Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet

(COM(2018) 443 final — 2018/0233 (COD))

(2019/C 62/19)

Ordfører:

Krister ANDERSSON

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet for Den Europæiske Union, 4.7.2018
Retsgrundlag	Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	194/2/0

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til en forordning om et nyt Fiscalisprogram. De nationale skattemyndigheder har stadig ikke tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkeligt samarbejde, og EØSU er enig i, at der er et akut behov for at forbedre gennemførelsen af skattepolitikken, herunder det administrative samarbejde og støtte til skattemyndighederne.

1.2.

1.3.

EØSU er bekymret for, at det foreslåede budget på 270 mio. EUR ikke vil være tilstrækkeligt i lyset af det omfattende program, Kommissionen har foreslået, og den igangværende hurtige digitalisering. EØSU anbefaler derfor en midtvejsevaluering af, hvorvidt finansieringen er tilstrækkelig.

1.4.

EØSU er af den opfattelse, at det er vigtigt at tage højde for den digitale udvikling, og glæder sig over Kommissionens mål om at sikre samordningen af de europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag med tilknytning til e-forvaltning på EU-plan.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at gå sammen med medlemsstaterne om at udvikle et fælles grundlæggende uddannelseskursus for skattemyndigheder med henblik på at forbedre det indre markeds funktion. EØSU mener, at en fælles undervisningsindsats muligvis kunne føre til oprettelsen af et fremtidigt EU-skatteakademi for skattemyndigheder.

1.6.

EØSU konstaterer på baggrund af resultatet af evalueringen af det nuværende program, at tiltag med fælles revisioner, projektgrupper, arbejdsbesøg og ekspertgrupper inden for IT-samarbejde har været nogle af de mest vellykkede værktøjer, og opfordrer kraftigt Kommissionen til at prioritere disse tiltag højt i det nye Fiscalisprogram.

1.7.

EØSU glæder sig over indførelsen af flerårige arbejdsprogrammer for at mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

1.8.

EØSU mener, at det er vigtigt, at civilsamfundet som helhed bliver en aktiv del af Fiscalisprogrammet.

2. Indledning og baggrund

2.1.

I sin pakke vedrørende den næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (1), der blev vedtaget den 2. maj 2018, har Kommissionen fremsat et forslag til en fornyet finansiel forpligtelse for Fiscalisprogrammet.

2.2.

Kommissionens forslag vedrører forlængelsen af det nuværende Fiscalis 2020-program, der blev oprettet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013, og som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og associerede lande.

2.3.

Kommissionens forslag sigter mod at gøre det lettere at foretage forenklinger og ændringer: 1) udvidet anvendelse af faste beløb/enhedsomkostninger, 2) forenkling og reduktion af foranstaltningstyper for at skabe større fleksibilitet, 3) forbedret definition af fælles komponenter og nationale komponenter, der bedre afspejler de reelle forhold hvad angår IT-projekter, og indarbejdelse af deres karakteristika, og 4) muligheden for at vedtage flerårige arbejdsprogrammer, således at den årlige administrative byrde med udvalgsprocedurer undgås.

2.4.

Ifølge forslaget skal programmets anvendelsesområde også justeres, så det nu er åbent for medlemsstaterne, tiltrædelseslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt lande i den europæiske naboskabspolitik og tredjelande, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

2.5.

Kommissionen foreslår et budget på 270 mio. EUR for perioden 2021-2027 for Fiscalisprogrammet, hvilket er en forøgelse fra 223,2 mio. EUR for perioden 2014-2020. Desuden vil størstedelen af det foreslåede budget blive brugt til kapacitetsopbyggende aktiviteter på IT-området.

2.6.

Programmet har som generelt mål at støtte skattemyndigheder og skatteinddrivelse for at forbedre det indre markeds funktion, styrke Unionens konkurrenceevne og beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

2.7.

Kommissionen mener, at dette program vil støtte skattepolitikken og skattemyndighederne via administrativ og informationsteknologisk (IT-) kapacitetsopbygning og operationelt samarbejde. Derved sikres en hurtig og fælles reaktion over for nye problemer, som f.eks. skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, digitalisering og nye forretningsmodeller, og samtidig forhindres unødige administrative byrder for borgere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU glæder sig over Kommissionens forslag til en forordning om et nyt Fiscalisprogram. De nationale skattemyndigheder har stadig ikke tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkeligt samarbejde, hverken inden for EU eller med tredjelande, og EØSU er enig i, at der er et akut behov for at forbedre gennemførelsen af skattepolitikken, herunder det administrative samarbejde og støtte til skattemyndighederne.

3.2.

EØSU er enig i, at større effektivitet blandt skattemyndigheder er vigtig for at sikre et sammenhængende og velfungerende indre marked, og EØSU medgiver, at en sådan grad af samarbejde og koordinering kun kan opnås på EU-plan. EØSU mener også, at en EU-ramme sandsynligvis kan øge deltagelsen og dermed forbedre det indre markeds potentiale og konkurrencedygtighed.

3.3.

EØSU er enig i, at en fælles tilgang på EU-plan med en ny retning, der har fokus på at yde støtte til de nationale skattemyndigheder, vil bidrage til at forhindre og bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse og samtidig reducere unødige administrative byrder for borgere og virksomheder i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner. EØSU er også enig i, at dette samtidig vil forbedre det indre markeds funktion, styrke Unionens konkurrenceevne og beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle og økonomiske interesser.

3.4.

3.5.

3.6.

EØSU konstaterer på baggrund af resultatet af evalueringen af det nuværende program, at tiltag med fælles revisioner, projektgrupper, arbejdsbesøg og ekspertgrupper i IT-samarbejde har været nogle af de mest vellykkede værktøjer. Derfor så EØSU gerne, at disse tiltag bliver prioriteret højt i det nye Fiscalisprogram.

3.7.

3.8.

EØSU bifalder indførelsen af flerårige arbejdsprogrammer for at forbedre det indre markeds effektivitet og mindske den administrative byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne.

3.9.

EØSU forstår, at informationsudveksling i dag kun vedrører transmission af information, ikke behandling af information. For at opnå et tæt og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til IT-kapacitetsopbygning mener EØSU, at behandlingsaspektet af informationsudvekslingen skal udvikles yderligere.

3.10.

EØSU mener, at det er vigtigt, at civilsamfundet som helhed bliver en aktiv del af Fiscalisprogrammet, således at det kan bidrage til og følge fremdriften i programmets udvikling.

3.11.

EØSU anerkender det nyskabende i, og er positiv over for, den enklere og nemmere mekanisme til at tilpasse eller udvide det europæiske elektroniske system for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret til programmet, og internationale organisationer.

3.12.

EØSU glæder sig over, at forslaget er konsistent i forhold til andre foreslåede EU-handlingsprogrammer med beslægtede mål, der sigter mod at bekæmpe svigagtig adfærd, tilstræbe mere effektive institutioner og støtte tiltag til at opnå et mere velfungerende indre marked.

3.13.

EØSU støtter, at størstedelen af det foreslåede budget vil blive brugt til kapacitetsopbyggende aktiviteter på IT-området. EØSU tilslutter sig desuden valget af en IT-arkitektur med en kombination af fælles og nationale komponenter frem for en fuldt centraliseret tilgang. En europæisk elektronisk model baseret på nationale præferencer, krav og begrænsninger vil gøre det lettere på forholdsmæssig vis at opnå interoperabilitet og interkonnektivitet af hensyn til det indre marked.

3.14.

EØSU fremhæver Kommissionens fordeling af ansvaret mellem sig selv og medlemsstaterne som et vigtigt princip til i fællesskab at sikre udviklingen og driften af de europæiske elektroniske systemer. Det vil gøre det lettere at finde en god løsning for både et mere holistisk EU-syn og for, hvad der er relevant og praktisk muligt for hver medlemsstat, hvilket forhåbentlig vil udmønte sig i et optimeret samarbejde mellem deltagerne.

3.15.

Det er ikke kun skatteforvaltningerne, der ville have gavn af en mere effektiv administration. EØSU mener, at et mere gunstigt skattemiljø også vil styrke EU's erhvervsliv og fremme vækst. Ved at reducere den administrative byrde og omkostningerne forbundet med at efterleve skattereglerne får virksomhederne mulighed for at koncentrere sig om deres hovedaktiviteter, hvilket bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) COM(2018) 321 final.