Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener

(COM(2018) 171 final — 2018/0081 (COD))

(2018/C 440/24)

Ordfører:

János WELTNER

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 16.4.2018 Rådet, 23.4.2018
Retsgrundlag	Artikel 153, stk. 1 og 2, og artikel 304, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Præsidiets afgørelse	17.4.2018
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	19.7.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.9.2018
Plenarforsamling nr.	537
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	191/4/11

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU glæder sig over den foreslåede ændring af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener, da det præsenterer objektive data, der skal bruges til at skabe mere sikre arbejdsforhold.

1.2.

Som i sin tidligere udtalelse (1) opfordrer EØSU indtrængende Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af en mulig udvidelse af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener til at omfatte stoffer, der er skadelige for forplantningsevnen.

1.3.

Eftersom mange kræftfremkaldende stoffer og mutagener har reproduktionstoksisk virkning, finder EØSU det vigtigt, at revision og ændringer af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener i den nærmeste fremtid i højere grad får fokus på den erhvervsmæssige eksponering for kvinder og mænd for så vidt angår forplantningsevnen, og for kvinders vedkommende — især de første tre måneder af graviditeten.

1.4.

EØSU glæder sig over, at de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering i dette ændringsforslag er fastlagt på grundlag af videnskabelig og statistisk evidens. En risikobaseret tilgang, som den forekommer i baggrundsdokumenterne, er let at forstå for interessenterne og udgør derfor et godt grundlag for en aftale mellem arbejdsmarkedets parter.

1.5.

EØSU bifalder den evidensbaserede procedure, i henhold til hvilken Kommissionen indhentede rådgivning fra både Det Videnskabelige Udvalg vedrørende Grænseværdier for Erhvervsmæssig Eksponering (SCOEL) (2) og Udvalget for Risikovurdering (RAC) (3) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (4).

1.6.

EØSU finder det nødvendigt i første omgang at nedsætte pilotforskningsprogrammer og efterfølgende EU-dækkende programmer for at udvikle livslang helbredskontrol inden for rammerne af de nationale sociale sikringsordninger eller offentlige sundhedssystemer for alle, der har været udsat for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer. I henhold til databeskyttelsesforordningen (5) bør denne overvågning foregå anonymt.

1.7.

Med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagere mod kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen understreger EØSU, at medlemsstaterne bør sikre, at arbejdstilsynene har de fornødne økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver.

1.8.

EØSU anbefaler, at alle forbindelser, som mistænkes for at være kræftfremkaldende, mutagene og/eller reproduktionstoksiske, bør underkastes en videnskabelig analyse, og at de om nødvendigt optages i direktivet.

2.   Baggrund

2.1.

Denne udtalelse har forbindelse til EØSU's udtalelse om »beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener« (6), der blev udarbejdet i forbindelse med ændringen af direktivet i 2017 (7). Alle EØSU's anbefalinger, bortset fra dem, som er medtaget i denne ændring, er stadig aktuelle (8).

2.2.

Forslagets målsætninger er i overensstemmelse med artikel 2 (retten til liv) og artikel 31 (retten til retfærdige og rimelige arbejdsforhold) i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.3.

At garantere et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et strategisk mål for Kommissionen som nævnt under »EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020« (9).

2.4.

Kræft er det største arbejdsrelaterede sundhedsproblem i EU-28 og er næsten lige så skadelig for arbejdstagernes liv og sundhed som de to næstfølgende sygdomsgrupper lagt sammen (muskel- og knoglelidelser samt kredsløbssygdomme). De negative følger heraf er også langt større end antallet af arbejdsrelaterede ulykker (10). Sygdommen forårsager lidelse for arbejdstagerne, deres pårørende og venner, medfører forringet livskvalitet, dårlig trivsel, i værste fald med døden til følge (11).

2.5.

Kommissionen har indledt en løbende opdatering af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener (12) for at følge med den seneste videnskabelige og tekniske udvikling. Denne proces er i tråd med EU's strategi for bæredygtig udvikling, som bl.a. har en målsætning om at sikre, at kemikalier i 2020 bliver produceret, håndteret og brugt på en sådan måde, at de ikke udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed og miljøet. Målet er med tiden at erstatte særligt problematiske stoffer med egnede alternative stoffer eller teknologier (13).

3.   Kommissionens forslag

3.1.

I henhold til denne procedure og på grundlag af SWD(2018) 87 og 88 har Kommissionen med sit dokument COM(2018) 171 (14) fremlagt endnu et forslag til ændring af direktiv 2004/37/EF om »beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener«. EØSU støttede i begyndelsen af 2017 ændringen af direktivet. Denne gang indgår fem stoffer i ændringen (15):

3.1.1.

Cadmium og uorganiske forbindelser heraf, der hører under direktivets anvendelsesområde. Erhverv, hvor eksponering forekommer, omfatter produktion og raffinering af cadmium, fremstilling af nikkel-cadmium batterier, fremstilling og formulering af cadmiumpigmenter, produktion af cadmiumlegeringer, mekanisk metallisering, smeltning af zink og kobber, brydning af ikkejernholdig malm, lodning med loddemetal af sølv-cadmium-sølv legering, polyvinylchlorid-compounding og genvinding af metalaffald og Ni-Cd-batterier. Kommissionen anslår, at omkring 10 000 arbejdstagere er i fare.

3.1.2.

Beryllium og uorganiske berylliumforbindelser, der hører under direktivets anvendelsesområde. Der er identificeret ti industrisektorer såsom støberier, glas og laboratorier, hvor arbejdstagerne risikerer eksponering for beryllium. Kobber, aluminium, magnesium og nikkel er i vidt omfang legeret med beryllium. Ca. 80 % af alt beryllium anvendes i kobberlegeringer. Eksponering for beryllium forårsager lungekræft og uhelbredelig kronisk berylliumsygdom. Kommissionen skønner, at 54 000 arbejdstagere er udsat for risiko.

3.1.3.

Arsensyre og dets salte samt uorganiske arsenforbindelser, der hører under direktivets anvendelsesområde. Eksponering for arsenforbindelser forekommer f.eks. inden for produktion af kobber og zink samt inden for glas- og elektroniksektoren og de kemiske sektorer. Kommissionen skønner, at 7 900 til 15 300 arbejdstagere er udsat for risiko.

3.1.4.

Formaldehyd. Forekommer inden for formaldehydforarbejdning og i en bred vifte af produkter (lim, tætningsmidler, coatingprodukter, polymerer, biocider og laboratoriekemikalier). Eksponering kan også forekomme under aktiviteter som f.eks. byggeri og ved forarbejdning af skind og pels, papirmasse, papir og papirprodukter, tekstiler og træ og træprodukter. Formaldehyd anvendes også til vævspræservering og som desinficerende middel inden for patologi og obduktion. Kommissionen skønner, at omkring en mio. arbejdstagere er udsat for risiko.

3.1.5.

4,4'-methylen-bis(2-chloranilin) (MOCA). Eksponerede arbejdstagere arbejder i plasticsektoren, hvor MOCA anvendes til formning af polyurethan-elastomer-komponenter på 89 fabrikker i hele Europa. Kommissionen skønner, at 350 arbejdstagere er udsat for risiko.

3.2.

Medlemsstaterne har anlagt forskellige tilgange. Nogle af dem har defineret bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for et stort antal kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske kemikalier, andre kun for nogle få. Fem stoffer nævnes i forslaget. For ingen af dem er der fastlagt en EU-grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering. Tolv medlemsstater (BE, BG, CY, CZ, DE, EE, ES, HU, LT, LV, NL, SE) har ingen grænseværdi for et af de fem stoffer. Tre medlemsstater har ingen grænseværdi for de fem stoffer (IT, LU og MT). Niveauet for disse bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering kan variere fra land til land. På den baggrund hilser EØSU forslaget om ændring af direktiv 2004/37/EF, hvori der fastsættes bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, velkommen. Når det ændrede direktiv er trådt i kraft, vil det sikre lige arbejdsvilkår for alle arbejdstagere i de medlemsstater, hvor de udsættes for disse skadelige stoffer.

3.3.

Skøn baseret på undersøgelsen Risk & Policy Analysts Limited (RPA 2018) (16) viser, at, hvis forslaget vedtages, vil det forbedre arbejdsvilkårene på lang sigt for over 1 million arbejdstagere i EU og forebygge mere end 22 000 tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme. Den nuværende sygdomsbyrde omfatter ifølge skøn over de sidste 40 år 24 770 tilfælde af arbejdsrelaterede sygdomme. Hvis der ikke gøres noget vil den fremtidige sygdomsbyrde omfatte 24 689 nye tilfælde i løbet af de næste 60 år.

3.4.

I henhold til Kommissionens arbejdsdokument vil det derfor være hensigtsmæssigt at overveje en opdatering af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener på basis af den ovennævnte information. Principperne er de samme som i direktivet og den tidligere ændring. Denne ændring udvider den foregående liste i bilaget til direktivet med de fem stoffer, der er nævnt ovenfor.

3.5.

SCOEL har leveret videnskabelig rådgivning for cadmium, beryllium og formaldehyd, og RAC har desuden leveret videnskabelig rådgivning for arsensyre og MOCA. Trepartsudvalget Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) har vedtaget udtalelser om alle fem stoffer.

3.6.

Grænseværdierne for disse fem kræftfremkaldende stoffer og mutagener er fastsat på grundlag af videnskabelige data og med henvisning til fremtidige sundhedskonsekvenser. Der er også taget højde for forskellige økonomiske konsekvenser.

4.   Generelle bemærkninger

4.1.

Hovedformålet og hensigten med ændringen er at udvide listen i direktivet, som i dag er begrænset til kræftfremkaldende stoffer og mutagener. En mulig udvidelse til at omfatte stoffer, der er toksiske for så vidt angår forplantningsevnen eller andre kropsfunktioner, bør overvejes på et senere tidspunkt som nævnt i EØSU's udtalelse (17).

4.2.

Denne udtalelse får opbakning fra Eurostats »Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context« (overvågningsrapport om EU's fremskridt hen imod opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling) (18) fra 2017: »i 2015 blev der i EU brugt 350 mio. ton kemikalier. Af disse blev 127 mio. ton klassificeret som farlige for miljøet og 221 mio. ton som stoffer, der kan være skadelige for menneskers sundhed. Selvom forbruget af toksiske kemikalier faldt på kort og på lang sigt er de giftigste kemikaliers andel af det samlede forbrug af kemikalier stort sæt uændret.« (Andel af »kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske« stoffer i det samlede forbrug af kemikalier i EU: 2004:10,7 %, 2015: 10,3 %)

4.3.

EU-strategien mod arbejdsrelateret kræft bør have et større fokus på kvinder.

4.3.1.

Eksponeringsmønstret og mønstret for, hvor kræften opstår, kan være forskelligt hos mænd og kvinder. Brystkræft er f.eks. meget sjælden hos mænd, men den hyppigste kræftform hos kvinder. En række erhvervsmæssige eksponeringer kan være en medvirkende årsag til brystkræft. For at opnå relevante data til brug for beslutningstagningen bør forekomsten af de overvejende kønsspecifikke kræftformer analyseres særskilt for kvinder og mænd og ikke generelt for hele populationen af arbejdstagere.

4.3.2.

Udvalget opfordrer kraftigt Kommissionen til en mere systematisk hensyntagen til erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer, som rammer kvinder, i forbindelse med kommende revisioner af direktivet. Mange former for arbejde, hvor der er flest kvinder (sundhedsvæsen, rengøring, frisør osv.), indebærer eksponering for kræftfremkaldende stoffer. Der bør træffes bindende forebyggende foranstaltninger på dette område (f.eks. skabe med undertryk til brug ved sundhedspersonales tilberedning af cytostatiske produkter til injektion).

4.4.

Med hensyn til det indre marked mener EØSU, at det er vigtigt, at Kommissionen i direktivet fastlægger en metode for indførelse af bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering. Denne proces bør indebære en bred høring af arbejdsmarkedets parter, medlemsstaterne og andre interessenter, herunder NGO'er. Efter EØSU's opfattelse er især to elementer vigtige, nemlig for det første, at de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering er i overensstemmelse med de forskellige forbindelsers risikoniveau, og for det andet behovet for at definere de bindende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering på grundlag af videnskabelig evidens, herunder opfølgning på ændringer i forekomsten af arbejdsrelaterede sygdomme. Der skal tages højde for forskellige faktorer som gennemførlighed og muligheden for at måle eksponeringsniveauerne. For at hjælpe arbejdsgiverne med at prioritere deres forebyggende foranstaltninger bør de bindende grænseværdier udtrykkeligt henvise til det risikoniveau, der er forbundet med eksponeringsniveauet.

4.5.

For de fleste forbindelsers vedkommende er der en lang latenstid fra eksponering til udvikling af kræft. EØSU finder det derfor nødvendigt at beskytte arbejdstagere ved at tilbyde alle udsatte arbejdstagere livslang helbredskontrol inden for rammerne af de sociale sikringsordninger eller nationale sundhedssystemer. Disse data kan tilbydes af Eurostat til at medvirke til at finjustere strategien for bæredygtig udvikling.

4.6.

Den offentlige sundhedspolitik skal udelukkende være baseret på evidensbaserede forskrifter. Bevis kan hentes fra videnskabelige analyser baseret på data af god kvalitet, og som kan evalueres statistisk. Dette krav underbygges af selve databeskyttelsesforordningen (19) i artikel 9, som drejer sig om behandling af særlige kategorier af personoplysninger (20). I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (21) bør yderligere juridiske aspekter også komme i betragtning.

4.7.

EØSU anbefaler igen, at indsatsen i højere grad koncentreres om videnskabelige og statistiske undersøgelser. Erhvervsrelateret kræft kan have flere årsager. Der bør ofres større opmærksomhed og flere midler på at forske i konsekvenserne af og den mulige interaktion mellem kombineret eksponering for forskellige faktorer.

4.8.

EØSU understreger, at en af de væsentligste opgaver, når det gælder beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen, er at skærpe kontrollen med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener. Medlemsstaterne bør sikre, at arbejdstilsynene har de fornødne økonomiske og menneskelige ressourcer til at udføre deres opgaver og samtidig hjælpe virksomheder, især SMV'er, med at overholde disse bestemmelser. De bør styrke deres samarbejde med Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. En udbredt anvendelse af det webbaserede interaktive risikoanalyseredskab OiRA kan bidrage til risikovurderingen på dette område.

5.   Særlige bemærkninger

5.1.

Ud over den pligt til at forebygge og beskytte sundheden på arbejdspladsen og nødvendigheden af at tilpasse arbejdets tilrettelæggelse til mennesket, der begge fremgår af EU-lovgivningen, henleder EØSU opmærksomheden på risikoen for, at ineffektiv forebyggelse af eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer kan have negative følger for erhvervslivet i form af højere omkostninger og nedsat produktivitet som følge af fravær, betaling af erstatning til sagsøgere, mistet ekspertise og konkurrenceforvridning, og for medlemsstaterne som følge af højere udgifter til social sikring og mistede skatteindtægter.

5.2.

Medlemsstaternes myndigheder og arbejdsgivernes og arbejdstagernes repræsentative organer inden for rammerne af trepartsudvalget Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (ACSH) vil i høj grad bifalde den juridiske klarhed og øgede beskyttelse, som lavere grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for disse stoffer vil indebære.

---

(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.

(2)  Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen — SCOEL, Kommissionen, 30.6.2018.

(3)  Udvalget for Risikovurdering (RAC), 30.6.2018.

(4)  Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

(5)  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 33, art. 4. Se også punkterne 35, 45, 52, 53 og 155.

(6)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.

(7)  COM(2017) 11 final.

(8)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.

(9)  COM(2014) 332 final.

(10)  EU-OSHA (2017)

(11)  SWD (2018) 88, COM(2017) 11 final.

(12)  Direktiv 2004/37/EF.

(13)  Eurostat »Sustainable development in the EU«, s.189.

(14)  Procedure 2018/0081 (COD).

(15)  EUT C 288 af 31.8 2017, s. 56.

(16)  Tredje ændring af direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

(17)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 56.

(18)  Eurostat 2017: »Sustainable Development in the European Union — Monitoring report on progress towards the SDGs in an EU context«, s. 246.

(19)  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(20)  EUT L 119 af 4.5.2016, art. 9 (h) »Behandling er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne… på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller…«.

(21)  EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45. Se også EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70, art. 2.