Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den kønsbestemte digitale kløft

(sonderende udtalelse på anmodning af Europa-Parlamentet)

(2018/C 440/06)

Ordfører:

Giulia BARBUCCI

Sonderende udtalelse på anmodning af Europa-Parlamentet	Brev af 19.4.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	19.7.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.9.2018
Plenarforsamling nr.	537
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	176/2/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Der er mange årsager til den kønsbestemte digitale kløft, og der skal derfor træffes foranstaltninger på mange områder: uddannelsessystemet fra barndommen til voksenlivet, arbejdsmarkedet, balancen mellem arbejde og privatliv, offentlige tjenester og den digitale kløft generelt. Det anbefales at anvende en tværfaglig tilgang, som samler de forskellige innovationsaspekter (teknologiske, sociale, kulturelle osv.).

1.2.

Den kønsbestemte digitale kløft er ikke kun et teknisk spørgsmål: Det er også et økonomisk, socialt og kulturelt spørgsmål, der skal løses med holistiske politikker på flere niveauer for at tackle de dybe sociale og kulturelle årsager til ulighed mellem kønnene.

1.3.

Det er vigtigt at gøre en indsats for at øge antallet af kvinder i STEM-fag, da dette også kan forbedre forholdene i andre sektorer samt på tværs af økonomien og samfundet som sådan. Samtidig er det vigtigt at anerkende den stadig større betydning af IKT-relateret uddannelse og tværgående, iværksætterrelaterede, digitale færdigheder samt bløde færdigheder (såsom empati, kreativitet og løsning af komplekse problemer) i den digitale tidsalder inden for alle sektorer. Det bliver nødvendigt med tværfaglig uddannelse og kompetencer med mennesket i centrum, og uddannelsessystemerne bør tage højde for disse aspekter.

1.4.

Det er vigtigt at sikre digitale færdigheder og uddannelse for alle — med særligt fokus på piger — for at fjerne den kønsbestemte digitale kløft ved roden. Flere kvindelige digitale rollemodeller er af afgørende betydning for at overvinde stereotyper.

1.5.

Det er nødvendigt at opmuntre kvinder til at varetage tekniske jobs og høje stillinger ved at overvinde de uddannelses- og erhvervsmæssige barrierer og stereotyper og garantere livslang digital læring for at forhindre, at kvinder udelukkes fra arbejdsmarkedet.

1.6.

Lærere og undervisere bør have de rigtige værktøjer til at bruge IKT i undervisningen på alle niveauer for at fremme demokratiet samt et mere inkluderende og personligt uddannelses- og undervisningssystem.

1.7.

Hvis spiralen med feminisering af fattigdom skal forebygges, kræver det, at retfærdige arbejdsvilkår og adgang til social beskyttelse (1) garanteres. Dette er navnlig tilfældet i den såkaldte »opgaveøkonomi« (2). Social dialog og overenskomstforhandlinger spiller en grundlæggende rolle i den henseende.

1.8.

Tilstedeværelsen af kvinder i IKT-udviklerjobs kan medvirke til at overvinde den kønsbias, der kan være indarbejdet i designet af en given teknologi.

1.9.

Der skal bakkes op om kvindelige iværksættere ved at nedbryde barriererne for kvinders adgang til selvstændige erhverv og forbedre adgangen til og kvaliteten af sociale beskyttelsesforanstaltninger (3).

1.10.

»Smart working« og telearbejde bør overvåges for at modvirke risikoen for, at grænserne mellem omsorgsarbejde, arbejde og privatliv udviskes.

1.11.

Det er vigtigt at forbedre handicappede kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ved at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) (4).

1.12.

Digitaliseringen af den offentlige sektor er en oplagt mulighed for at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og for at hjælpe kvinder med omsorgsforpligtelser samt overvinde de bureaukratiske hindringer og hindringerne i forbindelse med adgangen til offentlige tjenester.

1.13.

Det er vigtigt at bekæmpe kønsstereotyper. Denne problemstilling skal medtænkes i alle politikker og på alle områder, og de grundlæggende sociale og kulturelle årsager bør imødegås.

1.14.

En af de største hindringer, som kvinder står over for, når de deltager i onlineaktiviteter og sociale netværk, er cybermobning. Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet skal ratificeres og anvendes.

1.15.

Alle politikker på nationalt, europæisk og internationalt niveau bør tage højde for forskelsbehandlingen af kvinder på det digitale område, hvilket desuden har en negativ effekt på økonomien og samfundet generelt.

1.16.

Der bør tages højde for kønsaspektet i de offentlige politikker (mainstreaming). Kønsbudgettering og inddragelse af kønsaspektet (gender lens) kan være nyttige redskaber i den henseende.

1.17.

EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke taskforcen »Women in Digital« og »Digital4Her«-initiativet. Det er vigtigt at skabe og udvikle europæiske netværk for kvinder på det digitale område for at fremme pigers og kvinders deltagelse i digitale studier og karrierer i hele EU.

1.18.

Kommissionen bør opfordre EU-landene til at opstille nationale mål og indikatorer for at overvåge situationen (en årlig resultattavle). Forbedringer eller forringelser bør måles, også via undersøgelser foretaget af EIGE. På dette område kunne der rettes landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i processen med det europæiske semester.

1.19.

Arbejdsmarkedets parter på relevante niveauer er engagerede i og har en nøglerolle at spille med hensyn til at styrke ligestilling mellem kønnene på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet for derigennem at håndtere den kønsbestemte digitale kløft. Særligt overenskomstforhandlinger spiller en afgørende rolle i forbindelse med livslang læring og arbejdsmarkedet, arbejdet med kønsroller, fremme af kvinders rolle i beslutningstagning og diverse organer, samt indsatsen for at understøtte balancen mellem arbejde og privatliv og bekæmpe kønsbestemte lønforskelle (5).

1.20.

EØSU anbefaler, at Europa-Parlamentet støtter disse anbefalinger under Europa-Parlamentets næste lovgivende forsamling, da dette emne er grundlæggende for Europas fremtidige udvikling.

2.   Introduktion

2.1.   Kønsskævhed

2.1.1.

I sin tale til Europa-Parlamentet om Kommissionens politiske prioriteter erklærede Jean-Claude Juncker, at der ikke bør forekomme forskelsbehandling i EU og gjorde derved området for retfærdighed og grundlæggende rettigheder til en af Kommissionens ti politiske prioriteter. Ligestilling mellem kønnene er en del af dette område, selv om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder allerede spiller en vigtig rolle på dette område, idet det foreskriver, at »der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn« (6). Mariya Gabriel, kommissær med ansvar for den digitale økonomi og det digitale samfund, skitserede for nylig den indsats, der skal gøres som et led i strategien for at fremme en større deltagelse af kvinder i den digitale sektor. Det er således nødvendigt at sørge for en opfølgning på Digital4Her-erklæringen, som er undertegnet af IT-virksomheder, og som tager sigte på en arbejdskultur og et arbejdsmiljø, der er inkluderende og har en ligelig kønsfordeling.

2.1.2.

Kvinder forskelsbehandles fortsat på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Ligestillingsindekset — som måler ulighed på områderne arbejde, tid, penge, viden, magt, vold og sundhed — viser, at det går langsomt fremad på disse områder. Indekset steg fra 62 point i 2005 til 65 point i 2012 og 66,2 point i 2017 (7). Der er mange forskellige årsager til denne forskelsbehandling. For at fjerne de skævheder, som denne forskelsbehandling medfører, vedrører det første kapitel i den europæiske søjle for sociale rettigheder lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet i erkendelse af, at ligestilling mellem kønnene og lige muligheder er de områder, hvor der oftest finder forskelsbehandling sted.

2.1.3.

Den kønsbestemte digitale kløft er en form for ulighed, som skyldes forskelsbehandling af kvinder, og som kan komme til at udgøre en uoverstigelig forhindring for kvinders deltagelse på europæisk og globalt plan. Den bremser den europæiske økonomis vækst i fremtiden, der i høj grad er digitaliseret. I dag bruger 68 % af mændene og 62 % af kvinderne en computer og internettet regelmæssigt, 33 % af mændene og 18 % af kvinderne installerer software på deres enheder, og 47 % af mændene og 35 % af kvinderne bruger netbanktjenester (8). Desuden er kvinder fortsat underrepræsenterede inden for de naturvidenskabelige fag og IKT-fagene (informations- og kommunikationsteknologi), og det på trods af, at de udgør mere end halvdelen af alle færdiguddannede. Kvinder udgør omkring en tredjedel af det samlede antal ansatte i sektoren, med forskellige procentdele afhængigt af det specifikke job (8 % inden for software og 54 % i stillinger på lavere niveauer blandt IT-teknikere). Formålet med denne udtalelse er at give anbefalinger og forslag til, hvordan man kan fjerne skævhederne i forbindelse med uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

2.1.4.

Kvinder står også over for større vanskeligheder, når de er online, som følge af cybermobning. Chikane på nettet går nemlig i langt højere grad ud over piger (ifølge EIGE's oplysninger bliver 51 % af kvinderne chikaneret på nettet mod 42 % af mændene) (9). Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet skal ratificeres og anvendes.

2.2.   Digitaliseringen og den digitale kløft

2.2.1.

Digitalisering er ikke blot en teknologisk proces, men også en økonomisk, social, samfundsmæssig og kulturel proces.

2.2.2.

Ifølge en undersøgelse fra Kommissionen (10) kunne digitalisering årligt øge EU's BNP med 415 mia. EUR, og flere kvinder i digitale jobs kunne årligt forhøje EU's BNP med 16 mia. EUR. Samtidig står virksomheder over for vanskeligheder med at rekruttere IKT-specialister, så der er basis for mere beskæftigelse og bedre uddannelse på det digitale område.

2.2.3.

Den digitale kløft omfatter ikke kun begrænset adgang til en internetforbindelse, men også mangel på de grundlæggende færdigheder, der er nødvendige for at kunne bruge IKT-værktøjer. Et aspekt af den digitale kløft er den kønsbestemte digitale kløft. I henhold til kønsopdelte data fra Den Internationale Telekommunikationsunion for 91 økonomier var den overordnede internetudbredelse i 2017 44,9 % for kvinder sammenlignet med 50,9 % for mænd. Desuden var 71 % af kvinderne i henhold til data fra Eurostat i 2017 på nettet dagligt mod 74 % af mændene, og 49 % af kvinderne havde netbank sammenlignet med 54 % af mændene (11). Det er vigtigt at se på spørgsmålet fra både arbejdsmarkedets side — digitalisering vil vedrøre alle arbejdstagere — og fra brugerens side — alle er brugere af teknologi.

2.2.4.

Den digitale kløft er ofte kombineret med andre former for forskelsbehandling: at tilhøre en etnisk minoritet, bo i et landdistrikt, være indvandrer, handicappet, fattig osv. Teknologien kan hjælpe med at overvinde disse barrierer og gøre verden mere inkluderende for alle, men hvis denne proces ikke drives af sociale aktører, kan den også gøre dem større.

2.2.5.

Den kønsbestemte digitale kløft er et økonomisk, socialt, samfundsmæssigt og kulturelt spørgsmål, der skal løses ved hjælp af holistiske politikker på flere niveauer, da denne kløft fører til en voksende ulighed mellem kønnene. Endvidere bør uligheden mellem kønnene tages i betragtning i alle politikker og på alle områder, og man bør tage fat på dens dybe sociale og kulturelle rødder.

2.2.6.

Digitaliseringens kvalitative indvirkning på kompetencebehovene er også interessant ud fra et kønsperspektiv, fordi kvinder i højere grad er repræsenteret i visse jobs og underrepræsenteret i andre, herunder i STEM-jobs (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik). Det er nødvendigt at gøre en indsats for at øge antallet af kvinder i STEM-fag.

2.2.7.

Men det er også væsentligt at erkende den stigende vigtighed af bløde færdigheder i den digitale tidsalder i alle sektorer: Det centrale ved kunstig intelligens og tingenes internet er, at maskiner bliver mere følsomme og klogere, hvilket resulterer i, at den menneskelige arbejdsstyrke kun bliver uerstattelig, hvis den konkurrerer ud fra specifikke menneskelige færdigheder som f.eks. evnen til at tilpasse sig ændringer og til at samarbejde. Ofte er det — som samfundet er i dag — i højere grad piger end drenge, der undervises i og udvikler empati, kreativitet og løsning af komplekse problemer (12). Der anbefales en tværfaglig tilgang, som kan samle de forskellige aspekter af innovation (teknologiske, sociale, kulturelle osv.) i et forsøg på ikke kun at undgå risici, men også udnytte digitaliseringens muligheder for kvinder.

2.2.8.

Der skal være særligt fokus på personer med handicap — og navnlig kvinder. »Kvinder med handicap er ikke blot værre stillet end kvinder uden handicap. De er også værre stillet end mænd i samme situation« (13). Det er årsagen til, at »lige adgang til de forskellige dele af IKT-faciliteterne og informationssamfundet bør sikres for kvinder og piger med handicap« (14).

3.   Den kønsbestemte digitale kløft i uddannelsessystemet

3.1.

Uddannelsessystemet er det vigtigste politikområde, der skal tages fat på. Der er et fald i antallet af kvinder, som går i gang med en IKT-relateret højere uddannelse, sammenlignet med 2011 (15). En forbedring af kvinders digitale færdigheder på alle niveauer er således afgørende for at give dem mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af samfundet og få gavn af de muligheder, som digitaliseringen giver, så de undgår at sakke bagud. Handicappede kvinder bør have ret til en inkluderende uddannelse af høj kvalitet. Kulturelle og sproglige stereotyper skal tackles, så piger får forskellige rollemodeller, særligt i mediesektoren. Desuden kan IKT-værktøjer anvendes til undervisnings- og klasseaktiviteter.

3.2.

I grunduddannelsen er det vigtigt at sørge for digitale færdigheder og digital uddannelse for alle for at sikre mænd og kvinders evne til at tilpasse sig teknologier i hastig forandring fremover. I henhold til programmet for international elevevaluering (PISA-programmet), som måler den uddannelsesmæssige fremgang for 15-årige på tværs af alle OECD-lande, er der næsten fire gange så mange drenge som piger, der ønsker sig en karriere inden for STEM-fag (16). Ifølge en EIGE-undersøgelse på tværs af EU stræber fra 3 % til 15 % af teenagedrengene efter at arbejde med IKT, men i kun fire EU-lande stræbte 1 % til 3 % af pigerne efter at arbejde med IKT. Selv om digitale færdigheder blandt unge i EU er lige mellem drenge og piger, føler drengene sig stadig mere selvsikre omkring deres digitale færdigheder: Dette er igen et problem relateret til forkerte opfattelser og kønsstereotyper (17). »EØSU minder medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at investere i uddannelsessystemer, der er ikkediskriminerende og inklusive« (18).

3.3.

Det er vigtigt at undervise underviserne i at bruge IKT som et undervisningsredskab. Det er af største vigtighed at fokusere på piger for at fjerne den kønsbestemte digitale kløft ved roden og fremme inkluderende og personlige uddannelses- og undervisningssystemer. Digitale værktøjer kan også være nyttige til at mindske læreres og underviseres bureaukratiske byrder (19).

3.4.

På ungdomsuddannelser og videregående tværfaglige uddannelser tager piger stadig færre STEM-fag end drenge: Færre end en ud af fem, der færdiguddannes inden for IKT, er kvinder (20). Det vil ligeledes være vigtigt med tværfaglig uddannelse og bløde kompetencer med mennesket i centrum.

3.5.

Vekseluddannelse og erhvervsuddannelse bør styrkes og tage højde for pigers adgang til teknisk uddannelse og læring på jobbet (21).

4.   Den kønsbestemte digitale kløft på arbejdsmarkedet

4.1.

Det er nødvendigt at fremme kvinders deltagelse i tekniske jobs og jobs på højt niveau og derved nedbryde uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige barrierer og stereotyper. Flere kvinder i IKT-jobs ville gavne denne sektor, hele økonomien og samfundet som sådan.

4.2.

For at nedbryde den kønsbestemte digitale kløft på arbejdsmarkedet er den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller på virksomhedsniveau og på nationalt og europæisk plan, af største vigtighed. Social dialog og overenskomstforhandlinger kan give acceptable løsninger, som tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov (22). Et større antal kvinder i STEM-fag og jobs på højt niveau kan også være med til at mindske kønsbestemte lønforskelle.

4.3.

Livslang læring er vigtigt for at forhindre udelukkelse fra arbejdsmarkedet, og dette er endnu vigtigere for kvinder. Arbejdsmarkedets parter spiller en afgørende rolle i den forbindelse.

4.4.

Polarisering af arbejdsmarkedet og »opgaveøkonomi«: Selv hvis maskiner rent teknisk kunne erstatte jobs til lavtuddannede (både manuelt og intellektuelt arbejde, i forbindelse med tingenes internet, sensorer og kunstig intelligens), kan det — hvis disse jobs er usikre, og der ikke sikres nogen rettigheder — være lettere for virksomhederne at ansætte lavtlønnede i stedet for at investere i nye maskiner. Dette sker allerede i den såkaldte »opgaveøkonomi«. I disse tilfælde er der ikke sikret nogen social beskyttelse i form af standardiserede jobtyper (23). På grund af denne type jobs uformelle karakter risikerer kvinder at bevæge sig væk fra traditionel ansættelse med sociale sikringsydelser til fordel for opgavebaseret arbejde, som er hurtigt at få og undertiden lettere at styre i forhold til arbejdstider. For at forhindre spiralen med feminisering af fattigdom (24) skal der sikres retfærdige arbejdsforhold, og alle interessenter bør bakke op om en udviklingsmodel, der er baseret på fair arbejdsvilkår. Her er arbejdsmarkedets parter og overenskomstforhandlinger helt afgørende (25).

4.5.

Teknologi er ikke neutral. Software eller en algoritme burde mindske den subjektivitet, der er typisk for en menneskelig proces eller beslutning, men hvis der er kulturelle bias (f.eks. kønsbias) i den, vil den altid genskabe denne form for forskelsbehandling på en struktureret måde (snarere end en tilfældig måde). Derfor bør mennesker, som arbejder med at udvikle disse systemer, være så forskellige som muligt. Aktuelt er det kun 17 % af de 8 millioner mennesker, der arbejder med IKT, som er kvinder (26). Desuden er det på tværs af EU kun 20 % af alle kvinder på 30 år eller derover, som har en IKT-relateret uddannelse, som beslutter sig for at blive i teknologibranchen (27). En øget tilstedeværelse af kvinder i disse jobs — og derved en øget forskelligartethed — kan bidrage til at overvinde de bias, der kan være indlejret i en given teknologis design.

4.6.

Det er nødvendigt at bryde igennem »glasloftet« for at få et mere digitalt økonomisk system: Kun 32 % af lederne i den økonomiske sektor er kvinder (28), selv om det er bevist, at virksomheder med kvinder i beslutningstagende stillinger har en bedre ledelsesstil, som ofte er mere »horisontal« og opmuntrer til forskellighed samt kreativ og innovativ tænkning. Hvis virksomheder udvikler kønspolitikker for at løfte kvinder til de højeste niveauer af organisationen, vil virksomheden således nyde godt af det i forhold til innovationskapacitet. Og forekommer dette i stor udstrækning, vil det rent faktisk gavne hele det økonomiske system.

4.7.

Det europæiske produktionssystem består i overvejende grad af SMV'er, som står over for flere vanskeligheder, når de investerer i nye teknologier. Samtidig gør de digitale teknologier mikroiværksætteri lettere. Ved hjælp af visse digitale værktøjer (såsom e-handel) er det muligt for mikro-SMV'er at nå ud til globale markeder og generelt at fjerne barrierer og derved få mulighed for at drive selvstændig virksomhed. Ifølge den anden European Start-up Monitor er kun 14,8 % af grundlæggerne af nystartede virksomheder kvinder (29). Dette problem skyldes typisk svagere forretningsnetværk, stereotyper og utilstrækkelig finansiel støtte. Digitalisering kan skabe det rette miljø for kvindelige iværksættere, og det er nødvendigt at sørge for uddannelse og støtte for at gøre kvinder i stand til at starte deres egen virksomhed ved hjælp af de tilgængelige digitale teknologier.

5.   Digitalisering og balancen mellem arbejde og privatliv

5.1.

I henhold til en EIGE-undersøgelse er arbejdstiden længere i IKT-jobs end i andre sektorer (30). Det første problem, der skal løses, er således fordelingen af omsorgsarbejde mellem mænd og kvinder. Det er vigtigt at gøre en indsats med henblik på en mere ligelig fordeling af omsorgsarbejdet mellem kønnene, også ved at vedtage forslaget til direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv (31).

5.2.

»Smart working« og telearbejde betragtes ofte som værktøjer, der kan skabe balance mellem arbejde og privatliv, når der tages højde for både risici og muligheder. »Smart working« kan give arbejdstagerne mulighed for bedre at administrere deres privatliv (særligt ved at fjerne den spildtid, som transporten til og fra arbejde giver), men man skal også huske, at »smart working« — hvis det ikke styres effektivt — kan føre til en udviskning af grænserne mellem omsorgstid, arbejde og fritid. »Smart working« skal styres gennem virksomhedernes særlige kollektive overenskomster for at sikre tilpasning til den kulturelle kontekst, produktionsmidlerne og tilrettelæggelsen af arbejdet. På længere sigt kan »smart working« også ændre den måde, som mennesker lever på i byer (og i landdistrikter) og sociale områder.

5.3.

Digitale værktøjer kan også være en mulighed for dem, som er udelukket fra arbejdsmarkedet. Disse værktøjer kan ligeledes fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Kvinder med handicap er dog i langt højere grad udelukket fra arbejdsmarkedet (32). Det er derfor meget vigtigt at gennemføre FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) (33).

6.   Digitalisering af den offentlige sektor

6.1.

Den europæiske befolkning bliver ældre i kraft af den højere forventede levetid og de lave fødselstal, og byrden af omsorgsarbejde for midaldrende kvinder er stigende. Selv om det er vigtigt at opnå en ligelig fordeling af omsorgsarbejdet mellem kønnene, er det også vigtigt at erkende, at digitaliseringen — og navnlig robotteknologien — i den offentlige sektor udgør en stor mulighed for at fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og for at hjælpe kvinder med de omsorgsforpligtelser, de måtte have.

6.2.

Robotteknologien kan automatisere og — hvad der er endnu vigtigere — lette nogle af de tungeste opgaver inden for omsorgsarbejdet (såsom at flytte en invalid person), hjælpe med rehabilitering af skadede personer, forhindre sygdomme osv. Disse teknologier kan forbedre hele samfundets livskvalitet og navnlig kvinders, og de kan fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet på to måder: De kan lette arbejdet i servicesektoren for personlig pleje, hvor kvinder er overrepræsenterede, og de kan gavne kvinder, som yder ubetalt pleje, men kun, hvis disse teknologier er tilgængelige og garanteret for alle, der har brug for dem.

6.3.

Digitale teknologier kan også have stor indflydelse på alle bureaukratiske procedurer i forbindelse med offentlige tjenester. Nogle lande bruger allerede denne type teknologi i vid udstrækning og skaber en unik digital identitet for alle procedurer, der har med den offentlige sektor at gøre (skatter, sundhedspleje, uddannelse etc.). En udbygning af denne proces kunne forbedre livskvaliteten, men det er også vigtigt at være bevidst om (og forhindre) de risici, der er forbundet med, at datastyring, privatlivets fred, cybersikkerhed, gennemsigtighed og etik administreres af en enkelt aktør (også selv om det er en offentlig myndighed) (34).

6.4.

Den offentlige forvaltning bør udarbejde kønsbudgetter for alle tjenester og aktiviteter for at fremme ligestilling og tage højde for politikkernes indvirkning på kvinder. Alle investeringsbeslutninger bør træffes ved at inddrage kønsaspektet »gender lens« på tre områder: ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen, adgang til kapital for kvinder samt varer og tjenesteydelser, der er til gavn for kvinder.

6.5.

Mens digitaliseringen af den offentlige sektor i nogle lande allerede er langt fremme, er denne proces først lige begyndt i andre lande, og set ud fra et kønsperspektiv kunne dette være en mulighed for at uddanne og ansætte flere kvinder i den offentlige sektor.

6.6.

For at fremme digitalisering bør den nødvendige infrastruktur — såsom bredbånd, 5G osv. — stilles til rådighed uden nogen geografisk forskelsbehandling.

---

(1)  SOC/581 — EØSU's udtalelse om »Adgang til social beskyttelse« (se side 135 i denne EUT).

(2)  The Social Protection of Workers in the Platform Economy, Europa-Parlamentet, 7.12.2017.

(3)  EUT C 173 af 31.5.2017, s. 45.

(4)  EØSU's udtalelse om »Handicappede kvinders situation« (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20).

(5)  »Et værktøj til ligestilling mellem kønnene i praksis« af de europæiske arbejdsmarkedsparter, ETUC, BusinessEurope, CEEP og UEAPME.

(6)  Kapitel III, artikel 23.

(7)  EIGE, ligestillingsindekset, rapport for 2017.

(8)  Jf. Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2018.

(9)  EIGE, Youth, digitalisation and gender equality: opportunities and risks of digital technologies for girls and boys, 2018 (endnu ikke offentliggjort).

(10)  Vessela Karloukovska, DG-CNECT, taskforcen »Women in Digital«, Kommissionen.

(11)  Data fra Eurostat.

(12)  Martha Ochoa (UNi Global Union) »The path to genderless digitalisation« (vejen til kønsuafhængig digitalisering).

(13)  EØSU's udtalelse om »Handicappede kvinders situation« (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20), punkt 2.1.

(14)  Idem, punkt 5.3.6.

(15)  »Women in the Digital Age«, Kommissionen, 2018.

(16)  Dr. Konstantina Davaki, forfatter af undersøgelsen »The underlying causes of the digital gender gap and possible solutions for enhanced digital inclusion of women and girls« (de bagvedliggende årsager til den kønsbestemte digitale kløft og mulige løsninger til bedre digital inklusion af kvinder og piger).

(17)  Lina Salanauskaite, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

(18)  EØSU's udtalelse om »EU's handlingsplan 2017-2019. Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle«, punkt 4.4 (EUT C 262 af 25.7.2018, s. 101).

(19)  Ekaterina Efimenko, Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation for Undervisning (ETUCE).

(20)  Vessela Karloukovska, DG-CNECT, taskforcen »Women in Digital«, Kommissionen.

(21)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 161 og EUT C 434 af 15.12.2017, s. 36.

(22)  EØSU's udtalelse om »Omstillingsledelse i et digitaliseret arbejdsmiljø« (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 15).

(23)  EØSU's udtalelser »For et europæisk rammedirektiv om minimumsindkomst« (skal vedtages på plenarforsamlingen i december) og »Adgang til social beskyttelse« (Se side 135 i denne EUT).

(24)  Mary Collins, Den Europæiske Kvindelobby (EWL) (EUT C 129 af 11.4.2018, s. 7).

(25)  Se f.eks. aftalerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter og forslaget til et direktiv om balancen mellem arbejde og privatliv og den europæiske søjle for sociale rettigheder.

(26)  Vessela Karloukovska, DG-CNECT, taskforcen »Women in Digital«, Kommissionen.

(27)  Mary Collins, Den Europæiske Kvindelobby (EWL).

(28)  Vessela Karloukovska, DG-CNECT, taskforcen »Women in Digital«, Kommissionen.

(29)  »Kvinder i den digitale tidsalder«, undersøgelse foretaget for Europa-Parlamentet.

(30)  Lina Salanauskaite, Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE).

(31)  COM(2017) 253.

(32)  EØSU's udtalelse om »Handicappede kvinders situation« (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20), punkt 5.4.1.

(33)  EØSU's udtalelse om »Handicappede kvinders situation« (EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20), punkt 1.2. FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap.

(34)  Digitale offentlige tjenester (e-forvaltning og e-sundhed).