Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

(COM(2018) 97 final)

(2019/C 62/12)

Ordfører:

Carlos TRIAS PINTÓ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 10.4.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	7.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	164/6/5

1. Konklusion og anbefalinger

1.1.

Når det gælder om at tackle de vigtigste udfordringer, som kapitalmarkedsunionen står over for, og gøre euroområdet mere modstandsdygtigt, er et robust system for finansiering af bæredygtig vækst med langsigtet perspektiv den vigtigste faktor med henblik på at genvinde tilliden til markederne og styre opsparingerne i retning af bæredygtige investeringer. Det vil desuden sikre SMV'erne supplerende finansieringskilder og styrke miljøvenlige og sociale infrastrukturprojekter.

1.2.

Udvalget hilser Kommissionens handlingsplan velkommen og er enig i, at Europa globalt kan »blive stedet, hvor bæredygtige investeringer søger hen« (1). Udvalget mener, at det er vigtigt at garantere EU's konkurrenceevne på lang sigt. Det handler mere generelt om at fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle (mål nr. 8 for bæredygtig udvikling).

1.3.

Disse udfordringer bør tackles ensartet og ved hjælp af en fælles indsats fra alle, herunder aktører i den finansielle sektor, virksomheder, borgere og myndigheder. Derudover er det en vanskelig opgave at omstille økonomien til en bæredygtig model, og det bør uden tvivl ske gradvist under hensyntagen til sektorspecifikke forhold.

1.4.

En holistisk vision, samarbejde og yderligere integration mellem medlemsstaterne bør være i højsædet. Det er yderst vigtigt, at EU på dette område taler med én stemme og følger den samme tilgang. Det vil ikke kun bidrage til at nå de opstillede mål, men vil også muliggøre fremskridt på andre vigtige områder såsom energiunionen, bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den digitale dagsorden.

1.5.

Bæredygtige økonomiske modeller bør have et diversificeret finansieringssystem, hvor både små og store banker med forskellige forretningsmodeller kan sameksistere på lige vilkår med andre finansielle aktører. For at opnå dette er det nødvendigt at supplere de gældende standarder og forbedre deres sammenhæng og korrekte anvendelse i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Efter EØSU's mening bør kapitalstrømmene omlægges i retning af en mere bæredygtig økonomi, ubetinget gå hånd i hånd med finansiel inklusion og social samhørighed i et Europa, hvor ingen bliver hægtet af. Det stadig større indkomstgab borgerne imellem kan nemlig være en hindring for bæredygtig vækst, og balancen bør derfor genskabes ved hjælp af institutionel forvaltning og virksomhedsledelse.

1.6.

Det er nødvendigt at sikre en passende sammenhæng mellem de forskellige finansielle rammer på verdensplan, således at FN's mål for bæredygtig udvikling anvendes som fælles reference, og bæredygtighedsklassificeringen foretages med dem som udgangspunkt (2). Det fornyede klassificeringssystem, der foreslås i handlingsplanen, bør fremmes på verdensplan og indarbejdes i EU-lovgivningen, således at det finder ensartet og samtidig anvendelse i alle medlemsstaterne, samtidig med at der træffes foranstaltninger til at sikre, at det revideres og opdateres regelmæssigt.

1.7.

Sammenfattende støtter EØSU kraftigt Kommissionens køreplan for finansiering af bæredygtig vækst, som skulle gøre den samlede værdikæde mere bæredygtig, men udvalget fremsætter en række bemærkninger vedrørende foranstaltningerne i handlingsplanen og gennemførelsen heraf:

En overordnet tilgang, der gør brug af en livscyklusbaseret metode til at integrere finansiel væsentlighed (3) i investeringsprocessen forudsætter bæredygtige investeringer og ansvarlig långivning: det ene uden det andet er uholdbart og vil bremse fuldførelsen af den finansielle union (for banker og kapital).

II.

Klassificeringssystemet bør være dynamisk og opbygges gradvis ud fra en klar definition af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-kriterierne) for bæredygtige økonomiske aktiviteter. Et passende udgangspunkt ville være at fastsætte de miljømæssige faktorer, samtidig med at der indføres sikkerhedsmekanismer på det sociale område og for så vidt angår god virksomhedsledelse.

III.

De ti foranstaltninger hænger i høj grad sammen og interagerer. Der bør derfor være en fornuftig balance mellem udformningen af det nye klassificeringssystem (foranstaltning 1), kreditvurderingsbureauernes indstilling hertil (foranstaltning 6), når det gælder udviklingen af pointtildelingssystemer (»scorings«) på baggrund af pålidelige oplysninger fra virksomhederne (foranstaltning 9) som supplement til mærknings- (foranstaltning 2) og bæredygtighedsbenchmarks (foranstaltning 5). Det vil give aktørerne i finansieringssystemet et pålideligt grundlag for at tage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i betragtning i forbindelse med investeringsbeslutninger (foranstaltning 7), og de vil desuden kunne trække på forudgående rådgivning og arbejde proaktivt sammen med deres kunder (foranstaltning 4). Dette vil ske inden for rammerne af tillidsforpligtelsen til at handle i investorernes eller modtagernes interesse (der følger af prudent person-princippet i gældende EU-ret).

IV.	Standardisering og eventuelt senere mærkning af bæredygtige finansielle produkter kunne suppleres med den nye europæiske ramme for særligt dækkede obligationer (4) og bidrage til de planlagte bæredygtige paneuropæiske produkter, først og fremmest pensioner.

Det er yderst vigtigt at afstemme de forskellige incitamenter til fremme af bæredygtige investeringer, under forudsætning af at de positive eksterne virkninger kan påvises. En harmoniseret metode for lavemissionsindekser bør tjene som vejledning i beregningen af andre virkninger. Under hensyntagen til den finansielle sektors modstandsdygtighed og stabilitet bør muligheden for at introducere en grøn støttefunktion undersøges, så der kan foretages en korrekt afgrænsning. EØSU er her enig med Europa-Parlamentet i, at der bør medtages bæredygtighedsrisici i Basel IV-rammen (5). Andre alternativer, der er til direkte fordel for de endelige låntagere og investorer, f.eks. skatteincitamenter, bør eventuelt overvejes.

VI.

Man bør tilstræbe offentliggørelse af så vidt muligt harmoniserede, fyldestgørende, relevante, og harmoniserede og sammenlignelige ikkefinansielle oplysninger af høj kvalitet for at lette den eksterne kontrol. For at opnå dette bør man også vurdere virkningen af direktivet om ikkefinansielle oplysninger (2014/95/EU). Udviklingen af alternative regnskabsmetoder er et helt andet spørgsmål og bør behandles for sig.

VII.

De europæiske tilsynsmyndigheder og det blandede udvalg skal understøttes af tekniske ekspertressourcer (mange virksomheder har stor erfaring inden for socialt ansvarlige investeringer) med henblik på at udvikle tekniske standarder i forbindelse med de delegerede retsakter, som Kommissionen fremsætter, og den efterfølgende overvågning af den enorme mængde lovgivningen, gennemføres, idet der fastsættes forholdsmæssige og effektive procedurer uden at skabe overdrevent bureaukrati, hvilket så ofte er set.

VIII.

Derudover bør investeringsforvalteren kunne udføre sit tilsynsarbejde med aktiviteterne i forvaltnings- eller investeringsselskabet effektivt, og det er derfor nødvendigt at sikre vedkommendes uafhængighed. Dette kræver navnlig, at man har en politik for interessekonflikter i tilfælde af aktionærforbindelser eller krydsejerskab af aktier (6).

IX.

For så vidt angår forbindelsen med Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) 2021-2027 (7) mener EØSU, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men at det bør være mere ambitiøst for at kunne opfylde forpligtelserne i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling. EØSU efterlyser i den forbindelse en stigning på mindst 30 % i EU's udgifter til klimamålene (8), uden at der gås på kompromis med andre forpligtelser. EØSU glæder sig over de markante stigninger — udtrykt i procenter — i forpligtelserne til miljø- og klimaindsatsen (+ 46 %). Imidlertid er de budgetmidler, der er afsat til dette formål, slet ikke tilstrækkelige til en omstilling til bæredygtig udvikling og kampen mod klimaændringerne.

1.8.

Undersøgelser (9) viser, at investorerne gerne vil medtænke klima- og miljømæssige samt sociale aspekter i deres investeringer. For at fremme en lettere og mere sikker adgang for investorerne bør der indføres »paneuropæiske bæredygtige finansielle flagskibsprodukter«, idet man starter med »paneuropæiske personlige pensionsprodukter« (PEPP-produkter). International promovering af disse sikre og bæredygtige produkter ville være en måde at trække udenlandske investeringer til Europa på.

1.9.

Information om disse foranstaltninger er yderst vigtigt for at gøre borgerne bevidste om, hvad EU gør for dem. Alle offentlige og private aktører må dele ansvaret, og undervisning i finansielle forhold (10) bør være obligatorisk, så man sikrer, at folk forstår denne nye tilgang, og man således opmuntrer til såvel socialt ansvarlige detailinvesteringer som bæredygtig produktion af varer og tjenesteydelser.

1.10.

Endelig understreger EØSU potentialet inden for kunstig intelligens, når det gælder tilpasning af investorernes præferencer til endemålet for deres investeringer. I lyset af erfaringerne med merværdien i »ESG Machine Learning« (der kombinerer indikatorer for socialt ansvarlige investeringer, bæredygtighedsbenchmarks osv.), bør man undersøge det nye klassificeringssystem i forhold til disse nye initiativer. Derudover bør man analysere løsninger inden for maskinindlæring (machine learning) med henblik på at få bankerne og investorerne til at øge långivningen til specifikke sektorer eller aktiviteter, der arbejder med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer.

1.11.

EØSU opfordrer offentligt lovgivningsparterne til en hurtig drøftelse og vedtagelse af de tre lovgivningsforslag, der følger af handlingsplanen, som blev vedtaget af Kommissionen den 24. maj 2018.

2. Indledning: vejen mod det nye scenario

2.1.

Den hurtige stigning i finansinvesteringer og det øgede opkøb af finansielle aktiver begyndte i 1971, da USA gik bort fra dollar-guldstandarden, og penge blev et mere betroet og immaterielt betalingsmiddel afhængigt af tillid. Indtil 1980'erne udgjorde pengemængden (M2) ca. 50 % af det globale BNP på linje med finansielle derivater.

2.2.

Efter et fald under krisen nåede dette tal igen op på det tidligere niveau i 2015, hvor de finansielle aktiver firdobledes i forhold til M2, og derivaterne mere end tidobledes.

2.3.

Denne ubalance mellem realøkonomien og den finansielle økonomi bliver stadig større med de mange nye teknologier inden for FinTech og InsurTech. Det kræver en større indsats at opnå en sund regulering og overvågning til sikring af den finansielle stabilitet.

2.4.

FN's 17 2030-mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om tilpasning til og opbygning af modstandsdygtighed over for klimaændringer bør sikre stabilitet, genopretning og en bedre balance mellem inklusive samfund og fremgangsrige økonomier.

2.5.

I tråd med ånden i EU-traktaterne og de deraf følgende politikker er overgangen til en cirkulær, kulstoffattig og mere ressourceeffektiv økonomi afgørende for at sikre EU's konkurrenceevne på lang sigt, men også for at integrere afbalancerede miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige dimensioner.

2.6.

Europas svar på 2030-dagsordenen skal således være i overensstemmelse med traktaterne og genskabe en langsigtet vision for bæredygtighed, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden.

2.7.

Det finansielle system kan spille en vigtig rolle i håndteringen af bæredygtighedsudfordringerne, navnlig når det gælder om at tiltrække de midler til lukning af et årligt investeringsunderskud på næsten 180 mio. EUR, der skal til for at opfylde EU’s klima- og energimål for 2030 (11). I den forbindelse bakker EØSU op om bemærkningerne fra Ekspertgruppen på Højt Plan vedrørende Bæredygtig Finansiering om, at EU's økonomi skal ændres via realøkonomien, idet vi fremmer et stabilt samarbejde mellem offentlige og private aktører.

2.8.

Omstillingen til en bæredygtig økonomi ledsages af teknologi og digital innovation og bør beskytte og fremme globale værdier (12), sådan som FN's generalsekretær har fremført. De driftsmæssige og juridiske risici ved »blockchains«, kryptovaluta og intelligente kontrakter stiger på grund af manglende regulering og manglende gennemsigtighed. For bedre at kunne beskytte forbrugere og investorer, bevare markedernes integritet og undgå skadelig praksis (skatteunddragelse, hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme) er der brug for incitamenter til at øge sikkerheden og gennemsigtigheden i de finansielle innovationsnetværk (13).

2.9.

Projekterne i forbindelse med COP21-målene (14) har brug for tilstrækkelig, stabil og forpligtet kapital, som både er af finansiel og immateriel karakter (menneskelig og teknologisk kapital samt andre former for relationel kapital, herunder institutionel kapital).

2.10.

Det er afgørende at tilpasse de offentlige politikker, opildne de private aktører og supplere EU's budgetmidler og samtidig indkode gennemsigtighed og langsigtethed i økonomien.

2.11.

En bæredygtig vision kræver en tættere, mere omfattende og helhedsorienteret kobling til specifikke politikker såsom energiunionen, den digitale dagsorden og den europæiske søjle for sociale rettigheder for at fremme både offentlige og private sociale og grønne investeringer.

2.12.

Denne tankegang er også kernen i EU's kapitalmarkedsunion, og EØSU deler den opfattelse, at privat kapital, finansiering via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre EU-fonde bør kombineres på en effektiv måde for at omdirigere investeringerne til virksomheder, der har positive eksterne virkninger af social og miljømæssig art.

2.13.

Det er tid til at handle. Europa har stået i spidsen på bæredygtighedsområdet i de sidste 28 år, men står så afgjort ikke længere alene.

3. En mere bæredygtig verden gennem finansieringer

3.1.

Vi er i stadig større grad vidner til de katastrofale og uforudsigelige konsekvenser af klimaændringer og ressourceudtømning. Sådanne forhold forværrer som regel den sociale eksklusion og uligheden.

3.2.

I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen fremme en bæredygtig, miljøvenlig vækst. Det akutte klimaproblem har nu fået højeste prioritet, også for EØSU, og former ikke alene de offentlige myndigheders, men også de økonomiske aktørers, arbejdstagernes og borgernes samlede indsats. Følgelig skal der tilrettelægges og navnlig finansieres en omfattende økonomisk, social og miljømæssig omstilling.

3.3.

Disse udfordringer bør håndteres harmonisk ved hjælp af en fælles indsats. Finanssektoren skal spille en vigtig rolle ved at kanalisere borgerenes, opsparernes og investorernes midler, opsparinger og investeringer ind i økonomien. I sidste instans er det i økonomien, den faktiske omstilling vil finde sted, og virksomhederne spiller derfor en central og uundværlig rolle. Myndighederne skal også leve op til deres ansvar i denne henseende.

3.4.

Kun hvis der er maksimal konsensus om planen, vil Europa kunne indtage en stærk position. Medlemsstaterne bør lægge deres kræfter sammen og trække i samme retning. Individuelle tilgange og egeninteresse bør vige for et fælles projekt for fremtiden, som samtidig sikrer kommende generationers fremtid. Europas svar på 2030-dagsordenen behøver således en langsigtet vision for bæredygtighed og tydelige målsætninger, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd og støtter hinanden.

3.5.

En langsigtet tilgang til bæredygtig finansiering bør ledsages af offentlige politikker, som på passende vis vurderer de negative eksterne virkninger samt bæredygtige og ikkebæredygtige investeringsmuligheder. Den bør ligeledes ledsages af en strengt forudsigelig industripolitik, som er bedre integreret i de globale værdikæder, i samtlige medlemsstater. Dette bør ske ved hjælp af en tilbundsgående analyse efterfulgt af en relevant politisk proces med opbakning fra Kommissionen og medlemsstaterne.

3.6.

EØSU understreger, at bæredygtig vækst bør dreje sig om miljømæssige, økonomiske, sociale og ledelsesmæssige dimensioner i en afbalanceret, global og omfattende tilgang, der er i tråd med alle målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, og hvor der fastlægges ufravigelige tværgående minimumsbetingelser. Denne ufravigelige minimumstærskel er nedfældet i de internationale konventioner om sårbare personers rettigheder (såsom kvinder og piger, børn, flygtninge og migrerende arbejdstagere, handicappede osv.) (15) og håndhæves gennem overholdelsen af god finanspolitisk styring.

3.7.

I betragtning af den omfattende dokumentation for, at de europæiske borgere ønsker, at deres opsparinger og investeringer anvendes til sociale og miljømæssige formål, bør de have indflydelse på og delagtiggøres i spørgsmål om bæredygtig finansiering.

3.8.

I dette øjemed bør det finansielle system ideelt bevæge sig i retning af at blive være gennemsigtigt, faktuelt og forståeligt for EU-borgerne. At forbedre adgangen til information om bæredygtighed og fremme viden om finansielle forhold (en dybere finansiel forståelse) er afgørende i denne forbindelse.

4. Omlægning af kapitalstrømmene i retning af en mere bæredygtig økonomi

4.1.

Siden oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) har den mobiliseret offentlige og private investeringer i strategisk vigtige EU-projekter og er blevet forvaltet i tråd med Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) liste over projekter, som omfatter investeringer i miljøvenlig energi og ressourceeffektivitet, vand, digitale sektorer, transport osv.

4.2.

Der er dog ud over EFSI brug for større dækning i andre sektorer, navnlig i de sektorer, der baseres på sociale infrastrukturer og institutioner, som fremmer den immaterielle kapital hos unge, kvinder og andre ekskluderede eller sårbare sociale grupper.

4.3.

Egenopsparinger er en altafgørende kilde til solid økonomisk vækst og vil medføre finansiering af bæredygtige SMV-projekter via lokale banker.

4.4.

Efter EØSU's mening bør EFSI-finansieringen øges ved at medtage kapital fra EU-medlemsstaternes finansieringsinstitutter og offentlige banker, der kunne fungere som et netværk, der i fællesskab kunne udforme et mere strategisk og inklusivt langsigtet perspektiv på grundlag af en fælles definition af begrebet »bæredygtig« og udarbejde en overgangskøreplan for virksomhedernes dekarbonisering.

4.5.

Samtidig opfordrer EØSU Den Europæiske Centralbanks (ECB) til at undersøge muligheden for en grøn og social rente for at fremme bæredygtige investeringer og udlån, og udvalget er enig med Europa-Parlamentet i, at ECB bør tage udtrykkeligt hensyn til Parisaftalen og ESG-målene i retningslinjerne for dens opkøbsprogrammer.

4.6. Et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter

4.6.1.

De traditionelle metoder til at foretage beregninger og konsekvensanalyser skal tages op til fornyet overvejelse. Der skal fastlægges nogle mere pålidelige kvantitative og kvalitative indikatorer, som forener vigtige økonomiske og miljømæssige værdier med samfundets værdier og menneskehedens overlevelse.

4.6.2.

EØSU er enig med Kommissionen i, at det er tvingende nødvendigt at iværksætte den første fase af opbygningen af en solidt, men dynamisk »bæredygtighedsklassificering«, der sikrer markedskonsekvens og klare retningslinjer for, hvad der er grønt, socialt og god forvaltning ud fra et holistisk perspektiv.

4.6.3.

En teknisk ekspertgruppe om bæredygtig finansiering bør spille en afgørende rolle i denne proces. En sådan bør altid tælle højt kvalificerede medlemmer med særlig viden om strategiske industrisektorer med henblik på at skabe et stabilt og pålideligt grønt og socialt klassificeringssystem.

4.6.4.

Gruppens mandat bør indledes med at fastsætte klare målsætninger for indholdet og tidsplanen, hvor det første skridt er at forene det nye fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter med andre eksisterende internationale klassificeringer (økonomiske aktiviteter, beskæftigelse, uddannelse osv.) for derved at skabe større overensstemmelse med FN's kriterier og referencer.

4.6.5.

Det europæiske klassificeringssystem bør omfatte tre niveauer:

—	en minimumsstandard i overensstemmelse med 2030-målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og princippet om ikke at gøre skade i henhold til ESG-risikoanalysen

—	et mellemliggende niveau, som fastlægger de aktiviteter, der opnår en kontrollerbar »positiv indvirkning« som defineret af FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI)

—	et niveau, som omfatter aktiviteter, der kan fremskynde en positiv forandring og fremme miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer i overensstemmelse med forskellige interessenters behov, hvor klassificeringssystemet er referencen.

4.6.6.

Der er et presserende behov for at klassificere forskellige typer investeringsfordele, som kan tilskrives indførelsen af bæredygtighedsfaktoren (klassificeringssystemet). De positive kriterier bør derudover kombineres med miljøskadelige virkninger (16), så det bliver muligt at fastlægge ikkebæredygtige aktiver.

4.6.7.

Det nye klassificeringssystem bør være knyttet til EU-strategien og -investeringsplanen for overgangen til en kulstoffattig økonomi. Det bør omfatte finansielle aktiviteter, der reducerer emissionerne i sektorerne inden for EU's emissionshandelssystem (17) og i sektorerne under forordningen om indsatsfordeling (18).

4.7. Standarder for og mærkning af bæredygtige finansielle produkter

4.7.1.

At fremme en lettere og sikker adgang for investorerne er af afgørende betydning for at kunne gøre de finansielle markeder mere bæredygtige. De europæiske standarder for bæredygtig finansiering bør udformes omhyggeligt, idet man fastsætter normerne for socialt ansvarlige investeringer.

4.7.2.

I den henseende bør man starte med at indføre en officiel EU-standard for grønne obligationer og et EU-mærke eller -certifikat for grønne obligationer, som er genstand for en obligatorisk ekstern gennemgang med henblik på at sikre investeringer med en positiv indvirkning. I forbindelse med »Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre produkter, større udvalg« anbefaler EØSU (19), at Kommissionen fastlægger en definition på produkter, der er lette at sammenligne, fuldstændigt gennemsigtige, enkle og har samme karakteristika.

4.7.3.

Dette giver mulighed for at tilbyde »paneuropæiske bæredygtige flagskibsprodukter« og sørge for velegnede, uafhængige og obligatorisk certificerede sammenligningsværktøjer (20) for de forskellige bæredygtige finansielle produkter i de forskellige retsområder i EU.

4.7.4.

Udformningen af »paneuropæiske personlige pensionsprodukter« (21) som omhandlet i de lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen vedtog den 29. juni 2017, vil kræve, at pensionsudbyderne offentliggør, om og hvordan de medregner ESG-faktorer i deres risikostyringssystemer, men disse bestemmelser pålægger dem ikke at tage højde for disse faktorer i deres investeringspolitikker. Hvis denne forpligtelse medtages, vil den blive mere anvendelig som en af bæredygtighedsløsningerne.

4.7.5.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til på rette tidspunkt at udvide denne forpligtelse for så vidt angår alle pensionsrelaterede produkter. Dette ville gøre den mere anvendelig som en bæredygtig løsning på problemerne med den nuværende fordelingsordning.

4.8. Fremme af investeringer i bæredygtige projekter

4.8.1.

I henhold til EU's nye strategiske mål for den industrielle politik bør omlægningen af kapitaltildelingen mod langsigtede investeringer tilpasses de investeringer, der er foretaget med henblik på at bidrage til SMV'ernes vækst, støtte mindre udviklede regioner, modernisere infrastruktur og give folk bedre muligheder gennem almen og faglig uddannelse.

4.8.2.

Som supplement til investering i bæredygtig infrastruktur er der behov for en bredere makrotilsynspolitik, der tager højde for de fysiske indvirkninger (stigende eksponering for klimarelaterede risici) i overensstemmelse med Solvens II-direktivet. F.eks. ville byggestandarder, som minimerer indvirkningen af naturkatastrofer, pålægge forsikringsselskaberne at tilpasse deres risikostyring til de nye principper for bæredygtig forsikring.

4.8.3.

EØSU støtter en styrkelse af EFSI 2.0 og EFSD. For så vidt angår FFR 2021-2027 glæder EØSU sig over oprettelsen af InvestEU, som bør medføre mere privat kapital, og som burde kunne nå markedet for obligationer, forsikringer og pensionsordninger.

4.8.4.

Der bør findes yderligere privat kapital, således at man kan opmuntre og støtte virksomhederne, og navnlig SMV'er, i deres investeringer i innovation og FoU.

4.8.5.

Endelig anbefaler EØSU en bedre kortlægning af, hvor man har opnået de mest bæredygtige og modstandsdygtige infrastrukturer ved hjælp af offentlige og private initiativer, og opfordrer EU og partnerlandene til følge disse eksempler ved hjælp af løsninger i rette målestok.

4.9. Bæredygtighedsaspekter inden for finansiel rådgivning

4.9.1.

Som det fremgår af udtalelsen om »Institutionelle investorers og kapitalforvalteres forpligtelser med hensyn til bæredygtighed« (22), går EØSU ind for at ændre MiFID II-direktivet og direktivet om forsikringsformidling, så det sikres, at det bliver påkrævet at undersøge, hvordan investorernes bæredygtighedspræferencer kan medtages. Dermed ville rådgiverne være i stand til at give passende anbefalinger om finansielle produkter og klar information om de potentielle risici og fordele knyttet til de forskellige bæredygtighedsfaktorer.

4.9.2.

EØSU støtter, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) medtager bestemmelser om bæredygtighedspræferencer i sine retningslinjer for egnethedsvurderinger.

4.10. Bæredygtighedsbenchmarks

4.10.1.

Det optimale mål er en fælles metode til at måle de ikkefinansielle resultater af bæredygtige investeringer. EØSU bifalder således bestemmelserne om harmonisering af benchmarks for udstedere af lavemissionsobligationer. Dette er et første skridt, men bør udvides til at omfatte andre bæredygtighedsbenchmarks.

4.10.2.

EØSU opfordrer følgelig Kommissionen til at udvide sit fokus til det sociale område via den tekniske ekspertgruppe, som har ansvaret for høring af alle interesserede parter og offentliggørelse af en rapport om udformningen af og metodologien for benchmarkindekset for kulstof.

5. Integrering af bæredygtighed i risikostyring

Bæredygtighed handler om alle de risici, der er forbundet med at skabe velstand, og man kan ikke se bort fra virkningerne af udvinding, erhvervelse og forringelse af ressourcer.

5.1. Bæredygtighed i forbindelse med markedsanalyser og kreditvurderinger

5.1.1.

EØSU har insisteret på, at kreditvurderingsbureauerne skal være fri for enhver interessekonflikt for at sikre analyse-/vurderingsudbydernes uafhængighed. De bør desuden fremlægge en gennemsigtig og rettidig begrundelse for den metode, de anvender i hver enkelt sag.

5.1.2.

Ved vurderingen af udstedernes fremtidige kreditværdighed tager de nuværende kreditvurderingsbureauer ikke tilstrækkeligt højde for virkningerne af banebrydende tendenser af miljømæssig, social og ledelsesmæssig art. EØSU efterlyser klare EU-standarder og -tilsyn, når det gælder medtagelsen af ESG-faktorer i vurderinger foretaget af kreditvurderingsbureauer, der opererer i EU. EØSU opfordrer også til, at der indføres en akkrediteringsprocedure for et »grønt finansieringsmærke«, som skal tildeles af ESMA-certificerede aktører.

5.1.3.

Man bør desuden overveje akkreditering af aktører såsom banker, fondsforvaltere osv. Dette ville medføre flere forpligtelser for de forskellige finansielle aktører, og man kunne undgå en vis tendens til at fastlægge en bæredygtig produktplan udelukkende med henblik på »grønvaskning«.

5.1.4.

Endelig foreslår EØSU at undersøge muligheden for at foretage grønne kreditvurderinger af offentlige låntagere. Ved hjælp af tydelige »grønne« vurderinger sideløbende med landevurderingerne kunne man stimulere landene til løbende at forbedre deres resultater. Det kunne samtidig være med til at tiltrække udenlandske investeringer.

5.2. Institutionelle investorers og kapitalforvalteres bæredygtighedsforpligtelser: tillidsforpligtelsen

5.2.1.

EU-tilsynsmyndighederne skal sikre, at de finansielle formidlingstjenesters funktioner opfyldes.

5.2.2.

Dette kræver en mere holistisk og strategisk tilgang end den, der foreslås i Kommissionens handlingsplan, og at man prioriterer forbindelserne på uddannelsesområdet, inden for faktorspecifikke, kønsrelaterede, geografiske, racemæssige eller etniske, religiøse samt kulturelle områder såvel som andre områder, der præges af mangfoldighed.

5.2.3.

Som en fundamental del af de juridiske forpligtelser bør investorerne proaktivt gå i dialog med kunderne for at opnå forståelse af deres ikkefinansielle interesser og også sørge for klar information om de potentielle finansielle risici og fordele, der er forbundet med ESG-faktorerne.

5.2.4.

Tilsynsmyndigheder, investorer, kapitalforvaltere, ansatte i den finansielle sektor og rådgivere skal handle i modtagerens (f.eks. kommende pensionister) eller kundens (detailinvestorer eller institutionelle investorer) interesse. Enhver styrings- og afstemningsaktiviteter skal være i overensstemmelse med tillidsforpligtelsen til at sikre investeringsaktivernes bæredygtighed. De skal således meddele, hvordan de udøver deres stemmerettigheder som indehavere af fondsaktiver.

5.2.5.

Ved at skabe klarhed omkring investorernes forpligtelser med hensyn til bæredygtighedsfaktorer kan EU styrke investeringerne på lang sigt (bæredygtig finansiering er pr. definition langsigtet).

5.3. Tilsynsmæssige krav til banker og forsikringsselskaber

5.3.1.

EØSU gjorde for nylig opmærksom på den rolle, som bankerne kan spille i kraft af deres funktion som formidler mellem bevidst opsparing og socialt ansvarlige investeringer. EØSU anbefaler en mere gunstig behandling af bankernes kapitalkrav, hvis de foretager langsigtede investeringer i den grønne økonomi og i ikkekomplekse transaktioner i form af »inklusive udlån« såsom realkreditlån, navnlig i forbindelse med energieffektivitet, installation af solcelleanlæg mv. Derudover bør man overveje at pålægge kapitalafgifter på investeringer i miljøskadelige aktiver med henblik på at fremme en positiv overgang til bæredygtige aktiviteter. Man bør eventuelt overveje alternativer, som direkte gavner de endelige låntagere og investorerne, f.eks. skattemæssige incitamenter. Den fælles tilsynsmekanisme bør varetage et specifikt tilsyn på dette område (23).

5.3.2.

Ved beregningen af risikovægtede aktiver bør de opdaterede modeller for kreditvurdering af banker dog altid afspejle det mest aktuelle risikoniveau, der er forbundet med de bæredygtige aktiver, og opretholde et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

5.3.3.

På denne baggrund er det nødvendigt at definere grænserne for den såkaldte grønne støttefunktion for at sikre fuldstændig empirisk og stringent dokumentation baseret på en klar og præcis definition af »grønne investeringer«. Ansvarlig forskning og innovation inden for rammerne af Horisont 2020 og det fremtidige Horisont Europa kan være en glimrende kanal til at opnå videnskabelige resultater.

5.3.4.

Hvis man vi bevare modstandskraften og den finansielle stabilitet, kræver dette nye scenario kort sagt, at man på forsvarlig vis kombinerer styringen af finansielle risici, idet der tages højde for ESG-påvirkningen på det finansielle afkast, og at reglerne tilpasses tilsvarende i en dynamisk proces. Som anført i Europa-Parlamentets beslutning om bæredygtig finansiering (24), bør Kommissionen fremme inddragelsen af bæredygtighedsrisici i Basel IV-rammen.

6. Større gennemsigtighed og langsigtede dispositioner

6.1.1.

Bæredygtig finansiering har brug for en incitamentramme, der dirigerer kapitalstrømmene derhen, hvor der er behov for investeringer. Det vil sikre en miljøvenlig og socialt retfærdig omstilling i et Europa, som kan nyde godt af sin førerposition på værdiområdet, og hvor de europæiske virksomheder vil have en konkurrencefordel.

6.2. Offentliggørelse og regnskabsføring

6.2.1.

EØSU bemærker, at EU-direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger blev gennemført med et begrænset ambitionsniveau og efter en metode, der ikke var harmoniseret. Det vedrørte kun store virksomheder og bidrog således meget lidt til bæredygtige, ligeligt fordelte og omfattende investeringer på europæisk plan.

6.2.2.

Bæredygtighed medfører en række nye udfordringer, når det drejer sig om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger, som f.eks. digital omstilling, nye benchmarks, standardisering, obligatoriske opgaver, nye bæredygtige økonomiske modeller osv. Således bør klassificeringssystemer og rapporteringsmetoder standardiseres i videst muligt omfang, og reglerne bør tilpasses med henblik på at opnå flere og bedre tilgængelige ikkefinansielle oplysninger. Dette ville give tilsynsmyndighederne og markedstilsynsorganerne et bedre overblik over de globale markedstendenser og dermed sætte dem bedre i stand til at handle derefter. Denne nuværende fase betegnes som en kvalitetskontrol og vil tage hensyn til bemærkningerne fra »Task Force on Climate-related Financial Disclosure« under Rådet for Finansiel Stabilitet efter den offentlige høring, som Kommissionen har lanceret.

6.2.3.

Når det gælder crowdfundingplatforme, bør faktabladet med vigtig investorinformation også medtage de vigtigste immaterielle, men finansielt væsentlige risici og fordele, der fra et regnskabsmæssigt synspunkt (25) er forbundet med at finansiere et crowdfundingprojekt.

6.2.4.

EØSU støtter ligeledes Europa-Parlamentets beslutning om International Financial Reporting Standards (IFRS 9) (26) og opfordrer indtrængende til, at der udarbejdes en konsekvensanalyse af IFRS'er for så vidt angår bæredygtige investeringer.

6.2.5.

EØSU bifalder den pligt, som Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) pålægges til at vurdere effekten af nye eller reviderede IFRS'er på bæredygtige investeringer og til at undersøge potentielle alternative regnskabsmetoder.

6.2.6.

EØSU foreslår endvidere, at Kommissionen opfordrer ESMA til:

—	at vurdere de nuværende praksisser på kreditvurderingsmarkedet ved at analysere, i hvilket omfang der er taget højde for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter

—	at medtage information om miljømæssig og social bæredygtighed i retningslinjerne om oplysningsniveauet gældende for kreditvurderingsbureauer og overveje yderligere foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.

6.3. Virksomhedsledelse og alt for kortsigtede dispositioner på kapitalmarkederne

6.3.1.

Mange investorer vil gerne vide, om en virksomhed anvender præcise og gennemsigtige regnskabsmetoder, og om almindelige aktionærer har ret til at stemme om vigtige spørgsmål. De ønsker også, at virksomhederne undgår interessekonflikter i valget af bestyrelsesmedlemmer, kreditvurderingsbureauer og revisorer.

6.3.2.

Det er på tide, at man for alvor kigger på ikke blot de miljømæssige og de sociale faktorer (standarder, mærkning, den grønne og sociale støttefunktion for tilsynsmæssige krav samt bæredygtighedsbenchmarks), men også på den ledelsesmæssige faktor, således at de virksomheder, der undlader at offentliggøre gennemsigtige nøgleoplysninger om f.eks. skattemæssig forvaltning, menneskerettigheder, korruption, hvidvaskning af penge og andre ulovlige aktiviteter, fratages alle fordele og mister deres bæredygtighedsvurdering.

7. Gennemførelse af handlingsplanen

7.1.

EØSU opfordrer til, at alle EU's involverede institutioner, agenturer og mekanismer koordinerer med hinanden, om nødvendigt ved at ændre deres mandat, således at handlingsplanen kan gennemføres inden for tidsrammen.

7.2.

Usikkerhed om fremtiden og manglende oplysning om langsigtede risici udgør de væsentligste begrænsninger for analytikernes tidhorisont (kun få analyseprognoser dækker mere end fem år).

7.3.

De europæiske tilsynsmyndigheder bør også spille en relevant rolle, når det gælder om at overvåge bæredygtigheden. Man bør undersøge muligheden for en fælles EU-metode til analyse af relevante scenarier under hensyntagen til ESG-risikofaktorerne i et mere langsigtet perspektiv, og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici kunne gradvis medtage disse i deres stresstest.

7.4.

Sluttelig bør Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) udarbejde og fremme overholdelsen af internationale standarder for regulering af og tilsyn med (27) bæredygtig finansiering for således at sikre, at den nye bæredygtighedsudformning er konsekvent på verdensplan.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se Handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, (COM(2018) 97 final, kapitel 6 — Gennemførelse af handlingsplan, s. 14.

(2) Se EIB's forslag til klassificering: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/180131-sustainable-finance-final-report-annex-3_en.pdf.

(3) Inden for rammerne af væsentlighedskriterierne analyseres de faktorer, der er mest relevante for virksomheders økonomiske resultater, herunder finansielt væsentlige bæredygtighedsfaktorer.

(4) Særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer er gældsforpligtelser udstedt af kreditinstitutter og sikret ved en ring-fenced pulje af aktiver, som indehaverne af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer har direkte adgang til som privilegerede kreditorer. Se de nye forslag til forordning: COM(2018) 93 final — 2018/0042 (COD) og COM(2018) 94 final — 2018/0043 (COD).

(5) Basel-regelsættet er en international rammeaftale, hvorved der blev indført en række reformer med henblik på at forbedre lovgivningen, overvågningen og risikoforvaltningen i banksektoren. Alle Baselkomitéens standarder er minimumkrav, der gælder for internationalt aktive banker, og som derfor også i disse rammebestemmelser om bæredygtighed vil bidrage til, at man på verdensplan bevæger sig i den samme retning. https://www.bis.org/bcbs/basel3.html.

(6) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.L_.2016.078.01.0011.01.DAN

(7) EØSU's samlede holdning kan ses i EØSU's udtalelse om Den flerårige finansielle ramme efter 2020 (EUT C 440 af 6.12.2018, s. 106).

(8) Kommissionen har foreslået, at mindst 25 % af EU's udgifter bør bidrage til klimamålene for perioden 2021-2027 (for perioden 2014-2020 var det 20 %).

(9) https://www.morganstanley.com/pub/content/dam/msdotcom/ideas/sustainable-signals/pdf/Sustainable_Signals_Whitepaper.pdf

(10) Se rapporten fra IOSCO/OCDE The Application of Behavioural Insights to Financial Literacy and Investor Education Programmes and Initiatives.

(11) Jf. handlingsplanen, generel indledning, punkt 1.1.

(12) Målet er at præcisere, hvordan FN-systemet vil støtte brugen af disse teknologier med henblik på at fremskynde opnåelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og fremme harmoniseringen med værdierne i FN-pagten, menneskerettighedserklæringen og normerne og standarderne for international ret. http://www.un.org/en/newtechnologies/images/pdf/SGs-Strategy-on-New-Technologies.pdf.

(13) Se EØSU's udtalelse om Fintechhandlingsplan for en mere konkurrencedygtig og innovativ finanssektor i Europa. EUT C 367 af 10.10.2018, s. 61.

(14) COP21: FN's klimakonference 2015.

(15) Se navnlig FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, EU's charter om grundlæggende rettigheder og ILO's arbejdsstandarder.

(16) Jf. OECD's henstilling om fælles fremgangsmåder for offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social forsvarlighed (Recommendation of the Council on Common Approaches for Officially Supported Export Credits and Environmental and Social Due Diligence).

(17) Som anført i direktiv 2003/87/EF, bilag 1 — ændret ved direktiv 2009/29/EF.

(18) Forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013

(19) Se EØSU's udtalelse om Finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (EUT C 434 af 15.12.2017, s. 51).

(20) Baseret på de »centrale principper for sammenligningsværktøjer«.

(21) Aktiverne i fondsbaserede og private pensionsordninger beløb sig til mere end 38 mia. USD i OECD-området ved udgangen af 2016.

(22) Se EØSU's udtalelse om institutionelle investorers og kapitalforvalteres forpligtelser med hensyn til bæredygtighed, punkt 3.8 (se s. 97 i denne EUT).

(23) Se EØSU's udtalelse om fuldførelse af bankunionen (EUT C 237 af 6.7.2018, s. 46).

(24) http://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20180529IPR04517/meps-back-resolution-on-sustainable-finance

(25) En post i et årsregnskab er væsentlig, hvis den kan påvirke brugernes økonomiske beslutninger. Væsentlighedsprincippet er det alment anerkendte regnskabsprincip, som indebærer, at alle indberettende virksomheder skal fremlægge alle sådanne forhold. https://www.business-case-analysis.com/materiality-concept.html.

(26) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2016-0381+0+DOC+XML+V0//DA.

(27) Se »Methodology for Assessing Implementation of the IOSCO Objectives and Principles of Securities Regulation«.