18.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 350/21


Netværkssamarbejde mellem organisationer, der beskæftiger sig med områder, som hører under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) kommissorium

(2017/C 350/06)

I henhold til artikel 36, stk. 2, i forordning (EF) nr. 178/2002 (1) udfærdiger Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets bestyrelse »efter et forslag fra den administrerende direktør en offentligt tilgængelig fortegnelse over de af medlemsstaterne udpegede kompetente organisationer, som enten enkeltvis eller i netværk kan bistå autoriteten med varetagelsen af dens kommissorium.«

Fortegnelsen blev første gang udfærdiget af EFSA's bestyrelse den 19. december 2006 og er siden da blevet:

i)

opdateret regelmæssigt efter forslag fra EFSA's administrerende direktør, idet der er taget hensyn til ændringer eller nye forslag til udpegelse fra medlemsstaterne (i henhold til artikel 2, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2230/2004 (2))

ii)

offentliggjort på EFSA's websted, hvor den seneste opdaterede fortegnelse over kompetente organisationer offentliggøres, og

iii)

stillet til rådighed for organisationerne via søgeværktøjet i henhold til artikel 36 med kontaktoplysninger og oplysninger om organisationernes specifikke kompetenceområder.

Disse oplysninger er tilgængelige på EFSA's websted under følgende links:

i)

den seneste ændring af fortegnelsen over kompetente organisationer udfærdiget af EFSA's bestyrelse den [11.10.2017] – [http://www.efsa.europa.eu/en/events/event/171011-1]

ii)

den opdaterede fortegnelse over kompetente organisationer – http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/assets/art36listg.pdf og

iii)

søgeværktøj i henhold til artikel 36 — http://www.efsa.europa.eu/art36/search

EFSA vil holde denne meddelelse opdateret, navnlig hvad angår de anførte webstedslink.

Flere oplysninger fås ved henvendelse til Cooperation.Article36@efsa.europa.eu.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2230/2004 af 23. december 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 for så vidt angår netværkssamarbejde mellem organisationer, der beskæftiger sig med områder, som hører under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets kommissorium (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 64).