|
15.7.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 230/53 |
MEDDELELSE — OFFENTLIG HØRING
Geografiske betegnelser fra Moldova
(2017/C 230/09)
I henhold til Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (1) overvejes der en beskyttelse i Den Europæiske Union af nedenstående moldoviske betegnelser som geografiske betegnelser.
Kommissionen opfordrer alle medlemsstater, tredjelande eller fysiske eller juridiske personer, der har en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en medlemsstat eller et tredjeland, til at rejse indsigelse mod en sådan beskyttelse ved at fremsende en behørigt begrundet erklæring.
Indsigelserne skal være Kommissionen i hænde senest en måned efter datoen for denne meddelelses offentliggørelse. Indsigelserne sendes til følgende e-mailadresse:
AGRI-A5-GI@ec.europa.eu
Indsigelserne behandles kun, hvis de modtages inden for ovennævnte tidsfrist, og hvis de godtgør, at beskyttelse af den foreslåede betegnelse:
|
a) |
kolliderer med navnet på en planteart eller en dyrerace og derfor vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse |
|
b) |
er helt eller delvist enslydende med en betegnelse, der allerede er beskyttet i Unionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (3) eller indgår i de aftaler, som Unionen har indgået med følgende lande:
|
|
c) |
kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets sande identitet som følge af et varemærkes anseelse og omdømme og varigheden af dets anvendelse |
|
d) |
skader en helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været markedsført i mindst de seneste fem år forud for datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse |
|
e) |
eller hvis de påviser forhold, hvoraf det kan sluttes, at den betegnelse, der ønskes registreret, er en artsbetegnelse. |
Ovennævnte kriterier vil blive vurderet i forhold til Unionens område, som i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder kun refererer til det eller de områder, hvor de pågældende rettigheder er beskyttet. Offentliggørelsen af denne meddelelse betyder ikke, at de betegnelser, for hvilke der overvejes en beskyttelse, i sidste instans får beskyttelse i Den Europæiske Union som geografiske betegnelser. Den eventuelle beskyttelse af disse betegnelser i Den Europæiske Union afhænger af, at de videre skridt i henhold til associeringsaftalen og de efterfølgende retsakter får en vellykket afslutning.
Geografiske betegnelser
|
Betegnelse, der skal beskyttes |
Produkttype |
|
Dulceaţă din petale de trandafir Călăraşi |
Rosenbladmarmelade |
|
Rachiu de caise de Nimoreni |
Spiritus |
(1) EUT L 260 af 31.8.2014, s. 4.
(2) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
(3) EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.
(4) Rådets afgørelse 2002/979/EF af 18. november 2002 om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (EFT L 352 af 30.12.2002, s. 1).
(5) Rådets afgørelse 2011/265/EU af 16. september 2010 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (EUT L 127 af 14.5.2011, s. 1).
(6) Aftale om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (EUT L 346 af 15.12.2012, s. 3).
(7) Handelsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (EUT L 354 af 21.12.2012, s. 3) og tiltrædelsesprotokollen til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side for at tage hensyn til Ecuadors tiltrædelse af aftalen (EUT L 356 af 24.12.2016, s. 3).
(8) Rådets afgørelse 2001/916/EF af 3. december 2001 om indgåelse af en tillægsprotokol om tilpasning af handelsaspekterne i stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af forhandlingerne mellem parterne om gensidige præferenceindrømmelser for visse vine, gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af vinbetegnelser og gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for spiritus og aromatiserede drikkevarer (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 6).
(9) Rådets afgørelse 2004/91/EF af 30. juli 2003 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om handel med vin og spiritus (EUT L 35 af 6.2.2004, s. 1).
(10) Rådets afgørelse 2006/580/EF af 12. juni 2006 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Albanien på den anden side — protokol 3 om gensidige præferencehandelsindrømmelser for visse vine og om gensidig anerkendelse, beskyttelse og kontrol af betegnelser for vin, spiritus og aromatiserede drikkevarer (EUT L 239 af 1.9.2006, s. 1).
(11) Rådets afgørelse 2007/855/EF af 15. oktober 2007 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen om handel og handelsanliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (EUT L 345 af 28.12.2007, s. 1).
(12) Rådets afgørelse 2008/474/EF af 16. juni 2008 om undertegnelse og indgåelse af interimsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side om handel og handelsanliggender — protokol 6 (EUT L 169 af 30.6.2008, s. 10).
(13) Rådets og Kommissionens afgørelse 2013/490/EU, Euratom af 22. juli 2013 om indgåelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side (EUT L 278 af 18.10.2013, s. 14).
(14) Rådets afgørelse 2012/164/EU af 14. februar 2012 om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Georgien om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 93 af 30.3.2012, s. 1).
(15) Økonomisk partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-ØPA-landene på den anden side (EUT L 250 af 16.9.2016, s. 3).
(16) Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (EUT L 161 af 29.5.2014, s. 3).
(17) 2002/309/EF, Euratom: Afgørelse truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund, særlig aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132).
(18) Rådets afgørelse 97/361/EF af 27. maj 1997 om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og De Forenede Mexicanske Stater om gensidig anerkendelse og beskyttelse af betegnelser inden for spiritussektoren (EFT L 152 af 11.6.1997, s. 15).