|
14.6.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 188/14 |
Resumé af Kommissionens afgørelse
af 17. marts 2017
om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart
(Case AT.39258 — Luftfragt)
(meddelt under nummer C(2017) 1742)
(Kun den engelske, den franske og den nederlandske udgave er autentiske)
(EØS-relevant tekst)
(2017/C 188/11)
Den 17. marts 2017 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure efter artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, idet der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres.
1. INDLEDNING
|
(1) |
Denne afgørelse er rettet til 19 juridiske enheder, der tilhører 10 virksomheder, og fastsætter, at de har overtrådt artikel 101 i traktaten, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (i det følgende benævnt aftalen med Schweiz) ved at samordne deres prispolitikker i forbindelse med luftfragttjenester. Denne afgørelse blev vedtaget efter genoptagelsen af de procedurer, der førte til afgørelse C(2010) 7694 final af 9. november 2010 (2010-afgørelsen) med Rettens annullering af afgørelsen på grund af en procedurefejl. |
2. BESKRIVELSE AF SAGEN
2.1. Sagsforløb
|
(2) |
Sagen blev indledt efter en anmodning om bødefritagelse fra Deutsche Lufthansa AG og dets datterselskaber Lufthansa Cargo AG og Swiss den 7. december 2005. |
|
(3) |
Kommissionen indsamlede yderligere materiale fra de kontrolbesøg, der fandt sted den 14. og 15. februar 2006 hos et antal luftfragtvirksomheder i EU. |
|
(4) |
Mellem den 3. marts 2006 og den 27. juni 2007 modtog Kommissionen yderligere 11 anmodninger om favorabel behandling efter samarbejdsmeddelelsen fra 2002. Kommissionen modtog også en anmodning fra en virksomhed, som denne afgørelse ikke er rettet til på grund af manglende beviser. |
|
(5) |
Klagepunktsmeddelelsen blev vedtaget den 18. december 2007, hvorefter alle virksomhederne fik mulighed for at få indsigt i sagens akter og forsvare sig imod Kommissionens foreløbige opfattelse både skriftligt og under en mundtlig høring, der fandt sted den 30. juni-4. juli 2008. |
|
(6) |
Den 9. november 2010 vedtog Kommissionen 2010-afgørelsen. |
|
(7) |
Den 16. december 2015 fastslog Retten, at 2010-afgørelsen var behæftet med en begrundelsesmangel og annullerede 2010-afgørelsen med grundlag i den påstand, der var fremsat i de forskellige anmodninger. |
|
(8) |
Denne afgørelse tager højde for Rettens konklusion med hensyn til begrundelsesmanglen i 2010-afgørelsen og er rettet til parterne, i det omfang 2010-afgørelsen er blevet annulleret for deres vedkommende. Denne afgørelse er ikke rettet til Qantas Airways Limited, idet 2010-afgørelsen er blevet endelig for denne virksomhed. Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav positiv udtalelse den 6. marts 2017. |
2.2. Resumé af overtrædelsen
|
(9) |
Denne afgørelse vedrører en enkelt vedvarende overtrædelse af artikel 101 i traktaten, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen med Schweiz på EØS-området og i Schweiz og bestod i, at adressaterne samordnede deres prispolitikker i forbindelse med luftfragttjenester fra, til og inden for EØS-området med hensyn til brændstoftillæg, sikkerhedstillæg og betaling af kommission af tillæggene. |
|
(10) |
De første prisaftaler mellem luftfragtvirksomhederne (befragterne) blev indgået i forbindelse med indførelsen af et brændstoftillæg. Befragterne kontaktede derefter hinanden vedrørende anvendelsen af brændstoftillægsmekanismen, indførelsen af nye tærskler for udløsning af brændstoftillæg og forventede stigninger (eller nedsættelser) af brændstoftillæg. I begyndelsen blev aftalerne kun indgået mellem en mindre gruppe befragtere, men de bredte sig til alle denne afgørelses adressater. Hensigten var at sikre, at befragterne pålagde et fast tillæg pr. kilo for al fragt, og at stigninger (eller nedsættelser) blev samordnet og anvendt i fuldt omfang. |
|
(11) |
Samordningen bredte sig til andre områder, der ikke vedrørte anvendelsen af brændstoftillæg. Nogle befragtere samordnede også indførelsen og anvendelsen af sikkerhedstillæg. Sikkerhedstillægget var som brændstoftillægget en del af den samlede pris. |
|
(12) |
Nogle befragtere udvidede deres samarbejde til at nægte at betale kommission af tillæggene til deres kunder (speditører). Ved at nægte at betale kommission sikrede befragterne, at der ikke ved forhandlinger om rabat på tillæggene til kunderne opstod en konkurrencesituation. |
|
(13) |
Kontakten mellem virksomhederne fandt især sted ved bilaterale telefonsamtaler. Der fandt også bilaterale og multilaterale møder sted, og der blev udvekslet e-mails. I nogle tilfælde blev møderne i den lokale sammenslutning af luftfartsrepræsentanter anvendt til at samordne tillæggene. Der var kontakt både mellem hovedkontorerne og lokalt. |
2.3. Retlig vurdering, adressater og varighed af deltagelsen i overtrædelsen
|
(14) |
Selv om der kun er ét kartel, var adfærden en overtrædelse af tre retsgrundlag, nemlig artikel 101 i TEUF, artikel 53 i EØS-aftalen og artikel 8 i aftalen med Schweiz (2). Kommissionen konstaterer overtrædelsen og pålægger bøder for de forskellige perioder og ruter. |
|
(15) |
Kommissionen har kompetence til at konstatere overtrædelser og pålægge bøder for perioden 1999-2006 vedrørende ruter inden for EØS. |
|
(16) |
Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 af 14. december 1987 om fastsættelse af fremgangsmåden ved anvendelse af konkurrencereglerne på virksomheder i luftfartssektoren (3) gav før den 1. maj 2004 Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at anvende artikel 101 i TEUF med hensyn til lufttransport mellem lufthavne i EU. Lufttransport mellem lufthavne i EU og lufthavne i tredjelande var imidlertid ikke omfattet af forordningen. Derfor kan Kommissionen ikke konstatere overtrædelser eller pålægge bøder for adfærd vedrørende lufttransport mellem lufthavne i EU og lufthavne i tredjelande før 1. maj 2004. |
|
(17) |
Med henblik på EØS-aftalen finder forordning (EF) nr. 1/2003 anvendelse i medfør af Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. 130/2004 (4) og nr. 40/2005 (5), hvorved det blev besluttet, at flytransport mellem EØS-lande og tredjelande, der hidtil var blevet udelukket fra EØS-aftalens gennemførelsesbestemmelser, skulle omfattes af denne, hvilket navnlig skete ved en ændring af protokol 21. Afgørelse nr. 130/2004 og nr. 40/2005 trådte i kraft den 19. maj 2005, og fra den dato fandt Rådets forordning (EF) nr. 411/2004 (6) og forordning (EF) nr. 1/2003 anvendelse inden for rammerne af EØS-aftalen. Kommissionen kunne således ikke konstatere overtrædelser og ikke pålægge bøder for adfærd vedrørende lufttransport mellem EØS-lande, der ikke er EU-medlemsstater, og tredjelande før den 19. maj 2005. |
|
(18) |
Med henblik på aftalen med Schweiz finder forordning (EF) nr. 1/2003 anvendelse i medfør af afgørelse nr. 1/2007 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz (7), hvorved forordningen blev indarbejdet i bilaget til aftalen med virkning fra 5. december 2007. Før indarbejdelsen af forordning (EF) nr. 1/2003 var den gældende gennemførelsesforordning forordning (EØF) nr. 3975/87, der havde været indarbejdet i bilaget til aftalen siden dens ikrafttræden den 1. juni 2002. Derfor kan Kommissionen ikke konstatere overtrædelser eller pålægge bøder for adfærd vedrørende lufttransport på ruter mellem EU og Schweiz før den 1. juni 2002. Denne afgørelse søger ikke at konstatere en overtrædelse af artikel 8 i aftalen med Schweiz vedrørende luftfragttjenester på ruter mellem Schweiz og tredjelande. |
|
(19) |
Overtrædelsen omfattede for den enkelte adressat følgende perioder:
|
2.4. Afhjælpende foranstaltninger
2.4.1. Bødens grundbeløb
|
(20) |
Bødens grundbeløb blev fastsat som en andel af den omsætning for luftfragttjenester, som hver enkelt virksomhed i det relevante geografiske område havde i 2005, der er det sidste hele kalenderår, før kartellet blev opløst, hvilket blev ganget med det antal år, virksomheden havde deltaget i overtrædelsen (variabelt beløb), plus et ekstrabeløb, der også blev fastsat som en andel af omsætningen, for at afskrække virksomheder fra at indgå karteller. |
|
(21) |
For at beregne grundbeløbet anvendte Kommissionen den omsætning, som overtrædelsen direkte eller indirekte vedrørte, dvs. af luftfragttjenester (i) mellem lufthavne i EØS-området, (ii) mellem lufthavne i EU og lufthavne i tredjelande (8), (iii) mellem lufthavne i EØS-området (undtagen EU-lufthavne) og lufthavne i tredjelande samt (iv) mellem lufthavne i EU og lufthavne i Schweiz. |
|
(22) |
Med hensyn til tjenester mellem EØS-området og tredjelande (punkt ii) og iii) ovenfor), er både indgående og udgående flyvninger relevante for beregningen af omsætningens størrelse, men i forbindelse med beregningen af grundbeløbet skal der tages højde for, at en del af karteladfærdens skadevirkninger med hensyn til disse ruter mellem EØS-lande og tredjelande (både indgående og udgående) sandsynligvis har virkning uden for EØS-området (9). Derfor er der i denne afgørelse blevet anvendt en ad hoc-nedsættelse på 50 % af bødens grundbeløb med hensyn til disse ruter. |
|
(23) |
Navnlig på grund af overtrædelsens karakter, der bestod i prisaftaler og prisfastsættelser, og kartellets omfang (hele EØS-området) blev både det variable beløb og ekstrabeløbet fastsat til 16 %. |
2.4.2. Regulering af grundbeløbet
2.4.2.1. Skærpende omstændigheder
|
(24) |
Kommission satte bøden til SAS op med 50 %, da denne virksomhed en gang tidligere havde været involveret i kartelaktiviteter (10). |
2.4.2.2. Formildende omstændigheder
|
(25) |
Det konkluderes i denne afgørelse, at forskrifterne fra visse tredjelandes jurisdiktioner og bestemmelserne i visse bilaterale serviceaftaler i praksis udgjorde en tilladelse eller en opfordring til befragterne til at samordne priserne med direkte konkurrenter på bestemte ruter. Disse forhold udgør formildende omstændigheder og begrunder en nedsættelse af bøden med 15 % for alle denne afgørelses adressater. |
|
(26) |
Det konkluderes også i afgørelsen, at tre virksomheder, nemlig Air Canada, Latam og SAS, i begrænset omfang deltog i overtrædelsen. Det skyldes, at disse virksomheder var aktive i kartellets periferi, kun havde begrænsede aftaler med de andre befragtere og deltog i færre aspekter af kartellet. Bøderne til disse tre virksomheder blev nedsat med 10 %. |
2.4.3. Anvendelse af omsætningsloftet på 10 %
|
(27) |
Bøderne til to af virksomhederne ville have oversteget det tilladte maksimum på 10 % af deres årlige omsætning på verdensplan i 2016 og blev derfor nedsat. Da annulleringen af 2010-afgørelsen er af proceduremæssig art, har Kommissionen desuden anvendt sin skønsbeføjelse til at reducere bødens justerede grundbeløb til 10 % af omsætningen på verdensplan i 2009, hvor en adressats omsætning på verdensplan i 2016 var højere end dennes omsætning på verdensplan i 2009. |
2.4.4. Anvendelse af samarbejdsmeddelelsen fra 2002: Bødenedsættelser
|
(28) |
Kommissionen indrømmede fuld bødefritagelse til Deutsche Lufthansa AG og dets datterselskaber Lufthansa Cargo og SWISS og en bødenedsættelse af samarbejdsgrunde i henhold til samarbejdsmeddelelsen fra 2002 til Martinair (50 %), Japan Airlines (25 %), Air France og KLM (20 %), Cathay Pacific (20 %), Latam (20 %), Air Canada (15 %), Cargolux (15 %), SAS (15 %) og British Airways (10 %). |
2.4.5. Betalingsevne
|
(29) |
Endelig afviste Kommissionen en anmodning om manglende betalingsevne af bøden i henhold til Kommissionens retningslinjer fra 2006 om bødefastsættelse. Den pågældende virksomhed opfyldte ikke kriterierne for bødenedsættelse. |
3. BØDER
|
(30) |
Følgende bøder blev pålagt i henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003:
|
(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.
(2) Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart.
(3) EFT L 374 af 31.12.1987, s. 1.
(4) EUT L 64 af 10.3.2005, s. 57.
(5) EUT L 198 af 28.7.2005, s. 38.
(6) EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1.
(7) Afgørelse nr. 1/2007 truffet af Luftfartsudvalget Fællesskabet/Schweiz nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart af 5. december 2007 om ændring af bilaget til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om luftfart (EUT L 34 af 8.2.2008, s. 19).
(8) Henvisningerne til tredjeland eller tredjelande skal forstås sådan, at Schweiz ikke er omfattet.
(9) Dette gælder ikke for Schweiz, idet Kommissionen her i medfør af aftalen med Schweiz handler på vegne af begge parter, og alle kartelskadevirkningerne, der er opstået på disse ruter, er derfor relevante.
(10) Kommissionens beslutning 2001/716/EF af 18. juli 2001 (EFT L 265 af 5.10.2001, s. 15). Bøden blev ikke forhøjet for moderselskabet SAS AB, da det ikke kontrollerede den enhed, der begik overtrædelsen, Scandinavian Airlines System Denmark-Norway-Sweden, på det tidspunkt, hvor den foregående overtrædelse fandt sted.