EUROPEAN COMMISSION

Brussels, 24.2.2017

SWD(2017) 63 final

COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT

EXECUTIVE SUMMARY OF THE IMPACT ASSESSMENT

Accompanying the document

PROPOSAL FOR A REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL

establishing a multi-annual plan for small pelagic stocks in the Adriatic Sea and the fisheries exploiting those stocks

{COM(2017) 97 final}
{SWD(2017) 64 final}

Konsekvensanalyse af forslag til en flerårig plan for små pelagiske bestande og fiskeriet efter disse bestande i Adriaterhavet

A. Behov for handling

1. Baggrund

Der er to vigtige problemer vedrørende fiskeriet efter pelagiske arter (ansjos og sardin) i Adriaterhavet, nemlig:

1) De overudnyttes på det kraftigste som følge af flådens overkapacitet, miljøfaktorer (uden for dette forslags anvendelsesområde) og utilstrækkelige forvaltningsforanstaltninger

2) Forvaltningsrammerne er ineffektive som følge af uhensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (der begrænser fiskeriindsatsen, hvilket ikke er en egnet metode til forvaltning af disse bestande og dette fiskeri), og de gældende regler er komplekse og ustabile.

Hvis der ikke sker ændringer, er der risiko for, at bestandene kollapser, og at det fiskeri, der er afhængigt af disse ressourcer, ikke længere vil kunne overleve. Dette ville få negative konsekvenser for de rovfisk, der lever af ansjos og sardin, og negative socio-økonomiske konsekvenser for fiskerisektoren og sekundære sektorer, som f.eks. forarbejdningsindustrien. De interesseparter, der er mest berørt af situationen, er fiskerisektoren i Kroatien og Italien og, om end i langt mindre omfang, i Slovenien. Forarbejdningssektoren er en vigtig sekundær sektor, navnlig i Kroatien og Italien.

2. Formålet med og merværdien af dette initiativ

Forslaget har følgende formål:

at opnå det maksimale bæredygtige udbytte for ansjos og sardin senest i 2020 og at opretholde det

at opnå en bæredygtig fiskerisektor og at tilvejebringe en mere enkel, effektiv og stabil forvaltningsramme

at give interesseparterne mulighed for i højere grad at engagere sig og

at lette gennemførelsen af landingsforpligtelsen.

Det forventes, at forslagets foranstaltninger resulterer i en genopretning af ansjos- og sardinbestandene senest i 2020, og at fiskerisektoren bliver bæredygtig med højere lønninger til fiskerne (+4 % i gennemsnit) og større rentabilitet i sektoren (+8 % i gennemsnit).

Eftersom ansjos- og sardinbestandene og de berørte fiskerfartøjer bevæger sig frit hen over internationale grænser, vil foranstaltninger, der udelukkende træffes på medlemsstatsniveau, sandsynligvis ikke kunne bidrage effektivt til opfyldelsen af ovennævnte mål. Hvis foranstaltningerne skal være effektive, skal de koordineres og finde anvendelse på hele bestandens udbredelsesområde og på alle berørte flåder.

B. Løsninger

Der er overvejet følgende løsningsmodeller i forbindelse med denne konsekvensanalyse:

anvendelse af ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger (blød lovgivning)

opretholdelse af status quo som referencescenarie

udarbejdelse af en EU-forordning med det mål at bringe fiskeriet efter bestandene ned på et bæredygtigt niveau enten i 2018 eller 2020 (to delmodeller) og

ændring af de gældende forvaltningsregler (national og international lovgivning).

Den foretrukne løsning er udarbejdelse af en EU-forordning, der fastsætter 2020 som frist, eftersom det med en sådan retsakt er muligt at nå samtlige ovennævnte mål.

Ingen af de interesseparter, der blev hørt, mente, at blød lovgivning ville være en realiserbar mulighed. Kun en enkelt interessepart fandt, at de gældende regler er tilstrækkelige. Ingen af respondenterne, undtagen Malta, mente, at en ændring at de gældende regler ville være tilstrækkelige. Det Rådgivende Råd for Middelhavet (MEDAC) (bestående af repræsentanter for sektoren og civilsamfundet), NGO'erne, de offentlige myndigheder, de videnskabelige institutter samt Kroatien, Italien og Slovenien gik ind for udarbejdelsen af EU-forordning, idet der var stærkt støtte til delmodel "2020".

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Blandt den foretrukne løsnings gavnlige virkninger, er den vigtigste virkning på miljøområdet, at ansjos- og sardinbestandene efter mange års overudnyttelse vil blive befisket på et bæredygtigt niveau senest i 2020, og at fiskerisektoren vil blive mere rentabel og bæredygtig. De gældende forvaltningsregler vil blive enklere, mere stabile og gennemskuelige og give medlemsstaterne og fiskerne større muligheder for at engagere sig, eftersom de vil kunne tage del i udarbejdelsen af nogle af forvaltningsreglerne. Større sardin- og ansjosbestande forventes også at blive til gavn for de store og værdifulde rovfisk, som f.eks. almindelig tun.

I 2021 vil EU's flerårige plan sandsynligvis have resulteret i sundere bestande (en forbedring på ca. 20 % sammenlignet med status quo) og bedre arbejdsforhold for fiskerne (en lønstigning på +/- 5 % og en rentabilitetsstigning på +/- 10 %).

Hvad angår omkostningerne ved den foretrukne løsning, forventes det, at det for at sikre opretholdelsen af fiskeriet på langt sigt og en bæredygtig og rentabel fiskerisektor vil blive nødvendigt at reducere fangsterne af ansjos og sardin med +/- 25-30 %, når vi når 2021, hvilket vil resultere i en lavere samlet indtjening i fiskerisektoren på +/- 25 % og et fald i beskæftigelsen på +/-10 %. Dette vedrører kroatiske, italienske og i mindre grad slovenske fiskere med notfartøjer eller pelagiske trawlere. Når fangsterne reduceres, vil priserne ved første salg sandsynligvis stige, hvilket i et vist omfang vil kompensere for den reducerede indtjening i fiskerisektoren, som skyldes mindre fangster. Dette vil dog være en negativ følge for forbrugerne og forarbejdningssektoren (navnlig i Kroatien og Italien), som eventuelt kan være nødsaget til at øge importen fra andre lande.

Med hensyn til konsekvenserne for små og mellemstore virksomheder (SMV), skal det bemærkes, at den fælles fiskeripolitik er en politik, der er specifikt tilpasset SMV, der er normen snarere end undtagelsen i fiskerisektoren. Når det gælder fiskeriet efter ansjos og sardin i Adriaterhavet, hører næsten alle fiskerivirksomheder og langt de fleste forarbejdningsvirksomheder enten i kategorien mikrovirksomheder eller SMV. Det er således ikke berettiget at udelukke dem fra dette forslags anvendelsesområde af størrelsesårsager, eftersom hovedparten af sektoren i så fald ville være udelukket og forslaget derfor uden virkning. Den flerårige EU-plan skal derfor gælde for alle virksomheder, også SMV og mikrovirksomheder. Samtlige virkninger som beskrevet ovenfor vil derfor sandsynligvis gøre sig gældende for alle virksomheder i varierende omfang afhængigt af, hvordan medlemsstaterne beslutter at fordele de krævede reduktioner på de forskellige fartøjskategorier.

Der forventes ingen virkning for medlemsstaternes nationale budgetter, eftersom den relevante overvågning og dataindsamling allerede finder sted, og det kun er nødvendigt at øge hyppigheden.

Hvad angår andre betydelige virkninger, forventes det, at øget rentabilitet i fiskerisektoren i Adriaterhavet vil gøre sektoren mere konkurrencedygtig, og sammen med højere lønninger gøre sektoren mere attraktiv.

D. Opfølgning

Hvad angår revision af politikken, skal det bemærkes, at Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af planen fem år efter planens ikrafttræden og derefter hvert femte år.