EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 13.9.2017
COM(2017) 481 final
2017/0219(COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
•Forslagets begrundelse og formål
Demokrati er en af de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union bygger på. For at sikre, at et repræsentativt demokrati kan fungere på europæisk plan, fastsættes det i traktaterne, at Unionens borgere repræsenteres direkte i Europa-Parlamentet.
Foreningsfrihed og ytringsfrihed er grundlæggende rettigheder for alle unionsborgere.
Politiske partier spiller en afgørende rolle i et repræsentativt demokrati, idet de skaber en direkte forbindelse mellem borgerne og det politiske system og derved styrker systemets legitimitet. Det samme sker på europæisk plan: I artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union bestemmes det, at "[p]olitiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje". I artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastlægges det samme princip.
At skabe politisk debat på tværs af Europa om europæiske spørgsmål gennem levende europæiske politiske partier har længe været Kommissionens mål.
Umiddelbart inden valget til Europa-Parlamentet i 2014 udsendte Kommissionen en henstilling 1 , hvori den opfordrede de europæiske og nationale politiske partier til med støtte fra institutionerne og medlemsstaterne at tage en række skridt for at styrke de europæiske politiske partiers rolle og bidrage til indsatsen for at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje. Et af disse skridt var "spidskandidaterne".
De europæiske politiske partier fulgte Kommissionens opfordring, og valget til Europa-Parlamentet i 2014 adskilte sig væsentligt fra de tidligere. Valget synliggjorde for første gang forbindelsen mellem valgresultatet og valget af den nuværende formand for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. De europæiske politiske partier havde udpeget "spidskandidater" eller kandidater til posten som formand for Europa-Kommissionen med forskellige politiske programmer. Dette gjorde det muligt for vælgerne at foretage et informeret valg mellem alternative politiske platforme for Europa i stedet for udelukkende at gøre det på grundlag af nationale politiske spørgsmål, og valget blev derfor "mere europæisk".
Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde 2 blev vedtaget med det formål at øge de europæiske politiske partiers og deres tilknyttede politiske fondes synlighed, status, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed.
Politiske partier og fonde, som opfylder en række betingelser, fik mulighed for at få status som europæiske retlige enheder, hvis de registrerede sig på europæisk plan, hvilket styrkede deres adgang til europæisk finansiel støtte. Disse betingelser omfatter repræsentation i et tilstrækkeligt stort antal EU-medlemsstater og respekt – i både deres program og aktiviteter – for de værdier, som Unionen bygger på: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører minoriteter.
Der blev etableret en uafhængig myndighed for europæiske politiske partier og fonde ("myndigheden") med det formål at registrere og kontrollere europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde og om nødvendigt at pålægge disse sanktioner, herunder at behandle tilfælde, hvor sådanne enheder angiveligt ikke respekterer disse grundlæggende europæiske værdier. Hvis der rejses tvivl om et bestemt europæisk politisk partis eller en bestemt europæisk politisk fonds overholdelse af dette krav i praksis, kan Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen anmode myndigheden for europæiske politiske partier og fonde om at undersøge situationen. Inden myndigheden træffer afgørelse om en eventuel afregistrering af et parti eller en fond, skal den høre et udvalg af uafhængige fremtrædende personer.
I sin rapport om valget til Europa-Parlamentet i 2014 3 konstaterede Kommissionen imidlertid, at der stadig skal ydes en indsats for at øge borgernes deltagelse og valgets inklusivitet, styrke den europæiske dimension af den politiske debat, vende tendensen til lav valgdeltagelse, yderligere styrke den demokratiske legitimitet af EU's beslutningsproces, fremhæve tilknytningerne mellem nationale og europæiske partier og forbedre den politiske ansvarlighed.
På trods af det fremskridt, der er opnået i kraft af forordning (EU) nr. 1141/2014, er der i de eksisterende regler endvidere en række huller, som skal lukkes.
Europa-Parlamentet og en række europæiske politiske partier har krævet, at disse regler forbedres og justeres. Europa-Parlamentets tjenestegrene med ansvar for forvaltningen af denne forordning har behandlet en række sager vedrørende uretmæssig brug af støtte.
I marts 2017 afholdt Parlamentet et plenarmøde og vedtog en mundtlig forespørgsel, hvor det opfordrede Kommissionen til at fremlægge oplysninger om både tidspunkterne for eventuelle ændringer og visse specifikke ændringer vedrørende samfinansieringsniveauet, muligheden for medlemskab i flere partier for medlemmer af Europa-Parlamentet, det antal medlemmer, der kræves for at få støtte, finansieringen af folkeafstemningskampagner, indførelsen af et kriterium vedrørende finansieringsevne og muligheden for at opbygge finansielle reserver.
Under denne forhandling udtrykte Kommissionen sin vilje til sammen med Parlamentet og Rådet at overvåge de tidlige faser af gennemførelsen af de nye regler. Den 15. juni 2017 vedtog Parlamentet en beslutning 4 , hvor det opfordrede Kommissionen til så hurtigt som muligt at foreslå en revision af den nuværende forordning med henblik på at afhjælpe dens svagheder, navnlig hvad angår samfinansieringsniveauet og muligheden for medlemskab i flere partier for medlemmer af Europa-Parlamentet.
Parlamentet og dets politiske partier henvendte sig til Kommissionen med en gentagelse af opfordringen til ændringer, en opfordring, der er uddybet i en omfattende betænkning, som er blevet forelagt Kommissionen.
I lyset af ovennævnte og på grundlag af de mange bidrag fra forskellige interesserede parter (se afsnit 3) har Kommissionen derfor besluttet at foreslå et begrænset antal målrettede ændringer af denne forordning. De har til formål at lukke hullerne, forbedre gennemsigtigheden, sikre behørig fordeling og anvendelse af de begrænsede ressourcer fra EU-budgettet og dermed styrke den reelle repræsentation af europæiske borgere gennem europæiske politiske partier. Ændringerne vil sikre, at de eksisterende regler ikke omgås, og at forordningens bestemmelser ikke misbruges.
De målrettede ændringer bør være på plads inden valget til Europa-Parlamentet i 2019. De vil hjælpe med at imødegå de udfordringer, som Kommissionen udpegede efter valget til Europa-Parlamentet i 2014, herunder i forbindelse med tilknytningerne mellem nationale og europæiske partier og øget politisk ansvarlighed.
•Særlige spørgsmål, der behandles
De nuværende regler kan for det første misbruges, for så vidt angår spørgsmålet om, hvem der kan stå bag registreringen af et europæisk politisk parti, fordi de tillader, at det krævede repræsentationsniveau (dvs. i syv medlemsstater) opfyldes enten i) med støtte fra medlemspartier, der er repræsenteret i regionale parlamenter, et nationalt parlament eller Europa-Parlamentet, ii) med støtte fra individuelle medlemmer af sådanne parlamenter eller iii) med en blanding af de to.
I de første år efter indførelse af støtte til europæiske politiske partier var de fleste støttemodtagere alliancer bestående af nationale partier fra den samme politiske familie. Flere europæiske politiske partier, som er blevet etableret i de senere år, består imidlertid hovedsagelig af individuelle politikere og/eller domineres stærkt af et eller to nationale politiske partier. Der er flere tilfælde, hvor forskellige medlemmer af et enkelt nationalt parti har stået bag mere end ét europæisk politisk parti. I visse ekstreme tilfælde har et enkelt medlem stået bag mere end ét parti.
Myndigheden har også konstateret praktiske problemer i forbindelse med medlemskab af flere partier. Det er ofte uklart, hvordan man undgår dobbelttælling i forbindelse med repræsentation, hvordan tidligere medlemskaber håndteres, og hvordan der etableres en forbindelse mellem repræsentations- og finansieringskriterierne, herunder den situation, hvor et medlem af Europa-Parlamentet er tilknyttet forskellige europæiske politiske partier med hensyn til registrering på den ene side og finansiering på den anden side.
Det andet problem vedrørende proportionaliteten af den EU-finansiering, der modtages til repræsentation i Europa-Parlamentet. Europæiske politiske partier kan i dag ansøge om finansiering, hvis de er repræsenteret i Europa-Parlamentet med mindst ét medlem. En række europæiske politiske partier og Europa-Parlamentets administration har anmodet om, at grænsen for repræsentation hæves til tre medlemmer for at forhindre misbrug af offentlige midler via "enmandspartier".
I praksis ville en sådan ændring imidlertid have minimal indvirkning, da selv de mindst repræsenterede europæiske politiske partier, som er berettigede til støtte, i øjeblikket har tre medlemmer 5 (se figur). En sådan ændring ville også, hvad der er vigtigere, give anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til den grundlæggende ret til foreningsfrihed og lige muligheder for partier, der opstiller kandidater til valget, og ville ubehørigt begrænse den pluralistiske karakter af det europæiske politiske system.
Dette problem kan også løses ved at ændre nøglen for fordeling af støtte til de støtteberettigede europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. I dag fordeles 15 % af de samlede tilgængelige midler i lige store dele mellem alle partier, der opfylder tærsklen på ét medlem, hvorefter de resterende 85 % fordeles i forhold til hvert partis andel af valgte medlemmer (den samme fordelingsnøgle anvendes for fonde). Dette giver et ret skævt billede af repræsentationen i Parlamentet. I tabellerne nedenfor 6 , som er fremlagt af Europa-Parlamentets administration, vises virkningen af en ændring af den faste andel af finansieringen sammenlignet med den andel, der er baseret på partiernes repræsentation i Parlamentet. Hvis den faste andel reduceres til 5 %, kan det hjælpe med at skabe mere ligevægt og en mere retfærdig og bedre afspejling af repræsentationen i Parlamentet.
Bortset fra problemer med misbrug og proportionalitet har de europæiske politiske partier og – i videre udstrækning – de europæiske politiske fonde – for det tredje problemer med at opfylde den nuværende medfinansieringsgrænse på 15 %. Europa-Parlamentets tjenestegrene er også stødt på tvivlsomme fremgangsmåder i denne henseende, idet nogle partier har forsøgt at opfylde medfinansieringskravet via cirkulære finansielle strømme. Med hensyn til finansieringsevne påpegede Parlamentets eksterne revisor i regnskabsåret 2015 problemer i otte af de 28 regnskaber. Dette viser, at støttemodtagernes egne midler ikke er tilstrækkelige.
I mange tilfælde kan manglen på egne midler fra medlemsbidrag og donationer kun opvejes ved brug af bidrag i form af naturalier. I 2015 modtog partierne bidrag i form af naturalier til et beløb af 238 009 EUR. For fondene var dette beløb 283 649 EUR. Der er betydelige problemer med den objektive vurdering af disse bidrag. I flere tilfælde har Parlamentets administration ikke kunnet verificere værdiansættelsen i detaljer og fastslå, om bidragene faktisk var nødvendige for og direkte forbundet med den nævnte aktivitet, og har ikke kunnet afgøre, om de tilgrundliggende aktiviteter alene var i det europæiske partis interesse eller blev delt med en partnerorganisation.
Der mangler for det fjerde klarhed og gennemsigtighed i de eksisterende regler med hensyn til de skridt, der skal tages, hvis et parti eller en fond ikke længere opfylder registreringskriterierne eller vurderes at være blevet registreret på grundlag af urigtige oplysninger.
Erfaringer høstet af Parlamentets administration viser for det femte, at det er nødvendigt at udvide de foranstaltninger, der kan anvendes til at inddrive uredeligt anvendte midler fra partier og fonde.
•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
I sin 2017-rapport om unionsborgerskab 7 anerkendte Kommissionen, at Unionens funktionsmåde bygger på repræsentativt demokrati. Dette kræver åbenhed og en tilgængelig, ansvarlig politisk kultur, der understøttes af et effektivt valgsystem samt et velinformeret og engageret vælgerkorps. Til dette formål ønsker Kommissionen målrettet at intensivere borgerdialogerne og træffe yderligere foranstaltninger for at forklare sin politik for borgerne, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker understregede i sin tale om Unionens tilstand i 2016. Forud for valget i 2019 vil Kommissionen gennemføre en EU-dækkende informations- og bevidstgørelseskampagne om rettighederne ved unionsborgerskab, herunder stemmeret, i 2018 afholde en begivenhed på højt niveau om demokratisk deltagelse med særligt fokus på at tilskynde til bedste praksis for at øge deltagelsen af unge samt sårbare og underrepræsenterede grupper og fremme bedste praksis, som hjælper borgerne med at stemme og opstille ved valg til Europa-Parlamentet, herunder at bevare stemmeretten, når de flytter til en anden medlemsstat, lette grænseoverskridende adgang til politiske nyheder, understøtte valgdeltagelsen og en bred demokratisk deltagelse med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2019 8 . Dette forslag er tilpasset og supplerer disse prioriterede områder. Ud over de problemer, der er omhandlet ovenfor, omfatter det derfor visse ændringer, som har til formål at forbedre gennemsigtigheden af forbindelsen mellem partier på medlemsstatsniveau og de europæiske partier, som de er tilknyttet.
En række initiativer er indirekte knyttet til denne revision, navnlig Kommissionens henstilling om en mere demokratisk og effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet 9 og reformen af både den europæiske valglov af 1976 og Det Europæiske Råds afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning 10 .
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Forslaget er baseret på artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som bestemmer, at "Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten for politiske partier på europæisk plan som nævnt i artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og navnlig reglerne for deres finansiering", og på artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab 11 .
•Nærhedsprincippet
Eftersom den nuværende forordning omhandler et system på EU-plan, herunder en specifik status som europæisk juridisk person til partier og fonde og finansiering over EU-budgettet, kan mangler i dette system kun afhjælpes gennem EU-lovgivning. Foranstaltninger, der træffes af medlemsstater alene, er derfor ikke en relevant mulighed.
De foreslåede målrettede ændringer er derfor i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kun på EU-plan kan der fastsættes regler vedrørende statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Ved fastsættelsen af de mulige reformforanstaltninger har Kommissionen bestræbt sig på at afspejle de principper, der er fastlagt i protokol nr. 2 til traktaterne.
•Proportionalitetsprincippet
Som forklaret i afsnit 5, går de foreslåede målrettede foranstaltninger ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det langsigtede mål om at udvikle og styrke det europæiske demokrati og EU-institutionernes legitimitet, ved at søge at gøre de europæiske politiske partier og de europæiske politiske fonde mere effektive og ansvarlige demokratiske aktører. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
•Valg af retsakt
Kun en forordning kan ændre en eksisterende forordning.
3.HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
•Resultater af høringer af interesserede parter og ekspertbistand
Under forberedelsen af dette forslag har Kommissionen været i tæt dialog med og har hørt relevante interesserede parter. Kommissionen har afholdt en række møder med repræsentanter for de politiske partier på europæisk plan, medlemmer af Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentets tjenestegrene, myndigheden for europæiske politiske partier og fonde samt nationale eksperter.
En høring blev afholdt den 12. juli 2017 i Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender 12 . Udvalgets medlemmer samt myndighedens direktør, Europa-Parlamentets generaldirektør for økonomi og en repræsentant for Kommissionen drøftede de mulige ændringer af den nuværende forordning. Der var bred enighed om, at visse huller i forordningen skal lukkes, inden det næste valg til Europa-Parlamentet. De målrettede ændringer ville øge gennemsigtigheden og hjælpe med at lukke de huller, der gør det muligt at omgå den nuværende forordnings mål og bestemmelser.
Europæiske politiske partier og fonde, Parlamentets tjenestegrene og myndigheden har også udpeget andre potentielle mangler i den nuværende forordning, men de blev anset for mindre påtrængende.
Interesserede parter har indgivet bidrag baseret på deres erfaringer og ekspertise i forbindelse med de nuværende regler for politiske partier og politiske fonde i henhold til både forordning (EU) nr. 1141/2014 og finansforordningen.
•Konsekvensanalyse
Forslaget forventes at forbedre den effektivitet, hvormed målene med forordning (EU) nr. 1141/2014 nås, ved at lukke nogle af de eksisterende huller. Det er baseret på omfattende bidrag fra forskellige interesserede parter omhandlet ovenfor og analysen af et begrænset antal målrettede løsninger.
Dette forslag ledsages ikke af en specifik konsekvensanalyse, da det ikke forventes at have bredere væsentlige økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger.
•Grundlæggende rettigheder
Det bestemmes i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at "Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd".
I artikel 10, stk. 1 og 2, TEU bestemmes det, at "Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati", og at "[b]orgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet". I artikel 10, stk. 4, hedder det, at: "[p]olitiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje". Artikel 11 og 12 i EU's charter om grundlæggende rettigheder sikrer retten til ytringsfrihed og foreningsfrihed. I artikel 12 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fastlægges det navnlig, at "[e]nhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed på alle niveauer, navnlig i forbindelse med politiske og faglige sammenslutninger og medborgersammenslutninger, hvilket indebærer, at enhver har ret til sammen med andre at oprette fagforeninger og at slutte sig hertil for at beskytte sine interesser. Politiske partier på unionsplan bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje".
De ændringer, der er omhandlet i dette forslag, forfølger disse bestemmelsers formål og er dermed forenelige med og gennemfører de grundlæggende rettigheder, der sikres ved chartrets artikel 12.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den EU-støtte, der ydes til europæiske politiske partier og til europæiske politiske fonde vil fortsat komme fra Europa-Parlamentets budget. De tildelte beløb vil ikke blive ændret som følge af dette forslag. Dette forslag har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Foranstaltninger til evaluering og rapportering
Dette forslag vedrører begrænset og målrettet reform af den nuværende forordning, som selv omhandler en mere omfattende revision. Det foreslås, at tidsplanen for denne revision ændres, så den kan baseres på væsentlig dokumentation for den praktiske anvendelse af både den eksisterende forordning og de ændringer, der foreslås her.
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
For at sikre, at de europæiske politiske partier får en reel europæisk dimension, og øge gennemsigtigheden, samtidig med at det sikres, at de europæiske midler bruges forsvarligt, foreslår Kommissionen et begrænset sæt målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 1141/2014, som omhandler, hvem der kan stå bag registreringen af et politisk parti, som fastlægger en fordeling af midlerne, som står i bedre forhold til de europæiske politiske partiers repræsentation i Europa-Parlamentet, og som imødegår de europæiske politiske partiers og fondes problemer med at opfylde medfinansieringskravet. Sådanne ændringer vil lukke hullerne i de eksisterende regler, som kan misbruges.
For at løse problemet med "medlemskab af flere partier" har Kommissionen overvejet adskillige løsninger: i) at forhindre, at medlemmer af Europa-Parlamentet fra det samme nationale parti står bag forskellige europæiske partier, ii) ikke længere tillade, at regionale parlamentsmedlemmer står bag registreringen, og iii) kun at tillade, at nationale partier står bag registreringen. Sidstnævnte blev anset for den mest effektive løsning, da den opfylder de samme mål som løsning i), men på en måde, som er mere objektiv og retfærdig, og som er nemmere at håndhæve.
Kommissionen foreslår derfor, at artikel 3, stk. 1, litra b), ændres, så kun partier og ikke længere enkeltpersoner kan stå bag oprettelsen af et europæisk politisk parti. Dette ville gøre det vanskeligere for enheder uden væsentlig repræsentation i medlemsstaterne at etablere sig som partier på europæisk plan og at modtage europæisk støtte, når de opfylder kravet om ét medlem af Europa-Parlamentet.
Denne ændring er ikke til hinder for, at europæiske partier tillader individuelt medlemskab, kun at sådant medlemskab ikke længere er relevant for så vidt angår registreringskriterierne. Der foreslås derfor ingen ændring af definitionen på et politisk parti eller en alliance.
Med henblik på at afhjælpe de europæiske politiske partiers og fondes problemer med at opfylde det nuværende medfinansieringskrav på 15 %, bør kravet nedsættes, så en større del af de offentlige midler, der er afsat til europæiske partier og fonde, kan fordeles hensigtsmæssigt, f.eks. under valgkampagner. Dette ville også begrænse incitamenterne til tvivlsomme tiltag. Efter at have overvejet forskellige løsninger besluttede Kommissionen at foreslå en sænkelse af medfinansieringskravet i artikel 17, stk. 4, til 10 % for europæiske politiske partier og 5 % for europæiske politiske fonde.
Det har altid været afgørende for Kommissionen, at valget til Europa-Parlamentet er gennemsigtigt. Ved at skabe en tydeligere forbindelse mellem nationale og europæiske politiske partier kan klarheden og gennemsigtigheden øges. Dette er særlig vigtigt, da dette forslag har til formål at sikre, at kun partier kan stå bag oprettelsen af europæiske politiske partier. Borgere bør have klare og relevante oplysninger fra starten, herunder med hensyn til partitilhørsforhold, så de kan forstå virkningen af deres stemme på europæisk partiniveau. Kommissionen foreslår, at der indføres en yderligere betingelse for, at et europæisk politisk parti kan modtage støtte, ved at indsætte en ny bestemmelse i form af artikel 18, stk. 3a, om, at partiet på dets medlemspartiers websteder skal offentliggøre dets politiske program og logo samt oplysninger om kønsfordelingen mellem kandidaterne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og mellem dets medlemmer af Europa-Parlamentet.
Det foreslås, at proportionaliteten af EU-støtten forbedres ved at knytte den tættere sammen med repræsentationen i Parlamentet gennem en ændring af fordelingsnøglen for finansiering omhandlet i artikel 19, stk. 1. Det foreslås, at de faste beløb sænkes til 5 %, og dermed at den andel, der fordeles i forhold til antallet af medlemmer i Parlamentet, forhøjes. Af ovennævnte grunde blev den alternative løsning med en forhøjelse af det antal medlemmer, der kræves for at modtage støtte, derfor forkastet.
Hvis et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond ophører med at opfylde et af registreringskriterierne, herunder navnlig kriterierne for repræsentation og deltagelse i valget til Europa-Parlamentet, eller hvis registreringen var baseret på ukorrekte/vildledende oplysninger, bør myndigheden have beføjelse til at afregistrere partiet eller fonden. Ifølge EU-Domstolens retspraksis kan en begunstigende forvaltningsakt tilbagekaldes med tilbagevirkende gyldighed inden for en rimelig frist uden at tilsidesætte den ved akten begunstigedes berettigede forventning om, at retsakten var lovlig. Dette præciseres af ændringer af artikel 27, som giver myndigheden mulighed for at håndhæve reglerne mere effektivt.
Med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser og Unionens omdømme skal Europa-Parlamentets anvisningsberettigede kunne inddrive uberettiget udbetalte beløb fra enkeltpersoner, der har begået ulovlige handlinger til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser til egen fordel eller til fordel for andre enheder eller enkeltpersoner. Kommissionen foreslår derfor, at artikel 30 ændres.
Parallelt med overgangsforanstaltningerne foreslår Kommissionen, at den gældende forordnings revisionsklausul tilpasses, således at evalueringsrapporten først skal offentliggøres primo 2022 og det dermed bliver muligt også at foretage en vurdering af de ændringer, der foreslås i nærværende forordning.
2017/0219 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 224,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 13 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 14 ,
under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten 15 ,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 indføres der en særlig europæisk retlig status for europæiske politiske partier og politiske fonde, og forordningen omhandler deres finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget.
(2)Der er konstateret et behov for at ændre forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 med henblik på bedre at opfylde målet om at tilskynde og støtte de europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde i deres bestræbelser på at sikre en stærk forbindelse mellem det europæiske civilsamfund og EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet.
(3)Det er nødvendigt i højere grad at sikre en reel tværnational dimension af de europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde med hensyn til deres opnåelse af den særlige europæiske retlige status gennem registrering. Med henblik på at styrke forbindelsen mellem politik på nationalt plan og på unionsplan og med henblik på at forhindre, at det samme nationale parti kunstigt etablerer flere europæiske politiske partier med lignende eller identiske politiske retninger, bør det udelukkes, at medlemmer af det samme nationale politiske parti tages i betragtning inden for forskellige politiske alliancer, når disse alliancer skal opfylde minimumsrepræsentationskravene for at blive registreret som et europæisk parti. Kun politiske partier og ikke længere enkeltpersoner bør medregnes i forbindelse med disse minimumsrepræsentationskrav.
(4)Europæiske politiske partier og fonde bør gives mulighed for at absorbere en større del af bevillingerne til deres finansiering i Den Europæiske Unions almindelige budget. Andelen af finansielle bidrag eller tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget af de årlige tilskudsberettigede omkostninger, som er angivet i et europæisk politisk partis budget, og de støtteberettigede omkostninger, som en europæisk politisk fond har afholdt, bør derfor forhøjes.
(5)For at sikre gennemsigtighed og for at styrke kontrollen og de europæiske politiske partiers demokratiske ansvarlighed og forbindelsen mellem det europæiske civilsamfund og EU-institutionerne, navnlig Europa-Parlamentet, bør adgangen til finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget gøres betinget af, at medlemspartierne offentliggør det pågældende europæiske partis program og logo samt oplysninger om kønsfordelingen mellem kandidaterne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og mellem dets medlemmer af Europa-Parlamentet.
(6)For at opnå en mere forholdsmæssig fordeling af midlerne fra Den Europæiske Unions almindelige budget, som objektivt afspejler vælgernes reelle støtte til et europæisk politisk parti, bør støtten til de europæiske politiske partier og dermed til deres respektive tilknyttede politiske fonde i højere grad afhænge af vælgernes påviselige støtte. Reglerne om fordeling af støtte bør derfor tilpasses til i højere grad at tage hensyn til hvert europæisk partis andel af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet.
(7)Hvis et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond som følge af ændrede omstændigheder ikke længere opfylder en af registreringsbetingelserne, bør partiet eller fonden fjernes fra registret.
(8)Af hensyn til retssikkerheden og gennemsigtigheden bør det udtrykkeligt fastlægges, at et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond kan fjernes fra registret inden for en rimelig frist, hvis partiet eller fonden har afgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger, på grundlag af hvilke der er truffet afgørelse om registrering af det pågældende parti eller den pågældende fond.
(9)Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser bør styrkes ved at indføre en bestemmelse om, at effektiv inddrivelse af finansiering via Den Europæiske Unions almindelige budget i tilfælde af overtrædelser også kan sikres gennem inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb fra enkeltpersoner, der er ansvarlig for den pågældende overtrædelse.
(10)For at evaluere virkningerne af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 som ændret ved denne forordning på grundlag af væsentlig dokumentation for den praktiske anvendelse heraf bør fristen for den foreslåede omfattende revision forlænges.
(11)De nye krav vedrørende offentliggørelse af europæiske politiske partiers program og logo samt af oplysninger om kønsfordelingen bør så vidt muligt finde anvendelse allerede på ansøgninger om støtte i 2019, det år, hvor det næste valg til Europa-Parlamentet afholdes. Der bør derfor fastlægges overgangsforanstaltninger.
(12)Forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde foretages følgende ændringer:
1. Artikel 3, stk. 1, litra b), affattes således:
"dens medlemspartier skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne være repræsenteret af medlemmer af Europa-Parlamentet eller af de nationale eller regionale parlamenter eller regionale forsamlinger, eller"
2. Artikel 17, stk. 4, affattes således:
"4. Finansielle bidrag eller tilskud fra Den Europæiske Unions almindelige budget må ikke overstige 90 % af de årlige tilskudsberettigede omkostninger, som er angivet i et europæisk politisk partis budget, og 95 % af de støtteberettigede omkostninger, som en europæisk politisk fond har afholdt. Europæiske politiske partier kan anvende ubrugte EU-bidrag ydet til dækning af tilskudsberettigede omkostninger i regnskabsåret efter tildelingen. Beløb, der fortsat ikke er brugt efter udløbet af dette regnskabsår, tilbagebetales i henhold til finansforordningen."
3 I artikel 18 indsættes
følgende som stk. 3a:
"3a. Et europæisk politisk parti medtager i sin ansøgning dokumentation for, at dets medlemspartier i de 12 måneder forud for indgivelsen af ansøgningen på deres websted kontinuerligt har offentliggjort det europæiske politiske partis program og logo samt for hvert af det europæiske politiske partis medlemspartier oplysninger om kønsfordelingen mellem kandidaterne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og mellem dets medlemmer af Europa-Parlamentet."
4. Artikel 19, stk. 1, affattes således:
"1. De respektive bevillinger, der er til rådighed for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, som er blevet tildelt bidrag eller tilskud i henhold til artikel 18, fordeles årligt på grundlag af følgende fordelingsnøgle:
– 5 % fordeles i lige store dele mellem de tilskudsberettigede europæiske politiske partier
– 95 % fordeles blandt de tilskudsberettigede europæiske politiske partier i forhold til deres andel af valgte medlemmer til Europa-Parlamentet.
Samme fordelingsnøgle bruges til at yde støtte til europæiske politiske fonde på basis af deres tilknytning til et europæisk politisk parti."
5. Artikel 27 affattes således:
a) Stk. 1, litra b), affattes således:
"b) når det efter procedurerne i artikel 10, stk. 2-5, er fastslået, at det eller den ikke længere overholder en eller flere af de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, eller i artikel 3, stk. 2, eller"
b) I stk. 1 indsættes følgende som litra ba):
"ba) når det pågældende parti eller den pågældende fond ikke opfyldte en eller flere af betingelserne i artikel 3, stk. 1, eller 2, ved partiets eller fondens registrering, og når partiet eller fonden har bevirket sin registrering ved brug af urigtige eller ufuldstændige oplysninger vedrørende disse betingelser, vedtages der en afgørelse om at fjerne partiet eller fonden fra registret inden for en rimelig frist fra det tidspunkt, hvor myndigheden kunne have konstateret, at det pågældende parti eller den pågældende fond ikke opfyldte den omhandlede betingelse eller de omhandlede betingelser"
c) Som stk. 5a indsættes:
"5a. Hvis myndigheden pålægger en finansiel sanktion i de situationer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. v) eller vi), kan den med henblik på inddrivelse i henhold til artikel 30, stk. 2, fastslå, at en fysisk person, som er medlem af det europæiske politiske partis eller den europæiske politiske fonds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller som har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til det europæiske politiske parti eller den europæiske politiske fond, også er ansvarlig for overtrædelsen i følgende tilfælde:
a) i den situation, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. v), hvis den fysiske person ved den dom, der er henvist til i nævnte bestemmelse, også er kendt skyldig i de omhandlede ulovlige aktiviteter
b) i den situation, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. vi), hvis den fysiske person også er ansvarlig for de omhandlede handlinger eller uregelmæssigheder."
6. I artikel 30, stk. 2, tilføjes følgende punktum:
"Europa-Parlamentets anvisningsberettigede inddriver også beløb, der er udbetalt uberettiget i henhold til aftalen eller afgørelsen om bidrag eller tilskud, fra en fysisk person, som er genstand for en afgørelse i henhold til artikel 27, stk. 5a.".
7. Artikel 38 affattes således:
"Artikel 38
Evaluering
Europa-Parlamentet offentliggør fem år efter den dato, hvorfra denne forordning tages i anvendelse, efter høring af myndigheden en rapport om anvendelsen af denne forordning og om de finansierede aktiviteter. Rapporten skal om nødvendigt foreslå ændringer af statutten og finansieringssystemerne.
Senest seks måneder efter offentliggørelsen af Europa-Parlamentets rapport forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning."
8. Som artikel 40a indsættes:
"Artikel 40a
Overgangsbestemmelse
Uanset artikel 18, stk. 3a), for så vidt angår ansøgninger om finansiering for regnskabsåret 2019 anmoder Europa-Parlamentets anvisningsberettigede, inden denne træffer afgørelse om en ansøgning om finansiering, om dokumentation fra et europæisk politisk parti for, at dets medlemspartier på deres websteder i en periode, som begynder en måned efter ikrafttrædelsen af forordning (EU, EURATOM) nr. XX/2018, kontinuerligt har offentliggjort det europæiske politiske partis program og logo samt for hvert af det europæiske politiske partis medlemspartier oplysninger om kønsfordelingen mellem kandidaterne ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og mellem dets medlemmer af Europa-Parlamentet."
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden