EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.8.2017

COM(2017) 428 final

2017/0194(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på den Europæiske Unions vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Cap and trade-systemer er politiske værktøjer, som reducerer drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde. Loftet over drivhusgasemissioner sikrer, at politikken miljømæssigt er effektiv, og handelen med emissionskvoter betyder, at emissionsreduktioner kan opnås på en fleksibel måde. Unionen har mere end ti års erfaring med det europæiske emissionshandelssystem, verdens største cap and trade-system.

Når emissionshandelssystemer kobles sammen, kan deltagerne i et system anvende enheder fra det sammenkoblede system med henblik på at opfylde kravene. En sådan sammenkobling forventes at føre til bredere CO2-prissætning. Ved at udvide markedet og øge tilgængeligheden af muligheder for reduktion forbedres emissionshandlens omkostningseffektivitet gennem sammenkobling.

•Sammenhæng med de gældende regler på politikområdet

Udviklingen af et velfungerende internationalt CO2-marked gennem en bottom up-sammenkobling af emissionshandelssystemer er et af Unionens og det internationale samfunds langsigtede politiske mål, navnlig som middel til at nå klimamålene, herunder i henhold til Parisaftalen.

I henhold til artikel 25 i direktivet om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EU's emissionshandelssystem) 1 kan EU's emissionshandelssystem kobles sammen med andre emissionshandelssystemer, hvis de er obligatoriske, omfatter absolutte emissionslofter og er kompatible. Den 20. december 2010 vedtog Rådet en afgørelse, som bemyndigede Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund om en sammenkobling af EU's emissionshandelssystem og det schweiziske emissionshandelssystem.

Det schweiziske emissionshandelssystem blev obligatorisk i 2013 for store, energiintensive anlæg og omfatter et absolut loft over drivhusgasemissioner. Det opfylder således to af de grundlæggende betingelser for sammenkobling med EU's emissionshandelssystem.

Det schweiziske emissionshandelssystem er generelt opbygget på næsten samme måde som EU's emissionshandelssystem. EU's emissionshandelssystem og det schweiziske emissionshandelssystem omfatter de samme gasser og industrisektorer, har samme tærskler for medtagelse og definerer ansvarlige enheder på anlægsniveau. Det antal kvoter, der udstedes årligt inden for rammerne af det schweiziske emissionshandelssystem, falder årligt i takt med faldet i antallet af kvoter i Unionen. Tildelingsmetoderne er kompatible: Auktion er standardmetoden, og tilsvarende benchmarks anvendes ved tildeling til industrier, der midlertidigt modtager gratiskvoter. De kvantitative og kvalitative standarder for internationale kreditter er de samme. De to systemers nuværende handelsperiode dækker 2013-2020. Inden for begge systemer dækker overensstemmelsesperioden kalenderår, og de omfattede enheder skal indberette emissioner og returnere kvoter inden den 31. marts og den 30. april i det efterfølgende år. Sanktionerne for manglende returnering af tilstrækkelige kvoter er de samme i de to systemer.

Det schweiziske emissionshandelssystem omfatter endnu ikke luftfart, men luftfartsaktiviteter er en af de største kilder til drivhusgasser fra Schweiz, og det anses for afgørende for sammenkoblingen med EU's emissionshandelssystem, at det schweiziske emissionshandelssystem også omfatter luftfart. Schweiz arbejder på at medtage luftfart i det schweiziske emissionshandelssystem, hvor Schweiz forventes at spejle bestemmelserne om luftfart i EU's emissionshandelssystem.

Ligesom EU's emissionshandelssystem revideres det schweiziske emissionshandelssystem i øjeblikket for den næste periode fra 2021-2030. Aftalen om sammenkobling af det schweiziske emissionshandelssystem og EU's emissionshandelssystem (sammenkoblingsaftalen) omfatter bestemmelser, der sikrer fortsat kompatibilitet mellem systemerne med henblik på at opretholde sammenkoblingen i perioden 2021-2030.

•Sammenhæng med andre EU-politikker

På trods af den øgede brug af emissionshandel i Asien og Nordamerika findes der på nuværende tidspunkt ikke et internationalt CO2-marked med ensartede globale CO2-priser. Lande træffer forskellige modvirkningsforanstaltninger, både markedsbaserede foranstaltninger og mere traditionelle "kommando- og kontrolpolitikker". Dette skaber en risiko for CO2-lækage inden for de mest energiintensive sektorer, dvs. overførsel af produktion til lande med mindre ambitiøse mål og politikker. Sammenkobling vil føre til konvergens mellem CO2-priser i de sammenkoblede systemer, og det vil bidrage til mere lige markedsvilkår. Med hensyn til luftfart vil flyvninger mellem Unionen og Schweiz og flyvninger mellem EU's medlemsstater blive behandlet ens, når det schweiziske emissionshandelssystem også omfatter luftfart.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er fremsat i henhold til artikel 192, stk. 1, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

I henhold til artikel 192, stk. 1, og artikel 191 i TEUF skal Den Europæiske Union bl.a. bidrage til opnåelsen af følgende mål: bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten, på internationalt plan fremme foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpe klimaændringer.

Artikel 218 i TEUF omhandler proceduren for forhandling og indgåelse af aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande eller internationale organisationer. I henhold til artikel 218, stk. 5, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen som forhandler en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale på vegne af Unionen. I henhold til artikel 218, stk. 6, litra a), i TEUF vedtager Rådet på forslag af Kommissionen som forhandler en afgørelse om indgåelse af aftalen efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Emissionshandelsdirektivet er et eksisterende EU-politisk instrument, der også finder anvendelse efter 2020. I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEUF, kan sammenkoblingsaftalens mål kun nås gennem et forslag fra Kommissionen på EU-plan, da aftalen vil sætte deltagere i EU-systemet i stand til at bruge enheder fra det schweiziske system med henblik på at opfylde kravene.

Initiativer på EU-plan, og så vidt muligt på globalt plan, er mere effektive end initiativer på nationalt plan som følge af klimaændringernes grænseoverskridende virkninger. Initiativer på EU-plan vil mest effektivt medvirke til at nå EU's nationale og internationale klimamål og samtidig bevare lige konkurrencevilkår på EU's indre marked.

•Proportionalitetsprincippet

3.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

4.ANDRE FORHOLD

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

I aftalen præciseres det, at Schweiz vil spejle bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem om luftfart i det schweiziske emissionshandelssystem, inden aftalen træder i kraft. Luftfartsselskaber vil blive administreret af en EØS-stat eller Schweiz efter "one-stop-shop-tilgangen", således at en enkelt myndighed pålægges ansvaret for at gennemføre de to systemer.

Det fælles udvalg, der etableres ved aftalens artikel 12, er den primære styringsstruktur for aftalen. Det er sammensat af repræsentanter for begge parter og er ansvarligt for forvaltningen og gennemførelsen af aftalen. Det spiller navnlig en væsentlig rolle i proceduren for informationsdeling og koordinering og for vurderingen af, om parterne fortsat opfylder de væsentlige kriterier. Det fælles udvalg kan foreslå ændringer af aftalens bestemmelser og ændre bilagene. Det fælles udvalg indleder foreløbigt sit arbejde fra datoen for aftalens undertegnelse.

Ved aftalens artikel 14 indføres en tvistbilæggelsesordning. Tvister vedrørende fortolkningen af aftalens anvendelse kan af hver part forelægges det fælles udvalg med henblik på afgørelse. Hvis det fælles udvalg ikke kan bilægge tvisten inden for seks måneder, kan tvisten på en af parternes anmodning forelægges Den Faste Voldgiftsret.

Aftalen kan opsiges permanent af hver af parterne (artikel 16). Artikel 15 omhandler midlertidig suspension, som med kort varsel kan iværksættes for at beskytte emissionshandelssystemernes integritet. Den foreslåede suspensionsmekanisme forhindrer, at kvoter returneres fra det sammenkoblede system for at opfylde kravene. Suspensionsmekanismen kan kun udløses under bestemte omstændigheder i en fastlagt periode og kan forlænges indtil opsigelse.

Ud over principperne, målene og de institutionelle ordninger indeholder aftalen tekniske bestemmelser vedrørende gennemførelsen af sammenkoblingen, som vedrører registre (artikel 3), regnskaber (artikel 4), auktioner (artikel 5) samt følsomme oplysninger og sikkerhed (artikel 8 og 9).

Der etableres en direkte registerforbindelse for at muliggøre handel mellem registre, som baseres på tekniske standarder for sammenkobling, der afspejler principperne i bilag II til aftalen. Den schweiziske registeradministrator for Schweiz og den centrale registeradministrator for Unionen overdrages ansvaret for administrationen af registerforbindelsen. Parallelt med de tekniske standarder for sammenkobling fastlægger registeradministratorerne af registerforbindelsen fælles driftsprocedurer for registerforbindelsen. De kan individuelt eller i fællesskab midlertidigt lukke sammenkoblingen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden.

Kontohavere i registrene kan se emissionskvoternes oprindelse efter sammenkoblingen. Parterne skal mindst én gang om året meddele hinanden det samlede antal emissionskvoter, som de har i deres emissionshandelssystem med oprindelse i det sammenkoblede emissionshandelssystem. De skal ligeledes mindst én gang om året meddele hinanden de emissionskvoter med oprindelse i det sammenkoblede emissionshandelssystem, der er returneret for at opfylde kravene, eller som frivilligt blev annulleret i det andet emissionshandelssystem. I henhold til aftalen skal Unionen og Schweiz redegøre for nettostrømmene af kvoter mellem de sammenkoblede emissionshandelssystemer i overensstemmelse med de fremtidige bestemmelser om regnskabsføring, som er under udvikling inden for rammerne af FN's rammekonvention om klimaændringer. Der fastlægges også bestemmelser om overdragelse og erhvervelse af tildelte emissionsenheder, hvis den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen træder i kraft. Det fælles udvalg skal fastlægge detaljerne om regnskabsføring og om nødvendigt for overdragelse og erhvervelse af tildelte emissionsenheder i bilagene til aftalen.

I henhold til aftalen skal kvoter, der ikke er tildelt gratis, auktioneres på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Enheder, herunder driftsledere, som kan afgive bud på auktioner, der gennemføres i det ene system, kan også afgive bud på auktioner, der gennemføres i det andet system. I henhold til aftalen fortsættes de nuværende auktionsordninger i Schweiz, såfremt det samlede antal schweiziske kvoter (stationære anlæg og luftfart), der skal auktioneres hvert år, er under en tærskel på 1 000 000 schweiziske kvoter. Når denne tærskel overstiges, skal Schweiz anvende de auktionsordninger, der finder anvendelse i Unionen, og som er fastlagt i bilag I til aftalen.

Parterne skal beskytte følsomme oplysninger. Hver part er ansvarlig for at klassificere de oplysninger, parten frigiver, som følsomme og for at fastlægge følsomhedsgraden, og hver part er ansvarlig for at nedklassificere og fjerne følsomhedsklassificeringen samt for at underrette den anden part herom. Unionen og Schweiz indgår aftale om klassificering og følsomhedsgrader af oplysninger, der frigives i fællesskab.

2017/0194 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på den Europæiske Unions vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen,

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 20. december 2010 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Det Schweiziske Forbund med henblik på sammenkobling af deres emissionshandelssystemer. Forhandlingerne blev afsluttet med parafering af aftalen.

(2)Aftalen sikrer, at betingelserne for sammenhæng, jf. artikel 25 i direktivet om etablering af EU's emissionshandelssystem 2 , er opfyldt.

(3)Aftalen bør derfor undertegnes på vegne af Unionen med forbehold af senere indgåelse.

(4)For at sikre koordination mellem parterne og tage hensyn til relevant lovgivningsmæssig udvikling, bør aftalens artikel 11-13 gælde midlertidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner godkendes herved på Den Europæiske Unions vegne.

Teksten til den aftale, der skal undertegnes, er knyttet til denne afgørelse.

Teksten til aftalen undertegnes den X. november 2017.

Artikel 2

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af aftalen.

Artikel 3

Aftalens artikel 11-13 anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen, jf. aftalens artikel 22, indtil aftalen træder i kraft.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 16.8.2017

COM(2017) 428 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om undertegnelse på den Europæiske Unions vegne af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

AFTALE mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

DEN EUROPÆISKE UNION,

i det følgende benævnt "Unionen",

på den ene side, og

DET SCHWEIZISKE FORBUND,

i det følgende benævnt "Schweiz",

på den anden side,

i det følgende samlet benævnt "parterne",

SOM ER BEVIDSTE om de globale udfordringer, som klimaændringer indebærer, og den internationale indsats, der er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og bekæmpe klimaændringer,

SOM BEMÆRKER de internationale forpligtelser, navnlig FN's rammekonvention om klimaændringer og den tilhørende Kyotoprotokol, til at reducere drivhusgasemissioner,

SOM FINDER, at Schweiz og Unionen deler målet om væsentligt at reducere drivhusgasemissionerne inden 2020 og derefter,

SOM ER BEVIDSTE OM, at revisioner vedrørende fremtidige handelsperioder for Unionens og Schweiz' emissionshandelssystemer kan nødvendiggøre revision af aftalen med henblik på som minimum at opretholde integriteten af parternes modvirkningsforpligtelser,

SOM ANERKENDER, at emissionshandelssystemer er et effektivt værktøj til at reducere drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv måde,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemer, som har til formål at muliggøre handel med emissionskvoter mellem systemer, vil bidrage til etableringen af et robust internationalt CO2-marked og yderligere styrke indsatsen for at reducere emissionerne hos de parter, der har sammenkoblet deres systemer,

SOM FINDER, at en sammenkobling af emissionshandelssystemerne bør medvirke til at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede systemer og sikre, at de sammenkoblede CO2-markeder kan fungere effektivt,

SOM HENVISER TIL Unionens emissionshandelssystem oprettet ved direktiv 2003/87/EF som ændret og Schweiz' emissionshandelssystem oprettet ved CO2-loven og CO2-bekendtgørelsen,

SOM MINDER OM, at Norge, Island og Liechtenstein deltager i Unionens emissionshandelssystem,

SOM FINDER, at sammenkoblingen, afhængigt af ratificeringstidspunktet, bør træde i kraft den 1. januar 2019 eller den 1. januar 2020, uden at det berører Schweiz' eller Unionens tidligere anvendelse af væsentlige kriterier eller eventuel foreløbig anvendelse,

SOM ER OPMÆRKSOMME PÅ, at sammenkobling af emissionshandelssystemer kræver adgang til og udveksling af følsomme oplysninger mellem parterne og dermed hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger,

SOM BEMÆRKER, at denne aftale ikke berører bestemmelser, hvormed parterne fastsætter deres mål om reduktion af drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af deres emissionshandelssystemer,

SOM ANERKENDER, at denne aftale ikke berører bilaterale aftaler mellem Schweiz og Frankrig vedrørende den binationale status for EuroAiport Basel-Mulhouse-Freiburg i henhold til "Convention franco-suisse du 4 juillet 1949 relative à la construction et à l’exploitation de l’aéroport de Bâle-Mulhouse", såfremt den bilaterale aftale opfylder de væsentlige kriterier og tekniske bestemmelser, der er fastsat ved denne aftale,

SOM ANERKENDER, at denne aftales bestemmelser er udformet på baggrund af de tætte forbindelser og det særlige forhold mellem Schweiz og Unionen,

SOM GLÆDER SIG over den aftale, der blev opnået på den 21. årlige konference mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer i Paris den 12. december 2015, og som anerkender, at de regnskabsmæssige spørgsmål, der følger heraf, vil blive behandlet på et senere tidspunkt, 

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Mål

Denne aftale kobler Unionens emissionshandelssystem (i det følgende benævnt "EU's emissionshandelssystem") sammen med Schweiz' emissionshandelssystem (i det følgende benævnt "Schweiz' emissionshandelssystem").

Artikel 2

Væsentlige kriterier

Parternes emissionshandelssystemer (i det følgende benævnt "emissionshandelssystemer") opfylder som minimum de væsentlige kriterier, der er anført i bilag I.

KAPITEL II

TEKNISKE BESTEMMELSER

Artikel 3

Registre

1.Parternes registre opfylder de kriterier, der er fastsat i bilag I, del C.

2.Med henblik på at gennemføre sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem og Schweiz' emissionshandelssystem etableres der en direkte forbindelse mellem EU-registrets EU-transaktionsjournal (EUTL) og det schweiziske registers supplerende transaktionsjournal (SSTL), som vil muliggøre overdragelse af emissionskvoter udstedt i et af systemerne mellem registrene.

3.Registerforbindelsen vil bl.a.:

a.for Schweiz blive administreret af den schweiziske registeradministrator og for Unionen af Unionens centrale administrator

b.blive drevet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i hver jurisdiktion

c.blive understøttet af automatiske processer, der er integreret i både det schweiziske register og EU-registret for at muliggøre transaktioner

d.blive implementeret, så der så vidt muligt sikres ensartet funktionalitet for brugere af det schweiziske register og EU-registret.

4.Administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator eller begge administratorer kan i fællesskab midlertidigt lukke registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden i overensstemmelse med gældende schweizisk lovgivning og EU-lovgivning. Parterne meddeler så tidligt som muligt en midlertidig lukning af registerforbindelsen i tilfælde af systemvedligeholdelse eller brud på eller trusler mod sikkerheden og gør den midlertidige lukning så kortvarig som muligt.

5.Parterne træffer omgående og i tæt samarbejde de foranstaltninger, der er vedtaget inden for deres respektive jurisdiktioner, for at forhindre svindel og bevare markedsintegriteten for det sammenkoblede emissionshandelssystem. I forbindelse med det sammenkoblede emissionshandelssystem samarbejder administratoren af det schweiziske register, Unionens centrale administrator og nationale administratorer fra EU-medlemsstaterne om at minimere risikoen for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, der involverer registrene, reagere på sådanne hændelser og beskytte registerforbindelsens integritet. Foranstaltninger, som administratorerne aftaler med henblik på at imødegå en risiko for svindel, misbrug eller kriminel aktivitet, vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.

6.Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator fastlægger fælles driftsprocedurer for tekniske og andre forhold, som er nødvendige for driften af forbindelsen, under hensyntagen til prioriteter i den nationale lovgivning. De fælles driftsprocedurer, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.

7.Administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator udvikler tekniske standarder for sammenkobling på grundlag af de principper, der er opstillet i bilag II, som beskriver de detaljerede krav til etablering af en robust og sikker forbindelse mellem SSTL og EUTL. De tekniske standarder for sammenkobling, der udvikles af administratorerne, træder i kraft, når de er vedtaget ved afgørelse i det fælles udvalg.

8.Eventuelle problemer i forbindelse med implementeringen og driften af registerforbindelsen, som skal løses, løses gennem rettidig høring af administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator og i overensstemmelse med de fastlagte fælles driftsprocedurer.

Artikel 4

Emissionskvoter og regnskabsføring

1.Emissionskvoter, der kan anvendes til at opfylde kravene i den ene parts emissionshandelssystem, bogføres i den anden parts emissionshandelssystem for at opfylde kravene.

En emissionskvote er en ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, som er udstedt under EU's emissionshandelssystem eller Schweiz' emissionshandelssystem, og som er gyldig til opfyldelse af kravene i Schweiz' emissionshandelssystem eller EU's emissionshandelssystem.

2.Gældende begrænsninger for brugen af specifikke kvoter i det ene system kan finde anvendelse på det andet system.

3.Det emissionshandelssystem, hvor en emissionskvote er udstedt, skal fremgå for registeradministratorerne og kontohaverne i form af mindst landekoden for emissionskvotens serienummer.

4.Hver part meddeler mindst årligt den anden part den samlede beholdning af emissionskvoter udstedt i det andet system og antallet af emissionskvoter udstedt i det andet system, der er returneret for at opfylde kravene, eller som frivilligt er blevet annulleret.

5.Parterne redegør for nettostrømme af kvoter i overensstemmelse med de UNFCCC-godkendte regnskabsprincipper og -regler efter deres ikrafttræden. Denne mekanisme fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg.

6.Når den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen er trådt i kraft, overdrager eller erhverver parterne et tilstrækkeligt antal tildelte emissionsenheder, som er gyldige i den anden forpligtelsesperiode i henhold til Kyotoprotokollen med et fastlagt interval og i tilfælde af opsigelse i henhold til artikel 16 med henblik på at redegøre for nettostrømmene af kvoter mellem parterne, for så vidt som sådanne kvoter er blevet returneret af ETS-driftsledere for at opfylde kravene, og for så vidt som sådanne kvoter repræsenterer emissioner opført i bilag A til Kyotoprotokollen. Mekanismen for sådanne transaktioner fastlægges i et bilag til denne aftale, som vedtages ved afgørelse i det fælles udvalg, når ændringen af Kyotoprotokollen er trådt i kraft. Bilaget skal også indeholde en aftale om forvaltningen af den andel af provenuet, som finder anvendelse på den første internationale overdragelse af tildelte emissionsenheder. 

Artikel 5

Auktion

1.Kvoter sælges kun af parterne ved auktion.

2.Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer kan ansøge om tilladelse til at afgive bud på kvoteauktioner. Driftsledere inden for begge emissionshandelssystemer gives lige adgang til kvoteauktioner. For at sikre auktionernes integritet kan retten til at ansøge om adgang til auktioner kun udvides til andre kategorier af deltagere, som er omfattet af en af parternes lovgivning, eller som specifikt har bemyndigelse til at deltage i auktioner.

3.Auktioner gennemføres på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og i overensstemmelse med kriterierne i bilag I, del D.

KAPITEL III

LUFTFART

Artikel 6

Medtagelse af luftfartsaktiviteter

Luftfartsaktiviteter medtages af parterne i hvert deres emissionshandelssystem i overensstemmelse med de væsentlige kriterier i bilag I, del B. Luftfartsaktiviteter medtages i det schweiziske emissionshandelssystem på grundlag af de samme principper som i EU's emissionshandelssystem, navnlig med bestemmelser om dækning, loft og tildeling.

Artikel 7

Revision af aftale i tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter

1.I tilfælde af ændringer vedrørende luftfartsaktiviteter i EU's emissionshandelssystem revideres det tilsvarende bilag I, del B, af det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 2.

2.Det fælles udvalg afholder under alle omstændigheder møde inden udgangen af 2018 med henblik på at revidere de relevante bestemmelser i aftalen om dækningen af luftfartsaktiviteter i henhold til artikel 13, stk. 2.

KAPITEL IV

FØLSOMME OPLYSNINGER OG SIKKERHED

Artikel 8

Følsomme oplysninger

1.Ved "følsomme oplysninger" forstås oplysninger og materiale i mundtlig, visuel, elektronisk eller magnetisk form, herunder udstyr og teknologi, der videregives eller udveksles mellem parterne i forbindelse med denne aftale, og i) hvis uautoriserede videregivelse i forskellig grad ville kunne skade Schweiz', Unionens eller en eller flere EU-medlemsstaters interesser, ii) som kræver beskyttelse mod uautoriseret videregivelse af hensyn til en af parternes sikkerhedsinteresser, og iii) som er forsynet med en klassifikationsgrad tildelt af en af parterne.

2.Under forbehold af parternes lovgivning og bestemmelser beskytter hver part følsomme oplysninger, navnlig mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab, i overensstemmelse med de sikkerhedskrav og følsomhedsgrader samt håndteringsinstrukser, der er fastsat i henholdsvis bilag II, III og IV. Ved "håndtering" forstås generering, behandling, lagring, overførsel eller destruktion af de følsomme oplysninger eller oplysninger deri.

Artikel 9

Følsomhedsgrader

1.Hver part er alene ansvarlig for at klassificere de oplysninger, parten frigiver, som følsomme og for at nedklassificere eller fjerne følsomhedsklassificeringen af de oplysninger, parten frigiver. Når følsomme oplysninger frigives i fællesskab af parterne, aftaler parterne klassificeringen og følsomhedsgraden samt nedklassificeringen og fjernelsen af følsomhedsklassificeringen.

2.Følsomme oplysninger klassificeres som "ETS CRITICAL", "ETS SENSITIVE" eller "ETS LIMITED" i overensstemmelse med de følsomhedsgrader, der er anført i bilag III.

3.Den frigivende parts ophavsmand til de følsomme oplysninger bør nedklassificere følsomme oplysninger til en lavere følsomhedsgrad, så snart oplysningerne ophører med at kræve højere beskyttelse, eller fjerne følsomhedsklassificeringen, så snart oplysningerne ikke længere kræver beskyttelse mod ubeføjet videregivelse eller integritetstab.

4.Den frigivende part oplyser den modtagende parter om alle nye følsomme oplysninger og den tilknyttede følsomhedsgrad samt om eventuel nedklassificering eller fjernelse af følsomhedsklassificering.

5.Parterne fastlægger og vedligeholder en fælles liste over følsomme oplysninger.

KAPITEL V

UDVIKLING AF LOVGIVNING

Artikel 10

Udvikling af lovgivning

1.Denne aftale berører ikke parternes ret til at ændre eller vedtage lovgivning, som er relevant for denne aftale, herunder retten til at vedtage mere restriktive beskyttelsesforanstaltninger.

2.Parterne underretter hinanden skriftligt og rettidigt, når en af parterne udvikler lovgivning på områder, som er relevante for denne aftale. Til dette formål etablerer det fælles udvalg en procedure for regelmæssig underretning og høring.

3.Efter meddelelse i henhold til stk. 2 kan hver part anmode om drøftelse heraf i det fælles udvalg i henhold til artikel 13, stk. 4, navnlig med henblik på at vurdere, om retsakten direkte berører kriterierne i bilag I.

4.Når en af parterne har vedtaget et forslag til en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.

5.Når en af parterne har vedtaget en retsakt, som er relevant for denne aftale, fremsendes en kopi heraf til den anden parts repræsentant(er) i det fælles udvalg.

6.Hvis det fælles udvalg konkluderer, at retsakten direkte berører kriterierne i bilag I, træffer det fælles udvalg beslutning om tilsvarende ændring af den relevante del af bilag I. En sådan beslutning træffes senest seks måneder fra datoen for forelæggelsen for det fælles udvalg.

7.Hvis en beslutning om ændring af bilag I ikke kan træffes inden den frist, der er fastsat i stk. 6, undersøger det fælles udvalg senest otte måneder efter forelæggelsen alle yderligere muligheder for at opretholde aftalens rette funktion og træffer alle beslutninger, som er nødvendige i denne retning.

Artikel 11

Koordinering

1.Parterne koordinerer områder, som er relevante for denne aftale, herunder navnlig med hensyn til de kriterier, der er fastsat i bilagene, for at sikre aftalens korrekte gennemførelse og den løbende integritet af parternes emissionshandelssystemer og for at forhindre CO2-lækage og konkurrenceforvridning mellem de sammenkoblede emissionshandelssystemer.

2.En sådan koordinering finder navnlig sted gennem formel og uformel udveksling eller videregivelse af oplysninger og på en af parternes anmodning gennem høringer i det fælles udvalg.

KAPITEL VI

DET FÆLLES UDVALG

Artikel 12

Det fælles udvalgs sammensætning og funktion

1.Der nedsættes et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne.

2.Hver part kan anmode om indkaldelse til et møde. Det fælles udvalg mødes senest 30 dage efter en sådan anmodning.

3.Beslutninger, som træffes af det fælles udvalg vedrørende forhold, der er omhandlet i denne aftale, er efter deres ikrafttræden bindende for parterne, som træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre beslutningernes gennemførelse og anvendelse.

4.Det fælles udvalg vedtager sin forretningsorden. Beslutninger, der træffes af det fælles udvalg, accepteres af begge parter.

5. Det fælles udvalg kan nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper, som kan bistå det i dets arbejde.

Artikel 13

Det fælles udvalgs funktioner

1.Det fælles udvalg er ansvarligt for administrationen af denne aftale og dens korrekte gennemførelse.

2.Det fælles udvalg kan beslutte at vedtage et nyt bilag eller ændre et eksisterende bilag til denne aftale.

3.Det fælles udvalg drøfter ændringer af denne aftales artikler foreslået af en af parterne. Hvis det fælles udvalg accepterer forslaget, forelægger det forslaget for parterne til vedtagelse i overensstemmelse med deres respektive interne procedurer.

4.Efter en anmodning fremsat i henhold til artikel 10, stk. 3, drøfter det fælles udvalg den foreslåede retsakt, herunder om retsakten vil bevirke, at en parts emissionshandelssystem ikke længere opfylder kriterierne i bilagene.

5.Efter suspension af eller før meddelelse om opsigelse af denne aftale i overensstemmelse med artikel 15 og 16 gennemfører det fælles udvalg en drøftelse og tilstræber at nå til enighed om at bringe suspensionen til ophør eller forhindre opsigelsen.

6.Det fælles udvalg tilstræber at bilægge tvister, det forelægges af parterne i overensstemmelse med artikel 14.

7.Det fælles udvalg reviderer regelmæssigt aftalen i lyset af betydelige udviklinger inden for emissionshandelssystemerne, herunder med hensyn til markedsovervågning eller starten på en ny handelsperiode, navnlig med henblik på at sikre, at sammenkoblingen ikke er til hinder for hver parts nationale mål for emissionsreduktion eller deres CO2-markeders integritet og rette funktion.

8.Det fælles udvalgs funktioner er begrænset til de funktioner, der er fastsat i denne aftale.

KAPITEL VII

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 14

Bilæggelse af tvister

1.Parterne forelægger tvister mellem dem vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale for det fælles udvalg med henblik på afgørelse.

2.Hvis det fælles udvalg ikke har bilagt tvisten senest seks måneder efter dens forelæggelse, forelægges tvisten på en af parternes anmodning Den Faste Voldgiftsret med henblik på afgørelse i overensstemmelse med Den Faste Voldgiftsret regler af 2012.

3.Tvistbilæggelsesordningen finder fortsat anvendelse efter aftalens suspension eller opsigelse for tvister i henhold til stk. 1, som opstod under anvendelsen af aftalen.

KAPITEL VIII

SUSPENSION OG OPSIGELSE

Artikel 15

Suspension af artikel 4, stk. 1

1.Uden at dette berører artikel 16, kan en part suspendere anvendelsen af denne aftales artikel 4, stk. 1, under følgende omstændigheder:

a.hvis den ene part finder, at den anden part helt eller delvist ikke overholder de forpligtelser, der er omhandlet i denne aftales artikel 2, artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 5, stk. 3, artikel 6, artikel 8, stk. 2, artikel 10, stk. 2, 4 og 5, og artikel 18, stk. 2

b.hvis den anden part skriftligt meddeler førstnævnte, at denne har til hensigt at sammenkoble sit emissionshandelssystem med en tredjeparts emissionshandelssystem

c.hvis den anden part skriftligt meddeler førstnævnte, at denne har til hensigt at opsige denne aftale.

2.En part meddeler skriftligt den anden part sin beslutning om at suspendere aftalens artikel 4, stk. 1, med en begrundelse for denne suspension. Beslutningen offentliggøres umiddelbart efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom.

3.Suspensionen af aftalens artikel 4, stk. 1, er midlertidig. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra a), ophører suspensionen, når tvisten er bilagt i henhold artikel 14. Når artikel 4, stk. 1, suspenderes i henhold til denne artikels stk. 1, litra b) eller c), har suspensionen en midlertidig varighed på tre måneder. Parten kan beslutte at forkorte eller forlænge suspensionens varighed.

4.Under en suspension kan kvoter ikke returneres for at opfylde kravene i et emissionshandelssystem, hvori de ikke har deres oprindelse. Alle andre transaktioner kan stadig gennemføres.

5.Hvis der ikke er anmodet om en drøftelse i det fælles udvalg fra tidspunktet for forelæggelse af forslaget til en retsakt i henhold til artikel 10, stk. 3, indtil tidspunktet fastsat i artikel 10, stk. 6, eller hvis en sådan drøftelse har fundet sted, og det fælles udvalg har konkluderet, at den nye retsakt ikke direkte berører kriterierne, kan en part ikke suspendere anvendelsen af artikel 4, stk. 1, med den begrundelse af den anden part ikke længere opfylder sin forpligtelse til at opfylde kriterierne i bilag I.

Artikel 16

Opsigelse af aftalen

1.En part kan til enhver tid og efter høring i det fælles udvalg opsige denne aftale ved skriftligt at meddele den anden part sin beslutning. Opsigelsen får virkning seks måneder efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom. Beslutningen offentliggøres efter, at den anden part har modtaget meddelelsen herom.

2.Hvis en parts emissionshandelssystem ikke forlænges eller afskaffes, bringes denne aftale automatisk til ophør på det pågældende emissionshandelssystems sidste operationelle dag.

3.I tilfælde af opsigelse indgår parterne aftale om den fortsatte anvendelse og lagring af de oplysninger, der allerede er videregivet mellem dem, bortset fra data, der er lagret i de respektive registre. Hvis de ikke når frem til en aftale, kan hver af parterne anmode om sletning af oplysninger, som er blevet videregivet.

KAPITEL IX

   AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Gennemførelse

1.Parterne træffer alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af denne aftale, herunder det fælles udvalgs beslutninger.

2.Parterne undlader at træffe foranstaltninger, der kan bringe opfyldelsen af denne aftales mål i fare.

Artikel 18

Sammenkobling med tredjeparter

1.Denne aftales parter kan indgå forhandlinger med en tredjepart med henblik på sammenkobling af deres emissionshandelssystemer.

2.Hvis en part i denne aftale indgår forhandlinger om sammenkobling med en tredjepart, underretter den pågældende part den anden part i denne aftale herom og ajourfører regelmæssigt parten om forhandlingernes status.

3.Inden en part i denne aftale sammenkobler sit system med en tredjeparts system, beslutter den anden part i denne aftale, om parten kan acceptere den anden sammenkoblingsaftale eller ønsker at opsige denne aftale. Hvis parten accepterer den anden sammenkoblingsaftale, bringes suspensionen af artikel 4, stk. 1, til ophør.

4.Efter sammenkobling med en tredjepart kan denne aftales bestemmelser revideres.

Artikel 19

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del af aftalen.

Artikel 20

Sprog

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 21

Ratificering og ikrafttræden

1.Denne aftale indgås på ubestemt tid, medmindre den opsiges i henhold til artikel 16.

2.Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne efter deres egne interne procedurer.

3.Parterne ratificerer eller udveksler først ratifikationsdokumenter, når alle betingelser for sammenkobling som fastsat i denne aftale efter deres opfattelse er opfyldt.

4.Denne aftale træder i kraft den 1. januar efter udveksling af ratifikationsdokumenter mellem parterne. 

5.Ikrafttrædelsen af artikel 4, stk. 6, er betinget af ratificeringen og ikrafttrædelsen for begge parter af Dohatillægget til Kyotoprotokollen vedtaget på parternes ottende møde (Decision 1/CMP.8; den anden forpligtelsesperiode).

Artikel 22

Foreløbig anvendelse

Inden aftalens ikrafttræden finder artikel 11-13 foreløbigt anvendelse fra datoen for aftalens undertegnelse.

Udfærdiget i … den ...

For Det Schweiziske Forbund:            For Den Europæiske Union:

Bilag I

Væsentlige kriterier

A.Væsentlige kriterier for stationære anlæg

Væsentlige kriterier	I EU's emissionshandelssystem	I Schweiz' emissionshandelssystem
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet	Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.	Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for anlæg, der udfører de aktiviteter og udleder de drivhusgasser, der er anført nedenfor.
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de aktiviteter, der er omhandlet i:	direktiv 2003/87/EF, bilag I, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	CO2-bekendtgørelsen, artikel 40, stk. 1, og bilag 6, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Emissionshandelssystemet skal omfatte mindst de drivhusgasser, der er omhandlet i:	direktiv 2003/87/EF, bilag II, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	CO2-bekendtgørelsen, artikel 1, stk. 1, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Et loft skal gælde for emissionshandelssystemet, der er mindst lige så restriktivt som loftet omhandlet i:	direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 18, stk. 1 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Emissionshandelssystemets ambitionsniveau skal mindst være så højt som fastsat i:	direktiv 2003/87/EF, artikel 9 og 9a, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 3 og artikel 18, stk. 1 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 1, og bilag 8 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:	·direktiv 2003/87/EF, artikel 11 a og 11b ·Kommissionens forordning (EU) nr. 550/2011 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af visse begrænsninger for anvendelsen af internationale kreditter fra projekter, der omfatter industrigasser ·Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011, artikel 58 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 5 og 6 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a., stk. 1, og bilag 2 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
De kvantitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:	·direktiv 2003/87/EF, artikel 11 a ·registerforordningen ·Kommissionens forordning (EU) nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ·Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011, artikel 60 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 3, stk. 2, og artikel 16, stk. 2 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 48 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Gratiskvoter beregnes på grundlag af benchmarks og tilpasningsfaktorer. Højst fem procent af den samlede mængde kvoter i perioden 2013-2020 sættes til side til nytilkomne. Kvoter, som ikke tildeles gratis, auktioneres. I den forbindelse skal emissionshandelssystemet mindst opfylde følgende betingelser:	·direktiv 2003/87/EF, artikel 10, 10 a, 10 b og 10 c · Kommissionens afgørelse 2011/278/EU om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i direktiv 2003/87/EF   · Beregning af den tværsektorielle korrektionsfaktor i EU's emissionshandelssystem i 2013-2020 ·CO2-lækagelisten 2014 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 18, stk. 2, og artikel 19, stk. 2 og 3 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 45, stk. 2, artikel 46 og 47 bilag 9 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Emissionshandelssystemet skal omfatte sanktioner under de omstændigheder og af det omfang, der er fastsat i:	direktiv 2003/87/EF, artikel 16, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 21 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 56 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Overvågning og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:	·direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV · Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF · Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 601/2012 for så vidt angår det globale opvarmningspotentiale for andre drivhusgasser end CO2 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-loven, artikel 20 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 49, artikel 50-53 og artikel 55 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse
Verifikation og rapportering inden for emissionshandelssystemet skal være mindst lige så restriktiv som fastsat i:	·direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag IV · Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikationer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	·CO2-bekendtgørelsen, artikel 51-54, som gældende på datoen for aftalens undertegnelse

B.Væsentlige kriterier for luftfart

Væsentlige kriterier	For Unionen	For Schweiz
Obligatorisk karakter af deltagelsen i emissionshandelssystemet	Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.	Deltagelse i emissionshandelssystemet er obligatorisk for luftfartsaktiviteter i overensstemmelse med kriterierne nedenfor.
Luftfartsaktiviteter og -drivhusgasser og fordelingen af flyvninger og deres respektive emissioner efter flyafgangsprincippet er omhandlet som fastsat i:	oEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF oKommissionens forordning (EU) nr. 389/2013, artikel 17, 29, 35 og 56 og bilag VII oFlyvninger fra flyvepladser i Schweiz til flyvepladser i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde er i henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, udelukket fra EU's emissionshandelssystem fra 2017	CO2-loven og CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for aftalens ikrafttræden, i henhold til artikel 21, stk. 4: 1.Omfang af dækning Flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på Schweiz' område, bortset fra flyvninger fra en flyveplads, der er beliggende i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for systemet, f.eks. undtagelser som fastsat i forordning (EU) nr. 421/2014, kan finde anvendelse for det schweiziske emissionshandelssystem i overensstemmelse med de undtagelser, der er indført i EU's emissionshandelssystem. Kun CO2-emissioner er omfattet for luftfartsaktiviteter. 2.Begrænsning af dækning Den generelle dækning nævnt i punkt 1 ovenfor omfatter ikke: 1.flyvninger, der udelukkende foretages med det formål at befordre en regerende monark og dennes nærmeste familie, statsoverhoveder, regeringschefer eller ministre, når dette formål fremgår af den pågældende statusindikator i flyveplanen 2.militære og toldmyndighedernes og politiets flyvninger 3.eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger 4.flyvninger, der udelukkende udføres efter visuelflyvereglerne som defineret i bilag 2 til konventionen angående civil luftfart af 7. december 1944 5.flyvninger, der afsluttes på den flyveplads, hvorfra luftfartøjet er startet, og som ikke indebærer nogen mellemlanding 6.træningsflyvninger, der udføres udelukkende med det formål at opnå et certifikat eller, hvis der er tale om flyvebesætningsmedlemmer, en rating af certifikat, når dette fremgår af en passende bemærkning i flyveplanen, forudsat at flyvningen ikke tjener til transport af passagerer og/eller fragt eller til positionering eller transport af luftfartøjet 7.flyvninger, der udføres udelukkende som led i videnskabelig forskning 8.flyvninger, der udføres udelukkende med det formål at kontrollere, afprøve eller certificere et luftfartøj eller udstyr, uanset om dette er luftbårent eller jordbaseret 9.flyvninger, der udføres med luftfartøjer med en højst tilladt startmasse på under 5 700 kg 10.flyvninger, som foretages af erhvervsmæssige lufttransportoperatører med samlede årlige emissioner på under 10 000 ton, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, eller under 243 flyvninger pr. periode i tre på hinanden følgende perioder på fire måneder inden for rammerne af det schweiziske emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem 11.flyvninger, som foretages af ikke-erhvervsmæssige lufttransportoperatører, som er omfattet af Schweiz' emissionshandelssystem, med samlede årlige emissioner på under 1 000 ton i overensstemmelse med den undtagelse, der finder anvendelse i EU's emissionshandelssystem, hvis disse operatører ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem.
Udveksling af relevante data vedrørende anvendelsen af begrænsninger af dækningen af luftfartsaktiviteter	De to parter samarbejder om anvendelsen af begrænsningerne af dækningen i Schweiz' og EU's emissionshandelssystem for erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige operatører i overensstemmelse med dette bilag 1B. De to parter sikrer navnlig rettidig overførsel af alle relevante data for at muliggøre korrekt identifikation af flyvninger og luftfartøjsoperatører, der er omfattet af Schweiz' og EU's emissionshandelssystem.
Loft (samlet mængde kvoter, der kan tildeles luftfartøjsoperatør)	I henhold til artikel 3c i direktiv 2003/87/EF.	Loftet skal være lige så restriktivt som loftet i EU's emissionshandelssystem, navnlig med hensyn til procentsatser for reduktion fra år til år og fra handelsperiode til handelsperiode. Kvoterne under loftet fordeles på følgende måde: ·15 % auktioneres ·3 % sættes til side i en særlig reserve ·82 % tildeles gratis. Denne fordeling kan revideres i henhold til denne aftales artikel 6 og 7. Indtil 2020 foretages en bottom up-beregning af kvotemængden under loftet på grundlag af de kvoter, der skal tildeles gratis overensstemmelse med ovennævnte fordeling. Midlertidige undtagelser med hensyn til anvendelsesområdet for systemet kræver tilsvarende forholdsmæssige justeringer af de mængder, der skal fordeles. Fra 2021 fastlægges mængden af kvoter under loftet ud fra loftet i 2020 under hensyntagen til en mulig procentsats for reduktion i overensstemmelse med EU's emissionshandelssystem.
Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion	I henhold til artikel 3d i direktiv 2003/87/EF.	Schweiziske emissionskvoter, som skal auktioneres, auktioneres af den schweiziske kompetente myndighed. Schweiz modtager provenuet fra auktionering af schweiziske kvoter.
Særlig reserve for visse luftfartøjsoperatører	I henhold til artikel 3f i direktiv 2003/87/EF.	Kvoter sættes til side i en særlig reserve for nytilkomne og hurtigt voksende operatører, dog således at Schweiz indtil 2020 ikke har en særlig reserve, eftersom referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter er 2018.
Benchmark for gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører	I henhold til artikel 3e i direktiv 2003/87/EF.	Benchmarket må ikke være højere end benchmarket i EU's emissionshandelssystem. Indtil 2020 er det årlige benchmark 0,000642186914222035 kvoter pr. tonkilometer.
Gratis tildeling af emissionskvoter til luftfartøjsoperatører	I henhold til artikel 3e i direktiv 2003/87/EF. I henhold til direktiv 2003/87/EF, artikel 25a, bør udstedelsen af kvoter justeres i forhold til de tilsvarende rapporterings- og returneringsforpligtelser, der følger af den faktiske dækning af flyvninger mellem EØS og Schweiz under EU's emissionshandelssystem.	Det antal emissionskvoter, der gratis tildeles luftfartøjsoperatører, beregnes ved at gange operatørens tonkilometerdata i referenceåret med det gældende benchmark.
De kvalitative grænser for internationale kreditter skal være mindst lige så restriktive som fastsat i:	·artikel 11a og 11b i direktiv 2003/87/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og (EU) nr. 1193/2011.	·CO2-loven, artikel 5 og 6 ·CO2-bekendtgørelsen, artikel 4, artikel 4a., stk. 1, og bilag 2 som gældende på datoen for dette bilags ikrafttræden, i henhold til artikel 21, stk. 4.
Kvantitative grænser for anvendelsen af internationale kreditter	I henhold til artikel 11a i direktiv 2003/87/EF.	Anvendelsen udgør 1,5 % af de verificerede emissioner indtil 2020.
Erhvervelse af tonkilometerdata for referenceåret	I henhold til artikel 3e i direktiv 2003/87/EF.	Med nedennævnte undtagelser foretages erhvervelsen af tonkilometerdata på samme tidspunkt og med samme metode som erhvervelsen af tonkilometerdata for EU's emissionshandelssystem. Indtil 2020 og i henhold til bekendtgørelsen om erhvervelse af tonkilometerdata udført af luftfartøjsoperatører som gældende på datoen for aftalens ikrafttræden er referenceåret for erhvervelse af data om schweiziske luftfartsaktiviteter 2018.
Overvågning og rapportering	·direktiv 2003/87/EF, artikel 14 og bilag IV · Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF · Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 601/2012 for så vidt angår det globale opvarmningspotentiale for andre drivhusgasser end CO2 som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	Bestemmelser om overvågning og rapportering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.
Verifikation og akkreditering	·direktiv 2003/87/EF, artikel 15 og bilag IV · Kommissionens forordning (EU) nr. 600/2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikationer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF som gældende på datoen for aftalens undertegnelse	Bestemmelser om verifikation og akkreditering skal være lige så restriktive som bestemmelserne i EU's emissionshandelssystem.
Administration	Kriterierne i artikel 18a i direktiv 2003/87/EF finder anvendelse. I denne forbindelse og i henhold til artikel 25a anses Schweiz for en administrerende medlemsstat med hensyn til tilskrivningen af administrationen af luftfartøjsoperatører mellem Schweiz og EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater). I henhold til artikel 25a er medlemsstaternes kompetente myndigheder ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, de er tilskrevet, herunder også opgaverne vedrørende det schweiziske emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse osv.) Europa-Kommissionen indgår bilateral aftale med de schweiziske kompetente myndigheder om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. Kommissionen sørger navnlig for overdragelsen til de schweiziske kompetente myndigheder, jf. artikel 25a i direktiv 2003/87/EF, af den mængde EU-kvoter, der er nødvendig til den gratis tildeling til luftfartøjsoperatører, der administreres af Schweiz. I tilfælde af en bilateral aftale om administration af flyvninger til og fra EuroAirport Basel-Mulhouse-Freiburg, som ikke indebærer en ændring af direktiv 2003/87/EF, vil Kommissionen i relevant omfang støtte gennemførelsen af aftalen, såfremt den ikke fører til dobbelttælling.	I henhold til CO2-bekendtgørelsen som gældende på datoen for aftalens ikrafttræden er Schweiz ansvarlig for administrationen af luftfartøjsoperatører: omed en gyldig licens udstedt af Schweiz eller omed de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner i Schweiz under de sammenkoblede systemer. De schweiziske kompetente myndigheder er ansvarlige for alle opgaver vedrørende administrationen af de luftfartøjsoperatører, der er tilskrevet Schweiz, herunder også opgaverne vedrørende EU's emissionshandelssystem (f.eks. modtagelse af verificerede emissionsrapporter, der dækker både Unionens og schweiziske luftfartsaktiviteter, tildeling, udstedelse og overdragelse af kvoter, opfyldelse af krav og håndhævelse osv.). De schweiziske kompetente myndigheder indgår bilateral aftale med Europa-Kommissionen om overdragelse af relevante dokumenter og oplysninger. De schweiziske kompetente myndigheder overdrager navnlig til Unionens kompetente myndigheder den mængde schweiziske kvoter, der er nødvendig til den gratis tildeling til luftfartøjsoperatører, der administreres af EU-medlemsstater (EØS-medlemsstater).
Retshåndhævelse	Parterne håndhæver bestemmelserne i deres respektive emissionshandelssystemer over for luftfartøjsoperatører, som ikke opfylder forpligtelserne under systemet, uanset om operatøren administreres af en kompetent EU-myndighed (EØS-myndighed) eller af en schweizisk kompetent myndighed, hvis den håndhævelse, der foretages af den myndighed, som administrerer operatøren, kræver yderligere tiltag.
Administrativ tilskrivning af luftfartøjsoperatører	I henhold til artikel 25a angives den administrerende stat, herunder Schweiz, for hver luftfartøjsoperatør på listen over luftfartøjsoperatører, som Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 18a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Luftfartøjsoperatører, der første gang tilskrives Schweiz efter denne aftales ikrafttræden, administreres af Schweiz efter den 30. april det pågældende år og senest den 1. august det pågældende år. De to parter samarbejder om at dele relevante dokumenter og oplysninger. Tilskrivningen af en luftfartøjsoperatør påvirker ikke det forhold, at denne luftfartøjsoperatør er dækket af det pågældende emissionshandelssystem. Det betyder, at en operatør, der er dækket af EU's emissionshandelssystem, som administreres af den schweiziske kompetente myndighed, har samme ansvar under EU's emissionshandelssystem og det schweiziske emissionshandelssystem og omvendt.
Fremgangsmåder ved gennemførelse	Eventuelle yderligere fremgangsmåder, der er nødvendige for tilrettelæggelsen af arbejdet og samarbejdet inden for one-stop-shoppen for luftfartskontohavere, udvikles og vedtages af det fælles udvalg efter aftalens undertegnelse i henhold til denne aftales artikel 12, 13 og 22. Disse finder anvendelse fra datoen for aftalen anvendelse.
Bistand fra Eurocontrol	I forbindelse med luftfartsdelen af denne aftale medtager Kommissionen Schweiz i det mandat, der er tildelt Eurocontrol med hensyn til EU-emissionshandelssystemet.

C.Væsentlige kriterier for registre

Hver parts emissionshandelssystem skal omfatte et register og en transaktionsjournal, der skal opfylde følgende væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer og med hensyn til åbningen af konti.

Væsentlige kriterier med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger og -procedurer:

Registrene og transaktionsjournalerne skal beskytte fortroligheden, integriteten, tilgængeligheden og ægtheden af de data, der er lagret i systemet. Til det formål gennemfører parterne følgende sikkerhedsforanstaltninger:

Væsentlige kriterier

For at vurdere konti kræves der en autentificeringsmekanisme baseret på to faktorer for alle brugere med adgang til kontoen.

Der kræves en mekanisme til undertegnelse af transaktioner ved både igangsætning og godkendelse af transaktioner. Bekræftelseskoden sendes separat til brugerne.

Følgende transaktioner igangsættes af én person og godkendes af en anden ("fire øjne-princippet"): oalle transaktioner, der gennemføres af en administrator, medmindre begrundede undtagelser fastsat i de tekniske standarder for sammenkobling finder anvendelse oalle overdragelser af enheder, medmindre de er begrundet af en alternativ foranstaltning, som sikrer det samme sikkerhedsniveau.

Der skal forefindes et meddelelsessystem, som underretter brugerne, når transaktioner, der involverer deres konti og beholdninger, gennemføres.

En forsinkelse på 26 timer finder anvendelse mellem igangsættelsen af en overdragelse og dens gennemførelse til alle brugerne for at sikre tid til at modtage oplysninger og standse en overdragelse, der mistænkes for at være ulovlig.

Den schweiziske administrator og Unionens centrale administrator træffer også foranstaltninger for at oplyse brugerne om deres ansvar for deres systemers sikkerhed (pc og netværk) og i forbindelse med håndtering af data og navigation på internettet.

Væsentlige kriterier med hensyn til åbning og forvaltning af konti:

Følgende væsentlige kriterier skal overholdes i forbindelse med åbningen af konti:

Væsentlige kriterier

Åbning af en driftslederbeholdningskonto: Driftslederens eller den kompetente myndigheds ansøgning om åbning af en driftslederbeholdningskonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere anlægget i emissionshandelssystemet og et relevant ID for anlægget.

Åbning af en beholdningskonto for en luftfartøjsoperatør: Alle luftfartøjsoperatører, som er dækket af Schweiz' eller EU's emissionshandelssystem, skal have en beholdningskonto for luftfartøjsoperatører. For luftfartøjsoperatører, der administreres af schweiziske myndigheder, føres en sådan konto i det schweiziske register. Ansøgningen fra luftfartøjsoperatøren eller en bemyndiget repræsentant for luftfartøjsoperatøren indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) senest 30 dage efter godkendelsen af luftfartøjsoperatørens overvågningsplan eller dens overdragelse fra en EU-medlemsstat til de schweiziske myndigheder. Ansøgningen skal indeholde de unikke luftfartøjskoder for de luftfartøjer, som ansøgeren driver, og som er omfattet af det schweiziske emissionshandelssystem og/eller EU's emissionshandelssystem.

Åbning af en personlig konto/personbeholdningskonto: Ansøgningen om åbning af en personlig konto eller personbeholdningskonto indgives til den nationale administrator (FOEN for Schweiz). Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at identificere kontohaveren/ansøgeren og som minimum: ·for fysiske personer: ID-bevis og kontaktoplysninger ·for juridiske personer: oen kopi af handelsregistret ELLER ooprettelsesdokumenterne for den juridiske enhed og et dokument til bevis for registrering af den juridiske enhed ·straffeattest for fysiske personer, der ansøger om at åbne en konto, eller for juridiske personer for ledelsen.

Kontorepræsentanter/bemyndigede repræsentanter: Hver konto skal have mindst én bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, som udpeges af den kommende kontohaver. Den bemyndigede repræsentant/kontorepræsentanten igangsætter transaktioner og andre processer på kontohaverens vegne. Når den bemyndigede repræsentant udpeges, indgives følgende oplysninger om den pågældende bemyndigede repræsentant: ·navn og kontaktoplysninger ·ID-bevis ·straffeattest.

Kontrol af dokumenter: En kopi af et dokument, der indgives som dokumentation for åbning af en personlig konto/personbeholdningskonto eller udpegelsen af en bemyndiget repræsentant/kontorepræsentant, skal være en bekræftet kopi. For dokumenter, der er udstedt uden for den stat, der anmoder om en kopi, skal kopien være legaliseret. Datoen for certificeringen eller legaliseringen må ikke ligge mere end tre måneder forud for ansøgningsdatoen.

Afvisning af at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant: En national administrator (FOEN for Schweiz) kan afvise at åbne eller ajourføre en konto eller at udpege en kontorepræsentant/bemyndiget repræsentant, såfremt dette er rimeligt og begrundet. En national administrator kan afvise at åbne en konto: ·hvis de forelagte oplysninger og dokumenter er ufuldstændige, uaktuelle eller på anden måde unøjagtige eller falske ·hvis den potentielle kontohaver eller, i tilfælde af en juridisk person, en blandt ledelsen er genstand for efterforskning eller inden for de seneste fem år er dømt for svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, hvortil kontoen kan anvendes ·af andre grunde fastsat i national ret eller EU-retten.

Regelmæssig revision af kontooplysninger: Kontohavere skal straks meddele ændringer af konto- eller brugerdata til den nationale administrator (FOEN for Schweiz) dokumenteret ved hjælp af de oplysninger, der kræves af den nationale administrator, som er ansvarlig for godkendelsen af ajourføringen af oplysninger inden for rimelig tid. Mindst hvert tredje år kontrollerer den nationale administrator, om oplysningerne vedrørende en konto stadig er fuldstændige, aktuelle, nøjagtige og korrekte, og anmoder kontohaveren om at meddele enhver ændring.

Suspension af adgang til konto: Adgangen til konti kan suspenderes, hvis registerbestemmelserne overtrædes, eller en mulig overtrædelse af registerbestemmelserne er under efterforskning.

Fortrolighed og videregivelse af oplysninger: Oplysninger, herunder oplysninger om beholdningen på alle konti, alle foretagne transaktioner, den entydige enhedsidentifikationskode for kvoterne og den entydige numeriske værdi af enhedsserienummeret på Kyotoenheder, som indgår i beholdningen eller påvirkes af en transaktion, som indgår i EUTL eller SSTL, EU-registret, det schweiziske register eller et andet KP-register, betragtes som fortrolige. Sådanne oplysninger kan videregives til relevante offentlige myndigheder efter disses anmodning, forudsat at sådanne anmodninger er berettigede, nødvendige og forholdsmæssige (med henblik på efterforskning, afsløring, retsforfølgning, skatteforvaltning eller -inddrivelse, revision og finansielt tilsyn med svig med kvoter eller Kyotoenheder, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme eller andre former for alvorlig lovovertrædelse, markedsmanipulation eller andre overtrædelser af EU-retten eller national ret i en EØS-medlemsstat eller Schweiz og for at sikre, at Unionens emissionshandelssystem og det schweiziske emissionshandelssystem fungerer efter hensigten).

D.Væsentlige kriterier for auktionsplatforme og auktionsaktiviteter

Enheder, der gennemfører kvoteauktioner i parternes emissionshandelssystemer, skal opfylde følgende væsentlige kriterier og gennemføre auktionerne i overensstemmelse dermed.

	Væsentlige kriterier
1	Den enhed, der gennemfører auktionen, skal udvælges gennem en procedure, der sikrer gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling, ikkediskriminering og konkurrence mellem forskellige potentielle auktionsplatforme på grundlag af Unionens eller den nationale udbudsret.
2	Den enhed, der gennemfører auktionen, skal være bemyndiget til denne aktivitet og tilvejebringe de nødvendige garantier for sine aktiviteter. Disse garantier omfatter bl.a. ordninger for identifikation og håndtering af potentielle negative konsekvenser af interessekonflikter, identifikation og håndtering af risici, som markedet er eksponeret for, indførelse af gennemsigtige og ikkediskriminerende regler og procedurer for rimelig og korrekt auktionering og tilstrækkelige finansielle ressourcer til at fremme systemets rette funktion.
3	Adgangen til auktioner er med forbehold af mindstekrav vedrørende tilstrækkelig kundelegitimation for at sikre, at deltagere ikke hindrer gennemførelsen af auktionerne.
4	Auktioneringsprocessen skal være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. Hovedelementerne i auktioneringsmetoden, herunder tidsplanen, datoerne og de anslåede salgsmængder, offentliggøres på webstedet for den enhed, der er ansvarlig for auktionen mindst en måned før auktionernes start. Enhver betydelig ændring annonceres så tidligt som muligt.
5	Kvoter auktionereres med henblik på at minimere indvirkningerne på hver parts emissionshandelssystem. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, sikrer, at auktionspriserne ikke afviger betydeligt fra den relevante kvotepris på det sekundære marked i auktionsperioden, i hvilket tilfælde auktionerne ikke fungerer efter hensigten.
6	Alle ikkefortrolige oplysninger vedrørende auktionerne, herunder lovgivning, retningslinjer og formularer, offentliggøres på en åben og gennemsigtig måde. Resultaterne af hver auktion offentliggøres så hurtigt som muligt og skal omfatte alle relevante ikkefortrolige oplysninger. Rapporter om resultaterne af auktionerne offentliggøres mindst en gang om året.
7	Kvoteauktioner er omfattet af hensigtsmæssige regler og procedurer med det formål at afbøde risikoen for konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner. Sådanne regler og procedurer må så vidt muligt ikke være mindre restriktive end de regler og procedurer, der finder anvendelse på de finansielle markeder i henhold til hver parts lovgivning. Den enhed, der er ansvarlig for auktionen, er navnlig ansvarlig for at indføre foranstaltninger, procedurer og processer, der sikrer auktionernes integritet. Enheden skal også overvåge markedsdeltagernes adfærd og underrette de kompetente offentlige myndigheder i tilfælde af konkurrenceforvridning, hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i forbindelse med auktioner.
8	Den enhed, der gennemfører auktionerne og kvoteauktionerne, er underlagt de kompetente myndigheders tilsyn. De pågældende kompetente myndigheder skal have de nødvendige retlige kompetencer og tekniske ordninger, som er nødvendige for at føre tilsyn med: ·organiseringen af og adfærden for operatører af auktionsplatforme ·organiseringen af og adfærden for professionelle formidlere, der handler på vegne af klienter ·markedsdeltagernes adfærd og transaktioner for at forhindre insiderhandel og markedsmanipulation ·markedsdeltagernes transaktioner for at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Så vidt muligt må tilsynet ikke være mindre restriktivt end tilsynet med de finansielle markeder i henhold til hver parts lovgivning.

Schweiz tilstræber at anvende en privat enhed til at auktionere landets kvoter i overensstemmelse med de offentlige udbudsregler. Indtil der er indgået kontrakt med en sådan enhed, og hvis det antal kvoter, der skal auktioneres i et år, er under en fast tærskel, kan Schweiz fortsat bruge de nuværende auktionsordninger, dvs. auktioner gennemført af FOEN, på følgende betingelser: 1.Tærsklen skal være 1 000 000 kvoter, inklusive kvoter, der auktioneres til luftfartsaktiviteter. 2.Ovennævnte væsentlige kriterier finder anvendelse med undtagelse af kriterium 1 og 2, mens kriterium 7 og 8 så vidt muligt kun gælder for FOEN. Væsentligt kriterium 3 finder anvendelse sammen med følgende bestemmelse: Adgang til at byde på auktioner af schweiziske kvoter under de auktionsordninger, der blev anvendt på tidspunktet for denne aftales indgåelse, garanteres for alle enheder i EØS, som har adgang til at byde på auktioner i Unionen. Schweiz kan give mandat til enheder, der gennemfører auktionen, som er beliggende i EØS.

Bilag II

Tekniske standarder for sammenkobling

I de tekniske standarder for sammenkobling beskrives:

·kommunikationsforbindelsens arkitektur

·sikkerheden ved dataoverførsel

·listen over funktioner (transaktioner, afstemning osv.)

·definitionen af webtjenester

·kravene til journalføring af data

·de operationelle arrangementer (calldesk og support)

·planen for aktivering af kommunikation og testproceduren

·proceduren for sikkerhedstest.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at administratorerne skal træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at SSTL og EUTL samt forbindelsen er i drift 24 timer om dagen, syv dage om ugen, og at driftsafbrydelser for SSTL og EUTL samt forbindelsen holdes på et minimum.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at kommunikationen mellem det schweiziske registers supplerende transaktionsjournal (SSTL) og EU-registrets EU-transaktionsjournal (EUTL) udgøres af sikker udveksling af SOAP-meddelelser (Simple Object Access Protocol) baseret på følgende teknologier 1 :

·webtjenester, der anvender SOAP

·hardwarebaseret VPN (Virtual Private Network)

·XML (Extensible Markup Language)

·digital signatur og

·Network Time-protokoller.

I de tekniske standarder for sammenkobling angives yderligere sikkerhedskrav for det schweiziske register, SSTL, EU-registret og EUTL, som dokumenteres i en plan for sikkerhedsstyring. I de tekniske standarder for sammenkobling angives det, at:

·begge parter, hvis der er mistanke om, at sikkerheden for det schweiziske register, SSTL, EU-registret eller EUTL er blevet kompromitteret, straks skal underrette den anden part og suspendere forbindelsen mellem SSTL og EUTL

·parterne, i tilfælde af et brud på sikkerheden, forpligter sig til omgående at dele oplysningerne med hinanden. Hvis de tekniske oplysninger foreligger, deles en rapport, der beskriver hændelsen (dato, årsag, virkning og afhjælpning), mellem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator senest 24 timer efter sikkerhedsbruddet.

Den procedure for sikkerhedstest, der er beskrevet i de tekniske standarder for sammenkobling, udføres, inden kommunikationsforbindelsen mellem SSTL og EUTL etableres, og når en ny version eller frigivelse af SSTL eller EUTL er påkrævet.

De tekniske standarder for sammenkobling skal omhandle to testmiljøer ud over produktionsmiljøet: et testmiljø for udviklere og et godkendelsesmiljø.

Gennem administratoren af det schweiziske register og Unionens centrale administrator dokumenterer parterne, at der er udført en uafhængig sikkerhedsvurdering af deres systemer inden for de sidste 12 måneder i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Sikkerhedstest og navnlig penetrationstest gennemføres for alle nye og større softwarefrigivelser i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er anført i de tekniske standarder for sammenkobling. Penetrationstesten udføres ikke af softwareudvikleren eller af softwareudviklerens underkontrahent.

Bilag III

Følsomhedsgrader og håndteringsinstrukser

Parterne forpligter sig til at anvende følgende følsomhedsgrader til at klassificere de følsomme oplysninger, der håndteres og udveksles inden for rammerne af aftalen:

·ETS Limited

·ETS Sensitive

·ETS Critical

Oplysninger, der er klassificeret som "ETS Critical", er mere følsomme end oplysninger, der er klassificeret som "ETS Sensitive", som igen er mere følsomme end oplysninger klassificeret som "ETS Limited".

Parterne forpligter sig til at udvikle håndteringsinstrukser på grundlag af Unionens eksisterende politik for klassificering af ETS-oplysninger og på grundlag af Schweiz' bekendtgørelse om informationsbeskyttelse (IPO) og den føderale lov om databeskyttelse (FADP) for Schweiz. Disse håndteringsinstrukser forelægges det fælles udvalg til godkendelse. Efter godkendelse håndteres alle oplysninger efter deres følsomhedsgrad i overensstemmelse med disse håndteringsinstrukser.

Hvis parternes klassificeringer er forskellige, anvendes den højeste klassificering.

Hver parts lovgivning skal omfatte tilsvarende væsentlige sikkerhedskrav for følgende håndteringstrin under hensyntagen til ETS-følsomhedsgraderne:

·Generering af dokument

oRessourcer

oFølsomhedsgrad

·Lagring

oElektronisk dokument på netværk

oElektronisk dokument i et lokalt miljø

oFysisk dokument

·Elektronisk overførsel

oTelefon og mobiltelefon

oFax

oE-mail

oDataoverførsel

·Fysisk overførsel

oMundtlig

oPersonlig overdragelse

oPost

·Anvendelse

oBehandling med IT-applikationer

oTrykning

oKopiering

oFjernelse fra permanent placering

·Informationsstyring

oRegelmæssig evaluering af klassificering og modtagere

oArkivering

oSletning og destruktion

Bilag IV

Definition af ETS-følsomhedsgrader

A.1- Vurdering af fortrolighed og integritet

Ved fortrolighed forstås den forbeholdne karakter af oplysninger eller af et helt informationssystem eller dele deraf (f.eks. algoritmer, programmer og dokumentation), som kun er tilgængelige for beføjede personer, organer og procedurer.

Ved integritet forstås garantien for, at informationssystemet og de behandlede oplysninger kun kan ændres ved overlagt og legitim handling, og at systemet producerer det forventede resultat nøjagtigt og fuldstændigt.

For alle ETS-oplysninger, der anses for følsomme, skal fortroligheds- og integritetsaspektet vurderes i forhold til den potentielle indvirkning på forretningsniveau, hvis disse oplysninger videregives (eller uden godkendelse ændres eller destrueres helt eller delvist).

For hvert sikkerhedsaspekt, for hvilket fortroligheden og integriteten vurderes, tildeles en vurdering på grundlag af definitionen i afsnit A.2, og derefter vurderes oplysningernes globale følsomhedsgrad ved hjælp af tabellen i afsnit A.3

A.2- Vurdering af fortrolighed og integritet

A.2.1- Definition af "lav"

Oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre moderat skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

–være til begrænset skade for politiske eller diplomatiske forbindelser

–have lokal negativ betydning for parternes eller andre institutioners image eller omdømme

–medføre problemer for enkeltpersoner

–påvirke personalets moral/produktivitet

–forårsage begrænsede økonomiske tab eller i begrænset omfang gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

–hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker i begrænset omfang

–påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter i begrænset omfang.

A.2.2- Definition af "middel"

Oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

–medføre problemer for politiske eller diplomatiske forbindelser

–være til skade for parternes eller andre institutioners image eller omdømme

–skabe problemer for enkeltpersoner

–forringe personalets moral/produktivitet

–være til ugunst for parterne eller andre institutioner i handelsmæssige eller politiske forhandlinger

–forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

–påvirke efterforskningen af kriminalitet

–være i strid med juridiske eller kontraktlige fortrolighedskrav

–hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker

–påvirke den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.2.3- Definition af "høj"

Oplysninger vedrørende emissionshandelssystemet, hvis videregivelse til ubeføjede personer og/eller tab af integritet vil medføre katastrofal og/eller uacceptabel skade for parterne eller andre institutioner, og som kan forventes at:

—forvolde skade på diplomatiske forbindelser

—skabe alvorlige problemer for enkeltpersoner

—vanskeliggøre opretholdelsen af den driftsmæssige effektivitet eller sikkerhed for parterne eller andre bidragydere

—forårsage økonomiske tab eller gøre det lettere at opnå en uberettiget gevinst eller fordel for enkeltpersoner eller virksomheder

—medføre brud på tilsagn om opretholdelse af klassifikationsstatus for oplysninger fra tredjemand

—medføre overtrædelse af lovgivningsmæssige begrænsninger for videregivelse af oplysninger

—skade efterforskningen af eller gøre det lettere at begå kriminalitet

—være til ugunst for parterne i handelsmæssige eller politiske forhandlinger

—hindre en effektiv udvikling eller gennemførelse af parternes politikker

—undergrave den korrekte forvaltning af parterne og deres aktiviteter.

A.3 – Vurdering af følsomme ETS-oplysninger

På grundlag af de vurderinger af fortrolighed og integritet, der er udført som beskrevet ovenfor, fastlægges følsomheden ud fra følgende tabel:

Vurdering af fortrolighed Vurdering af integritet	Lav	Middel	Høj
Lav	ETS Limited	ETS Sensitive (eller ETS Limited*)	ETS Critical
Middel	ETS Sensitive (eller ETS Limited*)	ETS Sensitive (eller ETS Critical*)	ETS Critical
Høj	ETS Critical	ETS Critical	ETS Critical

* Eventuel variation vurderes i det enkelte tilfælde.

(1)

Disse teknologier anvendes aktuelt til at etablere en forbindelse mellem EU-registret og den internationale transaktionsjournal samt mellem det schweiziske register og den internationale transaktionsjournal.