EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 30.5.2017

COM(2017) 262 final

2017/0102(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU

{SWD(2017) 166 final}
{SWD(2017) 167 final}
{SWD(2017) 168 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den Europæiske Union bygger på solidaritet, en fælles værdi, som tydeligt kan mærkes overalt i det europæiske samfund. Solidaritet er kendetegnende for det europæiske projekt og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare aktuelle og kommende kriser ved at opretholde en stærk moralsk position. Den fungerer som et kompas for Europas ungdom i deres stræben efter et bedre EU. Stats- og regeringscheferne for de 27 medlemsstater, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen bekræftede i anledning af 60-års-jubilæet for undertegnelsen af Romtraktaterne deres tilsagn om at støtte sammenholdet og solidariteten med henblik på at øge Den Europæiske Unions styrke og modstandsdygtighed 1 .

I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 blev det understreget, at der er behov for at investere i de unge, og samtidig blev idéen om et europæisk solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele Den Europæiske Union kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring. Ved topmødet i Bratislava den 16. september 2016 blev der opfordret til at øge den politiske indsats for at støtte unge europæere og oprette nye EU-programmer med henblik på at skabe bedre muligheder for dem. Kommissionens meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps" 2 af 7. december 2016 markerede startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps og gentog målsætningen om, at 100 000 unge europæere skal have deltaget i det europæiske solidaritetskorps inden 2020. I denne første fase er der mobiliseret otte forskellige EU-programmer 3 med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU.

Forslaget kommer også som reaktion på opfordringen fra Det Europæiske Råd i dets konklusioner af 15. december 2016 om at fortsætte arbejdet med det europæiske solidaritetskorps 4 , og det er et af de prioriterede initiativer, der indgår i den fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 5 , hvori formanden for henholdsvis EuropaParlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at strømline indsatsen i de tre institutioner for at sikre en hurtig lovgivningsmæssig behandling inden for disse prioriterede områder med sigte på at afslutte behandlingen inden udgangen af 2017.

Med dette forslag skabes der retlige rammer for, at det europæiske solidaritetskorps kan give de unge mulighed for at engagere sig i solidaritetsaktiviteter, hvilket vil bidrage til at tilgodese et uopfyldt samfundsmæssigt behov, samtidig med at de unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling fremmes. I forbindelse med udformningen af dette forslag har Kommissionen taget hensyn til den dokumentation og de konklusioner, der er indsamlet gennem den forudgående evaluering, som ledsager forslaget, samt de synspunkter og forslag, der er indsamlet gennem en omfattende offentlig høringsproces, som er nærmere beskrevet i de relevante afsnit nedenfor. Dette forberedende arbejde bidrog til at identificere følgende mangler, som dette forslag tager sigte på at løse.

Der er mange unge, der ønsker at deltage i solidaritetsaktiviteter, samtidig med at der er mange uopfyldte behov ude i lokalsamfundene, som bedre kan tilgodeses gennem unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter. Der er en udækket efterspørgsel blandt mange organisationer efter motiverede unge, der kan deltage i deres aktiviteter. Hvis disse organisationer får denne hjælp, vil de kunne yde endnu mere hjælp til lokalsamfundene. Der findes imidlertid mangler med hensyn til at matche udbud og efterspørgsel og hindringer vedrørende adgangen til midler, kvalitetssikring og diverse juridiske aspekter.

De vigtigste udfordringer på dette område kan sammenfattes som følger:

–i de seneste årtier har vores samfund ikke i tilstrækkeligt omfang investeret i unge europæeres muligheder for at kunne deltage effektivt i solidaritetsaktiviteter, enten som frivillige eller gennem erhvervsmæssige aktiviteter. Efter den verdensomspændende finansielle og økonomiske krise er EU's økonomi nu ved at komme på fode igen, men genopretningen er stadig ujævnt fordelt på tværs af samfund og regioner, og situationen er særlig kritisk for den yngre generation. De konkrete solidaritetsaktiviteter har potentiale til at mobilisere de unge til fordel for gode formål og hjælpe dem med at udvikle den viden og de færdigheder og kompetencer, som er afgørende for deres personlige, sociale, uddannelsesmæssige, faglige og medborgerlige udvikling. Dette gælder alle unge, herunder også ugunstigt stillede unge. Fremme af de unges deltagelse i solidaritetsaktiviteter er også et særligt spørgsmål, som bør overvejes i denne forbindelse.

–holdningen til solidaritet og opbygningen af social, økonomisk og medborgerlig samhørighed kræver en alsidig struktur af dynamiske organisationer (private og offentlige, erhvervsmæssige og nonprofit). I denne sammenhæng er der behov for bedre at imødekomme behovene hos sådanne organisationer, især organisationer, som på græsrodsniveau arbejder med de mest ugunstigt stillede samfundsgrupper. Organisationer, der tilbyder solidaritetsophold, har brug for støtte i form af ressourcer til at sikre hensigtsmæssig uddannelse og forberedelse af frivillige, praktikanter eller arbejdstagere og til at være aktive i en europæisk sammenhæng. Organisationerne har desuden brug for tydelige og simple regler,

–idet mulighederne for solidaritetsaktiviteter – det være sig på erhvervsmæssig eller frivillig basis – er temmelig fragmenterede i EU. Der hvor mulighederne findes, er der ofte manglende kendskab. Fragmenteringen medfører også visse mangler, når det drejer sig om at forstå, dokumentere og validere, hvad de unge har lært af at deltage i en given solidaritetsaktivitet.

Hvis der ikke træffes foranstaltninger for at bringe organisationerne og de unge sammen om solidaritet, er der risiko for, at et vigtigt potentiale for solidaritetsaktiviteter forbliver uudnyttet, hvilket vil føre til et unødvendigt tab af velfærd blandt både organisationerne, de unge og samfundet som helhed.

På denne baggrund er målsætningen med det europæiske solidaritetskorps at øge unges og organisationers deltagelse i solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet, som alle unge har adgang til, for derigennem at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfundene og tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov. For at nå dette generelle mål vil det europæiske solidaritetskorps lette de unges adgang til muligheder for at deltage i frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt på eget initiativ udforme og udvikle solidaritetsprojekter, som også skal bidrage til at forbedre deres færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, sociale og faglige udvikling samt deres beskæftigelsesegnethed. Det europæiske solidaritetskorps vil også støtte netværksaktiviteter for dets deltagere og organisationer, som har til formål at fremme en solidarisk korpsånd, fællesskabsfølelse og engagement i solidaritet samt tilskynde til udveksling af nyttige former for praksis og erfaringer. Det europæiske solidaritetskorps vil endvidere sigte mod at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, der tilbydes de unge deltagere 6 , bidrager til at håndtere konkrete samfundsmæssige udfordringer og styrke lokalsamfundene, at de er af høj kvalitet, og at de læringsresultater, der følger af de unges deltagelse i aktiviteterne, valideres behørigt.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

I første fase af det europæiske solidaritetskorps, som blev indledt i december 2016, blev der mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter vil, uanset om de gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af den foreslåede forordning, fortsat være omfattet af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive europæiske programmer, der har bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske solidaritetskorps.

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

I lyset af den europæiske dimension af de foreslåede mål – at mobilisere unge for solidaritet overalt i Den Europæiske Union – er det hensigtsmæssigt med en indsats på EU-plan. EU har en rolle at spille med hensyn til at støtte en fælleseuropæisk tilgang til solidaritet. EU's indsats gennem det europæiske solidaritetskorps vil ikke erstatte tilsvarende foranstaltninger fra medlemsstaternes side, men vil tjene til at supplere og støtte dem under fuld overholdelse af nærhedsprincippet. Selv om der i samtlige medlemsstater er tradition for at drive programmer og instrumenter, der støtter almennyttige aktiviteter, navnlig gennem frivilligt arbejde, er disse meget forskellige, idet nogle lande foretrækker statslig indgriben, mens andre lader civilsamfundet være drivkraft. Der er også forskel på, hvilke begreber og konnotationer der forbindes med solidaritetsaktiviteter og frivilligt arbejde, og på aktiviteternes indhold og varighed. Endvidere er der vidt forskellige opfattelser af sammenhængen mellem social beskyttelse og frivilligt arbejde, og der er forskellige grader af retlig status, læring og anerkendelse. Alt dette fører til opsplitning af markedet på EU-plan, hvilket indebærer, at unge i EU har ulige adgang til de muligheder, der findes.

EU's indsats gennem det europæiske solidaritetskorps vil bidrage til at tilgodese behovet for at få bugt med denne fragmentering, hvilket fremgår af den forudgående evaluering, der ledsager dette forslag. Samtidig vil dette være en udmærket anledning til at bygge videre på de mange forskellige erfaringer i medlemsstaterne og at fremme frivilligt arbejde i de medlemsstater, hvor dette er mindre udbredt, som foreslået af de interesserede parter, der blev hørt under udarbejdelsen af dette forslag. Det europæiske solidaritetskorps vil supplere de eksisterende offentlige og private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt plan som på europæisk plan. Takket være en række kvalitetssikringer – eksempelvis chartret for det europæiske solidaritetskorps, et kvalitetsmærke for de deltagende organisationer og principperne i kvalitetsrammen for praktikophold – kan det europæiske solidaritetskorps bidrage til at forbedre kvaliteten af de forskellige typer ophold for unge i hele EU samt valideringen af læringsresultaterne.

Derudover vil det europæiske solidaritetskorps tilbyde ét samlet kontaktpunkt til frivilligt arbejde og solidaritetsophold af høj kvalitet for unge i hele EU, i modsætning til i dag, hvor disse muligheder kun er tilgængelige gennem et væld af forskellige ordninger. Korpset vil således sikre, at alle interesserede unge i hele EU får samme muligheder for at deltage og får lettere adgang til en bredere vifte af aktiviteter. Ved at samle forskellige former for solidaritetsaktiviteter under samme "banner" kan man også bidrage til at udbrede kendskabet til og højne synligheden af de muligheder, der er findes for unge.

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af retsakt

3.RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

•Konsekvensanalyse

–der er behov for at afhjælpe fragmenteringen og skabe flere muligheder for at tilskynde unge og organisationer til at deltage i solidaritetsaktiviteter, nemlig ved at samle frivilligt arbejde og erhvervsmæssige aktiviteter under én paraply med en fælles metode af høj kvalitet og ved at udvikle en synlig og omfattende validering af den indhøstede læring, uanset i hvilken sammenhæng. Der er også behov for at sikre let og lige adgang ved hjælp af enkle procedurer, idet der samtidig træffes passende foranstaltninger til at fremme inklusion af ugunstigt stillede unge

–der er behov for at sikre, at de ophold og aktiviteter, der udbydes af et europæisk ungdomsinitiativ på solidaritetsområdet, modsvarer udækkede samfundsmæssige behov, fælles kvalitetsstandarder og en fælles forståelse af erhvervelse af viden, færdigheder og kompetencer, som valideres på tværs af grænserne.

Muligheden for at anvende retsgrundlaget for ét af de eksisterende programmer blev forkastet, fordi det ville have medført et program med komplekse og overlappende målsætninger og begrænset synlighed af solidaritetsaktioner i et bredere perspektiv. Endvidere ville en sådan tilgang have medført, at de interesserede parters deltagelse i de andre programmer ophørte.

–tilgængelighed (synlighed og klarhed for organisationer, unge og andre interesserede parter om, hvordan man kan deltage i og få adgang til finansiering af solidaritetsaktiviteter)

–kvalitet (procedurer og kriterier, der sikrer kvalitet og sikkerhed i forbindelse med opholdene)

–inklusion (foranstaltninger til at sikre, at ugunstigt stillede unge kan deltage)

–synergi (deltagelse af og synergi mellem de organisationer, der er aktive i solidaritetsaktiviteter, uanset deres lokale, regionale, nationale eller europæiske rækkevidde)

–effektivitet og forenkling af forvaltningsbestemmelserne og lave administrative omkostninger.

På grundlag af denne multikriterieanalyse fremstod løsningsmodel 2 (dvs. at udarbejde et nyt selvstændigt initiativ med øget fokus på solidaritet) som den, der ville give det bedste resultat i forhold til alle kriterierne, og blev derfor antaget som den foretrukne løsningsmodel. Denne løsningsmodel vil indebære, at der bliver ét klart, samlet kontaktpunkt for organisationer og unge, og gøre solidaritetsaktionerne mere synlige. Den vil indebære en mere inkluderende tilgang gennem en særlig inklusionsstrategi. Den vil sikre generelle kvalitet af opholdene og af de unges forberedelse gennem en række specifikke kvalitetsmæssige processer og kriterier (såsom et kvalitetsmærke for organisationer, uddannelse, forsikring, mv.). Den vil bibringe nye synergier mellem aktiviteterne og anerkendelsen af dem ved at sætte dem i en fælles ramme og vil bidrage til at skabe nye netværk mellem mennesker og organisationer med fælles stræben efter solidaritet. Løsningsmodel 2 vil også mindske forvaltningsomkostningerne og samtidig opnå større virkninger (dvs. mere valuta for pengene).

Forskellige gennemførelsesmekanismer blev taget i betragtning for den foretrukne løsningsmodel: direkte forvaltning, indirekte forvaltning eller en kombination af begge. I analysen konkluderes det, at sidstnævnte (dvs. en kombination af direkte og indirekte forvaltning) vil give den mest omkostningseffektive gennemførelse med henblik på at nå det fastsatte målet om at have mobiliseret 100 000 unge inden 2020. I den forudgående evaluering blev det også understreget, at en afgørende forudsætning for at nå det fastsatte mål er, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler.

Den forudgående evaluering fremhævede også de forventede positive sociale virkninger af den foretrukne løsningsmodel både på det individuelle plan (f.eks. erhvervelse af viden, færdigheder og kompetencer til gavn for den personlige og faglige udvikling; øget solidaritet og medborgerskab gennem social og medborgerlig udvikling) og på samfundsplan (f.eks. tilgodesete behov i lokalsamfundene til gavn for velfærd og livskvalitet; større opbakning til organisationer, der arbejder for solidaritet, til gavn for disses engagement og for de eksisterende muligheder for unge; bidrag til andre politiske mål, såsom unges deltagelse, civilbeskyttelse, social inklusion, samhørighed, regionaludvikling og miljøbeskyttelse; mere positive beskrivelser af unge i nogle nationale medier).

At fremme unges deltagelse og sociale kapital er også tæt forbundet med økonomisk vækst. Øget deltagelse og beskæftigelsesegnethed blandt unge kan få en positiv indvirkning på beskæftigelsen og den makroøkonomiske vækst. Men i betragtning af det forholdsvis begrænsede omfang af den foreslåede intervention samt den omstændighed, at dens virkninger vil være spredt over hele Europa og ikke koncentreret i én bestemt medlemsstat eller sektor, var det ikke muligt at opgøre den reelle indvirkning i økonomisk henseende. Ligeledes fandt Kommissionen det ikke relevant at foretage en tilbundsgående analyse af miljøkonsekvenserne. Det anerkendes i den forudgående evaluering, at det europæiske solidaritetskorps i lighed med andre mobilitetsprogrammer i princippet vil medføre et øget behov for transport, hvilket igen kan føre til øget udledning af drivhusgasser. Denne konsekvens blev imidlertid betragtet som ubetydelig i forhold til de samlede mobilitetsstrømme i Europa. Det er dog værd at bemærke, at det europæiske solidaritetskorps som en sidegevinst kan spille en nøglerolle med hensyn til at gøre de unge mere bevidste om miljøspørgsmål og mobilisere deres engagement på dette område, hvilket netop var tilfældet under den første fase, hvor de forskellige bidragende programmer allerede støttede en række projekter, der beskæftiger sig med miljøspørgsmål.

Dette forslag er fuldt ud i overensstemmelse med den foretrukne løsningsmodel.

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

2017/0102 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013, forordning (EU) nr. 1293/2013, forordning (EU) nr. 1303/2013, forordning (EU) nr. 1305/2013, forordning (EU) nr. 1306/2013 og afgørelse nr. 1313/2013/EU

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 14 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 15 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure 16 , og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Union bygger på solidaritet, mellem borgerne såvel som mellem medlemsstaterne. Denne fælles værdi er retningsgivende for Unionens tiltag og skaber det sammenhold, der er nødvendigt for at kunne klare de aktuelle og kommende samfundsmæssige udfordringer, som unge europæere er villige til at bidrage til at håndtere ved at vise deres solidaritet i praksis.

(2)I talen om Unionens tilstand den 14. september 2016 17 blev det understreget, at der er behov for at investere i de unge, og samtidig blev oprettelsen af et europæisk solidaritetskorps bebudet med henblik på at skabe muligheder for, at unge i hele EU kan yde et meningsfuldt bidrag til samfundet, udvise solidaritet og udvikle deres færdigheder, således at de ikke alene får arbejde, men også høster værdifuld menneskelig erfaring.

(3)Kommissionen betonede i sin meddelelse "Et europæisk solidaritetskorps" af 7. december 2016 18 behovet for at styrke grundlaget for solidaritetsarbejde på tværs af Europa, at give unge flere og bedre muligheder for solidaritetsaktiviteter, som dækker en bred vifte af områder, og at støtte de nationale og lokale aktører i deres bestræbelser på at håndtere de forskellige udfordringer og kriser. Meddelelsen markerede startskuddet til første fase af det europæiske solidaritetskorps, hvorved der blev mobiliseret otte forskellige EU-programmer med henblik på at skabe muligheder for frivilligt arbejde, praktikophold eller job til unge i hele EU. Disse aktiviteter bør, uanset om de gennemføres før eller efter ikrafttrædelsen af denne forordning, fortsat være omfattet af de regler og betingelser, der er fastsat i de respektive EU-programmer, der har bidraget med midler til dem i første fase af det europæiske solidaritetskorps.

(4)Unge bør gives let adgang til muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter, hvorigennem de kan udtrykke deres engagement til fordel for lokalsamfundene, samtidig med at de erhverver nyttige erfaringer, færdigheder og kompetencer til gavn for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og dermed forbedrer deres beskæftigelsesegnethed. Disse aktiviteter skal også fremme mobilitet for unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere.

(5)De solidaritetsaktiviteter, som tilbydes de unge, bør være af høj kvalitet i den forstand, at de skal tilgodese uopfyldte samfundsmæssige behov, bidrage til at styrke lokalsamfundene, give de unge mulighed for at erhverve værdifuld viden og kompetencer, være økonomisk tilgængelige for de unge og foregå under sikre og sunde vilkår.

(6)Det europæiske solidaritetskorps vil tilbyde ét samlet kontaktpunkt for solidaritet inden for EU. Der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem disse rammer og andre relevante EU-politikker og -programmer. Det europæiske solidaritetskorps bør tage afsæt i styrkerne og synergierne fra eksisterende programmer, ikke mindst den europæiske volontørtjeneste. Korpset bør også supplere medlemsstaternes bestræbelser på at støtte unge og lette deres overgang fra skole til arbejdsliv under ungdomsgarantien 19 ved at give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet i form af praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer inden for deres respektive medlemsstater eller på tværs af grænserne. Der bør ligeledes sikres komplementaritet i forhold til eksisterende netværk på EU-plan af relevans for aktiviteterne under det europæiske solidaritetskorps, såsom det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, Eures og Eurodesk. Der bør endvidere sikres komplementaritet mellem de eksisterende nationale ordninger, navnlig ordninger vedrørende solidaritet og mobilitet for unge, og det europæiske solidaritetskorps, med udgangspunkt i god praksis når det er relevant.

(7)Med henblik på at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør der indføres bestemmelser, der giver mulighed for, at andre EU-programmer – såsom Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, programmet Europa for Borgerne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og sundhedsprogrammet – kan bidrage til at nå målsætningerne for det europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter inden for dets anvendelsesområde. Dette bidrag bør finansieres i overensstemmelse med de pågældende programmers respektive basisretsakter. Når støttemodtagerne er blevet tildelt et gyldigt kvalitetsmærke fra det europæiske solidaritetskorps, bør de gives adgang til det portalen for det europæiske solidaritetskorps og de kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes for den pågældende type aktivitet, som de tilbyder.

(8)Det europæiske solidaritetskorps bør give de unge nye muligheder for at deltage i frivilligt arbejde, praktikophold eller job i solidaritetsrelaterede sektorer samt at på eget initiativ udforme og udvikle solidaritetsprojekter. Disse muligheder bør bidrage til at fremme deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling. Det europæiske solidaritetskorps bør også støtte netværksaktiviteter for sine deltagere og organisationer samt foranstaltninger til at sikre kvaliteten af de støttede aktiviteter og til at fremme valideringen af læringsresultater.

(9)Frivilligt arbejde giver rige erfaringer i en ikkeformel og uformel læringskontekst, hvilket fremmer de unges personlige, sociale, uddannelsesmæssige og faglige udvikling samt deres aktive medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. Frivilligt arbejde bør ikke have en negativ indvirkning på potentiel eller eksisterende lønnet beskæftigelse og bør heller ikke opfattes som en erstatning for den. For at sikre kontinuitet med hensyn til frivilligt arbejde, der støttes på EU-plan, bør de aktiviteter, der støttes under den europæiske volontørtjeneste, og som falder inden for det geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, støttes af sidstnævnte i form af grænseoverskridende frivilligt arbejde. De øvrige aktiviteter under den europæiske volontørtjeneste, som ikke er omfattet af det geografiske anvendelsesområde for det europæiske solidaritetskorps, bør fortsat støttes af det program, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt 20 . Med hensyn til fortolkningen af relateret lovgivning på EU-plan bør både grænseoverskridende frivilligt arbejde under det europæiske solidaritetskorps og frivilligt arbejde, som fortsat vil blive støttet i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, betragtes som sidestillede med aktiviteterne under den europæiske volontørtjeneste.

(10)Praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer kan give de unge yderligere muligheder for at gøre deres entré på arbejdsmarkedet og samtidig bidrage til at håndtere de vigtigste samfundsmæssige udfordringer. Dette kan være med til at fremme de unges beskæftigelsesegnethed og produktivitet og samtidig lette deres overgang fra uddannelse til beskæftigelse, hvilket er afgørende for at forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet. De praktikophold, der tilbydes under det europæiske solidaritetskorps, bør aflønnes af de deltagende organisationer og følge de principper, der er skitseret i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold 21 . Disse praktikophold og job bør tjene som springbræt for de unge til at komme ind på arbejdsmarkedet og bør derfor følges op af passende støtte efter opholdet. De relevante aktører på arbejdsmarkedet, først og fremmest offentlige og private arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre, bør fremme praktik- og jobophold. Disse bør som deltagende organisationer have mulighed for at søge finansiering via den kompetente gennemførelsesstruktur for det europæiske solidaritetskorps med henblik på at agere mellemled mellem de unge deltagere og de arbejdsgivere, der tilbyder praktikophold og job i solidaritetsrelaterede sektorer.

(11)De unges initiativlyst udgør et vigtigt aktiv for samfundet og arbejdsmarkedet. Dette bør det europæiske solidaritetskorps bidrage til at fremme ved at give unge mulighed for at udarbejde og gennemføre deres egne projekter med sigte på at håndtere bestemte udfordringer, som kan gavne deres lokalsamfund. Sådanne projekter bør give mulighed for at afprøve idéer og støtte de unge til selv at være drivkraft bag solidaritetsaktioner. De kunne også tjene som springbræt for videre engagement i solidaritetsaktiviteter og være et første skridt i retning af at tilskynde deltagerne i det europæisk solidaritetskorps til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller grundlægge foreninger, NGO'er eller andre organer, der er aktive inden for de solidaritetsrelaterede, almennyttige eller ungdomsrelaterede sektorer.

(12)Unge og organisationer, der deltager i det europæiske solidaritetskorps skal helst kunne mærke, at de tilhører et fællesskab af personer og enheder, der arbejder på at øge solidariteten på tværs af Europa. Samtidig har de deltagende organisationer behov for støtte til at øge deres kapacitet til at tilbyde ophold af god kvalitet til et stigende antal deltagere. Det europæiske solidaritetskorps bør støtte netværksaktiviteter, der sigter mod at styrke samfundsengagementet blandt de unge og de deltagende organisationer, fremme en solidarisk korpsånd samt tilskynde til udveksling af nyttige praksisser og erfaringer. Disse aktiviteter bør også bidrage til at udbrede kendskabet til det europæiske solidaritetskorps blandt offentlige og private aktører og til at indhente feedback fra deltagere og deltagende organisationer om gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps.

(13)Der bør udvises særlig omhu for at sikre kvaliteten af ophold og andre muligheder under det europæiske solidaritetskorps, navnlig ved at deltagerne tilbydes uddannelse, sproglig assistance, forsikring, administrativ støtte og støtte efter opholdet samt validering af den viden og de færdigheder og kompetencer, de har erhvervet i kraft af deres deltagelse i det europæiske solidaritetskorps.

(14)For at sikre, at ophold under det europæiske solidaritetskorps får den ønskede effekt på deltagernes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, bør den viden og de færdigheder og kompetencer, der opnås gennem opholdene, identificeres og dokumenteres behørigt i overensstemmelse med de nationale omstændigheder og særlige forhold, jf. Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring 22 .

(15)Der bør indføres et kvalitetsmærke med henblik på at sikre, at de deltagende organisationer opfylder principperne og kravene i chartret for det europæiske solidaritetskorps med hensyn til deres rettigheder og forpligtelser under alle stadier af solidaritetsopholdet. At have et kvalitetsmærke bør være en forudsætning for at kunne deltage, men det bør ikke automatisk give ret til finansiering under det europæiske solidaritetskorps.

(16)Et ressourcecenter for det europæiske solidaritetskorps bør bistå de gennemførelsesorganer, deltagende organisationer og unge, som deltager i det europæiske solidaritetskorps, for at højne kvaliteten af gennemførelsen og af aktiviteterne i det europæiske solidaritetskorps samt styrke identificering og validering af de kompetencer, der er erhvervet gennem disse aktiviteter.

(17)En portal for det europæiske solidaritetskorps bør løbende udvikles med henblik på at sikre let adgang til det europæiske solidaritetskorps og udgøre ét samlet kontaktpunkt for både berørte enkeltpersoner og organisationer, bl.a. med hensyn til tilmelding, identificering og matchning af profiler og muligheder, netværk og virtuelle udvekslinger, onlineuddannelse, sproglige assistance og støtte efter opholdet samt andre praktiske funktioner i fremtiden.

(18)Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for perioden 2018-2020, som skal udgøre det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 23 . Det primære referencegrundlag omfatter omfordeling fra programmet Erasmus+ (197,7 mio. EUR) og programmet for beskæftigelse og social innovation (10 mio. EUR) samt yderligere midler i regnskabsårene 2018, 2019 og 2020 og suppleres af bidrag fra flere EU-programmer under forskellige budgetposter, såsom Den Europæiske Socialfond, EU's civilbeskyttelsesordning, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

(19)For at sikre kontinuiteten i de aktiviteter, der støttes af programmer, som bidrager til det europæiske solidaritetskorps, bør den finansielle støtte til solidaritetsophold og -projekter som udgangspunkt fordeles således, at 80 % tildeles projekter for frivillige og solidaritet og 20 % til praktik- og jobophold.

(20)For at maksimere virkningen af det europæiske solidaritetskorps bør de deltagende lande gives mulighed for at afsætte supplerende national finansiering i overensstemmelse med reglerne for det europæiske solidaritetskorps.

(21)For at forenkle kravene for støttemodtagerne bør finansieringen så vidt muligt bestå af faste beløb, engangsudbetalinger og faste tilskud.

(22)Foruden medlemsstaterne bør andre lande også gives mulighed for at deltage i det europæiske solidaritetskorps på grundlag af bilaterale aftaler. Dette samarbejde bør i givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter procedurer, der aftales med de pågældende lande.

(23)Det europæiske solidaritetskorps bør være rettet mod unge i alderen 18-30 år. Deltagelse i aktiviteter under det europæiske solidaritetskorps bør kræve forudgående tilmelding via dets portal.

(24)Der bør udvises særlig omhu for at sikre, at de aktiviteter, der støttes af det europæiske solidaritetskorps, er tilgængelige for alle unge, herunder navnlig de mest ugunstigt stillede unge. Der bør derfor træffes særlige foranstaltninger for at fremme social inklusion og deltagelse af ugunstigt stillede unge, og begrænsningerne forbundet med den afsides beliggenhed i Unionens fjernområder og de oversøiske lande og territorier 24 bør tages i betragtning. De deltagende lande bør ligeledes tilstræbe at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for et velfungerende europæisk solidaritetskorps. Dette omfatter så vidt muligt at løse administrative problemer, der medfører vanskeligheder med at opnå visa og opholdstilladelse, uden at dette dog tilsidesætter Schengenreglerne eller EU-bestemmelserne om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere.

(25)Enhver virksomhed, der ønsker at deltage i det europæiske solidaritetskorps, uanset om deltagelsen er finansieret af budgettet for det europæiske solidaritetskorps, et andet EU-program eller en anden finansieringskilde, bør tildeles et kvalitetsmærke, forudsat at de relevante betingelser er opfyldt. Den proces, der fører frem til tildelingen af kvalitetsmærket, bør løbende udføres af strukturerne til gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps. Det tildelte kvalitetsmærke bør revurderes regelmæssigt og kan tilbagekaldes, hvis det i forbindelse med den kontrol, der skal udføres, konstateres, at de betingelser, der lå til grund for tildelingen, ikke længere er opfyldt.

(26)En virksomhed, der ønsker at ansøge om midler til at tilbyde ophold som led i det europæiske solidaritetskorps, bør som en forudsætning først være blevet tildelt et kvalitetsmærke. Dette krav bør ikke gælde for fysiske personer, der ansøger om økonomisk støtte på vegne af en uformel gruppe af deltagerne i det europæiske solidaritetskorps til gruppens solidaritetsprojekter.

(27)Effektiv resultatforvaltning, herunder evaluering og overvågning, kræver udvikling af specifikke, målbare og realistiske resultatindikatorer, som kan måles over tid, og som afspejler foranstaltningens hensigtsmæssighed.

(28)Passende former for opsøgende virksomhed, offentliggørelse og formidling af de muligheder og resultaterne af de aktioner, der støttes af det europæiske solidaritetskorps, bør sikres på europæisk, nationalt og lokalt plan. Opsøgende virksomhed, oplysning og formidling bør foregå via alle de organer, der gennemfører det europæiske solidaritetskorps, herunder, hvis det er relevant, med støtte fra andre vigtige aktører.

(29)For at opnå større gennemslagskraft i kommunikationen til offentligheden og stærkere synergier mellem kommunikationsaktiviteter, der gennemføres på Kommissionens initiativ, bør de ressourcer, der tildeles kommunikationsaktiviteter i henhold til denne forordning, også medvirke til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt disse vedrører denne forordnings overordnede mål.

(30)For at sikre en effektiv og virkningsfuld gennemførelse af denne forordning bør det europæiske solidaritetskorps gøre optimal brug af de forvaltningsordninger, der allerede er gældende. Ansvaret for at gennemføre det europæiske solidaritetskorps bør derfor overdrages til de bestående strukturer, dvs. Europa-Kommissionen, Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og de nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(31)For at sikre en finansielt forsvarlig gennemførelse og nøje overvågning af det europæiske solidaritetskorps på nationalt plan er det vigtigt at anvende de eksisterende nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(32)For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og retssikkerhed i hvert af de deltagende lande bør hvert nationalt agentur udpege et uafhængigt revisionsorgan. For at maksimere effektiviteten kan det uafhængige revisionsorgan, hvis det er praktisk muligt, være det samme revisionsorgan som det, der er udpeget for de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013.

(33)EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne ved anvendelse af sanktioner.

(34)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser 25 .

(35)Kommissionen bør i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget 26 vedtage arbejdsprogrammer og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. I arbejdsprogrammet bør det fastsættes, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for deres gennemførelse i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål med det europæiske solidaritetskorps, udvælgelses- og tildelingskriterierne for tildeling af tilskud samt alle øvrige elementer, der kræves. Arbejdsprogrammer og eventuelle ændringer hertil bør vedtages ved gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren.

(36)Målet for denne forordning, nemlig at oprette et europæisk solidaritetskorps, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på grund af dets omfang og virkninger, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37)Af hensyn til effektivitet og virkningsfuldhed bør det udvalg, der er nedsat i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, også bistå Kommissionen med gennemførelsen af denne forordning. For så vidt angår det europæiske solidaritetskorps bør dette udvalg mødes i en særlig sammensætning, og dets mandat bør tilpasses med henblik på at varetage denne nye rolle. Det bør være de deltagende landes opgave at udpege de relevante repræsentanter til disse møder under hensyntagen til de dimensioner af det europæiske solidaritetskorps, der omfatter frivilligt arbejde og beskæftigelse.

(38)Forordning (EU) nr. 1288/2013 bør ændres for at tage højde for de ændringer af den europæiske volontørtjeneste, der følger af de nye frivilligaktiviteter, der støttes inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps.

(39)Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme bygger ligeledes på midler, der omfordeles fra programmet Erasmus+. Disse midler bør hovedsagelig hidrøre fra bevillinger, der tager sigte på at finansiere den europæiske volontørtjenestes aktiviteter, som falder ind under anvendelsesområdet for frivilligt arbejde, der støttes i henhold til denne forordning. Derudover bør nogle bevillinger af studielånsgarantifaciliteten, som ikke ventes at blive opbrugt under Erasmus+, omfordeles med henblik på at yde passende samfinansiering til de nationale agenturers driftsudgifter og bringes mere i overensstemmelse med absorptionskapaciteten for denne foranstaltning.

(40)Finansieringsrammen for det europæiske solidaritetskorps under udgiftsområde 1a i den flerårige finansielle ramme bør desuden suppleres med finansielle bidrag fra andre programmer og udgiftsområder, hvilket kræver ændring af forordning (EU) nr. 1293/2013 27 , forordning (EU) nr. 1303/2013 28 , forordning (EU) nr. 1305/2013 29 , forordning (EU) nr. 1306/2013 30 samt Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU 31 .

(41)Denne forordning bør anvendes fra den 1. januar 2018. For at sikre omgående anvendelse af foranstaltningerne i denne forordning bør den træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne

Ved denne forordning fastlægges de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps, der skal give unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"solidaritetsaktivitet": aktivitet, der har til formål at imødekomme uopfyldte samfundsmæssige behov til gavn for et lokalsamfund og samtidig fremmer den enkeltes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling, og som kan tage form af ophold, projekter eller netværksaktiviteter inden for forskellige områder som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, ligestilling mellem kønnene, iværksætteri, navnlig socialt iværksætteri, medborgerskab og demokratisk deltagelse, miljø- og naturbeskyttelse, klimaindsatsen, katastrofeforebyggelse, beredskab og genopretning, landbrug og udvikling af landdistrikterne, levering af fødevarer og andre varer, sundhed og trivsel, kreativitet og kultur, idræt og sport, social bistand og velfærd, modtagelse og integration af tredjelandsstatsborgere, territorialt samarbejde og samhørighed

2)"deltager": ungt menneske, der har tilmeldt sig det europæiske solidaritetskorps' portal og deltager i en solidaritetsaktivitet, som tilbydes af en deltagende organisation inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps

3)"ugunstigt stillede unge": personer, som har brug for yderligere støtte på grund af handicap, uddannelsesmæssige vanskeligheder, økonomiske hindringer, kulturelle forskelle, helbredsproblemer, sociale hindringer og geografiske hindringer

4)"deltagende organisation": enhver offentlig eller privat enhed, der har fået tildelt det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke, og som tilbyder et ophold til en deltager i det europæiske solidaritetskorps eller gennemfører andre aktiviteter inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps

5)"solidaritetsophold": frivillig aktivitet, praktikophold eller job inden for et solidaritetsrelateret område, som er arrangeret af en deltagende organisation, og som bidrager til at tackle vigtige samfundsmæssige udfordringer, og som samtidig, hvad angår deltageren i det europæiske solidaritetskorps, der har påtaget sig den pågældende opgave, styrker dennes personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling samt beskæftigelsesegnethed i et andet land end bopælslandet (på tværs af landegrænserne) eller i bopælslandet (inden for landegrænserne)

6)"frivilligt arbejde": ulønnet volontørtjeneste på fuld tid 32 i en periode på op til tolv måneder, som giver unge mulighed for at bidrage til det daglige arbejde hos organisationer, der er aktive inden for solidaritetsrelaterede områder, til gavn i sidste ende for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres, herunder en solid lærings- og uddannelsesdimension med henblik på at sætte unge frivillige i stand til at erhverve færdigheder og kompetencer, som vil være til nytte for deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale og faglige udvikling, og som også vil bidrage til at forbedre deres beskæftigelsesegnethed

7)"ophold for frivilliggrupper": ophold, der giver grupper bestående af deltagere i det europæiske solidaritetskorps fra forskellige deltagerlande mulighed for sammen at arbejde frivilligt for et fælles mål, idet de udfører manuelle eller intellektuelle opgaver, i forbindelse med et vigtigt projekt i lokalsamfundets tjeneste i en periode på mellem to uger og to måneder

8)"praktikophold": periode af jobtræning fra to til tolv måneder, som aflønnes af den organisation, der er vært for deltageren i det europæiske solidaritetskorps, på basis af en skriftlig praktikaftale omfattende en lærings- og uddannelseskomponent, og som gennemgås med det formål at opnå praktisk og erhvervsmæssige erfaring med henblik på at forbedre beskæftigelsesegnetheden og lette overgangen til rigtige job

9)"job": periode af arbejde fra to til tolv måneder, som aflønnes af den deltagende organisation, der har ansat deltageren i det europæiske solidaritetskorps, og som gennemføres i et deltagerland på basis af en ansættelseskontrakt i overensstemmelse med deltagerlandets lovgivningsmæssige rammer

10)"solidaritetsprojekt": lokalt initiativ for en periode fra to til tolv måneder, som iværksættes og gennemføres af grupper på mindst fem deltagere i det europæiske solidaritetskorps med det formål at tackle vigtige udfordringer i deres lokalsamfund og sætte dem ind i et bredere europæisk perspektiv

11)kvalitetsmærke: certificering af en offentlig eller privat enhed eller en international organisation, der er villig til at tilbyde ophold inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps efter en procedure, der skal sikre, at principperne og kravene i det europæiske solidaritetskorps' charter overholdes

12)"det europæiske solidaritetskorps' charter": det dokument, som fastsætter de respektive rettigheder og forpligtelser, som alle de enheder, der er villige til at slutte sig til det europæiske solidaritetskorps, skal indvillige i at overholde

13)det europæiske solidaritetskorps' ressourcecenter : de yderligere funktioner, som varetages af et udpeget nationalt agentur med det formål at støtte udviklingen og gennemførelsen af aktiviteter inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps samt identifikationen af de kompetencer, som erhverves af deltagerne via deres ophold og projekter

14)"det europæiske solidaritetskorps' portal": webbaseret værktøj, som stiller relevante onlinetjenester til rådighed for deltagere i det europæiske solidaritetskorps og deltagende organisationer, herunder information om det europæiske solidaritetskorps, registrering af deltagere, søgen efter deltagere til ophold, annoncering af og søgen efter ophold, søgen efter potentielle projektpartnere, håndtering af kontakter og tilbud om ophold og projekter, uddannelses-, kommunikations- og netværksaktiviteter, information og meddelelse om muligheder samt andre relevante udviklingstendenser i relation til det europæiske solidaritetskorps.

Artikel 3

Generel målsætning

Målsætningen med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og organisationers deltagelse i tilgængelige solidaritetsaktiviteter af høj kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer.

Artikel 4

Specifikke mål

Det europæiske solidaritetskorps skal opfylde følgende specifikke mål:

a)at give unge - med støtte fra deltagende organisationer - let tilgængelige muligheder for at deltage i solidaritetsaktiviteter og samtidig forbedre deres færdigheder og kompetencer med henblik på personlig, uddannelsesmæssig, social, medborgerlig og faglig udvikling samt forbedre deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til arbejdsmarkedet, herunder ved at støtte mobilitet for unge frivillige, praktikanter og arbejdstagere

b)at sikre, at de solidaritetsaktiviteter, som tilbydes deltagerne i det europæiske solidaritetskorps, bidrager til at tackle konkrete, uopfyldte samfundsmæssige behov og styrke lokalsamfund, og at de er af høj kvalitet og behørigt valideret.

Artikel 5

Sammenhæng og komplementaritet i EU-indsatsen

1.Det europæiske solidaritetskorps' aktioner skal være i overensstemmelse med og supplere de relevante politikker og programmer på de områder, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, samt eksisterende netværk på EU-niveau, der er relevante for det europæiske solidaritetskorps' aktiviteter.

2.Kommissionen og deltagerlandene bør samarbejde om at opnå effektivitet og virkning ved at sikre sammenhæng mellem nationale programmer og ordninger, der vedrører solidaritet, uddannelse, erhvervsuddannelse samt unge, på den ene side og aktioner under det europæiske solidaritetskorps på den anden side. Disse aktioner skal baseres på relevant god praksis og eksisterende programmer.

3.Andre EU-programmer kan også bidrage til opfyldelsen af målene for det europæiske solidaritetskorps ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for deres område. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med deres respektive basisretsakter.

KAPITEL II

DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS' AKTIONER

Artikel 6

Det europæiske solidaritetskorps' aktioner

Det europæiske solidaritetskorps forfølger sine mål gennem følgende typer af aktioner:

a)solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter

b)kvalitets- og støtteforanstaltninger.

Artikel 7

Solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter

1.Denne aktion skal støtte:

a)solidaritetsophold i form af frivilligt arbejde, praktik eller job, herunder individuelle ophold på tværs af eller inden for landegrænserne samt ophold for frivilliggrupper

b)solidaritetsprojekter på initiativ af deltagere i det europæiske solidaritetskorps

c)netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i det europæiske solidaritetskorps.

2.Det grænseoverskridende frivillige arbejde, der er omhandlet i stk. 1, litra a), betragtes som ligestillet med det arbejde, som udføres under den europæiske volontørtjeneste, og henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-lovgivningen læses også som henvisninger til det europæiske solidaritetskorps for så vidt angår dette arbejde.

Artikel 8

Kvalitets- og støtteforanstaltninger

Denne aktion skal støtte:

a)foranstaltninger, der skal sikre kvaliteten af solidaritetsophold, herunder uddannelse, sprogstøtte, administrativ støtte til deltagere og deltagende organisationer, forsikring, støtte efter opholdet samt udvikling af et certifikat, der identificerer og dokumenterer den viden samt de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet under opholdet

b)udvikling og bevarelse af et kvalitetsmærke for enheder, der er villige til at tilbyde ophold til det europæiske solidaritetskorps med henblik på at sikre, at principperne og kravene i det europæiske solidaritetskorps' charter overholdes

c)aktiviteter iværksat under det europæiske solidaritetskorps' ressourcecenter med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps' aktioner og styrke valideringen af resultaterne heraf

d)etablering, vedligeholdelse og opdatering af det europæiske solidaritetskorps' portal og andre relevante onlinetjenester samt de nødvendige IT-systermer og webbaserede værktøjer.

KAPITEL III

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 9

Budget

1.Det samlede budget for gennemførelsen af det europæiske solidaritetskorps er 341 500 000 EUR i løbende priser for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2020.

2.Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, omfatter en finansieringsramme på 294 200 000 EUR 33 i løbende priser suppleret med bidrag fra:

a)Den Europæiske Socialfond med et bidrag på 35 000 000 EURi løbende priser 

b)EU's civilbeskyttelsesordning med et bidrag på 6 000 000 EURi løbende priser 

c)LIFE-programmet med et bidrag på 4 500 000 EURi løbende priser  

d)Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med et bidrag på 1 800 000 EUR i løbende priser.

3.Den finansielle støtte til de solidaritetsophold og projekter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra a) og b), er foreløbig 80 % for frivilligt arbejde og solidaritetsprojekter og 20 % for praktikophold og jobophold.

4.Den finansielle tildeling kan også dække udgifter til den forberedelse, overvågning, kontrol, revision og evaluering, som er nødvendig for forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps og opfyldelsen af dets mål, navnlig undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsforanstaltninger, udgifter i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og opdatering af det europæiske solidaritetskorps' portal og de nødvendige IT-systemer og alle andre udgifter til teknisk og administrativ bistand, som Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps.

5.Der kan om nødvendigt afsættes bevillinger i budgettet, der rækker ud over 2020, for at dække tilsvarende udgifter med henblik på at muliggøre gennemførelsen af aktioner, der endnu ikke er afsluttet pr. 31. december 2020.

6.Et deltagerland kan stille nationale finansielle midler, som skal forvaltes efter reglerne for det europæiske solidaritetskorps, til rådighed for støttemodtagere og anvende det europæiske solidaritetskorps' decentrale strukturer til dette formål, forudsat at det sørger for den supplerende pro rata finansiering af disse strukturer.

Artikel 10

EU-finansieringsformer

1.Midler til finansiering af det europæiske solidaritetskorps kan antage en eller flere af de former, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig tilskud, udbud og priser.

2.Kommissionen kan gennemføre det europæiske solidaritetskorps indirekte i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

KAPITEL IV

DELTAGELSE I DET EUROPÆISKE SOLIDARITETSKORPS

Artikel 11

Deltagerlande

1.Medlemsstaterne deltager i det europæiske solidaritetskorps.

2.Andre lande kan deltage i det europæiske solidaritetskorps på grundlag af bilaterale aftaler. Samarbejde kan i givet fald gennemføres ved hjælp af supplerende bevillinger, som tilvejebringes efter de procedurer, der aftales med de pågældende lande.

Artikel 12

Enkeltpersoners deltagelse

1.Unge i alderen 17-30 år, der er villige til at deltage i det europæiske solidaritetskorps, registrerer sig på det europæiske solidaritetskorps' portal. Registrerede unge skal dog være mindst 18 år og ikke ældre end 30 år på det tidspunkt, hvor de påbegynder et ophold eller et projekt.

2.Ved gennemførelsen af denne forordning sikrer Kommissionen og deltagerlandene, at der gøres en særlig indsats for at fremme social inklusion, navnlig når det gælder ugunstigt stillede unges deltagelse.

Artikel 13

Deltagende organisationer

1.Offentlige eller private enheder eller internationale organisationer deltager i det europæiske solidaritetskorps, forudsat at de har modtaget det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke.

2.En ansøgning fra en enhed, der kan komme i betragtning, om at deltage i det europæiske solidaritetskorps vurderes af det kompetente gennemførelsesorgan under det europæiske solidaritetskorps for at sikre, at dets aktiviteter opfylder kravene i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps.

3.Enheden kan som et resultat af denne vurdering tildeles det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke. Det erhvervede mærke tages regelmæssigt op til fornyet vurdering og kan tilbagekaldes.

4.En enhed, der har modtaget det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke, gives adgang til det europæiske solidaritetskorps' portal og mulighed for at tilbyde solidaritetsaktiviteter til registrerede personer.

5.Det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke fører ikke automatisk til finansiering under det europæiske solidaritetskorps.

6.Solidaritetsaktiviteter og dermed forbundne kvalitets- og støtteforanstaltninger, der tilbydes af en deltagende organisation, kan modtage støtte under det europæiske solidaritetskorps eller et andet EU-program, der selvstændigt bidrager til målene for det europæiske solidaritetskorps, eller fra andre finansieringskilder, som ikke afhænger af EU-budgettet.

Artikel 14

Adgang til støtte under det europæiske solidaritetskorps

Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer, som udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under det europæiske solidaritetskorps. For så vidt angår aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), er det en forudsætning for at modtage støtte under det europæiske solidaritetskorps, at den deltagende organisation har opnået et kvalitetsmærke. For så vidt angår solidaritetsprojekter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), kan fysiske personer ligeledes søge om støtte på vegne af uformelle grupper af deltagere i det europæiske solidaritetskorps.

KAPITEL V

RESULTATER OG FORMIDLING

Artikel 15

Overvågning og evaluering af effektivitet og resultater

1.Kommissionen overvåger i samarbejde med deltagerlandene regelmæssigt det europæiske solidaritetskorps' fremskridt med hensyn til at nå dets målsætninger.

2.Fremskridt med hensyn til de specifikke mål måles ved hjælp af eksempelvis følgende indikatorer:

a)antal deltagere i frivilligt arbejde (inden for eller på tværs af landegrænserne)

b)antal deltagere i praktikophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

c)antal deltagere i jobophold (inden for eller på tværs af landegrænserne)

d)antal deltagere i solidaritetsprojekter

e)antal organisationer, som har fået tildelt det europæiske solidaritetskorps' kvalitetsmærke.

Senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden fastlægger Kommissionen et detaljeret program for overvågning af resultaterne og virkningerne af forordningen.

3.Kommissionen offentliggør i 2020 en rapport, der gør status over de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå resultaterne, herunder målet om at tilbyde 100 000 unge muligheder under det europæiske solidaritetskorps inden 2020 (omfattende alle ophold og projekter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a) og b)).

4.Fire år efter datoen for denne forordnings anvendelse foretager Kommissionen en uafhængig evaluering af denne forordning og forelægger en rapport om de vigtigste resultater for Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Artikel 16

Kommunikation og formidling

1.Kommissionen varetager i samarbejde med deltagerlandene formidlingen af information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, hvortil der ydes støtte inden for rammerne af det europæiske solidaritetskorps.

2.De nationale agenturer, jf. artikel 20, udvikler en sammenhængende tilgang med henblik på effektivt opsøgende arbejde samt formidling og udnyttelse af resultater af aktiviteter, der er støttet under de aktioner, de forvalter, bistår generelt Kommissionen i forbindelse med formidlingen af information om det europæiske solidaritetskorps, herunder oplysninger om aktioner, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og deres resultater og informerer de relevante målgrupper om initiativer i deres land.

3.Kommunikationsaktiviteter skal også bidrage til kommunikation udadtil om Unionens politiske prioriteringer, såfremt de vedrører denne forordnings overordnede mål.

KAPITEL VI

Forvaltnings- og revisionssystem

Artikel 17

Gennemførelsesorganer

Denne forordning gennemføres på en ensartet måde af:

a)Kommissionen på EU-plan

b)de nationale agenturer på nationalt plan i deltagerlandene.

Artikel 18

National myndighed

De nationale myndigheder, som i hvert af de lande, der deltager i det europæiske solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013, fungerer også som nationale myndigheder i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps. Artikel 27, stk. 1, 3, 5, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15 og 16, i nævnte forordning finder analog anvendelse på det europæiske solidaritetskorps. I de tilfælde, hvor der for et land, som er nævnt i artikel 11, stk. 2, i denne forordning, ikke er identificeret en national myndighed, udpeges der en sådan i henhold til artikel 27, stk. 2-6 og 8-15, i forordning (EU) nr. 1288/2013.

Artikel 19

Uafhængigt revisionsorgan

1.Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan. Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionserklæring om den årlige forvaltningserklæring som nævnt i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.Det uafhængige revisionsorgan:

a)skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor

b)skal sikre, at der i revisionerne tages hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder

c)må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur, jf. artikel 20, er en del af, og skal være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.

3.Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionserklæring, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.

Artikel 20

Nationalt agentur

1.De nationale agenturer, som i hvert af de lande, der deltager i det europæiske solidaritetskorps, er udpeget til at forvalte de aktioner, der er omhandlet i kapitel III i forordning (EU) nr. 1288/2013, i deres respektive lande, fungerer også som nationale agenturer i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps.

Artikel 28, stk. 1, 2, 5, 6, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1288/2013 finder analog anvendelse på det europæiske solidaritetskorps.

2.Med forbehold af artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1288/2013 er det nationale agentur ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de af det europæiske solidaritetskorps' aktioner, der er opført i de gennemførelsesretsakter, der henvises til i artikel 24, i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 44 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 34 .

3.I de tilfælde, hvor der for et land, som er nævnt i artikel 11, stk. 2, i denne forordning, ikke er udpeget et nationalt agentur, fastsættes der et sådant i henhold til artikel 28, stk. 2, 5, 6, 7 og 8, i forordning (EU) nr. 1288/2013.

Artikel 21

Europa-Kommissionen

1.De regler, der gælder for forholdet mellem Kommissionen og et nationalt agentur, fastsættes i et skriftligt dokument, der skal:

a)angive interne kontrolstandarder og regler for nationale agenturers forvaltning af EU-midler til tilskud

b)indeholde det nationale agenturs arbejdsprogram, herunder det nationale agenturs EU-støttede forvaltningsopgaver

c)specificere rapporteringskravene til det nationale agentur.

2.Kommissionen stiller hvert år følgende midler til rådighed for det nationale agentur:

a)midler til tilskud i det pågældende deltagerland til de aktioner under det europæiske solidaritetskorps, som det nationale agentur har til opgave at forvalte

b)et finansielt bidrag til støtte for det nationale agenturs forvaltningsopgaver som defineret efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i artikel 29, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 1288/2013.

3.Kommissionen fastsætter kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først midler under det europæiske solidaritetskorps til rådighed for det nationale agentur, efter at den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.

4.På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer som omhandlet i artikel 27, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1288/2013 vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, det nationale agenturs forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til oplysninger fremsendt af det nationale agentur om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende det europæiske solidaritetskorps.

5.Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom tilstiller Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger til det nationale agentur og den nationale myndighed.

6.I tilfælde af at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med artikel 60, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

7.Kommissionen afholder regelmæssigt møder med nettet af nationale agenturer med det formål at sikre en sammenhængende gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps på tværs af alle deltagerlande.

KAPITEL VII

KONTROLSYSTEM

Artikel 22

Principper for kontrolsystemet

1.Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de af de nationale agenturer forvaltede aktioner under det europæiske solidaritetskorps. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.

3.De nationale agenturer er ansvarlige for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de aktioner under det europæiske solidaritetskorps, der er blevet overdraget til dem Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og i overensstemmelse med de gældende EU-regler.

4.Med hensyn til midler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på undersøgelser udført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

Artikel 23

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at foretage revisioner af alle tilskudsmodtagere, kontrahenter, underkontrahenter og andre tredjeparter, som har modtaget EU-midler. De kan også foretage revisioner og kontroller af de nationale agenturer.

2.OLAF kan efter proceduren i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 35 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

3.Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer og aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet, jf. dog stk. 1 og 2.

KAPITEL VIII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Artikel 24

Gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps

1.Med henblik på denne forordnings gennemførelse vedtager Kommissionen arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Hvert arbejdsprogram sikrer, at de generelle og specifikke mål i artikel 3 og 4 gennemføres på en ensartet måde, og skitserer de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. Arbejdsprogrammerne skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de beløb, der er tildelt hver enkelt aktion, og fordelingen af midler mellem deltagerlandene til aktioner, der skal forvaltes gennem de nationale agenturer, og en vejledende tidsplan for gennemførelsen.

2.Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 25, stk. 2.

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

KAPITEL IX

ÆNDRINGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 26

Ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013

I forordning (EU) nr. 1288/2013 foretages følgende ændringer:

1.Artikel 13 i forordning (EU) nr. 1288/2013 affattes således:

"1. Under den enkeltes læringsmobilitet støttes følgende:

a) mobilitet for unge inden for ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter mellem programlandene: en sådan mobilitet kan tage form af udvekslingsophold for unge og frivilligt arbejde samt innovative aktiviteter, der bygger på eksisterende bestemmelser om mobilitet

b) mobilitet for personer, der er aktive inden for ungdomsarbejde eller ungdomsorganisationer, og ungdomsledere; en sådan mobilitet kan tage form af uddannelses- og netværksaktiviteter.

2. Denne aktion støtter også unges mobilitet, herunder frivilligt arbejde, og mobilitet blandt personer, der er aktive i ungdomsarbejde eller ungdomsorganisationer, og ungdomsledere til og fra partnerlande, navnlig naboskabslande.

3. De frivillige aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2, betragtes som ligestillet med de aktiviteter, der gennemføres under den europæiske volontørtjeneste, og henvisninger til den europæiske volontørtjeneste i EU-lovgivningen læses også som henvisninger til disse frivillige aktiviteter."

2.Artikel 18, stk. 1, 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1288/2013 affattes således:

"1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fra den 1. januar 2014 er fastsat til 14 576 824 000 EUR i løbende priser.

2. Det i stk. 1 nævnte beløb tildeles til programmets aktioner, som følger, med en fleksibilitetsmargen, der ikke overstiger 5 % af hvert af de tildelte beløb:

a) mindst 80,7 % til uddannelse, hvoraf følgende minimumstildelinger afsættes:

i) 44,3 % til videregående uddannelse, hvilket repræsenterer 35,7 % af det samlede budget

ii) 21,4 % til erhvervsuddannelse, hvilket repræsenterer 17,3 % af det samlede budget

iii) 14,6 % til skoleuddannelse, hvilket repræsenterer 11,8 % af det samlede budget

iv) 4,9 % til voksenuddannelse, hvilket repræsenterer 3,9 % af det samlede budget

b) 8,8 % til unge

c) op til 1,5 % til studielånsgarantifaciliteten

d) 1,9 % til Jean Monnet

e) 1,8 % til idræt, hvoraf ikke mere end 10 % til den aktivitet, der er nævnt i artikel 17, stk. 1, litra b)

f) 3,5 % til driftstilskud til nationale agenturer

g) 1,8 % til dækning af administrationsudgifter.

3. Af de tildelinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal mindst 63 % tildeles til den enkeltes læringsmobilitet, mindst 27 % til samarbejde for innovation og udveksling af god praksis og mindst 4,2 % til støtte til politisk reform."

Artikel 27

Ændring af forordning (EU) nr. 1293/2013

I artikel 4 i forordning (EU) nr. 1293/2013 tilføjes følgende stykke:

"3. Et maksimalt beløb på 3 000 000 EUR i løbende priser fra delprogrammet for miljø svarende til det prioriterede område miljøforvaltning og -information og et maksimalt beløb på 1 500 000 EUR i løbende priser fra delprogrammet for klimaindsatsen svarende til det prioriterede område klimaforvaltning og -information afsættes til finansiering af projekter som omhandlet i artikel 17, stk. 4, der gennemføres af det europæiske solidaritetskorps, jf. forordning (EU) 2017/XXX, og som bidrager til et eller flere af de prioriterede områder, der er omhandlet i artikel 9 og 13. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i forordning (EU) nr. 1293/2013. "

Artikel 28

Ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013

I forordning (EU) nr. 1303/2013 foretages følgende ændringer:

1.I artikel 58, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a) Første afsnit affattes således:

"På initiativ af Kommissionen kan ESI-fondene finansiere forberedende arbejde, overvågning, administrativ og teknisk bistand, evaluering, revision og kontrol i det omfang, det er nødvendigt til gennemførelse af denne forordning, og yde støtte i henhold til forordning 2017/XXX som omhandlet i tredje afsnit, for så vidt som målet med disse aktioner er økonomisk, social og territorial samhørighed".

b) I tredje afsnit tilføjes som litra m) følgende:

"m) aktioner, der finansieres i henhold til forordning (EU) 2017/XXX om det europæiske solidaritetskorps for at fremme unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling samt deres beskæftigelsesegnethed og lette overgangen til arbejdsmarkedet."

2.I artikel 91, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Et beløb på 35 000 000 EUR i løbende priser af det beløb, der er afsat til teknisk bistand på Kommissionens initiativ, afsættes til det europæiske solidaritetskorps for at støtte dets aktioner, jf. artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/XXX. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i fondsspecifikke forordninger."

Artikel 29

Ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013

I artikel 51, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 tilføjes følgende afsnit under første afsnit:

"ELFUL kan også finansiere aktioner, som gennemføres af det europæiske solidaritetskorps, og som bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne, med et beløb på 1 800 000 EUR i løbende priser, jf. forordning (EU) 2017/XXX. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i forordning (EU) nr. 1305/2013."

Artikel 30

Ændring af forordning (EU) nr. 1306/2013

I artikel 6 i forordning (EU) nr. 1306/2013 tilføjes følgende litra som litra j):

"j) aktioner, som gennemføres af det europæiske solidaritetskorps i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2017/XXX, og som bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne på området landbrug og udvikling af landdistrikter, navnlig de aktioner, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i fondsspecifikke forordninger."

Artikel 31

Ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU

I artikel 19, stk. 1, i afgørelse nr. 1313/2013/EU indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

"Et beløb på 6 000 000 EUR i løbende priser fra finansieringsrammen for udgiftsområde 3 (Sikkerhed og unionsborgerskab) afsættes til finansiering af aktioner, der gennemføres af det europæiske solidaritetskorps, jf. forordning (EU) 2017/XXX, og som bidrager til en eller flere af EU-prioriteterne på civilbeskyttelsesområdet. Denne tildeling gennemføres udelukkende i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/XXX, uden hensyntagen til de specifikke krav i afgørelse nr. 1313/2013/EU."

Artikel 32

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

*1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) 

1.3.Forslagets/initiativets art

⌧ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 36  

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

⌧ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–⌧    Forslag/initiativ gældende fra 01-01-2018 til 31-12-2020

–⌧    Finansielle virkninger fra 2018 til 2023 (efter 2020 kun som betalingsbevilling).

1.6.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 37  

⌧ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–⌧ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–⌧    i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

1.7. Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–⌧ offentligretlige organer

–⌧ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR - kolonne "Omkostninger" (tre decimaler)

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–⌧    Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–⊠    Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 45 .

–◻    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

–◻    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–◻ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–⊠Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag 46 :

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Anslåede virkninger for indtægterne

–⌧    Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻    for egne indtægter

–◻    for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/03/25-rome-declaration/

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016).

(3) Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Life-programmet, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, sundhedsprogrammet, programmet Europa for Borgerne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (gennem Interreg) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

(4) http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2016/12/20161215-euco-conclusions-final_pdf/

(5) Et EU, der skaber hurtigere og bedre resultater: Tre institutioner undertegner en fælles erklæring om EU's lovgivningsmæssige prioriteter for 2017 (IP/16/4360).

(6) Deltagere i det europæiske solidaritetskorps opfylder opholdsbetingelserne i værtslandet i overensstemmelse med EU-retten.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11.december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(8) Det europæiske solidaritetskorps er en prioritet for Kommissionen i dens rapport om unionsborgerskab 2017 (COM(2017) 30 final/2 af 31.1.2017).

(9) Programmet Erasmus+, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske Socialfond, EU's civilbeskyttelsesmekanisme, Life-programmet og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

(10) Eksempler herpå kunne være, men er ikke begrænset til, Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, programmet Europa for Borgerne, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og sundhedsprogrammet.

(11) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012P/TXT&from=DA (2012/C 326/02) (EUT C 326 af 26.10.2012, s. 391).

(12) Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (OJ L 11 af 16.1.2003, s. 1).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(14) EUT C […] af […], s. […].

(15) EUT C […] af […], s. […].

(16) Europa-Parlamentets holdning af... (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af... (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(17) Unionens tilstand 2016: Hen imod et bedre Europa – et Europa, der beskytter, styrker og forsvarer sine borgere, værdier og interesser (IP/16/3042, http://europa.eu/rapid/press-release_IP-16-4360_da.htm).

(18) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Et europæisk solidaritetskorps (COM(2016) 942 final af 7.12.2016).

(19) Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti (2013/C 120/01).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(21) Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold (EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1).

(22) Rådets henstilling 2012/C 398/01 af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).

(23) Interinstitutionel aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1).

(24) Enkeltpersoner fra et oversøisk land eller territorium (OLT) og de offentlige og/eller private kompetente organer og institutioner i et OLT kan deltage i programmerne i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab (EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1).

(25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185).

(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(31) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(32) Som hovedregel udføres en aktivitet kontinuerligt - syv timer pr. dag fem dage pr. uge.

(33) Denne finansieringsramme udgør det primære referencebeløb, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (2013/C 373/01) mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning.

(34) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(35) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(36) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a), hhv. b).

(37) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx  

(38) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(39) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(40) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(41) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(42) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(43) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(44) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(45) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(46) Som anført i afsnit 3.1 er deltagelsen i det europæiske solidaritetskorps indledningsvis forbeholdt Den Europæiske Unions medlemsstater. På et senere tidspunkt kan deltagelsen udvides til også at omfatte andre lande på grundlag af bilaterale aftaler som omhandlet i artikel 11 i dette lovgivningsforslag.

(47) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.