Bruxelles, den 26.1.2017

COM(2017) 45 final

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal


BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EU, EURATOM) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 1 , særlig artikel 10, giver mulighed for at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond inden for et årligt loft på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), ud over lofterne for de relevante udgiftsområder i den flerårige finansielle ramme.

Betingelserne for at modtage støtte fra fonden er beskrevet i Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 661/2014 af 15. maj 2014 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

På grundlag af ansøgningerne fra Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal beløber støtten fra fonden baseret på de anslåede samlede skader sig til følgende:

Katastrofe

Samlede direkte skader

(mio. EUR)

Anvendt tærskel for regionale katastrofer

(mio. EUR)

Anvendt tærskel for større katastrofer

(mio. EUR)

2,5 % af de samlede direkte skader op til tærsklen for større katastrofer



(EUR)

6 % af de samlede direkte skader over tærsklen for større katastrofer



(EUR)

Samlet foreslået støttebeløb

(EUR)

Det Forenede Kongerige – oversvømmelser i 2016 (regional katastrofe)

2 412,042

626,764

ikke relevant

60 301 050

-

60 301 050

Cypern – tørke og brande i 2016 (større katastrofe)

180,803

ikke relevant

101,412

2 535 300

4 763 460

7 298 760

Portugal – brande på Madeira i 2016 (regional katastrofe)

157,000

40,850

ikke relevant

3 925 000

-

3 925 000

I ALT

71 524 810

Efter en gennemgang af ovennævnte ansøgninger 2 og under hensyntagen til det maksimale bidrag fra fonden samt mulighederne for omfordeling af bevillinger foreslår Kommissionen at stille i alt 71 524 810 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til rådighed.

Kommissionen vil fremlægge et forslag til ændringsbudget (FÆB) med henblik på at opføre de pågældende forpligtelses- og betalingsbevillinger på 2017-budgettet.

I tilfælde af uenighed skal der indledes en trepartsprocedure i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 3 .

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond til at yde bistand til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond 4 , særlig artikel 4, stk. 3,

under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 5 , særlig punkt 11,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og fleksibelt i nødsituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af naturkatastrofer.

(2)Fonden må ikke overstige et årligt beløb på 500 000 000 EUR (i 2011-priser), jf. artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 6 .

(3)Den 26. februar 2016 indgav Det Forenede Kongerige en ansøgning om støtte fra fonden, efter at 11 regioner 7 blev ramt af oversvømmelser i perioden fra december 2015 til januar 2016. Det Forenede Kongeriges myndigheder understregede i deres ansøgning, at skadeopgørelsen var ufuldstændig, og at de relevante tal kun var foreløbige. Den endelige komplette ansøgning blev indgivet den 22. september 2016.

(4)Den 5. september 2016 indgav Cypern en ansøgning om støtte fra fonden som følge af konsekvenserne af en alvorlig tørke, der havde udviklet sig siden oktober 2015, og naturbrande den 18. og 19. juni 2016.

(5)Den 21. september 2016 indgav Portugal en ansøgning om støtte fra fonden, efter at øen Madeira blev ramt af naturbrande mellem den 8. og den 13. august 2016.

(6)Ansøgningerne fra Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal opfylder betingelserne for et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.

(7)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Det Forenede Kongerige, Cypern og Portugal.

(8)Med henblik på at minimere den tid, det tager at mobilisere fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond:

a) til Det Forenede Kongerige et beløb på 60 301 050 EUR

b) til Cypern et beløb på 7 298 760 EUR

c) til Portugal et beløb på 3 925 000 EUR

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra … [dagen for vedtagelsen]**.

8Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(2) Meddelelser til Kommissionen C(2017) 124 af 13.1.2017 for Det Forenede Kongerige og C(2017) 358 af 24.1.2017 for Cypern og Portugal.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(6) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).
(7) UKC2-Northumberland, UKD1-Cumbria, UKD3-Great Manchester, UKD4-Lancashire, UKE2-North Yorkshire, UKE4-West Yorkshire, UKL1-West Wales and the Valleys, UKM2-Eastern Scotland, UKM3-South Western Scotland, UKM5-North Eastern Scotland og UKN0-Northern Ireland.
(8)  Datoen indsættes af Europa-Parlamentet inden offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.