8.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 164/45

1.

Det Europæiske Regionsudvalg (RU) glæder sig over Kommissionens initiativ om en EU-handlingsplan for intelligente landsbyer som en anerkendelse af behovet for målrettede aktioner for at understøtte en revitalisering af landdistrikter som bæredygtige steder, hvor man kan bo og arbejde. Udvalget bemærker, at en styrkelse af fremgangen i landdistrikterne og sikring af disses levedygtighed er blandt de mest presserende opgaver, eftersom en mere balanceret territorial udvikling kan danne grundlag for opnåelse af en styrket samfundsøkonomisk og miljømæssig bæredygtighed;

2.

bemærker, at Kommissionens dokument og involveringen af kommissærerne med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter, regionalpolitik og mobilitet og transport skaber et solidt grundlag, der sikrer, at der anlægges en koordineret og tværsektoriel tilgang til udviklingen af initiativet;

3.

beklager imidlertid det lave ambitionsniveau i dokumentet, som repræsenterer en sammenfatning af allerede eksisterende initiativer. Udvalget opfordrer til større ambitioner og udvikling af en målrettet og fremadskuende politik for intelligente landsbyer med fokus på perioden efter 2020, som tager udgangspunkt i behovet for at konsolidere den brede vifte af stedbaserede »intelligente« EU-instrumenter;

4.

fremhæver, at det forberedende arbejde skal påbegyndes nu, hvis et bæredygtigt og effektivt program for intelligente landsbyer skal være på plads for den næste finansieringsperiode, herunder overvejelser vedrørende en bedre koordinering og større synergier mellem den relevante EU-politik og finansieringskilderne, gennem udvikling af et integreret politik- og støtteinstrument for intelligente landsbyer;

5.

henleder opmærksomheden på betydningen af tæt samarbejde på alle myndighedsniveauer under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet med det formål at udforme bundstyrede og stedbaserede løsninger. Udvalget fremhæver den centrale rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller for gennemførelsen af politikrammen;

6.

foreslår, at begrebet intelligente landsbyer udvides til intelligente landdistrikter, og at initiativet integreres i den europæiske dagsorden for landdistrikter for også at fremme og udvikle synergier mellem små nabokommuner i intelligente landdistrikter;

7.

fremhæver i denne sammenhæng betydningen af Cork 2.0-erklæringen, der skaber en ramme for styrkelse af politikken for landdistrikter og landbrug, og støtter i høj grad de ti identificerede politiske retningslinjer, herunder en anerkendelse af behovet for særlig fokus på at bygge bro over den digitale kløft (1);

8.

fremhæver, at revitaliseringen af landdistrikter skal bruges til at tackle den langsigtede udfordring med affolkning via handlinger, der fremmer og støtter bæredygtighed, generationsfornyelse og landdistrikternes evne til at tiltrække tilflyttere;

9.

opfordrer Kommissionen til at overveje enkle tiltag, som er let replikerbare og overkommelige også for meget små kommuner, der ofte ikke har den nødvendige struktur til nemt at kunne iværksætte intelligente tiltag;

10.

foreslår, at der især fokuseres på udfordringerne for perifere landdistrikter, hvor ikke blot bredbåndsinfrastrukturen, men også transport- og energikonnektiviteten er forbundet med alvorlige udfordringer. Dette afstedkommer manglende adgang til de vigtigste offentlige tjenester. Udvalget mener, at idéen om »Rural Proofing« (2) bør integreres som et element i initiativet vedrørende intelligente landdistrikter med henblik på at anvende denne tilgang ved udviklingen af bredere politiske initiativer med konsekvenser for landdistrikter;

11.

understreger, at perifert beliggende grænseregioner møder stigende udfordringer, og at der er et behov for at styrke mulighederne for grænseoverskridende samarbejde og programmer til at håndtere disse udfordringer.

12.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at udbud af digitale tjenester og evnen til at fungere hensigtsmæssigt i en globaliseret økonomi kræver hurtige og pålidelige bredbåndsforbindelser. IKT-infrastruktur har derfor vist sig som en afgørende faktor i udviklingen af regionernes potentiale;

13.

gentager derfor det synspunkt, at der bør ydes en indsats for at sikre, at der er samme kapacitet i højhastighedstelekommunikationsnettene i hele EU, da det er en ufravigelig forudsætning for konkurrenceevne og økonomisk vækst i landdistrikterne og i overensstemmelse med målene i den digitale dagsorden for Europa i 2020 (3);

14.

beklager, at fremskridtene fortsat er utilfredsstillende og ujævne med vedvarende uligheder, især mellem byområder og landdistrikter. At der er tale om en meget stor udfordring tydeliggøres af, at 9,1 mio. husstande i EU i 2012 endnu ikke havde adgang til bredbåndsnet, af disse befandt 90 % sig i landdistrikter (4);

15.

bemærker, at målet på EU-niveau er, at der i 2020 skal være en forbindelse, der er hurtigere end 30 Mbit/s, overalt i Europa, også i mere landlige og isolerede områder. Dette er imidlertid blot et EU-gennemsnit, som dækker over store variationer mellem lande og lokalområder, navnlig i landdistrikter og de fjernest beliggende områder, hvor det ikke er ualmindeligt, selv i velstående medlemsstater, at have hastigheder på 10 Mbit/s. Dette er den sædvanlige standard for, at en typisk husholdning kan benytte de mest udbredte onlinetjenester. Fraværet af tilstrækkelig bredbåndskapacitet er i dag en alvorlig udfordring for den territoriale samhørighed. Udvalget opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen for at udvikle højhastighedsinternet i landdistrikter ved hjælp af de tilgængelige finansieringsmodeller, som ikke begrænser bestemte medlemsstaters adgang til finansiering af investeringer i bredbåndsnetværk, og skabe bedre finansieringsmuligheder for investeringer i bredbåndsnetværk for projekter af mindre målestok. Udvalget anmoder endvidere om, at der afsættes specifikke midler til udvikling af bredbåndsnet i landdistrikter, og at disse ikke kan anvendes til andre formål;

16.

anbefaler på det kraftigste, at man i bestræbelserne for at gennemføre initiativet om intelligente landsbyer på EU-niveau — og om nødvendigt på nationalt niveau — betragter internetadgang som en tjeneste i offentlighedens interesse. Der skal sættes minimumsstandarder for bredbånd, som ud over at sikre pålidelig internetadgang også kan foregribe fremtidige ændringer i tjenesteudbuddet (herunder afløsning af kobbertelefonlinjer og indførelse af efterfølgeren til 4G), samt at der er adgang til nødtjenester, navnlig for de fjernest beliggende lokalsamfund, hvilket allerede er tilfældet i Schweiz og Finland, hvor der er garanteret adgang overalt. Som et minimum bør dette være en ex ante-betingelse for enhver finansiering til intelligente landsbyer;

17.

fremhæver betydningen af, at den teknologi, der udvikles i forbindelse med initiativerne vedrørende intelligente landsbyer, baseres på åbne standarder, da det vil fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og virksomheder, genanvendelsen af de tilvejebragte løsninger, og interoperabiliteten af disse;

18.

bakker op om, at forskellige aldersgrupper tilbydes kurser i brugen af digital teknologi, og at undervisningen tilpasses målgruppen med tanke på digitaliseringen af bestemte offentlige tjenester på lokalt niveau og andre niveauer (bestilling af dokumenter, skatteangivelser, elektroniske regninger, sporbarhed, den fælles landbrugspolitik etc.). Desuden fremhæver udvalget retten til digitale færdigheder, som garanterer enhver borger adgang til de nævnte kurser med henblik på udøvelse af grundlæggende opgaver i det nye digitale miljø, og anmoder om, at de nævnte kurser tilgodeses med finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

19.

mener, at udvidelsen af bredbåndet i landdistrikterne og udfordringen med at komme ud i alle afkroge hænger direkte sammen med markedsdominans og etablerede udbydere. Dette problem vil ikke kunne løses, før den lovgivningsmæssige ramme tilskynder alternative operatørers indtræden på markedet med henblik på udrulning af næstegenerationsnet og fremmer udviklingen af innovation styret af lokalsamfundene;

20.

mener, at kurser i digital læring for landmænd og landbrugssektoren generelt bør prioriteres med henblik på at fremme udbredelsen og udviklingen af elektroniske landbrugsværktøjer og metoder;

21.

anbefaler, at man øger ressourcerne til undervisning i og oplysning om de muligheder, som den nuværende digitale økonomi giver virksomhederne i landdistrikterne, såsom adgang til nye markeder, udvikling af nye produkter og fastholdelse af kunder;

22.

anerkender de forskellige »digitale hub«-initiativer, der i øjeblikket er iværksat i forskellige medlemsstater, hvor der er adgang til bredbånd med høj hastighed i specifikke centre i de landdistrikter, hvor højhastighedsbredbånd ikke er almindeligt udbredt (5);

23.

anerkender, at disse hubs ikke blot medvirker til at mindske den digitale kløft, men også bidrager til den fysiske planlægning, revitalisering af landsbyernes centrum, jobskabelsen og uddannelsesmulighederne for landbefolkningen;

24.

anerkender, at disse hubs kan fungere som potentielle ankre for andre e-tjenester, såsom e-sundhed (f.eks. online lægebesøg), e-advokathjælp (dvs. juridisk rådgivning), e-forvaltning (f.eks. online stemmeafgivning, selvangivelser, ydelser), e-handel (f.eks. e-banking, e-salg etc.).

25.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at et initiativ for intelligente landdistrikter i lighed med modellen for intelligente byer bør have en bred tilgang til udvikling og innovation og omfatte følgende seks dimensioner:

26.

bifalder den nye Wifi4EU-ordning med henblik på at forbedre internetforbindelsen i lokalsamfundene, men bemærker, at projekterne vil blive udvalgt efter først-til-mølle-princippet med en geografisk afbalancering. Ved udvælgelsen af projekter bør man være opmærksom på de supplerende barrierer, som mindre myndigheder i landdistrikterne med færre ressourcer end byerne møder;

27.

fremhæver, at »intelligente byer« og »intelligente landsbyer/intelligente landdistrikter« ikke bør stilles op imod hinanden, men at de snarere skal ses som gensidigt komplementære, hvor den enes succes støtter og forstærker den andens. Med hensyn til strategi slutter et område ikke ved de administrative grænser, idet det interagerer med nabokommunerne, hvad enten det er landdistrikter eller byer, og planlægger sin udvikling i harmoni med miljøet. Man bør overveje at etablere positive forbindelser mellem landdistrikt- og bybefolkningen, så landdistrikterne ikke kun gøres til serviceleverandører for byområder. Udvalget understreger i den forbindelse, at hele systemet kun kan blive levedygtigt, hvis alle dets elementer er levedygtige, fra store byer til landsbyer;

28.

erkender dog, at det er vigtigt at anerkende den enkelte models forskellige karakteristika. Man bør især bemærke, at modellen for intelligente byer kan trække på mange aktører for at fremme og gennemføre initiativer, mens dette ikke er tilfældet i landdistrikter, hvor ressourcerne, både hvad angår mennesker og administrativ kapacitet, generelt er mere begrænsede. Disse forskelle bør afspejles i udformningen af en fremtidig politikramme og finansieringsmulighederne;

29.

bemærker, at Kommissionens Generaldirektorat for Energi har lanceret et europæisk innovationspartnerskab for intelligente byer og lokalsamfund, som er designet til at fremme og styrke erfaringerne med intelligente områder i EU. Udvalget beklager, at landdistrikter stadig ikke er blevet inkluderet som en prioritet i dette arbejde.

30.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at bæredygtige transportforbindelser og -netværk bør tillægges lige så stor vægt ved udviklingen af initiativet for intelligente landsbyer/landdistrikter som forbedrede digitale forbindelser på grund af landdistrikternes særlige udfordringer i form af spredt befolkning og højere omkostninger. Udvalget bemærker, at Kommissionens eget dokument om intelligente landsbyer henviser til Connecting Europe-faciliteten (CEF) som et område med EU-støtte til intelligente landsbyer, og beder om flere detaljer om, hvordan disse midler kan bruges til at fremme forbindelserne i landdistrikter, især i de mest perifere landdistrikter;

31.

minder om de muligheder af økonomisk, social og miljømæssig karakter, der er forbundet med at gøre energiproduktionen lokal (både elektricitet og varme) og de synergier, der kunne skabes med landdistrikt- og regionaludviklingen og den fælles landbrugspolitik (under anden søjle). Som eksempler kan nævnes den rolle som vind, sol, biomasse og biogas kan spille i produktionen af elektricitet samt biomassens (f.eks. træ) og/eller biogassens rolle i den lokale opvarmning. Udvalget understreger, at det er vigtigt, at lokale og regionale myndigheder får beføjelser til at iværksætte og forvalte målrettede miljøforanstaltninger og mulighed for at indgå regionale og lokale kontrakter med leverandører af lokalt genereret brændstof/elektricitet i landdistrikter (6).

32.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender den succes, som skabes af bundstyrede tilgange til lokal udvikling som f.eks. Leader samt for nylig initiativet vedrørende lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD);

33.

mener dog, at der undertiden satses for ensidigt på den slags tilgange, og at andre aktører (f.eks. innovationsformidlere) også kan fungere som katalysatorer for landdistrikternes potentiale. Innovationsformidleren identificerer stærke sider og muligheder i landsbyen/landdistriktet og bringer de relevante institutioner (uddannelse, lokale myndigheder, finansieringskilder osv.) sammen med henblik på at koordinere eksisterende og kommende aktiviteter og potentielle finansieringskilder. De engagerer og informerer lokalsamfundet og får dette med på at formulere visionen, påtage sig medejerskab og tage del i fordelene;

34.

mener, at sådanne formidlere kan stimulere små virksomheders produktudvikling og tackle markedsbarrierer samt opmuntre til lokalt forbrug og korte distributionskæder for landbrugsfødevarer og lokale vedvarende energiprodukter;

35.

mener, at de lokale og regionale myndigheder er ideelt placeret til at udføre denne funktion, og at de i nogle tilfælde allerede gør det via udviklingsråd, erhvervskontorer, åbne udbud etc.;

36.

finder det afgørende, at der for mindre projekter er adgang til finansiering via det lokale myndighedsniveau. Dette bør også omfatte støtte til innovative projekter og initiativer, som kan skræddersys til landbosamfundenes særlige behov i hele EU, herunder i perifere regioner;

37.

opfordrer til, at ansøgningsprocedurerne for adgang til finansieringskilder forenkles, da alt for mange interessetilkendegivelser under det nuværende program for udvikling af landdistrikterne aldrig bliver til egentlige ansøgninger på grund af problemer med at opfylde ansøgningskravene. Udvalget fremhæver, at der med henblik på at bevare momentum og tilliden ikke bør være en tidskløft mellem afslutningen af det nuværende program for udvikling af landdistrikterne og programmet for udvikling af landdistrikterne efter 2020;

38.

mener, at de støtteansøgninger, der imødekommes, skal fremme skabelsen af og deltagelsen i netværk, klynger og samarbejde, som normalt er påkrævet i intelligente landdistrikter for at nå en vis størrelse og relevante erfaringer;

39.

mener, at intelligente områder bør bygge på deres sociokulturelle arv for at udvikle og vise et stærkt tilhørsforhold til lokalområdet med alle de infrastrukturer, særligt almene tjenester, som er nødvendige for at drive forretning og tiltrække virksomheder fra byerne;

40.

erkender, at det er en yderligere udfordring for de lokale og regionale myndigheder at holde sig informeret om mulighederne for støtte og få adgang til dem. Dette kræver, at de relevante GD'er i Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for relevante EU-finansieringsstrømme på nationalt og regionalt niveau spiller en aktiv rolle. Udvalget kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at dele information, støtte netværk og levere eksempler på bedste praksis, herunder via arbejdet i RU's og Kommissionens bredbåndsplatform;

41.

mener, at kommunikationen om de muligheder, der findes på EU-plan, ville blive mere effektiv, hvis Kommissionen indførte en årlig pris til den mest succesrige intelligente landsby/det mest succesrige intelligente område i EU. Eksisterende netværk som Enterprise Europe Network (EEN) og deres lokale partnere i medlemsstaterne kunne også benyttes til at levere opdaterede oplysninger om et udvalg af emner, som er relevante for iværksættere i landsbyer og landdistrikter;

42.

understreger den faciliterende rolle, som lokale og regionale myndigheder kan have ved at integrere en »intelligent tilgang« i deres strategier for fysisk og regional planlægning. I disse strategier indgår vurdering af de regionale ressourcer og muligheder, identificering af steder til samhusning af tjenesteydelser og faciliterende økonomiske politikker.