13.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/32

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at Kommissionen med offentliggørelsen af Oplæg om styring af globaliseringen anerkender globaliseringens centrale betydning for Overvejelserne om Den Europæiske Unions fremtid (1). EU's evne til at forme globaliseringen og håndtere dens virkninger er således et kernepunkt i den offentlige debat om EU's fremtid og berettigelse i forhold til borgernes forventninger til EU;

2.

anerkender Kommissionens hidtidige brede og velunderbyggede tilgang til emnet, navnlig ved den 14. september 2017 at fremlægge hurtige opfølgende foranstaltninger til oplægget i form af en handelspakke, hvori der fremlægges en europæisk ramme for screening af direkte udenlandske investeringer samt en permanent multilateral investeringsdomstol. Udvalget vil udarbejde en særskilt udtalelse om denne handelspakke. Udvalget insisterer ikke desto mindre på behovet for, at Kommissionen bevarer en holistisk tilgang til globaliseringen ved navnlig at inddrage socialpolitikker og politikkerne for menneskelige ressourcer og innovation, migration, samt demografiske ændringer og konsekvenserne heraf for den fysiske planlægning;

3.

glæder sig over den afbalancerede fremstilling af muligheder og udfordringer i forbindelse med globaliseringen i oplægget om styring af globaliseringen. Globaliseringen har ført til økonomisk vækst i mange af verdens regioner og derved forbedret mange europæiske borgeres levestandard. Men ikke alle regioner og befolkningsgrupper har haft lige stor gavn af globaliseringen. Mange mennesker reagerer desuden med usikkerhed på de gennemgribende forandringer. EU bør fortsat spille en aktiv rolle i at forme globaliseringen og udnytte de muligheder, den indeholder. Målsætningen bør være at nå frem til en mere retfærdig fordeling af mulighederne forbundet med globaliseringen i EU og på verdensplan;

4.

understreger den afgørende betydning af strategiske overvejelser om finanser, den sociale søjle og samhørighedspolitikkerne for opbygningen af større kapacitet til at reagere konstruktivt på udfordringerne forbundet med globaliseringen og understreger den presserende karakter af mere og bedre koordinering;

5.

støtter Kommissionens ønske om at samarbejde med internationale partnere for at styrke den globale styring og derigennem fordele mulighederne forbundet med globaliseringen mere retfærdigt. Accepten af internationale politikker skal forbedres ved at afholde flere demokratiske debatter, hvilket tager tid og skal tilrettelægges. EU kan her trække på sine erfaringer fra den europæiske integrationsproces og således arbejde for en fredelig international orden, der hviler på stærke regler og er præget af multilateralisme;

6.

bifalder, at Kommissionen anerkender, at globaliseringen berører politikområder med en stærk regional dimension, at konsekvenserne af globaliseringen mærkes forskelligt fra region til region (2), og at der er et fælles ansvar på alle myndighedsniveauer for at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig, bæredygtig og modstandsdygtig over for globaliseringen og sikre, at fordelene ved globaliseringen som fremhævet i den årlige vækstundersøgelse 2017 »fordeles retfærdigt mellem forskellige samfundsgrupper, ikke mindst de unge«, og at »[b]ekymringer om ulighed, retfærdighed og inklusion viser, at der er behov for at øge bevidstheden på alle niveauer om den indvirkning, som politikker og reformer har på indkomstfordelingen« (3);

7.

understreger imidlertid, at selvom globaliseringens uensartede indvirkning på arbejdsmarkederne omtales i dokumentet, kommer det ikke i tilstrækkelig grad ind på, hvordan disse konsekvenser mærkes forskelligt fra region til region i EU, hvordan vekselvirkningen er med krisen og sparepolitikkerne og betydningen af overkvalifikation og underbeskæftigelse blandt de mest veluddannede, især i de yngre generationer, og hvordan dette hænger sammen med det faldende beskæftigelsesudbud for de lavest uddannede;

8.

understreger, at det er altafgørende, at de lokale og regionale myndigheder bevarer deres investeringskapacitet, da det bidrager til modstandsdygtigheden over for globaliseringen. Det peger endnu en gang på, at offentlige udgifter afholdt af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder som medfinansiering i forbindelse med ESI-fondene og EIB ikke bør medtages i de strukturelle udgifter, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten, da sådanne investeringer pr. definition er investeringer af generel europæisk interesse og har vist sig at have en løftestangseffekt ved at fremme bæredygtig vækst (4);

9.

er fortsat af den opfattelse, at vækst ikke kan kombineres med ulighed og social udstødelse og minder om, at EU i henhold til EU-traktatens artikel 3, stk. 3, er forpligtet til at udvikle en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi med det sigte at skabe fuld beskæftigelse og sociale fremskridt. Det understreger endvidere, at EU i medfør af artikel 9 i EUF-traktaten, dvs. den horisontale sociale klausul, skal tage højde for de krav, der er forbundet med at sikre passende social beskyttelse og bekæmpe social udstødelse i alle sine politikker og aktiviteter;

10.

gør opmærksom på, at nyere undersøgelser viser, at omkostningerne til velfærdspolitikker ikke skader konkurrenceevnen, og at de nationale velfærdssystemer derfor snarere skal opfattes som en produktionsfaktor end som en bremse på økonomien, og bemærker i den forbindelse, at også OECD (5) for første gang betegner inklusion som et centralt mål ved siden af produktivitet og beskæftigelse, idet organisationen understreger, at regeringerne skal være mere opmærksomme på de samfundsgrupper, der er mest udsat for reformernes omkostninger;

11.

gentager sin bekymring over, at EU's budgetregler nogle gange gør det vanskeligt at omfordele fordelene ved globaliseringen til de dårligst stillede samfundsgrupper og ofte forværrer deres situation ved at begrænse mekanismerne for social sikring og omfordeling af velstand. Udvalget understreger den vigtige funktion, de lokale og regionale myndigheder varetager med hensyn til levering af offentlige tjenesteydelser (6), og stiller sig stærkt kritisk over for, at budgetreglerne gør det stadigt vanskeligere for dem at bevare kvaliteten og sikre fornyelsen af disse ydelser. Udvalget forventer derfor en øget anerkendelse, navnlig inden for rammerne af det europæiske semester, af den rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i gennemførelsen af mål nr. 11 for bæredygtig udvikling vedrørende inklusion, sikkerhed, modstandsdygtighed og bæredygtighed;

12.

tager positivt imod Kommissionens oplæg om Europas sociale dimension (7) og forslaget om en europæisk søjle for sociale rettigheder og betragter begge initiativer som afgørende skridt i konvergensprocessen mod bedre leve- og arbejdsvilkår i Europa og en bedre fordeling af fordelene ved globaliseringen. Udvalget støtter idéen om en social resultattavle og finder det nødvendigt, at der medtages bindende sociale mål;

13.

mener, at der bør sættes en stopper for de »stedblinde strukturelle reformer« i forbindelse med udformningen af en EU-strategi om styring af globaliseringen, som bør bygges op omkring tre hovedakser: en klar proaktiv strategi for forbedring af færdigheder, viden, infrastruktur og dermed den regionale konkurrenceevne for at hjælpe alle områder i EU med at udnytte mulighederne i globaliseringen, en strategi for modvirkning omfattende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og andre socialpolitiske instrumenter og en deltagelsesbaseret strategi, der er baseret på demokratisk ansvarlighed på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, med henblik på en bedre inddragelse af borgerne i beslutningstagningen i EU;

14.

understreger den helt afgørende betydning af en ny og styrket stedbaseret tilgang i EU's politikker, som muliggør en effektiv styring af de omstruktureringer og koncentrationer på regionalt og lokalt niveau, der følger af den globale integration af markeder. Et sådant ændret fokus er allerede et centralt element i samhørighedspolitikken og nødvendig for at mindske de voksende sociale og geografiske uligheder i storbyer og byer og mellem disse og landdistrikter, og hvis negative konsekvenser for udstrækningen af social velfærd risikerer at undergrave den politiske og institutionelle balance i EU.

15.

Det Europæiske Regionsudvalg betoner, at handel ikke er et mål i sig selv, men skal betragtes som et middel til opnåelse af EU's overordnede mål som beskrevet i artikel 3 i EU-traktaten, Europa 2020-strategien, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling (8);

16.

bifalder Kommissionens tilsagn om øget gennemsigtighed i handelsforhandlinger. Udvalget opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlinger og beslutningstagninger vedrørende handelsaftaler at gå ind i en reel dialog med alle myndighedsniveauer og aktører, når det drejer sig om at fastlægge en fælles EU-holdning og effektivt videreformidle resultaterne af forhandlingerne. Udvalget opfordrer desuden medlemsstaterne til øget gennemsigtighed allerede på det tidspunkt, hvor de handelspolitiske mål for bestemte handelsforhandlinger formuleres;

17.

minder om, at den fælles handelspolitik i henhold til artikel 3, stk. 1, i TEUF er et af de områder, hvor Unionen har enekompetence. Af hensyn til nærhedsprincippet skal kompetencefordelingen i handelsforhandlinger vedrørende områder med delt kompetence med medlemsstaterne dog klarlægges på så tidligt et stadie som muligt;

18.

mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at sikre de lokale og regionale myndigheders deltagelse i handelsforhandlinger;

19.

understreger, at Den Europæiske Unions Domstols blot et par dage efter offentliggørelsen af Kommissionens oplæg (10. maj 2017) den 16. maj 2017 fremlagde sin udtalelse 2/2015 om frihandelsaftalen med Singapore, hvori det konkluderes, at den type aftale henhører under EU's enekompetence med undtagelse af de bestemmelser, der vedrører investeringsbeskyttelse, som er en delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne. Kommissionen vil måske derfor i fremtiden være tilbøjelig til at fremlægge forslag til handelsaftaler, der kun omfatter områder med EU-enekompetence. Denne tilgang bør imidlertid ikke få Kommissionen til at nedtone ambitionsniveauet med hensyn til gennemsigtighed over for og inddragelse af alle myndighedsniveauer. Udvalget forventer følgelig, at Kommissionen har planer om, at RU skal være repræsenteret i den rådgivende gruppe om EU's handelsforhandlinger, der blev annonceret i meddelelsen af 13. september 2017»En afbalanceret og progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen« (9);

20.

opfordrer Kommissionen til at omsætte målene i Agenda 2030 for bæredygtig udvikling gennem den ny europæiske konsensus om udviklingspolitik. Bekæmpelse af de strukturelle årsager til fattigdom og voksende uligheder på globalt plan kan også være med til at begrænse årsagerne til migration;

21.

bemærker, at den største andel af den globale vækst vil finde sted uden for EU i fremtiden. Samtidig er de toldmæssige hindringer allerede blevet reduceret betydeligt i kraft af multilaterale og bilaterale aftaler. Udvalget forventer derfor, at der vil blive lagt et større pres på ikketoldmæssige hindringer og reguleringsmæssige forhold. Dog skal de europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheders ret til at regulere i offentlighedens interesse samt de nationale, lokale og regionale myndigheders rolle og udvidede spillerum ved udbud af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse fuldt ud respekteres. Reguleringssamarbejde må ikke undergrave demokratiske lovgivningsprocedurer;

22.

glæder sig over Kommissionens tilgang, hvor der tilstræbes et styrket samarbejde med den private sektor inden for rammerne af den foreslåede eksterne investeringsplan under den europæiske fond for bæredygtig udvikling (EFSD) for derved at fremme bæredygtig vækst og beskæftigelse i udviklingslandene. I den forbindelse skal der skaffes de nødvendige instrumenter, der kan være med til at sikre en bæredygtig og fair virkning af private investeringer, som også er til gavn for udviklingslandenes interesser og ikke kun går ud på at skabe økonomisk gevinst;

23.

understreger, at Domstolen i sin udtalelse 2/2015 slår fast, at »liberaliseringen af (…) samhandel [er] betinget af, at parterne opfylder deres internationale forpligtelser på området for social beskyttelse af arbejdstagerne og på miljøbeskyttelsesområdet« (betragtning 166). Udvalget mener derfor, at kravet om forudgående bæredygtighedsvurderinger bør bibeholdes i forhandlingsdirektiverne for frihandelsaftaler. Handelsaftaler skal overholde de gældende reguleringsmæssige standarder og den gældende arbejdsret, som er spørgsmål, der bør medtages i et særskilt kapitel i fremtidige frihandelsaftaler;

24.

støtter Kommissionen i dens fortsatte bestræbelser for at arbejde for en fredelig verdensorden, der bygger på solide regler og multilateralisme. I den forbindelse er det vigtigt, at de handelspolitiske aftaler overholdes, gennemføres effektivt og videreudvikles på en gennemsigtig måde, så man sikrer fair konkurrencevilkår, styrker de grundlæggende arbejdstagerrettigheder i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) otte grundlæggende arbejdsstandarder og værner om de europæiske beskyttelsesstandarders meget høje niveau, navnlig i forhold til det globale syd;

25.

opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed om reformen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og især EU's nye antidumpingmetode. Det mener desuden, at der på grundlag af artikel XXI i GATT-aftalen og artikel 65 og 346 i EUF-traktaten bør foretages en harmonisering af kriterierne for definition af »strategiske investeringer« såvel i værdi (interventionstærskler) som pr. sektor, når den offentlige sikkerhed er truet, og handelspartnerne ikke garanterer gensidighed. Udvalget glæder sig på den baggrund over idéen i det forslag til forordning, som Kommissionen fremlagde den 13. september, om at screene udenlandske investeringer i strategiske sektorer i EU som et vigtigt skridt mod lige vilkår i Europa og bedre beskyttelse, navnlig i tilfælde hvor statskontrollerede virksomheder fra tredjelande opkøber virksomheder i EU;

26.

henviser til, at man ved indgåelse af nye frihandelsaftaler skal være opmærksom på, at man overholder de høje standarder, der gælder i EU inden for eksempelvis forbrugerbeskyttelse, miljø- og naturbeskyttelse samt databeskyttelse;

27.

understreger, at det for EU som en eksportorienteret økonomi kan være en fordel, at offentlige indkøb inkluderes i internationale handelsaftaler. EU er allerede en af de mest åbne økonomier i verden på dette område som følge af aftalen om offentlige udbud inden for WTO. En yderligere asymmetrisk åbning af markeder for offentlige indkøb tjener ikke noget formål. Som følge af misforholdet mellem åbenheden af EU's markeder for offentlige indkøb og større handelspartneres konkurrencebegrænsende praksis, hvor der ikke er garanti for gensidig åbenhed, bør man overveje et frivilligt, ikkeforpligtende initiativ i EU à la et »Charter om køb fra europæiske regioner«, der støtter lokale og regionale produkter af høj kvalitet produceret i Europa. Et sådant initiativ kunne bl.a. klarlægge, hvordan produkter »fremstillet i europæiske regioner« kan fremmes. RU gentager endvidere sin mangeårige opfordring til Kommissionen om at fremlægge et lovforslag om udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser til ikkelandbrugsprodukter;

28.

understreger, at andelen af SMV'er, der deltager i internationale aktiviteter, stadig er meget lav. Udvalget anerkender betydningen af et europæisk økonomisk diplomati med henblik på at gøre effektivt brug af dette uudnyttede potentiale og understreger behovet for bedre koordinering mellem EU, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og finansielle institutioner såsom Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at overvinde vedvarende hindringer for markedsadgang og sikre, at netværket af EU-delegationer rundt omkring i verden samt de europæiske handels- og industrikamre anvendes bedre;

29.

mener, at EU bør gøre gennemsigtighed på skatteområdet, fair beskatning og beskatningens effektivitet til nogle af de vigtigste prioriteter i sin handelspolitik og sikre harmonisering på verdensplan af anvendelsen af fælles standarder som dem, OECD har stillet forslag om med initiativet vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS);

30.

støtter også opfordringen på beskatningsområdet om, at Kommissionen i forlængelse af sine forslag til direktiver om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør foreslå at pålægge en såkaldt »udligningsafgift« på digitale virksomheders indtægter i Europa baseret på artikel 116 i TEUF med henblik på at undgå forvridning af konkurrencevilkårene i det indre marked;

31.

finder det bekymrende, at der på trods af den omfattende analyse, som Eurofound har foretaget via især European Reshoring Monitor, ikke findes de rette værktøjer til med konkrete data at måle globaliseringens muligvis asymmetriske indvirkning på regionalt niveau, og gentager derfor sin opfordring til, at Kommissionen systematisk gennemfører territoriale konsekvensanalyser i samarbejde med RU og Det Fælles Forskningscenters Knowledge Centre for Territorial Policies, inden der tages hul på handelsforhandlinger.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg havde forventet, at oplægget ville indeholde forslag til konkrete foranstaltninger om styrkelse af EGF for at afhjælpe nogle af dens mangler såsom det begrænsede budget (150 mio. EUR pr. år i perioden 2014-2020), de langtrukne procedurer som følge af, at den ikke er omfattet af EU's flerårige finansielle ramme (FFR) og den høje andel af medfinansiering, der kræves fra medlemsstaterne (mindst 40 %). Det opfordrer derfor til, at: EGF suppleres med en forebyggende del; budgettet forhøjes til mindst 500 mio. EUR pr. år; fonden integreres i FFR; kriterierne for udløsning af fondens midler lempes betydeligt (10); der sikres synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde; der sikres større fleksibilitet til at kunne reagere på specifikke behov i regioner og områder;

33.

er overbevist om, at det aktuelle globale pres kræver en omfattede og stedbaseret europæisk industriel strategi (11) med strategisk koordinering mellem de relevante EU-politikker og -instrumenter;

34.

understreger, som det er anført i Kommissionens oplæg, at grundlæggende økonomiske forandringer sker på lokalt niveau, hvor erhvervslivet og borgerne indgår i et samspil. Det er derfor en prioritet at fokusere på investeringsbehovet på lokalt og regionalt niveau, således at alle regioner kan drage fordel af det indre marked og blive bedre i stand til at håndtere de udfordringer, der følger af globaliseringen. De europæiske struktur- og investeringsfonde og navnlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer bør for at hjælpe regionerne med deres »intelligente« specialiseringsstrategier samordnes og gøres tilgængelige for alle regioner via en gradvis innovationsproces, som bør omfatte alle aktører på området;

35.

understreger, at EU, som i dag er verdens største importør og eksportør af fødevarer, er blevet mere afhængig af tredjelande. Landbrugspriserne i Europa bestemmes i stigende grad af den lavestbydendes pris på verdensmarkedet, og europæiske landbrugere udsættes derfor for øget konkurrence, samtidig med at de skal overholde strengere miljø- og sundhedsstandarder. EU's øgede afhængighed af import er også i strid med målet om at nedbringe drivhusgasemissionerne. Dertil kommer, at EU's eksport af overskudsprodukter til priser, der er lavere end produktionsomkostningerne i Europa, er en trussel mod livsgrundlaget for landbrugere i udviklingslande og tilskynder landbefolkningen til at migrere, hvilket ikke er foreneligt med EU's forpligtelser i forhold til målene for bæredygtig udvikling. Det opfordrer derfor igen til, at den fælles landbrugspolitik omlægges for at blive mere retfærdig og mere bæredygtig (12);

36.

er bekymret over tabet af arbejdspladser som følge af, at europæiske virksomheder flytter uden for Europa, hvor der er lavere standarder på det sociale, skattemæssige og miljømæssige område;

37.

påpeger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kan bidrage til at forbedre leve- og arbejdsvilkårene og bekæmpe fattigdommen, hvis den omsættes til konkrete opfølgende lovgivningsmæssige foranstaltninger, og hvis de sociale indikatorer tillægges større vægt og gøres mere synlige under det europæiske semester;

38.

understreger, at international migration er et vigtigt aspekt ved udformningen af en europæisk strategi vedrørende globaliseringen, og tilkendegiver endnu engang (13), at det bakker op om den europæiske dagsorden for migration fra 2015, idet det især gør opmærksom på, at der skal følges op på de tilsagn, der blev givet om vedtagelse af en stærk fælles politik for asyl og lovlig migration, om etablering af partnerskaber med tredjelande, hvor regionernes og de lokale myndigheders rolle anerkendes, og om lancering af en plan for internationale investeringer for at realisere FN's udviklingsmål;

39.

bemærker, at selvom lovlig migration af højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande bidrager til bæredygtig økonomisk vækst i EU, er det vigtigt at være opmærksom på den negative virkning af en sådan hjerneflugt på partnerlandenes fremtidige økonomiske udvikling;

40.

gentager behovet for at ruste samhørighedspolitikken bedre til at modvirke globaliseringens negative virkninger i regioner og lokalområder ved i stedet at udnytte de positive aspekter og udarbejde og gennemføre lokale udviklingsstrategier, der bidrager til at gøre den europæiske økonomi mere konkurrencedygtig, bæredygtig og modstandsdygtig. Med henblik derpå er det nødvendigt at investere i de lokale myndigheders indsats og deres kapacitet til at rejse de helt nødvendige ressourcer — information, kompetencer, legitimitet — til udformning af disse strategier og især have fokus på de områder, som er mest sårbare over for udfordringerne forbundet med den internationale konkurrence (lokalområders ret til globalisering);

41.

gør opmærksom på, at migranter bidrager til modtagerlandenes økonomi, og opfordrer til større fokus på, at de integreres effektivt via almen uddannelse og erhvervsuddannelse;

42.

beklager, at behovet for at forbedre den institutionelle kapacitet på alle myndighedsniveauer ikke i tilstrækkelig grad nævnes som en afgørende forudsætning for effektiv implementering af alle de instrumenter, der skal fremme den territoriale udvikling, og bemærker, at en analyse foretaget af RU afdækker, at 53 % af de landespecifikke henstillinger for 2017 vedrører dette, og at det også er på dette område, at der er sket færrest fremskridt. Udvalget gentager opfordringen om en adfærdskodeks for at føje en territorial dimension til det europæiske semester, som er det vigtigste redskab til koordinering af den økonomiske politik og finanspolitikken på EU-niveau, men som ikke lever op til sine løfter på grund af ringe gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og ringe ejerskab;

43.

understreger, at EU's dagsorden for byerne — Amsterdampagten — bidrager til udviklingen af politikkerne for territorial udvikling, og foreslår, at gennemførelsesinstrumenterne (Urbact, nyskabende foranstaltninger i byerne, borgmesterpagten, intelligente byer og kommuner) styrkes yderligere, og opfordrer samtidig Kommissionen til at garantere større udnyttelse af grundlæggende samhørighedspolitiske instrumenter såsom integrerede territoriale investeringer (ITI — Integrated Territorial Investment) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD — Community Led Local Development), der ikke benyttes særligt meget i dag;

44.

beder Kommissionen om, at den i sin videreudvikling af EGF især tager højde for de regioner og kommuner, der i særlig høj grad lider under de negative konsekvenser af globaliseringen, så de ikke efterlades som »tabere i globaliseringsprocessen«. Udviklingen i forbindelse med globaliseringen skal medføre fordele for alle EU-borgere;

45.

gentager, at der som ved reformen af samhørighedspolitikken (14) kræves differentierede strategier og stedbaserede reformer, hvorved bl.a. landdistrikternes egenart og potentiale udnyttes med det sigte at konsolidere en mere bæredygtig udviklingsmodel med udgangspunkt i bevarelse af den økologiske og demografiske balance i Europa og fuld udnyttelse af ressourcerne (15);

46.

opfordrer Kommissionen til at videreudvikle idéen om »territorial modstandsdygtighed« og fremme en europæisk model, der efterhånden kan blive retningsgivende for EU's politikker. Vigtige emner som diversificering af det lokale og regionale produktionsgrundlag og økonomiske grundlag, udvikling af forbindelser af produktionsmæssig, social og institutionel karakter mellem byområder, bynære områder og landdistrikter, bæredygtig omlægning af ressourcekredsløb, kapaciteten til at imødegå nye risici og udfordringer såsom klimaændringer samt proaktiv udvikling af den sociale kapital på lokalt niveau bør tages i betragtning ved udviklingen af denne model.