13.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/43

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger de lokale og regionale myndigheders nøglerolle i forbindelse med gennemførelsen af anbefalingerne vedrørende det digitale indre marked, leveringen af digitale tjenester til borgerne samt opbygningen og forvaltningen af den digitale infrastruktur såsom datagenerering. Digitale tjenesteydelser udgør også drivkraften bag økonomisk vækst på lokalt og regionalt niveau, idet de tilbyder en bred vifte af muligheder for innovation, oprettelse af SMV'er og iværksætteri, jobskabelse og samfundsmæssig udvikling;

2.

er enig med Kommissionen i, at EU og medlemsstaterne i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder bør være pionerer på europæisk, nationalt og lokalt plan og gå i spidsen for bestræbelserne på at få gennemført en større ændring af de statslige procedurer og strukturer ved at anvende IKT og datagenerering til at forbedre nytten, kvaliteten og produktiviteten af de offentlige myndigheders arbejde samt deres effektivitet og begrænse bureaukratiet for den brede offentlighed og erhvervslivet;

3.

anmoder Kommissionen om at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med finansieringen ved fortsat at tillade prioriteret brug af midler fra ESI-fondene til digital infrastruktur såsom data- og kompetenceudvikling i alle regioner i EU og dernæst ved at anerkende, at der i landdistrikter, bjergområder, på øer og i tyndtbefolkede områder er teknologiske hindringer for projekter møntet på digital udvikling. Sådanne projekter bør betragtes som tjenester af almen økonomisk interesse;

4.

henleder opmærksomheden på, at ugunstigt stillede regioner ikke har den nødvendige grundlæggende infrastruktur og den nødvendige ekspertise til at udvikle en økonomi baseret på numeriske data og anbefaler i denne forbindelse lovgivningsmæssige støtteforanstaltninger for disse regioner med henblik på at lette deres adgang til det europæiske digitale indre marked;

5.

anerkender, at indsamling af data er en vigtig bestanddel af det digitale indre marked. Denne spirende globale tendens frembyder et enormt potentiale for de lokale og regionale myndigheder og erhvervslivet på forskellige områder, der strækker sig fra sundhed, miljø, fødevaresikkerhed, klima og ressourceeffektivitet til energi, intelligente transportsystemer og intelligente byer og regioner;

6.

bifalder Kommissionens udmelding om, at den vil imødegå begrænsninger for fri udveksling af data, der skyldes andre faktorer end hensynet til beskyttelse af personoplysninger i EU, samt uberettigede begrænsninger for placeringen af data i forbindelse med lagring eller behandling;

7.

er enig i, at udvekslingen af data på nuværende tidspunkt fortsat er begrænset. Datamarkederne er langsomt ved at skyde op, men anvendes endnu ikke i udbredt grad af den offentlige eller private sektor eller af offentlig-private partnerskaber. Potentielle brugere er undertiden ikke udstyret med de rette værktøjer og færdigheder til at kvantificere den økonomiske værdi af deres data, og de kan frygte at miste eller kompromittere deres konkurrencemæssige fordel, når data bliver tilgængelige for konkurrenterne. Ejeren af dataene mister ikke noget ved at dele dem: tværtimod opnår dataene øget værdi gennem deling af viden;

8.

bemærker den store mangfoldighed af datakilder og -typer, som genereres af maskiner eller processer, og som er baseret på nye teknologier såsom tingenes internet. Disse skaber rige muligheder for, at forskellige typer af aktører på markedet kan videreudvikle støtteteknologier, idéer og produkter i tilknytning til tingenes internet, herunder f.eks. producenter, forskere og leverandører af infrastruktur samt navnlig intelligente byer og regioner, der bliver udviklet i de lokale og regionale myndigheders regi;

9.

fastholder, at det at åbne op for maskinlæste data fremmer datadeling og mindsker behovet for ad hoc-dataanmodninger, som ofte er forbundet med store omkostninger. Et omfattende sæt af indikatorer sikrer en velinformeret offentlig debat og bedre lokal beslutningstagning og kan på en positiv måde ændre udformningen, gennemførelsen, forvaltningen og overvågningen af politikker på det lokale og regionale myndighedsniveau;

10.

fremhæver, at byer og regioner spiller en afgørende rolle i oprettelsen af databaser over offentlige informationer, i at sørge for datasikkerhed og i at udvikle de nødvendige digitale færdigheder samt i at fremme finansieringen af bredbåndsnet og -infrastruktur. Det rette miljø for tværregional og grænseoverskridende udveksling af onlinetjenester kan yde stor støtte til oprettelsen af tjenester af høj kvalitet og dataøkonomien;

11.

fremhæver det bidrag, som de lokale og regionale myndigheder kan levere i alle faser forbundet med indsamling af data og udbydelse af tjenester til borgere og virksomheder. Dette omfatter støtte til udvikling af de digitale kompetencer og iværksætterfærdigheder, der er en forudsætning for fuldt ud at kunne udnytte de nye teknologier, analyse af big data, forståelse af problemstillingerne vedrørende cybersikkerhed, forøgelse af beskæftigelsesegnetheden og skabelse af nye forretningsmuligheder. Dette kan konstateres i praksis i Europas byer og regioner med deres gode eksempler på samarbejde med nationale myndigheder og forskningscentre om innovation og interoperabilitet i den offentlige sektor;

12.

bifalder programmet for nyskabende foranstaltninger i byerne, der styres af Kommissionen og finansieres af EFRU, hvor byer kan udpege og afprøve innovative løsninger, som f.eks. generering af data med henblik på bæredygtig byudvikling;

13.

påpeger, at de lokale og regionale myndigheder skal have mulighed for at levere et omfattende og effektivt input til lovgivning, der vil påvirke deres kompetencer i dataøkonomien. Ny lovgivning kan betyde unødvendigt bureaukrati og unødvendige omkostninger for kommuner og regioner, som efter udvalgets mening ikke udlignes af fordele for borgerne.

14.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at borgerne forventer stærke og effektive databeskyttelsesstandarder, navnlig på det digitale indre marked. Databeskyttelse bør aldrig betragtes som en barriere, men som en integreret del af det digitale indre marked. Derfor er det vigtigt at have klare og tilpassede retlige rammer vedrørende databeskyttelse for dataøkonomien;

15.

understreger, at det er vigtigt at skelne imellem, hvorvidt sådanne maskingenererede data er personoplysninger (dvs. de kan relateres til en levende person) og dermed falder ind under den generelle forordning om databeskyttelse, ikkepersonoplysninger, eller om de er en kombination heraf;

16.

opfordrer til, at EU's lovgivningsmæssige ramme tjener sit formål i det digitale miljø til støtte for innovation, sikring af udnyttelsen af det indre markeds fulde potentiale og fremme af investeringer i EU's økonomi;

17.

støtter behovet for at skabe retssikkerhed for både brugere og producenter af datagenereringsenheder set i relation til deres potentielle ansvar;

18.

støtter det synspunkt, at EU skal sikre datastrømme på tværs af grænser og sektorer, som er tilgængelige, og som kan genanvendes på en optimal måde. En koordineret europæisk tilgang er afgørende for udviklingen af dataøkonomien som en bestanddel af det digitale indre marked;

19.

glæder sig over Kommissionens vision om at bruge EU's handelsaftaler til at fastsætte regler for e-handel og grænseoverskridende datastrømme og bekæmpe nye former for digital protektionisme under fuld overholdelse af og uden at indskrænke EU's regler for beskyttelse af personoplysninger;

20.

erkender, at en fuld udnyttelse af potentialet i den europæiske dataøkonomi kræver, at alle tiltag fra medlemsstaternes side, der vedrører lagring eller behandling af data, overholder »princippet om fri udveksling af data inden for EU«, som følge af deres forpligtelser i henhold til bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser og fri etableringsret i traktaten og den relevante sekundære lovgivning.

21.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den generelle forordning om databeskyttelse og er enig i, at bekymringerne vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger er berettigede. Strenge databeskyttelsesregler skaber den tillid, som er nødvendig for, at den digitale økonomi kan udvikle sig på tværs af det indre marked, at forskellige former for IKT-sårbarhed og potentiel IT-kriminalitet kan tackles, og at effektive og sammenhængende forebyggende strategier kan udvikles;

22.

støtter det reviderede e-databeskyttelsesdirektiv, som foreslås for at sikre et højt beskyttelsesniveau helt i tråd med den generelle forordning om databeskyttelse;

23.

mener, at tilrådighedsstillelsen af data til reguleringsmæssige og tilsynsmæssige formål, der ikke på nogen måde drages i tvivl, bedre vil kunne sikres gennem et styrket samarbejde mellem nationale samt lokale og regionale myndigheder eller mellem disse myndigheder og den private sektor end gennem lokaliseringsbegrænsninger;

24.

anerkender, at forudsætningen for en sikker dataopbevaring og -behandling snarere er moderne IKT-forvaltning og bedste praksis i et betydeligt større omfang end individuelle systemer;

25.

understreger, at den nye pakke bør bidrage til at forbedre forebyggelsen og afsløringen af cyberhændelser og reaktionen herpå samt forbedre informationsudvekslingen og samordningen mellem medlemsstater og Kommissionen i bekæmpelsen af større cyberhændelser. En opnåelse af dette mål kræver et reelt partnerskab mellem medlemsstater, EU-institutioner, lokale og regionale myndigheder, den private sektor og civilsamfundet;

26.

mener, at lokale og regionale myndigheder skal spille en central rolle i bekæmpelsen af cyberkriminalitet, indsamlingen af cyberrelaterede data og beskyttelsen af datasikkerheden, idet brud på sikkerheden udgør en trussel mod almennyttige offentlige tjenester som f.eks. transportnet, lokal vandforsyning, elnet og energi, og de lokale og regionale myndigheder anvender og ejer mange digitale informationsprodukter og -tjenester;

27.

fremhæver, at cyberangreb har en tendens til at udnytte en af de fem største svagheder ved de digitale teknologier, der har stor betydning for intelligente byer og regioner. Disse omfatter en ringe softwaresikkerhed og datakryptering, anvendelse af usikre nedarvede systemer og dårlig vedligeholdelse, en omfattende indbyrdes afhængighed og store og komplekse angrebsflader, dominoeffekter, hvor tætforbundne enheder hurtigt overfører negative virkninger til hinanden, og en lang række svagheder, der opstår som følge af menneskefejl og ansattes bevidste misbrug;

28.

påpeger, at sikkerhedsmæssige svagheder i forbindelse med datagenerering har resulteret i, at cyberangreb på vigtige byinfrastrukturer og byforvaltningssystemer er vokset i antal med konsekvenser for menneskers sikkerhed. Der er behov for en bred systemisk og samordnet indsats, der omfatter afhjælpende og forebyggende foranstaltninger, og som sikrer gennemførelse ved hjælp af både markedsbaserede initiativer og en myndighedsledet regulering og håndhævelse;

29.

fremhæver, at sikkerheden i tingenes internet varierer meget, og at visse systemer mangler kryptering, brugernavne og passwords og er åbne for infektion med malware og firmwareændringer. Den komplekse indbyrdes afhængighed i tingenes internet betyder, at det har en stor angrebsflade og mange svagheder;

30.

bemærker, at der hos de lokale og regionale myndigheder og udbydere af offentlige tjenester/infrastrukturer bør udvikles og tilbydes avancerede sikkerhedsuddannelser, navnlig for dem, der beskæftiger sig med e-indkøb, udvikling og den daglige drift af teknologier for intelligente byer;

31.

slår til lyd for en udvidelse og uddybning af afhjælpningsstrategier til også at omfatte indbygget sikkerhed som en de facto-tilgang for alle fremtidige indkøb for intelligente byer og regioner. Sådanne strategier bør omfatte en samlet vurdering af de eksisterende bymæssige infrastrukturer og informationssystemer samt afhjælpende sikkerhedslapninger eller -erstatninger, oprettelsen af centrale sikkerheds- og IT-beredskabsenheder inden for byforvaltninger med specialiserede kompetencer og ansvar ud over almindelig IT-forvaltning og en trinvis ændring af sikkerhedsuddannelser og løbende faglig udvikling i både offentlige og private sektorer.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at generering af personoplysninger rejser spørgsmål inden for samtlige af de lokale og regionale myndigheders politikområder. De lokale og regionale myndigheder er dataudviklere og -ansvarlige — som et tværpolitisk emne vedrører disse data områder som sikkerheds- og retspolitik, økonomi, kommunikations-, uddannelses- og sundhedssektoren, forvaltning, transport, miljø samt forbrugerbeskyttelse;

33.

fremhæver behovet for sporbarhed og en klar identifikation af datakilder som en forudsætning for en reel kontrol med data i markedet. Det kan blive nødvendigt med troværdige og eventuelt standardiserede protokoller for varig identifikation af datakilder for at skabe tillid til systemet;

34.

støtter idéen om, at de lokale og regionale myndigheder bør gives adgang til data, såfremt dette er i »almenvellets interesse« og forbedrer den offentlige forvaltnings funktion betydeligt, f.eks. optimering af trafikstyringssystemer på grundlag af realtidsdata fra private køretøjer;

35.

er enig i, at enhver politisk foranstaltning skal tage højde for den økonomiske realitet og lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger og samtidig respektere borgernes grundlæggende rettigheder;

36.

understreger, at der ikke på nuværende tidspunkt findes omfattende politikrammer på lokalt, nationalt eller EU-plan for rå maskingenererede data, der ikke betragtes som personoplysninger, eller for vilkårene for deres anvendelse og omsættelighed;

37.

advarer ligeledes imod at indføre for strenge begrænsninger af enkeltpersoners rettigheder til at føre tilsyn med deres egne oplysninger med henblik på at øge beskyttelsen af personoplysninger, da dette fratager dem muligheden for at give samtykke, navnlig set i forhold til de lokale og regionale myndigheder;

38.

bemærker, at uafhængige databeskyttelsesmyndigheder bærer et stort ansvar for beskyttelsen af personoplysninger, og at der er behov for yderligere incitamenter for registerførere med det formål at belønne en indsats for databeskyttelse, f.eks. ved at lette bevisbyrden for registerførere, der accepterer at følge krævende selvreguleringsstandarder eller adfærdskodeks;

39.

opfordrer til, at der findes en løsning på den juridiske usikkerhed omkring rå maskingenererede data og manglen på intellektuelle ejendomsrettigheder. Huller i lovgivningsrammen eller den førnævnte usikkerhed vil kunne udnyttes ved at pålægge brugerne urimelige standardkontraktvilkår eller gennem tekniske midler, såsom egne formater eller kryptering.

40.

Det Europæiske Regionsudvalg er enig i, at dataøkonomien giver anledning til nye spørgsmål vedrørende ikkepersonoplysningers portabilitet, interoperabilitet mellem tjenester for at muliggøre dataudveksling samt passende tekniske standarder for gennemførelse af en hensigtsmæssig portabilitet;

41.

glæder sig over tilsagnet om at støtte passende standarder med henblik på at forbedre cloudtjenesters interoperabilitet, portabilitet og sikkerhed ved i højere grad at tage hensyn til open sourcesamfundenes arbejde under fastsættelsen af europæiske standarder;

42.

bifalder den solide tilgang til portabilitetsregler, som er nedfældet i form af standarder. Udvalget bemærker anvendelsesområdet for sektorspecifikke eksperimenterende metoder, som skal iværksættes, og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at deltage i samarbejdet mellem mange forskellige interessenter, herunder standardsættere, industrien og de tekniske kredse;

43.

insisterer på, at en bredere forståelse af interoperabilitet som noget, der ikke kun er af relevans for offentlige myndigheder, men for alle sektorer, er af afgørende betydning for anvendelsen af tingenes internet og en problemfri datastrøm mellem alle regioner. Fælles formater, standarder og specifikationer er en væsentlig forudsætning herfor, og regionerne kan bidrage hertil ved i deres egen forvaltning at forpligte sig til at anvende bestemmelserne i direktiverne om den offentlige sektors informationer og især i den nye europæiske interoperabilitetsramme (European Interoperability Framework);

44.

understreger, at stigningen i dataforbrug og samtidig brug, tendenserne i retning af høje upload-/downloadhastigheder samt behovet for allestedsnærværende og øjeblikkelige overførsler, der både er fleksible og pålidelige, vil kræve, at der stilles net med meget høj kapacitet og bredbåndsinfrastruktur til rådighed stadig tættere på slutbrugeren i hele Europa;

45.

finder det belejligt, at Kommissionen træffer forholdsregler, der skal gøre nuværende og kommende »skyer« på nationalt, regionalt og eventuelt lokalt plan kompatible og interoperable ved at udnytte mulighederne for standardisering, og understreger samtidig, at det på lokalt niveau er vigtigt at iværksætte tiltag, som sikrer effektiviteten af specifikationerne for cloud-applikationer;

46.

gør opmærksom på, at en målrettet portabilitet for ikkepersonoplysninger ligeledes er nødt til at tage bredere dataforvaltningsovervejelser i betragtning, såsom gennemsigtighed for brugere, reguleret adgang og interoperabilitet med henblik på at sammenkoble forskellige platforme på en innovationsfremmende måde.

47.

Det Europæiske Regionsudvalg efterlyser en stærk, samordnet strategi for evaluering af de risici, der er forbundet med datagenerering, navnlig dem, der anses for at være skadelige for udviklingen af EU's dataøkonomi og driften af grænseoverskridende datatjenester og -teknologier i det indre marked;

48.

insisterer på, at fremtidige løsninger også bør tage hensyn til de legitime interesser hos markedsaktører, herunder lokale og regionale myndigheder, som investerer i produktudvikling for at sikre et rimeligt afkast af deres investeringer og derved bidrage til innovation. Samtidig bør fremtidige løsninger sikre en retfærdig deling af fordele mellem dataindehavere, databehandlere og applikationsudbydere inden for værdikæder;

49.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder har mulighed for at skabe innovation og konkurrenceevne i dataøkonomien ved hjælp af skræddersyede løsninger på udbuds- og efterspørgselssiden, herunder udbredelse af bredbånd, den digitale økonomi, e-inddragelse og e-forvaltning. Derudover stiller de uddannelsesfaciliteter til rådighed. De gennemfører initiativer, der finansieres med EU-midler, og de smidiggør et gavnligt samarbejde og en gavnlig udveksling med andre offentlige myndigheder, herunder på tværs af grænserne;

50.

efterlyser en EU-platform for datagenereringssystemer i lighed med de nye e-forvaltnings- og bredbåndsplatforme;

51.

konkluderer, at den bæredygtige implementering af den digitale dagsorden og opbygningen af EU's dataøkonomi forudsætter en større anerkendelse af EU's byer og regioner. De lokale og regionale myndigheder er en af de primære målgrupper for dagsordenens anbefalinger og må betragtes som væsentlige drivkræfter for og partnere i implementeringen.