20.9.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 337/131 |
P8_TA(2017)0359
Fremtidigt Erasmus+-program
Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om fremtiden for programmet Erasmus+ (2017/2740(RSP))
(2018/C 337/19)
Europa-Parlamentet,
— |
der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), |
— |
der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, |
— |
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (1), |
— |
der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (2), |
— |
der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse — en livslang læringstilgang (3), |
— |
der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier (4), |
— |
der henviser til forespørgsel til Kommissionen om fremtiden for programmet Erasmus + (O-000062/2017 — B8-0326/2017), |
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2, |
A. |
der henviser til, at i den nuværende kontekst bør 30-året for programmet Erasmus+ ikke blot være en anledning til fejring, men også en lejlighed til at overveje, hvordan programmet kan gøres mere tilgængeligt og inklusivt og forbedre europæiske borgeres og organisationers udvikling inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt; |
B. |
der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode, som alle ansøgere bør have adgang til, især studerende med en lavere indtægt; |
1. |
understreger, at Erasmus er et af EU's mest succesrige programmer og et vigtigt redskab til at støtte aktiviteter på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og til at bringe EU tættere på borgerne; anerkender den yderst positive indvirkning, programmet har haft på det personlige og professionelle liv for mere end 9 000 000 deltagere i og uden for Europa, herunder i nabolandene og kandidatlandene, i løbet af de sidste 30 år; |
2. |
understreger betydningen af Erasmus+, som gennem mobilitet og strategisk samarbejde har bidraget til at forbedre kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU og øge konkurrenceevnen i den europæiske uddannelsessektor, skabe en stærk europæisk videnøkonomi og nå Europa 2020-målene; |
3. |
mener, at programmet Erasmus+ og dets efterfølger især bør fokusere på livslang læring og mobilitet, der omfatter formel, ikke-formel og uformel uddannelse, og at det derved kan støtte udviklingen af færdigheder og nøglekompetencer for personlig, social og faglig tilfredsstillelse, hvilket går hånd i hånd med fremme af demokratiske værdier, social samhørighed, aktivt medborgerskab og integration af migranter og flygtninge i en bredere interkulturel dialog; |
4. |
understreger behovet for en sammenhængende tilgang til uddannelses-, erhvervsuddannelses-, ungdoms- og idrætspolitik med henblik på læring på tværs af sektorer, navnlig gennem muligheder og synergier med andre EU-fonde og -programmer; bemærker i denne forbindelse, at den kommende fornyelse af rammen for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet er en ideel lejlighed til at afstemme prioriteterne for efterfølgeren til Erasmus+ med den nye EU-strategi for unge og andre EU-finansierede programmer; |
5. |
mener, at Erasmus+ også bør ses som et nøgleinstrument i EU's strategi for at fremme målene for bæredygtig udvikling på verdensplan; |
6. |
bemærker, i betragtning af at mobiliteten mellem uddannelsesinstitutioner og -organisationer på kontinentet og i Det Forenede Kongerige er omfangsrig og betydningsfuld, at forhandlingerne om brexit bør føre til en gensidigt tilfredsstillende aftale om status for studerende og lærere fra EU, der deltager i Erasmus+-mobilitetsprogrammer i Det Forenede Kongerige og omvendt; |
Ungdomsarbejdsløshed og personlig og social tilfredsstillelse
7. |
er af den opfattelse, at programmet Erasmus+ har udviklet sig betydeligt og givet flere deltagere mulighed for at drage fordel af programmet og hjulpet dem med at forbedre deres viden og lukke hullerne i deres færdigheder og kompetencer, navnlig med udvidelsen af Erasmus+ til frivilligt arbejde, uformelle og ikke-formelle uddannelsessektorer samt udvidelsen af dets geografiske anvendelsesområde ud over EU's grænser; |
8. |
anerkender, at mobile studerende på videregående uddannelser har dobbelt så stor sandsynlighed for at være i beskæftigelse et år efter afsluttet uddannelse end ikke-mobile jævnaldrende, og næsten 90 % (5) af alle i erhvervsuddannelse, der har deltaget i et mobilitetsprogram, siger, at deres mulighed for ny beskæftigelse er steget som følge af disse erfaringer; bemærker dog med beklagelse, at unge er i størst fare for arbejdsløshed; anerkender derfor behovet for, at Erasmus+ yder kraftig støtte til aktioner, der sigter mod bedre beskæftigelsesmuligheder; |
9. |
understreger, at frivilligt arbejde fremmer udviklingen af aktivt medborgerskab og samtidig bidrager til at øge deltagernes chancer for at finde et job; understreger derfor, at finansieringen under programmet Erasmus+ bør indgå i en bredere politisk strategi, der tager sigte på at skabe et gunstigt miljø for frivilligt arbejde i Europa, der ikke overlapper, men styrker eksisterende vellykkede initiativer; minder imidlertid om, at potentielle kvalitetsjob aldrig kan erstattes med ulønnet frivilligt arbejde; |
10. |
påpeger, at Erasmus+ bør fokusere på innovation og udvikling og lægge større vægt på fremme af centrale færdigheder og kompetencer såsom selvtillid, kreativitet, iværksætterkultur, tilpasningsevne, kritisk tænkning, kommunikationsfærdigheder, teamwork og evnen til at leve og arbejde i et multikulturelt miljø; fremhæver, at disse kompetencer kan udvikles mere fuldstændigt ved hjælp af en afbalanceret kombination af formel, ikke-formel og uformel læring, og at erhvervelsen af nøglekompetencer er afgørende fra en meget ung alder og bør styrkes yderligere gennem øget investering i foranstaltninger rettet mod mobilitet i de tidligere faser af almen uddannelse og erhvervsuddannelse; |
11. |
bemærker, at Erasmus+ bør fremme stærkere forbindelser mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet med henblik på at øge deltagernes færdigheder og beskæftigelsesegnethed samt konkurrenceevnen i den europæiske økonomi; |
12. |
understreger Erasmus+-erhvervsuddannelsernes rolle i at hjælpe deltagerne med at udvikle færdigheder og erhverve den erfaring, der kræves på arbejdsmarkedet, og dermed bidrage til øget beskæftigelsesegnethed og social integration; opfordrer til forbedringer af Erasmus+-erhvervsuddannelserne med henblik på at gøre dem mere moderne, tilgængelige, forenklede og egnede til den digitale tidsalder; |
13. |
anerkender det store potentiale for at udvide erhvervsuddannelsesstuderendes mobilitet til kortvarige og længerevarende (Erasmus Pro-)praktikophold for at styrke EU's bidrag til bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke mulighederne for erhvervsuddannelsesstuderendes mobilitet og programmets lærlingeuddannelsesdimension, både i anerkendelse af lærlingeuddannelsernes iboende værdi og for at fremme nationale reformer for at udvikle faglig uddannelse og kvalifikationer og fremme deres anerkendelse; bekræfter samtidig, at et praktikophold er en uddannelsesmulighed, der ikke er en erstatning for lønnet arbejde; |
Social inklusion og tilgængelighed
14. |
beklager, at mindre end 5 % af de unge europæere får gavn af programmet på grund af samfundsøkonomiske faktorer, begrænset finansiering, voksende ulighed mellem og i medlemsstaterne samt de indviklede ansøgningsprocedurer og den administrative forvaltning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre programmet mere åbent og tilgængeligt, skabe bedre resultater for de endelige støttemodtagere og yde størst mulig støtte, navnlig til personer fra ugunstige vilkår og personer med særlige behov; |
15. |
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre Erasmus+ endnu mere inkluderende for at nå ud til unge mennesker via forskellige, navnlig digitale, instrumenter og organisationer, herunder formelle og ikke-formelle uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, ungdomsorganisationer, kunst- og idrætsorganisationer på græsrodsniveau, frivillige organisationer og andre interessenter i civilsamfundet, ved at integrere strategien for inklusion og mangfoldighed gennem programmet og fokusere på personer med særlige behov og begrænsede muligheder; |
16. |
minder om, at en manglende koordinering og overførsel af rettigheder mellem EU's sociale systemer udgør en alvorlig hindring for mobiliteten for personer med handicap på trods af bestræbelser på at gøre Erasmus+-programmer og andre mobilitetsinitiativer mere inklusive; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet og dermed forbedre mobiliteten for sårbare personer; |
17. |
erkender, at en af de største hindringer for at inddrage flere studerende i mobilitet inden for de videregående uddannelser er den manglende klarhed og konsekvens i anerkendelsen af meritpoint, der er opnået under mobilitetsopholdet, inden for det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS); opfordrer medlemsstaterne og de kompetente myndigheder, navnlig de videregående uddannelsesinstitutioner, til fuldt ud at gennemføre aftaler om læring som en obligatorisk del af mobilitetsprocessen og at sikre en smidig anerkendelse af ECTS-meritpoint, der er opnået under Erasmus+-mobilitetsperioder inden for videregående uddannelser; |
18. |
mener, at de yngre generationer bør få bedre muligheder for at udforme fremtiden for programmet, da de er bedst placeret til at styrke dets visioner og løfte det op på næste niveau i overensstemmelse med deres nuværende og fremtidige behov og de udfordringer, de står over for, når de arbejder, studerer og udfører frivilligt arbejde; |
19. |
opfordrer til en vis grad af fleksibilitet ved udformningen af det nye program for at sikre, at det er i stand til at reagere hurtigt på nye udfordringer og strategiske prioriteter på europæisk og internationalt plan; fremhæver, at alle nye initiativer bør supplere de eksisterende initiativer og bør udstyres med et budget, der er tilstrækkeligt til at sikre, at de fungerer effektivt; |
Europæisk identitet og aktivt medborgerskab
20. |
er af den faste overbevisning, at programmet Erasmus+ bør fortsætte med at fremme aktivt medborgerskab, folkeoplysning og interkulturel forståelse samt udvikle en følelse af europæisk identitet; insisterer derfor på, at alle mobilitetsaktiviteter inden for uddannelse og erhvervsuddannelse og formel og ikke-formel læring, der finansieres gennem Erasmus+, også gør de unge bevidste om merværdien ved det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet og tilskynder dem til at deltage i europæiske spørgsmål; |
21. |
mener, at når det er relevant, kan indarbejdning af uddannelsesmæssig mobilitet som en del af programmerne for videregående uddannelser og erhvervsuddannelse være til gavn for både de studerendes personlige og faglige udvikling og fremme mellemfolkelig forståelse; |
22. |
opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk eCard for studerende, der giver dem adgang til tjenester i hele Europa; |
Programmets finansiering
23. |
beklager, at den lave succesrate for projekter, der er iværksat under visse Erasmus+-aktioner, de begrænsede tilskud og den store efterspørgsel efter programdeltagelse kan bringe gennemførelsen af Erasmus+ som et EU-flagskibsprogram i fare; er overbevist om, at Erasmus+ i sidste ende bør rettes mod alle unge, og at disse højere ambitioner til den næste programmeringsperiode for Erasmus+ kræver betydelig ekstra finansiering, hvilket bør afspejles i en forhøjelse af budgettet med henblik på at frigøre programmets fulde potentiale; opfordrer derfor medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante interessenter til at skabe stærkere og mere synlig støtte til Erasmus-programmet som forberedelse på forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme (FFR); |
24. |
understreger betydningen af en smidig indførelse af det nye Erasmus+-program med et strategisk planlagt budget fra starten; tilskynder til anvendelse af regionale og sociale fonde til at øge medlemsstaternes finansielle bidrag til mobilitetstilskud under Erasmus+; minder om, at en konsekvent anvendelse af reglerne for programmet på tværs af de nationale agenturer, herunder overholdelse af fælles kvalitetsstandarder, projektevaluering og administrative procedurer, er afgørende for at sikre en sammenhængende gennemførelse af programmet Erasmus+; |
o
o o
25. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.
(5) Erasmus+-betjeningspanelet, data fra den 28. marts 2017; se: http://www.ecvet-secretariat.eu/en/system/files/documents/3727/eu-vet-policy-context.pdf, s. 29.