30.8.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 307/11


P8_TA(2017)0206

Årsrapport 2015 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — bekæmpelse af svig

Europa-Parlamentets beslutning af 16. maj 2017 om årsrapport 2015 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — bekæmpelse af svig (2016/2097(INI))

(2018/C 307/02)

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 325, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

der henviser til sine beslutninger om tidligere årsrapporter fra Kommissionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF),

der henviser til Kommissionens rapport af 14. juli 2016»Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — Bekæmpelse af svig — Årsrapport 2015« (COM(2016)0472) og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0234, SWD(2016)0235, SWD(2016)0236, SWD(2016)0237, SWD(2016)0238 og SWD(2016)0239),

der henviser til OLAF's årsrapport 2015 og til aktivitetsrapport 2015 fra OLAF-Overvågningsudvalget,

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2015 med institutionernes svar,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juli 2016»Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2015« (COM(2016)0486),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 250/2014 af 26. februar 2014 om oprettelse af et program til fremme af aktioner til beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser (Hercule III-programmet) og om ophævelse af afgørelse nr. 804/2004/EF (1),

der henviser til Kommissionens forslag af 17. juli 2013 til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (2),

der henviser til Kommissionens forslag af 11. juli 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3),

der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen (4),

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (5),

der henviser til rapporten fra 2015 om momsgabet, som Kommissionen havde bestilt, og til meddelelsen fra Kommissionen af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms (COM(2016)0148),

der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-105/14 — Taricco m. fl. (6),

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 24/2015 af 3. marts 2016»Bekæmpelse af momssvig inden for Fællesskabet: Der er behov for mere handling«,

der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser (7),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (8),

der henviser til forretningsordenens artikel 52,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0159/2017),

A.

der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen de jure har fælles ansvar for gennemførelsen af ca. 80 % af Unionens budget; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne, der bruger disse ressourcer, de facto er ansvarlige for at have overblik over disse projekter og udøve en vis kontrol hermed; der henviser til, at medlemsstaterne har det primære ansvar for at indsamle egne indtægter, bl.a. i form af moms og toldafgifter;

B.

der henviser til, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser bør være et centralt element i EU’s politik for at øge borgernes tillid ved at sikre, at deres penge bruges korrekt og i overensstemmelse med princippet om, at hver euro skal bruges så effektivt som muligt;

C.

der henviser til, at opnåelse af gode resultater med forenklingsprocesser kræver regelmæssig vurdering af input, output, resultater og virkninger ved hjælp af forvaltningsrevision;

D.

der henviser til, at det fremgår af artikel 325, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at »Medlemsstaterne træffer de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser«;

E.

der henviser til, at det fremgår af artikel 325, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at medlemsstaterne sammen med Kommissionen tilrettelægger et snævert løbende samarbejde mellem de kompetente myndigheder;

F.

der henviser til, at de mange forskellige retlige og administrative systemer i medlemsstaterne gør det vanskeligt at få bugt med uregelmæssigheder og bekæmpe svig; og der henviser til, at Kommissionen derfor bør øge sine bestræbelser på at sikre, at bekæmpelsen af svig gennemføres på effektiv måde og giver flere konkrete og mere tilfredsstillende resultater;

G.

der henviser til, at det står stadig mere klart, at brugen af følsomme data er en faktor, som bidrager til svig;

H.

der henviser til, at moms er en væsentlig og voksende indtægtskilde for medlemsstaterne, som i 2014 gav en indtægt på næsten en billion EUR og bidrog med 17 667 mio. EUR til EU’s egne indtægter og tegnede sig for 12,27 % af EU's samlede indtægter;

I.

der henviser til, at det nuværende momssystem, navnlig som det anvendes i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, er sårbart over for svig og skatteundgåelsesstrategier, hvoraf alene MTIC-svig (svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet, ofte kaldet »karruselsvig«) var ansvarlig for tab af momsindtægter til en værdi af omkring 50 mia. EUR i 2014;

J.

der henviser til, at momsgabet for 2014 beløber sig til ca. 159,9 mia. EUR og varierer fra under 5 % til over 40 % alt efter det pågældende land;

K.

der henviser til, at alle medlemsstater er berørt af korruption, navnlig i form af organiseret kriminalitet, og at det ikke kun er en byrde for EU’s økonomi, men underminerer demokratiet og retsstatsprincippet overalt i Europa; der imidlertid henviser til, at de nøjagtige tal ikke kendes, fordi Kommissionen har besluttet ikke at offentliggøre oplysninger i rapporten om EU’s politik til bekæmpelse af korruption;

L.

der henviser til, at svig er et eksempel på en forsætlig forseelse og er en kriminel handling, og at en uregelmæssighed er en manglende overholdelse af en bestemmelse;

M.

der henviser til, at udsvinget i antallet af uregelmæssigheder kan kædes sammen med progressionen i de flerårige programperioder (med et øget antal afslørede uregelmæssigheder hen imod slutningen af perioden, hvor programmet afsluttes) samt med sen indberetning fra visse medlemsstater, der har en tendens til at indberette de fleste uregelmæssigheder fra tidligere flerårige programmer på en gang;

Afsløring og indberetning af uregelmæssigheder

1.

bemærker med bekymring, at det samlede antal af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet, steg betydeligt (36 %) i 2015, hvilket betød en stigning på 5 876 tilfælde i antallet af registrerede uregelmæssigheder i sammenligning med 2014 og dermed nåede op på 22 349 tilfælde som følge af visse specifikke situationer på det samhørighedspolitiske område i to medlemsstater; bemærker, at selv om antallet af uregelmæssigheder steg i 2015, faldt det beløb (3,21 mia. EUR), de vedrørte, en lille smule (1 %) i forhold til 2014 (3,24 mia. EUR);

2.

er bekymret over, at de involverede beløb steg med 18 % fra 538 mio. EUR i 2014 til 637,6 mio. EUR i 2015 til trods for det positive fald på 11 % i antallet af svigagtige uregelmæssigheder fra 1 649 i 2014 til 1 461 i 2015; bemærker, at falske eller forfalskede dokumenter og erklæringer udgjorde den mest almindelige form for svig, der omfattede 34 % af tilfældene, medens størstedelen af de uregelmæssigheder, der blev indberettet som svigagtige (52 %) blev fundet i landbrugssektoren, samt at den største opdagelsesprocent for alle svigagtige uregelmæssigheder (75 %) skyldtes de administrative kontrolsystemer, der er foreskrevet i de sektorspecifikke forordninger;

3.

påpeger, at ikke alle uregelmæssigheder er svig, og at der skal sondres klart mellem fejl og svig;

4.

er af den opfattelse, at samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med afsløring af svig ikke er effektivt nok;

5.

deler ikke Kommissionens opfattelse af, at en 14 % årlig stigning i midler, der er til rådighed i EU-budgettet, kunne begrunde en stigning på 36 % i antallet af uregelmæssigheder;

6.

glæder sig over Kommissionens pakke med fire delegerede forordninger og fire gennemførelsesforordninger om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med delt forvaltning, der sigter mod at forbedre kvaliteten og sammenhængen af de oplysninger om uregelmæssigheder og svig, som medlemsstaterne har indberettet; beklager, at disse forordninger ikke opstiller tidsplaner, inden for hvilke medlemsstaterne vil være forpligtet til at indberette uregelmæssigheder; beklager med hensyn til de indberettede tilfælde af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, at 537 ud af 538 uregelmæssigheder, der blev indberettet af Irland i 2015, havde tilknytning til det gamle rapporteringsprogram fra 2000-2006, at 5 105 ud af 5 619 uregelmæssigheder, som blev indberettet af Spanien, vedrørte uregelmæssigheder, der var blevet afsløret inden for samhørighedspolitikken i hele perioden 2007-2013, og som alle blev indberettet samlet i 2015, og at Nederlandene kun indberettede ét tilfælde vedrørende fiskerisektoren i 2014 mod 53 tilfælde i 2015; understreger, at medlemsstaters manglende indberetning af oplysninger i rette tid eller indberetning af upræcise oplysninger er en situation, der har gentaget sig i mange år; fremhæver, at det er umuligt at foretage sammenligninger og evaluere det sande omfang af svig i EU's medlemsstater objektivt;

7.

bemærker, at Kommissionen i henhold til artikel 27, stk. 3, i Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet hvert femte år om, hvordan de ordninger, der er etableret i medfør af dette direktiv, fungerer; beklager, at den evaluering, som var planlagt til senest den 1. januar 2017, endnu ikke er offentliggjort; opfordrer Kommissionen til snarest at offentliggøre denne evaluering;

8.

tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle programmer som REFIT med henblik på at forenkle EU-lovgivningen; understreger, at en forenkling af regler og procedurer bidrager til at mindske antallet af uregelmæssigheder, som ofte hænger sammen med komplekse regler og krav; bemærker, at en reduktion af administrative byrder er omkostningsbesparende for offentlige forvaltninger og EU's borgere og også tilskynder dem modtagerne til at iværksætte nye EU-programmer; understreger, at en forenkling af reglerne bør være i overensstemmelse med princippet om et resultatfokuseret EU-budget;

9.

minder om, at medlemsstaterne forvalter ca. 80 % af EU's budget; mener derfor, at Kommissionen skal hjælpe dem med at fastlægge nationale strategier til bekæmpelse af svig;

10.

beklager, at ikke alle medlemsstater har vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig;

11.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at etablere et ensartet system til indsamling af sammenlignelige oplysninger om uregelmæssigheder og tilfælde af svig fra medlemsstaterne for at standardisere rapporteringsprocessen og sikre kvaliteten og sammenligneligheden af dataene;

12.

glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1525 af 9. september 2015, der har ført til forbedringer i de nuværende rammer for afsløring og efterforskning af toldsvig, både på EU-plan og nationalt plan;

13.

værdsætter den indsats, som medlemsstaterne har gjort for at afsløre, evaluere og indberette uregelmæssigheder og for at gennemføre effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af svig; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af svig er med til at fremme udvikling; opfordrer Kommissionen til også at anvende teknisk bistand med henblik på at styrke forvaltningsmyndighedernes tekniske og administrative kapacitet til at sikre effektive kontrolsystemer, herunder indførelse af enklere og mere gennemsigtige applikationer, der kan reducere risiciene for svig og garantere, at eventuelle tab kan vindes tilbage; anbefaler, at gennemsigtigheden på alle niveauer af projektforvaltningen forbedres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at bevæge sig i denne retning ved gradvis at indarbejde systematisk brug af it-værktøjer i deres kontrolsystemer og procedurer for at bekæmpe uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde og vedtage særlige retningslinjer for at hjælpe de nationale myndigheder med at opdage uregelmæssigheder;

Indtægter — egne indtægter

14.

er bekymret over de tab som følge af momsgabet og momssvig inden for EU, der er årsag til tab af indtægter på henholdsvis 159,5 mia. EUR og 50 mia. EUR i 2014; bemærker, at kun to medlemsstater, Det Forenede Kongerige og Belgien, indsamler og udgiver statistikker over indtægtstab på grund af grænseoverskridende momssvig;

15.

påpeger, at Kommissionen ikke har adgang til oplysninger, der udveksles mellem medlemsstater med henblik på at forebygge og bekæmpe svig i forbindelse med forsvundne forhandlere (MTIC-svig) inden for Fællesskabet, ofte kaldet »karruselsvig«; er af den opfattelse, at Kommissionen bør have adgang til Eurofisc, for bedre at kontrollere, vurdere og forbedre udvekslingen af data mellem medlemsstaterne; opfordrer samtlige medlemsstater til at deltage på alle Eurofiscs aktivitetsområder for at lette og fremskynde udvekslingen af oplysninger med retlige og retshåndhævende myndigheder såsom Europol og OLAF, som det anbefales af Revisionsretten; opfordrer medlemsstaterne og Rådet til at give Kommissionen adgang til disse data med henblik på at fremme samarbejde, styrke dataenes pålidelighed og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet;

16.

bemærker, at systemet til udveksling af momsoplysninger (VIES) har vist sig at være et nyttigt redskab i bekæmpelsen af svig ved at gøre det muligt for skattemyndighederne at harmonisere data om erhvervsdrivende i de forskellige lande; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre svartiden i forbindelse med udlevering af oplysninger, besvare forespørgsler og reagere på fejl, som de bliver gjort opmærksomme på, som det anbefales af Revisionsretten;

17.

noterer sig Kommissionens handlingsplan for moms — Mod et fælles europæisk momsområde, som blev offentliggjort den 7. april 2016; beklager dybt, at offentliggørelsen af de »foranstaltninger til forbedring af samarbejdet mellem skatteforvaltninger og samarbejdet med toldmyndigheder og retshåndhævende organer og til styrkelse af skatteforvaltningernes kapacitet«, som var fastlagt i handlingsplanen for 2016, bliver forsinket et år; understreger, at problemerne i forbindelse med grænseoverskridende momssvig kræver stærke, koordinerede og hurtige foranstaltninger; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremskynde sine procedurer og fremkomme med løsninger for at undgå tab af skatteindtægter i EU og i medlemsstaterne;

18.

understreger, at gennemførelsen af foranstaltninger på kort sigt med henblik på at tackle momstab ikke bør forsinke Kommissionens forslag om et endeligt momssystem, som det forudses i handlingsplanen;

19.

bemærker med en vis tilfredshed, at kulminationen i summen af traditionelle egne indtægter, der var berørt af svig, i 2014 var et etårigt problem, og at niveauet i 2015 (427 mio. EUR) igen lå på gennemsnittet for årene 2011-2015; er imidlertid utilfreds med, at nogle af medlemsstaterne ikke indberetter nogen tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med traditionelle egne indtægter;

20.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at inddrive de skyldige beløb i traditionelle egne indtægter hurtigere, navnlig de medlemsstater, der skal inddrive de største beløb; opfordrer indtrængende Grækenland, Rumænien, Letland, Malta og Nederlandene til at forbedre deres opkrævning af traditionelle egne indtægter, da deres rater af skyldige traditionelle egne indtægter fortsat ligger betydeligt over EU-gennemsnittet på 1,71 % og ligger på henholdsvis 8,95 %, 5,07 %, 5,04 %, 3,84 % og 3,81 %;

21.

konstaterer, at antallet af tilfælde af frivillig anmeldelse af uregelmæssigheder er i stigning, og opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres toldkontrolstrategier hertil ved at tage resultaterne af frivillig anmeldelse i betragtning;

22.

noterer sig især, at 75 % af alle sager, der indberettes som svigagtige, vedrører varer som tobak, elektriske maskiner, fodtøj, tekstiler samt jern og stål, og at Kina, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Hviderusland, Rusland og Ukraine hyppigst indberettes som oprindelseslande for sådanne varer; understreger, at Kina er det vigtigste oprindelsesland for varemærkeforfalskede varer (80 %), efterfulgt af Hong Kong, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Indien; opfordrer Kommissionen til at tage disse problemer op under handelsforhandlingerne med disse lande;

23.

understreger, at indsmugling af højtbeskattede varer medfører betydelige tab af indtægter til EU’s og medlemsstaternes budgetter, og at det direkte tab i toldindtægter som følge af cigaretsmugling alene skønnes at udgøre over 10 mia. EUR årligt;

24.

bemærker med bekymring, at tobakssmugling til EU er blevet intensiveret i de senere år, og ifølge skøn repræsenterer et årligt tab på 10 mia. EUR i offentlige indtægter til EU's og medlemsstaternes budgetter og samtidig er en vigtig kilde til organiseret kriminalitet, herunder terrorisme; understreger, at ulovlig handel med tobak i alvorlig grad er til skade for både lovlig handel og nationale økonomier; bemærker endvidere, at en betragtelig del af den smuglede tobak kommer fra Hviderusland; opfordrer EU og medlemsstaterne til at lægge pres på Hviderusland for at bekæmpe ulovlig handel med tobaksvarer og organiseret kriminalitet og til at indføre sanktioner, hvis det er nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde på dette område;

25.

bemærker med tilfredshed de vellykkede resultater af en lang række fælles toldaktioner (FTA'er), som har indbefattet samarbejde fra OLAF's og medlemsstaternes side med forskellige tredjelandstjenester, hvilket har resulteret i beslaglæggelse af blandt andet 16 millioner kartoner cigaretter og 2 tons cannabis; konstaterer, at der ved operation Baltica, som ledes af de polske toldmyndigheder sammen med OLAF, Europol og fem medlemsstater (Finland, Estland, Letland, Litauen og Sverige), beslaglagdes 13 millioner af cigaretter fra tredjelande såsom Hviderusland og Rusland;

26.

noterer sig de 241 indberettede sager om smuglede cigaretter, som involverer et anslået tab af traditionelle egne indtægter på 31 mio. EUR; sætter spørgsmålstegn ved toldmyndighedernes årvågenhed i visse medlemsstater, der ikke har indberettet et eneste tilfælde af cigaretsmugling i 2015;

27.

bemærker, at de kontrolundersøgelser i forbindelse med toldbehandlingen af varer og inspektioner, der blev foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig, var de mest vellykkede metoder til sporing af svig på EU-budgettets indtægtsside i 2015;

28.

udtrykker dyb bekymring over, at personaleindskrænkning i toldvæsenet kan have negativ indflydelse på antallet af kontroller og derfor have negativ indvirkning på afsløringen af svigagtige transaktioner på EU-budgettets indtægtsside;

29.

gentager, at en effektiv toldkontrol er et centralt element i beskyttelsen af EU's finansielle interesser, og at budgetforanstaltninger ikke bør forhindre medlemsstaternes myndigheder i at udføre deres opgaver;

30.

udtrykker bekymring over toldkontrollen og den dermed forbundne opkrævning af toldafgifter, som udgør en egen indtægt for EU-budgettet; påpeger, at inspektioner for at kontrollere, at importørerne overholder lovgivningen om told og import foretages af medlemsstaternes egne toldmyndigheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at kontrollen ved EU's grænser er hensigtsmæssig og harmoniseret og dermed garanterer EU's sikkerhed, tryghed og økonomiske interesser, og til at forpligte sig til at bekæmpe handelen med ulovlige og forfalskede varer i særdeleshed;

31.

glæder sig over Kommissionens anbefaling om, at medlemsstaterne bør finde den rette balance mellem handelsfremme og beskyttelse af EU's finansielle interesser; påpeger i denne henseende toldmyndighedernes hurtige procedurer for de virksomheder, der betragtes som lavrisikovirksomheder, hvilket i sig selv kan være et godt system til hurtig toldbehandling af varer, men har vist sig at være sårbart over for korrupt adfærd fra toldembedsmænds side;

Udgifter

32.

anerkender den lave rate af indberettede uregelmæssigheder (både svigagtige og ikke-svigagtige), hvad angår de midler, der forvaltes direkte af Kommissionen, som ligger på under 0,7 %; anmoder Kommissionen om mere detaljerede oplysninger om inddrivelser af misbrugte EU-midler under Kommissionens direkte forvaltning fra personer med lovligt ophold i tredjelande;

33.

bemærker, at antallet af uregelmæssigheder i forbindelse med udgifter, der blev indberettet som svigagtige, faldt med 10 % i 2015;

34.

bemærker, at konstaterede svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder på udgiftssiden udgør 1,98 % af betalingerne fra EU-budgettet i 2015;

35.

bemærker, at antallet af uregelmæssigheder, der blev indberettet som svig i 2015 for nationale midler på budgettets udgiftsside, var 14 % lavere end i 2014, og at det beløb, som var involveret, var 8 % højere; er bekymret over, at antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder i denne sektor var 28 % højere i 2015 og det involverede beløb 44 % højere;

36.

er dybt bekymret over, at antallet af indberettede tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) har været stigende hvert år i mindst fem på hinanden følgende år, idet antallet af sager voksede fra 1 970 i 2011 til 4 612 i 2015; bemærker imidlertid, at uregelmæssighederne vedrørende EGFL gennem tiden har ligget stabilt (+ + 6 % i forhold til 2014 og 10 % i forhold til 2011), og at dem, der vedrører ELFUL, har været konstant stigende; bemærker, at det økonomiske beløb faldt fra 211 mio. EUR i 2011 til 119 mio. EUR i 2012, men steg støt til 394 mio. EUR i 2015, idet de indberettede uregelmæssigheder vedrørende ELFUL nåede op i nærheden af 2 % af den samlede fond; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der har det højeste antal indberettede tilfælde af ikke-svigagtige uregelmæssigheder — Rumænien, Italien, Spanien, Polen, Ungarn, Portugal og Litauen — til hurtigt og effektivt at få situationen under kontrol for at vende denne tendens;

37.

beklager, at mere end to tredjedele af den anslåede fejlprocent for EFRU-udgifterne i 2015 skyldtes manglende udgiftsbilag, der kunne berettige udgifterne, og manglende overholdelse af reglerne for offentlige udbud; påpeger, at fuldstændig gennemsigtighed, herunder med hensyn til underleverandører, er nødvendig, hvis overvågningen skal være effektiv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at gøre noget ved disse mangler; opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen af direktiverne om offentlige indkøb 2014/24/EU og 2014/25/EU i national ret så hurtigt som muligt;

38.

udtrykker bekymring over forskellen i antallet af uregelmæssigheder, der indberettes af de enkelte medlemsstater; påpeger, at et højt antal indberettede uregelmæssigheder også kan skyldes, at den nationale kontrolordning har en større kapacitet til at opfange og afsløre uregelmæssigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at gøre sit yderste for at støtte medlemsstaterne i at øge niveauet og kvaliteten af kontrollen, herunder via koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig (AFCOS), og fuldføre oprettelsen af en national strategi til bekæmpelse af svig (NAF) i alle medlemsstater;

39.

glæder sig over, at seks medlemsstater ved udgangen af 2015 havde vedtaget en national strategi til bekæmpelse af svig, og opfordrer de resterende medlemsstater til at afslutte deres igangværende vedtagelsesprocesser hurtigt og udvikle deres egne nationale strategier til bekæmpelse af svig;

40.

er dybt bekymret over, at svig og andre uregelmæssigheder i forbindelse med den fælles fiskeripolitik i 2015 er fordoblet siden 2014 og er på det højeste niveau nogensinde, idet der foreligger 202 sager (19 tilfælde af svig og 183 tilfælde af andre uregelmæssigheder) til et beløb på 22,7 mio. EUR (3,2 mio. EUR for tilfælde af svig);

41.

understreger, at forenkling af de administrative regler vil mindske antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, medvirke til at identificere svigagtige tilfælde og gøre EU-midler mere tilgængelige for modtagerne;

42.

beklager dybt, at der for samhørighedspolitikken er berettet om en stærk stigning i antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder, som fra 2014 til 2015 voksede med 104 % for programmeringsperioderne inden 2007-2013 og med 108 % for programmeringsperioden 2007-2013; bemærker imidlertid, at de økonomiske beløb for ikke-svigagtige uregelmæssigheder kun steg med 9 % i 2015 sammenlignet med 2014; beklager desuden, at antallet af svigagtige uregelmæssigheder i 2015 voksede med 21 %, og at det involverede beløb med 74 %;

43.

mener, at benchmarking af de data, der findes i årsrapporten med sammenlignelige data om nationale udgiftsordninger, herunder om uregelmæssigheder og svig, kunne bidrage til at udarbejde målrettede konklusioner om udgifter til samhørighedspolitikken, herunder om behov for kapacitetsopbygning;

44.

henviser i denne forbindelse til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2015, som bl.a. anbefalede, at Kommissionen og medlemsstaterne investerede i systematisk analyse af fejl i forbindelse med offentlige indkøb, og opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet denne detaljerede analyse; opfordrer navnlig Kommissionen til at give udtryk for sine synspunkter med hensyn til tilbagevendende fejl og forklare, hvorfor sådanne fejl ikke ville blive betragtet som tegn på mulige svigagtige aktiviteter; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at færdiggøre retningslinjerne for offentlige indkøb i overensstemmelse med det nyligt vedtagne direktiv om offentlige indkøb;

45.

påpeger, at fuld gennemsigtighed i bogføringen af udgifter er af grundlæggende betydning, navnlig hvad angår infrastrukturarbejder, der finansieres direkte via EU's fonde eller finansielle instrumenter; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at EU-borgerne i medlemsstaterne har fuld adgang til oplysninger om de medfinansierede projekter;

46.

anmoder om en detaljeret redegørelse fra Kommissionen om årsagerne til det høje niveau af sager om svig inden for forskning og teknologisk udvikling (FTU), innovation og iværksætteri, som er vokset fra 6 til 91 indberettede sager årligt i programmeringsperioden 2007-2013, svarende til et beløb på 263 mio. EUR, hvilket udgør over 20 % af alle indberettede sager om svig under sammenhørighedspolitikken;

47.

glæder sig over den samlede nedgang i antallet af indberettede uregelmæssigheder i forbindelse med førtiltrædelsesbistand; bemærker imidlertid, at antallet af uregelmæssigheder under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA I) er støt voksende, med Tyrkiet som den største bidragyder med 46 % af sagerne svarende til 83 % af beløbene for de indberettede uregelmæssigheder; anmoder Kommissionen om at overveje at anvende »mere for mere«-princippet i dets negative betydning (»mindre for mindre«) i betragtning af den aktuelle politiske situation i Tyrkiet, som udgør en direkte trussel for landets absorptionsevne;

Konstaterede problemer og nødvendige foranstaltninger

Bedre indberetning

48.

beklager, at situationen fortsat er meget utilfredsstillende på trods af Parlamentets gentagne anmodninger om indførelse af ensartede indberetningsprincipper i medlemsstaterne, og at der fortsat er betydelige forskelle i antallet af svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder, som indberettes af de enkelte medlemsstater; mener, at dette problem skaber et fordrejet billede af den reelle situation vedrørende omfanget af overtrædelser og beskyttelse af EU’s finansielle interesser; gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre en seriøs indsats for at forene medlemsstaternes forskellige strategier til forebyggelse, afsløring og indberetning af uregelmæssigheder og ikke-homogene fortolkninger i forbindelse med anvendelsen af EU's retlige rammer; opfordrer til skabelse af et ensartet indberetningssystem;

49.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at udvikle en ordning, hvorved de kompetente myndigheder kan udveksle oplysninger, der muliggør krydskontrol af bogføring af transaktioner mellem to eller flere medlemsstater med henblik på at undgå grænseoverskridende svig med hensyn til struktur- og investeringsfondene, således at der sikres en horisontal og fuldstændig tilgang til beskyttelse af medlemsstaternes finansielle interesser;

50.

henleder opmærksomheden på konklusionerne fra det samarbejdsprojekt, der finansieres af Hercule III-programmet inden for sektoren for bekæmpelse af svig, hvori Kommissionen opfordres til at forelægge et specifikt lovgivningsforslag om gensidig administrativ bistand med hensyn til de europæiske struktur- og investeringsfonde, idet et sådant retligt samarbejdsinstrument er nødvendigt for at afværge risici for kriminel underslæb, idet der tages udgangspunkt i den igangværende midtvejsevaluering af anvendelsen af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF);

51.

minder om, at der i nødsituationer som f.eks. anvendelse midler til flygtninge ofte konstateres undtagelser fra de normale udbudsprocedurer, som indebærer direkte adgang til midlerne; opfordrer Kommissionen til at foretage en mere effektiv kontrol af anvendelsen af disse undtagelser og af den udbredte praksis med at dele udbuddene op i flere dele for ikke at overskride tærsklerne og dermed undgå de almindelige udbudsprocedurer;

52.

støtter Kommissionen i dens tilgang med at henstille, at medlemsstater, der fortsat indberetter et meget lavt antal svigagtige uregelmæssigheder, styrker deres indsats for afsløring og indberetning af svig;

53.

bemærker med tilfredshed stigningen i mængden af data, som Kommissionen har offentliggjort om svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder og om kvaliteten af den statistiske vurdering af de indberettede uregelmæssigheder;

54.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU-direktivet om hvidvaskning af penge ved at indføre et offentligt register med oplysninger om det reelle ejerskab af selskaber og truster;

55.

påpeger, at mange medlemsstater ikke har specifikke love mod organiseret kriminalitet, selv om dennes deltagelse i grænseoverskridende aktiviteter og sektorer, som berører EU's finansielle interesser, herunder smugling og falskmøntneri, er i konstant vækst; anser det for afgørende, at medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, som anbefales i dets beslutninger om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (9);

56.

understreger, at forebyggelsen bør omfatte konstant uddannelse af og støtte til personale med ansvar for forvaltning af og kontrol med midler inden for de kompetente myndigheder samt udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstaterne; peger på den afgørende rolle, som spilles af lokale og regionale myndigheder og aktører i bekæmpelsen af svig; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne om forhåndsbetingelser i samhørighedspolitikken, navnlig på området for offentlige indkøb; opfordrer medlemsstater til at optrappe deres indsats på de områder, der er fremhævet i Kommissionens årsrapport, navnlig for så vidt angår offentlige udbud, finansiel kriminalitet, interessekonflikter, korruption, whistleblowere og definitionen af svig;

57.

anbefaler, at der tages skridt til at forbedre anvendelsen af forenklingstiltag for perioden 2014-2020 og for så vidt angår de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske struktur- og investeringsfonde efter 2020 som et redskab til at mindske risikoen for uregelmæssigheder, der skyldes fejl; understreger vigtigheden af at anvende princippet om én enkelt revision; mener, at en forenkling af reglerne og procedurerne vil bidrage til at mindske antallet af ikke-svigagtige uregelmæssigheder; opfordrer medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder til at dele bedste praksis på dette område, samtidig med at der hele tiden tages hensyn til behovet for en passende balance mellem overvågning og forenklede procedurer;

Bedre kontroller

58.

glæder sig over, at de forudgående og efterfølgende »fællesskabskontroller« afslører flere og flere tilfælde af uregelmæssigheder; mener imidlertid, at forebyggelse er lettere end dækning af tab, og at der altid bør foretages en forudgående uafhængig vurdering af projekter, der skal finansieres; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til bedre at udføre forudgående kontrol med bistand fra Kommissionen og til at anvende alle tilgængelige oplysninger for at undgå fejl og ureglementerede betalinger, der vedrører EU-midler; minder i denne forbindelse om, at budgetmæssige begrænsninger ikke kan bruges som påskud for at skære ned på det personale, der beskæftiger sig med denne forudgående kontrol, eftersom forhindring af uregelmæssigheder i sig selv betaler sig;

59.

tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke sin overvågningsrolle ved hjælp af revisions-, kontrol- og inspektionsaktiviteter, handlingsplaner til afhjælpning samt tidlige varslingsskrivelser med henblik på at nedbringe uregelmæssigheder;

60.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastholde sin strikse politik med afbrydelse og suspension af betalinger som en forebyggende foranstaltning imod uregelmæssigheder, der berører EU-budgettet, i overensstemmelse med det relevante retsgrundlag;

61.

støtter Hercule III-programmet, som er et godt eksempel på princippet om, at hver euro skal bruges så effektivt som muligt; understreger vigtigheden af dette program og dets bidrag til at styrke toldmyndighedernes kapacitet til overvågning af grænseoverskridende kriminalitet og til at forhindre forfalskede og indsmuglede varer i at nå frem til medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at give en foreløbig vurdering af resultaterne under Hercule III i forhold til dets mål og til at overvåge anvendelsen og effektiviteten af støtte, der ydes;

62.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for obligatorisk brug af risikoberegningsredskabet Arachne i alle medlemsstater med henblik på at styrke foranstaltninger til bekæmpelse af svig;

63.

ser frem til Kommissionens midtvejsvurdering i 2018 med henblik på at fastslå, hvorvidt samhørighedspolitikkens nye reguleringsmæssige struktur yderligere forebygger og mindsker uregelmæssigheder, herunder svig, og ser også frem til at modtage detaljerede oplysninger om de nye reglers indvirkning på forvaltnings- og kontrolsystemerne, såvel med hensyn til risikoen for uregelmæssigheder og svig som til den almindelige gennemførelse af politikken;

64.

er af den opfattelse, at systemet til finansiel kontrol med Samhørighedsfondene skal evalueres inden vedtagelsen af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for at rette op på systemets mangler;

65.

understreger, at Kommissionen i sin midtvejsevaluering af samhørighedspolitikken, der er planlagt til at finde sted i 2018, bør tage hensyn til, at det er nødvendigt at forebygge og mindske risikoen for uregelmæssigheder, herunder svig; beklager, at komplekse procedurer gør finansiering gennem EU's fonde mindre attraktiv; anmoder Kommissionen om at undersøge fordelene ved at indføre incitamenter til at øge effektiviteten i forbindelse med udgifterne; opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder med henblik på at muliggøre en afstemning af de regnskabsmæssige registreringer af transaktioner mellem medlemsstaterne med henblik på at bidrage til at opdage eventuelle tilfælde af svig på tværs af grænserne i forbindelse med FFR for 2014-2020;

66.

udtrykker sin bekymring over omfanget af samarbejde mellem alle kontrolstrukturerne i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer til at styrke koordineringskapaciteten mellem kontrolstrukturerne, navnlig dem, der handler i første linje-kontrol i direkte kontakt med støttemodtagerne; påpeger, at svig og korruption får stadig mere grænseoverskridende karakter; understreger i denne forbindelse det tilrådelige i at oprette en uafhængig europæisk anklagemyndighed til at beskytte EU's finansielle interesser, samtidig med at der tages skridt til at sikre, at forholdet mellem denne og de eksisterende EU-organer afklares, og at der er en klar afgrænsning mellem deres respektive beføjelser med henblik på at udelukke eventuelle unødvendige overlapninger;

Beskyttelse af EU's valuta

67.

glæder sig over, at direktiv 2014/62/EU trådte i kraft i 2014, idet det heri kræves, at forsætlige handlinger, f.eks. falskmøntneri og det at bringe sådanne falske penge i omløb, samt medvirken og tilskyndelse hertil samt forsøg herpå, anses for at være en forbrydelse; beklager, at Belgien, Frankrig og Irland endnu ikke har gennemført direktivet inden for den fastsatte frist, dvs. inden den 23. maj 2016;

68.

bemærker, at falske penge ifølge Den Europæiske Centralbank siden indførelsen af euroen i 2002 inden 2016 havde forårsaget finansielle tab på mindst 500 mio. EUR i EU's økonomi;

Whistleblowere

69.

understreger den rolle, som whistleblowere spiller i forbindelse med forebyggelse af svig, afsløring og indberetning, og behovet for at beskytte dem; glæder sig over, at Kommissionen i 2015 iværksatte »erfaringsudvekslingsprogrammet« med henblik på at koordinere og udveksle bedste praksis med henblik på at forebygge korruption i samarbejde med medlemsstaterne;

70.

understreger, at korruption og svig har en grundlæggende negativ indvirkning på EU's finansielle interesser, og at enkeltpersoners rolle er helt uerstattelig på det laveste niveau af kontrolsystemet, selvom EU råder over kontrolmekanismer på flere niveauer; understreger, at whistleblowere derfor har brug for en klar status i EU's og medlemsstaternes lovgivningsmæssige rammer, som klart fastlægger deres rettigheder og forpligtelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre et minimumsniveau for beskyttelse af whistleblowere i EU;

71.

glæder sig over, at Parlamentet, Kommissionen, Rådet, Domstolen, Revisionsretten, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og størstedelen af EU-agenturerne har gennemført interne regler, der beskytter whistleblowere, i overensstemmelse med artikel 22a, 22b og 22c i tjenestemandsvedtægten, og forventer yderligere forbedringer med hensyn til regler for beskyttelse af whistleblowere;

72.

minder om sin beslutning af 14. februar 2017 om Whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser (10), og opfordrer til, at medlemsstaterne og Kommissionen rettidigt gennemfører anbefalingerne heri og underretter Parlamentet om opfølgningen af denne beslutning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om beskyttelse af whistleblowere med henblik på effektivt at forebygge og bekæmpe svig, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser;

Korruption

73.

bemærker, at bekæmpelsen af korruption i 2015 fortsat var en prioritet inden for rammerne af det europæiske semester og den tilhørende proces med økonomisk styring; bifalder de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med bekæmpelsen, som f.eks. tilrettelæggelsen af møder med medlemsstaternes nationale kontaktpunkter, igangsættelse af »erfaringsudvekslingsprogrammet« for medlemsstaterne og OLAF's deltagelse på vegne af Kommissionen i europæiske og internationale korruptionsbekæmpelsesfora;

74.

beklager, at Kommissionen ikke længere finder det nødvendigt at udgive EU-rapporter om bekæmpelse af korruption, hvilket vanskeliggjorde evalueringen af korruptionens omfang i 2015; beklager navnlig, at denne beslutning blev truffet uden drøftelser med Parlamentet; er af den opfattelse, at denne aflysning i sidste øjeblik uanset Kommissionens hensigter med hensyn til bekæmpelse af korruption udsender det forkerte signal ikke alene til medlemsstaterne, men også til borgerne; konstaterer, at Den Europæiske Union, siden den tiltrådte FN's konvention mod korruption (UNCAC) den 12. november 2008, ikke har deltaget i peer review-mekanismen i henhold til konventionen og ej heller har taget det første skridt til udførelse af en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen; opfordrer Den Europæiske Union til at opfylde sine forpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption ved at gennemføre en selvevaluering af, hvordan den varetager sine forpligtelser i henhold til konventionen, og ved at deltage i peer review-mekanismen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at genoverveje sin holdning vedrørende EU's rapport om bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere analyser på både EU-institutions- og medlemsstatsniveau af det miljø, hvori politikkerne gennemføres, med henblik på at identificere iboende kritiske faktorer, sårbare områder og risikofaktorer, der er befordrende for korruption;

75.

opfordrer EU til at fremskynde sin ansøgning om medlemskab af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco) og kræver, at Europa-Parlamentet løbende holdes underrettet om udviklingen for denne ansøgning;

76.

gentager, at det mener, at korruption er en kæmpe udfordring for EU og medlemsstaterne, og at korruption uden effektive foranstaltninger til bekæmpelse heraf underminerer EU's økonomiske resultater, retsstatsprincippet og troværdigheden af de demokratiske institutioner i Den Europæiske Union;

77.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre den anden rapport om bekæmpelse af korruption og til regelmæssigt at forelægge disse rapporter for at informere offentligheden om de resultater, der er opnået i bekæmpelsen af korruption, bl.a. i forbindelse med erfaringsudvekslingsprogrammet om korruptionsbekæmpelse;

78.

er foruroliget over forskningsresultater, der viser, at risikoen for svig og korruption er højere, når det er medlemsstaterne, der anvender de europæiske ressourcer, navnlig når andelen af EU-midler er betydeligt mere end 50 % af de samlede omkostninger; mener derfor, at medlemsstaterne i disse tilfælde ikke fuldstændigt overholder artikel 325, stk. 2, i TEUF, hvorefter medlemsstaterne skal træffe de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at anvende princippet i artikel 325, stk. 2, og Kommissionen til at sikre, at medlemmerne faktisk gør dette;

79.

opfordrer endnu en gang Kommissionen til at udvikle et system med nøjagtige indikatorer og let anvendelige fælles kriterier på grundlag af de krav, der er fastsat i Stockholmprogrammet til måling af korruptionsniveauet i medlemsstaterne, og til at evaluere deres korruptionsbekæmpelsespolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et korruptionsindeks for at opstille en prioriteret liste over medlemsstaterne; er af den opfattelse, at et korruptionsindeks kunne udgøre et solidt grundlag for Kommissionens fastlæggelse af sin landespecifikke kontrolmekanisme i forbindelse med kontrollen af anvendelsen af EU's midler;

Undersøgende journalistik

80.

er af den opfattelse, at undersøgende journalistik spiller en central rolle med hensyn til at fremme den nødvendige grad af gennemsigtighed i EU og medlemsstaterne; er af den opfattelse, at undersøgende journalistik bør fremmes og støttes gennem lovgivning, både i medlemsstaterne og i EU, og støtter den forberedende foranstaltning, som indfører en tilskudsordning for grænseoverskridende undersøgende journalistik, som skal fordeles af en formidlende organisation, nemlig Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed i Leipzig;

Direktivet om beskyttelse af finansielle interesser og forordningen om en europæisk anklagemyndighed

81.

glæder sig over den vellykkede afslutning af forhandlingerne om forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (BFI-direktivet), og at momssvig er medtaget i direktivets anvendelsesområde; bemærker, at direktivet definerer de former for svig, der skal være strafbare og giver en definition af korruption;

82.

minder om sin beslutning af 5. oktober 2016 om den europæiske anklagemyndighed og Eurojust (11), der bekræfter Parlamentets mangeårige støtte til etablering af en effektiv og uafhængig europæisk anklagemyndighed for at mindske den nuværende opsplitning af de nationale myndigheders retshåndhævende indsats for at beskytte EU's budget; mener, at en effektiv europæisk anklagemyndighed vil styrke bekæmpelsen af svig i EU, forudsat at den får de nødvendige retlige bestemmelser og er i stand til at samarbejde effektivt med de andre eksisterende EU-organer og medlemsstaternes myndigheder; bemærker, at anvendelsesområdet for BFI-direktivet direkte fastlægger omfanget af den europæiske anklagemyndigheds mandat; bemærker med bekymring de forskellige synspunkter i Rådet angående den europæiske anklagemyndighed i henhold til artikel 86 TEUF; konstaterer, at dens bestemmelser ikke gennemføres gennem styrket samarbejde; er af den opfattelse, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun kan være effektiv, hvis dens anvendelsesområde omfatter alle medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres holdning og til at gøre deres yderste for at nå til enighed i Rådet;

Tobak

83.

påpeger Kommissionens afgørelse om ikke at forny aftalen med Philip Morris International (PMI), der udløb den 9. juli 2016; minder om, at det den 9. marts 2016 anmodede Kommissionen om ikke at forny PMI-aftalen, forlænge eller genforhandle ud over dens udløbsdato; mener, at de tre andre aftaler (BAT og JTI og ITL) ikke bør fornyes;

84.

opfordrer indtrængende Kommissionen til på EU-plan at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at følge og spore PMI-tobaksvarer, og til at anlægge sag imod eventuelle ulovlige beslaglæggelser af denne producents produkter, indtil alle tobaksvaredirektivets bestemmelser kan håndhæves fuldt ud, så der er ikke bliver et lovgivningsmæssigt tomrum mellem udløbet af PMI-aftalen og ikrafttrædelsen af tobaksvaredirektivet og rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC);

85.

bemærker, at Kommissionen efter opfordringen i dens beslutning af 9. marts 2016 om tobaksaftalen (PMI-aftalen) (12) skal forelægge en handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer, herunder den store andel af cigaretter uden mærke (»cheap whites«); opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Parlamentet et forslag til en sådan handlingsplan uden yderligere forsinkelse;

86.

glæder sig over Kommissionens støtte til en hurtig ratificering af WTO's protokol om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer som det første multilaterale retlige instrument til at tage fat på problemet med cigaretsmugling i udstrakt grad og på globalt plan, og opfordrer til, at den ratificeres og gennemføres rettidigt;

87.

minder om, at 25 parter har ratificeret FCTC, herunder kun syv EU-medlemsstater og EU som helhed; opfordrer indtrængende EU's medlemsstater til at ratificere protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer;

OLAF's undersøgelser og rolle

88.

beklager, at trods OLAF's forsikringer om, at det gør sit yderste for at afkorte varigheden af sine undersøgelser, er varigheden af dets undersøgelsesfase øget konstant siden 2012, fra 22,5 måneder til 25,1 måneder i forbindelse med lukkede sager og fra 17,3 måneder til 18,7 måneder i alle sager;

89.

henviser til OLAF’s rolle inden for de forskellige fælles toldaktioner i forebyggelsen af tab for EU-budgettet og anmoder OLAF om i sine fremtidige årsrapporter at medtage flere oplysninger og konkrete tal om sit bidrag til beskyttelse af EU-budgettets indtægtsside;

90.

udtrykker bekymring over den stigning i antallet af tilfælde af grænseoverskridende svig, der er nævnt i OLAF’s seneste årsberetning; opfordrer Kommissionen til at evaluere anvendelsen af fælles operationer i overensstemmelse med metoder og procedurer, som allerede er blevet anvendt med held på toldmyndighedernes side og også på udgiftssiden, på grundlag af artikel 1, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013;

91.

støtter OLAF's deltagelse i nationale og internationale møder om bekæmpelse af svig, som f.eks. det europæiske netværk af kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption, som i november 2015 vedtog Pariserklæringen om at intensivere bekæmpelsen af korruption;

92.

påpeger, at der har været mange positive fremskridt i kampen mod svig; glæder sig i denne forbindelse over den nylige indførelse inden for OLAF af en ny undersøgelsesenhed for de europæiske struktur- og investeringsfonde;

93.

opfordrer OLAF til i sine årlige aktivitetsrapporter at sammenligne OLAF's henstillinger om finansiel inddrivelse med de beløb, som rent faktisk er blevet inddrevet;

94.

minder om, at OLAF og dets Overvågningsudvalg i lyset af princippet om gensidigt loyalt samarbejde mellem institutionerne, princippet om god forvaltningsskik og kravet om retssikkerhed bør tilrettelægge deres samarbejde på grundlag af deres arbejdsprotokoller under fuld overholdelse af gældende retlige bestemmelser;

95.

glæder sig over OLAF's analyse af medlemsstaternes opfølgning på OLAF's retlige henstillinger udstedt mellem den 1. januar 2008 og den 31. december 2015 som en oversigt over de vigtigste grunde i forbindelse med manglende opfølgning af dets henstillinger; bemærker imidlertid, at de data, der er samlet i dokumentet, kun vedrører retlige henstillinger uden at tage hensyn til administrative, disciplinære og finansielle henstillinger og således ikke er repræsentative for den samlede opfølgning af OLAF's henstillinger; opfordrer Kommissionen til at give en samlet reaktion på OLAF's analyse af medlemsstaternes opfølgning på OLAF's retlige henstillinger, som blev offentliggjort for nylig, og anmoder OLAF om at tilføje et kapitel i sin årsrapport om opfølgningen af disse henstillinger; opfordrer OLAF til i samarbejde med Kommissionen at fremlægge en detaljeret analyse, herunder oplysninger om inddrivelse af EU-midler;

96.

beklager, at næsten en tredjedel (94 ud af 317) af OLAF's retlige henstillinger, der blev fremsat mellem 2008 og 2015 til de kompetente myndigheder, blev afvist på grund af manglende beviser; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan administrative undersøgelser kan udnyttes bedre i retssager; tilskynder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at fremkomme med detaljerede oplysninger om årsagerne til afvisninger, så OLAF bedre kan tilpasse sine henstillinger til de nationale lovgivninger;

97.

er af den opfattelse, at den andel af OLAF's henstillinger indgivet til de nationale myndigheder, som har ført til tiltale for ulovligheder (ca. 50 %), ikke er tilstrækkelig; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til at øge deres samarbejde med OLAF; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og OLAF til at fastsætte betingelser, som sikrer anerkendelsen af bevismidler, der fremlægges af OLAF; opfordrer medlemsstaternes myndigheder og OLAF til at foretage fælles undersøgelser med henblik på at opnå det optimale resultat;

98.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i betragtning af, at OLAF's generaldirektørs mandat udløber, straks at indlede proceduren for indkaldelse af forslag til en ny generaldirektør og til at indlede samrådsproceduren med Parlamentet;

99.

opfordrer Kommissionen til at revidere forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og forelægge et forslag om styrkelse af OLAF's undersøgelsesbeføjelser; anbefaler, at OLAF tildeles flere midler for at gøre det muligt for den at efterprøve langt flere indberettede sager, hvor der foreligger mistanke;

100.

udtrykker sin bekymring over uoverensstemmelsen mellem de oplysninger, som OLAF modtager fra offentlige kilder, og dem der kommer fra private kilder i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer med sigte på at øge indsamlingen af offentlige oplysninger og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af de indberettede data;

101.

bemærker, at OLAF's henstillinger om retlige skridt kun i begrænset omfang er blevet gennemført i medlemsstaterne; mener, at denne situation er uacceptabel, og opfordrer Kommissionen til at sikre fuld gennemførelse af OLAF's henstillinger i medlemsstaterne;

102.

beklager dybt, at de retslige myndigheder i nogle medlemsstater anser OLAF's henstillinger vedrørende misbrug af EU-midler for at være af lav prioritet; minder om, at medlemsstaterne i medfør af artikel 325, stk. 2, i TEUF skal træffe de samme foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser, som til bekæmpelse af svig, der skader deres egne finansielle interesser;

103.

betragter det som vigtigt at få løst problemet med dårlig kommunikation mellem medlemsstaterne og OLAF; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme initiativer, der skal forbedre kommunikationen ikke blot mellem offentlige strukturer, men også mellem civilsamfundet i medlemsstaterne og OLAF; understreger, at dette er vigtigt i forhold til at bekæmpe korruption i medlemsstaterne;

o

o o

104.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1)  EUT L 84 af 20.3.2014, s. 6.

(2)  EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.

(3)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0403.

(5)  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(6)  Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. september 2015, Taricco m.fl., C-105/14, ECLI:EU:C:2015:555.

(7)  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.

(8)  EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.

(9)  Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0403); Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89).

(10)  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.

(11)  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0376.

(12)  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0082.