P8_TA(2017)0093

En integreret EU-politik om Arktis

Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2017 om en integreret EU-politik om Arktis (2016/2228(INI))

(2018/C 263/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som blev indgået den 10. december 1982 og har været i kraft siden den 16. november 1994, og De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC),

—	der henviser til den aftale, der blev vedtaget i Paris på den 21. partskonference under UNFCCC den 12. december 2015 (Parisaftalen) og til Parlamentets afstemning om ratificeringen af aftalen den 4. oktober 2016 (1),

—	der henviser til Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, Århuskonventionen og konventionen om den biologiske mangfoldighed,

—	der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2),

—	der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

—	der henviser til ILO's konvention nr. 169,

—	der henviser til Ilulissat-erklæringen, som blev fremsat den 28. maj 2008 af de fem kyststater i Det Nordlige Ishav på konferencen om Det Nordlige Ishav i Ilulissat, Grønland,

—	der henviser til Circumpolar Inuit Declaration on Resource Development Principles in Inuit Nunaat (den cirkumpolare inuiterklæring om ressourceudviklingsprincipper i Inuit Nunaat) (3),

—	der henviser til Generalforsamlingens vedtagelse af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) 61/295 den 13. september 2007,

—	der henviser til Rådets konklusioner om arktiske spørgsmål, navnlig konklusionerne af 20. juni 2016, 12. maj 2014, 8. december 2009 og 8. december 2008,

—	der henviser til EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016 »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa« samt FUSP-rapporten »Vores prioriteter i 2016«, der blev vedtaget af Rådet den 17. oktober 2016,

—

der henviser til den fælles meddelelse af 27. april 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) om en integreret EU-politik for Arktis (JOIN(2016)0021), den fælles meddelelse af 26. juni 2012 fra Kommissionen og HR om udvikling af en EU-politik for den arktiske region (JOIN(2012)0019) og Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om Den Europæiske Union og den arktiske region (COM(2008)0763),

—	der henviser til de arktiske staters nationale arktiske strategier, navnlig de strategier, som er udarbejdet af Kongeriget Danmark (2011), Sverige (2011) og Finland (2013) samt andre EU- og EØS-lande,

—	der henviser til Rådets afgørelse 2014/137/EU af 14. marts 2014 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side,

—	der henviser til erklæringen om oprettelse af Det Arktiske Råd (AC) og det nuværende program for AC for perioden 2015-2017 under USA's formandskab,

—	der henviser til erklæringen på 20-årsdagen for samarbejdet i det Euro-arktiske Barentsråd, der blev udstedt i Kirkenes, Norge, den 3.-4. juni 2013,

—

der henviser til erklæringerne fra konferencen mellem parlamentarikere fra den arktiske region og den parlamentariske konference om Barentshavet, navnlig den erklæring, som blev vedtaget på den 12. konference mellem parlamentarikere fra den arktiske region i Ulan-Ude, Rusland, den 14.-16. juni 2016,

—	der henviser til fælleserklæringen fra det tredje ministermøde i den fornyede nordlige dimension, som blev afholdt i Bruxelles den 18. februar 2013,

—	der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget på det parlamentariske forum for den nordlige dimension i Reykjavik, Island, i maj 2015, i Arkhangelsk, Rusland, i november 2013, i Tromsø, Norge, i februar 2011 og i Bruxelles i september 2009,

—	der henviser til den internationale kode for skibsfart i polarområderne, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO),

—	der henviser til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

—	der henviser til konventionen om olieudslip, fonden til bekæmpelse af olieudslip og den supplerende fond,

—

der henviser til sine beslutninger af 21. november 2013 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) (4), af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (5), af 22. november 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer (6) og af 12. september 2012 om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (7),

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Arktis, navnlig beslutninger af 12. marts 2014 om EU's strategi for Arktis (8), af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis (9) og af 9. oktober 2008 om arktisk forvaltning (10),

—	der henviser til sine beslutninger af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi (11) og af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen (12),

—	der henviser til de relevante henstillinger fra Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge og til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg,

—	der henviser til En rumstrategi for Europa (COM(2016)0705)), som Kommissionen offentliggjorde den 26. oktober 2016,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1775 af 6. oktober 2015 om handel med sælprodukter,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

—	der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0032/2017),

der henviser til, at EU er en global aktør; der henviser til, at EU længe har været engageret i Arktis på grundlag af historie, geografi, økonomi og forskning; der henviser til, at tre af dets medlemsstater — Danmark, Finland og Sverige — er arktiske lande; der henviser til, at Arktis er omgivet af internationale farvande, og at borgere og regeringer fra hele verden, herunder Den Europæiske Union, har et ansvar for at bidrage til beskyttelsen af Arktis;

B.	der henviser til, at EU's engagement i de nordlige regioner og i Arktis allerede begyndte i starten af 1990'erne med deltagelse i etableringen af Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd og med Kommissionens fuldgyldige medlemsskab i disse råd;

der henviser til, at den nordlige dimension, som berører både EU's indre anliggender og eksterne forbindelser, har udviklet sig til et ligeværdigt partnerskab mellem EU, Rusland, Norge og Island; der henviser til, at ud over partnerne i den nordlige dimension deltager også flere andre multilaterale organisationer i den fælles politik, bl.a. Arktisk Råd, Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd, mens Canada og USA er observatører; der henviser til, at politikken dækker et stort geografisk område og spiller en vigtig rolle for bæredygtig udvikling, folkesundhed og social velfærd, kultur, miljøbeskyttelse samt logistik og transport gennem praktisk regionalt samarbejde;

der henviser til, at EU gradvist har opbygget og styrket sin politik for Arktis; der henviser til, at det engagement, der er under udvikling, og de fælles EU-interesser er bedst tjent med velkoordinerede fælles midler; der henviser til, at udfordringerne i Arktis kræver en fælles indsats på regionalt og internationalt niveau;

E.	der henviser til, at Arktis står over for enestående sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer;

der henviser til, at den europæiske del af Arktis bebos af få mennesker, som er spredt ud over et stort område, der er kendetegnet ved mangel på transportforbindelser såsom vej- og jernbaneforbindelser og flyforbindelser mellem øst og vest; der henviser til, at den europæiske del af Arktis lider under manglende investeringer;

G.	der henviser til, at en bred international juridisk ramme gælder for Arktis;

H.	der henviser til, at Arktisk Råd er det primære forum for arktisk samarbejde; der henviser til, at Arktisk Råd i de 20 år, som det har eksisteret, har påvist sin evne til at opretholde et samarbejde i en konstruktiv og positiv ånd, tilpasse sig nye udfordringer og påtage sig nye ansvarsområder;

I.	der henviser til, at de arktiske staters landområder og farvande henhører under deres egen suverænitet og jurisdiktion; der henviser til, at de arktiske befolkningers rettigheder skal respekteres i forbindelse med bæredygtig udnyttelse af deres naturressourcer;

der henviser til, at interessen for Arktis og denne regions ressourcer er stigende på grund af miljøforandringer i området og ressourceknapheden; der henviser til, at regionens geopolitiske betydning bliver stadig større; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne og den voksende konkurrence om adgang til Arktis og dets naturressourcer og voksende økonomiske aktiviteter har skabt risici i regionen, herunder udfordringer i forhold til miljøet og menneskers sikkerhed, men også nye muligheder såsom en højt specialiseret bæredygtig bioøkonomi; der henviser til, at der som følge af klimaændringerne vil blive åbnet nye sejlruter, og nye fangstområder og naturressourcer vil blive tilgængelige, hvilket kan føre til flere menneskelige aktiviteter og miljømæssige udfordringer i området;

K.	der henviser til, at Arktis længe har været et område med konstruktivt internationalt samarbejde, og at der er behov for at bevare Arktis som et område med få spændinger;

der henviser til, at god tilgængelighed, der sikrer bedre forbindelser mellem landdistrikterne i de nordlige regioner og resten af EU, er en forudsætning for at skabe bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk udvikling i de nordlige vækstcentre i lyset af den øgede interesse fra investorer og interessenter i deres uudnyttede ressourcer og deres rolle som fokuspunkter for miljøbekymringen;

M.	der henviser til, at Rusland pr. 2015 har etableret mindst seks nye baser nord for polarcirklen, herunder seks dybvandshavne og 13 flyvepladser, og løbende har øget sin tilstedeværelse med landstyrker i Arktis;

der henviser til, at et robust, sundt og bæredygtigt arktisk økosystem med levedygtige samfund er strategisk vigtigt for den politiske og økonomiske stabilitet i Europa og verden; der henviser til, at Arktis indeholder mere end halvdelen af verdens vådområder og er af afgørende betydning for rensning af vand; der henviser til, at Arktis bidrager til at opfylde målet for en god vandtilstand i EU i henhold til vandrammedirektivet; der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at beskytte de arktiske socio-økologiske systemer vokser eksponentielt;

der henviser til, at den arktiske havis er svundet betydeligt ind siden 1981, områderne med permafrost er blevet mindre (hvilket medfører en risiko for utilsigtet udslip af enorme mængder kuldioxid (13) og metan i atmosfæren), snedækket er fortsat svindende, og de smeltende gletsjere bidrager til stigninger i havets vandstand i hele verden; der henviser til, at det er blevet konstateret, at havisen forsvinder i et endnu hurtigere tempo, end hvad modellerne har prognosticeret, og at havisens udbredelse om sommeren er formindsket med mere end 40 % på 35 år; der henviser til, at klimaændringerne udvikler sig dobbelt så hurtigt — og i stadigt stigende tempo — i polarområderne, hvilket medfører ukendte og uforudsigelige forandringer i alle verdens økosystemer;

der henviser til, at tre EU-medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) og ét oversøisk territorium (Grønland) er medlemmer af Arktisk Råd, der består af otte medlemmer, og syv andre (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige) er observatører; der henviser til, at EU ser frem til den endelige gennemførelse af sin formelle status som observatør i Arktisk Råd;

Q.	der henviser til, at miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling er de to vigtigste grundsætninger i Ottawa-erklæringen, som dannede grundlag for Arktisk Råd i 1996;

der henviser til, at omkring fire millioner personer bor i den arktiske region, hvoraf ca. 10 % er oprindelige folk; der henviser til, at det sårbare arktiske miljø og de grundlæggende rettigheder for oprindelige folk skal respekteres og beskyttes med strengere beskyttelsesforanstaltninger; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere de oprindelige folks og lokalbefolkningernes rettigheder i forbindelse med godkendelse og deltagelse i beslutninger med virkning for udvindingen af naturressourcer; der henviser til, at stigningen af forurenende stoffer og tungmetaller i Arktis har negative virkninger for fødekæden på grund af stoffernes forekomst i planter og dyr, især fisk, og at de udgør et stort sundhedsmæssigt problem for lokalbefolkningen og for forbrugere af fiskevarer i andre lande;

der henviser til, at økosystemerne i Arktis, herunder regionens planter og dyr, er særlig sårbare over for forstyrrelser og har en relativt lang genopretningsperiode; der henviser til, at de negative miljømæssige virkninger ofte er kumulative og irreversible og fører til eksterne geografiske og økologiske konsekvenser (f.eks. skader på havøkosystemer);

T.	der henviser til, at temperaturen i Arktis i de seneste årtier er steget omtrent dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit;

der henviser til, at det stigende omfang af drivhusgasser og luftforurening i atmosfæren bidrager til klimaændringerne i Arktis; der henviser til, at den forurening, som findes i det arktiske klima, hovedsagelig stammer fra asiatiske, nordamerikanske og europæiske emissionskilder, og at de emissionsbegrænsende foranstaltninger i EU således spiller en stor rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne i Arktis;

der henviser til, at der er mange risici forbundet med brugen af svær fuelolie ved søtransport i Arktis: fuelolie med høj densitet emulgeres og synker i tilfælde af udslip og kan blive transporteret meget vidt omkring, hvis den fanges i is; der henviser til, at udslip af svær fuelolie indebærer en enorm risiko for de oprindelige samfunds fødevaresikkerhed i Arktis, da disses eksistensgrundlag afhænger af fiskeri og jagt; der henviser til, at der ved forbrænding af svær fuelolie frembringes svovloxid, tungmetaller samt store mængder sodpartikler, som ved aflejring i den arktiske is, øger ismassens varmeoptagelse, hvilket får den til at smelte hurtigere og bidrager til klimaændringerne; der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har forbudt transport og anvendelse af svær fuelolie i farvandene omkring Antarktis;

der henviser til, at EU bør være en drivkraft i drøftelser og forhandlinger i internationale organer for at sikre, at alle aktører påtager sig deres del af ansvaret med hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasser og forurenende stoffer, og for at løse de voksende udfordringer i forbindelse med bæredygtig forvaltning af ressourcerne;

X.	der henviser til, at risiciene ved brug af atomkraft i isbrydere og kystanlæg skal tages i betragtning og minimeres ved alle beredskabsaktiviteter;

Y.	der henviser til, at dumping af enhver form for affald i arktiske områder med permafrost under ingen omstændigheder kan udgøre en bæredygtig løsning for håndtering af affald, hvilket understreges af de nylige fund ved Camp Century i Grønland;

Z.	der henviser til, at EU's politik i den arktiske region bedre bør afspejle de mål for bæredygtig udvikling, som EU har forpligtet sig til at opfylde inden 2030;

AA.

der henviser til, at videnskabeligt baseret beslutningstagning, herunder lokalt kendskab og den oprindelige befolknings viden, er central for at beskytte de skrøbelige økosystemer i Arktis, nedbringe risiciene, muliggøre tilpasningen af lokalsamfundene og fremme en bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU er verdens førende bidragyder til arktisk forskning og fremmer fri udveksling af sine resultater;

AB.

der henviser til, at en afbalanceret kombination af industriel ekspertise og specialisering i Arktis på den ene side og en forpligtelse med hensyn til målene for miljøvenlig og bæredygtig udvikling på den anden side har potentiale til at fremme økologisk innovation, industrielle symbioser og effektiv affaldshåndtering i det arktiske område, således at det uberørte arktiske miljø både opretholdes, og dets potentiale for nye og fremspirende forretningsmuligheder og jobvækst udnyttes, hvorved der desuden bidrages positivt til ungdomsbeskæftigelsen og tages hånd om udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring;

AC.	der henviser til, at den eksisterende satellitkommunikations tekniske kapaciteter inden for i EU i lighed med de tjenester og infrastrukturer, der tilbydes med Copernicus eller Galileo, vil kunne opfylde brugernes behov i det arktiske område;

AD.	der henviser til, at inddragelse af lokalsamfundene er afgørende for at få succes med at forvalte naturressourcerne og sikre, at skrøbelige økosystemer bliver modstandsdygtige;

AE.	der henviser til, at det er vigtigt at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

AF.

der henviser til, at samernes, nenetsernes, khantiernes, evenkerne, chukchiernes, aleuternes, yupikkernes og inuitternes kultur skal beskyttes, jf. FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at de oprindelige folk i Arktis har ret til at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de bor, og derfor bør være parter i enhver fremtidig plan for kommercielt fiskeri;

AG.

der henviser til, at enhver form for fiskeri i den arktiske region skal overholde eksisterende internationale aftaler, der regulerer området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920 og navnlig respektere eventuelle rettigheder for stater, der er parter i denne traktat, og eventuelle historiske fiskerirettigheder;

glæder sig over den fælles meddelelse, hvori der udpeges specifikke indsatsområder, idet den er et positivt skridt hen imod en integreret EU-politik om arktiske anliggender og hen imod udviklingen af en mere sammenhængende ramme for EU's indsats med fokus på den europæiske del af Arktis; understreger behovet for bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til arktiske anliggender; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at gennemføre og følge op på sin meddelelse; gentager sin opfordring til en omfattende strategi og en konkretiseret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, hvor udgangspunktet bør være beskyttelse af det sårbare økosystem i Arktis;

glæder sig over de tre prioriterede områder i den fælles meddelelse, nemlig klimaændringer, bæredygtig udvikling og internationalt samarbejde;

understreger betydningen af UNCLOS som det multilaterale lovgrundlag for alle havaktiviteter, herunder i Arktis, for afgrænsningen af den arktiske kontinentalsokkel og for løsningen af suverænitetsspørgsmål inden for det arktiske område med hensyn til territorialfarvande; bemærker, at der kun findes meget få uløste spørgsmål om jurisdiktion i Arktis; mener, at overholdelse af folkeretten i Arktis er af afgørende betydning; påpeger, at farvandene omkring Nordpolen mestendels er internationale farvande; er fortaler for en stærk rolle for EU med hensyn til at fremme effektive multilaterale ordninger og en regelbaseret verdensorden gennem en styrket og konsekvent gennemførelse af relevante internationale, regionale og bilaterale aftaler og rammer; understreger, at EU bør spille en positiv rolle med hensyn til at fremme og understøtte aftaler, der styrker forvaltningen af biodiversiteten og miljøet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion i Det Nordlige Ishav; bemærker, at dette ikke vedrører søfart og traditionelle indtjeningskilder; opfordrer indtrængende EU til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om støtte bevarelsen og beskyttelsen af miljøet i regionen; understreger den vigtige rolle, som Arktisk Råd spiller med hensyn til at opretholde det konstruktive samarbejde og sikre afspænding, fred og stabilitet i Arktis;

glæder sig over, at EU har ratificeret Parisaftalen, og at den trådte i kraft den 4. november 2016; opfordrer alle parter til at gennemføre den hurtigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Parisaftalen for at arbejde videre på at nå de ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og gennemføre foranstaltningerne vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC i 2100;

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indtage en mere fremtrædende rolle i den effektive gennemførelse af internationale konventioner såsom Parisaftalen, Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, den internationale kode for skibsfart i polarområderne (polarkoden) og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på det igangværende internationale arbejde i Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte med henblik på yderligere at begrænse anvendelsen af persistente organiske miljøgifte og udledningen af sod; anmoder EU's partnerlande om at gøre det samme;

støtter udviklingen af et netværk af arktiske bevaringsområder og beskyttelsen af det internationale havområde omkring Nordpolen uden for kyststaternes økonomiske zoner;

opfordrer til, at enhver udvikling af kommercielt fiskeri i den arktiske region kommer til at ske på en måde, der er fuldt forenelig med områdets følsomme og særlige karakter; insisterer på, at før der gives grønt lys for nyt kommercielt fiskeri i den arktiske region, bør der foretages pålidelige og videnskabeligt forsigtige vurderinger af bestandene for at fastlægge et fiskeriniveau, der vil bevare bestandene over niveauer, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, og som ikke fører til nedfiskning af andre arter eller til alvorlig skade på havmiljøet; understreger, at enhver form for fiskeri på det åbne hav skal reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der er lydhør over for videnskabelig rådgivning og har et robust kontrol -og overvågningsprogram til at sikre overholdelse af forvaltningsforanstaltninger; påpeger, at fiskeri inden for eksklusive økonomiske zoner skal efterleve de samme normer; opfordrer til et moratorium på industrielt fiskeri, herunder fiskeri med bundgarnstrawl i de farvande i Arktis, hvor der ikke hidtil er blevet fisket;

glæder sig over de igangværende forhandlinger om en international aftale mellem de arktiske kyststater og internationale parter med henblik på at forebygge ureguleret fiskeri i de internationale farvande i Arktis og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undertegne denne erklæring og slå til lyd for, at den bliver bindene for signatarerne;

opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde de arktiske lande til at gøre en større indsats for at tilvejebringe flere oplysninger og analyser om bestandene i regionen;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats inden for EU's retlige ramme ved at blive enige om ambitiøse reduktionsmål i forhandlingerne om direktivet om nationale emissionslofter, ved at reducere lokale forureningsniveauer gennem ren luft-pakken for at mindske forurening over store afstande, navnlig udledning af sod, og ved at forhandle ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og foranstaltninger vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC inden 2100;

11.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den havaftale om beskyttelsen af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ), som der for øjeblikket forhandles om i FN, bliver stærk og effektiv og sikrer en fast fremgangsmåde, hvad angår afgrænsningen, udpegelsen, forvaltningen og styrkelsen af beskyttede havområder, herunder havreservater, hvor fiskeri ikke er tilladt;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres rolle i den effektive gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og relaterede internationale aftaler; mener, at det er vigtigt at gennemføre den strategiske plan, som der er opnået enighed om i artikel 10 i Nagoyaprotokollen om udpegelse og prioritering af skadelige ikkehjemmehørende arter, som truer økosystemerne og deres udbredelsesruter med henblik på at kontrollere og udrydde de mest skadelige invasive arter og sikre en målrettet indsats mod deres udbredelsesruter for at udelukke overførsel og invasion af skadelige ikkehjemmehørende arter, herunder i arktiske områder;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at forbyde tilskud til brug af fossile brændstoffer, som sænker omkostningerne til energiproduktion ved brug af disse brændstoffer for at fjerne incitamenter for udnyttelse og anvendelse af fossile brændstoffer;

14.

opfordrer EU til at fremme strenge reguleringsmæssige sikkerhedsstandarder på området for miljøbeskyttelse og miljøsikkerhed i forbindelse med olieefterforskning, -prospektering og -fremstilling på internationalt plan; anmoder om et forbud mod olieboring i EU's og EØS' isdækkede, arktiske farvande og om fremme gennem EU af sammenlignelige sikkerhedsstandarder i Arktisk Råd og for arktiske kyststater;

15.

understreger, hvor vigtigt det er for EU at fremme en hurtig ratificering af Minamatakonventionen for at forebygge og mindske udledningen af kviksølv;

16.

bifalder Kommissionens hensigt om at kanalisere midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde over i foranstaltninger med henblik på integration af klimaindsatsen i Arktis, under hensyntagen til de lokale forhold og særlige kendetegn i de arktiske regioner;

17.

understreger, at den stigende udnyttelse af naturressourcerne i Arktis bør gennemføres på en måde, som respekterer og gavner lokalbefolkningerne, og tager fuldt miljømæssigt ansvar for det skrøbelige arktiske miljø; mener, at dette strategiske valg er væsentligt for at sikre legitimitet og lokal støtte til EU's arktiske engagement;

18.

opfordrer Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af eller observatører i Arktisk Råd, til at støtte Arktisk Råds igangværende arbejde med miljøkonsekvensvurderinger for at bevare det sårbare økosystem i Arktis i overensstemmelse med den linje, der er lagt i Espookonventionen; understreger, at miljøkonsekvensvurderingerne er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling af økonomiske aktiviteter og beskyttelse af de særligt sårbare økosystemer og samfund i Arktis; henleder opmærksomheden på følgende ikkeudtømmende liste over kriterier, som blev fremlagt af Inuit Circumpolar Council (ICC), for evalueringsprojekter, der foregår i Ariktis:

—	der skal tages hensyn til alle potentielle miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle virkninger både under og efter projektet, herunder de kumulative virkninger af nuværende og fremtidige projekter

—	forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, skal finde anvendelse i alle faser af projektplanlægning, vurdering, gennemførelse og indvinding

—	indvinding og genopretning af levesteder og berørte områder skal være omhyggeligt planlagt og finansieres fuldt ud på forhånd

—	projektforslag for beredskab ved olieudslip skal omfatte en dokumenteret påvisning af industriens evne til at fjerne olieudslip under forhold med frossen is, brudt is og genfrysning af is

—	en international ansvars- og erstatningsordning for forurening af land-, vand- og havområder som følge af offshore olieefterforskning og -udvinding skal oprettes;

19.

understreger vigtigheden af at finde mekanismer til indarbejdelse af virksomhedernes sociale ansvar i virksomhedsaktiviteter, der udføres i den arktiske region, især gennem samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet såsom det arktiske økonomiske råd; anbefaler at udforske potentialet for frivillige mekanismer for at tilskynde til høje industristandarder for sociale og miljømæssige resultater, bl.a. ved at fremhæve bedste praksis i et arktisk indeks over virksomheders ansvar f.eks. på basis af Arctic Business Investment Protocol og FN-initiativet Global Compact;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser i IMO på at nå frem til en global aftale om at mindske udledningerne fra skibsfart;

21.

erkender betydningen af fortsat og tilstrækkelig finansiering for de nordlige tyndtbefolkede områder med hensyn til at håndtere permanente ulemper såsom lavt befolkningstal, barske klimaforhold og lange distancer;

22.

tilskynder til et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne og relevante medlemsstater om arktiske anliggender; opfordrer de medlemsstater, som er medlemmer af Arktisk Råd, til at holde de andre medlemsstater og HR underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse i Arktisk Råd i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

23.

understreger, at det er nødvendigt, at EU samarbejder med alle arktiske partnere i politiske dialoger, og opfordrer til bedre samarbejde mellem EU, Arktisk Råd, den nordlige dimension, Det Euro-arktiske Barentsråd og andre organer, der er involveret i samarbejdet i Arktis; understreger den vigtige rolle, der varetages af observatørstaterne i Arktisk Råd, som har stor erfaring med og et langsigtet engagement i videnskabeligt og politisk samarbejde i Arktis; glæder sig i denne henseende over den løbende dialog mellem observatørstaterne og Arktisk Råds formandskab;

24.

bakker kraftigt op om at give EU observatørstatus i Arktisk Råd; er overbevist om, at en fuld gennemførelse af EU's formelle observatørstatus vil bidrage positivt til og styrke Arktisk Råds politiske og institutionelle rolle med hensyn til behandlingen af arktiske anliggender;

25.

glæder sig over den styrkede koordinering mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om arktiske spørgsmål; foreslår at oprette en enhed for det nordlige område i EU-Udenrigstjenesten og styrke samarbejdet på tværs af tjenestegrenene i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen med henblik på at sikre en sammenhængende, koordineret og integreret politisk tilgang inden for de relevante centrale politikområder;

26.

bemærker EU's kapacitet til at bidrage til at løse potentielle sikkerhedsudfordringer; opfordrer EU til i fællesskab med medlemsstaterne og i samarbejde med de arktiske lande at bidrage til at opbygge civile sikkerhedsmekanismer og til at forbedre kapaciteten til at håndtere både naturskabte og menneskeskabte kriser og katastrofer og opbygge eftersøgnings- og redningsinfrastruktur;

27.

henleder opmærksomheden på, at energisikkerhed er tæt forbundet med klimaændringer; mener, at energisikkerheden skal forbedres ved at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer; understreger det faktum, at forandringen af Arktis udgør et betragteligt element i klimaændringens indvirkning på EU's sikkerhed; understreger nødvendigheden af at tackle denne risikomultiplikator ved hjælp af en styrket EU-strategi for Arktis og en forbedret politik for EU-produceret vedvarende energi og energieffektivitet, som i betydelig grad mindsker Unionens afhængighed af eksterne kilder og dermed forbedrer dens sikkerhedsposition;

28.

opfordrer til, at der udarbejdes beredskabsplaner til brug i situationer med olieskadede vilde dyr og planter i overensstemmelse med veldefineret god praksis i alle arktiske stater, herunder en effektiv vurdering af sårbare udsatte arter, og realistiske forebyggelses- og beredskabsstrategier for at sikre beskyttelse af dem;

29.

fremhæver det igangværende konstruktive og pragmatiske grænseoverskridende samarbejde inden for den nordlige dimension og dens partnerskaber og Barentssamarbejdet;

30.

understreger betydningen af et fortsat inddragelse af og dialog med Rusland i det arktiske regionale samarbejde, navnlig grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland, uanset stigningen i udstationering af russiske militærstyrker i regionen, opførelsen og genåbningen af russiske militærbaser og oprettelsen af et russisk militærdistrikt i Arktis; understreger behovet for yderligere at forsvare EU's strategiske interesser over for Rusland ved hjælp af selektivt engagement og behovet for at søge fremskridt inden for områder af fælles interesse, hvor der er grundlag for globale løsninger på fælles udfordringer og trusler; opfordrer indtrængende til, at dette spørgsmål inkluderes i EU's strategi for Arktis; understreger, at den arktiske region er en integreret del af miljømæssige, økonomiske og politiske sfærer inden for internationale forbindelser;

31.

er af den opfattelse, at politikken for den nordlige dimension er en vellykket model for stabilitet, fælles ejerskab og engagement i det arktiske samarbejde; understreger betydningen af den nordlige dimensions sektorspecifikke partnerskaber, navnlig med hensyn til miljø, infrastruktur og logistik;

32.

bemærker, at der er blevet dannet arktiske migrationsruter til EU; understreger, at migrationsruter og øget transport bør tages i betragtning ved udformningen af en EU-strategi for Arktis;

33.

gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om aktivt at holde principperne om fri sejlads og uskadelig passage i hævd;

34.

glæder sig over planerne om at oprette et europæisk arktisk interessentforum; fremhæver behovet for at øge synergien mellem eksisterende finansieringsinstrumenter for at undgå eventuel overlapning og maksimere samspillet mellem interne og eksterne EU-programmer; bemærker, at Finland har tilbudt at være vært for det første forum i 2017;

35.

understreger vigtigheden af at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

36.

bekræfter EU's støtte til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; minder især om artikel 19 heri, hvori det bekræftes, at stater skal rådføre sig og samarbejde i god tro med de berørte oprindelige folk gennem deres egne repræsentative institutioner for at opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke, før der vedtages og gennemføres lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, som kan påvirke dem; opfordrer til bedre og tidligere inddragelse af oprindelige folk i forbindelse med udarbejdelsen af en borgerorienteret arktisk politik og i Arktisk Råds arbejde; understreger, at deres inddragelse i beslutningstagningen fremmer en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i Arktis; understreger, at det er nødvendigt at beskytte og fremme deres rettigheder, kulturer og sprog; understreger behovet for at udvikle vedvarende energiressourcer i Arktis på en bæredygtig måde, der også udviser respekt for det skrøbelige miljø, og med fuld inddragelse af oprindelige folk;

37.

lægger særlig vægt på bæredygtigt udviklingsmål nr. 4.5, der omfatter sikring af lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse for oprindelige folk, også på deres eget sprog;

38.

understreger, at tilgængelig, forbundet, sikker og bæredygtig turisme i landområder og tyndt befolkede områder i den europæiske del af Arktis kan bidrage til en forøgelse af erhvervsaktiviteter, som på sigt kan øge antallet af job i de små og mellemstore virksomheder og fremme en generel positive udvikling i regionen; understreger derfor, at turisme i området bør fremmes på grund af den dermed forbundne sociale og miljømæssige indvirkning for infrastruktur og forskning og uddannelse;

39.

fremhæver den rolle, oprindelige folk og lokalsamfund spiller med hensyn til at sikre, at den arktiske region fortsat er levedygtig og bæredygtig; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at give disse samfund adgang til alle relevante oplysninger om kravene vedrørende EU's indre marked, bedste praksis og finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af flydende transport-, kommunikations- og elnet og af rumteknologier til geopositionering og telekommunikation for skabelse af økonomisk aktivitet i området; minder Kommissionen om dens forpligtelser i forordning (EU) 2015/1775 med hensyn til at rapportere og informere offentligheden og de kompetente myndigheder om bestemmelserne i forordningen; understreger behovet for at indarbejde lokal viden og knowhow og sikre, at de oprindelige folk og lokalsamfundene i højere grad inddrages i, accepterer og deltager i beslutningsprocesser; understreger behovet for at sikre den nødvendige støtte og finansiering; foreslår i den forbindelse, at oprindelige folk fra Arktis repræsenteres i Bruxelles for at gøre deres deltagelse mere synlig; mener, at EU bør støtte udbredelse af innovative teknologier i Arktis med henblik på udvikling af vedvarende energikilder i Arktis;

40.

understreger, at bevarelsen af bæredygtige højt udviklede lokalsamfund, som nyder godt af den nyeste informationsteknologi, i Arktis med en høj livskvalitet er af den allerstørste betydning, og at EU kan spille en afgørende rolle i denne forbindelse; minder om de arktiske befolkningers ret til at bestemme over deres egne livsgrundlag og anerkender deres ønske om en bæredygtig udvikling af regionen; anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at intensivere dialogen med disse befolkningsgrupper og undersøge muligheden for at yde finansiering til deres sammenslutninger og sikre, at deres stemmer bliver hørt og taget i betragtning i EU-debatter om Arktis; glæder sig over det arbejde, der udføres af FN's særlige ordfører om situationen med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for oprindelige folk og af FN's ekspertmekanisme vedrørende oprindelige folks rettigheder;

41.

understreger, at der bør sikres et videnskabeligt grundlag for beslutningstagning i Arktis, hvad angår miljøbeskyttelse og kampen mod klimaændringer;

42.

fremhæver den vitale rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde spiller for udviklingen af den europæiske del af Arktis og for skabelsen af bæredygtig vækst og kvalitetsjobs, der er målrettet mod fremtidsorienterede sektorer; understreger desuden behovet for en ansvarlig og respektfuld udvikling af de arktiske naturressourcer; henleder opmærksomheden på de permanente ulemper, der skal opvejes (artikel 174 i TEUF); fremhæver den langsigtede betydning af strategien inden for forskellige områder såsom den digitale dagsorden, klimaændringer, blå vækst osv.;

43.

understreger betydningen af god adgang for Arktis til TEN-T-nettet, dets planlagte udvidelse af hovednetkorridoren mellem Nordsøen og Østersøen og Skandinavien-Middelhavskorridoren samt adgangsruter på andet niveau som den centrale transportstruktur, der kan åbne mulighed for bæredygtig mobilitet for mennesker og gods; minder om potentialet for EU-støtte, bl.a. gennem Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, til finansiering af infrastrukturprojekter i den europæiske del af Arktis; bemærker Den Europæiske Investeringsbanks fremtrædende rolle i denne henseende; foreslår, at Kommissionen udforsker potentialet for et bredere internationalt økonomisk samarbejde om udviklingen af infrastruktur og konnektivitet, herunder IKT-systemer;

44.

glæder sig over Kommissionens tilsagn om som minimum at bevare finansieringsniveauet for arktisk forskning i Horisont 2020 og navnlig dens intention om at støtte udbredelsen af innovative teknologier; opfordrer Kommissionen til at øge EU's støtte til arktisk forskning i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og styrke anvendelsen af Horisont 2020 og andre finansieringsprogrammer til forskning i Arktis;

45.

bemærker, at de arktiske marine økosystemer er afgørende for at opretholde biodiversiteten på globalt plan; bemærker, at nedbringelsen af mængden af arktisk havis og andre miljømæssige forandringer i Arktis kombineret med vores begrænsede videnskabelige kendskab til havets ressourcer i dette område gør det nødvendigt at anlægge en forsigtig tilgang for at fastlægge hensigtsmæssige internationale foranstaltninger, der sikrer bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i det åbne hav i Arktis og bevarelse af dem på lang sigt;

46.

tilskynder til fremme og lettelse af internationalt videnskabeligt og forskningsmæssigt samarbejde mellem alle interessenter, der er aktive inden for arktisk forskning, og med hensyn til at etablere forskningsinfrastrukturer, eftersom bedre viden om Arktis er afgørende for at kunne imødegå alle udfordringer på en hensigtsmæssig måde; støtter et samarbejde mellem førende arktiske forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle et integreret europæisk polarforskningsprogram under initiativet EU-PolarNet, som inddrager traditionel og lokal viden; bemærker, at Kommissionen har indbudt til en international forskningskonference om Arktis, som skal afholdes i Europa i 2018; understreger betydningen af det vellykkede samarbejde med Canada og USA gennem den transatlantiske havforskningsalliance;

47.

gentager sin anmodning til Kommissionen om at etablere et EU-center for information om Arktis med tilstrækkelige midler til at sikre effektiv adgang til information og viden om Arktis og for at generere turisme; påpeger, at et sådant EU-center for information om Arktis kan knyttes sammen med de allerede eksisterende arktiske centre eller med en anden arktisk institution med henblik på at nedbringe omkostningerne betydeligt;

48.

opfordrer til en mere systematisk og langsigtet indsamling af data fra arktiske forskningsprojekter; beklager, at resultaterne fra de enkelte projekter ofte forsvinder, når de overgår fra én finansieringsperiode til en anden; opfordrer Kommissionen til at sigte mod kontinuitet, når den planlægger rammen for perioden efter 2020 for arktisk forskning;

49.

glæder sig over Kommissionens støtte til etableringen af beskyttede havområder i Arktis; minder Kommissionen og medlemsstaterne om målsætningen om at beskytte mindst 10 % af kyst- og havområderne som en del af målene for bæredygtig udvikling; bemærker dog, at ethvert nyt forslag om disse problemstillinger bør hænge sammen med resultatet af de arktiske staters drøftelser i Arktisk Råd; understreger, at beskyttede havområder er kritisk vigtige for bevarelsen af de arktiske økosystemer; minder om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage lokalsamfundene i planlægningen, virkeliggørelsen og forvaltningen af disse beskyttede områder;

50.

påpeger betydningen af rumteknologier og rumrelaterede aktiviteter, som er afgørende for sikker skibsfart samt for miljøovervågning og overvågning af klimaændringer i Arktis; opfordrer Kommissionen til i lyset af de ændringer i den arktiske region, som den erkender i sin meddelelse om en rumstrategi for Europa (COM(2016)0705), at undersøge muligheden for en bedre udnyttelse af EU's fremtidige og nuværende satellitprogrammer i regionen i samarbejde med medlemmerne af Arktisk Råd og til at tage hensyn til brugernes behov inden for rammerne af GOVSATCOM-initiativet; opfordrer alle interessenter til i denne henseende at udnytte potentialet i satellitnavigationsprogrammet Galileo og jordobservationsprogrammet Copernicus fuldt ud;

51.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte oprettelsen af et beskyttet havområde i Det Nordlige Ishav i henhold til Osparkommissionens mandat (konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav), der forbyder enhver form for udvinding, herunder fiskeri i de internationale farvande omkring Nordpolen, der er omfattet af Ospar;

52.

opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer om forbud mod anvendelsen af bundtrawl i økologisk eller biologisk signifikante havområder (EBSA) i Det Nordlige Ishav;

53.

kræver, at bevarelsesmålene i den nye fælles fiskeripolitik og de kvantitative mål om at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, kommer til at udgøre grundlaget for kommercielt fiskeri i regionen;

54.

opfordrer EU til at gå foran, hvad angår beskyttelse mod ureguleret fiskeri i Arktis; mener absolut, at EU har ret til dette, da medlemsstaterne er involveret i alle forvaltningsniveauer i den arktiske region;

55.

understreger, at EU's fiskeriflåder ikke må true biodiversiteten i regionen; glæder sig over kortlægningen af økologisk eller biologisk signifikante havområder i den arktiske region i medfør af konventionen om den biologiske mangfoldighed som en vigtig proces med hensyn til at sikre effektiv bevaring af biodiversiteten i Arktis og påpeger vigtigheden af at indføre en økosystembaseret tilgang til forvaltning af Arktis' kyst-, hav- og landmiljø, som det fremhæves af Arktisk Råds ekspertgruppe for økosystembaseret forvaltning; opfordrer staterne til at leve op til deres forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed og FN's havretskonvention ved at etablere et netværk af beskyttede havområder og havreservater i Det Nordlige Ishav;

56.

går stærkt ind for, at enhver yderligere udvikling af kommercielt fiskeri i Arktis skal efterleve internationale aftaler vedrørende området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920, og respektere rettighederne for alle stater, som er parter i sådanne aftaler, samt de eksisterende historiske fiskerirettigheder;

57.

opfordrer Kommissionen til at undersøge og stille forslag om at styrke telekommunikationsinfrastrukturen i Arktis, herunder satellitter, med det mål at fremme videnskabelig forskning og klimaovervågning samt lokal udvikling, navigation og sikkerhed til søs;

58.

gentager sin opfordring fra 2014 til Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for aktivt at fremskynde forbuddet mod anvendelse og transport af svær fuelolie til skibsbrændstof i fartøjer, der sejler i Det Nordlige Ishav, gennem den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) og/eller gennem havnestatskontrol som reguleret i farvandene omkring Antarktis; opfordrer Kommissionen til at medtage de miljø- og klimamæssige risici forbundet med anvendelsen af svær fuelolie i sin undersøgelse om de risici, som stigningen i skibsfarten gennem Nordøstpassagen vil medføre; opfordrer Kommissionen til, i fraværet af passende internationale foranstaltninger, at fremsætte forslag om regler for fartøjer, der anløber EU-havne, efter eller forud for rejser gennem arktiske farvande med henblik på at forbyde anvendelse og transport af svær fuelolie;

59.

ser frem til, at IMO's kode for skibsfart i polarområderne træder i kraft i 2017 og 2018, hvilket vil øge sikkerheden ved sejlads i Arktis; understreger vigtigheden af at udvikle et enkelt system til evakuering og redning af offshore personale, som kan anvendes på arktiske platforme og fartøjer;

60.

minder om, at Island og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) har forpligtet sig til at bevare miljøets kvalitet samt til at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning;

61.

fremhæver Kinas tiltagende interesse for den arktiske region, især for adgangen til skibsruter og disponibiliteten af energiressourcer; noterer sig indgåelsen af en frihandelsaftale mellem Island og Kina og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, den måtte have ikke bare for en bæredygtig økonomisk udvikling af den islandske del af den arktiske region, men også for EU's økonomi og indre marked;

62.

minder om, at EU i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland fra 2007 yder økonomisk støtte til Grønland med henblik på at sikre ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands eksklusive økonomiske zone;

63.

opfordrer til, at medlemsstaterne hurtigt ratificerer og tiltræder protokollen fra 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen);

64.

mener, at parlamentarisk dialog og tæt interparlamentarisk samarbejde om arktiske anliggender, navnlig med de nationale parlamenter i de relevante EU-medlemsstater, er afgørende for gennemførelsen af politikkerne om Arktis;

65.

opfordrer HR og Kommissionen til nøje at overvåge den klimamæssige, miljøbeskyttelsesmæssige, maritime, socioøkonomiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Arktis og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet og Rådet, herunder om gennemførelsen af EU's politik for Arktis;

66.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de arktiske landes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.

(2) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/1.

(3) http://www.inuitcircumpolar.com/uploads/3/0/5/4/30542564/declaration_on_resource _development_a3_final.pdf.

(4) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 17.

(5) EUT C 93 af 9.3.2016, s. 131.

(6) EUT C 419 af 16.12.2015, s. 153.

(7) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 77.

(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0236.

(9) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 71.

(10) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 41.

(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.

(12) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0224.

(13) der henviser til, at det anslås, at der er lagret halvanden milliard tons CO2 i Arktis;