2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/37

Ordfører:

Helena DE FELIPE LEHTONEN

1.1.

Civilsamfundets og de socioøkonomiske organisationers betydning blev allerede i Barcelonaerklæringen (1) af 1995 fremhævet som en nødvendig faktor for at fremme den gradvise opbygning i Middelhavsområdet af et område med fred og stabilitet, fælles velstand og dialog mellem kulturer og civilisationer i de forskellige lande, samfund og kulturer omkring Middelhavet. Civilsamfundsorganisationerne i Middelhavsområdet bidrager i dag til inklusion, deltagelse og dialog med de offentlige myndigheder, herunder lokale myndigheder, med henblik på at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Euro-Middelhavsregionen. EØSU mener, at det er nødvendigt at styrke de økonomiske og sociale råds rolle der, hvor de allerede findes, og fremme oprettelsen heraf i lande, hvor de enten er nedlagt eller ikke er blevet udviklet, således at synergierne mellem de forskellige involverede aktører intensiveres. For at fremme disse rettigheder bør de økonomiske og sociale råd og organisationer indgå samarbejder, der styrker deres formåen og effektivitet.

1.2.

Kvinder lider under kønsstereotyper, der avler politiske, økonomiske og uddannelsesmæssige hindringer, hvilket har alvorlige konsekvenser for samfundets udvikling. EØSU opfordrer til at mindske de enorme eksisterende kløfter mellem lovgivningsmæssige bestemmelser og virkeligheden. Med henblik herpå mener EØSU, at der hurtigst muligt skal stilles midler til rådighed med henblik på at uddanne og bevidstgøre de grupper, som er ansvarlige for, at denne lovgivning anvendes effektivt. For at styrke disse rettigheder anbefaler EØSU, at de lokale myndigheder slutter sig til civilsamfundsorganisationerne, økonomiske og sociale aktører, civilsamfundet og deres netværk, som beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene i de pågældende lokalsamfund. Derudover bør universiteter og specialiserede forskningscentre bidrage til dette arbejde.

1.3.

Truslen fra den voldelige ekstremisme bør bekæmpes ved at fjerne de mange bagvedliggende årsager, der ikke blot har med sikkerhed at gøre. Her bør de økonomiske og sociale organisationer indtage en ledende rolle i samarbejde med de institutioner og netværk, der indgår i den interkulturelle og interreligiøse dialog, for at opnå en større virkning. De bør desuden inddrage kulturarv, kunstneriske værker og de kreative industrier i deres aktiviteter. EØSU opfordrer Kommissionen og de lande, der er medlem af Middelhavsunionen, til at fremme sådanne aktiviteter, der indebærer interkulturel dialog blandt de sociale aktører og styrke de specialiserede organisationer, der har været aktive i Middelhavsområdet i mange år, som f.eks. Anna Lindh-fonden (2). EØSU opfordrer til et bedre samarbejde for at beskytte kulturarven, der i dag er truet af væbnede konflikter og voldelige organisationer.

1.4.

De økonomiske, arbejdsmæssige og sociale rettigheder er afgørende for den økonomiske udvikling og et demokratisk samfund. Inden for rammerne af ovenstående er den frie erhvervsudøvelse, foreningsfriheden, retten til frit at vælge fagforening, anerkendelsen af kollektive overenskomstforhandlinger og social beskyttelse inden for sundhed, uddannelse og alderdom alle centrale elementer. Det blev allerede påpeget ved oprettelsen af ILO og igen i Philadelphiadeklarationen, at økonomisk organisation bør underordnes social retfærdighed. Dette burde endvidere være den centrale målsætning i al national og international politik. I Philadelphiadeklarationen erklæres det, at økonomien og finanserne blot er midler, der skal tjene folket.

1.5.

Medierne spiller en grundlæggende rolle i udarbejdelsen af fælles visioner og idéer og er en vigtig drivkraft, når det gælder om at forbedre den interkulturelle dialog og fremme respekt, tolerance og gensidig forståelse. Derfor glæder EØSU sig over iværksættelsen af projekter, der sikrer respekt for mangfoldighed og fremmer oplysning, der ikke er partisk, stereotyp eller virkelighedsfjern. Ligeledes opfordrer udvalget til at øge den rolle, som de nævnte instrumenter til observation af og uddannelse og bevidstgørelse om racisme og islamofobi spiller i medierne, og til at fremme samarbejdsmekanismer og fælles platforme for faglig udvikling, både til fremme af adfærdskodekser og til forsvar for ytringsfriheden.

1.6.

Uddannelse er den primære vej til socioøkonomisk mobilitet og dermed til potentiel forbedring af livskvaliteten. Derimod bringer ulige adgang til uddannelse regionens stabilitet og sikkerhed i fare. Derfor opfordrer EØSU til i fællesskab at arbejde på at forbedre kvaliteten af grundskole og mellemskole, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse gennem udveksling af erfaringer inden for udvikling af læseplaner og innovative metoder. Endvidere mener EØSU, at det er afgørende at bygge bro over videnskløften mellem Middelhavets to kyster og foreslår med henblik herpå at fremme fælles videns- og forskningsnetværk, der styrker overførsel og formidling af viden, samt at styrke underviseres, studerendes, akademikeres og forskeres mobilitet og sikre oversættelse af deres arbejde, særligt til og fra arabisk.

1.7.

Ikkeformel uddannelse er et nødvendigt supplement, fordi det skaber mere inklusive og pluralistiske samfund. EØSU mener, at synergivirkningerne mellem formel uddannelse og ikkeformel uddannelse bør styrkes, og at man bør fremme denne type uddannelse som et redskab til at skabe en freds- og læringskultur for livet. Derfor appellerer EØSU til at forsyne ikkeformel uddannelse med et større budget og til at fremme overførsel af erfaringer og viden mellem Europa og det sydlige Middelhavsområde.

1.8.

Med henblik på at fremme en inklusiv og konkurrencedygtig økonomi er det nødvendigt at bakke op om, at befolkningen inkluderes digitalt og teknologisk. Med dette for øje understreger EØSU behovet for at iværksætte regionale og lokale projekter, der sætter borgerne i stand til at håndtere ny teknologi, iværksætteri og digitalisering. Desuden bør man styrke initiativer om borgerdeltagelse og digital læring og skabelse af værdigt arbejde, såsom byinitiativer om social og digital innovation (Labs).

2.1.

I 2011 rystede den arabiske ungdoms forventninger om forandringer en række af de politiske regimer, da der uventet blev sat spørgsmålstegn ved dem. I Tunesien, Egypten, Libyen og Yemen væltede man politiske ledere, men pga. de konkrete politiske omstændigheder endte landene med at gå vidt forskellige veje: fra den vedholdende omstilling i Tunesien, som bakkes op af landets dynamiske civilsamfund, til et nyt styre i Egypten, mens Libyen og Yemen oplevede væbnede konflikter. Syrien befinder sig fortsat i en blodig krig, der nu foregår på såvel regionalt som internationalt plan. Dette har ført til tragiske tvangsfordrivelser af befolkningen og hidtil usete migrationsstrømme, der har destabiliseret hele Euro-Middelhavsområdet.

2.2.

Ud over at udskifte regimet ønskede man også at indføre et mere lige og inklusivt system, politisk frihed, social retfærdighed, muligheder og værdighed. Men forventningerne blev afløst af frustration, efterhånden som forandringerne på det sociale område lod vente på sig. Konkrete politiske omstændigheder i og uden for landene bidrog til at blokere for forandringer. Seks år senere er de legitime krav om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder stadig ikke indløst, og de udgør fortsat en potentiel kilde til destabilisering af regionen.

2.3.

EØSU anser det for en absolut prioritet, at der opnås fred og demokrati i hele regionen, og at alle borgeres grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder overholdes.

2.4.

Grundlæggende rettigheder: ufravigelige og umistelige

2.4.1.

EØSU opfordrer alle landene i det sydlige og østlige Middelhavsområde til at tiltræde den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (3) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (4). EØSU understreger samtidig betydningen af sekulære værdier og principper samt forsvaret af rettigheder for personer, der tilhører nationale, etniske, religiøse og sproglige mindretal (5).

2.4.2.

EØSU understreger, at det er yderst vigtigt at sikre, at alle mennesker lever under værdige vilkår. EØSU fremhæver betydningen af at sikre adgang til tilstrækkeligt drikkevand og fødevarer til overkommelige priser, adgang til tilstrækkelig energi for at undgå energifattigdom for både enkeltpersoner og hele samfund, udvikling af sundhedsvæsenet samt fremme af et tåleligt lokalmiljø.

2.4.3.

I betragtning af de særlige omstændigheder, som regionen oplever, bør retten til en værdig bolig ligeledes sikres på såvel nationalt som internationalt plan, eller i mangel heraf retten til et værdigt opholdssted/værested for enkeltpersoner og familier. EØSU mener ligeledes, det er hensigtsmæssigt at sikre retten til inklusiv og værdig genopbygning af ødelagte områder, både når årsagen er naturkatastrofer og væbnede konflikter.

2.5.

Retten til værdigt arbejde: en faktor, der skaber social stabilitet og fremgang

2.5.1.

EØSU mener, at det er nødvendigt at gøre en fælles indsats for at sikre en højere grad af inddragelse og samhørighed i nabolandene. Ligeledes bør økonomierne styrkes og fornys for at skabe værdige arbejdspladser, hvilket er afgørende for en bæredygtig udvikling.

2.5.2.

EØSU fremhæver ligeledes behovet for at sikre de rettigheder, som kan understøtte de beskrevne principper. Retten til værdigt arbejde i disse lande bør derfor sikres, uanset sociale tilhørsforhold, religion og nationalitet.

2.5.3.

EØSU mener, at det er helt afgørende at træffe foranstaltninger til fremme af anstændig beskæftigelse med henblik på at skabe social stabilitet i overensstemmelse med ILO erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen (6) og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (7) for på det grundlag at undgå fattigdom, og EØSU opfordrer således til undertegnelse af disse dokumenter. Det er således vigtigt at sikre de grundlæggende arbejdsrettigheder som foreningsfrihed, retten til at oprette eller tilslutte sig en fagforening efter eget ønske, retten til at strejke, reel anerkendelse af overenskomstforhandlinger samt sikring af sikkerheds- og hygiejneforhold på arbejdspladsen og en værdig løn.

2.5.4.

Som ILO har foreslået, er der ligeledes behov for at videreudvikle retten til en bolig for at beskytte alle befolkningsgrupper og navnlig de mest udsatte. Det er ligeså afgørende at bekæmpe krænkelser af de grundlæggende rettigheder, såsom udnyttelse af børn og tvangsarbejde samt fremme kvinders og handikappede personers ret til arbejde.

2.6.

Iværksætteri: en vigtig drivkraft for økonomisk udvikling

2.6.1.

Den Europæiske Union mener, at de fem grundlæggende faktorer for stabilitet, sikkerhed og fremgang i Euro-Middelhavsområdet er: økonomisk udvikling gennem modernisering og diversificering af økonomierne, styrkelse af økosystemet for iværksætteri og innovativt iværksætteri, skabelse af arbejdspladser gennem kvalificerende uddannelse, særligt for unge, udvikling af den private sektor, navnlig SMV'erne, og energimæssig og miljømæssig bæredygtighed (8). Man bør fokusere på at skabe job af høj kvalitet, hvilket er en forudsætning for økonomisk fremgang, fremme iværksætteri blandt kvinder og styrke forretningsmæssige synergier på begge sider af Middelhavet.

EØSU er klar over, at sådanne faktorer er uløseligt forbundet med social udvikling, i og med at inklusion og social samhørighed altid ligger til grund for stabilitet, sikkerhed og fremgang.

2.6.2.

Det fremhæves i den fælles meddelelse, at det i udviklingen af disse økonomier er nødvendigt at muliggøre og sikre udøvelsen af upartisk privat iværksætteri. Derfor bør der fastsættes en retlig ramme til sikring af retten til privat ejendom og dennes ukrænkelighed.

2.6.3.

EØSU mener også, at det er vigtigt, at de offentlige myndigheder beskytter økonomisk fri og fair konkurrence, hvilket er med til at sikre lige vilkår for iværksættere. Udvalget mener således, at det er afgørende at garantere lige adgang til finansiering og et udbud af mikrofinansieringstjenester samt sørge for, at de offentlige myndigheder ikke er korrupte, men handler i offentlighedens interesse.

2.7.

Retten til kreative aktiviteter og innovation: garant for en diversificeret økonomi og merværdi

2.7.1.

Middelhavsunionens ministererklæring om digital økonomi (9) tager sigte på at fremme de nye teknogiers inddragende og tværgående virkning på det kulturelle, sociale, økonomiske, nationale og sikkerhedsmæssige område.

2.7.2.

EØSU støtter også tilgangen i den fælles meddelelse i forhold til behovet for på bæredygtig og inddragende vis at diversificere og udvikle økonomierne i Middelhavsregionen.

2.7.3.

I udformningen af nye programmer peger EØSU på behovet for at udarbejde EU-programmer til fordel for Middelhavsområdet med henblik på at sikre fortsat innovation, således at den økonomiske udvikling i regionen kan fortsætte. Dette skal ske under overholdelse af den individuelle og kollektive ret til at skabe og forny. Denne ret indbefatter anerkendelse af intellektuel ejendomsret, retten til at dele og sprede denne innovation og retten til adgang til nye teknologier.

2.7.4.

EØSU anerkender digital inklusion og fri adgang til internettet, såvel for individet som kollektivet, som en rettighed, der er uløseligt forbundet med innovation.

2.8.

Retten til kvalitetsuddannelse: en grundsten i den menneskelige udvikling

2.8.1.

Uddannelse er den primære vej til socioøkonomisk mobilitet og en potentiel forbedring af livskvaliteten. I De Forenede Nationers udviklingsprogram (UNDP) (10) understreges det, at selvom man i mange af landene i regionen har nået internationale standarder i grundskolen, og der er sket betydelige fremskridt i mellemskolen, er kvaliteten stadig for ringe. Verdensbanken har i samarbejde med andre agenturer udviklet en række programmer til fordel for regionen, og Kommissionen burde følge trop. Ligeledes påpeger UNDP, at de yderst ulige muligheder inden for uddannelse undergraver den sociale kontrakt i de arabiske lande.

2.8.2.

Køreplanen for Middelhavsunionen (11) lægger vægt på behovet for at styrke uddannelse, der er en afgørende faktor, når man skal skabe bæredygtige arbejdspladser af høj kvalitet, særligt når det gælder arbejdsløse unge, der risikerer at måtte acceptere ringe arbejdsvilkår. Derudover er der fokus på forskning og innovation som grundlag for modernisering af økonomierne samt bæredygtighed som et tværgående element for at sikre social udvikling og en inklusiv økonomi.

2.8.3.

Det er afgørende for stabiliteten og sikkerheden i regionen at styrke den sociale kapital. Det er derfor nødvendigt at fremme grundskole- og mellemskoleuddannelse, videregående uddannelse, adgang til videnskab og videnskabelig indsigt og at arbejde for beskæftigelsesegnethed, sundhed, unges selvstændiggørelse og mobilitet, ligestilling mellem mænd og kvinder, debatfora og styrkelse af social inklusion.

2.8.4.

Der er stadig problemer med adgangen til og tilgængeligheden af uddannelse for alle, og der er behov for at forbedre kvaliteten af grund- og mellemskoleuddannelsen, men den største udfordring er fortsat at bygge bro over kløften mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at fremme strukturer, der forbinder arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, med henblik på at sikre, at de unge bliver fuldt ud inkluderet i samfundet. Med henblik herpå anser EØSU det for afgørende at fremme udveksling af erfaringer i forbindelse med udviklingen af læseplaner og innovative metoder, idet der lægges vægt på overførsel af erfaringer og metoder til sikring af kompetencer og kvalifikationer, der passer til arbejdsmarkedet, samt på at fremme og forbedre uddannelse og erhvervsuddannelse som et svar på udfordringen med at skabe 60 millioner arbejdspladser i de arabiske lande i løbet af det kommende årti.

2.8.5.

Arbejdsmarkedets parter og andre specialiserede organisationer har fremhævet den ikkeformelle uddannelse som et nøgleredskab og en langsigtet løsning til bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme og dens betydning for integration af udsatte grupper, særligt unge og kvinder.

2.8.6.

EØSU glæder sig over, at man anerkender betydningen af ikkeformel uddannelse som supplement til formel uddannelse, og mener, at man bør styrke synergierne mellem de to. Udvalget mener derfor, at man bør øge det politiske engagement og afsætte flere penge til ikkeformel uddannelse, da den er med til at modne og inkludere de unge socialt, idet de lærer om aktiv deltagelse og udvikling af demokratiske værdier. Desuden er ikkeformel uddannelse et godt redskab til at fremme en fredskultur.

2.9.

Mobilitet på det akademiske og uddannelsesmæssige område: mod udjævning af videnskløften

2.9.1.

Unges mobilitet udgør en essentiel del af løsningen på de udfordringer, som Middelhavsområdet står over for. Migrationen i de arabiske lande er et symptom på social eksklusion af yderst kvalificerede unge. Derfor er det nødvendigt at fremme migration, der er til gavn for såvel oprindelseslandene som modtagerlandene. Dette indbefatter større kendskab til kvalifikationer og eksamensbeviser samt fremme af akademisk mobilitet og forbedring af de retlige rammer for indrejse- og opholdsbetingelser i EU for borgere i nabolande i situationer, hvor formålet er forskning, studier, elevudveksling, uddannelse og frivilligt arbejde.

2.9.2.

Samtidig er videnskløften en af de dybeste kløfter mellem de to Middelhavskyster, hvorfor EØSU mener, at det er nødvendigt at gennemføre foranstaltninger til styrkelse af produktion og formidling af videnskabelig og akademisk viden. Desuden foreslår EØSU at oprette og fremme netværk for viden og fælles forskning i Euro-Middelhavsområdet. EØSU mener ligeledes, at det er afgørende at fremme oversættelsen af denne akademiske og videnskabelige produktion, særligt til og fra arabisk.

2.9.3.

EØSU understreger desuden, at fremme af mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere, akademikere og videnskabsmænd gennem ophold, udveksling og praktikperioder er afgørende med henblik på at fremme akademisk kvalitet og unges beskæftigelsesegnethed, gennem at styrke gennemførelsen af Erasmus+-programmet og opnåelsen af resultater i forbindelse hermed i landene i Euro-Middelhavsregionen, og med henblik på videnformidling samt fremme af interkulturel dialog.

2.10.

Medier og interkulturel dialog: nøglen til tolerance

2.10.1.

De lokale mediers pluralisme, uafhængighed og professionalisme er garant for social udvikling og bidrager til, at medierne kan fungere som katalysator for forandring i nabolandene.

2.10.2.

EØSU understreger behovet for at fremme dialog og samarbejde mellem medierne i Euro-Middelhavsområdet for at forbedre og styrke de faglige standarder og retlige rammer. Det er også afgørende at bidrage til at sikre og beskytte presse- og ytringsfriheden.

2.10.3.

Det er absolut nødvendigt at anerkende den rolle, som medierne spiller i den interkulturelle dialog og med hensyn til at fremme respekt, tolerance og gensidig forståelse. I lyset af stigningen i antivestlige tendenser syd for Middelhavet og populistiske tendenser af fremmedfjendsk art i Europa er det mere nødvendigt end nogensinde at gøre en indsats for at bekæmpe denne type diskurs og på denne måde gøre op med sådanne visioner, som får befolkninger, kulturer og religioner til at støde sammen i en misvisende og ekskluderende sort-hvid virkelighedsopfattelse.

2.10.4.

Derfor glæder EØSU sig over iværksættelsen af projekter, som sikrer respekt for den eksisterende mangfoldighed i Europa og fremmer tolerance og oplysning, der ikke er partisk, stereotyp og forvansket. En sådan form for oplysning ses f.eks. hos overvågningscentret for islamofobi i de spanske medier (12), der fremmer oplysning, som ikke bærer præg af racisme. EØSU opfordrer således til, at der til dette formål udvikles tværfaglige projekter.

2.10.5.

Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt kan manglen på muligheder, særligt for unge, være en af årsagerne til ustabilitet, hvilket følgelig kan føjes til listen over årsager til radikalisering. Det underbygger behovet for at forebygge og bekæmpe ekstremisme og racisme gennem styrkelse af interkulturel dialog. Derfor bør de institutioner og netværk, der indgår i interkulturel og interreligiøs dialog, forbedre deres synergier og komplementaritet for at opnå en større virkning.

2.10.6.

Forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme bør både involvere de økonomiske og sociale råd i Middelhavsområdet, de økonomiske og sociale aktører og civilsamfundet. Med henblik herpå er der behov for udvekslings- og samarbejdsmekanismer med tilstrækkelige midler, og spørgsmål vedrørende retfærdighed, ulighed mellem mænd og kvinder, hadefuld tale, ungdomsarbejdsløshed og analfabetisme bør tackles som en del af en større afradikaliseringsindsats, der også omfatter styrkelse af den interkulturelle dialog. I den forbindelse er det værd at fremhæve det arbejde, som Radicalisation Awareness Network (RAN) (13) og dets Centre of Excellence udfører.

2.10.7.

EØSU mener, at det er afgørende at stimulere udveksling mellem intellektuelle, kunstnere og kulturelle aktører i regionen, da de har afgørende betydning for social forandring. Dette kan opnås gennem styrkelse af fælles projekter, der fremmer dialog og gensidig forståelse. Udvalget opfordrer ligeledes til en bedre koordinering og et bedre samarbejde, for så vidt angår beskyttelse af kulturarven, og til at udbrede kendskabet til og fremme de forskellige kulturelle og kunstneriske fagområder og den kulturelle og kunstneriske indfølingsevne som et værdifuldt bidrag til samhørighed og gensidig forståelse.

2.11.

Civilsamfundet og synergieffekter mellem sociale aktører: et forum for inklusion og debat

2.11.1.

Den økonomiske krise og fremmedfjendskheden nord for Middelhavet, men også kravet om ytringsfrihed og kampen for menneskerettigheder i landene syd for Middelhavet har en væsentlig indvirkning på bestræbelserne for at opnå økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i landene i Euro-Middelhavsområdet.

2.11.2.

I den forbindelse påpeges det i Europa-Parlamentets betænkning om fremme af menneskerettigheder fra november 2015 (14), at man i højere grad bør støtte civilsamfundet. På trods heraf er civilsamfundsorganisationerne i de sydlige lande stadig ikke synlige nok i forhold til den indsats, de yder, og i nogle tilfælde den risiko, de løber, samt den rolle, de spiller med hensyn til at skabe sociale forandringer. De økonomiske og sociale råd i Middelhavsområdet kan i den henseende fungere som platforme for formidling, møder og debat.

2.11.3.

EØSU fremhæver, at foreninger bidrager til inklusion. EØSU mener ligeledes, at det er nødvendigt, at Kommissionen intensiverer støtten til projekter, der udføres af det strukturerede civilsamfund gennem dets økonomiske og sociale organisationer, foreninger og de netværk, som disse udgør, samt at den intensiverer partnerskabet og synergieffekterne mellem de forskellige involverede aktører.

2.11.4.

EØSU mener, at ministrene i Euro-Middelhavsområdet burde arbejde sammen om konkrete projekter inden for rammerne af Euro-Middelhavs-topmødet for økonomiske og sociale råd og lignende institutioner, uden at dette berører støtten til de civile og kulturelle organisationer.

2.12.

Kvinders økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

2.12.1.

På de tre Euro-Middelhavsministerkonferencer om styrkelse af kvinders rolle i samfundet, der blev afholdt i Istanbul (15) (2006), Marrakesh (16) (2009) og Paris (17) (2013), vedtog regeringerne at gennemføre en række indgåede forpligtelser. Det drejede sig om lige rettigheder for mænd og kvinder, for så vidt angår deltagelse i det politiske, økonomiske, civile og sociale liv; bekæmpelse af alle former for vold og diskrimination mod kvinder og piger og en indsats for at forandre holdninger og adfærdsmønstre for at opnå ligestilling mellem kønnene. Dette vil styrke kvindernes handlekraft, ikke blot når det gælder rettigheder, men også i virkeligheden.

2.12.2.

På trods af de lovgivningsmæssige ændringer, der er sket i landene syd for Middelhavet, mener UNDP, at man stadig er langt fra at opnå lighed for kvinder, for så vidt angår økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

2.12.3.

EØSU konstaterer, at der er langt fra de officielle erklæringer, institutionernes forslag og den gældende lovgivning til den virkelighed, som kvinderne oplever til hverdag, og udvalget gør opmærksom på behovet for at tilpasse nationale love til forfatningerne og lukke de juridiske huller, som stadig tillader diskrimination af kvinder.

2.12.4.

I den forbindelse lægger EØSU vægt på behovet for at stille midler til rådighed til at uddanne og bevidstgøre de grupper, som er ansvarlige for, at denne lovgivning anvendes effektivt, herunder retsvæsenet, sikkerhedsstyrker, virksomheder, undervisere, medier, institutioner som de økonomiske og sociale råd osv.

2.12.5.

For at styrke rettighederne og opnå bedre resultater anbefaler EØSU, at de lokale myndigheder slutter sig sammen med civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kønnene, da disse har større viden om befolkningens problemer og krav. Dette samarbejde mellem forskellige aktører bør understøttes af bidrag fra den akademiske verden (universiteter og specialiserede forskningscentre). Et eksempel herpå er Euro-middelhavsfonden for kvinder (18), der sammen med den internationale sammenslutning for kvinders rettigheder, den regionale myndighed i Marrakesh, universitetet Cadi Ayyad, den regionale kommission for menneskerettigheder og andre lokale enheder har gennemført en kampagne om bevidstgørelse om tidlige ægteskaber.

2.12.6.

EØSU anmoder derfor ministrene i Middelhavsunionens medlemsstater om, at der tages højde for disse forhold på den kommende ministerkonference, og at der tildeles økonomiske midler til nævnte indsatser og kampagner.

2.12.7.

EØSU påpeger, at det vil have store konsekvenser, hvis der ikke tages højde for de foregående punkter. Tidlige ægteskaber, tidlig afbrydelse af uddannelse og følgelig kvinders dårlige stilling på arbejdsmarkedet og ringe politiske repræsentation er nogle af de elementer, som har en negativ indvirkning på især gennemførelsen af især kvinders og pigers opnåelse af rettigheder.