2.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 81/1

Ordfører:

Dimitris DIMITRIADIS

1.1.

I en række udtalelser har EØSU konsekvent givet udtryk for sin positive holdning til EU-politikker, der har til formål at støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (1). SMV'er udgør imidlertid en meget heterogen gruppe, hvilket betyder, at der kræves en særlig indsats, hvis der på hensigtsmæssig vis skal sættes fokus på de forskellige undergrupper og især mindre familieejede og traditionelle virksomheder.

1.2.

Betydningen af denne undergruppe består i, at langt de fleste arbejdspladser i EU's regioner findes i denne virksomhedstype. Samtidig med at udvalget bekræfter sine tidligere konklusioner og minder om de anbefalinger, der blev fremsat i tidligere udtalelser (2), ønsker EØSU at se nærmere på og analysere de udfordringer, som mindre familieejede og traditionelle virksomheder står over for. Hermed ønsker EØSU at påvirke den politiske beslutningsproces på både EU-, nationalt og regionalt plan på konstruktiv vis.

1.3.

EØSU opfordrer Kommissionen til at overveje mulighederne for at støtte og fremme mindre familieejede og traditionelle virksomheder, da disse virksomheder udgør en central forudsætning for oprettelsen af nye aktiviteter og indkomstskabelse i områder med begrænsede ressourcer. De skaber merværdi i den regionale udviklingsproces, især i de mindre udviklede regioner, idet de er stærkt forankrede i den lokale økonomi, hvor de investerer og fastholder beskæftigelse.

1.4.

Udvalget mener, at der findes et stort udviklingspotentiale i mange regioner, som stadig halter bagefter, og at dette uudnyttede potentiale kan realiseres gennem lokale mindre familieejede og traditionelle virksomheder. Denne udfordring bør ikke kun vedrøre Kommissionen, men også andre aktører, som i høj grad bør involveres, herunder lokale myndigheder og lokale formidlere som erhvervsorganisationer og finansielle institutioner.

1.5.

EØSU opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på det faktum, at mindre familieejede og traditionelle virksomheder er blevet negativt påvirket af de seneste økonomiske og industrielle udviklingstendenser. De mister konkurrenceevne og får stadigt sværere ved at udføre deres aktiviteter.

1.6.

EØSU er bekymret for, at de politiske støtteinstrumenter ikke fokuserer på mindre familieejede og traditionelle virksomheder, og det derfor er usandsynligt, at disse virksomheder vil få stor gavn af dem. Generelt er støtten til SMV'er rettet mod at øge forskning og innovation i SMV'er og mod nystartede virksomheder. Uden at stille spørgsmålstegn ved betydningen af disse politikker ønsker EØSU at understrege, at en meget lille del af alle SMV'er vil drage fordel af dem, og mindre familieejede og traditionelle virksomheder er typisk ikke blandt dem. EØSU bifalder Kommissionens hensigt om at revidere definitionen af en SMV, som GD GROW tog initiativ til, og som foreløbig er berammet til begyndelsen af 2019 (3).

1.6.1.

Den nuværende definition af en SMV er allerede forældet, og udvalget mener derfor, at den planlagte revision kan være nyttig med henblik på at få en mere fyldestgørende forståelse af SMV'ernes karakter og udforme bedre politikker for dem. EØSU opfordrer Kommissionen til at inkludere en vurdering af, hvordan den nuværende definition anvendes, når de politiske foranstaltninger for SMV'er gennemføres på EU-, nationalt og regionalt plan i høringsprocessen, med særligt fokus på mindre familieejede og traditionelle virksomheder.

1.6.2.

EØSU mener, at en revision af definitionen som minimum bør:

1.7.

EØSU mener, at det er vigtigt, at mindre familieejede og traditionelle virksomheder anerkendes som en specifik undergruppe, da de typisk lider mest under markedssvigt. EØSU anbefaler derfor, at der udformes skræddersyede støttepolitikker rettet mod denne målgruppe. For at løse de mest presserende problemer, skal sådanne politikker som minimum:

2.1.

EU's politiske beslutningstagning fokuserer for øjeblikket på en række specifikke udviklingstendenser inden for industrien — digitalisering, Industri 4.0, hurtigt skiftende forretningsmodeller, globalisering, deleøkonomi og mere innovative kilder til konkurrencemæssige fordele. Samtidig må det erkendes, at borgerne bør have mulighed for at bo overalt i EU, herunder i mange regioner, hvor Industri 4.0 sandsynligvis vil få svært ved at trænge igennem.

2.2.

Uden at undervurdere betydningen af de nye tendenser og samtidig med at de politiske bestræbelser på at fremme dem støttes, er det nødvendigt at minde om, at langt de fleste arbejdspladser i EU's regioner i øjeblikket findes hos meget traditionelle SMV'er (6) og mindre familieejede virksomheder (7), hvoraf de fleste har en lang historie og deres egne traditioner, erfaringer og mange succeshistorier fra fortiden. Denne gruppe af virksomheder omfatter typisk følgende undergrupper:

2.3.

Som EØSU tidligere har påpeget udgør mindre familieejede og traditionelle virksomheder rygraden i mange økonomier i verden, og de vokser i et imponerende tempo. De spiller en vigtig rolle i den regionale og lokale udvikling og spiller en fremtrædende og konstruktiv rolle i lokalsamfundene. Familieejede virksomheder er bedre i stand til at modstå vanskelige perioder med recession og stagnation. Disse virksomheder er karakteriseret ved en unik form for virksomhedsledelse, eftersom deres ejere er dybt involveret i virksomhedens fremtidsperspektiver. Hovedsageligt fordi familiens formue, omdømme og fremtid står på spil. Deres virksomhedsledelse er typisk kendetegnet ved et usædvanligt stort engagement i virksomhedens videreførelse og omfatter en større interesse for de lokale medarbejdere, samt tættere forbindelser med kunderne for at fastholde forretningsgrundlaget. EØSU har tidligere opfordret Kommissionen til at iværksætte en aktiv strategi til fremme af bedste praksis for familieejede virksomheder i medlemsstaterne (8).

2.4.

I de senere år har mange mindre familieejede og traditionelle virksomheder oplevet stadig større problemer i forbindelse med udførelsen af deres aktiviteter, fordi:

2.5.

Der findes knap 23 mio. SMV'er i EU med en højere andel af SMV'er i forhold til det samlede antal virksomheder i de sydlige EU-lande (10). SMV'erne udgør ikke kun 99,8 % af det samlede antal virksomheder i den ikke-finansielle sektor i EU (11), men beskæftiger også næsten 67 % af det samlede antal arbejdstagere og står for næsten 58 % af den samlede værditilvækst i den ikke-finansielle sektor (12). Mikrovirksomheder, herunder enkeltmandsvirksomheder, udgør langt de fleste målt på antallet af virksomheder.

3.1.

En almindelig regel er, at støtte til SMV'er først og fremmest er møntet på at øge forskning og innovation i SMV'er og SMV'ers udvikling (13). Mens evnen til at innovere og kapaciteten til at blive global er anerkendt som de to vigtigste drivkræfter for vækst, udviser SMV'er generelt svagheder med hensyn til begge (14). Halvdelen af de kortlagte typer af instrumenter i den seneste finansieringsperiode forfølger mål, der næsten udelukkende handler om innovation. Det er instrumenter, der støtter teknologisk og ikke-teknologisk innovation, miljøinnovation, oprettelse af innovative virksomheder, støtte til forsknings- og udviklingsprojekter samt overførsel af viden og teknologi.

3.2.

I perioden 2007-2013 (15)»udgjorde EFRU-støtten til SMV'er ca. 47,5 mia. EUR (76,5 % til erhvervsstøtte og 16 % af den samlede EFRU-støtte i perioden)«. Derudover »blev der udpeget ca. 246 000 støttemodtagende SMV'er ud af 18,5 mio. virksomheder«. Sammenligningen af antallet af støttemodtagere og det samlede antal virksomheder viser tydeligt, at dette beløb er helt utilstrækkeligt, og det demonstrerer, at EU ikke har været i stand til at støtte denne meget vigtige kategori af virksomheder. Kommissionen tager ikke fat på dette vigtige spørgsmål på grund af manglende ressourcer og de meget forskellige karakteristika ved disse virksomheder.

3.3.

I samme periode blev et relativt stort antal politiske instrumenter anvendt med en høj grad af variabilitet, der spænder fra 1 til 8 000-9 000 støttemodtagere. Det er uden tvivl ineffektivt at udforme instrumenter, der kun omfatter et meget lille antal støttemodtagere. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udforme så mange instrumenter. Desuden skal deres effektivitet og produktivitet efterprøves, og de anvendte menneskelige og finansielle ressourcer skal ses i forhold til de (eventuelle) resultater, der opnås. Samtidig har casestudierne fremhævet en proces baseret på selvudvælgelse eller »bløde valg«, hvor en særlig gruppe af støttemodtagere (generelt kendetegnet ved større absorptionskapacitet) var målgruppen alene som følge af udformningen af det politiske instrument.

3.4.

En omfattende gennemgang (16) af i alt 670 politiske instrumenter på tværs af de 50 operationelle programmer (OP'er), der blev gennemført i løbet af programmeringsperioden, viser, at fordelingen mellem de forskellige politikker er temmelig uensartet. Den viser, at mindre end 30 % af alle politiske instrumenter var målrettet mod behovene hos traditionelle virksomheder. EØSU har allerede givet udtryk for sin støtte til innovative og hurtigt voksende virksomheder (17), men beklager samtidig, at de politiske instrumenter overvejende og på uforholdsmæssig vis er rettet mod innovationsmål i SMV'erne, idet hovedparten af EU's SMV'er ikke har — og ikke i den nærmeste fremtid vil få — et innovativt potentiale, og deres kerneaktivitet heller ikke kræver det. Det er korrekt, at der kan udvikles innovative produkter med ekstremt lave omkostninger og et højt vækstpotentiale, men denne form for vækst er uden tvivl undtagelsen og ikke reglen i traditionelle og familieejede virksomheder, der arbejder med en helt anden filosofi. En vis grad af innovation er mulig og hensigtsmæssig, og de nye generationer er begyndt at innovere, fordi de er åbne over for nye idéer. I de fleste tilfælde er innovationen imidlertid fragmenteret og ikke en central del af disse virksomheders hovedaktiviteter (18).

3.5.

De politiske støtteinstrumenter fokuserer ikke på mindre familieejede og traditionelle virksomheder, hvilket fremgår af den omstændighed, at kun få politiske instrumenter (kun 7 % af det samlede offentlige bidrag) er målrettet mod SMV'er, der er aktive inden for bestemte sektorer, hvoraf den mest forekommende er turisme. Dette illustreres også af, at ca. 54 % af de støttemodtagende SMV'er er fra fremstillingssektoren og IKT (10 %)-sektoren, mens kun 16 % er fra engros- og detailhandel og 6 % fra sektoren for overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed, som anses for at være traditionelle sektorer. Problemets omfang tydeliggøres ved, at støtten til SMV'er under den seneste programmeringsperiode blev udformet på baggrund af den dybe økonomiske krise, hvor der blev taget højde for behovet for at flytte ressourcer fra innovation til mere generisk vækst.

3.6.

Samtidig viser data, at i de fem år fra begyndelsen af krisen i 2008 steg det samlede antal SMV'er, samtidig med at merværdien og antallet af beskæftigede faldt (19). Disse statistikker viser, at der i denne periode snarere var tale om »en iværksætterkultur baseret på nødvendighed« end »en iværksætterkultur baseret på muligheder«. Borgerne forsøgte tydeligvis at finde en vej ud af krisen, og virksomheder forsøgte at overleve, men støtten var hverken tilstrækkelig eller hensigtsmæssig (20).

3.7.

Mange nyere undersøgelser har klart dokumenteret, at der er væsentlige forskelle på SMV'ernes behov i henholdsvis det nordlige og sydlige Europa, herunder betydelige forskelle på nationalt plan. Dette synspunkt støttes fuldt ud i Kommissionens »Annual Report on European SMEs« 2014/2015 (årsrapport 2014/2015 om de europæiske SMV'er), hvori det anføres, at det primært er lande i Sydeuropa, der har den laveste score. Disse lande rapporterer om ekstremt lave succesrater for projekter, herunder i forbindelse med SMV-komponenten i Horisont 2020.

3.8.

En yderligere alvorlig udfordring for udformningen af effektiv støtte til mindre familieejede og traditionelle virksomheder er det faktum, at støttepolitikkerne for det meste udformes på grundlag af størrelsen af de virksomheder, der skal støttes, og ikke anvender mere relevante karakteristika, som har en større indvirkning på deres aktiviteter. Denne tilgang kan vise sig at være forældet med for bredt et sigte, og den tager ikke hensyn til de forskellige behov hos forskellige grupper såsom mindre familieejede og traditionelle virksomheder. EØSU har derfor i sine udtalelser konsekvent fremhævet behovet for mere målrettede og mere præcist definerede politikker til fremme af SMV'erne i Europa samt behovet for at ajourføre definitionen på en SMV, så den bedre afspejler de mange forskellige typer (21).

3.9.

EØSU er bekymret over, at kun en lille del af EFRU-støtten indtil nu har haft en dokumenteret effekt (22), dvs. bevist, at den har en reel indvirkning på økonomien. Dette stiller spørgsmålstegn ved den reelle virkning af de midler, der investeres til støtte for små og mellemstore virksomheder, og EØSU insisterer på, at der gennemføres en reel konsekvensanalyse, herunder en analyse af den støtte, der ydes til mindre familieejede og traditionelle virksomheder.

3.10.

EFRU er ikke den eneste kilde til støtte for mindre familieejede og traditionelle virksomheder. Andre kilder som Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) (23), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (24) og Den Europæiske Socialfond (ESF) (25), som kan anvendes særskilt eller gennem de territoriale instrumenter (Lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og Integrerede territoriale investeringer (ITI)), yder ligeledes støtte til SMV'er. Men de er ikke rettet mod mindre familieejede og traditionelle virksomheder, og kun en meget lille del af finansieringen går til disse virksomheder. Ifølge repræsentanter for mindre familieejede og traditionelle virksomheder er indsigten i deres behov beskeden, og behovene imødekommes ikke på hensigtsmæssig vis.

3.10.1.

Dette kan eventuelt forklares med, at de politiske beslutningstagere og administrationer på EU-, nationalt og lokalt niveau under udformningen af de politiske støtteinstrumenter på nogle områder er for restriktive og ikke tager højde for synspunkterne hos virksomheder og arbejdsmarkedets parter, således at de kan få et indblik i de reelle behov hos små og meget små virksomheder.

3.10.2.

Naturligvis bør skylden ikke kun placeres hos administrationen, men også hos de formidlende organisationer, der ikke har redegjort for SMV'ernes reelle behov på effektiv vis. Et godt eksempel på dette er, at SMV'er viser en klar præference for tilskud til virksomheder, i modsætning til den stadig større vægt, der i den politiske debat lægges på egenkapitalfinansiering, tilbagebetalingspligtig støtte og indirekte støtte.

3.10.3.

Partnerskaber mellem virksomheder og forskningscentre og brug af formidlere, der skal bistå SMV'er, synes også at være mindre udviklet end forventet på trods af den store opmærksomhed, som disse emner nyder. Det hævdes, at dette misforhold til dels kan forklares med krisen, men under en økonomisk afmatning kunne de politiske beslutningstagere have valgt mere »traditionelle« politiske instrumenter til at støtte de lokale økonomier på et afgørende tidspunkt.

3.10.4.

Muligheden for at anvende forskellige specifikke finansielle instrumenter er praktisk taget utilgængelig for de mindre familieejede og traditionelle virksomheder på grund af vanskelighederne i forbindelse med gennemførelsen og den manglende erfaring og viden.

4.1.

Små virksomheder har typisk en lavere eksport som en procentdel af omsætningen end mellemstore og store virksomheder, hvilket peger i retning af, at der findes en sammenhæng mellem en virksomheds størrelse og dens eksportkapacitet.

4.2.

Adgang til finansiering er et stort problem for SMV'er og nyetablerede virksomheder. I en informationsrapport henledte EØSU opmærksomheden på, at den utilstrækkelige adgang til finansiering har lagt en dæmper på SMV'ernes aktiviteter siden 2008 (26). Selv om situationen er forbedret på det seneste, har fremskridtene været mindre, jo mindre virksomheden er, hvilket igen indikerer, at virksomhedens størrelse har betydning for dens behov og resultater. SMV'er er desuden hovedsageligt afhængige af banklån til finansiering, men banksystemet er ikke skræddersyet til SMV'er, navnlig mindre familieejede og traditionelle virksomheder.

4.3.

Den finansielle støtte har for nylig primært haft fokus på nystartede virksomheder, som repræsenterer en meget lille andel af SMV'erne i EU. Der er endnu ikke blevet taget tilstrækkeligt hånd om det presserende behov for kapital til at finansiere vækstvirksomheder eller størstedelen af de traditionelle virksomheders behov for blot at finansiere deres almindelige aktiviteter, som har lidt under den seneste krise. Der er rapporter om, at nødlidende banker har fået nogle mindre virksomheder til at lukke på grund af simple likviditetsproblemer.

4.4.

Et andet meget alvorligt problem som SMV'er oplever — i modsætning til store virksomheder — vedrører adgang til oplysninger og nye markeder. Det er også sværere for dem at ansætte og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og overholde de stadigt mere omfattende lovgivningsmæssige og bureaukratiske krav. Denne ufordelagtige situation forværres yderligere for SMV'er i mindre udviklede EU-regioner, der oplever en mangel på muligheder for at samarbejde med større virksomheder som led i deres værdikæde, færre muligheder for at indgå i konkurrencedygtige klynger, et underudbud af offentlige goder, adgang til færre faciliteter og støttende institutioner og ofte et faldende befolkningstal og dermed et faldende kundegrundlag. Alle disse faktorer kan også føre til større omkostninger forbundet med at få deres varer på markedet.

4.5.

For traditionelle SMV'er, og dem der befinder sig i mindre udviklede områder i EU, er det derfor ikke politiske instrumenter med fokus på fremme af innovation, adgang til nye markeder, internalisering og adgang til kapitalmarkeder osv., som har størst betydning, men i stedet de instrumenter, der hjælper SMV'er med at forbedre udførelsen af deres hovedaktiviteter, herunder dem, der sikrer en bedre adgang til almindelig bankfinansiering, information, en kvalificeret arbejdsstyrke og umiddelbare forretningsmuligheder (forbedring af den daglige drift). For disse virksomheder giver adfærdsændringer heller ikke mening på kort sigt, da det er nødvendigt først at ændre den overordnede sammenhæng, som de indgår i.

4.6.

I nogle lande fungerer væksthuse for virksomheder efter hensigten, mens de positive virkninger i andre lande er forholdsvis begrænsede. En afgørende succesfaktor er en kultur for udveksling af organisatoriske ressourcer og støttenetværk, som i princippet ikke er veludviklet i de mindre udviklede regioner i EU.

4.7.

Den stigende betydning af produktion baseret på videnindhold som en konkurrencefordel øger yderligere forskelligartetheden blandt SMV'er, hvor der skelnes mellem SMV'er med høj vækst og andre SMV'er, hvis udvikling hæmmes af barrierer, der typisk er knyttet til deres begrænsede størrelse, deres beliggenhed og kundegrundlag.

4.8.

EØSU opfordrer Kommissionen til at bakke op om »Act Small First«-strategien og være særlig opmærksom på behovene hos mindre familieejede og traditionelle virksomheder ved udformningen af politiske instrumenter.

4.9.

Der var mange tilbagestående regioner i Europa for 30 eller 40 år siden. Regioner, som geografisk eller funktionelt befandt sig langt fra motorerne for økonomisk vækst. Nogle af disse regioner er nu velstående som følge af åbne, ansvarlige og korruptionsfri lokalforvaltninger, erhvervsorganisationers effektive indsats og oprettelsen af lokale velfungerende erhvervsnetværk.

5.1.

Adgang til finansiering er et vedvarende og alvorligt problem. Sammenlignet med større virksomheder udviser mindre familieejede og traditionelle virksomheder en større variation i rentabilitet, overlevelse og vækst, hvilket er årsagen til de særlige problemer, de står over for med hensyn til finansiering. SMV'er pålægges generelt højere rentesatser samt kreditrationering på grund af manglende sikkerhedsstillelse. Problemerne med finansiering varierer betydeligt mellem de virksomheder, der vokser langsomt, og dem der vokser hurtigt.

5.2.

Stigningen i antallet af venturekapitalfonde, markeder for private investeringer, herunder uformelle markeder og business angels, crowdfunding og den generelle udvikling af kapitalmarkedsunionen har forbedret adgangen til risikovillig kapital for bestemte kategorier af SMV'er, men mindre familieejede og traditionelle virksomheder vil sandsynligvis ikke kunne nyde godt af denne udvikling og vil fortsat være meget afhængige af traditionelle banklån. Selv for innovative virksomheder, nystartede virksomheder og mellemstore virksomheder er disse instrumenter ikke altid lige lette at bruge, og der findes stadig store forskelle mellem de enkelte lande som følge af udviklingsniveauet i de lokale kapitalmarkeder og manglen på passende lovgivning.

5.3.

Kommissionens politik, der er møntet på at lette adgangen til finansiering ved at stille garantier, hilses velkommen. Imidlertid ser den valgte ordning ud til at skabe forvridninger på markedet for garantier med i sidste ende utilsigtede konsekvenser for garantiinstitutionernes aktiviteter. Der foreligger empirisk dokumentation (Spanien som casestudie), hvoraf det fremgår, at forretningsbanker eksplicit foreslår, at deres eksisterende låntagere anmoder om en garanti, som udstedes direkte til dem fra EU i form af en direkte garanti, således at banken er i stand til at dække løbende risici gennem garantien uden behov for at øge deres risikoklasse. »Dårligt stillede SMV'er« (dvs. dem, der kæmper for at få lån) står uden for. En øget udbredelse af offentlige midler, der kanaliseres gennem regarantier, vil øge effektiviteten i anvendelsen af de offentlige midler og skabe en større løftestangseffekt på markedet og i resten af økonomien.

5.4.

Europæiske og lokale reguleringsmæssige byrder udgør stadig en stor hindring for mindre familieejede og traditionelle virksomheder, da de har en tendens til at have dårlige forudsætninger for at håndtere problemer, der skyldes overdreven regulering. Dette kræver, at adgangen til oplysninger om gældende regler bliver lettere for disse virksomheder, samtidig med at de informeres bedre om tekniske og miljørelaterede standarder. De politiske beslutningstagere skal sikre, at procedurerne for overholdelse ikke er unødigt dyre, komplicerede eller langvarige. De relevante lokale erhvervssammenslutninger bør også på systematisk og grundig vis overvåge nye bestemmelser og deres gennemførelse.

5.5.

Adgang til bedre oplysninger er ikke kun en nødvendighed set i forhold til lovgivningsmæssige krav. Oplysninger om det lokale erhvervsliv og markedsmuligheder på regionalt plan har også vital betydning for familieejede og traditionelle virksomheder. Moderne teknologier har et stort potentiale til at mindske informationskløften, hvis de udformes på en brugervenlig måde. Det ville være meget nyttigt at oprette en »kvikskranke«, hvor alle de relevante oplysninger, som påvirker en virksomheds strategier og beslutninger, stilles til rådighed på ét sted, hvilket allerede er tilfældet i nogle lande. Foranstaltninger til fremme af informationsnetværk skal forsøge at skræddersy databaser og undgå meget store informationsmængder.

5.6.

De seneste foranstaltninger til at lette markedsadgangen har primært fokuseret på de internationale markeder. Politikken på dette område forsøger at imødegå de ulemper, som SMV'erne oplever som følge af manglende adgang til menneskelige ressourcer, eksterne markeder og teknologi. Men som anført ovenfor er dette ofte mindre relevant for mindre familieejede og traditionelle virksomheder. Derfor bør indsatsen rettes mod en bedre koordinering mellem arrangører af handelsdelegationer på regionalt plan og mod at yde bedre bistand til at finde pålidelige forretningspartnere. En anden mulighed inden for samme område er at sætte skub i indsatsen for at øge mindre virksomheders »andel« af offentlige kontrakter i forbindelse med offentlige indkøb.

5.7.

Et meget specifikt problem, som mindre familieejede og traditionelle virksomheder har oplevet for nylig, vedrører adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Den demografiske situation forværres i fjerntliggende områder og i mange regioner, som halter bagefter i udviklingssammenhæng, og som følge heraf er der mange steder en stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Disse virksomheder har derfor behov for hjælp til at finde frem til og tiltrække menneskelige ressourcer samt til at uddanne dem. Uddannelsesprogrammerne bør gennemføres uden for højsæsonen og være skræddersyede. Der bør også etableres en ordning, så disse programmer udbydes regelmæssigt, idet mindre virksomheder kan have en høj personaleomsætning.

5.8.

I familieejede virksomheder er det almindeligt, at børn arbejder for virksomheden, uanset om de er fra samme familie eller ej. Dette er en tradition og til gavn for virksomheden, fordi det letter en gnidningsløs overgang fra den ene generation til den næste og giver mulighed for at blive fortrolig med det fremtidige arbejde. I sådanne tilfælde bør ejere/ledere altid tage hensyn til, at arbejdsforholdene skal være i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 182 og nr. 138 om børnearbejde.

5.9.

Der er behov for uddannelse, ikke blot for de ansatte i mindre familieejede og traditionelle virksomheder. I landdistrikter og fjerntliggende områder har bankansatte og arbejdsgiverorganisationer ofte ikke noget kendskab til de forskellige programmer og de muligheder, som Kommissionen stiller til rådighed, og de dermed forbundne dokumenter og procedurer. Dette netværk af formidlere er yderst vigtigt, hvis støtten til mindre familieejede og traditionelle virksomheder skal være effektiv. Informationsprogrammer og udveksling af bedste praksis mellem disse formidlere bør fremmes. Der bør ligeledes oprettes ét enkelt kontaktpunkt for alle typer af finansiering og programmer.

5.10.

En vigtig politisk foranstaltning bør have som mål at styrke »kvaliteten« af ejerskabet/ledelsen af mindre familieejede og traditionelle virksomheder, eftersom alt i disse virksomheder er direkte forbundet med denne faktor. Dette kunne gøres ved enten at fremme uddannelse og/eller ved at lette adgangen til rådgivning og konsulentvirksomhed. Livslang læring bør fremmes og onlineundervisningsværktøjer vedrørende områder som forretningsplaner, produktionsstandarder, forbrugerlovgivning og andre regler kunne være et skridt i den rigtige retning.

5.11.

En anden foranstaltning består i at tilskynde mindre familieejede og traditionelle virksomheder til at geninvestere deres overskud. Hvis de får incitamenter til at gøre dette, vil disse virksomheder blive mere stabile, mindre afhængige af banklån og mindre sårbare over for kriser.

5.12.

Det ville være meget nyttigt at sammenfatte bedste praksis fra forskellige lande i sektorer med mange mindre familieejede og traditionelle virksomheder som turisme, landbrug, fiskeri m.m. og fremlægge disse for medlemsstaterne.