|
23.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 444/1 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING
af 15. december 2017
til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Den Europæiske Centralbank
(ECB/2017/42)
(2017/C 444/01)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 27.1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union. |
|
(2) |
Mandatet for de eksterne revisorer for ECB, Ernst & Young GmbH Wirtschaftsprüfungsgesellschaft, udløber efter revisionen for regnskabsåret 2017. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2018. |
|
(3) |
ECB har valgt Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2018 til 2022, med muligheden for at forlænge mandatet op til to yderligere regnskabsår (dvs. til 2023 eller til 2024) — |
VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:
Det henstilles, at Baker Tilly GmbH & Co. KG Wirtschaftsprüfungsgesellschaft udnævnes til eksterne revisorer for ECB for regnskabsårene 2018 til 2022, med muligheden for at forlænge mandatet op til to yderligere regnskabsår (dvs. til 2023 eller til 2024).
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 15. december 2017.
Mario DRAGHI
Formand for ECB