EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2017

COM(2017) 767 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

OM EIB'S VIRKSOMHED I 2016 I FORHOLD TIL TREDJELANDE UNDER EU'S BUDGETGARANTI

{SWD(2017) 460 final}

1.INDLEDNING

Det eksterne långivningsmandat (ELM) er et mangeårigt og succesfuldt element i partnerskabet mellem Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Under ELM yder EU en garanti fra EU-budgettet for at gøre EIB i stand til at øge sin långivning uden for EU til støtte for EU's politikker. ELM støtter EIB's aktivitet i førtiltrædelseslandene, det østlige og sydlige naboskabsområde, Asien, Latinamerika og Sydafrika. I den løbende ELM-periode (2014-2020) garanterer EU's budget op til 27 mia. EUR af EIB's transaktioner 1 .

 

Denne rapport indeholder en oversigt over EIB's aktiviteter under EU-garantien i 2016 og de vigtigste resultater og opnåede virkninger, herunder oplysninger om forventede virkninger i fremtiden af finansieringstransaktioner undertegnet i 2016, baseret på EIB's ramme for resultatmålinger (ReM) 2 . Rapporten giver også en oversigt over transaktionerne, der er gennemført af EIB uden EU-garanti (dvs. på "egen risiko") for at give en fuldt billede af dens aktiviteter i disse regioner.

Det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene indeholder mere detaljerede oplysninger og statistiske tabeller om ovennævnte aktiviteter fordelt på projekter, sektorer, lande og regioner.

2.VIGTIGSTE RESULTATER

I 2016 undertegnede EIB transaktioner på i alt 6,8 mia. EUR i de regioner, der er omfattet af det eksterne långivningsmandat, en lille stigning sammenlignet med det foregående år (6,7 mia. EUR). Af dette samlede beløb blev mere end halvdelen (58 %, 4 mia. EUR) gennemført med EU's garanti. Der var 54 nye transaktioner, for hvilke den første kontrakt blev undertegnet sidste år 3 .

Alle nye transaktioner i disse regioner forventes at yde enten et "fremragende" eller et "godt" bidrag til EU's og partnerlandenes prioriteter inden for EIB's ramme for resultatmåling (ReM), nu i dens femte år.

90 % af de nye projekter forventes at opnå "gode" resultater med hensyn til transaktionens kvalitet og transaktionens, og alle nye projekter forventes som minimum at opnå et "acceptabelt" niveau.

Mere end 80 % af de nye projekter forventes at opnå en enten "høj" eller "betydelig" EIB-additionalitet, og alle nye projekter forventes som minimum at opnå et "moderat" EIB-additionalitetsniveau.

Nogle af nøgleresultaterne, som forventes fra de nye projekter i 2016, er:

·Næsten 10 000 lån til mikrovirksomheder, SMV'er og midcap-selskaber, der bidrager til at opretholde cirka 544.700 jobs

·1,2 mio. passagerer, der dagligt drager fordel af forbedret by- og jernbanetransport

·1,5 mio. personer, der drager fordel af forbedrede sundhedstjenester

·Tilstrækkelig energiproduktion til at forsyne 338.000 husstande

·743 200 husstande tilsluttet forsyningsnettet

·469 000 personer, der drager fordel af forbedret affaldshåndtering

·150 000 patienter pr. år behandlet i nye eller rehabiliterede hospitaler

·37 000 flere studerende tilmeldt de højere uddannelsesinstitutioner

·4 mio. personer, der drager fordel af urbane infrastrukturprojekter på tværs af flere sektorer.

EIB fortsatte også sit engagement i EU's klimadagsorden. De EIB-transaktioner, der er undertegnet i regioner, der er omfattet af ELM, ligger fortsat et godt stykke over tærsklen på 25 %, der er fastsat i afgørelsen. I 2016 undertegnede EIB lån for 1,9 mia. EUR i ELM-regionerne som støtte til klimaforanstaltninger, svarende til 28 % af det samlede beløb. Ved udgangen af 2016 var den samlede klimaindsats i mandatperioden 2014-2020 nået op på 34 %. Långivning i Asien udgør det største bidrag til dette mål, hvor klimaforanstaltninger er en nøgleprioritet for lån i denne region.

I 2016 understøttede 27 % af det samlede volumen (eller 1,8 mia. EUR), der blev undertegnet i ELM-regioner under det eksterne långivningsmandat, den horisontale målsætning om regional integration gennem sammenkoblede energiforbindelser, transportnet, regionale equity funds og støtte til konvergens gennem udvikling af den lokale private sektor.

3.FINANSIERINGSTRANSAKTIONER

3.1.COVERSIGT OVER NYE EIB-FINANSIERINGSTRANSAKTIONER PR. MÅL

 

Lovgivningen, der understøtter ELM, fastsætter de tre overordnede mål for alle EIB-transaktioner, som er omfattet af garantien over EU-budgettet:

 

i)    udvikling af den lokale private sektor, især støtte til små og mellemstore virksomheder

ii)    udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer

iii)    modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Regional integration landende iblandt, navnlig i førtiltrædelseslande, nabolande og EU, er et yderligere underliggende mål for transaktioner, der er rettet mod et eller flere af de overordnede mål.

Kommissionens forslag af september 2016 om revision af ELM-beslutningen 4 efter en midtvejsrevision 5 introducerer et nyt mål for tacklingen af de grundlæggende årsager til migration. Rapportering om dette nye mål vil ske i næste årsrapport, når den reviderede lovgivning er blevet vedtaget.

 

Af det samlede tegnede beløb i regioner under det eksterne långivningsmandat i 2016 vil 49 % (3,383 mia. EUR) gå til at støtte udviklingen af den lokale private sektor, hovedsagelig ved at forbedre adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder, mikrovirksomheder og midcap-selskaber. Knap halvdelen (51 %, 3,457 mia. EUR) vil bidrage til udviklingen af sociale og økonomiske infrastrukturer. Alle EIB's transaktioner uden for EU støtter et eller begge disse mål.

 

Knap en tredjedel af det samlede volumen vil bidrage til målet om klimaforanstaltninger (28 %, 1,921 mia. EUR). Denne støtte til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer er fordelt på mere end 50 individuelle projekter undertegnet i 2016 under hensyntagen til, at bidraget til dette mål er sammensat af mange transaktioner, der fokuserer på flere sektorer (for eksempel kreditlinjer, hvor en lille del af lånene skønnes at understøtte investeringer i vedvarende energi eller energieffektivitetsforanstaltninger for SMV'er).

Tilsvarende vil 27 % (1,824 mia. EUR) gå til at støtte det horisontale mål om regional integration, både gennem infrastrukturudvikling og gennem støtte til forbedring af adgang til finansiering for den lokale private sektor.

Bidraget fra EIB's aktivitet til ELM's mål er vist i figur 1 med inddragelse af transaktioner gennemført både med ELM-garanti og EIB's egne risikofaciliteter:

Figur 1: Bidrag til ELM-mål (i mio. EUR) 

Det medfølgende arbejdsdokument indeholder nærmere oplysninger om de finansierede projekter.

Udvikling af den lokale private sektor, især støtte til små og mellemstore virksomheder

EIB's støtte til udvikling af den lokale private sektor handler om at skabe de vilkår, der gør det muligt for personer i udviklingslande og nye vækstlande at udvikle og udvide virksomheder og derved skabe arbejdspladser, dække behovet for varer og tjenesteydelser, bekæmpe fattigdom og fødevareusikkerhed og hæve levestandarden. I sidste ende er en bæredygtig social og økonomisk udvikling ikke mulig uden udvikling af en sådan privat sektor.

Denne støtte antager forskellige former:

·kreditlinjer til lokale finansielle formidlere (fortrinsvis banker) med henblik på videreudlån til små og mellemstore virksomheder

·deltagelse i private equityfonde og risikovillig kapital til virksomheder med stort vækstpotentiale

·egenkapitalfinansiering for udbydere af mikrofinansiering

·direkte lån til større virksomheder

Der blev indgået aftaler om 26 nye projekter i 2016 til støtte for udviklingen af den lokale private sektor. Den samlede godkendte EIB-finansiering til disse projekter beløber sig til 3,7 mia. EUR. 22 er kreditlinjer, der understøtter SMV'er, og 4 er lån til infrastruktur i den private sektor og

F&U-projekter, der ligeledes vil bidrage til udvikling af den lokale private sektor.

Understøtning af SMV'er i Armeniens landdistrikter Den armenske økonomi har i de seneste år oplevet en stærk vækst og et fald i fattigdom, men der er behov for at diversificere økonomien og styrke SMV-sektoren, navnlig i de forholdsvis underudviklede landdistrikter. På trods heraf er små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering begrænset, et forhold der afspejler, at lokale banker ikke har direkte adgang til kapitalmarkederne og i høj grad er afhængige af kortsigtede finansieringskilder.   Apex-lånet til Armenien, der undertegnet i 2014, har bidraget til at løse denne situation ved at yde langsigtet finansiering til lokale banker gennem Armeniens centralbank. Lånet er omfattet af EU's garanti under det eksterne lånemandat. Denne finansiering var fuldt allokeret ved udgangen af 2016, fordelt på 113 virksomheder, der rapporteres at beskæftige 6 357 personer (56 i gennemsnit). Virksomhederne er for størstedelens vedkommende aktive inden for landbrug, forarbejdning af fødevarer samt overnatnings- og forplejningssektoren. Med en gennemsnitlig løbetid på mere end fem år udgør lånene en langt mere fordelagtig finansiering af produktive investeringer sammenlignet med de betingelser, som typisk er tilgængelige for små og mellemstore virksomheder. Det skønnes, at disse lån kan bidrage til at skabe godt 2 000 yderligere job. Kooperativet Araks2 beskæftiger omkring 24 personer og udnytter lokal mælkeproduktion til at fremstille et udvalg af oste. Virksomheden benyttede et femårs EIB-finansieret lån på 95 000 EUR til at erhverve et nyt pasteuriseringsapparat, forme og input, som gør det muligt for dem at øge produktionen. I fremtidsperspektiv planlægger virksomheden at investere med henblik på at opnå den tredobbelte produktionskapacitet og øge den andel af salget, som eksporteres, til mindst 35 %.

Udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer

Udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer, dvs. alt fra veje og energisystemer til sundhedsplejefaciliteter og bredbåndsinternet, er en af grundpillerne i udviklingsprocessen. Disse infrastrukturer udgør også et område, hvor offentlig finansiering ofte er af vital betydning, idet infrastrukturgoder ofte er offentlige goder, der har store positive virkninger for økonomien, miljøet og menneskers trivsel. Under ELM understøtter EIB infrastrukturprojekter inden for en bred vifte af sektorer med støtte fra EU-garantien.

I 2016 var der 33 nye projekter, som bidrager til udviklingen af sociale og økonomiske infrastrukturer i regioner under det eksterne långivningsmandat i 2016. Den samlede godkendte EIB-finansiering til disse projekter beløber sig til 3,6 mia. EUR.

EIB undertegnede 12 nye projekter i transportsektoren, en stigning i form af lånevolumen (2,1 mia. EUR i 2016) sammenlignet med det foregående år. Offentlig transport i byer og jernbaner tegnede sig for godt halvdelen af dette lånevolumen.

 

EIB undertegnede kontrakter for seks nye projekter i energisektoren i 2016 (493 mia. EUR) og fokuserede mindre på dette område end det foregående år. Der blev finansieret færre store energiproduktionsprojekter og lagt mere vægt på små anlæg, der involverer energiproduktion fra vedvarende energikilder. De største energiproduktionsprojekter ligger i Tyrkiet: Fina Enerji-vindenergiprojekt og en kreditlinje med Isbank, som vil være rettet mod specifikke ordninger for vedvarende energi og energieffektivitet, der forventes at generere tilstrækkelig energi til at forsyne cirka 105 000 husstande. I alt vil de nye projekter i 2016 resultere i energi produceret til ca. 338 000 husstande.

Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

Da både årsagen til og virkningerne af klimaændringer er globale, udgør tildelingen og udvidelsen af klimafinansiering til områder uden for medlemsstaternes grænser en vigtig del af EU's eksterne politik og udviklingspolitik. EIB spiller en central rolle i disse bestræbelser, navnlig efter indgåelsen af den banebrydende aftale i Paris i 2015, som trådte i kraft på UNFCCC-konferencen i november 2016. EIB har allerede opvist resultater i mobilisering af finansielle ressourcer, der tilbydes lande både inden og uden for EU som støtte til deres nationalt fastsatte bidrag, nationale planer og strategier for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt politikker for kulstoffattig energi og transport.

De nye lån for 1,9 mia. EUR, der blev undertegnet for ELM-regionerne i 2016, vil bidrage til modvirkningen af og tilpasningen til klimaændringer. Dette opnås gennem en lang række projekter på tværs af næsten alle sektorer. Alle disse projekter bidrager også til enten udvikling af den lokale private sektor eller udvikling af sociale og økonomiske infrastrukturer.

I mange tilfælde bidrager derfor kun en del af projektet til klimaforandringsmålet, og kun en del af lånet til dette projekt er derfor rapporteret som bidragende til målet. En analyse af resultaterne af tidligere EIB-projekter har vist, at mange projekter yder et lille bidrag til indsatsen mod klimaændringer, også selvom det ikke er projektets overordnede mål. Et typisk eksempel er en kreditlinje for SMV'er, hvor nogle af de støttemodtagende virksomheders projekter tjener til at øge energieffektiviteten i bygninger eller installere mindre vedvarende energiproduktionskapacitet som f.eks. solfangere. Således bidrager godt 50 nye projekter i 2016 til klimaforanstaltningsmålet, hvoraf 21 er kreditlinjer.

 

Samlet set yder kulstoffattig transport det største bidrag med 64 % af det samlede volumen, og vedvarende energi og energieffektivitet bidrager med 21 % i form af nye lånetransaktioner til klimaindsatsen uden for EU i 2016. Modvirkning i form af for eksempel undgåelse af metan i affald og spildevand spiller også fortsat en vigtig rolle, mens tilpasning bidrager med 3,5 %.

Nedbringelse af dieselafhængighed i Maldiverne Elproduktion udgør en udfordring for Maldiverne, en øgruppe på 26 atoller. Landet er overvejende afhængigt af gamle og ineffektive dieselgeneratorer. Så sent som i 2012 udgjorde olieimport 35 % af BNP. Et 45 mio. EUR stort EIB-lån dækket af EU-garantien under det eksterne långivningsmandat støtter et projekt, som skal bidrage til at ændre denne situation ved at installere mindst 50 MW hybride sol-diesel-energisystemer med ca. 25 MW i form af tag- og jordinstallerede PV-solfangere, og mere end 27 MW mere effektiv dieselgeneratorkapacitet samt rehabilitering af ca. 430 km distributionslinjer. Desuden vil der også blive installeret lithium-ion-batterier og kontrolsystemer. Dette vil gøre det muligt at tage 37 MW af den forældede dieselgeneratorkapacitet ud af drift.   Projektet vil levere tilstrækkelig energi til at opfylde behovet for mindst 110 000 husstande, og der vil blive oprettet cirka 14 500 nye tilslutninger til netværket. Det vil give landet en anslået besparelse på 13,6 mio. EUR pr. år takket være en reduceret brændstofimport, og det vil også have en virkning i form af lavere emissioner af CO2- og andre forurenende stoffer. Det skønnes, at anlægget i drift vil resultere i drivhusgasemissioner svarende til 76 kt CO2-ækv/år. Men i forhold til de forventede emissioner uden projektet skønnes det at resultere i en reduktion på 34 kt CO2-ækv/år.

Regional integration

EIB undertegnede 15 nye projekter i 2016, som bidrager til regional integration. Den samlede godkendte EIB-finansiering til disse projekter beløber sig til 1,6 mia. EUR. Disse projekter omfatter transportforbindelser, støtte til konvergens gennem udvikling af den lokale private sektor og energisammenkobling. Der er blevet undertegnet kreditlinjer for syv projekter (1 mia. EUR), som støtter adgangen til langfristet finansiering for SMV'er og midcap-selskaber, og dermed økonomisk konvergens med EU. Seks af disse er i Tyrkiet, et i Bosnien og et i Hercegovina. Yderligere én kreditlinje er specielt målrettet mod SMV'er i fødevare- og landbrugssektoren i Georgien. EIB har undertegnet fire transportprojekter om jernbanemodernisering i Ukraine og Moldova, der vil udvide jernbanekapaciteten til passagertransport og fragttjenester samt bidrage til at fremme handelen på tværs af regionen og med EU.

3.2.OVERSIGT OVER EIB-FINANSIERING PR. REGION OG SEKTOR

Tabel 1 giver en oversigt over EIB's finansieringsvolumen i 2016 i de regioner, som er omfattet af ELM, herunder dem med en ELM-garanti (omfattende eller politisk risiko) og dem, som er finansieret under EIB's egen risiko faciliteter.

Tabel 1: EIB-finansieringstransaktioner undertegnet i 2016

EIB undertegnede lån for 6,8 mia. EUR i de regioner, der er dækket af ELM, i 2016. Det samlede verdensomspændende beløb var 7,9 mia. EUR (herunder AVS-landene og de oversøiske lande og territorier). Cirka 5,9 mia. EUR blev givet til førtiltrædelseslande (de samlede EIB-aktiviteter i Tyrkiet, som er omfattet af EU-garantien, beløber sig i øjeblikket til 9,6 mia. EUR) og naboskabsregionerne (både sydlige og østlige områder). Resten (26 %) blev undertegnet i Asien, Centralasien og Latinamerika.

Sammenlignet med 2015 er det samlede EIB-finansieringsvolumen i ELM-regionerne vokset med 2 % (6,7 mia. EUR undertegnet i 2015) som et resultat af en stigning på 54 % i finansiering under egne risikofaciliteter (1,9 mia. EUR i 2015) og et fald på 18 % i brugen af EU-garantien (4,8 mia. EUR i 2015).

Tabel 2: Nettoundertegnelser pr. år og kumulative nettoundertegnelser i forhold til lofterne over EU’s aktuelle mandat

i perioden 2014-2020

Som vist i det foregående, er den kumulative undertegnelse under ELM nået op på 10,7 mia. EUR, og den kumulative udnyttelsesgrad for ELM i form af undertegnelser har for øjeblikket nået 40 % (ca. 38 % af gennemførelsestiden er gået). Sammenlignet med det nuværende ELM-mandat med et loft på 27 mia. EUR, så har udnyttelsesgraden i Centralasien nået 88 % af mandatets loft, efterfulgt af de østlige naboer med 85 %, Asien med 56 % og Latinamerika med 44 %. Bemærk, at disse procenttal ikke tager hensyn til den foreslåede forhøjelse af ELM-loftet, som i øjeblikket drøftes af Rådet og Parlamentet.

Figur 2: Årlig udvikling i EIB's långivning fra egne midler

Figur 2 viser udviklingen i långivningen under ELM og egne risikofaciliteter mellem 2014 og 2016. I samme periode var et gennemsnit på 64 % af EIB's finansiering i de pågældende regioner omfattet af EU's garanti med årlige udsving på mellem 58 % og 72 %.

Antallet af finansieringsprojekter med kontrakter underskrevet af EIB i regionerne, der er omfattet af ELM, steg fra 55 i 2015 til 71 i 2016. Af disse 71 transaktioner var 54 projekter "nye" med den første EIB-finansieringskontrakt undertegnet i 2016. For 17 projekters vedkommende var en del af den samlede EIB-finansiering blevet overført med kontrakter undertegnet i de foregående år.

Tabel 3: Antal undertegnede transaktioner pr. region (alle ressourcer) i 2016

I forbindelse med bankens økonomiske resiliensinitiativ øgede EIB i 2016 markant sin långivning i det vestlige Balkan sammenlignet med 2015 (+92 %) med et samlet beløb på 427 mio. EUR og i Middelhavslandene (+12 %), hvor det samlede undertegnede beløb var på i alt 1,6 mia. EUR som led i EIB's initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed til støtte for disse regioner. Størstedelen af dette beløb blev undertegnet for projekter med fokus på at styrke udviklingen af den lokale private sektor, navnlig i form af kreditlinjer som støtte til SMV'er (54 % i Middelhavslandene og 64 % i det vestlige Balkan).

 

I 2016 udgjorde kreditlinjerne 46 % af det samlede udlån (37,5 % i 2015), mens 54 % blev undertegnet til finansiering af infrastrukturprojekter og andre projekter (62,5 % i 2015), hvor transportprojekter udgør halvdelen af volumenet.

Långivning i førtiltrædelseslande bidrog mest til målet om udvikling af den lokale private sektor med 1,8 mia. EUR (52 %), efterfulgt af Middelhavslandene med 960 mio. EUR (28 %).

Den østlige naboskabsregion er den region, der bidrager mest til målet om opbygning af økonomiske og sociale infrastrukturer med 1,2 mia. EUR (34 %) af det samlede udlån til dette mål.

Endelig scorer førtiltrædelseslandenes region også højere for målet om regional integration med 1,3 mia. EUR (69 %) af alle låneressourcer.

Tabel 4: Sektorfordeling af EIB's finansieringstransaktioner som undertegnet i 2016 i de regioner, der er omfattet af afgørelsen (alle ressourcer)

3.3.VIRKNING OG MERVÆRDI AF EIB-TRANSAKTIONER

ReM-rammen indeholder en vurdering af EIB's finansieringstransaktioner i hele deres livscyklus. Den bidrager til at udvælge sunde projekter, som er i overensstemmelse med EU's prioriteringer, og hvor EIB's engagement vil tilføre merværdi. I vurderingsfasen identificeres der resultatindikatorer med basisniveauer og mål for at bedømme transaktionens forventede økonomiske, sociale og miljømæssige resultater. I hele projektets løbetid føres der kontrol med disse resultatindikatorer, og der aflægges rapport på to vigtige tidspunkter: nemlig ved projektets afslutning og tre år efter projektets afslutning for direkte transaktioner, ved afslutningen af investeringsperioden og ved afslutningen af private equity-fondes levetid og ved udgangen af tildelingsperioden for udlån via formidlere.

Projekter vurderes i henhold til tre "søjler":

(i    i søjle 1 vurderes det forventede bidrag til EU's og partnerlandenes prioriteringer og støtteberettigelse i henhold til målsætningerne for EIB's mandat

(ii    i søjle 2 vurderes kvaliteten og forsvarligheden af transaktionen, baseret på de forventede resultater

iii)    i søjle 3 vurderes EIB's forventede finansielle og ikke-finansielle additionalitet.

I denne sektion redegøres der for de forventede og opnåede resultater i forhold til EU's politiske målsætninger som registreret af ReM-rammen. Med hensyn til forventede resultater dækker denne sektion ikke alle kontrakter, der blev undertegnet i 2016, men alle projekter, for hvilke den første finansieringsaftale blev undertegnet i 2016 (de betegnes som "nye projekter"). Inden for dette anvendelsesområde blev der i 2016 undertegnet 54 nye projekter i ELM-regionerne. De samlede godkendte EIB-lån knyttet til disse projekter beløber sig til 7,3 mia. EUR.

11 projekter i ELM-regionerne, som oprindeligt blev vurderet inden for rammerne af ReM, nåede deres afslutning i 2016 og muliggjorde dermed en mere indgående vurdering af deres resultater. Projekterne omfattede seks kreditlinjer til SMV'er og midcap-selskaber, tre infrastrukturprojekter og to projekter med tilknytning til industri og F&U.

Figur 3: ReM-ratings pr. søjle for nye transaktioner undertegnet i 2016

I 2016 opnåede alle nye projekter mindst en rating som "god" i søjle 1 og lå dermed på linje med ELM's målsætninger om at yde et stort bidrag til enten nationale eller EU's udviklingsmålsætninger og et moderat bidrag til andre. 19 projekter opnåede ratingen "fremragende" for deres bidrag til både EU's og nationale udviklingsmål.

I tilfælde af direkte finansierede projekter er ratingen i søjle 2 baseret på projektets soliditet, finansielle og økonomiske bæredygtighed og miljømæssige og sociale bæredygtighed. For så vidt angår formidlede transaktioner bygger ratingen på forventede resultater, vægtet med risikoovervejelser som målt ved formidlerens sundhed, og kvaliteten af driftsmiljøet. 50 projekter opnåede ratingen "god" under søjle 2 med et gennemsnitligt økonomisk afkast på mellem 10 % og 15 % for infrastrukturprojekter. Fire projekter modtog en "acceptabel" rating, ofte på grund af højrisikomiljøer, der indvirker på sandsynligheden for at opnå de planlagte resultater. Disse omfatter projekter i Ukraine og Kirgisistan.

Under søjle 3 opnåede 7 projekter ratingen "høj", og 39 projekter blev vurderet som "betydelig".

4.EIB'S SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER

4.1. SAMARBEJDE MED KOMMISSIONEN

EIB's samarbejde med Kommissionen om spørgsmål i forbindelse med det eksterne udlånsmandat finder sted inden for rammerne af et bredere partnerskab mellem de to institutioner inden for en lang række områder lige fra stimulering af investeringer i EU, herunder også via Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, samt alle blandede faciliteter, der støtter EIB og andre internationale finansielle institutionernes udviklingsaktiviteter uden for EU.

I henhold til ELM-afgørelsen skal Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EIB samarbejde og styrke overensstemmelsen mellem EIB's eksterne aktiviteter og EU's eksterne politiske målsætninger med det formål at maksimere synergien mellem EIB's finansiering og EU's budgetmidler. Dette sker navnlig gennem en regelmæssig og systematisk dialog og tidlig konsultation om politikker, strategier og projektplanlægning. Aftalememorandummet (revideret i 2013) mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Den Europæiske Investeringsbank vedrørende samarbejde og koordinering i de regioner, der er omfattet af ELM, anvendes fortsat, f.eks. i form af udveksling af oplysninger om projektplanlægning og kontaktoplysninger.

Et konkret eksempel på dette samarbejde er samhusningen af EIB's kontorer med EU-delegationer og nye, eksterne EIB-kontorer, som flytter ind hos lokale delegationer. Kontoret i Beijing blev formelt indviet den 30. maj 2016 og dækker Kina og Mongoliet. Derudover blev kontoret i New Delhi indviet i første kvartal af 2017.

EU's blandingsmekanismer udgør et yderligere mødested for struktureret samarbejde. Blandinger resulterer i stærke samfinansieringsforbindelser med andre internationale finansielle institutioner og tilpasning til EU's politikker og prioriteter i det enkelte lands kontekst. Desuden muliggør og kræver disse faciliteters forvaltningsstruktur en tæt koordinering og et tæt samarbejde med Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og andre internationale finansielle institutioner før præsentationen af et projekt, der kombinerer bistandsmidler med EIB-lån.

 

EIB deltog i 2016 fortsat aktivt i de regionale ordninger, som kombinerer lån og gavebistand. Der blev i 2016 godkendt eller indgået aftaler om 177,32 mio. EUR i budgetfinansierede EU-bidrag (gavebistand, teknisk bistand, risikovillig kapital), der forvaltes af EIB, som supplement til EIB's finansiering i områder under det eksterne långivningsmandat (39 mio. EUR af EU's budgetmidler som supplement til EIB's lån under naboskabsinvesteringsfaciliteten, 53 mio. EUR i investeringsfaciliteten for det vestlige Balkan, 18 mio. EUR i investeringsfaciliteten for Latinamerika, 18 mio. EUR i investeringsfaciliteten for energieffektivitet og miljø i Østeuropa og miljøpartnerskab, 5,32 mio. EUR i det østlige partnerskabs forvaltningsfond for teknisk bistand, 1,64 mil EUR i lånefaciliteten for investeringer og partnerskab mellem EU og Middelhavsområdet (FEMIP) og 41 mio. EUR til risikovillig kapital). EIB samarbejdede tæt med Kommissionen i den tekniske ekspertgruppe under EUBEC (EU Platform for Blending in External Cooperation). Den detaljerede liste over EIB-forvaltede EU-budgetfinansierede transaktioner (teknisk bistand, gavebistand, egenkapital) i 2015 findes i det medfølgende arbejdsdokument.

Kommissionen samarbejder fortsat med EIB på en række andre politikområder, bl.a. i forbindelse med ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. I januar 2016 vedtog Kommissionen en ny pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, der indeholder en række initiativer til en stærkere og mere velkoordineret EU-tilgang til bekæmpelse af virksomheders skattemanipulation inden for og uden for det indre marked. Pakken udbygger de kriterier, som udgør god skatteforvaltning, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning. Pakken afspejler drøftelserne i Rådet, henstillingerne fra Europa-Parlamentet samt resultaterne af OECD's projekt vedrørende udhuling af skattegrundlaget og flytning af overskud (Base Erosion and Profit Shifting). I januar 2017 præsenterede EIB sin foreløbige tilgang til sin politik over for svagt regulerede, uigennemsigtige og usamarbejdsvillige og skattefølsomme jurisdiktioner.

De nærmere aspekter af det interinstitutionelle samarbejde mellem EIB, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til støtte for både EU's og partnerlandenes prioriteringer i disse områder kan findes i det medfølgende arbejdsdokument.

4.2. SAMARBEJDE MED DEN EUROPÆISKE OMBUDSMAND

Aftalememorandummet fra 2008 mellem EIB og Den Europæiske Ombudsmand danner grundlag for de to faser af EIB Complaints Mechanism — den interne (EIB-CM) og den eksterne (ombudsmanden) — der blev godkendt af EIB's bestyrelse i 2010 efter en omfattende offentlig høring. Det sikrer en fælles forståelse af formål og en ensartet anvendelse i alle de interne og eksterne dele med særligt fokus på:

•    En effektiv intern klagemekanisme (EIB-CM), der behandler klager fra eksterne parter til EIB på tværs af alle afdelinger af EIB.

•    Når det gælder klager med relation til transaktioner uden for EU, herunder de eksterne mandater, forpligter ombudsmanden sig til på eget initiativ systematisk at behandle klager, når klageren ikke er statsborger eller bosiddende i Unionen.

•    Ombudsmandens undersøgelser, med anerkendelse af EIB-CM som den nødvendige forudgående tilgang.

I 2016 modtog ombudsmanden ingen klager angående EIB's aktiviteter i regionen omfattet af det eksterne långivningsmandat.²

EIB's nuværende klagemekanisme bestemmer, at EIB skal bestræbe sig på at revidere mekanismen med jævne mellemrum. Den igangværende revision, som også omfatter en offentlig høring, forventes afsluttet med udgangen af 2017.

4.3. SAMARBEJDE MED INTERNATIONALE FINANSIERINGSINSTITUTTER

Samarbejdet med andre internationale finansieringsinstitutter er en integreret del af EIB's aktiviteter, der varierer fra dialog vedrørende institutionelle forhold, horisontale spørgsmål og tematiske problemstillinger samt gensidige høringer til avancerede former for operationel samfinansiering og arbejdsdeling. En stor del af dialogen mellem de internationale finansieringsinstitutter finder sted i særlige arbejdsgrupper, der mødes regelmæssigt for at udveksle bedste praksis eller drøfte specifikke problemstillinger.

Samarbejdet mellem EIB og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) er fortsat under aftalememorandummet fra 2012. Der blev afholdt et møde i styringskomitéen under Kommissionens formandskab i juni 2016. Mødet fokuserede navnlig på bankernes reaktion på migrationskrisen samt det overordnede samarbejde. EIB og EBRD afholdt endvidere to møder i kontaktgruppen med henblik på en udveksling af synspunkter på deres transaktionskanaler i områderne, hvor de begge er operative. Derudover delte de to banker oplysninger om deres reaktion på migrationskrisen og andre emner af fælles interesse, herunder spørgsmål i forbindelse med offshoring og det nyligt oprettede initiativ EU4Business i den østlige partnerskabsregion. 27 projekter undertegnet i 2016 var samfinansierede med andre internationale finansieringsinstitutter. EBRD er den største medfinansierende part (13 projekter) med et samlet beløb på 1,1 mia. EUR, svarende til 44 % af det samlede samfinasieringsvolumen, fulgt af World Bank Group (7 projekter), svarende til 32 % af det totale samfinansieringsvolumen. Den Interamerikanske Udviklingsbank og Den Latinamerikanske Udviklingsbank medfinansierede 2 projekter (4 %), og Den Asiatiske Udviklingsbank medfinansierede 4 projekter (22 %).²

Samarbejdet mellem EIB, AFD og KfW er til stadighed blevet intensiveret i de seneste år. I 2016 blev 4 projekter samfinansieret med AFD i ELM-regionerne med en samlet EIB-finansiering på 778 mio. EUR. 3 projekter samfinansieret med KfW med en samlet EIB-finansiering på 142 mio. EUR. I mellemtiden er der blevet etableret regelmæssige møder på politik- og koordineringsniveau samt på operativt niveau, hvilket har lettet udvekslingen af oplysninger og skabt større gennemsigtighed.

De tre institutioner samarbejder også tæt inden for rammerne af initiativet om gensidig tillidsinitiativ (MRI). MRI blev lanceret i 2013 og er et bredt anerkendt middel til gennemførelse af EU's eksterne samarbejdspolitikker. Initiativet indebærer, at de tre MRI-partnere overlader det til en af dem at udføre visse opgaver, f.eks. nogle af projektets due diligence eller tilsyn med indkøb. Promotorerne værdsætter den forenklede proces, som er resultatet af initiativet. Ledelsen og de beslutningstagende organer blandt MRI-partnerne er blevet bekendt med dokumenter udarbejdet af en anden institution som grundlag for deres egne beslutninger. Samtalerne om, hvordan arbejdsdeling og uddelegering yderligere kan styrkes og bringe MRI's relevans og effektivitet til et højere niveau, fortsatte i 2016.

En ny og markant udvikling i 2016 var optagelsen af tre nye medlemmer: Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB), Den Islamiske Udviklingsbank og Den Nye Udviklingsbank (også kendt som "BRICS" Bank). Aftalememorandummet underskrevet af EIB og AIIB i maj 2016 i Beijing sætter rammerne omkring en yderligere konsolidering af forholdet mellem EIB og AIIB i områder med fælles investeringsinteresser, vidensdeling og etablering af regelmæssige møder på højt niveau.

Udover de mange arbejdsgrupper og initiativer, som dækker en bred vifte af emner (klima, infrastrukturer, finansiering, risiko, resultatmåling, efterfølgende evaluering, gældshåndtering osv.), så er samarbejdet mellem de multilaterale udviklingsbanker så stærkt som nogensinde. I 2016 fokuserede deres drøftelser på højt niveau på nøglepunkter på udviklingsdagsordenen, nemlig hvordan man i fællesskab kan styrke de multilaterale udviklingsbankers støtte til klimaforanstaltninger og bidrage til bæredygtige udviklingsmål. Håndtering af følgerne af flygtningekrisen og tvangsflytning var et andet centralt emne for de multilaterale udviklingsbankers samarbejde i 2016. Der blev nedsat en særlig task force med det formål at definere og måle mobilisering og katalysering af de multilaterale udviklingsbankers finansiering af den private sektor. Med udgangspunkt i anbefalingerne fra G7 og G20 har de multilaterale udviklingsbanker også arbejdet sammen om metoder til optimering af deres regnskaber og styrkelse af deres lånekapacitet som støtte til udviklingsmål.

 

EIB fortsatte også med at styrke sine bånd til FN-systemet efter underskrivelsen af ​​aftalememoranda med UNIDO, IFAD og FAO. EIB og FN's udviklingsprogram (UNDP) underskrev et aftalememorandum med i oktober 2016. Det tematiske fokus i dette partnerskab er svar på klimaforandringer, respons på og efter krisesituationer, migrationskrisen og fremme af inklusive markeder og iværksætteri. Der blev ligeledes underskrevet en aftale med UNOPS i april 2016. Dette partnerskab vil sætte begge institutioner i stand til at overvinde de aktuelle udfordringer for en bæredygtig udvikling, især i skrøbelige økonomier, samt modvirke klimaændringer og øge den private sektors kapacitet til at skabe vækst og forandring.

(1) I september 2016 foreslog Kommissionen at øge det maksimale loft for det aktuelle ELM til 32,3 mia. EUR (COM(2016) 583). Lovgivningsproceduren forventes at slutte med en aftale mellem Parlamentet og Rådet i anden halvdel af 2017.

(2) Denne rapport er blevet udarbejdet på linje med kravene, som er fastsat i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 466/2014/EU af 16. april 2014, der fastsætter det eksterne långivningsmandat.

(3) "Nye" transaktioner er transaktioner, hvor den første finansieringskontrakt blev undertegnet i 2016. Disse transaktioner repræsenterer et samlet godkendt volumen på 7,2 mia. EUR.

(4) COM(2016) 583

(5) COM(2016) 584