EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2017
COM(2017) 740 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om Kommissionens udøvelse af den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt den ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
I.Indledning
Solvens II-direktivet 1 indførte en solid og robust tilsynsramme for forsikringsselskaber i EU. Det er baseret på risikoprofilen for hvert enkelt forsikringsselskab for at fremme sammenlignelighed, gennemsigtighed og konkurrenceevne.
Dette direktiv er ændret ved:
·direktiv 2011/89/EU (FICOD) 2
·direktiv 2012/23/EU 3
·direktiv 2013/23/EU 4
·direktiv 2013/58 5
·direktiv 2014/51/EU (omnibus II-direktivet) 6 .
II.Retsgrundlag
Denne rapport skal udarbejdes i henhold til artikel 301a, stk. 2, i Solvens II-direktivet. I henhold til denne bestemmelse tillægges Kommissionen delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen skal aflægge en rapport om disse delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fire år. Nærværende rapport dækker derfor de delegerede beføjelser, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel 301a. Den vedrører ikke de delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 301b.
III.Udøvelse af de delegerede beføjelser
1)Baggrund
a)Den delegerede Solvens II-retsakt
Langt størstedelen af beføjelserne i Solvens II-direktivet blevet udøvet af Kommissionen i 2014. Beføjelserne blev samlet på grund af det komplekse samspil mellem forskellige beføjelser, f.eks. vedrørende standardformlen i Solvens II.
Den 14. oktober 2014 vedtog Kommissionen den delegerede Solvens II-retsakt 7 , som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 17. januar 2015 efter udløbet af Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist. Den trådte i kraft den 18. januar 2015 i god tid inden den 1. januar 2016, hvor Solvens II-direktivet fik fuld virkning.
Denne delegerede retsakt var baseret på over 4 000 sider teknisk rådgivning fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) i 2009 og 2010. I marts 2009 blev der sendt en formel anmodning om rådgivning. EIOPA's rådgivning til Kommissionen fandt sted i perioden november 2009 til januar 2010 og blev underkastet offentlig høring. Efter at have modtaget rådgivning fra EIOPA mellem 2009 og 2010 arrangerede Kommissionen en offentlig høring om udkastet til delegeret forordning den 4. maj 2010 og gennemførte sin egen offentlige høring i perioden november 2010 til januar 2011.
EIOPA lancerede med Kommissionens mandat i september 2012 desuden en offentlig høring om sin rapport om kalibrering og udformning af kapitalkrav for visse langsigtede investeringer, som blev vedtaget i december 2013.
Under udarbejdelsen af denne delegerede retsakt afholdt Kommissionen over 20 møder i den relevante ekspertgruppe, hvor udkastet til delegeret forordning blev drøftet af eksperter fra medlemsstaterne, herunder observatører fra Europa-Parlamentet og EIOPA 8 .
b)Ændringen vedrørende infrastrukturprojekter i 2015
Kommissionen vedtog efterfølgende den 30. september 2015 ændringen af den delegerede Solvens II-retsakt 9 vedrørende infrastruktur, som trådte i kraft den 2. april 2016.
For så vidt angår infrastrukturændringerne i denne delegerede retsakt, anmodede Kommissionen den 4. februar 2015 EIOPA om teknisk rådgivning om, hvorvidt og hvordan det ville være hensigtsmæssigt at ændre standardformlen i Solvens II om beregning af solvenskapitalkravet. EIOPA gennemførte en offentlig høring om udkast til teknisk rådgivning mellem 2. juli 2015 og 9. august 2015 og vedtog sin endelige tekniske rådgivning den 29. september 2015.
Ændringen omfattede også ændringer vedrørende europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er), midlertidige aktiefaciliteter og multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er). Retsakten indeholdt ligeledes en række ændringer og berigtigelser af redaktionelle fejl i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
Ekspertgruppen om Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring (forsikringsoplysninger) (EGBPI) blev hørt ved møder og skriftligt i 2015 om indholdet af den delegerede retsakt.
c)Ændringen vedrørende infrastrukturvirksomheder i 2017
For at fremme virkeliggørelsen af kapitalmarkedsunionens mål anmodede Kommissionen EIOPA om yderligere teknisk rådgivning om infrastrukturvirksomheder i 2015, og rådgivningen fra EIOPA blev modtaget den 30. juni 2016. Forud for vedtagelsen af ændringen blev EGBPI hørt, herunder om den juridiske tekst i ændringen.
Den 8. juni 2017 vedtog Kommissionen ændringen 10 om infrastrukturvirksomheder af den delegerede Solvens II-retsakt. Denne retsakt blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 14. september 2017 efter udløbet af Europa-Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist.
d)Ækvivalensafgørelser
I henhold til artikel 172, 227 og 260 i Solvens II-direktivet vedtages ækvivalensafgørelser vedrørende tredjelandsjurisdiktioner i form af delegerede retsakter.
I juni 2015 og november 2015 vedtog Kommissionen to pakker af ækvivalensafgørelser vedrørende otte jurisdiktioner. EIOPA har rådgivet Kommissionen om ækvivalensen i disse tredjelande, og EGBPI blev hørt inden vedtagelsen af disse delegerede retsakter.
Der redegøres nærmere for de udøvede beføjelser nedenfor.
e)Andre delegerede retsakter
Kommissionen vedtog ligeledes særskilt nogle berigtigende retsakter til nogle af de forskellige sprogudgaver af den delegerede retsakt 11 .
I denne forbindelse redegøres nærmere for de enkelte beføjelser i Solvens II-direktivet nedenfor.
2)Artikel 17
Kommissionen har endnu ikke anvendt beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende listen over de selskabsformer, der er beskrevet i direktivets bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C. Kommissionen har ikke modtaget nogen anmodninger fra medlemsstaterne vedrørende denne liste.
3)Artikel 31
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende artikel 31, stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
I ændringen vedrørende infrastrukturprojekter fra 2015 til den delegerede Solvens II-retsakt blev denne beføjelse udøvet for at ændre en bestemmelse med redaktionelle fejl. Denne beføjelse blev udøvet på samme måde i berigtigelsen af den tyske sprogudgave fra 2016 til den delegerede Solvens II-retsakt for at rette visse oversættelsesfejl i en række bestemmelser.
4)Artikel 35
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at præcisere de oplysninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1-4, og fristen for indgivelse af disse oplysninger er udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 og i berigtigelsen af den tyske sprogudgave fra 2016.
5)Artikel 37
I henhold til artikel 37, stk. 6 og 7, vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der nærmere præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og metoderne til beregning af kapitaltillæg. Disse beføjelser blev anvendt af Kommissionen i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
6)Artikel 50
Artikel 50, stk. 1, bestemmer, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter for nærmere at præcisere følgende:
a)elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b)de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
Litra a) og b) var omfattet af en delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 og af berigtigelsen af den tyske sprogudgave.
Litra a) var også omfattet af ændringen vedrørende infrastrukturvirksomheder fra 2017 til den delegerede Solvens II-retsakt.
7)Artikel 56
I henhold til artikel 56 har Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til nærmere præcisering af visse aspekter af rapporten om solvens og finansiel situation, f.eks. hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysningerne.
Bestemmelser herom er fastlagt i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 og er også omfattet af berigtigelsen af den tyske sprogudgave.
8)Artikel 75
I henhold til artikel 75, stk. 2, vedtager Kommissionen delegerede retsakter, hvori den fastlægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansættelse af aktiver og passiver. Denne beføjelse blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 samt i ændringen vedrørende infrastrukturprojekter fra 2015 til den delegerede Solvens II-retsakt, der retter redaktionelle fejl i de relevante artikler.
9)Artikel 86
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende artikel 86, stk. 1, litra a)-i), for så vidt angår visse aspekter af artikel 77, 77b, 77c, 77d, 80 og 82 i Solvens II-direktivet, blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014. Desuden vedtog Kommissionen i 2017 en berigtigelse til den bulgarske, kroatiske, tjekkiske, estiske, franske, græske, litauiske, maltesiske, rumænske, slovakiske og svenske sprogudgave af den delegerede Solvens II-retsakt vedrørende beføjelsen i artikel 86, stk. 1, litra e).
10)Artikel 92
Beføjelsen til at præcisere behandlingen af kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter med henblik på beregningen af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 92, litra 1a), blev udøvet af Kommissionen i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
Inden for rammerne af denne beføjelse blev der ligeledes vedtaget en ændring for at rette en mindre redaktionel fejl gennem ændringen vedrørende infrastrukturprojekter fra 2015 til den delegerede Solvens II-retsakt og berigtigelsen af den tyske sprogudgave.
11)Artikel 97
En liste over kapitalgrundlagselementer som omhandlet i artikel 97, stk. 1, i Solvens II-direktivet blev fastlagt i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014. Berigtigelsen af den tyske sprogudgave omfattede også dette spørgsmål.
12)Artikel 99
Beføjelser med hensyn til anerkendelse af kapitalgrundlag i henhold til artikel 99 i Solvens II-direktivet blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
13)Artikel 109a
De ekstra krav i henhold til artikel 109a, stk. 5, blev fastlagt af Kommissionen i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014. Berigtigelsen af den tyske sprogudgave omfattede også dette spørgsmål.
14)Artikel 111
Beføjelserne vedrørende standardformlen (artikel 111, stk. 1, litra a)-f) og g)-q)) blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014. Både ændringen vedrørende infrastrukturprojekter fra 2015 og ændringen vedrørende infrastrukturvirksomheder fra 2017 til den delegerede Solvens II-retsakt var baseret på beføjelserne i artikel 111, stk. 1, litra b), c) og m).
Retsgrundlaget for berigtigelsen af den tyske sprogudgave var desuden artikel 111, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 111, stk. 1, litra f), artikel 111, stk. 1, litra h), artikel 111, stk. 1, litra k), artikel 111, stk. 1, litra l), artikel 111, stk. 1, litra o), hvorimod artikel 111, stk. 1, litra c), indgik i retsgrundlaget for berigtigelserne af en række forskellige sprogudgaver fra 2017.
Beføjelsen i artikel 111, stk. 1, litra fa), er endnu ikke blevet udøvet. Eksponeringer for kvalificerede centrale modparter er således underlagt de samme kapitalkrav som andre eksponeringer for andre modparter. Den 18. juli 2016 anmodede Kommissionen EIOPA om rådgivning vedrørende udvikling af en særlig tilgang til eksponeringer for kvalificerede centrale modparter. EIOPA's rådgivning forventes at foreligge i februar 2018, og Kommissionen kan herefter på dette grundlag beslutte at anvende beføjelsen.
15)Artikel 114, 127 og 130
Med hensyn til beføjelserne vedrørende interne modeller (artikel 114, stk. 1, litra a) og b)), vurderingen af risikoprofilen og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller (artikel 127) og beregningen af minimumskapitalkravet (artikel 130) blev disse beføjelser udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
16)Artikel 135
I henhold til artikel 135, stk. 1, kan Kommissionen præcisere kvalitative krav vedrørende forsigtighedsprincippet. Denne mulighed har ikke været anvendt indtil videre, men hvis det bliver nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser på dette område, kan beføjelsen udøves på et senere tidspunkt.
Der er derimod blevet fastsat krav vedrørende investeringer i securitisationer (artikel 135, stk. 2, litra a), b) og c)) i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
17)Artikel 143
For så vidt angår typerne af usædvanlige ugunstige situationer og de faktorer og kriterier, EIOPA skal tage i betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4, blev disse beføjelser udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
18)Artikel 172
Artikel 172 i Solvens II-direktivet vedrører tredjelandes ækvivalens i forbindelse med genforsikring. I forbindelse med den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 vedtog Kommissionen en række kriterier for vurdering af, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på genforsikringsvirksomhed, er ækvivalente med reglerne i EU, jf. forordningens artikel 172, stk. 1.
I henhold til artikel 172, stk. 2, har Kommissionen indtil videre vedtaget to ækvivalensafgørelser i form af delegerede retsakter for Schweiz 12 og Bermuda 13 og en afgørelse om midlertidig ækvivalens for Japan 14 i henhold til artikel 172, stk. 4.
19)Artikel 210
I henhold til Artikel 210, stk. 2, kan Kommissionen vedtage delegerede retsakter om overvågning, styring og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed. Denne mulighed har ikke været anvendt indtil videre, men hvis det bliver nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser på dette område, kan beføjelsen udøves på et senere tidspunkt.
20)Artikel 211
I artikel 211, stk. 2, fastsættes det, at Kommissionen vedtager delegerede retsakter for at fastsætte kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af special purpose vehicles. Denne beføjelse blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014, og berigtigelsen af den tyske sprogudgave omfattede også dette spørgsmål.
21)Artikel 216 og 217
I henhold til artikel 216 og 217 kan eller skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter, der fastsætter de omstændigheder, under hvilke afgørelser om tilsyn med koncerndele på nationalt plan eller omfattende flere medlemsstater, jf. stk. 1 i de nævnte artikler, kan træffes. Dele af den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 er blevet vedtaget ved brug af disse beføjelser.
22)Artikel 227
Artikel 227 i Solvens II-direktivet vedrører tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens. I forbindelse med den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 vedtog Kommissionen en række kriterier for vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, i Solvens II, jf. forordningens artikel 227, stk. 3.
I 2015 vedtog Kommissionen først en ækvivalensafgørelse i henhold til artikel 227, stk. 4, for Schweiz 15 og en afgørelse om midlertidig ækvivalens i henhold til artikel 227, stk. 5, for Australien, Bermuda, Brasilien, Canada, Mexico og USA 16 . Senere samme år blev der vedtaget en afgørelse om midlertidig ækvivalens for Japan 17 .
I 2016 blev afgørelsen om midlertidig ækvivalens for Australien, Bermuda, Brasilien, Canada, Mexico og USA ændret ved en afgørelse om ækvivalens for Bermuda i henhold til artikel 227, stk. 4 18 . Denne afgørelse skyldtes, at en ny solvens- og tilsynsordning i Bermuda trådte i kraft på daværende tidspunkt.
23)Artikel 234 og 241
I henhold til artikel 234 i Solvens II-direktivet vedtager Kommissionen delegerede retsakter, der præciserer de tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233, og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
I henhold til artikel 241 i Solvens II-direktivet vedtager Kommissionen delegerede retsakter for at præcisere følgende:
a)de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b)de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c)de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
Disse beføjelser blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
24)Artikel 244
Definitionen af en væsentlig risikokoncentration med henblik på stk. 2 og 3 i artikel 244 er blevet fastsat i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014. Berigtigelsen af den tyske sprogudgave omfattede også dette spørgsmål.
25)Artikel 245
I henhold til artikel 245, stk. 4, vedtager Kommissionen delegerede retsakter med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktioner i forbindelse med den pågældende artikels stk. 2 og 3. Dette blev gjort i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
26)Artikel 247
I henhold til artikel 247 vedtager Kommissionen i tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 for udpegning af den koncerntilsynsførende delegerede retsakter for yderligere at specificere disse kriterier. Der har ikke været nogen væsentlige problemer indtil videre, og denne beføjelse er således ikke blevet udøvet.
27)Artikel 248
Kommissionen har fastsat definitionen af "betydelig filial" i overensstemmelse med artikel 248, stk. 8, i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
28)Artikel 256
Kommissionen vedtager i henhold artikel 256, stk. 4, delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau. Denne beføjelse blev udøvet i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014.
29)Artikel 258
Kommissionen har endnu ikke vedtaget nogen delegeret retsakt i henhold til beføjelsen i artikel 258, stk. 3, men hvis det bliver nødvendigt, kan beføjelsen udøves på et senere tidspunkt.
30)Artikel 260
Kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i afsnit III, er blevet fastsat i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014 i overensstemmelse med artikel 260, stk. 2.
Derudover har Kommissionen vedtaget to afgørelser om ækvivalens i henhold til artikel 260, stk. 3, for Bermuda 19 og Schweiz 20 .
Der er endnu ikke blevet vedtaget nogen afgørelser om midlertidig ækvivalens i henhold til artikel 260, stk. 5.
31)Artikel 308b
For så vidt angår de overgangsbestemmelser, der er fastsat i artikel 308b, stk. 13, er de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der kan være omfattet af overgangsperioden, blevet fastsat i den delegerede Solvens II-retsakt fra 2014, og de blev ændret i forbindelse med ændringen vedrørende infrastrukturprojekter fra 2015 til den delegerede retsakt.
To yderligere beføjelser i artikel 308b, stk. 15 og 17, er endnu ikke blevet udøvet.
Den første beføjelse (artikel 308b, stk. 15) vedrører Kommissionens mulighed for at vedtage delegerede retsakter, som ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i det pågældende stykke, for arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed, der ydes af forsikringsselskaber, hvis ændringer til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF 21 (arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser) er blevet vedtaget. Da der endnu ikke er blevet vedtaget sådanne ændringer, er beføjelsen endnu ikke blevet udøvet.
Den anden bestemmelse (artikel 308b, stk. 17) vedrører delegerede retsakter vedrørende fastsættelse af ændringerne i koncernsolvensen, når overgangsbestemmelserne i artikel 308b, stk. 13, finder anvendelse. Overgangsbestemmelsen finder anvendelse på koncernniveau på samme måde som for et enkelt forsikrings- eller genforsikringsselskab, og indtil videre har der ikke været nogen praktiske vanskeligheder i forbindelse med dens gennemførelse, som kræver yderligere præcisering. Hvis det bliver nødvendigt, kan beføjelsen udøves på et senere tidspunkt.
IV.Konklusion
Kommissionen har udøvet sine delegerede beføjelser rettidigt og korrekt for at sikre, at de nødvendige delegerede retsakter blev indført for forsikrings- og genforsikringsselskaber, og at de nationale tilsynsmyndigheder anvender reglerne fra den dato, hvor Solvens II-direktivet fik fuld virkning. Efterfølgende målrettede ændringer har sikret, at tilsynsrammen er hensigtsmæssigt tilpasset, således at forsikringsselskaberne kan bidrage til kapitalmarkedsunionen som langsigtede investorer.
Efter Kommissionens opfattelse bør alle delegationer af beføjelser bibeholdes fremover, bl.a. på grund af de igangværende forberedelser vedrørende tilpasningen af den delegerede Solvens II-retsakt 22 til forordningen om simpel, transparent og standardiseret securitisering 23 og ændringen til kapitalkravsforordningen 24 , og Kommissionen har anmodet EIOPA om teknisk rådgivning vedrørende gennemgangen af specifikke punkter i den delegerede Solvens II-retsakt 25 .
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne rapport til efterretning.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 113).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver (Solvens I) (EUT L 341 af 18.12.2013, s. 1).
Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende finansielle tjenesteydelser på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 362).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 om ændring af direktiv 2009/138/EF (Solvens II) for så vidt angår datoerne for dets gennemførelse og anvendelse og datoen for ophævelse af visse direktiver (Solvens I) (EUT L 341 af 18.12.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed) (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).
For yderligere forklaringer henvises til begrundelsen til den delegerede Solvens II-retsakt, der er tilgængelig på: http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/3/2014/DA/3-2014-7230-DA-F1-1.Pdf .
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/467 af 30. september 2015 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for en række aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (EUT L 85 af 1.4.2016, s. 6).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1542 af 8. juni 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår beregning af lovpligtige kapitalkrav for visse aktivkategorier, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber (infrastrukturvirksomheder) (EUT L 236 af 14.9.2017, s. 14).
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2283 af 22. august 2016 om rettelse af den tyske udgave af den delegerede forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 346 af 20.12.2016, s. 111-112 (BG, ES, CS, DA, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) og EUT L 346 af 20.12.2016, s. 111-125 (DE)) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/669 af 16. december 2016 om berigtigelse af den bulgarske, den estiske, den franske, den græske, den kroatiske, den litauiske, den maltesiske, den rumænske, den slovakiske, den svenske og den tjekkiske sprogudgave af delegeret forordning (EU) 2015/35 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 97 af 8.4.2017, s. 3).
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/1602 af 5. juni 2015 om ækvivalens, for så vidt angår den solvens- og tilsynsordning for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er gældende i Schweiz, baseret på artikel 172, stk. 2, artikel 227, stk. 4, og artikel 260, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EUT L 248 af 24.9.2015, s. 95).
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/309 af 26. november 2015 om ækvivalens med hensyn til den tilsynsordning for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er gældende i Bermuda, i forhold til den ordning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, og om ændring af Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/2290 (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 50).
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/310 af 26. november 2015 om ækvivalens med hensyn til den solvensordning for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er gældende i Japan, i forhold til den ordning, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (EUT L 58 af 4.3.2016, s. 55).
Jf. fodnote 15.
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/2290 af 5. juni 2015 om midlertidig ækvivalens for så vidt angår de solvensordninger, der er gældende i Australien, Brasilien, Canada, Mexico og USA, og som finder anvendelse på forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i disse lande (EUT L 323 af 9.12.2015, s. 22, som ændret ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/309).
Jf. fodnote 17.
Jf. fodnote 16.
Jf. fodnote 16.
Jf. fodnote 15.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fælles regler for securitisering og om oprettelse af en europæisk ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012, COM/2015/0472 final – 2015/0226 (COD), tilgængelig her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52015PC0472 .
COM(2015) 472 final, endnu ikke offentliggjort i EUT.
COM(2015) 473 final, endnu ikke offentliggjort i EUT.
ANMODNING TIL EIOPA OM TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE GENNEMGANG AF SPECIFIKKE PUNKER I DEN DELEGEREDE SOLVENS II-RETSAKT (forordning (EU) 2015/35) er tilgængelig her: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/eiopa-call-for-advice-18072016_en.pdf , og
ANMODNING TIL EIOPA OM TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE GENNEMGANG AF SPECIFIKKE PUNKER I DEN DELEGEREDE SOLVENS II-RETSAKT VEDRØRENDE UBERETTIGEDE BEGRÆNSNINGER FOR FINANSIERING (forordning (EU) 2015/35) er tilgængelig her: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/eiopa-call-for-advice-22022017_en.pdf