EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.12.2017
COM(2017) 721 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om garantier dækket af det almnindelige budget
Situationen pr. 31. december 2016
{SWD(2017) 435 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 1.12.2017
COM(2017) 721 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om garantier dækket af det almnindelige budget
Situationen pr. 31. december 2016
{SWD(2017) 435 final}
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
2.Transaktioner garanteret af EU's budget og andre krisestyringsmekanismer
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
3.1.Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
3.1.2.Betalingsbalancemekanismen (BOP)
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
3.1.4.Euratom-lån
3.2.Udviklingen i EIB's eksterne finansieringstransaktioner
4.Risici dækket af EU's budget
4.1.Definition af risiko
4.2.Samlet risikosammensætning
4.3.Årlig risiko dækket af EU's budget
4.3.1.Risiko knyttet til medlemsstaterne
4.3.2.Risiko knyttet til tredjelande
5.Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande
5.1.Aktivering af garantierne
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
5.1.3.Træk på garantifonden og inddrivelser
5.2.Udviklingen i fonden
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
1.Indledning
Formålet med denne beretning er at redegøre for kreditrisikoen for EU's budget som følge af de garantier og udlånstransaktioner, der henholdsvis stilles og gennemføres enten direkte af Den Europæiske Union eller indirekte gennem den garanti, som stilles for Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) finansiering af projekter uden for EU.
Beretningen forelægges i henhold til artikel 149 i finansforordningen 1 , der siger, at Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om situationen med hensyn til budgetgarantier og risiciene i den forbindelse.
Beretningen er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 gennemgås de vigtigste træk ved de transaktioner, der garanteres af EU's budget. Der beskrives ligeledes flere andre supplerende krisestyringsmekanismer, som ikke indebærer nogen risiko for EU's budget. I afsnit 3 beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. I afsnit 4 sættes der fokus på de hovedrisici, der dækkes af EU-budgettet. I afsnit 5 gøres der rede for aktiveringen af garantierne og udviklingen i Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden") 2 , mens der i afsnit 6 gøres rede for udviklingen i Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 3 .
Denne beretning suppleres af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (arbejdsdokumentet), der indeholder en række detaljerede tabeller og forklarende bemærkninger. Den indeholder også en makroøkonomisk analyse af de lande, der tilgodeses af lån og/eller garantier fra EU, og som repræsenterer hovedparten af fondens risici.
2.Transaktioner garanteret af EU's budget og andre krisestyringsmekanismer
De risici, der dækkes af EU's budget, hidrører fra en bred vifte af udlåns- og garantitransaktioner, som kan inddeles i fire kategorier:
2.1 Lån med makroøkonomisk sigte ydet af Den Europæiske Union
Sådanne lån omfatter lån til tredjelande i form af makrofinansiel bistand 4 , betalingsbalancelån 5 til medlemsstater, der ikke har indført euroen, og som har betalingsbalanceproblemer, og lån under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme ("EFSM") 6 til medlemsstater, som befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. De aktiveres sammen med finansiel støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF).
2.2 Lån med makroøkonomisk sigte
Her henvises der til Euratom-lån.
2.3 Den Europæiske Investeringsbanks finansiering af transaktioner i tredjelande, som er dækket af EU-garantier ("EIB's eksterne finansiering") 7
EIB's garanterede eksterne finansiering, den makrofinansielle bistand og Euratom-lånene til tredjelande er siden 1994 blevet dækket af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland ("fonden"), mens betalingsbalance-, EFSM- og Euratom-lån til medlemsstater dækkes direkte af EU's budget.
Fonden dækker misligholdelser af lån og lånegarantier, der er ydet til tredjelande eller til projekter i tredjelande. Den blev oprettet for at:
·danne en "likviditetsreserve" med det formål at undgå træk på EU's budget, når der ikke eller ikke til tiden betales af på et garanteret lån, og
·skabe et instrument til sikring af budgetdisciplin ved fastlæggelse af en finansiel ramme for udviklingen af EU's politik vedrørende garantier for EU- og EIB-lån til tredjelande 8 .
Hvis tredjelande optages som medlemsstater, er lån til disse lande ikke længere dækket af fonden, og risikoen skal bæres direkte af EU's budget. Fonden får tilført midler fra EU's budget og skal holdes på et niveau, der svarer til en vis procentdel af de udestående låne- og garantibeløb, der dækkes af fonden. Denne procentdel, den såkaldte målsats, udgør i øjeblikket 9 % 9 . Hvis fondens midler ikke er tilstrækkelige, stilles de nødvendige midler til rådighed over EU's budget.
2.4 Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds finansiering af transaktioner i tredjelande, som er dækket af EU-garantier - Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) udgør kernen i investeringsplanen for Europa og tjener til at forbedre Den Europæiske Unions økonomiske vækst og konkurrenceevne på lang sigt.
EU-garantien dækker en del af de finansierings- og investeringstransaktioner, der indgås af EIB under infrastruktur- og innovationsvinduet og af EIF under SMV-vinduet, mens den anden del gennemføres på egen risiko af EIB-Gruppen.
EIB og EIF har ansvaret for at vurdere og overvåge risikoen forbundet med de enkelte transaktioner og rapportere tilbage til Kommissionen og Revisionsretten.
Garantifonden under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI-garantifonden) 10
I henhold til artikel 12 i EFSI-forordningen 11 skal garantifonden fungere som en likviditetsstødpude, hvorfra garantibeløb udbetales til EIB ved træk på EU-garantien. I overensstemmelse med EFSI-aftalen mellem EU og EIB skal træk betales af EFSI-garantifonden, hvis de andrager mere end de midler, EIB råder over på EFSI-kontoen. EFSI-kontoen, der forvaltes af EIB, tjener til opkrævning af EU-indtægterne hidrørende fra EFSI-transaktioner under EU-garantien og inddrevne beløb og, hvis den disponible saldo er tilstrækkelig, til betaling af træk under EU-garantien.
EFSI-garantifonden tilføres midler gradvist under hensyntagen til stigningen i EU-garantiens eksponering.
I henhold til artikel 12, stk. 4, forvaltes EFSI-garantifondens midler direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne for sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
2.5 Krisestyringsmekanismer, der ikke er dækket af EU's budget
Som led i krisehåndteringen er der blevet indført en række andre mekanismer, som dog ikke indebærer nogen risiko for EU's budget:
- Den græske lånefacilitet (GLF) 12 , som finansieres via bilaterale lån fra andre medlemsstater i euroområdet til Grækenland og administreres centralt af Kommissionen.
- Den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) 13 : EFSF blev oprettet i juni 2010 af medlemsstaterne i euroområdet som en midlertidig redningsmekanisme for at yde finansiel bistand til medlemsstaterne i euroområdet inden for rammerne af et makroøkonomisk tilpasningsprogram. Traktaten om oprettelse af en permanent redningsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), trådte i kraft den 27. september 2012. Siden den 1. juli 2013 har EFSF fortsat sine igangværende programmer til fordel for Grækenland (sammen med IMF og visse medlemsstater) og til fordel for Irland og Portugal (sammen med IMF, visse medlemsstater og EU/EFSM) 14 , men deltager ikke længere i nye finansieringsprogrammer eller lånefacilitetsaftaler.
- Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) 15 : ESM er en vigtig del af EU's omfattende strategi til sikring af den finansielle stabilitet i euroområdet gennem finansiel bistand til de medlemsstater i euroområdet, der oplever eller trues af finansielle vanskeligheder. Det er en mellemstatslig organisation i henhold til international ret, der har hjemsted i Luxembourg og har en effektiv udlånskapacitet på 500 mia. EUR.
3.Udviklingen i de garanterede transaktioner
I dette afsnit beskrives udviklingen i de garanterede transaktioner. For det første dem, der forvaltes direkte af Kommissionen, og for det andet dem, der forvaltes af EIB.
|
|
||||
|
Udestående hovedstol |
Påløbne renter |
I alt |
% |
|
|
Medlemsstater* |
||||
|
Euratom |
241,06 |
0,80 |
241,86 |
0,29 |
|
Betalingsbalancelån |
4 200,00 |
71,60 |
4 271,60 |
5,13 |
|
EIB |
1 651,32 |
13,15 |
1 664,47 |
2,00 |
|
EFSM |
46 800,00 |
655,79 |
47 455,79 |
57,01 |
|
Subtotal medlemsstater** |
52 892,38 |
741,34 |
53 633,72 |
64,43 |
|
Tredjelande*** |
||||
|
Makrofinansiel bistand |
2 946,60 |
17,30 |
2 963,90 |
3,56 |
|
Euratom |
10,37 |
0,02 |
10,39 |
0,01 |
|
EIB**** |
26 482,04 |
156,89 |
26 638,94 |
32,0 |
|
Subtotal tredjelande |
29 439,01 |
174,21 |
29 613,23 |
35,57 |
|
I alt |
82 331,40 |
915,55 |
83 246,95 |
100 |
|
*
Denne risiko dækkes direkte af EU's budget. Den inkluderer også Euratom-lån og EIB-lån ydet til
** Dette tal omfatter ikke EFSI-transaktioner, hvor 4 392 mio. EUR var udbetalt på indberetningsdatoen. *** Den risiko, der dækkes af fonden, er begrænset til 20,03 mia. EUR.
****
Lån, der ved subrogation er overgået til EU efter Syriens misligholdelse af EIB-lån, er medregnet
|
||||
Tabel A1, A2a, A2b og A3 i arbejdsdokumentet indeholder mere detaljerede oplysninger om disse udestående beløb, især med hensyn til loft, udbetalte beløb og garantisatser.
3.1.Transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen
3.1.1.Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)
I konklusionerne fra Økofinrådet den 9.-10. maj 2010 blev det fastslået, at mekanismen skal omfatte 60 mia. EUR 16 . Derudover var medlemsstaterne i euroområdet klar til om nødvendigt at supplere disse ressourcer. Artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning nr. 407/2010 17 begrænser de udestående låne- eller kreditlinjebeløb, der tildeles medlemsstaterne, til den margen, der er til rådighed under loftet for egne indtægter for betalingsbevillinger.
I forlængelse af Rådets afgørelser om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland 18 (op til 22,5 mia. EUR) og Portugal 19 (op til 26 mia. EUR) blev der udbetalt 22,5 mia. EUR til Irland og 24,3 mia. EUR til Portugal (den portugisiske regering fremsatte ikke anmodning om de resterende 1,7 mia. EUR). EFSM råder således over endnu 13,2 mia. EUR til yderligere støtte, hvis der bliver brug herfor 20 .
Eurogruppen/Økofinrådet besluttede i april 2013 at forøge den maksimale vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene fra 12,5 til 19,5 år, hvilket gav de støttemodtagende lande mulighed for at anmode om en forlængelse af løbetiderne indtil senest 2026 (tranche for tranche).
Udviklingen i 2016
En anmodning om at forlænge det EFSM-lån på 4,75 mia. EUR, der blev udbetalt til Portugal i 2011 – med forfald den 3. juni 2016 – blev modtaget fra Portugal den 11. januar 2016. Lånet blev refinansieret i tre transaktioner med løbetider indtil 2023 (1,5 mia. EUR), 2031 (2,25 mia. EUR) og 2036 (1 mia. EUR). Efter denne forlængelse af løbetiden udgør den vægtede gennemsnitlige løbetid for EFSM-lånene til Portugal nu 14,9 år.
3.1.2.Betalingsbalancemekanismen (BOP)
EU's mellemfristede finansielle bistand under betalingsbalancemekanismen blev reaktiveret i slutningen af 2008 for at hjælpe Ungarn og derefter Letland og Rumænien med at genskabe markedets tillid med et samlet lånetilsagn på 14,6 mia. EUR, hvoraf der blev udbetalt 13,4 mia. EUR.
Udviklingen i 2016
Ungarn tilbagebetalte sin sidste lånetranche på 1,5 mia. EUR i april 2016. Det udestående beløb for betalingsbalancelån faldt således fra 5,7 mia. EUR til 4,2 mia. EUR i 2016.
Pr. 31. december 2016 havde betalingsbalancemekanismen en resterende kapacitet på 45,8 mia. EUR ud af dens maksimale kapacitet på 50 mia. EUR til alt efter behov at yde yderligere bistand.
3.1.3.Makrofinansiel bistand i form af lån (MFA)
Som hovedregel er det Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse om makrofinansiel bistand (artikel 212 i TEUF). Rådet kan dog på forslag fra Kommissionen vedtage afgørelsen, når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand (artikel 213 i TEUF), og denne procedure blev anvendt i forbindelse med den anden pakke af makrofinansiel bistand til Ukraine i 2014.
Udviklingen i 2016
Den anden tranche (10 mio. EUR ud af de 15 mio. EUR i henhold til afgørelsen) af lånet til Den Kirgisiske Republik 21 blev udbetalt i april 2016.
Den 6. juli 2016 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde ekstra makrofinansiel bistand til Tunesien 22 på maksimalt 500 mio. EUR i form af lån (tre rater på henholdsvis 200, 150 og 150 mio. EUR).
Den 14. december 2016 besluttede Europa-Parlamentet og Rådet at yde ekstra makrofinansiel bistand til Det Hashemitiske Kongerige Jordan 23 på maksimalt 200 mio. EUR i form af lån (to rater på hver 100 mio. EUR).
Heraf har de støttemodtagende lande tilbagebetalt 70 mio. EUR (Bosnien-Hercegovina 4 mio. EUR, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 10 mio. EUR, Montenegro 1,34 mio. EUR og Serbien 54,66 mio. EUR).
Det udestående beløb i MFA-lån er faldet fra 3 006,6 mio. EUR til 2 946,6 mio. EUR i perioden mellem den 31. december 2015 og den 31. december 2016. Lånene til Ukraine udgør 75 % heraf.
Udviklingen efter den 31. december 2016 (indtil 30. juni 2017)
Den anden tranche af lånet til Ukraine under det tredje MFA-program (MFA III) 24 (600 mio. EUR) blev udbetalt i april 2017.
Den anden tranche af lånet til Georgien under MFA (13 mio. EUR) blev udbetalt i maj 2017.
3.1.4.Euratom-lån
Euratoms udlån til medlemsstater eller bestemte støtteberettigede tredjelande (p.t. Den Russiske Føderation, Armenien og Ukraine) har et loft på 4 mia. EUR, hvoraf ca. 92 % allerede er udbetalt. Der resterer 326 mio. EUR af de 4 mia. EUR.
Et lån på 300 mio. EUR til Ukraine, som skulle bruges til at opgradere de eksisterende nukleare anlæg, blev undertegnet den 7. august 2013, og garantiaftalen blev ratificeret af det ukrainske parlament den 15. maj 2014. Lånet vil blive ydet i tæt samarbejde med EBRD, der parallelt hermed yder et andet lån på 300 mio. EUR.
Den 27. maj 2015 godkendte Kommissionen, at der under Euratom-lånet blev udbetalt op til 100 mio. EUR til Energoatom, forudsat at Energoatom har trukket på lånet ydet af EBRD op til et beløb på mindst 50 mio. EUR. Grundet forsinkelser i gennemførelsen af projektet var der pr. 31. december 2016 ikke udbetalt Euratom-midler.
De pågældende lån er omfattet af statsgarantier, der dækker 100 % af de udestående beløb ved årets udgang.
Udviklingen i 2016
Der fandt ingen udbetalinger sted i 2016. De tilbagebetalte beløb bestod af 22,62 mio. EUR fra Bulgarien, 19 mio. EUR fra Rumænien og hvad der svarer til 7,1 mio. EUR fra Ukraine.
Udviklingen efter den 31. december 2016
Den første Euratom-tranche på 50 mio. EUR blev udbetalt i maj 2017.
3.2.Udviklingen i EIB's eksterne finansieringstransaktioner
Udviklingen i 2016
Under EIB's generelle mandat for perioden 2014-2020 var der pr. 31. december 2016 blevet undertegnet lån til et samlet beløb på 10 741 mio. EUR, hvoraf kun 1 882 mio. EUR var blevet udbetalt pr. samme dato, hvilket betød, at den udestående kapital androg 1 893 mio. EUR (se tabel A3 i arbejdsdokumentet). For yderligere oplysninger om de lande, der er dækket af EIB-mandaterne, se tabel A1, A3 og A4 i arbejdsdokumentet.
EIB's tidligere eksterne mandater fremgår af tabel A3 i arbejdsdokumentet.
Den syriske regerings misligholdelse af rentebetalinger og tilbagebetaling af lån fortsatte i 2016. EIB har trukket på garantifonden for at dække disse misligholdelser (se punkt 5.1.3 nedenfor).
De udestående beløb pr. 31. december 2016 for de forskellige mekanismer, der er omhandlet i dette afsnit, er angivet i afsnit 3 ovenfor (tabel 1).
4.Risici dækket af EU's budget
4.1.Definition af risiko
Risikoen for EU's budget stammer fra den udestående hovedstol og renter i forbindelse med garanterede transaktioner.
I denne beretning er der anvendt to metoder til at vurdere risiciene for EU's budget (enten direkte eller indirekte via fonden):
–"Den samlede risiko, som er dækket" er baseret på summen af den samlede udestående hovedstol for de berørte transaktioner på en given dato, inkl. påløbne renter 25 .
–Budgetmetoden, der defineres som "den årlige risiko for EU's budget", er baseret på beregningen af det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i et regnskabsår, hvis alle garanterede lån blev misligholdt 26 .
4.2.Samlet risikosammensætning
Indtil 2010 hang den maksimale risiko i form af de samlede dækkede udestående beløb hovedsagelig sammen med lån til tredjelande. Siden 2011 har medlemsstaternes offentlige finanser været hårdt ramt af finanskrisen, hvilket har ført til en stigning i EU's långivningsaktiviteter for at tilgodese det statslige finansieringsbehov i medlemsstaterne.
Som følge heraf har risikosammensætningen ændret sig. Pr. 31. december 2016 vedrørte 64 % af det samlede udestående beløb 27 lånoptagelsestransaktioner i forbindelse med lån til medlemsstater, der dækkes direkte af EU's budget (sammenlignet med 45 % pr. 31. december 2010).
4.3.Årlig risiko dækket af EU's budget
For så vidt angår de udestående lån pr. 31. december 2016 (se tabel 1) udgjorde det maksimale beløb, som EU ville skulle udbetale i løbet af 2017 (direkte og via fonden) – forudsat at alle garanterede lån blev misligholdt – 5 777 mio. EUR. Dette beløb svarer til hovedstol og rentebetalinger af de garanterede lån, som forfalder i 2017, forudsat at de misligholdte lån ikke fremrykkes (se nærmere herom i tabel A4 i arbejdsdokumentet).
4.3.1.Risiko knyttet til medlemsstaterne
I 2017 udgør EU's maksimale årlige risiko knyttet til transaktioner med medlemsstater 2 858 mio. EUR (49,5 % af den samlede årlige risiko). Denne risiko er forbundet med:
a) EIB's udlån og/eller Euratom-lån ydet forud for medlemsstaters EU-tiltrædelse
b) lån ydet under betalingsbalancefaciliteten og
c) lån ydet under EFSM-ordningen.
Tabel 2: Rangordning af medlemsstaterne efter den årlige risiko for EU's budget i 2017 (mio. EUR)
|
Rangorden |
Land |
Lån |
Maksimal årlig risiko |
Landets vægt i forhold til medlemsstaternes årlige risiko |
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko (medlemsstater og tredjelande) |
|
1 |
Rumænien |
a)+b) |
1 453,75 |
50,9 % |
25,2 % |
|
2 |
Irland |
c) |
607,25 |
21,2 % |
10,5 % |
|
3 |
Portugal |
c) |
591,22 |
20,7 % |
10,2 % |
|
4 |
Bulgarien |
a) |
73,39 |
2,6 % |
1,3 % |
|
5 |
Kroatien |
a) |
38,01 |
1,3 % |
0,7 % |
|
6 |
Letland |
a)+b) |
26,34 |
0,9 % |
0,5 % |
|
7 |
Tjekkiet |
a) |
25,93 |
0,9 % |
0,4 % |
|
8 |
Polen |
a) |
21,53 |
0,8 % |
0,4 % |
|
9 |
Slovakiet |
a) |
14,24 |
0,5 % |
0,2 % |
|
10 |
Litauen |
a) |
4,42 |
0,2 % |
0,1 % |
|
11 |
Ungarn |
a) |
2,12 |
0,1 % |
0,04 % |
|
I alt |
2 858,20 |
100 % |
49,5 % |
4.3.2.Risiko knyttet til tredjelande
I 2017 vil fondens maksimale risiko knyttet til tredjelande udgøre 2 918,8 mio. EUR (50,5 % af den samlede årlige risiko). Risikoen knyttet til tredjelande vedrører EIB's udlån, makrofinansiel bistand og Euratom-lån (se nærmere i tabel A2b i arbejdsdokumentet). Fonden dækker garanterede lån til tredjelande med løbetider frem til 2042.
De 10 lande (ud af 48 lande), der rangerer øverst, når det gælder deres samlede tilbagebetalinger i 2017, er anført nedenfor. De tegner sig for 2 415 mio. EUR eller 83 % af fondens årlige risiko knyttet til tredjelande. Den økonomiske situation i disse lande analyseres og kommenteres i punkt 3 i arbejdsdokumentet. Kreditværdigheden som vurderet af kreditvurderingsbureauerne er også anført i hver landetabel.
Tabel 3: Rangordning af de 10 tredjelande, der repræsenterer den største årlige risiko for EU's budget i 2017 (mio. EUR)
|
Rangorden |
Land |
Maksimal årlig risiko |
Landets vægt i forhold til tredjelandes årlige risiko |
Landets vægt i forhold til den samlede årlige risiko (medlemsstater og tredjelande) |
|
1 |
Tyrkiet |
1 025,74 |
35,1 % |
17,8 % |
|
2 |
Tunesien |
283,98 |
9,7 % |
4,9 % |
|
3 |
Egypten |
278,37 |
9,5 % |
4,8 % |
|
4 |
Marokko |
221,09 |
7,6 % |
3,8 % |
|
5 |
Serbien |
204,78 |
7,0 % |
3,5 % |
|
6 |
Sydafrika |
99,73 |
3,4 % |
1,7 % |
|
7 |
Ukraine |
88,12 |
3,0 % |
1,5 % |
|
8 |
Libanon |
85,15 |
2,9 % |
1,5 % |
|
9 |
Brasilien |
65,14 |
2,2 % |
1,1 % |
|
10 |
Bosnien-Hercegovina |
62,94 |
2,2 % |
1,1 % |
|
De 10 i alt |
2 415,03 |
82,7 % |
41,8 % |
5.Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande
5.1.Aktivering af garantierne
5.1.1.Udbetalinger over de likvide midler
EU-budgettet dækker midlertidigt gældsbetjeningen på forfaldsdatoerne, hvis en debitor ikke tilbagebetaler sit lån til EU til tiden. Kommissionen trækker på sine likvide midler for at undgå forsinkelser og heraf følgende omkostninger i forbindelse med betalingen af renter og afdrag på lån 28 .
Da de fleste udgifter opstår i løbet af første kvartal hvert år, er gældsafviklingen struktureret til de efterfølgende måneder og begyndelsen af hver måned, når kassebeholdninger er størst.
I 2016 blev kassebeholdningen udnyttet med omkring 1 mio. EUR for en begrænset periode på 16 dage på grund af en teknisk misligholdelse i forbindelse med en enkelt betaling fra en enkelt debitor.
5.1.2.Udbetalinger over EU's budget
Hvis en eller flere medlemsstater ikke opfylder deres retlige forpligtelser og EU's egne midler er utilstrækkelige, kan Kommissionen anvende disponible EU-budgetmidler og prioritere tilbagebetaling af gæld i forhold til andre ikkeobligatoriske udgifter. Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, forpligter EU-lovgivningen i henhold til den flerårige finansielle ramme medlemsstarene til at yde de supplerende bidrag, der er nødvendige for at tilbagebetale gælden og skabe balance på budgettet, op til et loft på 1,20 % af EU's BNI. Om nødvendigt tillader samme lovgivning medlemsstaterne at bidrage uafhængigt af deres andel til EU's budget.
Da der ikke forekom misligholdelser fra medlemsstaternes side i 2016, blev der ikke anmodet om bevillinger.
5.1.3.Træk på garantifonden og inddrivelser
I tilfælde af for sen betaling fra en modtager af et lån til tredjelande, der er ydet eller garanteret af EU, trækkes der på fonden for at dække misligholdelsen senest tre måneder efter fremsættelsen af anmodningen.
De beløb, som trækkes af EIB, hæves på garantifondens konto efter tilladelse fra Kommissionens tjenestegrene. Når EU foretager en betaling under EU-garantien, overgår EIB's rettigheder og retsmidler til EU 29 .
Det er EIB, der på vegne af EU gennemfører inddrivelsesprocedurer for de beløb, som er overgået til EU 30 .
EIB-lån til projekter i Syrien
Fra december 2011 konstaterede EIB, at den syriske regering misligholder visse rentebetalinger og låneafdrag. Da de officielle betalingsanmodninger ikke gav noget resultat, begyndte EIB at trække på garantifonden i maj 2012. Udviklingen i trækkene svarende til misligholdte lån i Syrien er angivet i tabel 4a.
Tabel 4a: Træk på garantifonden grundet misligholdte lån i Syrien (mio. EUR)
|
År (debitering af garantifondens konto) |
Antal anmodninger imødekommet |
Størrelsen af forfaldne rater |
Morarenter og påløbne renter 31 |
Inddrevet beløb |
I alt |
|
2012 |
2 |
24,0 |
0,0 |
2,2 |
21,8 |
|
2013 |
8 |
59,3 |
1,4 |
0,0 |
60,7 |
|
2014 |
8 |
58,7 |
1,5 |
0,0 |
60,2 |
|
2015 |
8 |
58,7 |
1,5 |
0,0 |
60,2 |
|
2016 |
12 |
103,8 |
2,4 |
0,0 |
106,2 |
|
I alt |
38 |
304,4 |
6,8 |
2,2 |
309,1 |
Den 31. december 2016 beløb den samlede udestående hovedstol i forbindelse med garanterede lån til Syrien sig til 555 mio. EUR 32 ; det sidste lån løber til 2030.
TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen)
Den 29. juni 2016 trak EIB på garantien under EIB's eksterne udlånsmandat i forbindelse med et lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen).
Den 29. september 2016 betalte Europa-Kommissionen 4,65 mio. EUR (restancer og renter) til EIB for ovennævnte træk på garantien, der er til drøftelse med EIB.
Trækket på fonden svarende til det misligholdte lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) fremgår af tabel 4b.
Tabel 4b: Træk på garantifonden i forbindelse med TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) (mio. EUR)
|
År |
Antal anmodninger imødekommet |
Størrelsen af forfaldne rater |
Morarenter og påløbne renter32 |
Inddrevet beløb |
I alt |
|
2016 |
1 |
4,56 |
0,09 |
0,00 |
4,65 |
|
I alt |
1 |
4,56 |
0,09 |
0,00 |
4,65 |
Den 31. december 2016 beløb den samlede udestående hovedstol i forbindelse med garanterede lån til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) sig til 64,4 mio. EUR 33 ; det sidste lån løber til 2028.
Udviklingen efter den 31. december 2016 (indtil 30. juni 2017)
I slutningen af juni 2017 blev der modtaget seks nye anmodninger relateret til Syrien om et samlet beløb på 28,38 mio. EUR (inkl. renter og bøder) og en ny anmodning relateret til TAV Tunisie S.A. (Enfidha-lufthavnen) om et samlet beløb på 2,21 mio. EUR (inkl. renter og bøder).
5.2.Udviklingen i fonden
I henhold til garantifondsforordningen skal fondens midler være af en passende størrelse (målbeløb), som er sat til 9 % af de samlede forpligtelser (hovedstol og påløbne renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion. Der er indført en tilførselsmekanisme for at sikre, at målbeløbet nås.
På grundlag af tilførselsmekanismen udbetalte EU's budget 257,12 mio. EUR til fonden i februar 2016, mens den betaling, som blev foretaget i februar 2017, beløb sig til 240,54 mio. EUR.
Pr. 31. december 2016 beløb fondens nettoaktiver 34 sig til 2 505,14 mio. EUR. Forholdet mellem nettoaktiverne og de samlede forpligtelser 35 (29 365,98 mio. EUR) som defineret i fondsforordningen var lavere end målbeløbet. I EU's foreløbige budget for 2018 blev der derfor indføjet en tilførsel på 137,80 mio. EUR.
Der bør foretages en vurdering af fondens hovedparametre, navnlig målsatsen, i forbindelse med midtvejsevalueringen af EIB's eksterne udlånsmandat. Derfor gennemførte en ekstern kontrahent en evaluering af garantifonden under hensyntagen til fondens risikoprofil og dens funktionsmåde i lyset af udviklingen i finansieringen af den bistand til tredjelande, som fonden dækker, og de dermed forbundne risici. Rapporten blev afleveret i august 2016, og hovedkonklusionen var, at målsatsen på 9 % stadig ansås for optimal for låneporteføljens nuværende risikoniveau, selv i et scenario med yderligere nedjusteringer af de største låntagere. Derfor fastholdes målsatsen på 9 %.
6.Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) 36
EU-garantien dækker finansierings- og investeringstransaktioner, der er indgået af EIB under infrastruktur- og innovationsvinduet og af EIF under SMV-vinduet 37 . En del af disse transaktioner er dækket af EU-garantien, mens en del er gennemført på egen risiko af EIB-Gruppen.
I henhold til EFSI-forordningens artikel 12 skal EFSI-garantifonden fungere som en likviditetsstødpude, hvorfra garantibeløb udbetales til EIB ved træk på EU-garantien. I overensstemmelse med EFSI-aftalen mellem EU og EIB skal træk betales af EFSI-garantifonden, hvis de andrager mere end de midler, EIB råder over på EFSI-kontoen. EFSI-kontoen, der forvaltes af EIB, tjener til opkrævning af EU-indtægterne hidrørende fra EFSI-transaktioner under EU-garantien og inddrevne beløb og, hvis den disponible saldo er tilstrækkelig, til betaling af træk under EU-garantien.
EFSI-garantifonden tilføres midler gradvist under hensyntagen til stigningen i EU-garantiens eksponering.
EFSI-garantifondens midler forvaltes direkte af Kommissionen og investeres i overensstemmelse med principperne for sund finansforvaltning og sunde forsigtighedsprincipper.
Udviklingen i 2016
EU's garantieksponering i forhold til EIB-Gruppens udbetalinger af udestående EFSI-transaktioner beløb sig til 4 392 mio. EUR pr. 31. december 2016 ud af det samlede juridiske tilsagn på 16 mia. EUR, som garanteres af EU (artikel 11 i EFSI-forordningen). Beløbet på 4 392 mio. EUR er opført som en eventualforpligtelse i noterne til EU's årsregnskab for 2016.
Under infrastruktur- og innovationsvinduet beløb den udestående eksponering dækket af EU-garantien sig til 4,02 mia. EUR, heraf 3,98 mia. EUR til gældstransaktioner og 0,04 mia. EUR til egenkapitaltransaktioner 38 .
Under infrastruktur- og innovationsvinduet beløb den udestående eksponering dækket af EU-garantien sig ultimo 2016 til i alt 369,7 mio. EUR, heraf 364,8 mio. EUR til garantitransaktioner og 5 mio. EUR til egenkapitaltransaktioner.
Garantifondens nettoaktiver beløb sig til 1 020 mio. EUR pr. 31.12.2016.
Ved udgangen af 2016 udgjorde de samlede undertegnelser inden for rammerne af EFSI 21,3 mia. EUR og omfattede 28 medlemsstater, og heraf var 14,2 mia. EUR undertegnet 39 af EIB (121 transaktioner) og 7,1 mia. undertegnet af EIF (225 transaktioner). Samlet set repræsenterer dette en betydelig stigning sammenlignet med 2015, hvor de ved årets udgang udgjorde 1,2 mia. EUR.
For flere oplysninger om forvaltningen af EFSI-garantifonden henvises til den seneste version af rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om forvaltningen af garantifonden for den europæiske fond for strategiske investeringer 40 og det hertil knyttede arbejdsdokument.