EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2017
COM(2017) 683 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om anvendelsen af forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen af forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009
1.Indledning og resumé
Forordning (EU) nr. 260/2012 1 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, også kaldet "forordningen om det fælles eurobetalingsområde/SEPA-forordningen" eller "SEPA-slutdatoforordningen", blev vedtaget i 2012 og har været et vigtigt skridt fremad med hensyn til at sikre, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, gennem et integreret marked for elektroniske betalinger i euro uden sondring mellem indenlandske og grænseoverskridende betalinger.
Ifølge forordningen var den 1. februar 2014 slutdatoen for omstillingen i euroområdet. En måned før den oprindelige slutdato for omstillingen blev slutdatoen udskudt med seks måneder til den 1. august 2014 for at tage højde for forsinkelser i forskellige medlemsstaters omstilling til SEPA. Denne udskydelse på seks måneder var tilstrækkelig til at sikre en glidende overgang fra de traditionelle kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro til SEPA-ordningen for kreditoverførsler (SCT) og direkte debiteringer (SDD).
De medlemsstater, som ikke er omfattet af euroområdet, skulle omstille til SCT og SDD inden den 31. oktober 2016.
I henhold til artikel 15 i SEPA-forordningen skal Kommissionen forelægge en rapport om anvendelsen af forordningen: "Senest den 1. februar 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, ECB og EBA en rapport om anvendelsen af denne forordning som, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af et forslag."
Den 15. december sendte Kommissionen medlemsstaterne et spørgeskema, som skulle besvares senest den 31. januar 2017, om en række spørgsmål om anvendelsen af forordningen, såsom omstillingen fra traditionelle kreditoverførsler og direkte debiteringer til SCT og SDD for hver enkelt medlemsstat, medlemsstaternes anvendelse af løsningsmodeller, myndigheder, som er udpeget for at sikre overholdelse af forordningen, og deres beføjelser eller de problemer, der muligvis stadig opleves i EU med gennemførelsen af forordningen.
Medlemsstaternes svar dannede grundlag for denne rapport om gennemførelsen.
Rapporten er også blevet forelagt og drøftet i EU's forum for de nationale SEPA-koordinationsudvalg den 21. april 2017. Dette forum er en ekspertgruppe under Kommissionen, som har til opgave at overvåge gennemførelsen afSEPA i hele EU.
Rapporten konkluderer, at SEPA-forordningen generelt anvendes korrekt i hele EU. Der er i øjeblikket ikke behov for et opfølgende lovgivningsforslag. Medlemsstaterne har behandlet de meget få og velkendte problemer (IBAN-diskrimination og de kompetente myndigheders kompetence), og løsningerne bør overvåges nøje. Det vigtigste problem, der skal overvåges nøje, er betalingsmodtageres IBAN-diskrimination (hvor de kræver, at betalere skal betale fra en konto i et bestemt land, hvilket er i strid med forordningens artikel 9), hvor antallet af sager er faldet, men der stadig kunne dukke nye op.
SEPA-projektet blev ikke afsluttet med fuld omstilling til SEPA's SCT- og SDD-standarder. Det er stadig i gang med initiativer, som bidrager til opbygningen af det fælles eurobetalingsområde, herunder f.eks. "SCT inst", som er et europæisk projekt for straksbetalinger i euro, som vil blive iværksat i november 2017, eller "Mobile Proxy Forum", som har til formål at sammenkoble peer-to-peer-mobilbetalingsløsninger i hele EU, projekter støttet af Euro Retail Payments Board, hvor Den Europæiske Centralbank er formand, og Kommissionen er observatør.
2.Medlemsstaternes indberetning
2.1.Omstilling til kreditoverførsler og direkte debiteringer under SEPA-ordningen
Nedenstående tal er blevet indberettet af medlemsstaterne og afspejler status pr. december 2016 i brugen af SEPA-instrumenter i stedet for de traditionelle kreditoverførsler og direkte debiteringer, der blev brugt før. Tallene viser, at næsten alle kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro i EU nu behandles i overensstemmelse med SCT- og SDD-standarderne (tabel 1 og 2). Der er stadig noget at gøre, før fuld overholdelse er en realitet i nogle få medlemsstater uden for euroområdet, for hvilke fristen for omstilling var den 31. oktober 2016.
Med hensyn til SDD besluttede nogle medlemsstater at indstille brugen af de traditionelle direkte debiteringer og vælge løsninger, som kombinerer SEPA-kreditoverførsler og e-fakturering. I disse tilfælde kan betalingstjenesteudbyderne stadig tilbyde direkte debiteringer under SEPA-ordningen nationalt, men det vil hovedsageligt blive anvendt i grænseoverskridende transaktioner og ikke i nationale transaktioner mere, og primært i forhold til virksomheder, som skal bruge dem i deres grænseoverskridende aktiviteter. Disse lande er alle markeret "ikke relevant" i tabel 2, 5 og 6, selv om de muligvis anvender SDD i meget begrænsede tilfælde.
Tabel 1: SCT-omstilling rapporteret af medlemsstaterne ved udgangen af 2016
|
Euroområdet |
SCT-omstilling |
Uden for euroområdet |
SCT-omstilling |
|
|
Østrig |
100 % |
Bulgarien |
64 % 2 |
|
|
Belgien |
100 % |
Kroatien |
100 % |
|
|
Cypern |
100 % |
Tjekkiet |
100 % |
|
|
Estland |
100 % |
Danmark |
100 % |
|
|
Finland |
100 % |
Ungarn |
100 % |
|
|
Frankrig |
100 % |
Polen |
100 % |
|
|
Tyskland |
100 % |
Rumænien |
Delvis overholdelse 3 |
|
|
Grækenland |
100 % |
Sverige |
100 % |
|
|
Irland |
100 % |
Det Forenede Kongerige |
100 % |
|
|
Italien |
100 % |
|||
|
Letland |
100 % |
|||
|
Litauen |
100 % 4 |
|||
|
Luxembourg |
100 % |
|||
|
Malta |
100 % |
|||
|
Nederlandene |
100 % |
|||
|
Portugal |
100 % |
|||
|
Slovakiet |
100 % |
|||
|
Slovenien |
100 % |
|||
|
Spanien |
100 % |
Tabel 2: SDD-omstilling rapporteret af medlemsstaterne ved udgangen af 2016
|
Euroområdet |
SDD-omstilling |
Uden for euroområdet |
SDD-omstilling |
|
|
Østrig |
100 % |
Bulgarien |
Ikke relevant 5 |
|
|
Belgien |
100 % |
Kroatien |
Ikke relevant 6 |
|
|
Cypern |
100 % |
Tjekkiet |
100 % |
|
|
Estland |
Ikke relevant 7 |
Danmark |
100 % |
|
|
Finland |
100 % 8 |
Ungarn |
100 % 9 |
|
|
Frankrig |
100 % |
Polen |
100 % |
|
|
Tyskland |
100 % |
Rumænien |
100 % |
|
|
Grækenland |
100 % |
Sverige |
Ikke relevant 10 |
|
|
Irland |
100 % |
Det Forenede Kongerige |
100 % |
|
|
Italien |
100 % |
|||
|
Letland |
Ikke relevant7 |
|||
|
Litauen |
Ikke relevant7 |
|||
|
Luxembourg |
100 % |
|||
|
Malta |
100 % |
|||
|
Nederlandene |
100 % |
|||
|
Portugal |
100 % |
|||
|
Slovakiet |
100 % |
|||
|
Slovenien |
100 % |
|||
|
Spanien |
100 % |
Tabel 3, 4, 5 og 6 viser det historiske perspektiv, nemlig at omstillingsprocessen enten er sket efter "big bang"-metoden (f.eks. Estland) eller ved gradvis omstilling til SEPA-instrumenter (f.eks. Tyskland). De samme tabeller viser også, at udskydelsen i seks måneder var nødvendig, fordi den omstilling, der blev indberettet for januar 2014, selv om man allerede var nået langt med SEPA-kreditoverførsler, ikke var tilstrækkelig til at sikre fuld behandling af betalinger for direkte debiteringer under SEPA-ordningen. Der kunne være opstået uventede problemer den 1. februar 2014, da SEPA-forordningen skulle træde i kraft, hvilket kunne have medført, at betalinger ikke ville blive behandlet efter denne dato.
Tabel 3 11 : Udviklingen i SCT-omstillingen fra 2008 og frem til i dag for medlemsstaterne i euroområdet
|
Euroområdet |
2. halvår 2008 |
2. halvår 2011 |
Jan. 2014 |
Feb. 2014 |
Aug. 2014 |
Dec. 2016 |
|
Østrig |
1,44 % |
11,89 % |
66,2 % |
74,95 % |
90 % |
100 % |
|
Belgien |
2,76 % |
44,79 % |
86,79 % |
95,64 % |
100 % |
100 % |
|
Cypern |
29,85 % |
60,06 % |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Estland |
0,95 % |
2,65 % |
99,7 % |
100 % |
100 % |
|
|
Finland |
1,35 % |
67,57 % |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Frankrig |
0,58 % |
24,72 % |
84,0 % |
91,7 % |
100 % |
100 % |
|
Tyskland |
0,29 % |
5,56 % |
58,51 % |
77,85 % |
100 % |
100 % |
|
Grækenland |
0,54 % |
1,71 % |
81,53 % |
83,12 % |
99,38 % |
100 % |
|
Irland |
0,19 % |
2,34 % |
60,89 % |
90,61 % |
100 % |
100 % |
|
Italien |
0,73 % |
10,62 % |
61,49 % |
89,86 % |
100 % |
100 % |
|
Letland |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
||
|
Litauen 12 |
100 % |
|||||
|
Luxembourg |
85,76 % |
90,27 % |
96,3 % |
96,3 % |
97,81 % |
100 % |
|
Malta |
3,28 % |
9,71 % |
68,72 % |
80,16 % |
100 % |
100 % |
|
Nederlandene |
0,15 % |
0,88 % |
86,38 % |
91,75 % |
99,08 % |
100 % |
|
Portugal |
0,68 % |
1,48 % |
89,16 % |
92,32 % |
98,91 % |
100 % |
|
Slovakiet |
0 % |
1,03 % |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Slovenien |
0,1 % |
55,74 % |
99,3 % |
99,36 % |
100 % |
100 % |
|
Spanien |
1,51 % |
31,77 % |
82,71 % |
90,5 % |
100 % |
100 % |
Tallene for februar 2014 og august 2014 er fremhævet, fordi de viser forskellene i omstillingen mellem den oprindelige slutdato og den faktiske slutdato, som i januar 2014 blev udskudt med seks måneder fra februar til august 2014.
For medlemsstater uden for euroområdet skulle omstillingen ske inden den 31. oktober 2016 ifølge artikel 16, stk. 8, i SEPA-forordningen: "Betalingstjenesteudbydere, der er etableret i, og brugere, der gør brug af en betalingstjeneste i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og 5 senest den 31. oktober 2016. Operatører af detailbetalingssystemer i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4, stk. 2, senest den 31. oktober 2016."
Tabel 4: Udviklingen i SCT-omstillingen i 2015 og 2016 for medlemsstaterne uden for euroområdet
|
Uden for euroområdet |
2. halvår 2015 |
1. kvartal 2016 |
2. kvartal 2016 |
December 2016 |
|
Bulgarien |
59,21 % |
60,7 % |
61,9 % |
100 % |
|
Kroatien |
100 % |
|||
|
Tjekkiet |
87,18 % |
89,5 % |
90,02 % |
100 % |
|
Danmark |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Ungarn |
84,35 % |
84,16 % |
100 % |
|
|
Polen |
100 % |
|||
|
Rumænien |
44,66 % |
46,01 % |
45,38 % |
Delvis overholdelse |
|
Sverige |
95 % |
95 % |
99 % |
|
|
Det Forenede Kongerige |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
Tabel 5: Udviklingen i SDD-omstillingen fra 2013 og frem til i dag for medlemsstaterne i euroområdet
|
Euroområdet |
1. kvartal 2013 |
4. kvartal 2013 |
Jan. 2014 |
Feb. 2014 |
Aug. 2014 |
Dec. 2016 |
|
Østrig |
11,15 % |
34,65 % |
73,95 % |
87,89 % |
99 % |
100 % |
|
Belgien |
19,17 % |
38,54 % |
64,09 % |
89,89 % |
100 % |
100 % |
|
Cypern |
0 % |
0 % |
0 % |
0 % |
100 % |
100 % |
|
Estland |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||||
|
Finland |
Ikke relevant |
Ikke relevant |
||||
|
Frankrig |
0,78 % |
17,94 % |
72,51 % |
87,02 % |
100 % |
100 % |
|
Tyskland |
0,14 % |
10,51 % |
29,4 % |
53,4 % |
100 % |
100 % |
|
Grækenland |
50,13 % |
67,84 % |
70,1 % |
69,53 % |
99,64 % |
100 % |
|
Irland |
0,42 % |
22,09 % |
61,35 % |
89,65 % |
100 % |
100 % |
|
Italien |
0,01 % |
2,83 % |
34,3 % |
53,28 % |
100 % |
100 % |
|
Letland |
0 % |
0 % |
0 % 13 |
Ikke relevant |
||
|
Litauen |
Ikke relevant |
|||||
|
Luxembourg |
0,06 % |
15,92 % |
49,09 % |
74,37 % |
98,05 % |
100 % |
|
Malta |
0 % |
0 % |
23,35 % |
47,79 % |
100 % |
100 % |
|
Nederlandene |
0,01 % |
32,62 % |
73,62 % |
84,38 % |
99,81 % |
100 % |
|
Portugal |
0,1 % |
7,55 % |
26,68 % |
53,14 % |
99,88 % |
100 % |
|
Slovakiet |
0 % |
0 % |
0,01 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Slovenien |
86,81 % |
99,33 % |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Spanien |
0,02 % |
1,8 % |
15,34 % |
48,82 % |
100 % |
100 % |
Tabel 6: Udviklingen i SDD-omstillingen i 2015 og 2016 for medlemsstaterne uden for euroområdet
|
Uden for euroområdet |
2. halvår 2015 |
1. kvartal 2016 |
2. kvartal 2016 |
December 2016 |
|
Bulgarien |
Ikke relevant |
|||
|
Kroatien |
Ikke relevant |
|||
|
Tjekkiet |
100 % |
|||
|
Danmark |
100 % |
|||
|
Ungarn |
100 % |
|||
|
Polen |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
|
Rumænien |
0,04 % |
0 % |
0,02 % |
100 % |
|
Sverige |
Ikke relevant |
|||
|
Det Forenede Kongerige |
100 % |
100 % |
100 % |
100 % |
2.2.Løsningsmodeller for medlemsstaterne
For at sikre en gnidningsløs overgang til SCT og SDD indeholdt SEPA-forordningen forskellige løsningsmodeller, som medlemsstaterne i euroområdet kan aktivere frem til februar 2016.
Det drejede sig om følgende løsningsmodeller:
·Løsningsmodel 1: konverteringsfaciliteter til forbrugerne. Normalt vil forbrugernes betalingstjenesteudbydere acceptere et nationalt kontonummer (BBAN) til at initiere en transaktion og konvertere nummeret til et internationalt kontonummer (IBAN).
·Løsningsmodel 2: fortsættelse af nicheprodukter. Indenlandske traditionelle kreditoverførsels- eller direkte debiteringstransaktioner, som ifølge ECB's officielle årlige betalingsstatistikker har en kumulativ markedsandel på mindre end 10 % af det samlede antal af henholdsvis kreditoverførsels- eller direkte debiteringstransaktioner, kan fortsættes frem til den 1. februar 2016 (f.eks. TIP i Frankrig, RID Finanziario i Italien, direkte debitering uden refusion i Nederlandene).
·Løsningsmodel 3: enkeltstående direkte debiteringer. Med disse tjenester kan forbrugerne foretage betalingstransaktioner, som genereres ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet, og som fører til en direkte debitering til og fra en betalingskonto, der er identificeret ved et BBAN- eller IBAN-nummer, og de kan fortsættes frem til den 1. februar 2016 (f.eks. Elektronisches Lastschriftverfahren-betalinger (ELV) i Østrig og Tyskland), medmindre de bringes i overensstemmelse med SEPA-kravene.
·Løsningsmodel 4: udsat brug af standardmeddelelsesformatet ISO 20022 XML for betalingstjenestebrugere, der initierer eller modtager individuelle kreditoverførsler eller direkte debiteringer, der videresendes samlet.
·Løsningsmodel 5: udsat afskaffelse af BIC for nationale betalingstransaktioner, da betalere i dag ikke behøver at angive BIC for betalinger, der skal gennemføres i EU, er det tilstrækkeligt med IBAN.
De fleste medlemsstater har brugt mindst én af disse løsningsmodeller, som det fremgår af tabel 7, der viser anvendelsen samt senere deaktivering af disse løsningsmodeller i medlemsstaterne, hvor det er relevant.
Disse løsningsmodeller var kun relevante for medlemsstaterne i euroområdet, fordi de var gyldige frem til den 1. februar 2016 for medlemsstater, der havde gennemført omstillingen før da. De kunne ikke bruges af medlemsstater 14 uden for euroområdet, for hvilke måldatoen for omstilling var den 31. oktober 2016.
Tabel 7: Medlemsstaternes anvendelse af løsningsmodeller og den aktuelle status for disse.
|
Euroområdet |
Løsningsmodel 1 |
Løsningsmodel 2 |
Løsningsmodel 3 |
Løsningsmodel 4 |
Løsningsmodel 5 |
Status i maj 2017 |
|
Østrig |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
|||
|
Belgien |
Ingen deaktiveret |
|||||
|
Cypern |
√ |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
||
|
Estland |
√ |
Delvist deaktiveret 15 |
||||
|
Finland |
Ingen deaktiveret |
|||||
|
Frankrig |
√ |
Deaktiveret |
||||
|
Tyskland |
√ |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
||
|
Grækenland |
√ |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
||
|
Irland |
√ |
Deaktiveret |
||||
|
Italien |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
|||
|
Letland |
√ |
Deaktiveret |
||||
|
Litauen |
Ingen deaktiveret |
|||||
|
Luxembourg |
Ingen deaktiveret |
|||||
|
Malta |
√ |
Deaktiveret |
||||
|
Nederlandene |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
|||
|
Portugal |
√ |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
||
|
Slovakiet |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
|||
|
Slovenien |
Ingen deaktiveret |
|||||
|
Spanien |
√ |
√ |
√ |
Alle deaktiveret |
2.3.IBAN-diskrimination
Forbrugere i hele EU har rapporteret om og klaget over virksomheder og betalinger (f.eks. skattebetalinger, grænseoverskridende betalinger til forsyningsvirksomheder), som kun kan ske fra eller til en national betalingskonto i euro. Sådanne restriktioner er ikke tilladt i henhold til artikel 3 (sikring af adgang) og artikel 9 (adgang til betalinger) i SEPA-forordningen og udgør en reel barriere for, at SEPA kan fungere korrekt.
Dette spørgsmål var og er stadig Kommissionens højeste prioritet i forbindelse med anvendelsen af SEPA-forordningen, fordi det underminerer en af de mest håndgribelige fordele for forbrugerne og virksomhederne ved SEPA-forordningen: friheden til at betale fra overalt i EU og friheden til at bruge én og kun én bankkonto (i euro) for alle transaktioner i EU, således at de kan undgå at betale for at have to eller flere betalingskonti.
Kommissionen har rejst dette spørgsmål i forskellige fora for at sikre opmærksomhed omkring det blandt markedsdeltagerne i betalingssektoren, men også medlemsstaterne: markedsekspertgruppen vedrørende betalingssystemer, EU's forum for de nationale SEPA-koordinationsudvalg og Euro Retail Payments Board.
Endvidere underrettede Kommissionens tjenestegrene de enkelte klagere om deres rettigheder og henviste dem til de nationale myndigheder, som er udpeget til at sikre overholdelse af SEPA-forordningen på nationalt plan.
Endelig sendte Kommissionen i 2015 og 2016 omkring 15 breve til medlemsstater, hvor der var rapporteret om IBAN-diskrimination, og spurgte til tilfælde af diskrimination, som de nationale myndigheder ikke havde taget hånd om. Det viste sig, at forskellige medlemsstater havde udpeget myndigheder med ansvar for overholdelse for betalingstjenesteudbyderne, men ikke betalingstjenestebrugerne (såsom forsyningsvirksomheder) – se nærmere i kapitel 2.4.
De nationale myndigheder har forsøgt at løse disse problemer:
·De Nederlandsche Bank (DNB), Nederlandenes centralbank, har modtaget mere end 250 klager fra betalingstjenestebrugere om IBAN-diskrimination, herunder primært forbrugeres klager over virksomheder. DNB har især gjort en aktiv indsats i disse sager ved at foreslå mægling og behandle klager. For at løse problemet med diskrimination af udenlandske betalingstjenestebrugere har DNB også indgået samarbejdsaftaler med andre relevante kompetente myndigheder, herunder centralbanker.
·BaFin og Bundesbank havde ved udgangen af 2016 registreret 75 klager. 66 af disse omhandlede IBAN-diskrimination. Hvis klagerne var berettigede, var der retsmidler, der kunne bringes i anvendelse, både over for betalingstjenesteudbydere og betalingstjenestebrugere. Ifølge feedback fra virksomhederne drejede det sig ofte om tekniske konverteringsproblemer, som blev afhjulpet med tiden. De forskellige foranstaltninger, der blev truffet, løste tilsyneladende disse problemer.
·Banca d'Italia modtog fire klager i 2013, 35 klager i 2014, 14 klager i 2015 og seks klager i 2016. Det italienske konkurrencetilsyn har ikke modtaget nogen klager. I 2017 modtog Banca d'Italia to klager over IBAN-diskrimination. Som i lignende sager hjælper Banca d'Italia med at løse disse problemer ved at kontakte de involverede parter og fremme dialogen.
Der blev især rapporteret om sager om IBAN-diskrimination i lande, hvor direkte debiteringer under SEPA-ordningen bliver brugt meget, og/eller hvor forbrugerne eller virksomhederne betragter det som bekvemt (såsom Belgien, Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien eller Nederlandene) og er glade for den mulighed, SEPA-forordningen giver, for også at bruge dem på tværs af grænserne. De fleste rapporterede sager skyldes manglende viden om forordningens krav hos betalingstjenestebrugerne eller begrænsninger i de traditionelle processer, som ikke giver mulighed for brug af udenlandske IBAN-numre (f.eks. online- eller papirformularer, hvor IBAN-nummeret kun kan være et bestemt antal cifre, eller med fortrykt landepræfiks).
På den anden side modtager de lande, hvor SDD ikke bruges ret meget, eller som ikke er med i euroområdet, generelt færre klager. F.eks. har Bulgarien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Grækenland, Ungarn, Irland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Sverige modtaget færre end 20 klager tilsammen siden slutdatoen (1. august 2014 eller 31. oktober 2016, afhængigt af land).
2.4.Udpegelse af kompetente myndigheder og deres beføjelser
Forskellige myndigheder som f.eks. Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker har været involveret i omstillingen til SEPA. De vigtigste aktører i omstillingen var de nationale kompetente myndigheder med ansvar for at sikre overholdelse af forordningen.
I denne henseende var et af de problemer, der blev konstateret under omstillingsprocessen og de efterfølgende måneder efter den 1. august 2014, de nationale kompetente myndigheders virkeområde. I henhold til artikel 10 skal medlemsstaterne udpege de kompetente myndigheder, som bærer ansvaret for at sikre, at forordningen overholdes. Nogle medlemsstater fortolkede SEPA-forordningen som, at den begrænser forpligtelsen for de nationale kompetente myndigheder til kun at sikre, at betalingstjenesteudbyderne overholder forordningen, mens forordningen faktisk også indeholder forpligtelser over for betalingstjenestebrugerne (betalingsmodtagere) (dvs. artikel 9).
I praksis overholdt næsten alle betalingstjenesteudbydere forordningen på slutdatoen den 1. august 2014. Dette var imidlertid ikke tilfældet for en række betalingstjenestebrugere, hvad enten det drejer sig om skattemyndigheder, leverandører af energitjenester, telekommunikationsoperatører, forsikringsselskaber eller andre forsyningsvirksomheder, som ikke overholdt forordningen og navnlig artikel 9 om accept af enhver eurobetalingskonto i EU til foretagelse eller modtagelse af betalinger.
I en række tilfælde havde de kompetente myndigheder udpeget af medlemsstaterne – oftest centralbanker – ikke fået nogen beføjelser i forhold til disse betalingstjenestebrugere. Derfor indledte Kommissionen en række førtraktatbrudsprocedurer (EU Pilot-undersøgelser) for at sikre, at medlemsstaterne også ville udpege myndigheder med ansvar for betalingstjenestebrugernes overholdelse. Alle medlemsstater undtagen tre 16 opfylder nu kravene i forordningen.
Kompetente myndigheder og kontaktpunkter for klager er angivet i bilaget.
3.Konklusion og næste skridt for SEPA-projektet
Generelt er SEPA-forordningen blevet anvendt og gennemført korrekt i hele EU. Der er i øjeblikket ikke behov for et opfølgende lovgivningsforslag. Nogle af de problemer, der er blevet behandlet, vil dog fortsat blive overvåget nøje for at sikre, at de definitivt er løst, navnlig IBAN-diskrimination.
SCT og SDD har givet de europæiske borgere en effektiv måde at foretage kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro inden for EU på. Baseret på denne standard er der kommet nye aktører på betalingsmarkedet, som tilbyder betalingsinitieringstjenester og peer-to-peer-mobilbetalinger. Der kan også forventes nye typer aktører efter revisionen af betalingstjenestedirektivet og udviklingen af nye projekter inden for rammerne af SEPA, som f.eks. straksbetalinger, der vil være tilgængelige fra november 2017.
Denne udvikling støttes af Euro Retail Payments Board, som har ECB som formand. Dette nye organ, som erstatter det tidligere SEPA-Rådet, har til formål at fremme udviklingen af et integreret, innovativt og konkurrencedygtigt marked for detailbetalinger i euro i EU. Det består af medlemmer både fra udbudssiden (banksektoren, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter) og efterspørgselssiden (forbrugere, detailhandlere, internetbutikker, virksomheder, SMV'er og nationale offentlige forvaltninger). Endvidere deltager fem nationale centralbanker, der repræsenterer eurosystemet, og én som repræsenterer landene uden for euroområdet, i møderne på skift. Kommissionen deltager som observatør.
Nationale SEPA-udvalg og deres europæiske forum, som Kommissionen har nedsat, har spillet en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af det fælles eurobetalingsområde samt i forbindelse med opfyldelsen af målet om, at europæerne skal kunne foretage alle deres transaktioner i euro overalt i EU fra én konto. Mens omstillingen til SEPA nu næsten er afsluttet, pågår omdannelsen af betalingssystemerne stadig i fuld fart. De fleste af de nationale SEPA-udvalg er blevet omdannet til nationale betalingsudvalg/-råd, som skal stå i spidsen for denne omdannelse. Disse nationale betalingsudvalg/-råd fokuserer nu på nye udfordringer, som f.eks. omstillingen til straksbetalinger eller mobilbetalinger. Endvidere skal de nationale udvalg efter ikrafttrædelsen af PSD2 i januar 2018 overvåge andre aspekter og især de nye aktører på betalingsmarkedet, såsom kontooplysningsaggregatorer og betalingsinitieringstjenesteudbydere.
For at støtte denne nye udvikling på betalingsområdet, koordinere de nationale initiativer og udveksle oplysninger og bedste praksis undersøger Kommissionen i tæt samarbejde med Den Europæiske Centralbank, hvordan EU's forum for nationale SEPA-udvalg kan blive omdannet til en platform for disse reformerede nationale betalingsudvalg/-råd.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2017
COM(2017) 683 final
BILAG
til
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet
om anvendelsen af forordning (EU) nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009
Bilag I – Kompetente myndigheder for betalingstjenesteudbyderes overholdelse, betalingstjenestebrugeres overholdelse og kontaktpunkter for klager.
|
Euroområdet |
Kompetent myndighed for betalingstjenesteudbyderes overholdelse |
Kompetent myndighed for betalingstjenestebrugeres overholdelse |
|
Østrig |
FMA Forbrugeroplysning og klager Otto-Wagner-Platz 5, 1090 Wien, Østrig |
|
|
Belgien |
Nationale Bank van België Departement Prudentieel Toezicht, Berlaimontlaan 3, 1000 Bruxelles |
Federale Overheidsdienst Economie Economische Inspectie, Koning Albert ll-laan 16, 1000 Bruxelles. |
|
Cypern |
Central Bank of Cyprus 80 Kennedy Avenue, 1076, Nicosia, Cypern. |
Inter-Ministerial Committee Ministry of Finance Michael Karaoli & Gregori Afxentiou, 1439 Nicosia, Cypern. |
|
Estland |
Finatsinspektioon (finanstilsynet) |
Tarbijakaitseamet (forbrugerbeskyttelsesnævnet) |
|
Finland 1 |
Finlands finanstilsyn Snellmaninkatu 6, Helsinki P.O. Box 103, FI-00101 Helsinki, Finland. kirjaamo@fiva.fi Tlf.: +358 10 831 51, Forbrugerhotline for brugere af bank-, investerings- og forsikringstjenester Tlf.: 0800-0-5099 |
Forbrugerombudsmanden Finlands konkurrence- og forbrugerstyrelse Siltasaarenkatu 12 A, 00530 Helsinki P. O. Box 5, FI-00531 Helsinki, Finland. Tlf.: +358 (0)29 505 3000. |
|
Frankrig |
Autorité de contrôle prudentiel et de Résolution (ACPR) Secrétariat général de l’ACPR 61 rue Taitbout 75426 PARIS CEDEX 09 Banque de France Direction des Systèmes de Paiement et des Infrastructures de Marché 31, rue Croix des Petits-Champs 75049 PARIS CEDEX 01 Direction Générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF) 59, Boulevard Vincent Auriol 75703 PARIS CEDEX 13 |
Direction Générale de la concurrence, de la consommation et de la répression des fraudes (DGCCRF) 59, Boulevard Vincent Auriol 75703 PARIS CEDEX 13 |
|
Tyskland |
Bundesanstalt für Finanzdienstleistungsaufsicht (BaFin) Graurheindorfer Straße 108 53117 Bonn E-mail: poststelle@bafin.de |
Liste med industri- og handelskamre samt håndværkskamre i henhold til § 8 i UWG og § 3 i UklaG 2 |
|
Grækenland 3 |
Grækenlands nationalbank 21 E. Venizelos Avenue, GR 10250 Athen, Grækenland. www.bankofgreece.gr/pages/en/other/communication.aspx Generalsekretariatet for forbrugerbeskyttelse, 20 Kaniggos Square, GR 10181, Athen, Grækenland. www.1520.gov.gr/epikoinia www.1520.gov.gr/ypovoli-kataggelias?id=253 |
|
|
Irland |
Banc Ceannais na hÉireann/Central Bank of Ireland PO Box 559 Dame Street Dublin 2 D02 P656 E-mail: enquiries@centraibank.ie |
Competition and Consumer Protection Commission PO Box 12585 Dublin 1 E-mail: consumerenforcement@ccpc.ie |
|
Italien |
Banca d'Italia Via Nazionale 91 00184 Rom – Italien email@bancaditalia.it |
Italiens konkurrencetilsyn Piazza Verdi 6/A 00198 Rom – Italien www.agcm.it (også tilgængelig på engelsk) |
|
Letland |
Kommissionen for finans- og kapitalmarkedet Kungu Street 1, Riga, Letland, E-mail: fktk@fktk.lv Tlf.: +371 67774800 |
|
|
Litauen |
Litauens nationalbank Totorių g. 4, 01121 Vilnius Tlf.: +370 5 268 0029 Fax: +370 5 268 0038 |
|
|
Luxembourg |
Commission de surveillance du secteur financier Tlf.: (+352) 26 25 1 - 1 (central) – www.cssf.lu – direction@cssf.lu 283, route d'Arlon – L-1150 Luxembourg Postadresse: L-2991 Luxembourg |
|
|
Μalta |
Bank Centrali ta' Malta/Central Bank of Malta Pjazza Kastilja Valletta VLT 1060 – Malta |
|
|
Nederlandene |
De Nederlandsche Bank – www.dnb.nl |
Nederlandenes forbruger- og markedsstyrelse – www.acm.nl |
|
Portugal |
Banco de Portugal Apartado 2240, 1106-001 Lissabon info@bportugal.pt eller websted http://clientebancario.bportugal.pt/pt-PT/Reclamacoes/Paginas/Formulariodenovareclamacao.aspx |
|
|
Slovakiet |
Slovakiets centralbank Reguleringsmyndighed for elektronisk kommunikation og posttjenester Justitsministeriet http://www.justice.gov.sk Finansministeriet |
Slovakiets handelstilsyn |
|
Slovenien |
Banka Slovenija Slovenska 35 1505 Ljubljana Slovenien |
|
|
Spanien |
Banco de España |
Forbrugermyndighederne i Comunidades Autónomas 4 Koordineret af AECOSAN C/Príncipe de Vergara, 54. 28006. Madrid Spanien |
|
Uden for euroområdet |
Kompetent myndighed for betalingstjenesteudbyderes overholdelse |
Kompetent myndighed for betalingstjenestebrugeres overholdelse |
|
Bulgarien |
Bulgariens nationalbank 1, Knyaz Alexander І Sq., 1000 Sofia, Bulgarien Kontaktpunkt for klager krastev.k@bnbank.org |
|
|
Kroatien 5 |
Finansministeriet, finanstilsynet Ulica grada Vukovara 72 10002 Zagreb Republikken Kroatien BOX 274 e-mail: info.fi@mfin.hr |
Kroatiens nationalbank Trg hrvatskih velikana 3 10002 Zagreb Republikken Kroatien BOX 603 e-mail: prituzbe-zpp@hnb.hr |
|
Tjekkiet |
Tjekkiets nationalbank, Adresse: Na Příkopě 28, 115 03 Prag 1 Tlf.: +420 224 411 111, fax: +420 224 412 404, e-mail: podatelna@cnb.cz http://www.cnb.cz/en/about_cnb/form_general_enquiry/general_enquiry.html |
|
|
Danmark |
Finanstilsynet Århusgade 110, 2100 København Ø Tlf.: +45 33 55 82 82 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 |
|
|
Ungarn |
Magyar Nemzeti Bank (MNB) 1054 Budapest Szabadság tér 9 ugyfelszolgalat@mnb.hu eller info@.mnb.hu |
|
|
Polen 6 |
Polens finanstilsyn Komisja Nadzoru Finansowego Plac Powstańców Warszawy 1 skr. poczt. 419 00-950 Warszawa Tlf.: (+48 22) 262 5000 e-mail: knf@knf.gov.pl |
Voldgiftsretten – PL Powstańców Warszawy 1 00 – 030 Warszawa Tlf.: + 48 22 26 24 054 e-mail: sad.pohłbo wnv@knf.gov.pl eller Den finansielle ombudsmand – Al. Jerozolimskie 87 02-001 Warszawa Tlf.: +48 22 333-73-26 tlf: +48 22 333-73-27 |
|
Rumænien |
Rumæniens nationalbank 25 Lipscani Street 3, 030031 Bukarest, Rumænien
info@bnro.ro
|
|
|
Sverige |
Finansinspektionen Box 7821 SE103 97 Stockholm E-mail: finansinspektionen@fi.se |
|
|
Det Forenede Kongerige |
Financial Conduct Authority 25 The North Colonnade – London E14 5HS – Det Forenede Kongerige |
Financial Ombudsman Service |