Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Østrigs nationale reformprogram for 2017

og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram for 2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5 , hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 21. marts blev den vedtaget af Rådet 6 .

(2)Da Østrig har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Østrig sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1 nedenfor.

(3)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Østrig 7 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Østrigs nationale Europa 2020-mål.

(4)Den 21. april 2017 forelagde Østrig sit nationale reformprogram for 2017 og den 2. maj 2017 forelagde Østrig sit stabilitetsprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(5)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene 8 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene. Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelser 9 .

(6)Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af gældsreglen. I sit stabilitetsprogram for 2017 forventer regeringen en forbedring af det samlede underskud til 1,0 % af BNP i 2017 og til 0,3 % af BNP i 2021. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,45 % af BNP indtil 2016 og 0,5 % af BNP derefter — forventes opfyldt i 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet ventes den offentlige gældskvote at falde gradvist til 71,0 % i 2021 fra 84,6 % i 2016. Det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for budgetfremskrivningerne, er positivt, og regner med kraftig vækst i investeringer og eksport i 2017 og 2018.

(7)I stabilitetsprogrammet angives det, at den budgetmæssige virkning af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og sikkerhedsrelaterede tiltag er betydelige, og der gives tilstrækkelig dokumentation for omfanget og arten af de ekstraudgifter, der budgetteres med. Kommissionens tal viser, at de berettigede ekstraudgifter i 2016 beløb sig til 0,25 % af BNP til den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge og 0,04 % af BNP til sikkerhedsrelaterede tiltag. Udgifterne til de sikkerhedsrelaterede tiltag forventes på nuværende tidspunkt at nå op på 0,01 % af BNP mere i 2017 end i 2016. I henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 kan der tages hensyn til disse yderligere udgifter, idet tilstrømningen af flygtninge og den alvorlige terrortrussel er usædvanlige begivenheder, deres virkninger for Østrigs offentlige finanser er betydelige og de offentlige finansers holdbarhed bringes ikke i fare ved en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. Derfor er den krævede tilpasning hen imod den mellemfristede budgetmålsætning for 2016 reduceret for at tage højde for ekstra flygtningerelaterede- og sikkerhedsrelaterede udgifter. For så vidt angår 2017 vil der i foråret 2018 blive foretaget en endelig vurdering, herunder af de beløb, der kan komme i betragtning, på grundlag af de oplysninger, som de østrigske myndigheder har givet.

(8)Rådet henstillede den 12. juli 2016, at Østrig begrænser afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning til den godtgørelse, der er knyttet til de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, 10 og derved opnår en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,3 % af BNP i 2017, medmindre den mellemfristede budgetmålsætning kan opfyldes med en mindre indsats. På baggrund af Kommissionens forårsprognose 2017 er det nødvendigt, at den strukturelle saldo forbliver stabil i 2017 under hensyntagen til de afvigelser, der blev tilladt. Kommissionens prognose peger på, at der er risiko for en vis afvigelse fra dette krav i 2017. På baggrund af Kommissionens forårsprognose 2017 bør Østrig i 2018 sikre, at den nominelle vækstrate i de primære offentlige nettoudgifter 11 ikke overstiger 2,2 %, hvilket svarer til en forbedring af den strukturelle saldo på 0,3 % af BNP 12 . Med en uændret politik risikerer Østrig en vis afvigelse fra dette krav i 2018. Østrig forventes samtidig at overholde gældskriteriet i 2017 og 2018. Rådet er af den generelle opfattelse, at Østrig skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2017 og 2018.

(9)Udgifterne til pensioner og sundhed udgør en mellemhøj risiko for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt som følge af en hurtigt aldrende befolkning. Østrigs offentlige udgifter til pensioner er relativt høje sammenlignet med resten af Europa og forventes at stige med 0,5 procentpoint af BNP frem mod 2060. Til sammenligning forventes de gennemsnitlige udgifter til dette område på EU-plan at falde med 0,2 procentpoint af BNP i den samme periode. Den faktiske pensionsalder, som fortsat er lav trods nylige reformer, er en af hovedårsagerne til de højere udgifter til pensioner. Den er på nuværende tidspunkt 60 år og 3 måneder, hvilket er betydeligt under EU-gennemsnittet på 63 år og 6 måneder for mænd og 62 år og 6 måneder for kvinder (2014). Derudover er den lovbestemte pensionsalder for kvinder på 60 år blandt de laveste i EU, og der påbegyndes først en harmonisering med pensionsalderen for mænd i 2024. En sammenkædning af den lovbestemte pensionsalder med den forventede levealder ville bidrage til at sikre pensionsystemets bæredygtighed i en situation med aldrende befolkning, bl.a. ved at medvirke til at hæve den faktiske pensionsalder.

(10)På sundhedsområdet forventes de offentlige udgifter at stige betydeligt på mellemlang og lang sigt fra et allerede højt niveau, nemlig med 1,3 procentpoint af BNP frem mod 2060 sammenlignet med EU-gennemsnittet på 0,9 procentpoint. Hovedårsagen til de høje udgifter på sundhedsområdet er den store hospitalssektor, mens den billigere ambulante behandling er underudnyttet. Hospitalsudgifternes andel af de samlede udgifter på sundhedsområdet er blandt de højeste i EU. De seneste initiativer med henblik på at styrke ydelsen af primær pleje skal derfor gennemføres til fulde, herunder ved at understøtte nye finansielle aftaler mellem udbyderne af sundhedsydelser og sociale kasser og fonde. Derudover gør Østrigs hospitalssektor ikke tilstrækkeligt brug af effektive offentlige udbud, så som EU-licitation (0,23 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 0,62 %), samlede indkøb og ikkeprismæssige tildelingskriterier.

(11)Loven om finansiel udligning fra 2017 har bidraget til at forenkle de finansielle forbindelser mellem de forskellige forvaltningsniveauer i Østrig. Alligevel er den finansielle ramme i Østrig stadig alt for kompleks med hensyn til kompetencer og finansieringsordninger, og den lider stadig under et skævt forhold mellem begrænsede beføjelser til at opkræve skatter og udgiftsansvar hos de lokale myndigheder og delstatsregeringer.

(12)Selvom skattereformen fra 2016 mindskede skattekilen fra 49,5 % til 46,7 %, er den fortsat relativt høj sammenlignet med EU-gennemsnittet på 40,6 % (tallene gælder for en enlig person med en gennemsnitlig indkomst og uden børn). På grund af manglende indeksregulering af skatteskalaen efter inflationen vil skattekilen igen gradvist stige som en konsekvens af finanspolitikkens væksthæmmende effekt hvert år. I modsætning hertil underudnyttes mere vækstfremmende indtægtskilder, såsom løbende boligbeskatning, hovedsagligt fordi skattegrundlaget er forældet. Østrigs indtægter fra løbende boligbeskatning er meget lave og beløb sig i 2014 til 0,2 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 1,6 % af BNP. På samme måde er den implicitte skat på energi i Østrig relativt lav, hvilket peger i retning af et uudnyttet potentiale for miljøbeskatning, som også omfatter positive adfærdsincitamenter.

(13)Selvom arbejdsmarkedet klarer sig bedre i Østrig end i de fleste andre EU-lande, er der fortsat udfordringer. Navnlig potentialet for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet er underudnyttet, hvilket afspejles i den store kønsbetingede lønforskel, som bl.a. er et resultat en høj andel af deltidsbeskæftigelse. I 2015 var den kønsbetingede lønforskel på 21,7 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 16,3 %. Den høje og overgennemsnitlige andel af kvinder, som arbejder på deltid, skyldes i stort omfang omsorgsforpligtelser overfor børn og ældre. Antallet af pladser til pasning af småbørn under 3 år var med 25,5 % i 2015 stadig betydeligt under Barcelonamålet på 33 %.

(14)Østrig har allerede overgået sine nationale Europa 2020-mål for uddannelse. Uddannelsesresultaterne afhænger dog i betragtelig grad af den socioøkonomiske baggrund, hvilket bekræftes af 2015-resultaterne af OECD's PISA-undersøgelse. Derudover er uddannelsesresultaterne for elever med migrantbaggrund betydeligt ringere end for andre elever. I 2015 var sandsynligheden for, at elever født i udlandet forlod skolen, inden de havde færdiggjort en ungdomsuddannelse, tre gange større end for elever født i Østrig. Integrationsudfordringen berører også østrigskfødte børn af migranter. Derudover har Østrig udfordringer med at integrere et stort antal asylansøgere og flygtninge i sit uddannelsessystem.

(15)Udviklingen i banksektoren peger i retning af en stabil men langsom bedring. Kapitaliseringen af de østrigske banker er fortsat lavere, end det er tilfældet for tilsvarende banker i EU, og deres evne til at generere overskud på hjemmemarkedet har været under pres. For så vidt angår internationale aktiviteter er rentabiliteten og kvaliteten af aktiverne yderligere forbedret på flere markeder i Central-, Øst- og Sydøsteuropa, men der er fortsat svage punkter. Samtidig understreger stigningen i ejendomspriserne og genopblomstringen af realkreditlån vigtigheden af makroprudentielle foranstaltninger.

(16)Investeringsvæksten kom igen i Østrig i 2016, men investeringer fra små og mellemstore virksomheder og i servicesektoren udviste fortsat svagheder. Østrig har anerkendt den rolle, som virksomhedsskabelse og virksomhedsvækst spiller for nye investeringer (dvs. ud over erstatningsinvesteringer) og for den dertil knyttede jobskabelse. Østrig har derfor sat sig selv ambitiøse mål om at fremme digital omstilling samt at tackle sin traditionelt lave grad af virksomhedsskabelse (7,4 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 10,8 %) og virksomhedsvækst (andel af virksomheder med høj vækst på 7,3 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 9,2 %). Der er allerede annonceret specifikke tiltag, som kombinerer mindskelse af investeringsbarrierer med forbedrede rammevilkår for finansiering med egenkapital, fremme af iværksætteri og skattemæssige incitamenter.

(17)Der er fortsat høje reguleringsmæssige barrierer i sektoren for tjenesteydelser til virksomheder og lovregulerede erhverv, hvor begrænsningsniveauet er højere end EU-gennemsnittet, navnlig for arkitekter og ingeniører. Derudover er virksomhedsudskiftningsraten for disse erhverv samt for advokater, revisorer/skatterådgivere, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider væsentlig lavere end EU-gennemsnittet, hvilket lader til at pege i retning af relativt begrænset dynamik og konkurrence inden for professionelle tjenesteydelser i Østrig. Disse barrierer omfatter bl.a. 1) krav til ejerskab og selskabsform for arkitekter, ingeniører og patentagenter, 2) tværfaglige restriktioner for arkitekter og ingeniører samt 3) særligt brede områder med aktiviteter, der er forbeholdt bestemte faggrupper, for arkitekter, ingeniører og turistguider. Mindskelsen af sådanne barrierer kunne skabe mere intensiv konkurrence og dermed føre til, at flere virksomheder går ind på markedet, og have en positiv virkning for forbrugerne i form af lavere priser. Som en del af en pakke med tiltag til at tackle barrierer på markedet for tjenesteydelser 13 blev der i januar 2017 i en meddelelse fra Kommissionen fremsat henstillinger med det formål at løse dette problem.

(18)Østrig har gjort betydelige fremskridt med hensyn til at modtage asylansøgere og integrere flygtninge og andre migranter. Alligevel er der fortsat en udfordring med at integrere personer med migrantbaggrund, navnlig kvinder født uden for EU og jobsøgende flygtninge, på arbejdsmarkedet.

(19)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Østrig i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.

(20)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning 14 afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

HENSTILLER, at Østrig i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.Tilstræbe at føre en finanspolitik, der er i overensstemmelse med den præventive del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket omfatter opnåelse af landets mellemfristede budgetmålsætning i 2018 under hensyntagen til de afvigelser, der blev tilladt i forbindelse med de ekstraordinære begivenheder. Sikre sundheds- og pensionssystemets bæredygtighed. Rationalisere og strømline kompetencer på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer og tilpasse deres finansielle og udgiftsmæssige forpligtelser.

2.Forbedre kvinders arbejdsmarkedsresultater, bl.a. ved at sørge for plejetjenester på heltidsbasis. Forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede unge, navnlig dem med migrantbaggrund. Fremme investeringer i servicesektoren ved at mindske administrative og lovgivningsmæssige barrierer, lette adgangen til markedet og fremme virksomhedsvækst.