Bruxelles, den 22.5.2017

COM(2017) 503 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2017

og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2017


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Den Tjekkiske Republiks nationale reformprogram for 2017

og med Rådets udtalelse om Den Tjekkiske Republiks konvergensprogram for 2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, 1 særlig artikel 9, stk. 2, og

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, 2

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet, 3

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, 4 som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse blev godkendt af Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen, 5 hvori Den Tjekkiske Republik blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.

(2)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Den Tjekkiske Republik 6 2017 offentliggjort. Den vurderede Den Tjekkiske Republiks fremskridt for så vidt angår gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget i de foregående år, og opfyldelsen af Den Tjekkiske Republiks nationale Europa 2020-mål. Kommissionen konkluderer i sin analyse, at Den Tjekkiske Republik ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)Den 25. april 2017 fremlagde Den Tjekkiske Republik sit nationale reformprogram for 2017, og den 28. april 2017 fremlagde Den Tjekkiske Republik sit konvergensprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)Der er taget hensyn til relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) for perioden 2014-2020. Som foreskrevet i lovgivningen for ESI-fondene 7 kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revurdere og ændre sine ESI-fondsprogrammer, når det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger. Kommissionen har fremlagt yderligere retningslinjer for anvendelsen af disse regler 8 .

(5)Den Tjekkiske Republik er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I konvergensprogrammet for 2017 har regeringen overordnet set planlagt et budgetoverskud for perioden 2016-2020. Den mellemfristede budgetmålsætning om et strukturelt underskud på 1 % af BNP er fortsat opfyldt med en margen i hele programperioden. Ifølge konvergensprogrammet ventes den offentlige gældskvote gradvist at falde til 32,7 % af BNP i 2020. Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for disse budgetfremskrivninger, er realistisk. De risici, der knytter sig til opnåelsen af budgetmålene, synes i det store og hele at være i balance, men den udprægede nedgang i de offentlige investeringer i 2016, der hænger sammen med starten på en ny cyklus for EU-fondene, kan medføre et stærkere end forventet opsving i offentlige investeringer i 2017. På basis af Kommissionens forårsprognose 2017 forventes den strukturelle saldo at falde til ca. 0 % af BNP i 2017 og -0,2 % af BNP i 2018, og den forbliver således over den mellemsigtede budgetmålsætning. Rådet er af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik overordnet set forventes at overholde stabilitets- og vækstpagten i 2017 og 2018.

(6)På lang sigt er der mellemstore risici for Den Tjekkiske Republiks finanspolitiske holdbarhed. De skyldes væsentligst den forventede virkning af de aldersrelaterede offentlige udgifter, hovedsagelig på sundhedsområdet og pensionsområdet. Inden for sundhedssektoren giver den forventede stigning i de langsigtede omkostninger anledning til bekymring både for så vidt angår sundhedssystemets forvaltning og omkostningseffektivitet, som i høj grad er baseret på dyr hospitalsbaseret pleje. Nogle foranstaltninger er på nuværende tidspunkt i forskellige gennemførelsesfaser, og der foreligger endnu ikke resultater. De senest vedtagne eller planlagte foranstaltninger med henblik på at ændre pensionssystemet vil, hvis de gennemføres, medføre en forringelse af de offentlige finanser på lang sigt. For det første vedtog regeringen lovgivning, der tillægger den beføjelser til at justere mekanismen til pensionsindeksering mere fleksibelt. Parlamentet drøfter også forslag om at fastsætte den lovbestemte pensionsalder til 65 år og indføre en mekanisme til regelmæssig revurdering af pensionsalderen. Yderligere ændringer, som f.eks. en mere gavmild pensionsindeksering og differentierede sociale sikringssatser afhængig af antallet af børn, er i øjeblikket under drøftelse.

(7)Loven om finanspolitisk ansvarlighed, som parlamentet vedtog i januar 2017, tager sigte på at håndtere de væsentligste mangler i den tjekkiske finanspolitiske ramme, som for nylig blev vurderet til at være en af de svageste i EU. Der er imidlertid endnu ikke nedsat et uafhængigt finansråd, der kan overvåge gennemførelsen. Endvidere vil gennemførelsen af de nyligt indførte foranstaltninger have afgørende betydning for at sikre en mere effektiv og stabil finanspolitisk ramme.

(8)Den Tjekkiske Republik står over for udfordringer med at bekæmpe korruption og ineffektive offentlige udbudsprocedurer. Selv om en række af foranstaltningerne i regeringens program om bekæmpelse af korruption er blevet indført, og andre reformer er undervejs, bliver korruption i praksis ikke retsforfulgt systematisk. Generelt er der stadig for lidt konkurrence for så vidt angår udbudsprocedurer, hvilket fremgår af det høje antal procedurer med kun ét bud og direkte tildelinger, navnlig inden for it-sektoren. Uhensigtsmæssig støtte til uddannelse og manglen på centrale indkøbsstrukturer og kompetencecentre hæmmer professionalismen og gør det sværere at opnå valuta for pengene inden for offentlige udbud. En meget begrænset vægt på kvalitetskriterier i forbindelse med tildeling af kontrakter er også symptomatisk i den henseende. Overgangen til e-udbud giver fortsat store udfordringer. De omfatter en forbedring af den statsejede e-udbudsplatform "National Electronic Tool" og afklaring af den retlige ramme for private udbyderes levering af tjenesteydelser, i de tilfælde hvor de allerede er aktive på det tjekkiske marked for e-udbud.

(9)Erhvervsklimaet i Den Tjekkiske Republik tynges af tunge reguleringsmæssige byrder og talrige administrative hindringer, navnlig for udstedelse af tilladelser og skatteindbetalinger. I september 2016 fremlagde regeringen en ændring af byggeloven og dertil knyttet lovgivning med det formål at fremme og strømline proceduren for udstedelse af byggetilladelser ved at indarbejde miljøkonsekvensvurderinger i proceduren. Ændringen gennemgås i øjeblikket i parlamentet. Omkostningerne til overholdelse af skattelovgivningen for så vidt angår erhvervslivet ligger fortsat over EU-gennemsnittet. Det er ligeledes problematisk med de hyppige ændringer af skattelovgivningen. At håndtere den manglende overholdelse af skattelovgivningen er fortsat en prioritet for de tjekkiske myndigheder; der er imidlertid ikke særligt fokus på forenkling. En endnu ikke fremlagt lov om indkomstskat tager sigte på at forenkle skattelovgivningen, men der foreligger endnu ikke noget udkast.

(10)Brugen af e-forvaltningstjenester i Den Tjekkiske Republik er en af de laveste i EU, men har været stigende siden 2015. De tjekkiske myndigheder har taget skridt til at forbedre adgangen til e-forvaltningstjenester, men mange foranstaltninger er stadig undervejs, og enkelte foranstaltninger er endnu ikke iværksat. Ansvaret for udfoldelsen af tjenester er spredt over flere ministerier, og de involverede oplever et begrænset tværfagligt samarbejde.

(11)F&U-intensiteten er steget betydeligt i de seneste år, men stigningen matches ikke af tilsvarende forbedringer i kvaliteten af F&U-resultater. Der pågår reformer af forvaltningen af F&U-systemet, men de er endnu ikke fuldt gennemført. Regeringen godkendte en ny evalueringsramme (Metodika 17+) i februar 2017, som har til formål at styrke mekanismerne vedrørende tildeling af midler til grundforskning og anvendt forskning. En række foranstaltninger er undervejs for at sikre stærkere forbindelser mellem den akademiske verden og erhvervslivet baseret på de tjekkiske innovationsplatformes strukturerende virkning.

(12)Resultaterne på uddannelsesområdet er generelt gode, men de grundlæggende færdigheder er blevet svækket. Resultaterne påvirkes i høj grad af de studerendes socioøkonomiske baggrund. De ringe uddannelsesmæssige resultater for dårligt stillede grupper, navnlig romabefolkningen, giver klart anledning til bekymring. Det anslås, at der er et betydeligt skolefrafald blandt romabørn. Der er truffet et betydeligt antal lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at fremme inklusiv uddannelse, og de begynder nu at blive gennemført. De forventes at bidrage til at nedbringe forskellen i uddannelsesniveau og uddannelsesresultater mellem romabørn og ikke-romabørn. I marts 2016 vedtog parlamentet ændringer til uddannelsesloven, der udvider den obligatoriske skolegang til at omfatte det sidste år af førskoleundervisningen og sikrer, at mindre børn garanteres en plads i en børnehave. Ikke desto mindre udgør ulighederne i uddannelsessystemet en hindring for at forbedre kvaliteten af menneskelig kapital og forringer ligeledes resultaterne på arbejdsmarkedet senere i livet. Øgede krav til lærerne og en aldrende lærerstand betyder, at det er fortsat er en udfordring at gøre lærererhvervet attraktivt. Det skyldes delvist en forholdsvis lav løn, selv om lønningerne er steget i de seneste år. Et nyt karriereforløb for lærere og pædagogisk personale, som er udviklet for at gøre erhvervet mere attraktivt, blev endelig godkendt af regeringen efter at være blevet udskudt flere gange. Der udvikles efteruddannelsesaktiviteter for lærerne med betydelig støtte fra EU-fonde, navnlig efteruddannelsesaktiviteter vedrørende undervisning af blandede grupper og inklusiv undervisning. Reformen af den videregående uddannelse blev vedtaget af parlamentet i januar 2016, og resultaterne skal overvåges. En reform af finansieringssystemet for de videregående uddannelsesinstitutioner er ligeledes planlagt.

(13)Arbejdsløshedsprocenten i Den Tjekkiske Republik er fortsat faldende. De stramme arbejdsmarkedsforhold gør det vanskeligere for arbejdsgivere at rekruttere. Der er stadig et vist potentiale til at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men det forudsætter, at underrepræsenterede grupper, som f.eks. kvinder med små børn, lavtuddannede arbejdstagere og medlemmer af romabefolkningen, deltager. En styrkelse af den offentlige arbejdsformidlings opsøgende aktiviteter sammen med hensigtsmæssige og målrettede aktive arbejdsmarkedspolitikker og individualiserede tjenester vil bidrage til at øge udsatte gruppers deltagelse. Arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder med små børn hindres af en vedvarende mangel på økonomisk overkommelige børnepasningsmuligheder af kvalitet, navnlig for så vidt angår børn op til tre år, af mulighederne for lang forældreorlov og af den begrænsede anvendelse af fleksible arbejdsforhold. Der er i de seneste år truffet visse foranstaltninger for at løse disse problemer. Arbejdsmarkedssituationen for lavtuddannede arbejdstagere er især ringere end for alle andre grupper. Parlamentet drøfter i øjeblikket den lovgivningsmæssig ramme for socialt boligbyggeri, som forventes at fastsætte nationale standarder og målgrupper.

(14)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Den Tjekkiske Republiks økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Den Tjekkiske Republik i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Den Tjekkiske Republik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger.

(15)det har på baggrund af denne vurdering gennemgået konvergensprogrammet og er af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik forventes at overholde stabilitets- og vækstpagten,

HENSTILLER, at Den Tjekkiske Republik i 2017 og 2018 iværksætter tiltag med henblik på at:

1.Sikre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt i betragtning af den aldrende befolkning. Sikre, at de offentlige midler anvendes på en effektiv måde, bl.a. ved at bekæmpe korruption og ineffektive udbudsprocedurer.

2.Fjerne hindringer for vækst, navnlig ved at strømline procedurerne for udstedelse af byggetilladelser og yderligere nedbringe den administrative byrde for erhvervslivet ved at gennemføre vigtige e-forvaltningstjenester, forbedre kvaliteten af F&U og styrke beskæftigelsen for underrepræsenterede grupper.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1) EUT L 209 af 2.8. 1997, s. 1.
(2) COM(2017) 503 final.
(3) P8_ TA(2017)0038, P8_ TA(2017)0039, og P8_ TA(2017)0040.
(4) COM(2016) 725 final.
(5) COM(2016) 728 final.
(6) SWD(2017) 69 final.
(7) Artikel 23 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
(8) COM(2014) 494 final.