EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2017
COM(2017) 368 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om status for den fælles fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for 2018
{SWD(2017) 256 final}
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2017
COM(2017) 368 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
om status for den fælles fiskeripolitik og høring om fiskerimulighederne for 2018
{SWD(2017) 256 final}
1.Indledning
Denne meddelelse giver et statusoverblik over den fælles fiskeripolitik. Der rapporteres om fremskridtene med at opnå bæredygtigt fiskeri og især med at sikre, at udnyttelsen af levende marine biologiske ressourcer sker således, at bestandene af kommercielle arter genoprettes og fastholdes over det niveau, der tillader dem at producere det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY), hvilket også vil bidrage til at opfylde målet om god miljøtilstand i europæiske havområder senest i 2020 1 . Meddelelsen vedrører ændringer i bestandenes tilstand, EU-flådens tilstand, indfasningen af landingsforpligtelsen og fremskridtene med decentralisering 2 . Endvidere fastlægges de principper, der skal understøtte Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2018. Medlemsstaterne, de rådgivende råd, andre interessenter og offentligheden opfordres til at fremsætte forslag til disse politiske retningslinjer.
2.Fremskridt med at opnå bæredygtigt fiskeri
De seneste år er der sket betydelige fremskridt i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik fra 2013:
-Opfyldelse af MSY-målet. Ifølge den seneste vurdering fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), der er baseret på 2015-data 3 , blev 39 ud af 66 vurderede bestande i det nordøstlige Atlanterhav udnyttet inden for FMSY (svarende til 59 % mod 52 % året før). Medianen for fiskeridødelighed ligger nu stabilt på ca. 1,0. I 2017 steg antallet af samlede tilladte fangstmængder (TAC'er), der fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen om MSY, til 44 svarende til 61 % af alle fangster i det nordøstlige Atlanterhav.
-Genopbygning af bestande. Den gennemsnitlige biomasse i bestandene i det nordøstlige Atlanterhav steg med 35 % fra 2003 til 2015.
-Forbedring af de samlede økonomiske resultater. EU-flåden kunne notere en rekordhøj nettoindtjening på 770 mio. EUR i 2014, hvilket er 50 % mere end tallet fra 2013 på 500 mio. EUR.
-Bedre balance mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder. I de senere år er balancen mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne blevet forbedret i hele EU-flåden. Fra 2007 til 2015 faldt EU-fiskerflådens kapacitet gradvist, idet antallet af fiskerfartøjer faldt med 6 %, maskineffekten med 14 % og tonnagen med 24 %.
-Udformning af flerårige planer i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik efter reformen. Efter vedtagelsen af planen for Østersøen sidste år foreslog Kommissionen flerårige planer for demersale fiskebestande i Nordsøen 4 og små pelagiske bestande i Adriaterhavet 5 .
-Decentral forvaltning. Forvaltningen af den fælles fiskeripolitik er tydeligvis ændret til en mere decentraliseret form, som omfatter flerårige planer og delegerede retsakter vedtaget gennem regionalisering.
-Forpligtelser for Middelhavet og Sortehavet. Der er indgået vigtige politiske aftaler om at opnå miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed – i Middelhavet gennem ministererklæringen MedFish4Ever 6 og i Sortehavet gennem Bukarest-erklæringen 7 .
Trods disse fremskridt er der brug for en yderligere indsats for især at få bragt den høje grad af overfiskning i Middelhavet ned, reducere antallet af individuelle bestande, der udnyttes over FMSY i det nordøstlige Atlanterhav, og indføre landingsforpligtelsen.
2.1.Fremskridt med at nå FMSY
Der sker fortsat fremskridt med at opnå niveauer for fiskebestandene, der overholder FMSY 8 . I alle TAC-regioner er graden af befiskning over FMSY faldet betydeligt. Fiskeriet var nede på 99 % i forhold til FMSY i 2015 (mod 158 % i 2003 og 129 % i 2008). Samlet set er overudnyttelsen faldet drastisk i alle områder (med undtagelse af Middelhavet og Sortehavet).
En detaljeret opdeling ses nedenfor.
Blandt bestande, der er omfattet af kyststatshøringer, steg TAC for makrel i 2016 med 14 %. Fiskerimulighederne på lige over 1 mio. ton i alt for alle fiskeriparter var et resultat af anvendelsen af den langsigtede forvaltningsstrategi, der blev aftalt mellem parterne (EU, Norge og Færøerne). Der vil i år blive sat benchmarks. TAC'en for blåhvilling blev fastsat i overensstemmelse med FMSY og steg brat til 1,3 mio. ton. En ny strategi for blåhvilling i overensstemmelse med FMSY blev aftalt blandt de berørte kyststater. For atlanto-skandisk sild aftalte alle parter en overordnet fangstgrænse under FMSY (i overensstemmelse med den strategi, der har været gældende siden 1999). Dette gjorde det muligt at forhøje TAC'en for det nordøstlige Atlanterhav betydeligt til næsten 650 000 ton.
TAC'erne for Østersøen for 2017 har fulgt den flerårige plan 9 . TAC for sild og rødspætte er i overensstemmelse med FMSY, mens TAC for brisling og laks ligger under FMSY. Vestlig torsk vækker alvorlig bekymring, hvorfor TAC'en blev nedsat med 56 % for 2017. Der er truffet andre ledsageforanstaltninger for at bidrage til genopretningen af denne bestand. Der er vedtaget TAC-nedsættelser for østlig torsk (25 %) og for laks i Den Finske Bugt (20 %) i henhold til forsigtighedsprincippet samt for sild i Rigabugten (11 %). TAC'en for laks i den centrale del følger MSY og har været uændret de seneste år, hvilket sammen med nationale flodspecifikke foranstaltninger og nedbringelsen af urapporterede fangster har bidraget til en kraftig forøgelse af antallet af tilbagevendende gydefisk.
Bestandene i Nordsøen forbedres fortsat, og 59 % af landingerne kommer fra bæredygtigt forvaltede bestande. I overensstemmelse med FMSY er TAC'en steget med 21 % for søtunge, og med 46 % for jomfruhummer. Sej fiskes på niveauer under FMSY, og TAC'en for sej er blevet 53 % højere. I overensstemmelse med rådgivningen om FMSY er TAC'en for kuller blevet nedsat med 45 %. Bestanden forventes imidlertid at stige takket være bedre rekruttering i de seneste år. Både torsk og hvilling bliver fortsat befisket på niveauer, der ligger en smule over FMSY, men på niveau med MSY B-TRIGGER. Rødspætte og søtunge befiskes på niveauer under FMSY.
I de nordvestlige farvande fortsætter bestanden af nordlig kulmule med at vokse, og TAC'en er steget med 10 % i overensstemmelse med FMSY. Denne bestand strækker sig nu længere ud i Nordsøen. Sild i Det Keltiske Hav og Det Irske Hav ligger inden for sikre biologiske grænser, men TAC'en er blevet beskåret med henholdsvis 6 % og 10 %, hvilket afspejler tendensen i bestandene. TAC'en for jomfruhummer i område VII er steget med 9 % med en rekordstigning på 68 % på Porcupine Bank. TAC'en for søtunge i den østlige del af Den Engelske Kanal er faldet med 16 % i overensstemmelse med den erhvervsforvaltningstilgang, som STECF har godkendt, og der er truffet yderligere bevaringsforanstaltninger for dette fiskeri. TAC'en for vestlig hestemakrel er faldet med 23 %.
I farvandene vest for Skotland kommer 63 % af landingerne fra bæredygtigt forvaltede bestande. I Det Irske Hav er tallet 55 %. Her er der fortsat betydelige udfordringer, idet bestandene af både torsk og hvilling er alvorligt nedfiskede. Fiskeridødeligheden for torsk et godt stykke over FMSY. Hvilling fiskes nu på niveauer langt under FMSY, men udviser endnu ikke tegn på genopretning.
I Det Keltiske Hav ligger 37 % af landingerne inden for bæredygtige grænser. Det blandede fiskeri af torsk, kuller og hvilling er fortsat en udfordring, når der skal fastlægges fiskerimuligheder. TAC'en for hvilling og kuller er steget med henholdsvis 21 % og 7 %, samtidig med at TAC'en for torsk er nedsat med 38 %. Hvilling udnyttes nu på niveauer under FMSY, og kuller udnyttes over FMSY, selv om bestanden ligger over MSY BTRIGGER. Bestanden af torsk i Det Keltiske Hav er nedfisket og befiskes over FMSY. Her er vanskeligheden, at torsk fanges i en række blandede fiskerier, hvor en højere selektivitet for torsk også ville give mindre fangster af andre målarter.
I Biscayabugten og havet ud for Den Iberiske Halvø kommer 68 % af de samlede landinger fra bæredygtigt forvaltede bestande. TAC'en for havtaske er steget med 54 % i overensstemmelse med rådgivning om FMSY. Søtunge i Biscayabugten har nu i nogle år været genstand for en erhvervsforvaltningstilgang, som STECF har fundet bæredygtig. Takket være dette erhvervsinitiativ forbliver TAC'en uændret i 2017. TAC'en for glashvarre (Biscayabugten og de vestlige farvande), som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) for første gang har afgivet rådgivning om med hensyn til FMSY, er blevet nedsat med en fjerdedel. TAC'en for sydlig kulmule er faldet en smule, men bestanden befiskes stadig over FMSY. Ansjos i Biscayabugten befiskes bæredygtigt, og hestemakrel i område IX ligger inden for sikre biologiske grænser, og dens TAC er steget med 7 %.
Fiskerimulighederne for dybhavsbestande udgør under 1 % af alle landinger i EU. De fastsættes ifølge en toårig cyklus, og TAC'erne er fastlagt for 2017 og 2018. TAC'erne for skolæst i de nordvestlige farvande er blevet fastsat i overensstemmelse med FMSY. Alle andre bestande er begrænset i henhold til data eller vurderinger. For nogle er der stadig betydelige udfordringer på grund af deres lave produktivitet.
I Middelhavet og Sortehavet er det fortsat en udfordring at bevæge sig mod FMSY af flere forskellige årsager i kombination:
– det store antal fartøjer i kystfiskerflåden, hvortil metoderne til kontrol, håndhævelse, overvågning og rapportering af fangster (landinger og udsmid) ikke er tilstrækkelige
– fiskeriets mangeartede karakter
– det forhold, at fiskebestandene udnyttes af både medlemsstater og tredjelande, hvilket gør det vanskeligere at overholde målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, og
– det forhold, at antallet af fiskebestande, der vurderes årligt (ca. 35), forventes at være meget lavt.
I Middelhavet ligger overfiskning rundt regnet på mellem to og tre gange FMSY 10 i alt. Trods nylige forbedringer er der stadig mange bestande med ukendt status. For bestande som kulmule, rød mulle 11 , sort havtaske og blåhvilling har den aktuelle fiskeridødelighed været op til seks gange højere end FMSY. Kommissionen arbejder på at forbedre dataindsamlingen for alle relevante bestande og har anmodet STECF om rådgivning vedrørende nye bestande 12 .
I et lille antal fiskerier i Middelhavet bliver bestandene udnyttet på niveauer, som er i overensstemmelse med FMSY, og flåderne gør fremskridt, især med hensyn til landinger (dybvandsrosenreje og rød mulle i det sydlige og centrale Tyrrhenske Hav).
På denne baggrund vil overholdelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætning om at nå FMSY for alle bestande inden 2020 kræve en mere vedvarende indsats. Dette indebærer samarbejde med EU's internationale partnere gennem GFCM, skærpelse af indsatsen for at ajourføre de nationale forvaltningsplaner i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og et tilstrækkeligt ambitionsniveau i næste generation af de flerårige forvaltningsplaner. Der skal også gøres en større indsats:
– for at fremme samarbejdet inden for havområderne – f.eks. i Lionbugten
– for at vedtage ambitiøse bevaringsrelaterede overgangsforanstaltninger i massivt overfiskede fiskerier
– for at bygge videre på og gennemføre de målsætninger og mål, der blev aftalt i marts 2017 i Malta i ministererklæringen MedFish4Ever om dataindsamling, videnskabelig evaluering, økosystembaseret fiskeriforvaltning, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri, bæredygtigt fiskeri af mindre omfang og samordning i Middelhavet
– i Sortehavet, hvor Bukarest-erklæringen fra oktober 2016 skal bruges til at løse alvorlige problemer, herunder IUU-fiskeri.
Inden for rammerne af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) 13 er der vedtaget en TAC for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet for 2017. Denne TAC afspejler de bedste tilgængelige videnskabelige oplysninger baseret på en revision af bestandsrådgivningen fra 2014. Høje biomasseniveauer – muligvis de højeste nogensinde – gjorde det muligt at øge TAC'en med 25 % sammenlignet med 2016.
I november 2016 vedtog ICCAT også en henstilling om en flerårig genopretningsplan for sværdfisk fra 2017 med det formål at nå BMSY i 2031 med mindst 60 % sandsynlighed. I planen er der fastsat en TAC på 10 500 tons for 2017. Dette er en væsentlig udvikling, idet sværdfisk er en af de mest overfiskede bestande i Middelhavet.
Hvad angår pighvarfiskeriet i Sortehavet, har GFCM's kontraherende parter og samarbejdende ikkekontraherende parter forpligtet sig til fra 2018 at overholde grænserne for de fiskerimuligheder, der blev tildelt i 2013-2015 14 . Lande, der ikke bruger et kvotesystem, vil ikke overskride det niveau for fangster eller for fiskeriindsatsen, der var gældende i 2013-2015.
2.2.Biomassetendenser
Både ICES og STECF leverer oplysninger om tendenser i gydebiomassen for det nordøstlige Atlanterhav og STECF desuden for Middelhavet. Analysen viser, at den gennemsnitlige biomasse i det nordøstlige Atlanterhav var 35 % højere i 2015 end i 2003. Der kan ses en mindre udtalt opadgående tendens for bestande med få data. Derimod faldt den gennemsnitlige biomasse i Middelhavet med 20 % fra 2003 til 2014.
Andelen af bestande inden for sikre biologiske grænser er også i stigning i det nordøstlige Atlanterhav. I 2015 blev 68 % af bestandene klassificeret som værende inden for sikre biologiske grænser. Det er dobbelt så mange som de blot 35 % i 2003.
2.3.EU-flådens økonomiske resultater
Den seneste årlige økonomiske rapport udarbejdet af STECF bekræfter, at EU-flådens økonomiske resultater er blevet betydeligt bedre de seneste år. Foreløbige data for 2015 tyder på et fortsat opsving, og de økonomiske prognoser for 2016 og 2017 går i samme retning. EU-flådens bruttoværditilvækst, dvs. fangstsektorens bidrag til økonomien gennem lønninger og bruttofortjeneste, beløb sig i 2014 til 3,7 mia. EUR. Det er en væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Gennemsnitslønningerne i EU-flåden er også steget de senere år, mens den samlede beskæftigelse fortsat er faldende.
Samlet set forekommer forbedringen af resultaterne at stamme fra a) øgede indtægter og b) faldende eller stabile fiskeriomkostninger. Omkostningerne har været påvirket af forholdsvis lave brændstofpriser og af en faldende tendens i brændstofforbruget og intensiteten heri, fordi mange EU-flåder nu drives mere effektivt. Trods denne overordnede økonomiske fremgang er der store variationer i resultaterne i de forskellige regioner, medlemsstater og fiskerier. Flåderne i Nordsøen og det nordøstlige Atlanterhav har generelt bedre resultater end dem, der fisker i Middelhavet og Sortehavet. Nylige undersøgelser og videnskabelige publikationer 15 peger på, at EU-flåden kunne forbedre sine økonomiske resultater væsentligt, hvis biomassen i alle udnyttede bestande blev genoprettet og atter nåede MSY-niveauet. De tyder også på 16 , at jo før fiskeridødeligheden nedbringes til FMSY, jo før vil EU-flåden generere stigende indtjening.
2.4.Decentralisering
Den nye fælles fiskeripolitik fremmer decentralisering i fiskeriforvaltningen i form af flerårige planer og delegerede retsakter vedtaget gennem regionalisering.
2.4.1.Flerårige planer
Flerårige planer er et af de primære instrumenter til at opfylde målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik. De skal bl.a. indeholde målet om fiskeri med maksimalt bæredygtigt udbytte og en frist for at nå dette mål, foranstaltninger til gennemførelse af landingsforpligtelsen og garantier for afhjælpende foranstaltninger, når der er behov for det.
Et vigtigt skridt i denne retning var vedtagelsen af en flerårig plan for Østersøen i 2016. Der foregår for øjeblikket lovgivningsarbejde vedrørende flerårige planer for demersale arter i Nordsøen og pelagiske arter i Adriaterhavet.
Den 3. august 2016 foreslog Kommissionen en flerårig plan for demersale fiskebestande i Nordsøen. Forslaget skal sikre, at bestandene befiskes på et bæredygtigt niveau, og den følger de samme grundprincipper som planen for Østersøen.
I februar 2017 vedtog Kommissionen også et forslag til en flerårig plan for forvaltning af små pelagiske bestande i Adriaterhavet. De adriatiske bestande af ansjos og sardin er løbende blevet vurderet som overudnyttede, og deres biomasseniveauer skønnes at være historisk lave. Ifølge den nyeste videnskabelige rådgivning er der risiko for, at bestandene af ansjos og sardin vil bryde sammen, hvis der ikke gribes ind hurtigt 17 . Den foreslåede plan fastsætter mål for fiskeridødeligheden i begge bestande. Dermed ændres forvaltningen af små pelagiske arter i retning af en tilgang baseret på fastsatte fiskerimuligheder.
2.4.2.Delegerede retsakter gennem regionalisering
I den fælles fiskeripolitik blev der indført regionalisering for at udforme en række foranstaltninger vedtaget gennem delegerede retsakter, især bevaringsforanstaltninger, der var nødvendige for at overholde forpligtelserne i henhold til EU's miljølovgivning og planer for udsmid. Når der anvendes regionalisering, kan EU-lande med en direkte forvaltningsmæssig interesse indsende fælles henstillinger til vedtagelse af Kommissionens delegerede retsakter.
Regionaliseringen har spillet en vigtig rolle i indfasningen af landingsforpligtelsen, hvor fælles henstillinger fra medlemsstaterne har dannet grundlag for 15 udsmidsplaner, hvoraf nogle har fremskyndet indfasningen af landingsforpligtelsen i forhold til den lovbestemte frist. Disse planer indeholder oplysninger om gennemførelsen af landingsforpligtelsen, herunder undtagelser, når dette understøttes af videnskabelig rådgivning.
Der er ikke blevet fremsat mange fælles henstillinger om fiskeribevaringsforanstaltninger på regionalt plan i overensstemmelse med artikel 11 i den fælles fiskeripolitik, men Kommissionen har modtaget syv for Nordsøen og Østersøen. Et af de centrale budskaber i ministererklæringen om Middelhavet fra marts 2017 er en forpligtelse til at gøre en større indsats for at indføre beskyttede havområder også i dette hav.
De rådgivende råd, der er interesseorganisationer bestående af repræsentanter fra erhvervslivet og andre interessegrupper i forholdet 60/40, har spillet en væsentlig rolle i regionaliseringen. De har fået til opgave at forsyne Kommissionen og medlemsstaterne med henstillinger til og oplysninger om fiskeriforvaltningen og de socioøkonomiske og bevaringsmæssige aspekter af fiskeri og akvakultur. Medlemsstaterne skal høre de rådgivende råd om de fælles henstillinger, som de udarbejder inden for rammerne af regionaliseringen. I alt er antallet af henstillinger steget med over en tredjedel fra 2013 til 2016. Desuden er tre af de nye rådgivende råd, der er nedsat i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik – for Sortehavet, markeder og akvakultur – nu fuldt operationelle og bringer dermed flere interessenter ind i EU's hørings- og beslutningsprocesser.
2.5.Landingsforpligtelsen
I dag er fiskerier i Østersøen og Sortehavet samt alle fiskerier efter pelagiske arter og industrifiskerier i alle EU-farvande underlagt landingsforpligtelsen. Set i et regionalt perspektiv er 82 % af alle TAC'er i Nordsøen nu underlagt landingsforpligtelsen. I de nordvestlige farvande er dette tal 86 %, og i de sydvestlige farvande 77 %. Mængden af demersale fisk landet i henhold til landingsforpligtelsen ligger på 28 % i Nordsøen, 46 % i de nordvestlige farvande og 27 % i de sydvestlige farvande. Mens der sker gode fremskridt med gennemførelsen af landingsforpligtelsen for de demersale fiskerier i de nordvestlige farvande, er der brug for en skærpet indsats i de demersale fiskerier i Nordsøen og de sydvestlige farvande.
I Middelhavet, hvor landingsforpligtelsen gælder arter, som er underlagt den bevaringsmæssige mindstereferencestørrelse, sker 29 % af de samlede fangster i øjeblikket i henhold til landingsforpligtelsen. Fordelt på de enkelte fiskerier er dette tal 82 % for små pelagiske arter og 17 % for demersale arter (herunder bløddyr). De fleste fangster fra små pelagiske fiskerier er underlagt landingsforpligtelsen, mens der skal arbejdes mere på at få demersale fiskerier til at overholde landingsforpligtelsen inden 2019.
I Sortehavet har landingsforpligtelsen siden 2017 omfattet alle fangster af arter, der er underlagt TAC'er, dvs. brisling og pighvar.
Kommissionen skal afgive en årlig rapport med specifikke oplysninger om gennemførelsen af landingsforpligtelsen 18 . Den første rapport blev vedtaget i 2016 19 og dækkede den pelagiske landingsforpligtelse og landingsforpligtelsen i Østersøen i 2015. Den næste rapport, som indgår i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne meddelelse, giver en ajourført oversigt over gennemførelsen af landingsforpligtelsen i 2016, hvor forbuddet mod udsmid blev udvidet til også at omfatte visse demersale fiskerier i Nordsøen og Atlanterhavet. Den er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, de rådgivende råd og EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA).
Overordnet set har rapporterne fra medlemsstaterne belyst en række udfordringer, som kræver en samlet indsats fra erhvervslivet og de offentlige forvaltninger. Kommissionen vil fortsætte sine bestræbelser på at drøfte med medlemsstaterne og sektoren, hvordan de tilgængelige værktøjer kan udnyttes til at afbøde problemet med arter, der blokerer for yderligere fiskeri, og håndtere problemer med markedsføring af undermålsfangster. Erhvervslivet og medlemsstaterne bør også gøre mere for at forbedre data om udsmid for at kunne vurdere den praktiske virkning af landingsforpligtelsen og indføre de nødvendige redskaber til kontrol og håndhævelse.
3.Forslag til TAC'er i 2018
Fiskerimulighederne for 2018 vil blive fastsat i overensstemmelse med målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning 20 . Hvis der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtighedstilgangen i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål.
3.1.Bestande med MSY-vurdering
For at nå målene for den fælles fiskeripolitik skal andelen af bestande, der befiskes på niveauer svarende til FMSY, stige. Som i tidligere år agter Kommissionen at foreslå TAC'er, der kan sikre opfyldelse af FMSY det næste år, dvs. i 2018 for så vidt angår dette års forslag til fiskerimuligheder. Dette vil bidrage til en stigende grad af overholdelse af de lovfæstede forpligtelser ifølge den fælles fiskeripolitik. Det vil dog kræve, at Rådet giver tilsagn om at tilpasse sine beslutninger til denne tilgang. For bestande, for hvilke der er foretaget en vurdering af FMSY, agter Kommissionen at bruge de tilgængelige øvre grænser, medmindre der er vedtaget flerårige planer med FMSY-intervaller.
For bestande med MSY-vurdering, der deles med tredjelandspartnere, søger Kommissionen fortsat at nå til enighed med dem om samme tilgang. For bestande, som forvaltes af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), følger Kommissionen de forhandlingsdirektiver, som Rådet har fastlagt for RFFO'er, efter de samme standarder og principper som bestande i EU.
3.2.Bestande underlagt flerårige planer
Den flerårige plan for Østersøen, som er den eneste, der er vedtaget siden ikrafttrædelsen af den nye fælles fiskeripolitik, indeholder specificerede mål for fiskeridødelighedsintervaller svarende til opfyldelse af MSY og vil understøtte forslagene til TAC'er for 2018 i Østersøen. Disse intervaller, der udspringer af videnskabelig rådgivning, dækker alle de tal for fiskeridødelighed, der kan sikre en biomasse, som på længere sigt kan producere MSY.
Der bør anvendes flerårige planer, som blev vedtaget, før den fælles fiskeripolitik fra 2014 trådte i kraft, og som tillader fastsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med FMSY for 2018. For planer, som ikke længere er forenelige med dette mål, f.eks. fordi de indeholder et mindre ambitiøst mål, har Kommissionen til hensigt at vedtage forslag til TAC'er i overensstemmelse med FMSY for 2018.
3.3.Andre bestande
For bestande uden en fuld MSY-vurdering overvejes der alternative parametre. Forslagene til TAC'er vil afspejle ændringer i den foreliggende videnskabelige rådgivning uden at bringe bestandenes bevaring i fare. Her kan der opstå en række forskellige situationer.
3.3.1.Bestande med disponible data til fastsættelse af mål, der er repræsentative for MSY
Disse bestande vurderes efter modeller for tendensprognoser, og ICES yder kvantitativ fangstrådgivning 21 . Metoden vil være den samme som for bestande med en fuld MSY-vurdering.
3.3.2.Bestande med analytisk vurderede tendenser eller fangsttidsserier
Hvis der ikke foreligger nogen FMSY-vurdering, baseres forslag til fangstbegrænsninger på videnskabelig rådgivning. Kommissionen vil benytte ICES-rådgivningen om disse bestande og vurdere situationen fra sag til sag under anvendelse af forsigtighedstilgangen.
3.3.3.Bestande, som formodes at være stabile
I 2013 besluttede Rådet at fastholde TAC'erne uændret indtil 2018 for 26 bestande, medmindre tilpasning kræves som følge af biologisk rådgivning. Generelt er der her tale om bestande, der kun udnyttes som bifangster, og for hvilke kvoteudnyttelsen er lav. Deres økonomiske betydning er beskeden, og oplysningerne om deres status begrænsede. Kommissionen agter at fortsætte med denne tilgang, medmindre ICES-rådgivningen peger i anden retning. I så fald skal der overvejes tilpasninger.
3.3.4.Bestande uden biologisk rådgivning
Hvis der ikke foreligger nogen biologisk rådgivning, bør der foreslås passende TAC'er, idet forsigtighedstilgangen følges i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordningen om den fælles fiskeripolitik. Kommissionen arbejder tæt sammen med ICES om at videreudvikle redskaber til at afhjælpe eksisterende mangler og muliggøre vedtagelse af forslag på en mere systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
3.4.TAC-tilpasninger og landingsforpligtelsen
Ifølge den fælles fiskeripolitiks regler bør fiskerimulighederne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen, fastsættes under hensyntagen til fangster frem for landinger, baseret på videnskabelig rådgivning. Tilpasninger af TAC'er indgår i den samlede pakke af foranstaltninger til gennemførelse af landingsforpligtelsen. De bør ikke bringe FMSY-målet i fare eller øge fiskeridødeligheden.
Kommissionen overvejer at tilpasse TAC'erne for bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen fra 2018, som den gjorde for 2017. Når der ikke foreligger godkendte eller fuldstændige data for udsmid, har Kommissionen til hensigt at ekstrapolere data for at beregne tilpasningerne af TAC'erne, når det er metodisk acceptabelt, på grundlag af rådgivning fra STECF.
Der er ikke behov for tilpasninger af TAC'er i 2018 for bestande eller fangster, for hvilke landingsforpligtelsen træder i kraft i 2019. TAC-tilpasninger for bestande, der forvaltes i fællesskab med internationale partnere (tredjelande, RFFO'er), skal aftales i samråd med disse partnere.
Efter en positiv vurdering fra ICES 22 og baseret på et forslag fra Kommissionen besluttede Rådet at ophæve TAC'erne for ising og skrubbe i Nordsøen i begyndelsen af 2017. Mange interessenter bifaldt denne beslutning, som letter gennemførelsen af landingsforpligtelsen. Med tanke herpå er Kommissionen parat til at drøfte ophævelse af andre TAC'er i fremtiden, hvis der ikke er risiko for bevarelsen af bestanden, og ICES giver samtykke.
4.Konklusion
Kommissionen vil fortsætte med at arbejde for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og foreslå fiskerimuligheder for 2018 i overensstemmelse med MSY-målene i den fælles fiskeripolitik. Den første flerårige plan i henhold til den fælles fiskeripolitik, der nu er indført, baner vejen for en gradvis indførelse af dette prioriterede forvaltningsinstrument i andre EU-havområder som middel til at fremme opfyldelsen af de vigtigste mål for den fælles fiskeripolitik.
Mange flåders økonomiske resultater bliver fortsat bedre og bedre, og der er gjort gode fremskridt med at opnå bedre balance mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder. Hvad angår udnyttelse af ressourcerne, er der stadig udfordringer med at nå MSY-målene, især i Middelhavet og Sortehavet. EU skal gøre en større indsats i områder, hvor fremskridtene går langsomt. Regionalt samarbejde – i tæt samråd med alle berørte interessenter som fastsat i den fælles fiskeripolitik – vil spille en central rolle med hensyn til at sikre opfyldelsen af dette mål.
Tidsplan
Den planlagte tidsplan for arbejdet er som følger.
|
Hvornår |
Hvad |
|
Juli-september |
Offentlig høring om meddelelsen |
|
Maj, juni og oktober |
Bestandsrådgivning fra ICES |
|
Den 26. september |
Seminar om bestandenes tilstand med interessenterne Vedtagelse af TAC-forslag for Østersøen |
|
Oktober |
Råd vedrørende TAC'er for Østersøen |
|
November |
Vedtagelse af TAC-forslag for Atlanterhavet, Nordsøen og Sortehavet |
|
December |
Råd vedrørende TAC'er for Atlanterhavet, Nordsøen og Sortehavet |
ICCAT-henstilling 14-04 om ændring af henstilling 13-07 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, gennemført i EU-retten i form af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1627 af 14. september 2016 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009, EFT L 252 af 16.9.2016, s. 1.