EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 354 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

I.INDLEDNING

Dette er den ottende månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion, og den beskriver udviklingen i to hovedsøjler: bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og midlerne til understøttelse heraf samt styrkelse af vores forsvar og opbygning af modstandsdygtighed over for disse trusler.

I de seneste uger er Europa endnu engang blevet ramt af en række terrorangreb. Den 22. maj 2017 blev Manchester offer for et rystende terrorangreb, da en bombe blev sprængt uden for et koncerthus, og 22 mennesker, heraf mange teenagere, blev dræbt. 12 dage senere, den 3. juni 2017, blev London endnu engang angrebet, da terrorister pløjede ind i tilfældige fodgængere på vej over London Bridge og siden fortsatte til fods og foretog deres morderiske overfald med knive på det nærliggende Borough Market. Den 18. juni fandt et lignede lastbilangreb sted uden for en moské, hvor uskyldige medlemmer af menigheden blev dræbt og såret. Senest forsøgte en terrorist den 19. juni 2017 at angribe politibetjente på Avenue des Champs-Élysées i Paris, men blev skudt og dræbt. Den 20. juni 2017 skød og dræbte belgiske sikkerhedsstyrker en selvmordsbomber i Bruxelles' Gare Centrale, hvis bombe ikke eksploderede. Disse angrebs omfang og tempo understreger igen den afgørende betydning af at bekæmpe voldelig ekstremisme og den udfordring, medlemsstaterne står over for, både med hensyn til at modarbejde angreb og med hensyn til at forebygge og bekæmpe den radikalisering, som nærer dem.

I denne rapport gøres der rede for de foranstaltninger, der er truffet på EU-niveau for at forebygge og bekæmpe radikalisering, og der gøres status over de fremskridt, der er gjort som reaktion på radikaliseringens udfordringer et år efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse i juni 2016 om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme 1 . Rapporten indeholder også en orientering om de fremskridt, der er sket med gennemførelsen af andre prioriterede sikkerhedsspørgsmål, idet de næste skridt er taget til at styrke informationsudvekslingen gennem interoperabiliteten mellem informationssystemerne og til at gennemføre handlingsplanen om finansiering af terrorisme 2 for at spore og forebygge terrorfinansiering.

I sine konklusioner 3 fra mødet den 22.-23. juni 2017 gentog og understregede Det Europæiske Råd Unionens vilje til at samarbejde for at bekæmpe spredningen af radikalisering på internettet, koordinere arbejdet med at forebygge og bekæmpe voldelig ekstremisme og adressere ideologien, modarbejde finansieringen af terrorisme, lette hurtige og målrettede informationsudvekslinger mellem retshåndhævende myndigheder, herunder med betroede partnere, og forbedre interoperabiliteten mellem databaser. Erklæringen fra det seneste G7-topmøde i Taormina 4 om bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme sendte et stærkt signal om den internationale vilje til at bekæmpe den voksende terrortrussel og understregede behovet for en yderligere samordnet indsats på globalt plan.

Endelig omhandler denne rapport den voksende cybertrussel, og der redegøres for foranstaltninger til bekæmpelse heraf på kort sigt på grundlag af erfaringerne fra reaktionen på WannaCry-angrebet.

II. EU-AKTIONER TIL STØTTE FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING

Skønt voldelig radikalisering ikke er et nyt fænomen, har de seneste terrorangreb i EU vist både den alarmerende hastighed, hvormed nogle EU-borgere er blevet radikaliseret, og i hvor stort omfang det er sket. Ved rekruttering af terrorister benyttes der en række forskellige teknikker målrettet sårbare personer. Anvendelsen af digitale kommunikationsværktøjer skaber nye og særlige udfordringer for medlemsstaternes myndigheder. Bekæmpelse af radikalisering gennem en mangesidet reaktion på EU-plan, både online og offline, spiller derfor en central rolle i støtten til medlemsstaternes bekæmpelse af terrorisme.

Med henblik på at bekæmpe radikalisering på internettet har Kommissionen i de sidste to år arbejdet med centrale internetplatforme, bl.a. EU's internetforum, for at sikre frivillig fjernelse af terrorrelateret indhold. I forbindelse med disse aktiviteter er der gjort reelle fremskridt med at fjerne terrorrelateret indhold på internettet 5 og bekæmpe ulovlige hadefulde udtalelser på internettet 6 , men der mangler stadig meget. I det Europæiske Råds konklusioner af 22.-23. juni 2017 hedder det: "Med udgangspunkt i arbejdet i EU's internetforum forventer Det Europæiske Råd, at industrien opretter et industriforum og udvikler nye teknologier og værktøjer til at forbedre den automatiske påvisning og fjernelse af indhold, som tilskynder til terroristiske aktiviteter. Dette bør i nødvendigt omfang suppleres af de relevante lovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan". Kommissionen var vært ved et møde på højt embedsmandsplan i EU's internetforum den 27. juni 2017 for at aftale en yderligere indsats med centrale internetudbydere for at bekæmpe terrorrelateret indhold på internettet. Målet er, at internetplatforme skal gøre mere, især for at intensivere den automatiske sporing af terrorrelateret indhold, dele teknologi og værktøjer hertil med mindre virksomheder og udnytte "hashdatabasen" i fuldt omfang, bl.a. ved at give Europol adgang til centrale oplysninger og oprette et indberetningssystem om fjernet terrorrelateret indhold. For at supplere det arbejde, som gøres af Europols Internetindberetningsenhed, opfordrer Europa-Kommissionen alle medlemsstater til at oprette nationale internetindberetningsenheder og udvikle et netværk imellem dem, så de kan samarbejde med internetplatforme og Europols internetindberetningsenhed.

Som de seneste angreb vidner om, kræver radikaliseringens hidtil usete omfang også en yderligere indsats for at støtte forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering på nationalt og lokalt plan. Kommissionen vil hurtigt nedsætte 7 en ekspertgruppe på højt plan om radikalisering for at lette videreudviklingen af EU-politikker på dette område. Gruppen vil få til opgave at skabe dynamik i det videre arbejde på højt prioriterede områder såsom radikalisering i fængsler, terrorrelateret propaganda på internettet og tilbagesendelse af fremmede terrorkrigere. Gruppens arbejde skal styrke netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), som har ledet Kommissionens arbejde med at støtte medlemsstaterne på dette område gennem samarbejde med fagfolk i lokalsamfundet 8 . Senest præsenterede netværket den 19. juni 2017 en håndbog i håndtering af hjemvendte fremmedkrigere, "Responses to Returnees", for at støtte medlemsstaterne i tacklingen af udfordringerne med hjemvendte udenlandske terrorkrigere. Håndbogen giver en oversigt over metoder fra fagfolk til at håndtere forskellige scenarier med personer, der vender tilbage fra konfliktområder. I de kommende måneder afholder netværket en række workshops for nationale myndigheder for at videreudvikle disse metoder og fremme bestræbelserne i medlemsstaterne.

De komplekse udfordringer omkring radikalisering kræver en mangesidig reaktion, bl.a. langsigtede foranstaltninger som anført i meddelelsen om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, fra juni 2016 9 . I løbet af det seneste år har Kommissionen gennemført de fleste af de centrale aktioner, der er afdækket inden for andre områder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering 10 . For at støtte medlemsstaterne med at bekæmpe radikalisering i fængsler blev der oprettet en særlig fængsels- og kriminalforsorgsgruppe under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering, som skal yde vejledning til fagfolk i forreste linje såsom fængsels- og kriminalforsorgsmedarbejdere, psykologer og religiøse repræsentanter. Uddannelse spiller en central rolle for forebyggelsen af radikalisering, og Kommissionen har taget en række skridt til at gennemføre Pariserklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse. Erasmus+-programmet er centralt i den henseende 11 . I betragtning af forbindelserne mellem marginalisering, sårbarhed og radikalisering er den europæiske søjle for sociale rettigheder 12 , der blev vedtaget den 26. april 2017, et vigtigt element i afhjælpningen af nogle af de grundlæggende årsager til radikalisering og voldelig ekstremisme 13 . For at styrke samhørigheden mellem de europæiske samfund er Kommissionen også i gang med at gennemføre handlingsplanen for integration af tredjelandsstatsborgere 14 med en lang række foranstaltninger til at støtte medlemsstaterne og andre aktører i deres integrationsbestræbelser.

Udadtil arbejder EU i internationale fora – især Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og institutioner, 15 der udspringer af Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse – for at støtte forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i partnerlande i det vestlige Balkan, Mellemøsten og Nordafrika, herunder uddannelse af relevante fagfolk og økonomisk støtte til græsrodsinitiativer, der arbejder med forebyggelsesforanstaltninger. Der vil i 2018 blive lanceret et nyt Erasmus+-initiativ med virtuelle udvekslinger af unge for at øge interkulturel bevidsthed og forståelse mellem unge i og uden for EU. Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering udsendte også eksperter til at støtte den forebyggende indsats i Tyrkiet, Vestbalkan og Tunesien.

III. EU-AKTIONER TIL BEKÆMPELSE AF CYBERTRUSLER OG CYBERKRIMINALITET

Angrebet med ransomwaren WannaCry i maj 2017 var en øjenåbner, der satte fokus på huller i de nuværende cybersikkerhedsrammer, især med hensyn til beredskab og samarbejde. Som det allerede før angrebet blev bebudet i midtvejsrevisionen af det digitale indre marked, fremskynder Kommissionen sit arbejde om cybersikkerhed, bl.a. gennem sin revision af strategien for cybersikkerhed af 2013. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten er i gang med at vurdere de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af den nuværende strategi. Målet er at afdække huller, som skal afhjælpes ved revisionen af strategien i september 2017.

Sideløbende hermed og som opfølgning på erfaringerne fra reaktionen på WannaCry-angrebet bør der nu tages en række skridt til på kort sigt at styrke vores beredskab med henblik på den øgede cybertrussel. Dette inkluderer behovet for at handle hurtigt og styrke vores modstandsdygtighed, især vedrørende spørgsmål i forbindelse med operationelt samarbejde.

WannaCry-angrebet var den første hændelse, som udløste samarbejde i netværket af nationale enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (CSIRT-netværket), som er oprettet under net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS-direktivet). Hændelsen viste, at systemet endnu ikke var fuldt operationelt. Den viste også et klart behov for at fremskynde det igangværende arbejde med at forbedre eksisterende IT-værktøjer og opbygge supplerende kapacitet for at muliggøre yderligere samarbejde mellem nationale CSIRT'er. For at styrke disse enheder vil Kommissionen stille en støtte på 10,8 mio. EUR til rådighed for 14 medlemsstater under Connecting Europe-faciliteten med toårige projekter, der starter senest i september 2017. En anden indkaldelse af forslag er i øjeblikket åben, og alle de resterende medlemsstater opfordres til at indgive deres støtteansøgninger.

Retshåndhævelsen over for dette angreb blev ledet af Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af Cyberkriminalitet (EC3). For at styrke centret og dets ydelser er det nødvendigt at udstyre det med yderligere IT-ekspertise. Med henblik herpå bør Europols bestyrelse inden september 2017 forbedre mulighederne for rekruttering af IT-specialister under Europols interne regler. Dette arbejde i Europol vil blive støttet yderligere med flere medarbejdere i 2018.

IT-Beredskabsenheden for EU's Institutioner og Agenturer (CERT-EU) støtter EU-institutionerne, så de kan beskytte sig selv mod forsætlige og ondsindede angreb, der kan hæmme integriteten af deres IT-aktiver og skade EU's interesser. Kommissionen vil nu fremskynde den formelle proces, der skal styrke CERT-EU, ved at indgå aftaler mellem de relevante institutioner og organer for at styrke den kollektive reaktion på trusler. Dette inkluderer Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbank, Revisionsretten, EU-Udenrigstjenesten, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank. Kommissionen undertegner om kort tid en interinstitutionel administrativ aftale med de øvrige institutioner og organer.

Disse tiltag på kort sigt er en del af den bredere revision af cybersikkerhedsstrategien fra 2013, som følger i september 2017, ledsaget af den nødvendige indsats for at styrke Unionens cyberrobusthed og -sikkerhed. Det Europæiske Råd ser i sine konklusioner af 22.-23. juni 2017 positivt på Kommissionens intentioner om at revidere cybersikkerhedsstrategien i september og foreslå yderligere målrettede aktioner inden årets udgang.

En vellykket afskrækkelse kræver også effektiv sporbarhed, opsporing, efterforskning og retsforfølgning. Adgang til elektronisk bevismateriale er centralt i den forbindelse. Strafferetlige bestemmelser afspejler stadig traditionelle begreber om territorialitet og udfordres, fordi elektroniske tjenesteydelser og datastrømme går på tværs af jurisdiktioner. I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017 understreges det, at effektiv adgang til elektroniske beviser er afgørende for bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme, og at datatilgængelighed bør sikres med forbehold af tilstrækkelige garantier. På mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8. juni 2017 udtrykte ministrene bred støtte til de praktiske foranstaltninger, Kommissionen har foreslået for at forbedre situationen inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Ministrene opfordrede også Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag under hensyntagen til de tekniske og juridiske udfordringer. På det grundlag vil Kommissionen fortsætte med at gennemføre praktiske foranstaltninger, samtidig med at den arbejder på en konsekvensanalyse, der kan give input til mulig fremtidig lovgivning, som kan fremlægges hurtigst muligt.

Kryptering er også et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse. Kryptering er afgørende for beskyttelsen af cybersikkerhed og personoplysninger. Kriminelles misbrug af kryptering skaber imidlertid væsentlige udfordringer for bekæmpelsen af grove former for kriminalitet, bl.a. cyberkriminalitet og terrorisme. Det Europæiske Råd opfordrer i sine konklusioner af 22.-23. juni 2017 til at tackle de udfordringer, der udgøres af systemer, som gør det muligt for terrorister at kommunikere på måder, som de kompetente myndigheder ikke har adgang til, herunder end-to-end-kryptering, samtidig med at de fordele, som disse systemer giver med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred, data og kommunikation, sikres. På anmodning fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender i december 2016 arbejder Kommissionen tæt sammen med EU-agenturer og erhvervslivet om at afdække, hvordan de retshåndhævende myndigheder kan støttes i at overvinde de største udfordringer under hensyntagen til indvirkningerne på cybersikkerhed og grundlæggende rettigheder. Sammen med Europol, Eurojust, Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har Kommissionen drøftet alle aspekter af dette vigtige spørgsmål med relevante eksperter på en række workshops. Kommissionen aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet og Rådet senest i oktober 2017.

Hvad angår ydre faktorer vedtog Rådet den 19. juni 2017 at udvikle en ramme for EU's fælles diplomatiske reaktion på ondsindede cyberaktiviteter, den cyberdiplomatiske værktøjskasse 16 . Rammerne for EU's fælles diplomatiske reaktion vil gøre fuld brug af foranstaltninger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder om nødvendigt restriktive foranstaltninger. En ramme for EU's fælles reaktion på ondsindede cyberaktiviteter bør stå i rimeligt forhold til cyberaktivitetens omfang, størrelse, varighed, intensitet, kompleksitet, sofistikerede karakter og virkninger. Rammen bør fremme samarbejde, lette afværgelse af umiddelbare og langsigtede trusler og påvirke adfærden hos potentielle udøvere af ondsindede cyberaktiviteter på lang sigt. Sammen med medlemsstaterne vil Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i de kommende måneder udstikke gennemførelsesretningslinjer, herunder forberedende praksis og kommunikationsprocedurer samt øvelser.

IV. GENNEMFØRELSE AF ANDRE HØJTPRIORITEREDE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

1. De næste skridt i retning af interoperabilitet mellem informationssystemer

Som anført i den syvende statusrapport 17 er Kommissionen i gang med yderligere bestræbelser på at gennemføre den nye tilgang til forvaltning af data for grænser og sikkerhed. Den 28. juni 2017 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag, 18 som skal styrke eu-LISAs mandat. 19 Agenturet kommer til at spille en afgørende rolle i det tekniske arbejde i retning af interoperabilitet mellem informationssystemer, bl.a. med løbende teknisk analyse af de udviklede løsninger. Med forbehold for at medlovgiverne vedtager de relevante lovgivningsforslag, vil de foreslåede ændringer i mandatet give eu-LISA ansvar for at udvikle interoperabilitetsløsninger og således sikre den tekniske gennemførelse af denne nye tilgang. I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017 anføres betydningen af interoperabiliteten mellem informationssystemer for den indre sikkerhed og kampen mod terrorisme.

Kommissionen fremsatte også den 28. juni 2017 et supplerende forslag til sit forslag fra januar 2016 20 for at lette udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre vedrørende tredjelandsstatsborgere i EU gennem det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) 21 . Dette supplerende forslag er en opfølgning på drøftelserne med medlovgiverne om sidste års forslag og indgår i Kommissionens tilgang til interoperabilitet mellem informationssystemer. Forbedringen af ECRIS med hensyn til informationsudveksling vedrørende tredjelandsstatsborgere er en lovgivningsmæssig prioritet ifølge den fælles erklæring 22 fra formændene for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Der er også sket fremskridt med andre prioriterede forslag om informationssystemer. Drøftelserne er fortsat mellem Europa-Parlamentet og Rådet om forslaget til EU's ind- og udrejsesystem 23 , idet der er afholdt trepartsmøder den 31. maj og den 13., 19. og 26. juni 2017. Rådet vedtog en generel tilgang til det foreslåede EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) 24 på mødet i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 8.-9. juni 2017. Afstemningen i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) om de fremsatte ændringer til forslaget er planlagt til september 2017, og trepartsforhandlingerne forventes at blive indledt i oktober 2017. Det er væsentligt, at Europa-Parlamentet og Rådet går videre med disse prioriterede forslag, som det igen blev understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017.

Den 29. maj 2017 fik LIBE-udvalget af Kommissionen, sammen med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, EU-Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og EU-antiterrorkoordinatoren, forelagt resultaterne af arbejdet i ekspertgruppen på højt niveau vedrørende informationssystemer og interoperabilitet 25 og Kommissionens nye tilgang til forvaltning af data for grænser og sikkerhed. Den 8. juni 2017 vedtog Rådet konklusioner 26 om informationsudveksling og interoperabilitet og bifaldt Kommissionens synspunkter og den foreslåede vej frem for at opnå interoperabilitet mellem informationssystemer i 2020 på grundlag af anbefalingerne fra ekspertgruppen på højt niveau. Med udgangspunkt i disse drøftelser arbejder Kommissionen videre sammen med Europa-Parlamentet og Rådet på at opnå interoperabilitet mellem informationssystemer i 2020.

2. EU-aktioner for at afskære terroristernes finansieringskilder og -kanaler

Der arbejdes for at gennemføre handlingsplanen for bekæmpelse af finansiering af terrorisme fra februar 2016 med to hovedindsatsområder: at opspore og forebygge finansiering af terrorisme og udtørre indtægtskilderne. I december 2016 fremsatte Kommissionen tre lovgivningsforslag for at udbygge og styrke EU's lovgivningsmæssige rammer inden for områderne hvidvaskning af penge 27 , ulovlige pengestrømme 28 og indefrysning og konfiskation af aktiver 29 . Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til hurtigt at fremme arbejdet om disse vigtige forslag.

Herudover har Europa-Parlamentet og Rådet gjort betydelige fremskridt i forhandlingerne om ændringer til det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge baseret på et lovgivningsforslag af juli 2016 30 . Kommissionen er fortsat fast besluttet på hurtigt at afslutte de igangværende trepartsforhandlinger. Sammen vil disse foranstaltninger opfylde de forpligtelser, Kommissionen har påtaget sig i handlingsplanen 31 . De vil også sikre, at EU opfylder sine internationale forpligtelser på dette område som aftalt i forbindelse med Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) og Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold samt finansiering af terrorisme (Warszawakonventionen).

Som fastsat i handlingsplanen har Kommissionen også til hensigt at vedtage et forslag til bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande og udvide den nuværende lovgivning til flere tredjelande. Kommissionen har også planer om et forslag til at give retshåndhævende myndigheder og andre offentlige myndigheder adgang til registre over bankkonti. Endvidere har Kommissionen for nylig vedtaget en rapport om vurdering af overnationale risici for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme 32 samt et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om forbedring af samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder. 33 Senere på året vil Kommissionen aflægge beretning om sin igangværende vurdering af behovet for mulige supplerende foranstaltninger til sporing af terrorfinansiering i EU. Kommissionen er også i gang med at revidere lovgivning om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter for at tage højde for nyere former for kriminalitet og forfalskning af finansielle instrumenter med det formål at nedbringe forekomsten heraf og afskrække potentielle kriminelle aktiviteter såsom terrorfinansiering.

3. Den eksterne dimension

Behovet for at styrke den eksterne dimension af bekæmpelsen af terrorfinansiering og hvidvaskning af penge bliver fremhævet i konklusionerne fra Udenrigsrådets møde den 19. juni 2017 34 . Konklusionerne bekræfter de geografiske og tematiske indsatsområder for den fremtidige eksterne terrorbekæmpelse, dvs. styrkelse af samarbejdet om terrorbekæmpelse med prioriterede tredjelande i Mellemøsten, Nordafrika, Vestbalkan og Tyrkiet samt med strategiske partnere og internationale organisationer. Konklusionerne har fået solide input fra det uofficielle dokument om foranstaltninger udadtil vedrørende bekæmpelse af terrorisme, som EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen fremlagde for medlemsstaterne i maj 2017.

Den 16. juni 2017 fandt ministermødet mellem EU og USA på området retlige og indre anliggender sted i Malta, hvilket var det første møde af den art med den nye amerikanske regering. USA bekræftede sit ønske om at fortsætte det tætte samarbejde med EU og understregede behovet for hurtig informationsudveksling i bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet. Kommissionen gjorde rede for de foranstaltninger, EU træffer, mod udenlandske terrorkrigere med fokus på transatlantisk informationsudveksling. EU og USA fremlagde opdateringer om aktioner til bekæmpelse af radikalisering både på og uden for internettet, om udviklingen i oplysninger fra passagerlister, hvidvaskning af penge, grænsekontrol og luftfartssikkerhed. Vedrørende spørgsmålet om risici for luftfartsikkerheden ved personligt elektronisk udstyr aftalte EU og USA at fortsætte samarbejdet om at højne de globale luftfartssikkerhedsstandarder. Kommissionen orienterede medlemsstaterne om drøftelserne og mulige afhjælpende foranstaltninger på mødet i Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed den 21. juni 2017 og vil fortsat arbejde tæt sammen med USA på teknisk og politisk niveau for at imødegå nye trusler.

V. KONKLUSION

Denne rapport fokuserer på de foranstaltninger, der er truffet i de seneste måneder med henblik på at opbygge en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Stigningen i antallet af terrorangreb i de seneste uger og måneder er endnu en påmindelse om betydningen af dette arbejde, og om hvor vigtigt det er hurtigt at skabe resultater. De foranstaltninger, der er angivet i denne rapport, skal gennemføres omgående for at imødegå den øgede terrortrussel, styrke samarbejdet på EU-plan og bekæmpe radikalisering, afskære finansieringen af terrorisme og udbygge udvekslingen af oplysninger samt opnå interoperabilitet mellem informationssystemer for at lukke informationshuller. Det Europæiske Råd bekræfter i sine konklusioner fra mødet den 22.-23. juni 2017 dette igangværende arbejdes vigtige og presserende karakter. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at fortsætte og intensivere disse fælles bestræbelser på at styrke sikkerheden for alle borgere.

Den næste statusrapport om sikkerhedsunionen i juli 2017 vil indeholde en redegørelse af resultaterne af den omfattende evaluering af Unionens indsats for den indre sikkerhed samt Kommissionens konklusioner af den åbne høringsproces, som blev lanceret i december 2016.

(1) COM(2016) 379 final af 14.6.2016.

(2) COM(2016) 50 final af 2.2.2016.

(3) http://www.consilium.europa.eu/da/meetings/european-council/2017/06/22-23-euco-conclusions_pdf/

(4) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/05/26-statement-fight-against-terrorism/

(5) Gennem Europols internetindberetningsenhed ("IRU") er 30 000 stykker terrormateriale blevet indberettet til internetplatformene med en gennemsnitlig fjernelsesrate på 80-90 %. Endvidere sikrer det internetbranchestyrede initiativ om oprettelse af en "hashdatabase", at terrorrelateret materiale, som er fjernet fra én platform, ikke kan uploades på en anden.

(6) I maj 2016 indgik Kommissionen en aftale om en adfærdskodeks for at bekæmpe ulovlige hadefulde udtalelser på internettet med Facebook, YouTube, Twitter og Microsoft, som forpligtede sig til hurtigt og effektivt at gennemse og fjerne indhold efter anmeldelser om ulovlige hadefulde udtalelser. Et år efter vedtagelsen af kodeksen har den sikret betydelige fremskridt. Virksomheder har fjernet indhold i dobbelt så mange tilfælde af ulovlige hadefulde udtalelser og hurtigere sammenlignet med før aftalen om kodeksen.

(7) Kommissionen nedsætter denne gruppe i juli 2017.

(8) Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering har tilbudt medlemsstaterne uddannelse og rådgivning og har udviklet en lang række eksempler på bedste praksis, retningslinjer, håndbøger og anbefalinger. De temaer og emner, der dækkes, omfatter polarisering, radikalisering i fængsler og exitprogrammer, støtteforanstaltninger til familier, ungdomsarbejde og uddannelse, nærpoliti, kommunikation og narrativer, inddragelse og styrkelse af unge.

(9) Se oversigten i bilag 1 med en liste over de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre meddelelsen af juni 2016.

(10) Meddelelsen af juni 2016 fokuserer på syv specifikke områder: 1) støtte til forskning, evidensopbygning, overvågning og netværksarbejde, 2) bekæmpelse af terrorpropaganda og hadefuld tale på nettet, 3) bekæmpelse af radikalisering i fængsler, 4) fremme af inklusiv uddannelse og EU's fælles værdier, 5) fremme af et inklusivt, åbent og modstandsdygtigt samfund og kontakt til de unge, 6) den sikkerhedsmæssige dimension i forbindelse med bekæmpelse af radikalisering og 7) den internationale dimension.

(11) Under Erasmus+-programmet blev der i 2016 afsat over 200 mio. EUR til udvikling af nye politiske strategier og metoder gennem 1 200 tværnationale partnerskabsprojekter med inddragelse af lokale aktører og med fokus på inklusiv uddannelse, ungdomsarbejde, medborgerskab og tværkulturel uddannelse. En ny værktøjskasse udviklet i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne giver ungdomsarbejdere vejledning og råd i arbejdet med unge, som er i fare for voldelig radikalisering. Kommissionen iværksatte også et netværk af rollemodeller, som gennemføres under Erasmus+. Dette initiativ vil give lokale aktører mulighed for at få tildelt et mindre beløb i EU-støtte til oprettelse af puljer af rollemodeller, som kan iværksætte aktiviteter til fremme af social inklusion blandt elever og unge mennesker.

(12) https://ec.europa.eu/commission/priorities/deeper-and-fairer-economic-and-monetary-union/european-pillar-social-rights/european-pillar-social-rights-20-principles_da

(13) I maj 2017 iværksatte Kommissionen en offentlig høring på internettet med henblik på at udarbejde et forslag til en henstilling fra Rådet om fremme af social inklusion og fælles værdier inden udgangen af 2017. Målet er at skabe en politisk ramme, som kan støtte medlemsstaterne i at fremme inklusiv uddannelse, der fremmer ejerskab af fælles værdier og bidrager til at forebygge radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme.

(14) COM(2016) 377 final af 7.6.2016.

(15) Den Globale Fond for Samfundsgruppeinddragelse og -modstandsdygtighed (GCERF) og Hedayah-Ekspertisecentret for Bekæmpelse af Voldelig Ekstremisme og Det Internationale Institut for Retlige Anliggender og Retsstatsforhold.

(16) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9916-2017-INIT/da/pdf

(17) COM(2017) 261 final af 16.5.2017.

(18) COM(2017) 352 final af 29.6.2017.

(19) Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed.

(20) COM(2016) 7 final af 19.1.2016.

(21) COM(2017) 344 final af 29.6.2017.

(22) https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/joint-declaration-legislative-priorities-2017-jan2017_en.pdf

(23) COM(2016) 194 final af 6.4.2016.

(24) COM(2016) 731 final af 16.11.2016.

(25) http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=32600&no=1

(26) Rådets konklusioner om vejen frem for at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre interoperabiliteten mellem EU's informationssystemer: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-9448-2017-INIT/da/pdf

(27) Forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge, COM(2016) 826 final af 21.12.2016.

(28) Forslag til forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, COM(2016) 825 final af 21.12.2016.

(29) Forslag til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation, COM(2016) 819 final af 21.12.2016.

(30) COM(2016) 450 final af 5.7.2016.

(31) Se oversigten i bilag 2 med en liste over de foranstaltninger, der er truffet til at gennemføre handlingsplanen af februar 2016.

(32) COM(2017) 340 final af 26.6.2017.

(33) SWD(2017) 275 af 26.6.2017.

(34) http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2017/06/19-conclusions-counterterrorism/

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 354 final

BILAG

Status over gennemførelsen af de tiltag, som er fastlagt i Kommissionens meddelelse om støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme

til

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet

Ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

STATUS OVER GENNEMFØRELSEN AF DE TILTAG, SOM ER FASTLAGT I KOMMISSIONENS MEDDELELSE OM

STØTTE TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING, DER FØRER TIL VOLDELIG EKSTREMISME

(COM(2016) 379 final af 14.6.2016)

Vigtige tiltag		Frist		Beskrivelse/status
1.1. Ekspertisecentret for netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) skal yde støtte til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af et effektivt forebyggelsesarbejde.		Pågår		I 2016 har netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering ydet 19 støttetjenester til medlemsstaterne. I 2017 planlægger netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering at yde 20 sådanne støttetjenester gennem workshops, uddannelsesarrangementer for undervisere og ekspertmissioner.
1.2. RAN-ekspertisecentret skal udarbejde retningslinjer og håndbøger med henblik på oprettelse af strukturer for flere forskellige instanser.		Pågår		I 2016 og 2017 udsendte netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering en række temadokumenter (bl.a. om håndtering af radikalisering i forbindelse med fængsel og prøveløsladelse, om hvordan man opstiller fælles samarbejdsstrukturer på lokalt plan, modfortællinger, uddannelse af politifolk, bekæmpelse af radikalisering i skoler osv.), som er tilgængelige på adressen: https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/networks/radicalisation_awareness_network/ran-papers_en Den 19. juni 2017 fremlagde netværket en håndbog, "Responses to Returnees", for at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne ved hjemvendte fremmedkrigere. Håndbogen indeholder en oversigt over metoder fra fagfolk til at håndtere forskellige scenarier for personer, der vender tilbage fra konfliktområder.
1.3. RAN-ekspertisecentret skal oprette en platform til udveksling af erfaringer og praksis gennem yderligere kortlægning af forskningen i radikalisering.		Pågår		I 2016 kortlagde netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering de seneste forskningsresultater og mangler inden for forskningsområder, der er relevante for arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering.
2.1. Oprette en samling af forebyggelsesstrategier på nationalt, regionalt eller lokalt plan.		Pågår		Første udgave af samlingen af nationale forebyggelsesstrategier blev oprettet og ligger på internettet på adressen: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/networks/radicalisation_awareness_network/ran-and-member-states/repository/index_en.htm ). Indholdet vil regelmæssigt blive ajourført.
2.2. Oprette et netværk af fagfolk.		Pågår		RAN-ekspertisecentret er blevet oprettet til støtte for netværket. RAN tilbyder fortsat skræddersyet støtte til medlemsstaterne for bl.a. at oprette nationale netværk af fagfolk.
2.3. Oprette nationale/regionale kontaktpunkter i medlemsstaterne.		Pågår		Netværket af politiske beslutningstagere på forebyggelsesområdet blev lanceret i februar 2017.
3.1. Mobilisere forskning under Horisont 2020 i de komplekse grundlæggende årsager til voldelig radikalisering med henblik på at tilvejebringe konkrete værktøjer, der kan føre til mere velinformerede politiske indgreb.		Pågår		Arbejdsprogrammet "Sikre samfund" for perioden 2016-2017 under Horisont 2020 omfatter et emne om udviklingen af en samlet tilgang til voldelig radikalisering i EU. Der blev for nylig udvalgt fire projekter til et samlet beløb på 12 mio. EUR: PERICLES, MINDb4ACT, PRACTICIES og TRIVALENT. Kommissionen er nu ved at lancere en refleksionsproces om arbejdsprogrammet for 2018-2019/20, hvor forskning om bekæmpelse af radikalisering vil spille en central rolle. Arbejdsprogrammet "Rummelige, innovative og reflekterende samfund" for perioden 2016-2017 under Horisont 2020 omfatter to relevante forskningsemner om radikalisering og samfundsmæssige sammenhænge og om samspillet mellem de globale tendenser for sekularisering og religiøs radikalisering. Der gennemføres også yderligere forskning inden for rammerne af Eurydice-netværket, som leverer information om uddannelsessystemer og -politikker i EU.
4.1. Under EU's internetforum: udvikle en fælles indberetningsplatform, der skal forbedre indberetningsprocessens hastighed og effekt.		Pågår		Fire store virksomheder (Facebook, Twitter, Google og Microsoft) har udviklet prototypen på en "hashdatabase", der bidrager til at forebygge, at terrorrelateret indhold, som er fjernet fra ét websted, blot bliver genuploadet til et andet. Værktøjet er operationelt, og virksomhederne undersøger nu, hvordan andre og mindre virksomheder kan komme med.
4.2 Under EU's internetforum: oprette et program om styrkelse af civilsamfundet med henblik på i væsentlig grad at intensivere undervisningen af og støtten til partnere fra civilsamfundet for at øge mængden af effektive positive modfortællinger online.		Pågår		Startskuddet til programmet om styrkelse af civilsamfundet (CSEP) fandt sted den 15.-16. marts 2017 med det formål at bidrage til, at civilsamfundets aktører kan udfordre terroristernes fortællinger mere effektivt på internettet. Det vil omfatte kurser afholdt af RAN-ekspertisecentret med støtte fra EU-netværket for strategisk kommunikation og i tæt samarbejde med partnere i branchen. En indkaldelse af forslag vil blive iværksat i en anden fase (andet/tredje kvartal 2017), og programmets effektivitet vil herefter blive evalueret.
4.3 Yderligere tiltag inden for nøgleaktion 4: Gennemføre målrettet forskning i terroristers brug af internettet.		Pågår		Projektet Voxpol under det 7. rammeprogram fremlagde en første runde forskning for EU's Internetforum den 8. december 2016. Forskningen var koncentreret om en oversigt over terrorisme og voldelig ekstremisme i 2016, dømte terroristers adfærd på internettet og fremtidige tendenser.
5.1. RAN-ekspertisecentret skal udgøre en platform for udveksling af erfaringer og bedste praksis, der skal forbedre mediekendskabet og den kritiske tænkning på internettet.		Pågår		Arbejdsgruppen om "uddannelse" under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering afholdt i november 2016 et stort møde om medborgerskab, mediekendskab og kritisk tænkning. Under Uddannelse og erhvervsuddannelse 2020-arbejdsgruppen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse blev der afholdt et peerlæringevent om mediekendskab i Nederlandene i april 2016 fulgt op af Rådets konklusioner fra Rådet (uddannelse) i maj 2016.
5.2. RAN-ekspertisecentret skal udvikle en EU-dækkende kampagne, der skal styrke modstandsdygtigheden over for radikalisering online ved at skabe alternative fortællinger eller alternative tiltag (Exit Hate-kampagnen).		Pågår		Den seks uger lange pilotkampagne Exit Hate blev lanceret i september 2016. Der er tale om en platform til at demonstrere initiativer og positive historier (bl.a. for og af unge) fra hele Europa, der fremmer alternativer til ekstremistisk propaganda.
6.1. Kommissionen og relevante IT-virksomheder skal overvåge de offentlige forpligtelser i overensstemmelse med adfærdskodeksen for at bekæmpe ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, herunder virkningen heraf.		Pågår		Resultaterne af en anden kontrol af gennemførelsen af adfærdskodeksen blev fremlagt den 31. maj 2017 og viste betydelige fremskridt med hensyn til fjernelsesrater og -hastighed. Samtidig skal arbejdet fokuseres mere på at forbedre gennemsigtighed og feedback til brugerne (se punkt 6.2). Rådet nåede frem til en generel indstilling om forslaget til et revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS) den 23. maj 2017. Et af målene med de foreslåede ændringer til direktivet om audiovisuelle medietjenester er at sikre, at videodelingsplatformene forpligtes til at træffe passende foranstaltninger til at beskytte borgerne mod tilskyndelse til vold eller had (mærkning og/eller indberetning).
6.2. Kommissionen og relevante IT-virksomheder skal øge gennemsigtigheden ved anvendelsen af anmeldelses- og fjernelsesprocedurer.		Pågår		Yderligere arbejde med IT-virksomhederne vil fokusere på procedurer i forhold til specifikke brugere, der berøres af meddelelser, samt mod den brede offentlighed og tilskynde til alternative fortællinger og modfortællinger. Midtvejsevalueringen om gennemførelse af strategien for det digitale indre marked, som blev udsendt den 10. maj 2017, bekræftede behovet for at fortsætte arbejdet med proceduremæssige mindstekrav til onlinemellemhandleres "anmeldelses- og fjernelses"-procedurer.
Supplerende aktion 1 om onlinedimensionen: Støtte civilsamfundet i at overvåge og reducere tiltrækningen og konsekvenserne ved hadefuld tale ved hjælp af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab.		Pågår		I 2017 har Kommissionen forhøjet det beløb, der er afsat til bekæmpelse af racisme og fremmedhad, til 7 mio. EUR, hvoraf 1,5 mio. EUR er øremærket specielt til bekæmpelse af hadefuld tale på internettet, herunder ved at udvikle modfortællinger.
Supplerende aktion 2 om onlinedimensionen: Fortsat finansiere rådgivningsholdet for strategisk kommunikation/netværket for strategisk kommunikation til at udvikle en passende politisk ramme, kommunikationskampagner eller individuelle initiativer.		Pågår		Det europæiske strategiske kommunikationsnetværk (ESCN), som er et belgisk ledet projekt, bygger på projektet om rådgivningsholdet for strategisk kommunikation om Syrien (SSCAT) og har til opgave at organisere og fremme et netværk af medlemsstater, der kan udveksle bedste praksis vedrørende anvendelse af strategisk kommunikation til bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme. Det medfinansieres af aktionstilskud fra Fonden for Intern Sikkerhed – Politi ("ISF-Politi") (højst 1 150 000 EUR).
7. RAN-ekspertisecentret skal udveksle bedste praksis og udforme politikanbefalinger om forebyggelse af radikalisering for fagfolk, som befinder sig i første linje (herunder eventuelt dommere og anklagere), i fængsels- og tilsynssektoren.		Pågår		Arbejdsgruppen om kriminalforsorg under netværket til bevidstgørelse om radikalisering fortsætter med at fremme udveksling af bedste praksis mellem fagfolk og vil aflægge rapport om sine aktiviteter ved udgangen af 2017. Programmet for retlige anliggender yder desuden driftstilskud til den europæiske fængselssamarbejdsorganisation (EuroPris), som samler fængselsvæsenet og Confédération européenne de Probation (CEP). Disse organisationer afholder regelmæssige møder blandt fagfolk for at drøfte spørgsmål om radikalisering. Erasmus+-programmet støtter uddannelsesprogrammer i fængsler, som tager sigte på at forebygge og bekæmpe radikalisering. Projektet vedrørende forebyggelse af radikalisering i fængsler (R2PRIS) blev lanceret i december 2015 for at hjælpe personale i frontlinjen (fængselsbetjente, undervisningspersonale og psykologer, socialrådgivere osv.), til at afdække, indberette og fortolke signaler om radikalisering og reagere hensigtsmæssigt. Projektet gennemføres i fem lande (Portugal, Norge, Tyrkiet, Belgien og Rumænien) og omfatter 160 kurser inden august 2018.
8. Yde finansiel støtte for at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle risikovurderingsværktøjer.		Pågår		I overensstemmelse med det strategiske fokus på forebyggelse af radikalisering i fængsler og integration af rehabilitering i de strafferetlige midler lancerede Kommissionen to indkaldelser af forslag i 2015 gennem programmet for retlige anliggender 2014-2020: a)JUST/2015/JCOO/AG/TERR: tilskud til foranstaltninger til støtte for det strafferetlige samarbejde om strafferetlig respons på terrorisme og voldelig radikalisering. (budgettet var på 1 mio. EUR, tre projekter blev udvalgt). b)JUST/2015/JTRA/AG/EJTR: tilskud til foranstaltninger til støtte for uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU. (budgettet på 1,5 mio. EUR til rådighed til "retslige aspekter af bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet" og "forebyggelse af radikalisering under fængsling" – fem projekter blev udvalgt). I 2016 var der én indkaldelse inden for det retlige samarbejde (JUST-JCOO-TERR-AG-2016) med et budget på 4 mio. EUR, som også omfatter uddannelse af dommere og anklagere inden for radikaliseringsområdet (ti projekter blev udvalgt, og tre blev optaget på en reserveliste). I det årlige arbejdsprogram for 2017 for retsområdet (retligt samarbejde i straffesager) prioriteres det effektive bidrag til den europæiske dagsorden om sikkerhed for så vidt angår den retslige reaktion på terrorisme, navnlig med hensyn til bekæmpelse af terrorfinansiering og øget forebyggelse af radikalisering, især i fængsler.
9. Støtte udarbejdelsen af uddannelses- og undervisningsprogrammer i fængsler (herunder erhvervsuddannelse) for at lette fangernes reintegration i samfundet.		Pågår		Erasmus+ kan støtte voksenuddannelsesprojekter målrettet opkvalificerings- og reintegrationsforanstaltninger i fængsler. Flere projekter (udvalgt under indkaldelsen vedrørende social inklusion, Erasmus+ 2016) blev iværksat i januar 2017 med et samlet beløb på 1,3 mio. EUR. Den Europæiske Socialfond understøtter en bred vifte af foranstaltninger, der skal fremme social inklusion i forbindelse med afradikalisering og erhvervsmæssig reintegration efter fængsel.
10. Støtte medlemsstaternes udarbejdelse af rehabiliteringsprogrammer for fanger og udveksling af bedste praksis og politikker på området for fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.	Pågår		Finansiering af medlemsstaternes udarbejdelse af rehabiliteringsprogrammer og udveksling af bedste praksis ydes af Kommissionen, se nøgleaktion 8.
11. Fremme specialiserede anklageres udveksling af oplysninger i Eurojust.		Pågår		Eurojust fortsætter med at samle sine nationale korrespondenter på terrorismeområdet for fortsat at udveksle synspunkter på taktiske møder. Eurojust vil fortsat udsende: • "Terrorism Conviction Monitor" (TCM) • rapporter vedrørende udenlandske krigere.
Yderligere tiltag vedrørende fængsler: Støtte uddannelse af fængselspersonale og tilsynsværger og af dommere og anklagere.		Pågår		I maj 2016 afholdt Kommissionen en konference for uddannelsesudbydere om bekæmpelse af terrorisme og radikalisering og samarbejder med European Network of Penitentiary Training Academies (EPTA), EuroPris og Confédération européenne de Probation om at etablere et mere bæredygtigt, grænseoverskridende samarbejde om uddannelse af fængselspersonale og tilsynsværger vedrørende foranstaltninger til afradikalisering. RAN, EuroPris og EPTA er ved at forberede en samling uddannelsesforanstaltninger og aktiviteter for fængselspersonale. RAN og IMPACT Europe-konsortiet har tilbudt uddannelse til aktører i medlemsstater i forbindelse med vurdering af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering i forbindelse med fængsel og prøveløsladelse. For at fremskynde oprettelsen af alle projekter, der er fremhævet i Rådets konklusioner om strafferet, stiller Kommissionen finansielle midler til rådighed (over 6,5 mio. EUR i 2015 og 2016).
12. Fremsætte forslag til en henstilling fra Rådet om at øge social inklusion og fremme EU's grundlæggende værdier gennem uddannelse og ikkeformel læring.		Ved udgangen af 2017		Det forberedende arbejde er i gang, navnlig i ET 2020-arbejdsgruppen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse. Der blev indledt en 12-ugers offentlig høring på internettet den 19. maj 2017.
13. Adgang via Erasmus+ til over 400 mio. EUR i 2016 til tværnationale partnerskaber med henblik på at udvikle innovative politiske tilgange og praksisser på græsrodsniveau, med en prioritering af social inklusion, fremme af fælles værdier og tværkulturel forståelse. Erasmus+ vil optrappe tiltag, der udvikles på græsrodsniveau med en særlig bevilling på 13 mio. EUR i 2016.		Pågår		Gennemførelsen af Pariserklæringen er en tværgående prioritet i Erasmus+-programmet. Målrettede forslagsindkaldelser er iværksat til fremme af inklusion og grundlæggende værdier (nøgleaktion 2, med over 200 mio. EUR i 2016). De projekter, der blev udvalgt i 2016, er påbegyndt eller vil blive påbegyndt i 2017. Endvidere: – En indkaldelse på 13 mio. EUR om formidling, kopiering og opskalering af eksisterende god praksis på græsrodsniveau (nøgleaktion 3) tiltrak sig stor interesse fra de berørte parter og blev afsluttet i juli 2016 (med 35 udvalgte projekter). – To indsatsområder med fokus på specifikke mål i Pariserklæringen i en multisektoriel indkaldelse til europæiske politiske eksperimenter med fem udvalgte projekter (fire inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, et om unge). I 2017 støtter Erasmus+ fortsat tværnationale partnerskaber som en tværgående prioritet (nøgleaktion 2). Desuden vil der blive brugt 10 mio. EUR på formidling, kopiering og opskalering af eksisterende god praksis på græsrodsniveau (nøgleaktion 3) for at fremme inklusive og demokratiske skoler (indkaldelsen lukkede i maj 2017, udvælgelsen er i gang).
14. Oprettelse af et netværk, der skal lette direkte kontakter med positive rollemodeller på skoler og i ungdomsklubber, sportsklubber og fængsler.		Pågår		Formålet med foranstaltningen er at oprette puljer af rollemodeller på nationalt plan til at iværksætte aktiviteter til fremme af social inklusion, forhindre udstødelse og radikalisering og tilskynde til aktivt medborgerskab og fælles værdier. Initiativet iværksættes gradvist af nationale Erasmus+-kontorer i perioden 2017-2018. "RAN Young"-platformen med det formål at gøre unge i stand til at spille en aktiv rolle i forebyggelsen af radikalisering er blevet iværksat under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN). Konference på højt niveau om radikalisering den 9. november 2016. Som følge heraf vil unge RAN-ambassadører udarbejde henstillinger og deltage i tilrettelæggelsen af møder, hvor deltagerne opfordres til at fremkomme med deres synspunkter og anbefalinger vedrørende politiske tiltag og fagfolkenes arbejde. RAN Young samarbejder med andre organisationer og initiativer som f.eks. Extremely Together, som er et initiativ fra Kofi Annan foundation, YouthCAN og OSCE's Youth Ambassadors.
15. Fremme tildelingen af uddannelsesstøtte for udførelsen af frivilligt arbejde og udvikling af læseplaner, som kombinerer akademisk indhold med aktivt medborgerskab gennem Erasmus+.		Pågår		Kommissionen vil i tæt samarbejde med nationale kontorer for Erasmus+ og højere læreanstalter øge bevidstheden om, hvordan der kan tildeles europæisk meritoverførsel og meritakkumulering for ikkeformel læring, herunder frivilligt arbejde. I forbindelse med den igangværende revision af Europass-tillægget til eksamensbeviser (tillæg til videregående uddannelse, som anvendes i 48 lande i Bolognaprocessen/det europæiske område for videregående uddannelser), vil Kommissionen fremme anerkendelse af frivilligt arbejde eller lignende ikkeformel læring, der er en del af en kvalifikation.
Tillægsaktion 1 om uddannelse: Klæde lærerne på til at tackle mangfoldighed i klasseværelset og videregive fælles værdier til eleverne og til at opdage tidlige tegn på radikalisering og til fortsat at støtte udveksling af bedste praksis via eTwinning og inden for netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN-arbejdsgruppen om uddannelse, RAN-EDU).		Pågår		eTwinning, som er finansieret inden for rammerne af Erasmus+, er en onlineplatform, som i de sidste 12 år har skabt forbindelse mellem over 470 000 lærere og 180 000 skoler i hele Europa. Potentialet i eTwinning vil blive udnyttet fuldt ud med større fokus på temaer i forbindelse med medborgerskab med det formål at gøre lærerne i stand til at blive aktive aktører for at sikre en mere inklusiv og demokratisk uddannelse. Med henblik herpå er årets tema for 2017 inklusion. I 2017 vil arbejdsgruppen "Uddannelse" under netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN) hovedsageligt fokusere på forskellige former for uddannelse til lærere, på de videregående uddannelsers rolle i bekæmpelsen af radikalisering og på mediekendskab og kritisk tænkning. I 2017 vil RAN-manifestet blive opdateret (RAN-manifestet om uddannelse 2.0), så det indeholder praktiske retningslinjer for skoler, erfaringer og politiske anbefalinger.
Tillægsaktion 2 om Uddannelse 2: Arbejde tæt sammen med Europarådet og UNESCO om at forbedre gennemførelsen af de eksisterende redskaber, der er udformet for at støtte lærerne.		Pågår		Inden for ET 2020-arbejdsgruppen om medborgerskab og fælles værdier arbejder Kommissionen tæt sammen med Europarådet og UNESCO om at udnytte synergien bedre og gøre bedst mulig brug af de eksisterende værktøjer (herunder lærervejledning). Netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering har ydet ekspertbistand til UNESCO's lærervejledning "A teacher's Guide on the Prevention of violent radicalisation", der blev offentliggjort i 2016, og som bl.a. giver vejledning til ledelse af klassediskussioner og levering af de vigtigste budskaber.
16. Fortsat samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling.		Pågår		Kommissionen fortsætter med at yde teknisk støtte til Rådets formandskaber for at forbedre teksten til direktivudkastet, samtidig med at der arbejdes på at skabe politisk enighed i Rådet.
17. Fremme af social inklusion af dårligt stillede grupper gennem politiske foranstaltninger og Den Europæiske Socialfond (ESF) og programmet for beskæftigelse og social innovation.		Pågår		Inden for rammerne af de særlige ET 2020-arbejdsgrupper (om skoler og om uddannelse i medborgerskab) fokusere på inklusion af dårligt stillede grupper. Den Europæiske Socialfond og programmet for beskæftigelse og social innovation investerer i social inklusion af dårligt stillede grupper (fattigdomsnetværk, kapacitetsopbygning for ikkestatslige organisationer, der beskæftiger sig med disse grupper, specifikke projekter i medlemsstaterne via ESF, oplysningsaktiviteter osv.).
18. Øget støtte til ungdomsarbejdere og organisationer, navnlig ved at udvikle et sæt værktøjer.		Pågår		En rapport med en praktisk værktøjskasse blev offentliggjort i februar 2017. Værktøjskassen tager sigte på at give unge arbejdstagere vejledning og rådgivning, når de arbejder med unge, der er i fare for voldelig radikalisering. Politikanbefalinger rettet mod myndigheder fra lokalt til europæisk plan fokuserer på samarbejdet mellem forskellige sektorer til effektivt at forebygge voldelig radikalisering blandt unge. RAN-arbejdsgruppen om familier, unge og lokalsamfund vil bygge på de pågældende værktøjer til at udvikle et RAN-manifest om inddragelse af unge og styrkelse af ungdomsarbejdet for at forebygge radikalisering.
19. Styrke den europæiske volontørtjeneste ved at øge agenturets budget.		Pågår		I 2016 blev projekter, der støtter gennemførelsen af Pariserklæringen, prioriteret højt. I 2017 er budgettet for Den Europæiske Volontørtjeneste blevet væsentligt forøget. Siden lanceringen af det europæiske solidaritetskorps i december 2016 har ca. 30 000 unge borgere fra alle medlemsstater søgt om at deltage. Det forventes, at der i 2020 i alt vil have deltaget 100 000 unge i den frivillige og erhvervsrettede del.
20. Stille forslag om en revision af Schengeninformationssystemet for yderligere at forbedre dets merværdi med henblik på retshåndhævelse og terrorbekæmpelse.		Pågår		Kommissionen vedtog lovforslag den 21. december 2016. Igangværende lovgivningsmæssige forhandlinger.
21. Medlemsstaterne bør proaktivt udveksle alle relevante oplysninger med de andre medlemsstater og Europol, når det er relevant, om løsladte fanger, der mistænkes for radikalisering, eller kendte radikaliserede enkeltpersoner for at sikre en nøje overvågning af de personer, der udgør en høj risiko.		Pågår		I forbindelse med netværket til bevidstgørelse omkring radikaliserings arbejde med retningslinjer og værktøjer til politiske beslutningstagere med henblik på at etablere strukturer for flere forskellige instanser er en forbedret udveksling af oplysninger om radikaliserede personer et af de prioriterede områder. Resultatet af dette arbejde blev forelagt og drøftet på den seneste RAN-konference på højt niveau i november 2016. Det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) under Europol sigter mod at blive et centralt informationsknudepunkt i bekæmpelsen af terrorisme i EU, herunder information til kontaktpunktet Travellers samt analyse af radikaliseringsrisici. Europols informationssystem (EIS) er placeret således, at det kan fungere som en central database med retshåndhævelsesdata, herunder en konsolideret liste over alle kendte eller formodede udenlandske terrorkrigere. Direktivet om bekæmpelse af terrorisme, som blev vedtaget den 7. marts 2017, styrker medlemsstaternes forpligtelse til proaktivt at overføre alle relevante oplysninger om terrorhandlinger til andre medlemsstater. Det indfører også en pligt for den medlemsstat, der modtager oplysningerne, til at foretage den nødvendige opfølgning.
22. Støtte til internationale organisationer i deres arbejde for at bekæmpe voldelig ekstremisme.		Pågår		EU samarbejder aktivt med FN, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i deres bestræbelser på at bekæmpe voldelig ekstremisme. Kommissionen forvalter sammen med Europarådet et beslægtet program om menneskerettigheder og undervisning i medborgerskab. RAN-ekspertisecentret har etableret arbejdsforbindelser med internationale organisationer med det formål at skabe synergi i arbejdet med at bekæmpe voldelig ekstremisme, herunder Europris, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Europarådet (bl.a. navnlig aktiviteter under Europarådets Congress of Cities).
23. Yderligere initiativer for at målrette EU's eksterne finansielle instrumenter til forebyggelse af voldelig radikalisering.		Pågår		På internationalt plan fremmer EU et stærkt fokus på forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme i politiske dialoger og bistandsprogrammer. EU har støttet FN's generalsekretærs handlingsplan for forebyggelse af voldelig ekstremisme og udvikling af nationale og regionale handlingsplaner for forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. EU er i gang med at integrere forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme. EU har styrket StratComms Task Force South, bl.a. på arabisk for at fremme positive fortællinger. I forbindelse med finansielle instrumenter: – EU's nødtrustfond for Afrika er en enestående mulighed for at indgå i en intensiv dialog med tredjelande i risikogruppen og tage fat på de grundlæggende årsager til radikalisering. Der arbejdes fortsat på at trække på erfaringerne i EU (f.eks. gennem netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering) i ekstern sammenhæng. – I 2016 støttede netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering ekspertmissioner om radikalisering til Tyrkiet og Tunesien. Der vil ske en fortsat opfølgning med begge disse lande i 2017. Indsatsen for at fastlægge politikker og rammebetingelser for samarbejde mellem flere agenturer understøttes i landene på det vestlige Balkan via First Line-projektet samt støtte fra netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering. – Instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA): Et regionalt IPA-projekt blev godkendt i 2016 til støtte for forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme på det vestlige Balkan med henblik på at dele RAN-metoden og styrke modstandsdygtigheden gennem inddragelse af lokalsamfund og samfundet mere generelt, øge bevidstheden om de iboende risici ved radikalisering på skoler og blandt unge, bekæmpe voldelig ekstremisme, uddanne religiøse ledere og skabe webplatforme om forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorbekæmpelse. – Gennem nationale IPA-programmer vil EU støtte Kosovo med at styrke afradikaliseringsforanstaltninger inden for fængsler og kriminalforsorg og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med gennemførelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af terrorisme. I Albanien vil der med henblik på bekæmpelse af terrorisme blive ydet bistand til de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne via EU's politimissionsprojekt "PAMECA" 1[1]. – EU's delegation i Albanien har stillet to tilskud på 300 000 EUR hver til rådighed for at styrke civilsamfundets organisationer og offentlige sikkerhedsinstitutioner i bekæmpelsen af ekstremisme og radikalisering. – I Bosnien-Hercegovina er der i samarbejde med det muslimske samfund planer om et EU-finansieret projekt om risiko for radikalisering i Zenica-fængslet med henblik på inddragelse af unge i forebyggelsen af radikalisering. – EU er også i gang med at integrere spørgsmål om terrorbekæmpelse/bekæmpelse af voldelig ekstremisme i projekter med civilsamfundet og aktører uden for sikkerhedssektoren. Gennem IPA's regionale civilsamfundsfacilitet (TACSO) iværksættes særlige programmer for bekæmpelse af voldelig ekstremisme på nationalt (f.eks. i Albanien) eller på regionalt plan. – Det europæiske naboskabsinstrument: UNICRI-pilotprojekt (5 mio. EUR) om forebyggelse af voldelig ekstremisme i Sahel og Maghreb. – Kommissionen finansierer en lang række programmer, f.eks. i Mellemøsten og Nordafrika eller i Afrika (Maghreb, Sahel, Nigeria, Niger og Tchad). Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) støtter også relevante programmer såsom: – Engaging Youth for Human Rights and Social Cohesion (600 000 EUR – vil blive lanceret og løber indtil 2019). Gennemførelsespartner: Generationer for fred. – Beyond Radicalisation: Youth in Lebanon Speak Up! (600 000 EUR, som vil blive lanceret og løber indtil 2019). Gennemførelsespartner: Deutsche Welle. – La jeunesse sahraouie, acteur central de la résolution pacifique du conflit – Algérie, Tindouf, civil society – målrettet saharanske flygtningelejre i Tindouf (96 000 EUR, 2016-2018). Gennemført af Oxfam-Solidariteit. – Voix du Sud, Voix du Nord pour un meilleur vivre ensemble en Algérie pour garantir la démocratie en Algérie (0,5 mio. EUR. Skal iværksættes og løber indtil 2018).
24. Fortsat støtte til initiativerne i Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF), der arbejder med forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme.		Pågår		EU yder fortsat støtte til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme på det lokale plan gennem initiativer inspireret af Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse (GCTF), herunder Hedayah – det internationale ekspertisecenter for bekæmpelse af voldelig ekstremisme og Den Globale Fond for Samfundsgruppeinddragelse og -modstandsdygtighed (GCERF). Specifikt støtter Hedayah-tilskudsordningen nu græsrodsinitiativer i Centralasien, det vestlige Balkan og Georgien med EU-midler. EU støtter også GCERF-aktiviteter i Bangladesh, Kenya, Kosovo, Mali og Nigeria samt et innovativt initiativ i den private sektor til at mobilisere midler til medfinansiering fra den private sektor til GCERF-aktiviteter. EU er medformand for GCTF's arbejdsgruppe vedrørende Afrikas Horn (med Tyrkiet) og medlem af GCTF's arbejdsgruppe om bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Emner beslægtet med forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme (herunder unge og kvinder) er en vigtig del af arbejdet i arbejdsgruppen vedrørende Afrikas Horn. EU afholder i sommeren 2017 to workshops for de vigtigste interessenter i regionen for at fremme "Life Cycle of Radicalisation", en række dokumenter om bedste praksis, fra Det Globale Forum for Terrorbekæmpelse.
25. Yderligere udvidelse af eTwinning Plus-netværkene til udvalgte lande blandt EU's nabolande.		Pågår		eTwinning Plus-værktøjet (der allerede omfatter Tunesien, Aserbajdsjan, Georgien, Ukraine, Armenien og Moldova) vil blive yderligere udvidet til andre lande i Euro-Middelhavspartnerskabet. Der er allerede drøftelser i gang med Algeriet.
26. Iværksætte gennemførlighedsundersøgelser af virtuelle udvekslinger under Erasmus+ for at fremme unges onlineengagement med det formål at nå ud til 200 000 unge i 2019.		Pågår		Gennemførlighedsundersøgelsen er blevet afsluttet. Den angiver muligheder for, hvordan initiativet kan gennemføres som pilotprojekt og derefter gennemføres fuldt ud. Initiativet dækker vigtige aspekter såsom rekruttering af deltagere, ansættelse og uddannelse af formidlere, hvilket indhold der kræves for at sikre, at deltagernes interkulturelle bevidsthed højnes, de nødvendige IT-platforme, og hvordan deltagerne vil blive anerkendt for deres deltagelse. Målet er at påbegynde pilotprojekter med 1 000-2 000 unge i 2018 og udbrede dem inden udgangen af 2019.

(1)

[1] Se nærmere oplysninger på adressen http://pameca.org.al/

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 29.6.2017

COM(2017) 354 final

BILAG

Status for gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme

til

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet

Ottende statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion

STATUS FOR GENNEMFØRELSEN AF HANDLINGSPLANEN MED HENBLIK PÅ AT STYRKE BEKÆMPELSEN AF FINANSIERING AF TERRORISME (COM(2016) 50 final (2.2.2016)).

Formål og foranstaltninger	Frist	Beskrivelse/status
Forhindring af pengeoverførsler og afdækning af finansiering af terrorisme
Bekæmpelse af misbrug af det finansielle system til finansiering af terrorisme
Fremrykke datoen for den effektive gennemførelse og ikrafttrædelse af det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.	Senest fjerde kvartal 2016	-1.1.2017 i forslaget til ændring af det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. -Afløst af igangværende (treparts)forhandlinger med henblik på at ændre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (se nedenfor).
Vedtage en liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler for så vidt angår bekæmpelse af hvidvaskning af penge/bekæmpelse af finansiering af terrorisme.	Senest andet kvartal 2016	-En delegeret retsakt med en EU-liste, som tager hensyn til Den Finansielle Aktionsgruppes lister vedtaget den 14.7.2016, trådte i kraft i september 2016. -Yderligere ændringer af den delegerede retsakt forkastet af Europa-Parlamentet. -Kommissionen har til hensigt at optrappe sit proaktive engagement og sin koordinering i Den Finansielle Aktionsgruppe for at påvirke dens udarbejdelse af lister over højrisikotredjelande opstrøms. -Kommissionen vil også udvikle en ny metode til en EU-bedømmelse, der ikke udelukkende er baseret på eksterne informationskilder. Der er blevet udarbejdet en køreplan, der beskriver de vigtigste etaper hen imod en ny trinvis metode med detaljerede planer for de næste 18 måneder og perspektiver for den følgende periode. -EU bør også samarbejde proaktivt med "lavkapacitetslande" for at hjælpe dem med at forbedre deres situation med hensyn til forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Offentliggøre en rapport med en supranational risikovurdering af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og med anbefalinger til medlemsstaterne om foranstaltninger, der er egnede til at tackle de pågældende risici.	Andet kvartal 2017	-Arbejdet pågår. -Vedtagelse berammet til slutningen af juni 2017.
Foreslå ændringer til følgende punkter i det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge: -skærpede krav om kundelegitimation/modforanstaltninger for så vidt angår højrisikotredjelande -platforme til veksling af virtuelle valutaer -forudbetalte instrumenter -centrale registre over bank- og betalingskonti eller elektroniske systemer for dataudtræk -finansielle efterretningsenheders adgang til oplysninger og udveksling af oplysninger.	Senest andet kvartal 2016 – Udført	-Forslag vedtaget af Kommissionen den 5.7.2016. -I øjeblikket langt fremme i trepartsforhandlingerne.
Forbedre EU's gennemførelse af FN's indefrysningsforanstaltninger, herunder gennem bedre informationsudveksling mellem EU og FN.	Senest andet kvartal 2016	-Igangværende arbejde: Kommissionens tjenestegrene har reduceret den tid, der kræves til at gennemføre nye FN-opførelser vedrørende Islamisk Stat/Al Qaeda i EU-retten, fra fem til tre dage i gennemsnit – til dels som følge af øget informationsudveksling med FN's Islamisk Stat/Al-Qaeda-sanktionskomité. -Kommissionens tjenestegrene er i færd med at undersøge, hvad der kan gøres for at bringe gennemførelsen ned på to dage. -Rådets Generalsekretariat fik til opgave at oprette en database til overvågning af indrejseforbud i SIS baseret på FN's sanktioner. Den vil være til rådighed i 2017-2018.
Øge medlemsstaternes, Kommissionens, EU-Udenrigstjenestens (EEAS) og de økonomiske aktørers kapacitet til at udveksle oplysninger om udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af restriktive foranstaltninger, herunder informationsudveksling om nye opførelser på FN's lister, via databasen over finansielle sanktioner.	Senest andet kvartal 2016	-Igangværende arbejde: Kommissionen er ved at udarbejde en ny anvendelse af databasen over finansielle sanktioner, der vil gøre det muligt at videregive oplysninger om nye opførelser på FN's lister inden gennemførelse i EU-retten (skal være operationel inden september). -Kommissionens tjenestegrene er i færd med at undersøge, hvorvidt databasen over finansielle sanktioner også kan anvendes til at sende oplysninger om medlemsstaternes nationale lister.
Afsøge muligheden af et selvstændigt lovgivningsinstrument, der vil gøre det muligt for andre myndigheder at foretage bredere søgninger i registre over bank- og betalingskonti i forbindelse med andre undersøgelser uden for anvendelsesområdet for det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge.	Senest andet kvartal 2016	-Arbejdet pågår. -Der blev afholdt høringer med i) de myndigheder, der forvalter de eksisterende bankregistre, ii) de myndigheder, der kan få adgang til bankernes registre til andre formål end hvidvaskning af penge (retshåndhævelse, kontorer for inddrivelse af aktiver, skattemyndighederne, de korruptionsbekæmpende myndigheder) og banksektoren.
Styrke samarbejdet mellem finansielle efterretningsenheder gennem relevante foranstaltninger.	Senest andet kvartal 2017	-Arbejdet pågår. -Berammet til slutningen af juni 2017.
Andre initiativer, der supplerer de nuværende retlige rammer
Harmonisering af, hvad der forstås ved strafbare handlinger, og hvilke strafferetlige sanktioner der skal bringes i anvendelse, i forbindelse med hvidvaskning af penge
Lovgivningsmæssigt forslag om harmonisering af strafbare handlinger og strafferetlige sanktioner i forbindelse med hvidvaskning af penge.	Senest 4. kvartal 2016	-Kommissionen fremsatte et forslag den 21. december 2016. -Rådet nåede frem til en generel indstilling den 8. juni 2017. -Europa-Parlamentet udpegede en ordfører; betænkning ventes offentliggjort senest i september 2017.
Bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser
Kommissionen vil arbejde sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB), Europol og andre relevante parter om brugen af sedler med en høj pålydende værdi, navnlig 500-eurosedler, der er et problem, som de retshåndhævende myndigheder støder på.	Gjort	-Gjort. Ikke behov for yderligere tiltag. -ECB's Styrelsesråd har den 4.5.2016 besluttet gradvist at udfase 500-eurosedlen.
Lovgivningsmæssigt forslag om bekæmpelse af ulovlige kontantbevægelser.	Senest fjerde kvartal 2016	-Kommissionens forslag fremsat den 21.12.2016. -I Rådet (tolduniongruppen): Andenbehandling er i gang på grundlag af en kompromistekst fra formandskabet. -I Europa-Parlamentet: Overdragelse til det kompetente udvalg forventes medio juni.
Undersøge relevansen af eventuelle øvre grænser for kontantbetalinger.	Status forelagt på Økofinrådets samling i juni 2016	-En offentlig høring fandt sted mellem den 1. marts og den 31. maj. -Resultaterne er ved at blive analyseret.
Fuldende EU's rammer for sporing og indefrysning af terroristers aktiver
En EU-ordning for indefrysning af terroristers aktiver i henhold til artikel 75 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.	En vurdering afsluttes senest fjerde kvartal 2016	-Kommissionens vurdering fremsat i den tredje statusrapport for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 831 af 21.12.2016): ingen yderligere tiltag på nuværende tidspunkt.
Styrkelse af den gensidige anerkendelse af indefrysnings- og konfiskationsafgørelser vedrørende udbytte af strafbare handlinger.	Senest fjerde kvartal 2016	-Kommissionens forslag blev fremsat den 21. december 2016. -Igangværende forhandlinger i Rådet med henblik på en generel indstilling. -Europa-Parlamentet har udpeget en ordfører.
Eventuelt et europæisk system, som supplerer den eksisterende TFTP-aftale mellem EU og USA ved at spore transaktioner, som ikke falder ind under nævnte aftale.	En vurdering afsluttes senest fjerde kvartal 2016	-Vurdering fremsat i den tredje statusrapport for en effektiv og ægte sikkerhedsunion (COM(2016) 831 af 21.12.2016). -Arbejdet pågår.
En målrettet indsats mod finansieringskilderne
Et lovgivningsmæssigt forslag, der øger toldmyndighedernes beføjelser og samarbejde og imødegår finansiering af terrorisme gennem varehandel.	Fremskyndet til første kvartal 2017 (COM(2016) 230 final)	-Arbejdet pågår.
Lovgivningsmæssigt forslag om bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgenstande.	Senest andet kvartal 2017	-Udarbejdelse pågår. -Vedtagelse planlagt til sommeren 2017.
En EU-handlingsplan om ulovlig handel med vilde dyr og planter.	Senest første kvartal 2016	-Handlingsplan vedtaget den 26.2.2016. -Rådets konklusioner vedtaget den 20.6.2016. -Gennemførelsesarbejdet pågår.
Udvalgte aspekter af den eksterne dimension
Øge støtten til tredjelandes bestræbelser på at overholde UNSCR's retlige krav og Den Finansielle Aktionsgruppes anbefalinger.	Pågår	-Arbejdet pågår.
Udbygge samarbejdet med lande i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) og Sydøstasien med henblik på at overvåge, afbryde og afskære finansieringen af terrorisme.	Senest fjerde kvartal 2016	-Arbejdet pågår.