EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.4.2017
COM(2017) 193 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Efterfølgende evaluering af de europæiske kulturhovedstæder i 2015 (Mons og Pilsen)
{SWD(2017) 135 final}
{SWD(2017) 137 final}
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Efterfølgende evaluering af de europæiske kulturhovedstæder i 2015 (Mons og Pilsen)
1.Indledning
Denne rapport forelægges i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2007-2019 1 , der foreskriver, at Kommissionen hvert år skal sørge for udarbejdelse af en ekstern og uafhængig evalueringsrapport om resultaterne af det foregående års aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" og forelægge en rapport om denne evaluering for de andre EU-institutioner.
Denne rapport har til hensigt at kommunikere konklusionerne i den eksterne evaluering af de europæiske kulturhovedstæder i 2015 og de aktioner, som Kommissionen vil fremlægge som opfølgning på konklusionerne. Evalueringens metode og konklusioner er præsenteret i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af de europæiske kulturhovedstæder i 2015, der er baseret på den endelige rapport fra de eksterne evalueringseksperter 2 .
2.Baggrund for aktionen
2.1.EU-aktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad"
Det oprindelige arrangement, "Europas Kulturby", blev iværksat på mellemstatsligt niveau i 1985 3 . Afgørelse nr. 1419/1999/EF 4 indledte en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" ("European Capital of Culture", "ECOC") i årene 2005-2019. Medlemsstaterne bliver anført i kronologisk rækkefølge med henblik på at få værtskabet for det årlige arrangement. Afgørelse nr. 1419/1999/EF blev erstattet af afgørelse nr. 1622/2006/EF, der bevarede princippet om en kronologisk rækkefølge af medlemsstater, men yderligere præciserede formålene med aktionen og indførte nye udvælgelses- og overvågningsforanstaltninger.
I henhold til afgørelse nr. 1622/2006/EF er ECOC's generelle mål at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fællestræk og derved medvirke til at give de europæiske borgere en større forståelse for hinanden samt at fremme det kulturelle bidrag til byernes langsigtede udvikling. ECOC skal søge at fremme samarbejdet mellem kulturformidlere, kunstnere og byer i Europa samt deltagelse af de borgere, der bor i og omkring den pågældende by, samtidig med at der skabes interesse hos borgere fra andre lande, og desuden efterlade et blivende aftryk og indgå som en del af byens langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling 5 .
Afgørelse nr. 1622/2006/EF, ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033, fortsætter med at finde anvendelse på de byer, der er blevet udnævnt, eller er ved at blive udnævnt, til europæiske kulturhovedstæder i årene fra 2013 til 2019 6 .
2.2.Udvælgelse og overvågning af de europæiske kulturhovedstæder i 2015
I overensstemmelse med afgørelse nr. 1622/2006/EF fik Belgien og Tjekkiet tildelt værtskabet for ECOC i 2015.
Parallelle udvælgelseskonkurrencer blev forvaltet af de relevante myndigheder i de to medlemsstater. Udvælgelsen foregik i to etaper: en foreløbig udvælgelsesfase (resulterende i en liste over indstillede byer) efterfulgt af en udvælgelsesfase (hvor én by fra listen udvælges). En jury med 13 medlemmer — hvoraf seks er udpeges af den pågældende medlemsstat og de øvrige syv af EU-institutionerne — gennemgik buddene fra de ansøgende byer på grundlag af de formål og kriterier, der er fastsat i afgørelsen.
I Belgien var der kun én ansøgende by. I Tjekkiet var der tre byer, der ansøgte, hvoraf to blev indstillet 7 . I 2010 anbefalede juryen, at Mons i Belgien og Pilsen i Tjekkiet fik tildelt ECOC-titlen.
EU's ministerråd udnævnte formelt Mons og Pilsen til europæiske kulturhovedstæder 2015 i henholdsvis november 2010 og maj 2011.
Efter deres udnævnelse blev de to byer underlagt overvågningsordninger: Fremskridtene i byernes forberedelse blev overvåget, og der blev ydet vejledning af en jury, der bestod af de syv uafhængige eksperter, der var udpeget af EU-institutionerne, og de kontrollerede også, at det program og de forpligtelser, som byerne var udvalgt på grundlag af, blev overholdt. Repræsentanterne for Mons og Pilsen deltog i to formelle overvågningsmøder indkaldt af Kommissionen i efteråret 2012 og foråret 2014. Overvågningsprocessen endte med en positiv henstilling fra juryen til Kommissionen om tildeling af Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. EUR til både Mons og Pilsen.
2.3.Temaer og fokus i de europæiske kulturhovedstæder i 2015
Mons' overordnede tema i 2015 var "hvor teknologi møder kultur", og ambitionen var at sætte byen på europakortet som et symbol på økonomisk omstrukturering på grundlag af en succesfuld alliance mellem kultur, turisme og ny teknologi. Dens kulturelle program var delt ind i fire årstider: "Blændende lys" (for at bringe lys og varme til vintermånederne), "Metamorfose" (for at understrege forårets komme og forandringer, der finder sted i Mons, med nye udviklingstendenser inden for infrastruktur og muligheder, som ny teknologi giver), "Opstigning" (for at opmuntre til besøg og ophold i Mons i helligdagsperioden) og "Renæssance" (for at understrege Mons' genfødsel efter nedgangen i vigtige industrier med fokus på både byens "guldalders" historiske karakterer og på fremtidige udviklinger).
Pilsens motto var "Åbn op!" og udtrykte byens ambition om at bruge sit ECOC-år til at åbne sig for Europa og andre eksterne indflydelser. I løbet af 2015 blev der arrangeret kulturelle begivenheder og oplevelser i Pilsen indenfor fire hovedområder: "Kunst og teknologi" (for at fejre og styrke forbindelsen mellem Pilsens industrielle baggrund, håndværk og kompetencer og erhvervslivet), "Forhold og følelser" (for at åbne byens offentlige rum og engagere offentligheden i en diskussion om deres personlige og nationale identitet), "Transit og minoriteter" (for at fremhæve byens mangfoldighed og befolkning) og "Historier og kilder" (for at fremme turisme på grundlag af nogle af Pilsens personligheder og for at mindes tidligere begivenheder og oplevelser).
3.Den eksterne evaluering
3.1.Evalueringskriterier
Evalueringen undersøger gennemførelsen af de to ECOC-værtskaber i 2015 gennem hele deres livscyklus – lige fra indledningen frem til værtskabernes blivende aftryk – og det overvejes, hvad det har betydet for byerne, at de har haft titlen. Især vurderes deres relevans, virkningsgrad, effektivitet og det blivende aftryk. Den undersøger også EU-merværdien såvel som aktionens sammenhæng med og komplementaritet i forhold til andre EU-aktiviteter. Endelig drages der i evalueringen individuelle og generelle konklusioner, der kan udledes fra de to ECOC-værtskaber i 2015, ligesom der overvejes konsekvenser for fremtidige ECOC-byer.
3.2.Metode og begrænsninger ved den valgte fremgangsmåde
Evalueringen og dens metode blev udformet til at leve op til afgørelsens standardkrav og for at bidrage til at udvikle en dybere forståelse af aktionens resultater og virkning. Især giver den mulighed for et tilbageblik på det foregående år for at fremhæve erfaringer og anbefalinger, som bygger på de to værtsbyers oplevelser, og som kan bruges fremover.
Evalueringsmetoden i forbindelse med ECOC 2015 følger i vid udstrækning fremgangsmåden anvendt i tidligere studier af aktionen 8 .
Som i evalueringerne af ECOC i 2007-2014 er den af evalueringseksperterne anvendte interventionslogik baseret på hierarkisk inddelte mål, jf. afgørelsen.
For at resultaterne kan sammenlignes med tidligere evalueringer, anvendes der desuden en konsistent tilgang til indsamling og analyse af data. De to byer blev evalueret individuelt på baggrund af primærdata, som enten var blevet indsamlet under feltarbejdet eller tilvejebragt af hver ECOC, såvel som gennem analyse af en række sekundære datakilder.
De primære datakilder inkluderede interview, der blev gennemført enten i løbet af to besøg i hver by eller per telefon og gennem en onlineundersøgelse for så vidt angår Mons (i Pilsens tilfælde satte kontrahenten sin lid til den undersøgelse, der blev foretaget af selve gennemførelsesorganet). Formålet med disse interview var at tilvejebringe mange forskellige perspektiver på hver ECOC, herunder fra lederteams, beslutningstagere på lokalt og nationalt niveau, kulturelle hovedaktører, en række samarbejdspartnere, der var involveret i gennemførelsen af ECOC, og et udvalg af organisationer, der enten ledte eller deltog i ECOC-projekter.
De sekundære datakilder omfattede oplysninger fra de oprindelige ECOC-ansøgninger, undersøgelser og rapporter udarbejdet eller bestilt af ECOC, programmer for arrangementer, reklamemateriale og websteder samt statistiske data om kultur og turisme og kvantitative data fra ECOC om finansiering, aktiviteter, output og resultater.
Som det var tilfældet med alle tidligere efterfølgende ECOC-evalueringer, mener Kommissionen, at denne metode er hensigtsmæssig med henblik på at forelægge en rapport, der giver et solidt grundlag for at drage velfunderede konklusioner angående resultaterne af ECOC.
Der mangler dog konkret dokumentation for fordelene og virkningerne af ECOC på de to værtsbyer, hvilket til dels skyldes de tids- og budgetmæssige begrænsninger i evalueringen. En undersøgelse, der giver et før- ("basislinje") og efterbillede, ville være ideelt til at vurdere det fulde udbytte og den fulde virkning af ECOC-aktionen. Budget- 9 og tidsmæssige 10 begrænsninger giver imidlertid kun mulighed for en efterfølgende evaluering, hvorfor kun et efterbillede blevet undersøgt.
Som følge heraf er rapportens konklusioner mere underbygget af synspunkter og udtalelser fra forskellige typer interessenter end af de (begrænsede) kvantitative data, der var til rådighed.
På den anden side er de fleste af de kvalitative data – en onlineundersøgelse og interviewresultater – begrænset til dem, der var direkte involveret i, og som på en eller anden måde nød godt af programmet.
Nogle af målene er desuden også brede og vanskelige at måle, og evalueringen er foretaget for tidligt til at vurdere eventuelle langtidsvirkninger. En stor del af dokumentationen vedrører derfor output og resultater eller generelle fordele snarere end konkrete, praktiske forandringer, som viser sig over længere tid. For bedre at kunne opfange sådanne forandringer ville det være nyttigt for de to byer at foretage "langsgående" evalueringer, især for at bekræfte, at de offentlige midler blev brugt effektivt på ECOC både ud fra et kulturelt, socialt og økonomisk synspunkt, hvor der også blev anvendt en bredere vifte af evalueringsdata til at understøtte konklusionerne.
Kommissionen er fuldt ud klar over – og accepterer – sådanne begrænsninger, som allerede blev påpeget i det arbejdsdokument, som ledsagede forslaget til afgørelsen om en EU-aktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 11 . For at forbedre situationen skal byerne i henhold til Kommissionens forslag og den afgørelse, der i sidste ende er vedtaget på dette grundlag 12 , selv være hovedaktører i evalueringsprocessen, da de bedre er i stand til at skaffe primærdata om effekten af ECOC.
På denne baggrund er det positivt, at Mons og Pilsen har udført et forskningsarbejde 13 med henblik på bedre at forstå effekten af ECOC på kulturelle institutioner og lokale beboere samt i forhold til den internationale dimension og økonomi.
Kommissionen mener dog, at der er tilstrækkeligt grundlag i dataene samt i den øvrige dokumentation, der støtter evalueringen, til at være enig i dennes overordnede vurderinger og konklusioner, der anses for et i store træk sandfærdigt og fuldstændigt billede af de to ECOC-værtskaber i 2015, selv om der mangler håndfaste data og anden selvstændig dokumentation til at støtte meget markante konklusioner om effektivitet og virkninger.
4.Vigtige resultater fra evalueringsrapporten
4.1.Relevansen af ECOC-aktionen og de to ECOC-værtskaber i 2015
Ifølge evalueringen betragtede de to værtsbyer hovedsagligt ECOC-værtskabet som et kulturelt arrangement, der var i stand til at styrke og internationalisere deres kulturudbud såvel som at fremme den kulturelle mangfoldighed og de fælleseuropæiske kulturtræk. ECOC-årets kulturelle program var mere omfattende, mere innovativt og mere europæisk i sin natur sammenlignet med de sædvanlige kulturelle tilbud i de to byer. Evalueringen konkluderer, at dette gjorde ECOC til en meget relevant aktion, jf. artikel 167, stk. 1, i TEUF, der omtaler Unionens bidrag til, "at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig".
Evalueringen fremhæver det, at Mons og Pilsen også udnyttede deres status som ECOC som led i håndteringen af andre aspekter af de respektive byers udviklingsstrategi. Mange af de aktiviteter, der foregik i 2015 var derfor meget relevante for de to byers overordnede politiske dagsordener såvel som for en række prioriteter og målsætninger på EU-niveau på andre politikområder end kultur, f.eks. by- og regionaludvikling, beskæftigelse, erhvervsliv, turisme samt generelle politikker for social samhørighed.
4.2.Virkningsgrad
I det store hele blev ECOC-aktionen effektivt gennemført på EU-niveau. Udvælgelsesprocessen muliggjorde udvælgelsen af byer med kapaciteten, ressourcerne og visionerne til effektivt at gennemføre ECOC. Begge byer nød også godt af overvågningsordningerne på EU-niveau og af den uformelle støtte fra overvågningsudvalget og Europa-Kommissionen. Samtidig kan man sige, at den meget beskedne finansiering, der blev givet direkte fra EU (i form af Melina Mercouri-prisen), har haft en betydelig løftestangseffekt ved at stimulere de to byer - men også deres respektive regionale og nationale myndigheder - til at investere betydelige summer i deres ECOC-programmer (omkring 72,8 mio. EUR for Mons og 18,2 mio. EUR for Pilsen) og i tilknyttede udviklingsprojekter inden for infrastruktur (143,5 mio. EUR for Mons og 48,6 mio. EUR for Pilsen).
På by-niveau oprettede både Mons og Pilsen nogle stærke gennemførelsesmekanismer, og de gennemførte deres ECOC-værtskab på en effektiv måde, da de begge brugte national og EU-støtte til at gennemføre kulturelle programmer af høj kunstnerisk kvalitet og i betydeligt større skala, end hvad der svarer til byernes "normale" kulturelle tilbud.
4.3.Effektivitet
ECOC-aktionen i 2015 har vist sig at være effektiv set i forhold til såvel de mål, der var sat på EU-niveau, som de mål, som de to ECOC-byer havde sat. Aktionen har opnået en virkning, som ikke ville være forekommet gennem medlemsstatsaktioner alene. Uden ECOC ville begge titel-byer have været frit stillet med hensyn til at investere deres egne ressourcer i gennemførelsen af kulturelle programmer og udviklingen af deres kulturelle infrastruktur. Men deres udpegelse som ECOC tiltrak yderligere ressourcer, herunder fra private sponsorer (mere end 2 mio. EUR for Mons og 1,175 mio. EUR, dvs. 6,4 % af det samlede budget, i Pilsen). Det tiltrak også større mediedækning: I Mons blev 450 internationale journalister akkrediteret, og der var 3 717 artikler i den internationale presse eller indslag i international radio og tv, mens i alt 325 udenlandske journalister besøgte Pilsen, og mange flere lokale og nationale journalister var til stede ved (og dækkede) forskellige ECOC-aktiviteter, hvilket resulterede i, at der i 2015 var 3 500 nyhedsindslag om ECOC-byen i lokale, nationale og internationale medier. ECOC-titlen forstærkede også den lokale stolthed over byen og forøgede antallet af nationale og internationale turistbesøg: Turistkontoret i Mons registrerede en fem-dobling af antallet af turistbesøg i Mons i løbet af 2015, og der blev registreret i alt 1,4 mio. besøgende i Pilsen, hvilket var en forøgelse på 28 % sammenlignet med de to foregående år.
ECOC-titlen hjalp de to byer med at præsentere et "nyt" og "bedre" kulturelt indhold, end det havde været tilfældet tidligere, som f.eks. ny brug af offentlige steder med begivenheder i det fri, festivaler og bykunst-installationer, og titlen forøgede borgernes deltagelse i kulturelle begivenheder, hvor Mons ramte specifikke målgrupper, især de unge, de gamle og de dårligt stillede, mere effektivt end Pilsen. Endelig gjorde ECOC-titlen det muligt for begge byer at styrke lokale kulturelle organisationer, og titlen opmuntrede dem til at arbejde mere sammen, end de havde gjort tidligere, og bidrog til kapacitetsopbygning.
Disse fordele ville højst sandsynligt ikke have været der i samme omfang uden ECOC-udpegelsen; i den forstand har ECOC-aktionen genereret en tydelig europæisk merværdi.
4.4.Det blivende aftryk
Tidspunktet for denne evaluering gør det vanskeligt at drage konklusioner angående det blivende aftryk.
Men begge ECOC-byer i 2015 troede oprigtigt på og planlagde værtskabets eftervirkning. Begge gjorde deres for at sikre, at ECOC varede længere end et år, når det kommer til fordele og virkning. Forskningsarbejdet fandt også holdepunkter for et varigt aftryk af aktiviteter og fremdrift, især i Mons, hvor der er konkrete planer om en efterfølgende begivenhed (Mons-biennalen 2018).
Ligesom med andre tidligere ECOC-evalueringer giver interessenter i Mons og Pilsen udtryk for eftervirkninger i form af større kompetencer, stærkere netværk og en stærkere kulturprofil i byen generelt. I begge byer har en anden langsigtet eftervirkning omhandlet, hvordan programmerne har tiltrukket en ny slags publikum i forbindelse med det at opleve og nyde kultur.
Yderligere forskning er ikke desto mindre nødvendig for at identificere omfanget af det blivende aftryk i praksis.
5.De vigtigste henstillinger fra den eksterne evaluering og Kommissionens konklusioner og aktioner
På baggrund af rapporten konkluderer Kommissionen, at ECOC-aktionen fortsat er yderst relevant på EU-plan og meget værdsat blandt værtsbyer, og den skaber omfattende kulturelle programmer med positive resultater og virkninger, som imidlertid ikke fuldt ud kan evalueres endnu. Kun "langsgående" evalueringer foretaget af værtsbyerne selv — som nævnt under punkt 3.2 — kan give et klarere billede heraf.
Kommissionen konkluderer også, at de programmer, som de to værtsbyer i 2015 gennemførte, var innovative og i overensstemmelse med ECOC-aktionens målsætninger; de afspejlede ECOC's europæiske dimension, involverede mange lokale beboere og aktører, udbredte kultur til nye målgrupper gennem specifikke strategier (særligt i Mons, mindre i Pilsen) og tilsigter en eftervirkning både fysisk (nye kulturelle fora) og immaterielt (i form af en biennale i Mons og i form af forøget kapacitet og kulturelle tilbud i begge byer).
Evalueringen indeholder henstillinger både for byerne og for Kommissionen.
Henstillingerne, som er henvendt til byerne, omfatter behovet for national opbakning og involvering, behovet for at sikre det fortsatte møde mellem folkelige og kulturelle strukturer, behovet for at tænke grundigt over nye kulturelle bygninger, behovet for at være realistisk med hensyn til potentialet for at tiltrække udenlandske gæster og behovet for at bekræfte og kommunikere vigtige begivenheder så tidligt som muligt. Evalueringen opmuntrer også små byer til ikke at afstå fra at ansøge om ECOC-titlen, bare fordi de har et relativt lille budget. Disse henstillinger er brugbare for nye kandidater, når de forbereder en ansøgning eller for udpegede byer, når de udarbejder og gennemfører deres programmer. Efter forslag fra evalueringseksperten, jf. dennes tidligere rapport, har Kommissionen allerede føjet disse nye henstillinger til det kompendium af henstillinger, som den har udarbejdet og offentliggjort på sin hjemmeside 14 som endnu en reference til byer, der ansøger. Kommissionen refererer udtrykkeligt til og trækker på disse henstillinger, når den deltager i informationsmøder om europæiske kulturhovedstæder.
Rapporten anbefaler Kommissionen at fortsætte med aktionen i overensstemmelse med afgørelserne nr. 1622/2006/EF og nr. 445/2014/EU. Udover dette henstiller den til Kommissionen:
At revidere retningslinjerne for evaluering af byerne, samt ansøgningsskemaet og kravene til statusrapporten for at sikre, at byerne giver grundlæggende oplysninger om situationen på ansøgningstidspunktet og i løbet af forberedelserne, som kan bidrage til at evaluere aktionens virkning efter årets afslutning.
At opfordre byerne til at underskrive et aftalememorandum, som dækker perioden fra udpegelsen til afslutningen af året. Formålet med dette aftalememorandum skulle være at regulere forbindelserne mellem byen, Kommissionen og overvågningsudvalget og at supplere afgørelsernes bestemmelser om aktionen.
At gøre mere omfattende reklame i forbindelse med Melina Mercouri-prisen, herunder at holde en symbolsk prisceremoni.
At udføre et forskningsarbejde om den langsigtede virkning af ECOC.
Kommissionen hilser disse henstillinger velkommen og vurderer, at de er mulige at gennemføre, og at de vil tilføje værdi til den nuværende gennemførelse af aktionen.
Kommissionen vil revidere sine retningslinjer for evalueringen såvel som kravene til statusrapporten i år for at opfordre byer til at indsamle grundlæggende oplysninger. Men det er op til byerne selv at følge op på dette og sikre, at de har indsamlet passende og brugbare oplysninger. Ansøgningsformen indeholder allerede et spørgsmål om de grundlæggende studier eller undersøgelser, som de ansøgende byer planlægger at bruge for at evaluere virkningen af ECOC-titlen.
Kommissionen vil udarbejde et udkast til et aftalememorandum, som kan underskrives af fremtidige Europæiske Kulturhovedstæder, der påbegynder overvågningsprocessen. Dette vil først blive anvendt i forbindelse med ECOC 2020 og ECOC 2021, hvis overvågning begynder i 2017. Overvågningsfasen er allerede for fremskreden for så vidt angår ECOC 2018 og 2019, til at et sådant aftalememorandum er relevant.
Kommissionen vil undersøge mulighederne for, at der kan afholdes en ceremoni i forbindelse med Melina Mercouri-prisen i Bruxelles eller i den by, der har modtaget prisen. Dette vil blive gjort allerede for ECOC 2018, hvis det er muligt, dvs. i forbindelse med værtskaberne i Leeuwarden (Nederlandene) og Valletta (Malta).
For så vidt angår forskningsarbejdet vedrørende den langsigtede virkning af de europæiske kulturhovedstæder, fremhæver Kommissionen endelig Europa-Parlamentets meget brugbare og omfattende undersøgelse fra december 2013 om "European Capitals of Culture: Success Strategies and Long-Term Effects". Kommissionen finder det derfor ikke passende at udarbejde en ny rapport om det samme forskningsområde på nuværende tidspunkt, men den udelukker ikke en undersøgelse af mulighederne for at gøre det senere hen.
EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1.
Den fuldstændige rapport findes på følgende adresse: https://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/sites/creative-europe/files/ecoc-2015-evaluation_en.pdf .
Resolution vedtaget af kulturministrene, forsamlet i Rådet, den 13. juni 1985 vedrørende det årlige arrangement "Europas kulturby" (85/C 153/02); http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:C:1985:153:0002:0003:DA:PDF .
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 (EFT L 166 af 1.7.1999, s.1). Denne afgørelse blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 649/2005/EF (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 20).
Yderligere oplysninger: https://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/capitals-culture_en .
EUT L 132 af 3.5. 2014, s. 1.
Alle juryens rapporter omkring foreløbig udvælgelse, udvælgelse og overvågning findes på følgende hjemmeside: http://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/actions/capitals-culture_en.htm.
Se evalueringsrapporter her:
http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/more_info/evaluations/index_en.htm?page=1&mxi=12 .
Budgettet til evalueringsarbejdet er proportionelt med niveauet af den EU-finansiering, der gives direkte til ECOC (1,5 mio. EUR Melina Mercouri-pris).
Afgørelse nr. 1622/2006/EF kræver at Kommissionen udfører evalueringen straks efter titelåret.
Se SWD(2012) 226 final, punkt 2.4.4.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 445/2014/EU, se fodnote nr. 6.
Nogle af resultaterne af dette forskningsarbejde var stadig på udkaststadiet, da den europæiske evaluering af ECOC-aktionen var afsluttet. Den europæiske evaluering brugte så mange af disse sekundære oplysninger som muligt, men kunne ikke drage fordel af de endelige resultater.
https://ec.europa.eu/programmes/creative-europe/sites/creative-europe/files/library/ecoc-compendium-recommendations_en.pdf