EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.3.2017

COM(2017) 109 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider

1.Indledning

I artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 (i det følgende benævnt "forordningen") om statistik over pesticider 1 fastsættes det, at:

"Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig indeholde en evaluering af kvaliteten af de indberettede data, jf. artikel 4, af metoderne til indsamling af data, af byrden for virksomhederne, landbrugsbedrifterne og de nationale forvaltninger og af de statistiske oplysningers anvendelighed i forbindelse med den tematiske strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider, navnlig for så vidt angår de i artikel 1 nævnte mål. Den skal om nødvendigt indeholde forslag til en yderligere forbedring af datakvaliteten og metoderne til indsamling af data, hvorved dataenes dækning og sammenlignelighed forbedres og byrderne for virksomheder, landbrugsbedrifter og nationale forvaltninger reduceres. Den første rapport indsendes senest den 31. december 2016."

2.Dækning og indhold

I henhold til forordningens artikel 2, litra a), forstås ved "pesticider" "plantebeskyttelsesmidler som defineret i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 2   eller biocidholdige produkter som defineret i artikel 2, stk. 1, i direktiv 98/8/EF" 3 . I forordningen fastsættes det, at medlemsstaterne årligt skal fremsende deres statistiske data om de pesticider, der markedsføres hvert år (statistikker over afsætning af pesticider), til Kommissionen. Medlemsstaterne skal desuden fremsende statistikker over de pesticider, der anvendes i landbruget (statistikker over anvendelsen af pesticider), hvert femte år. Disse data skal indeholde fortrolige data. Medlemsstaterne skal også forelægge Kommissionen rapporter om kvaliteten af de indberettede data, og Kommissionen skal til gengæld vurdere kvaliteten af disse data.

2.1.Statistikker over afsætning af pesticider

For pesticider, der markedsføres, er referenceperioden lig med kalenderåret. Den første referenceperiode var det andet kalenderår efter 30. december 2009. Dataene skal fremsendes inden 12 måneder efter udgangen af referenceåret, og kvalitetsrapporterne skal foreligge 3 måneder senere. De data og kvalitetsrapporter, der indtil videre er fremsendt, dækker referenceårene 2011 til og med 2014.

2.2.Statistikker over anvendelse af pesticider

For statistikker over anvendelsen af pesticider i landbruget skal referenceperioden være en periode på højst 12 måneder inden for hver femårsperiode. Den første femårsperiode begyndte med det første kalenderår efter 30. december 2009. Disse data og kvalitetsrapporter forventes senest 12 måneder efter udløbet af hver femårsperiode. Fremsendelsen af dataene og kvalitetsrapporterne for den første femårsperiode (referenceårene 2010 til og med 2014) blev således afsluttet i december 2015.

For begge datasæt skal Kommissionen (Eurostat) aggregere dataene inden offentliggørelsen, under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige data fra medlemsstaterne. Dette betyder, at Kommissionen (Eurostat) ikke kan levere statistikker over individuelle aktivstoffer.

I de følgende kapitler gives en samlet vurdering af kvaliteten af de data for afsættelsen af pesticider, som medlemsstaterne har fremsendt. Denne vurdering er lavet på baggrund af de kvalitetsrapporter, der er indsendt af medlemsstaterne, som fastsat i artikel 4 i forordningen. De anvendte kvalitetskriterier er fastsat i artikel 12, stk. 1, Statistisk kvalitet i forordning (EF) nr. 223/2009 4 . Valideringen af kvalitetsrapporterne for statistikker over anvendelsen af pesticider er endnu ikke blevet afsluttet, og de er derfor ikke analyseret nedenfor.

2.3.Metoder til dataindsamling og datakilder

For de fleste af de 28 medlemsstater samt Norge er alle de underliggende primære data om afsætningen af pesticider udledt af administrative kilder, for hvilke indberetningen er obligatorisk ved lov. Alle lande undtagen Danmark, Slovenien og Norge betragter alle oplysninger om individuelle respondenter som værende fortrolige. De fleste lande har ingen offentlige databaser, og de aggregerede data er normalt tilgængelige i statistiske udgivelser og/eller hjemmesider. I Belgien og Norge er individuelle data tilgængelige efter anmodning. Idet Schweiz er indrømmet dispensation, foreligger der ingen kvalitetsrapporter. Se bilag I for yderligere oplysninger.

2.4.Kvaliteten af de fremsendte data

Alle medlemsstater, samt Schweiz og Norge, opfylder kravene om dækning og rettidighed til deres data. De fleste medlemsstater fremsender deres datasæt rettidigt og reagerer imødekommende, hvis det er nødvendigt med yderligere kontrol eller rettelser.

Hvad angår nøjagtighed, pålidelighed og sammenlignelighed, anførte de fleste lande, at eftersom deres primære data for afsætning af pesticider var indsamlet fra administrative kilder eller fra godkendelsesindehaverne, betragtede de de fremsendte data som værende nøjagtige. Det var desuden ikke relevant at tage højde for stikprøvefejl, eftersom det kun var de faktiske administrative værdier, der blev indsamlet, og der ikke blev anvendt estimater eller stikprøver. Der blev dog anvendt forskellige metoder til indsamling af data.

Kommissionen betragter derfor alle primære data for afsætning af pesticider for at være nøjagtige og pålidelige, da der ikke var nogen beregninger eller estimater af de værdier, som statistikkerne skulle måle. Som følge heraf betragtes de aggregerede data for afsætning af pesticider også for at være nøjagtige og pålidelige.

Generelt erklærede de fleste lande, at de traf følgende forholdsregler for at sikre, at deres data havde den fornødne statistiske kvalitet:

•regelmæssig revision og opdatering af deres spørgeskemaer

•hensyntagen til påpegede problemer og anbefalinger fra respondenter i de foregående år

•anvendelse af en fuldstændig fortegnelse over godkendte produkter

•intern kvalitetskontrol af dataene

•opbevaring af dataene i sikre miljøer, hvor de er beskyttet af princippet om statistisk fortrolighed.

Data for afsætning af pesticider leverer et godt estimat over den samlede mængde af de pesticidprodukter, der markedsføres nationalt. Dataene kan vise tendenser inden for nye typer af pesticider, mængden af produkter over tid og den efterfølgende risiko for mennesker og miljøet. Disse estimater kan forbedres i fremtiden ved at skelne mellem godkendelser til professionel brug og godkendelser til husholdnings- og havebrug (dvs. til henholdsvis landbrugsmæssige og ikke-landbrugsmæssige formål). Yderligere kontrol af datakvaliteten kan også overvejes for mængden af restlagre. Se bilag II for yderligere oplysninger.

3.Relevans — Anvendeligheden af de statistiske data samt formidlingen heraf

3.1.Oplysninger, der er modtaget fra interessenterne

Konsultationer med Kommissionens relevante tjenestegrene og agenturer har frembragt følgende vigtige overvejelser:

Enhver lovgivning om statistikker over pesticider bør tage hensyn til de harmoniserede risikoindikatorer, som Kommissionen skal udarbejde i henhold til artikel 15 i direktivet om bæredygtig anvendelse 5 , og lette beregningen af risikoindikatorer "under anvendelse af statistiske data, der indsamles". Indsamling af de statistiske data over pesticider kan ikke betragtes som værende fuldstændig adskilt fra opgaven med at anvende disse data til risikoberegning. Det forekommer logisk, at risikoindikatorerne først skal identificeres, før det besluttes, hvilke data der skal indsamles til formålet. Det er nødvendigt med yderligere drøftelser, og medlemsstaterne skal også høres i arbejdsgruppen for direktivet om bæredygtig anvendelse.

Interessenterne foreslår, at lovgivningen bliver tilpasset, så de tal, der er aggregeret på et lavere niveau, kan frigives, da de måske er nødvendige for at beregne risikoindikatorerne. Vanskelighederne ved at indsamle relevante data over anvendelsen af pesticider fra landbrugerne, samt medlemsstaternes omkostninger hertil, er blevet anerkendt, ligesom vanskelighederne ved at nå frem til en aftale på EU-plan om, hvilke afgrøder der er relevante, da disse kan variere betydeligt mellem de forskellige klimazoner i Europa.

Pesticider bidrager til forurening, og de har en direkte virkning, især hvad angår biodiversitet, vandmiljø og jordbund. For at sikre, at disse konsekvenser håndteres korrekt, er det vigtigt, at beslutningstagerne er i stand til at kvantificere risikoen ved og graden af pesticidforurening. Dette ville også forbedre gennemførelsen af de eksisterende miljøpolitiske værktøjer og ville kunne bruges til at identificere de resterende politiske mangler, hvad angår håndteringen af de miljøbelastninger, der er forårsaget af pesticider. De politikker, der lige nu har behov for flere data, er EU's biodiversitetsstrategi 2020, den fælles landbrugspolitik, vandrammedirektivet og temastrategien for jordbundsbeskyttelse.

Statistikker over pesticider er alt for aggregerede til effektivt at kunne levere oplysninger til miljørisikovurderinger. En solid analyse af konsekvenserne af anvendelse af pesticider i økosystemer vil kræve data om, hvilke specifikke aktivstoffer i pesticider der anvendes på hvilke afgrøder, samt oplysninger om de forskellige typer af økosystemer, som afgrøderne befinder sig i. Data vedrørende farer, dvs. (øko)toksikologiske egenskaber, er specifikke for aktivstoffer. Den eneste måde, hvorpå man effektivt kan kombinere data vedrørende farer med data om eksponering for at få en forståelse af risikoen, er at have data til rådighed om doseringen for specifikke aktivstoffer i pesticider, fordelt på afgrøder, område og økosystemets type. Desuden ville der skulle anvendes kumulative risikovurderingsmetoder for at give en forståelse af, hvordan blandingerne af aktivstoffer, safenere og synergister påvirker hinanden gensidigt og skaber kombinerede virkninger hos pesticiderne.

I forordningen kræves det ikke, at medlemsstaterne leverer oplysninger om, hvilken type økosystem stofferne anvendes i. Konsekvensen ved blandinger af aktivstoffer for det økosystem, hvor en afgrøde befinder sig, afhænger af det pågældende økosystems egenskaber, herunder både de biotiske og de abiotiske elementer. I projektet "kortlægningen og vurderingen af økosystemer og deres tjenester" 6 fastsættes en aftalt typologi for økosystemer. Denne typologi kunne fungere som grundlag for medlemsstaternes indberetning om anvendelse af pesticider pr. økosystem og forbedre vores forståelse af miljørisikoen ved pesticider. Det er nødvendigt med en solid analyse af miljørisici i forbindelse med pesticider for at støtte den sammenlignende vurdering af kandidater til substitution, som det kræves i henhold til artikel 50 i forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Dette kan ikke lade sig gøre med de data, der er til rådighed nu.

Hvis statistikker over pesticider bliver tilgængelige på et tilstrækkeligt detaljeret niveau, kan de blive meget nyttige i forhold til at foretage retrospektive risikovurderinger angående det reelle risikoniveau, der kan forventes af den samlede anvendelse af pesticider i EU for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. Dette ville muliggøre en vurdering af tendenser baseret på risiko, som kunne supplere vurderingerne vedrørende afsætning. Da hvert pesticidaktivstof har en forskellig toksicitet og sandsynlighed for eksponering ville tendenser, der var baseret på deres risiko for menneskers og dyrs sundhed og de forskellige grupper af organismer uden for målgruppen, kunne være særdeles værdifulde med henblik på at understøtte EU's politikker for folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, dyresundhed og miljøbeskyttelse. Disse vurderinger ville supplere de årlige vurderinger af risici for forbrugere fra de niveauer af pesticidrester, som overvåges af medlemsstaterne.

Der kunne opnås en balance mellem fortroligheden og relevansen eller anvendeligheden af dataene ved at undersøge forskellige muligheder for aggregering, f.eks. på grundlag af toksicitet og anvendelsesmønstre. Som følge heraf foreslås en dialog mellem Kommissionens tjenestegrene, agenturer og andre relevante aktører for at undersøge muligheder, der kan bidrage til at maksimere relevansen og anvendeligheden af dataene i fremtiden.

3.2.Undersøgelser af ikke-landbrugsmæssig anvendelse af pesticider

Landbruget er den mest åbenlyse og formentlig også den største professionelle sektor, der anvender pesticider. Andre professionelle eller private brugere kan dog også bidrage i mere eller mindre betydelig grad til den samlede mængde af pesticider, der anvendes. Det er påtænkt at lave en sammenligning af den mængde pesticider, der anvendes i landbruget, med den samlede mængde, der markedsføres, i den kvalitetsrapport, der skal ledsage dataene over anvendelse af pesticider i landbruget. Forordningen omfatter både årlige statistikker over markedsføring af pesticider samt statistikker over landbrugsmæssig anvendelse af pesticider. Der er en manglende overensstemmelse mellem disse to sæt, idet der ikke findes oplysninger om pesticider, der anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål. Dette blev også bemærket i forhandlingerne forud for vedtagelsen af forordningen, og der blev derfor tilføjet et led i Afsnit 6 ("Kvalitetsrapport") i forordningens bilag II: "– en kortfattet beskrivelse af kommercielle anvendelser af pesticider uden for landbruget, hvor dataene indsamles som led i pilotundersøgelser, der gennemføres under ledelse af Kommissionen".

Figur 1. Oversigt over de forskellige anvendelser af pesticider

I løbet af 2011 gav Kommissionen tilskud til pilotundersøgelser med det formål at vurdere både kommerciel og ikke-kommerciel ikke-landbrugsmæssig anvendelse af pesticider. Fem lande (Belgien, Italien, Litauen, Letland og Rumænien) ansøgte om tilskud. Kommissionen har desuden også oplysninger om, at sådanne undersøgelser er blevet foretaget i Nederlandene og i Det Forenede Kongerige.

Pilotundersøgelserne fokuserede på sektorer såsom:

-anlagte områder eller haver, udendørs rekreative områder, parker

-sportspladser, rekreative områder og faciliteter

-jernbaner

-motorveje og veje

-lufthavne og havne

-arkæologiske områder

-køkkenhavedyrkere/hobbylandbrugere

-statsejede skove

-haver og parker

-andre.

De vigtigste erfaringer fra tidligere aktioner og fra pilotundersøgelserne er følgende:

1.Der er stor forskel på mønstrene for ikke-landbrugsmæssig anvendelse af pesticider blandt medlemsstaterne og endda også blandt nationale regioner.

2.De fremherskende anvendelsessektorer kan identificeres og er fælles for de fleste medlemsstater.

3.En begrænset liste over aktivstoffer er forbundet med de fremherskende anvendelser

4.de forskellige anvendelsessektorer kræver forskellige dataindsamlingsmetoder eller en kombination af metoder.

Ud over den tilsyneladende forskellighed i de nationale eller regionale situationer har alle medlemsstater visse store aktører til fælles, og de bør udgøre fundamentet for alle undersøgelser af anvendelsen af pesticider i ikke-landbrugsmæssige sektorer. Det drejer sig om:

1.boligområder (herunder til bolig- og havebrug)

2.offentlige områder (herunder golfbaner)

3.industriområder

4.infrastruktur

5.skove.

Disse aktivitetssektorer bør prioriteres og bør danne grundlag for at sammenligne statistikker over ikke-landbrugsmæssige anvendelser af pesticider mellem medlemsstater eller regioner.

3.3.Udvidelse af forordningens anvendelsesområde

Det anføres i betragtning 5 i forordningen, at det forventes, at anvendelsesområdet vil blive udvidet til at omfatte biocidholdige produkter. I sin rapport 7 om bæredygtig anvendelse af biocider fastslog Kommissionen, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt blot at udvide anvendelsesområdet for direktivet om bæredygtig anvendelse til at omfatte biocidholdige produkter. Af den grund mener Kommissionen også, at det er unødvendigt at udvide forordningens anvendelsesområdet til at omfatte biocidholdige produkter, selv om dette var den oprindelige hensigt.

4.Omkostninger og byrden

Omkostningerne og den administrative byrde ved undersøgelserne afhænger i høj grad af den undersøgelsesmetode, der er valgt.

Statistikkerne over afsætningen af pesticider er i mange medlemsstater baseret på de administrative data, der opbevares af de myndigheder, der udsteder godkendelser til pesticider, eller af godkendelsesindehaverne (se bilag I). Det betyder, at omkostningerne opstår i forbindelse med at kontakte myndighederne eller det ofte meget begrænsede antal godkendelsesindehavere for at anmode om data og derefter at behandle dem. Der findes ingen konkrete tal fra alle medlemsstaterne, men det forlyder at både antallet af arbejdsdage, der kræves, samt de faktiske omkostninger er forholdsvis lave i de fleste tilfælde. Omkostningerne og byrden, som pålægges de indberettende enheder, er også ganske fornuftige, idet de omtalte data under alle omstændigheder skulle registreres i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

Til statistikker over anvendelsen af pesticider er det nødvendigt at oplysningerne registreres på bedriftsniveau, hvilket fører til en højere byrde. Det betyder, at der skal oprettes stikprøver, spørgeskemaer skal udarbejdes, og der skal sørges for interviewere eller breve, hvis der ikke allerede findes et elektronisk system til indsamling. De samlede omkostninger vil i høj grad afhænge af den valgte metode, hvilket også fremgår af de oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen. Der kan ikke drages nogen direkte konklusioner fra rapporterne angående omkostninger, da oplysningerne ikke er tilstrækkeligt detaljerede til dette formål.

Som allerede forklaret, kommer oplysningerne i de fleste lande direkte fra landbrugerne. I henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 skal professionelle brugere (landbrugere eller erhvervsdrivende) føre registre over deres anvendelse af pesticider. Det betyder, at oplysningerne allerede burde være tilgængelige, når landbrugeren skal svare intervieweren eller udfylde spørgeskemaet. Dette afspejles i kvalitetsrapporterne, som i mange tilfælde viser, at det kun tager begrænset tid for landbrugsbedrifterne – mellem 15 minutter og 2 timer pr. undersøgelse (hvert 5. år) – at gennemføre undersøgelserne.

5.Erfaringerne fra de første fem år

Siden december 2012 (data fra 2011) er der hvert år blevet fremsendt data om afsætningen af pesticider. På trods af nogle indledende tekniske problemer hos Kommissionen er processerne nu velafprøvede og fungerer tilfredsstillende. De første data over den landbrugsmæssige anvendelse af pesticider blev fremsendt til Kommissionen ved udgangen af 2015. På grund af den meget store mængde af komplicerede data har det ikke indtil videre været muligt at færdiggøre behandlingen af dataene, hvilket betyder, at de endnu ikke er tilgængelige for brugerne. Af den grund er der endnu ikke blevet foretaget en vurdering af dataenes anvendelighed. Der er dog konstateret nogle svagheder og nogle anbefalinger, som er anført nedenfor.

5.1.Tilgængelighed af detaljerede data over pesticider

Forordningen forbyder videreformidling af oplysninger om individuelle aktivstoffer. Det er fastsat i artikel 3, stk. 4, at: "Af hensyn til fortroligheden aggregerer Kommissionen (Eurostat) dataene efter kemisk gruppe eller produktkategori forud for offentliggørelsen, jf. bilag III, under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger i de enkelte medlemsstater. I overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EF) nr. 223/2009 anvender de nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) udelukkende de fortrolige oplysninger til statistiske formål."

Kommissionen må derfor ikke offentliggøre data om individuelle aktivstoffer. Desuden kan de aggregerede data ikke altid videregives, hvis der er en direkte eller indirekte risiko for at statistiske enheder kan identificeres. Dette er den almindelige regel angående databeskyttelse inden for statistik.

Hvis statistikker over afsætning blev indsamlet fra detailhandlere, ville der være et stort antal statistiske enheder, og det ville reducere bekymringen for problemer i forhold til fortrolighed. Det har imidlertid vist sig, at de fleste medlemsstater indsamler data direkte fra godkendelsesindehavere. Dette sker enten i form af administrative data, der er fremsendt til de myndigheder, der udsteder godkendelser til pesticider, eller ved at benytte spørgeskemaer. For de fleste aktivstoffer, betyder det, at der kun er én dataleverandør, og oplysningerne bliver derfor klassificeret som fortrolige. Da der er mange grupper med kun få stoffer, eller mange af stofferne i gruppen har den samme producent/importør, har dette ført til, at en stor del af de aggregerede data på højere niveau også er fortrolige. Kommissionen er af den opfattelse, at de data om afsætning, der kræves i henhold til forordningen, alle bliver indsamlet med et godt resultat og bliver fremsendt til Kommissionen af landene. Kommissionen finder også, at den overordnede kvalitet af dataene er god. Anvendelsen af reglerne om fortrolighed på en stor del af dataene reducerer dog værdien af de statistiske oplysninger for brugerne. Det kan derfor ikke antages, at brugernes behov opfyldes af forordningen.

5.2.Statistikker over afsætning af pesticider

Det er ikke helt ligetil at sammenligne afsætning af pesticider mellem lande og henover forskellige år, fordi eksterne faktorer såsom vejrforhold, jordbund og produktionsmetoder kan have stor indflydelse på de typer og mængder af pesticider, der er behov for.

Der, hvor et produkt sælges, er ikke også nødvendigvis dér, hvor det i sidste ende anvendes, og pesticider kan også sælges direkte til landbrugere af detailhandlere i nabolande. Dette udgør måske kun en lille del af den samlede afsætning af pesticider, men disse mængder afspejles ikke i statistikkerne over afsætning. Der kan også være en vis forsinkelse mellem afsætningen af pesticider og anvendelsen heraf, afhængig af om det er indkøbt til lagerbeholdning eller til direkte anvendelse.

Mange brugere ville gerne have detaljerede data om mængderne af de individuelle aktivstoffer, der afsættes. Men hverken Kommissionen eller de nationale statistiske kontorer kan levere disse oplysninger, fordi de skal overholde forordningen og reglerne om fortrolighed.

Som anført ovenfor er forordningen meget restriktiv med hensyn til, hvordan Kommissionen må formidle dataene. Alle data skal aggregeres i grupper, uanset om dataene betragtes som fortrolige af medlemsstaterne eller ej. I øvrigt kan Kommissionen ikke afvige fra de grupper, der er fastsat i bilag III til forordningen.

Da brugerne ofte er interesseret i specifikke aktivstoffer eller grupper af stoffer, der er forskellige fra de fastsatte grupper, kan forordningen anses for at være for restriktiv. Den tillader ikke, at der udføres hensigtsmæssige analyser. Et godt eksempel er de seneste drøftelser om neonicotinoider, som er den gruppe af pesticider, der potentielt er til skade for bier. De aktivstoffer, der er tale om, hører ikke alle under den samme kemiske gruppe i bilag III, hvilket betyder, at Kommissionen ikke har kunnet fremlægge alle relevante data for de politiske beslutningstagere.

I forordningen er det fastsat, at den eneste enhed, der skal anvendes, er vægt, men biologiske pesticider bør ikke udtrykkes i vægt, men i "kolonidannende enheder". Dette skaber problemer for såvel dataleverandørerne som for brugerne af dataene, idet de leverede data ikke giver mening eller skal forarbejdes, inden de kan fremsendes og anvendes. Dette rent tekniske spørgsmål er nødt til at blive udviklet yderligere.

5.3.Statistikker over anvendelse af pesticider

I forordningen er det fastsat, at for statistikker over landbrugsmæssig anvendelse af pesticider, skal hver medlemsstat foretage en udvælgelse af de afgrøder, der skal omfattes af statistikkerne i den femårige referenceperiode, og at udvælgelsen skal være repræsentativ for de afgrøder, der dyrkes i medlemsstaten, og for de stoffer, der anvendes. Udvælgelsen af afgrøder skal omfatte dem, der er mest relevante i forhold til de nationale handlingsplaner for pesticider. Men da nationale handlingsplaner ikke altid indeholder en henvisning til de mest relevante afgrøder, er valget af afgrøder derfor meget forskelligt. Dette har ført til en situation, hvor der er en risiko for, at det ikke bliver muligt at foretage en fuldstændig sammenligning af data om anvendelse af pesticider på afgrøder mellem landene.

Referenceperioden skal være en periode på højst 12 måneder, der skal omfatte alle de plantebeskyttelsesbehandlinger, der direkte eller indirekte er foretaget på afgrøden, inden for en femårsperiode. Medlemsstaterne kan frit vælge referenceperioden inden for den pågældende femårsperiode, og der kan vælges forskellige referenceperioder for hver udvalgt afgrøde. Dette har ført til en situation, hvor landene har valgt forskellige referenceperioder, og derfor vil det måske ikke være muligt at sammenligne data for de samme år mellem lande eller at kunne levere resultater på EU-niveau.

6.Forslag til yderligere forbedringer

Under hensyntagen til udtalelser fra de relevante interessenter anser Kommissionen det for vigtigt at tilpasse lovgivningen for afsætning af pesticider yderligere, således at alle data, der ikke er fortrolige, kan gøres tilgængelige for offentligheden, både som aktivstoffer og i forskellige aggregerede former.

Ifølge Kommissionen er det lige så vigtigt, at der foretages en yderligere tilpasning af lovgivningen for statistikker over anvendelse af pesticider for at sikre en mere ensartet tilgang og dækning i medlemsstaterne. Dette kunne omfatte fastsatte fælles referenceperioder og klare krav om dækning for de afgrøder, der skal undersøges. Reglerne for dækning kunne være baseret på statistikkerne over produktion af afgrøder (en vis procentdel af markafgrøder og flerårige afgrøder kunne være omfattet) og på analyser af de potentielle risici for miljøet og menneskers sundhed, som er baseret på afsætningen af aktivstoffer. Disse regler ville kunne fastsættes i tæt samarbejde mellem Kommissionens relevante tjenestegrene og agenturer og med nationale eksperter.

Endelig har Kommissionen sammen med interessenterne udarbejdet en strategi for landbrugsstatistikker frem til 2020 og derefter 8 . I strategien foreslås det, at alle landbrugsstatistikker, undtagen landbrugsregnskaber, bør grupperes i to rammeforordninger. Kommissionen anbefaler kraftigt, at disse statistikker også bør slås sammen med de andre områder for landbrugsstatistik.

Bilag I

Oplysningerne i dette bilag er baseret på de nationale kvalitetsrapporter, som landene har fremsendt i henhold til forordningen

	NATIONALE MYNDIGHEDER, DER ER ANSVARLIGE FOR AFSÆTNING AF PESTICIDER	DATAINDSAMLINGSMETODER FOR AFSÆTNING AF PESTICIDER
BE	Den føderale offentlige tjeneste for sundhed, fødevarekædesikkerhed og miljø	Administrative data, godkendelsesindehavere (producenter, importører og eksportører) skal angive de markedsførte mængder
BG	Ministeriet for landbrug og fødevarer	Administrative data baseret på erklæringer fra de godkendte distributører
CZ	Tjekkiets statistiske kontor	Administrative data, iværksættere, der markedsfører produkter eller lagrer dem med henblik på eksport til tredjelande, er forpligtet til at foretage indberetning til det centrale institut for overvågning og afprøvning inden for landbrug (CISTA). Dataindsamlingen foregår online og/eller gennem papirspørgeskemaer
DK	Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet	Administrative data. Obligatorisk indberetning fra godkendelsesindehavere – elektronisk indberetning for danske indehavere og indberetning via e-mail for de udenlandske
DE	Forbundskontoret for forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed (BVL)	Administrative data, godkendelsesindehavere (herunder indehavere af tilladelser til parallelhandel), producenter og distributører har pligt til at indberette de mængder, der afsættes nationalt eller eksporteres, herunder afsætning i tilfælde af nødsituationer
EE	Estlands statistiske kontor	Totaltælling af alle importører og leverandører via nettet og/eller papirbaserede postundersøgelser
IE	Ministeriet for landbrug, fødevarer og maritime spørgsmål	Dataene indsamles gennem en totaltælling. De administrative data indhentes fra alle indehavere af produktgodkendelser og afsætningsvirksomheder
EL	Den græske statistikmyndighed (ELSTAT)	En statistisk undersøgelse af alle sælgere inden for det nationale område foretaget af ministeriet for landdistriktsudvikling og fødevarer, enten pr. brev eller pr. e-mail. Siden 2014 har alle sælgere været forpligtet til at registrere dataene online
ES	Ministeriet for landbrug, fødevarer og miljø	Elektronisk spørgeskema/undersøgelse (inden for og uden for det nationale område) af godkendte indehavere samt respondenter, som kommercialiseringsrettighederne er blevet overdraget til. Administrative data leveres af S.G. Sanidad Vegetal
FR	Ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug	Administrative data, distributørerne er forpligtet til at indberette afsætningen til vandmyndighederne. Tallene for afsætning bliver derefter behandlet yderligere af miljøministeriet
HR	Det kroatiske statistiske kontor.	Administrative data, landbrugsministeriet er ansvarligt for indsamling af data fra distributører og salgssteder
IT	Italiens nationale statistiske institut (ISTAT)	Totaltælling via post af alle distributører
CY	Cyperns statistiske kontor (CYSTAT)	Postspørgeskemaer/postundersøgelser eller elektroniske spørgeskemaer/undersøgelser af leverandører. Administrative data leveres af landbrugsministeriet
LV	Letlands offentlige tjeneste for plantebeskyttelse (SPPS)	Fuldstændig undersøgelse (papir og/eller elektronisk) af samtlige respondenter — distributører
LT	Litauens statistiske kontor	Fuldstændig undersøgelse af alle producenter og godkendelsesindehavere
LU	Det nationale institut for statistik og økonomiske studier (STATEC)	Totaltælling af sælgere (detailhandlere eller grossister) og kooperativer
HU	Ungarns centrale statistiske kontor	Det nationale kontor for fødevarekædesikkerhed (ministeriet for udvikling af landdistrikter) indsamler data fra godkendelsesindehavere
MT	Det nationale statistiske kontor (NSO)	Onlinetælling af godkendte importører
NL	Nederlandenes statistiske kontor	Administrative data indhentes fra kontoret for plantebeskyttelse (NVWA)
AT	Østrigs statistiske kontor (STAT), det østrigske organ for sundhed og fødevaresikkerhed (AGES)	Godkendelse, godkendelsesindehavere og distributører er forpligtet til at indberette data til det østrigske forbundskontor for fødevaresikkerhed
PL	Det centrale statistiske kontor	En fuldstændig undersøgelse, der gennemføres i samarbejde med ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter og med instituttet for plantebeskyttelse — det nationale forskningsinstitut
PT	Portugals statistiske kontor (INE), den nationale myndighed (DGAV)	Administrative data indhentes fra den nationale myndighed Direção Geral de Alimentação e Veterinária (DGAV)
RO	Det nationale statistiske institut	En tælling baseret på personlige interviews, der gennemføres i samarbejde med ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter (det nationale agentur for plantebeskyttelse). Den omfatter attesterede salgsenheder, økonomiske operatører og fysiske personer
SI	Sloveniens statistiske kontor	Administrative data, der indberettes til Sloveniens myndighed for fødevaresikkerhed, veterinærlægemidler og plantebeskyttelse (UVHVVR)
SK	Slovakiets statistiske kontor (SOSR)	Administrative data, det centrale institut for kontrol og afprøvning inden for landbruget (CCTIA) indsamler data fra godkendelsesindehavere eller indehavere af tilladelser til parallelhandel
FI	Den finske sikkerheds- og kemikaliemyndighed (Tukes)	Den finske sikkerheds- og kemikaliemyndighed (Tukes) indsamler data pr. post eller pr. e-mail fra godkendelsesindehavere eller deres repræsentanter
SE	Den svenske kemikalieinspektion (Keml)	Kemikalieinspektionen indsamler data fra godkendelsesindehavere
UK	Direktoratet for regulering af kemikalier	Frivillig, elektronisk tælling af virksomheder, der udføres af det britiske råd for afgrødeproduktion (British Crop Production Council) på vegne af det nationale statiske kontor (ONS)
NO	Den norske tilsynsmyndighed for fødevaresikkerhed	Administrative data fra importører og producenter

Bilag II

Oplysningerne i dette bilag er baseret på de nationale kvalitetsrapporter, som landene har fremsendt i henhold til forordningen

	KVALITETEN AF DE FREMSENDTE DATA OM AFSÆTNING AF PESTICIDER	ANVENDELIGHEDEN AF STATISTIKKER OVER AFSÆTNING AF PESTICIDER
BE	Der er intet krav om estimater, og overestimater er meget usandsynlige på grund af forbindelsen mellem de angivne data og gebyrerne	Dataene anvendes til at beregne det årlige gebyr for markedsføring af pesticider og til at anslå de samlede mængder, der anvendes på nationalt plan, og den deraf følgende risiko for mennesker og miljøet
BG	Dataene er omfattende og dækker alle tilgængelige oplysninger om eksport og import	Dataene er specifikke med kun få potentielle brugere
CZ	Kilderne omfatter alle enheder, der er retligt forpligtede til at indberette, samt alle produkter, der markedsføres	Dataene anvendes hovedsageligt af CISTA til plantesundhedsmæssig kontrol, planlægning og gennemførelse af kontrol af forhandleres overholdelse af reglerne
DK	Salgsmængden indberettes som det samlede salg af hvert produkt	Brugerne er politikere, landbruget, NGO'er og offentligheden. Anvendelsen af dataene omfatter overvågning af målene om at reducere pesticidbelastningen med 40 % inden udgangen af 2015 i forhold til 2011 (den danske sprøjtemiddelstrategi 2013-2015, som nu er forlænget med 1 år)
DE	Dataenes generelle nøjagtighed anses for tilfredsstillende, selv om de manglende svar, der hovedsagelig skyldes ukorrekte kontaktoplysninger for virksomheder, der udfører parallelhandel, kan være et problem. Underrepræsentation på grund af ulovlig handel kan ikke estimeres	Forbundskontoret for forbrugerbeskyttelse og fødevaresikkerhed (BVL) anvender dataene til interne overvågningsopgaver efter registreringen. Dataene offentliggøres ligeledes i den tyske statistiske årbog for fødevarer, landbrug og skovbrug og i forbundstidende ("Bundesanzeiger"). Julius Kühn-instituttet (JKI), det tyske forskningscenter for dyrkede planter, modtager også dataene. Andre myndigheder, f.eks. det føderale miljøagentur (UBA) eller forskningsinstitutter, får stillet stofspecifikke salgsdata til rådighed efter anmodning
EE	Kvaliteten af statistikkerne er ret høj, fordi alle salgsvirksomheder er omfattet, og fordi svarprocenten var høj	Brugerne inkluderer landbrugsrådet, det landbrugsvidenskabelige forskningscenter, landbrugsministeriet, andre ministerier, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, medier, andre organisationer og virksomheder samt privatpersoner
IE	De faktisk tal stammer fra data fra godkendelsesindehavere og afsætningsvirksomheder. Dataenes kvalitet anses derfor for at være høj	Der er kun modtaget enkelte anmodninger om disse data. Virksomheder og godkendelsesindehavere har adgang til dette register og kan se oplysninger for hvert produkt
EL	Gennemførelsen af onlinesystemet har forbedret den overordnede kvalitet. Især har systemet løftet svarprocenten op fra det tidligere meget lave niveau	Ministeriet for udvikling af landdistrikter og fødevarer, regeringen, pressen, medierne og akademiske forskere anvender dataene til at reducere de risici, der er forbundet med pesticider
ES	Dataene er underkastet en intern proces hvad angår konsistens	Til at vurdere virkningen af de offentlige politikker og til at beregne relevante sundhedsindikatorer og dermed forbundne miljømæssige risici
FR	Indberetningsordningen omfatter salg til slutbrugere (eller slutbrugeres indkøb i udlandet). Dette forhindrer dobbelttælling i forbindelse med godkendelsesoverførsler eller mellemhandlere i salgskæden	Vi er ikke i øjeblikket bekendt med nogen specifikke brugerbehov
HR	Ingen oplysninger er leveret	Databrugerne er statslige organer, lokale myndigheder og juridiske og fysiske personer
IT	Meget tilfredsstillende	Dataene anvendes hovedsagelig af instituttet for miljøbeskyttelse og -forskning (ISPRA) og landbrugsministeriet til vurdering af risici for mennesker og miljø
CY	Undersøgelsen var omfattende med fuld dækning, da der kun var nogle få leverandører i landet	Dataene opfylder behovene hos landbrugsministeriet
LV	Den overordnede kvalitet af de statistiske output er vurderet som værende god. Den største styrke ved processen er, at dataindsamlingen er baseret på lovgivning	Det er mest forskere, studerende og medierne, der har vist interesse i dataene. De statistiske oplysninger opfylder på et overfladisk niveau de nationale brugeres behov
LT	Dataene indsamles fra pålidelige kilder, der anvender høje metodiske standarder	De vigtigste brugere er statslige og kommunale myndigheder og organer, internationale organisationer, medierne, forskningsmiljøer, erhvervslivet og studerende. Dataene anvendes til at identificere potentielle risici for menneskers sundhed og miljøet
LU	Respondenterne opfordres også til at angive andelen af indenlandske og udenlandske leverandører eller mellemhandlere for at eliminere potentiel dobbelttælling mellem de nationale grossister	Statistikkerne over afsætning kan være af interesse for beslutningstagere, landbrugsministeriet, miljøministeriet, miljømæssige lobbygrupper og forskermiljøet
HU	Markedsførte mængder sammenlignes med og krydstjekkes med data fra foregående år på produktniveau	Ingen oplysninger er leveret
MT	Den overordnede kvalitet er god. Dataindsamlingen er fyldestgørende, og der er indført detaljerede procedurer til at validere og analysere dataene	Europa-Kommissionen er den vigtigste bruger
NL	Datakvaliteten gennemgås rutinemæssigt ved brug af et rammeværktøj, der er baseret på det europæiske statistiske systems definition af kvalitet	Dataene anvendes til at evaluere regeringens politik
AT	Ingen oplysninger er leveret	Tilsyn og kontrol
PL	Obligatorisk undersøgelse af producenter, nationale distributører og importører gennem elektroniske spørgeskemaer	Databrugerne omfatter centralkontorer, videnskabs- og forskningsinstitutter, studerende og virksomheder, der er aktive inden for landbrugssektoren. Dataene kan anvendes til at vurdere betingelserne for og omkostningerne ved landbrugsproduktion og miljøvirkningerne
PT	Validering er baseret på en sammenligning af aggregerede data med de foregående år	Dataene anvendes til at evaluere markedet og dets forbindelse med salgsgodkendelser fra den nationale myndighed
RO	Ingen oplysninger er leveret	Brugerne inkluderer ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter, det nationale plantebeskyttelsesorgan, plantebeskyttelsesenheder, akademiet for land- og skovbrug, det nationale institut for forskning og udvikling til industriel økologi, centret for anvendt biokemi og bioteknologi, ministeriet for miljø, vand og skovbrug samt instituttet for plantebeskyttelsesforskning og -udvikling
SI	Dataene dækker grossister inden for det nationale område. Dataene kan dog ikke opdeles på mindre territoriale enheder, da de ikke giver mulighed for at drage konklusioner om, hvor detailsalget eller den faktiske anvendelse finder sted	Anvendes som proxy for mængden af aktivstoffer, der anvendes i landbruget
SK	Dataene er af god kvalitet med tilstrækkelig nøjagtighed og fuldstændighed	Europa-Kommissionen er den vigtigste bruger
FI	Datakvaliteten kan anses for at være god	Databrugerne er myndigheder inden for landbrug, miljø, fødevarer og sundhed, samt forskningsinstitutter og medierne. Detaljerede data er blevet fremsendt efter anmodning til forsknings- og overvågningsaktiviteter
SE	Dataene omfatter alle produkter, der markedsføres. Dataene behandles manuelt, og derfor kan der være regnefejl	Vi har meget få oplysninger om brugerne. Tendenser er ofte mere interessante end selve dataene
UK	Det kvalitative mål for nøjagtighed anses for at være acceptabelt. En multinational virksomhed, der mængdemæssigt anslås at sidde på ca. 8 % af det britiske marked, har konsekvent nægtet at levere data. De øvrige manglende svar anses for ubetydelige, fordi de fleste ikkerespondenter er mindre aktører på markedet	Potentielle nationale brugere kan inkludere medlemmer af foreningen for plantebeskyttelsesmidler (Crop Protection Association). Dette er den britiske brancheforening for virksomheder, som er involveret i fremstilling, formulering, udvikling og national distribution af pesticider og plantebeskyttelsesmidler inden for landbrug, skovbrug, gartneri, i private haver og til industrielle og kommunale afsætningsmuligheder
NO	Datakvaliteten anses for at være meget god. Al import og produktion skal indberettes og bekræftes af virksomhedernes revisorer. Dataestimater er ikke påkrævet	Dataene anvendes som grundlag for beregningen af miljøafgiften. Brugerne inkluderer regeringsorganer, landbrugssammenslutninger, NGO'er, erhvervslivet osv. Der foreligger data for både aktivstoffer og produkter. Brugernes bemærkninger viser, at der er behov for data på regionalt plan, og ikke blot på nationalt plan. Dette er imidlertid ikke muligt på grund af den måde, dataene indsamles på.

(1)

   EUT L 324 af 10.12.2009, s. 4.

(2)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(3)

     EFT L 123 af 24.4.1998, s.1. Bemærk, at direktiv 98/8/EF er blevet ophævet med virkning fra den 1. september 2013 ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(5)

     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(6)

      http://biodiversity.europa.eu/maes.

(7)

   COM(2016) 151.

( http://ec.europa.eu/health/biocides/docs/2016_report_sustainableuse_biocides_en.pdf .)

(8)

      Strategy for agricultural statistics 2020 and beyond - Final .