13.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 54/81

1.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver det indre markeds betydning med hensyn til at sætte skub i den økonomiske vækst, øge investeringerne, hæve levestandarden og skabe arbejdspladser i regioner og byer på tværs af EU;

2.

understreger nødvendigheden af at fuldføre det indre marked for varer og tjenesteydelser som fastsat i strategien for det indre marked og påpeger, at mange af de vigtigste resterende økonomiske hindringer er at finde på tjenesteydelsesområdet;

3.

betoner, at tjenesteydelser er en vigtig del af den europæiske økonomi og tegner sig for omkring 70 % af både BNP og arbejdspladserne, men påpeger, at EU's servicesektor er præget af en langsom produktivitetsvækst og en svag konkurrence, hvilket hæmmer dens potentiale. Udvalget understreger, at fjernelsen af hindringer for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne, der skyldes forskellige nationale regler og procedurer, vil give leverandører af tjenesteydelser og deres kunder bedre muligheder for at udnytte det indre markeds potentiale og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at vedtage foranstaltninger, som øger produktiviteten i servicesektoren, skærper konkurrencen mellem virksomhederne og nedbryder de lovgivningsmæssige og proceduremæssige hindringer, som vanskeliggør den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser;

4.

understreger, at tjenesteydelser er et vigtigt mellemprodukt i økonomien, og at konkurrencedygtige tjenesteydelser, især forretningstjenesteydelser, har afgørende betydning for produktiviteten og den omkostningsrelaterede konkurrenceevne inden for andre sektorer, såsom fremstillingssektoren, der er afgørende for de regionale og lokale økonomier;

5.

påpeger, at tjenesteydelsesdirektivets fulde potentiale til at forbedre den frie bevægelighed for tjenesteydelser her ti år efter direktivets vedtagelse stadig ikke er blevet nået, og at tjenesteudbydere inden for en række servicesektorer stadig støder på en lang række hindringer, når de forsøger at etablere sig i en anden medlemsstat eller levere tjenester midlertidigt på tværs af grænserne. Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at vedtage foranstaltninger, som nedbryder disse hindringer, og bemærker, at en fjernelse af hindringerne for grænseoverskridende handel og investering i tjenester inden for de rammer, som allerede er fastsat i tjenesteydelsesdirektivet, skønnes at kunne øge EU's BNP med 1,7 %;

6.

bifalder, at Kommissionen agter at fjerne unødige bureaukratiske hindringer for levering af tjenesteydelser og mener, at forslagene kan yde et bidrag til at skabe et reelt indre marked for tjenesteydelser, hvilket igen vil kunne stimulere økonomisk vækst, investeringer og beskæftigelse i Europas regioner og byer. Udvalget understreger dog, at proportionalitets- og nærhedsprincippet skal overholdes i forbindelse med anvendelsen af servicepakken;

7.

fremhæver samspillet mellem pakkens forskellige dele og nødvendigheden af at betragte dem som en del af en integreret helhed og at vurdere fordelene ved de enkelte forslag i den sammenhæng;

8.

mener, at forslaget om meddelelsesproceduren sandsynligvis bør ændres i lyset af Domstolens dom i sagen C-320/16 Uber France SAS, som generaladvokaten fremsatte sit forslag til afgørelse af den 4. juli 2017, hvoraf det fremgik, at medlemsstaterne har ret til at forbyde eller sanktionere ulovlig udøvelse af transportvirksomhed såsom UberPop-tjenesten uden pligt til at give Kommissionen meddelelse om lovforslaget på forhånd.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at tjenesteydelsesdirektivet pålægger medlemsstaterne at mindske de administrative hindringer, der afskrækker udbydere af tjenesteydelser fra at operere på tværs af grænserne, men at det ikke har været fuldt ud effektivt i denne henseende;

10.

glæder sig over det nye e-tjenesteydelseskort, som det betragter som et nyttigt bidrag til at fremme mobiliteten hos tjenesteyderne, men ønsker det klarlagt, i hvilket omfang det nye e-tjenesteydelseskort vedrører allerede eksisterende ordninger såsom informationssystemet for det indre marked (IMI) og det europæiske erhvervspas. Udvalget mener, at e-tjenesteydelseskort kan bidrage til at mindske den administrative kompleksitet og omkostningerne for udbydere af grænseoverskridende tjenesteydelser, når de skal opfylde administrative formaliteter, der især rammer SMV'er, der er rygraden i de regionale og lokale økonomier, eftersom de er hårdest ramt af administrativ kompleksitet, når de opererer på tværs af grænserne;

11.

er modstander af en tilgang, hvor hovedansvaret for proceduren flyttes til myndighederne i hjemlandet, idet dette er i strid med tjenesteydelsesdirektivets værtslandsprincip. E-tjenesteydelseskortet bør nemlig ikke forhindre eller hæmme den kontrol, som de relevante offentlige myndigheder i værtslandet skal foretage af økonomiske aktiviteter, der udøves på dets område. Forslaget om e-tjenesteydelseskortet, som fremlagt af Kommissionen, vil give tjenesteydere mulighed for udelukkende at have kontakt til hjemlandet, der så fungerer som mellemled, og dermed vil det harmonisere udvekslingen af oplysninger baseret på princippet om oprindelsesland;

12.

mener, at det er uklart, hvilken indvirkning forslaget til et europæisk e-tjenesteydelseskort vil have på de eksisterende sektorielle sociale id-kort, der er udstedt af medlemsstaternes kompetente offentlige myndigheder eller arbejdsmarkedets parter;

13.

bemærker, at forslaget ikke specificerer, hvilke elementer oprindelseslandet skal vurdere for at afgøre, om en tjenesteyder er lovligt etableret i det pågældende land, mens direktiv 2014/67/EU anfører hvilke omstændigheder, der er afgørende for, om en virksomhed reelt udøver væsentlige aktiviteter i den pågældende medlemsstat;

14.

minder i denne forbindelse om, at udstedelse af A1-attester vedrørende udstationering af arbejdstagere allerede har afsløret potentielle faldgruber forbundet med udelukkende at henholde sig til hjemlandet i forbindelse med kontrollen af oplysninger om udefra kommende tjenesteydere, især i tilfælde af proformaselvstændige. I konsekvensanalysen til forslaget til ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere fastslås: »rigtigheden af de oplysninger, der er indeholdt i A1-dokumenterne, kan ikke garanteres som følge af den mangelfulde officielle kontrol, der foretages af myndighederne i de lande, hvorfra arbejdstagerne er udsendt« (1);

15.

bemærker, at visse karakteristika ved e-tjenesteydelseskortet, som f.eks. »kun én gang«-princippet for indgivelse af oplysninger, dets ubegrænsede gyldighedsperiode, forpligtelsen til, at medlemsstaterne skal anvende oplysningerne i e-tjenesteydelseskortet uden mulighed for at anmode om dokumentation for gyldigheden af de afgivne oplysninger på et senere tidspunkt og de restriktive inddragelsesprocedurer, der kan kræve en endelig afgørelse ved domstolene, i høj grad kan være en hindring for kontrollen med overholdelse af national lovgivning og håndhævelsen af arbejdstager- og forbrugerrettigheder;

16.

bemærker, at det europæiske e-tjenesteydelseskort skal indeholde oplysninger om forsikringsdækningen. E-tjenesteydelseskortet er gyldigt på ubestemt tid. Det betyder, at det kun vil være nødvendigt at indgive oplysninger én gang, hvilket risikerer at svække effektiviteten af kontrollen og tilsynet i værtsmedlemsstaterne;

17.

understreger, at e-tjenesteydelseskortet ville være til rådighed for både udbydere af tjenesteydelser, der midlertidigt yder tjenester på tværs af grænserne, og for dem, der leverer tjenesteydelser gennem oprettelse af en filial, et agentur eller et kontor i en anden medlemsstat;

18.

anser det for vigtigt, at e-kortet, selv om det er obligatorisk for medlemsstaterne at stille det til rådighed, er frivilligt for udbydere af tjenesteydelser, hvad enten de er selvstændige erhvervsdrivende eller virksomheder;

19.

påpeger, at udbredelsen af e-tjenesteydelseskortet som et frivilligt instrument vil afhænge af dets åbenbare merværdi for udbydere af tjenesteydelser, og også af den indsats, der ydes af erhvervslivet og medlemsstaternes relevante myndigheder, herunder på regionalt og lokalt plan, for at fremme så stor bevidsthed som mulig af e-kortet og dets fordele;

20.

ser med kritiske øjne på stiltiende godkendelse i tilfælde af, at der ikke er noget svar fra værtsmedlemsstatens myndighed på en serviceudbyders ansøgning om et elektronisk kort inden for de fastsatte tidsrammer. En sådan automatisk godkendelse bør slet ikke indgå, eller der bør som et minimum vælges passende frister for kontrol og behandling;

21.

beklager, at vigtige aspekter af e-tjenesteydelseskortet, herunder hvilke oplysninger standardansøgningsskemaet skal indeholde, og hvilke dokumenter, der skal medtages i ansøgningen som dokumentation, ikke er inkluderet i forslaget til forordning, men skal angives af Kommissionen i delegerede retsakter. Udvalget påpeger, at dette kan udelukke regionale og lokale myndigheder fra at have noget at skulle have sagt om disse vigtige spørgsmål, og anmoder om at modtage alle dokumenter vedrørende disse delegerede retsakter samtidig med medlemsstaternes eksperter, Europa-Parlamentet og Rådet og at få adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af relevante delegerede retsakter, så udvalget kan indsende eventuelle nødvendige kommentarer i god tid;

22.

bemærker, at e-kortets anvendelsesområde i første fase er begrænset til erhvervstjenester og tjenesteydelser i bygge- og anlægssektoren, der er sektorer af særlig økonomisk betydning, men som både har begrænset grænseoverskridende handel og investeringer og ringe produktivitetsvækst, og som derfor ville kunne have gavn af øget grænseoverskridende konkurrence;

23.

understreger, at en velfungerende ordning for e-tjenesteydelseskortet vil fungere på grundlag af samarbejde mellem medlemsstaterne gennemført via informationssystemet for det indre marked, som omfatter regionale og lokale myndigheder, hvilket kræver øget anvendelse af platformen af offentlige myndigheder og flere investeringer i dens udvikling. I betragtning af at gennemførelsen af andre vigtige elementer i servicepakken, navnlig anmeldelsesproceduren, afhænger af dens effektivitet, opfordres Kommissionen til at fremlægge en handlingsplan for tilpasning af platformen til at understøtte de nødvendige procedurer;

24.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at systemet til behandling af e-tjenesteydelseskortet bliver kompatibelt med de elektroniske sagsbehandlingssystemer, som allerede findes i medlemsstaterne, og til at fremme interoperabiliteten mellem de respektive systemer;

25.

opfordrer Kommissionen til at udvide anvendelsesområdet for e-tjenesteydelseskortet, så det fremover er tilgængeligt for så mange sektorer som muligt, herunder små virksomheder og mikrovirksomheder samt innovative og højvækstvirksomheder;

26.

støtter ideen om, at serviceudbydere opkræves gebyrer for at få udstedt et e-tjenesteydelseskort, forudsat at gebyrniveauerne ikke er uforholdsmæssigt høje. Udvalget anbefaler, at Kommissionen nøje overvåger og rapporterer om de gebyrniveauer, som medlemsstaterne opkræver, da disse kan være en vigtig afgørende faktor for udbredelsen af e-kortet som et frivilligt instrument;

27.

mener, at et stærkt træk ved e-tjenesteydelseskortet ud fra serviceudbydernes synsvinkel er bestemmelsen om, at myndigheder i medlemsstaterne ikke må kræve, at en e-kortindehaver tilvejebringer oplysninger, der allerede er indeholdt i e-kortet, herunder ved tildeling af en offentlig kontrakt, en projektkonkurrence eller en koncession, stiftelse af datterselskaber eller registrering af filialer i henhold til selskabsretten eller registrering i obligatoriske socialforsikringsordninger, da dette generelt vil reducere serviceudbydernes administrative overholdelsesomkostninger og dermed gøre kortet mere attraktivt for dem og fremme udbredelsen;

28.

understreger, at dette kan have praktiske konsekvenser for organisatoriske og elektroniske procedurer, f.eks. procedurerne for offentlige indkøb i regionale og lokale forvaltninger, og overgangsperioder kan være nødvendige for at muliggøre en smidig tilpasning af systemer til opfyldelse af de nye krav;

29.

støtter bestemmelserne om at lette overholdelsen af administrative formaliteter i forbindelse med udstationering af personale og bestemmelserne om at lette forsikringsdækningen for ydelser, der leveres på tværs af grænserne, da disse også vil øge e-kortets tiltrækningskraft for udbydere af tjenesteydelser og fremme dets udbredelse;

30.

understreger, at lovgivningsforslaget i overensstemmelse med bestemmelserne i tjenesteydelsesdirektivet ikke påvirker definitionen eller tilrettelæggelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og ikke finder anvendelse på ikke-økonomiske ydelser af almen interesse, der ofte leveres på lokalt og regionalt plan, og ikke påvirker arbejdsretlige vilkår eller ansættelsesvilkår;

31.

opfordrer Kommissionen til at indføre effektive systemer for kontrol med e-kortet for at undgå illoyal konkurrence og misbrug. En nøje gennemførelse af en sådan kontrol, som ikke kun skal baseres på en simpel kontrol af de elektroniske data, vil gøre det muligt at begrænse den potentielle sociale dumping og anvendelsen af sort arbejde;

32.

påpeger, at det er tvivlsomt, om der vil være en balance mellem fordelene for tjenesteyderne ved indførelsen af e-tjenesteydelseskortet og den dermed forbundne administrative byrde for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, også på regionalt og lokalt plan, bl.a. i betragtning af at der i alle medlemsstater allerede i dag findes relevante kontaktpunkter, som behandler spørgsmål og problemer i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, samtidig med at medlemsstaternes myndigheder kan udveksle oplysninger via informationssystemet for det indre marked. Udvalget beklager desuden, at forslaget ikke klart præciserer, hvilke administrative forpligtelser, der vil blive overflødige for tjenesteydere, der er indehavere af e-kortet. På den baggrund mener udvalget, at e-tjenesteydelseskortet er problematisk set i henhold til proportionalitetsprincippet.

33.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter principperne om, at nationale bestemmelser, der begrænser etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, bør være ikke-diskriminerende med hensyn til nationalitet eller bopæl og være forholdsmæssige og begrundede i tvingende almene hensyn;

34.

støtter foranstaltninger til forbedring af meddelelsesproceduren for tjenesteydelser, fordi erfaringer med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet viser, at den eksisterende procedure er ineffektiv, da omfanget af meddelelsesforpligtelsen er uklar, medlemsstaterne som følge heraf håndterer den forskelligt og interessenter ikke har adgang til meddelelserne;

35.

mener, at enhver reform bør respektere medlemsstaternes ret til at regulere tjenesteydelser på deres område under overholdelse af principperne i tjenesteydelsesdirektivet;

36.

påpeger, at de problemer, der rejses af Kommissionen, som f.eks. manglende indberetning af alle foranstaltninger, også kan løses ved hjælp af en forbedring af det nuværende meddelelsessystem i henhold til tjenesteydelsesdirektivet. Set i lyset af nærheds- og proportionalitetsprincipperne må der stilles spørgsmålstegn ved merværdien af den nye meddelelsesprocedure, der er mere besværlig at gennemføre, og som i højere grad begrænser råderummet for den nationale lovgiver, også på regionalt og lokalt plan;

37.

glæder sig over præciseringen af de specifikke foranstaltninger, som medlemsstaterne er forpligtet til at underrette om, og de oplysninger, de skal fremlægge i denne henseende;

38.

støtter større gennemsigtighed, men mener, at de særlige muligheder, som interessenterne vil få til at bidrage med kommentarer i høringsperioden, bør nævnes mere udtrykkeligt;

39.

opfordrer til, at retsakter, der udelukkende har et lokalt sigte, undtages fra direktivets anvendelsesområde;

40.

er af den opfattelse, at høringen ikke bør forhindre medlemsstaterne i at vedtage den pågældende foranstaltning;

41.

anbefaler, at Kommissionens advisering i henhold til artikel 6, stk. 1, skal indeholde en detaljeret redegørelse for grundene til, at den anser det pågældende forslag til foranstaltning for at være uforeneligt med tjenesteydelsesdirektivet, og eventuelle forslag til ændringer af den foreslåede foranstaltning, der ville kunne overvinde disse bekymringer. Udvalget foreslår, at forslaget til direktiv ændres for at sikre dette;

42.

mener, at Kommissionen efter en advisering bør være forpligtet til at indlede en dialog med de relevante kompetente organer, også på regionalt og lokalt plan;

43.

er bekymret for, at den foreslåede afgørelse i henhold til artikel 7 uretmæssigt vil kunne begrænse lovgivernes råderet på nationalt, regionalt og lokalt plan, og mener, at dette i stedet bør være en ikke-bindende henstilling, der ikke ville forhindre nationale og regionale lovgivere i at fuldføre lovgivningsprocessen under hensyntagen til Kommissionens henstilling. Udvalget bemærker, at Kommissionen har beføjelse til at anfægte lovligheden af den vedtagne lovgivning ved EU-Domstolen, og dette udgør en vigtig potentiel sanktion, som de nationale og regionale lovgivere, der har modtaget en advisering om uforenelighed fra Kommissionen, helt sikkert ville tage i betragtning;

44.

mener, at de præciseringer, som forslaget til direktiv indeholder i forbindelse med omfanget af de foranstaltninger, der skal anmeldes, og de oplysninger, der skal forelægges, sammen med øget høring, en adviseringsmekanisme og bestemmelse om en henstilling fra Kommissionen om uforenelighed, bør være tilstrækkelige til at tilvejebringe en forbedret meddelelsesprocedure, der er effektiv, samtidig med at den respekterer de nationale og regionale lovgiveres beføjelser;

45.

foreslår, at Kommissionen udarbejder et skøn over den årlige stigning i antallet af meddelelser, som den forventer at modtage som følge af en ny meddelelsesprocedure, således at den, om nødvendigt, kan gennemføre planer om at sikre kapacitet til effektivt at reagere på de forventede mængder inden for de tidsfrister, der er fastsat i forslaget til lovgivning.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de liberale erhverv økonomisk set er meget vigtige, og tegner sig for 22 % af de beskæftigede i hele EU, dvs. 47 millioner arbejdspladser;

47.

understreger, at reguleringen af de liberale erhverv fortsat henhører under medlemsstaterne, og at det påhviler medlemsstaterne, det være sig på nationalt, regionalt eller lokalt plan, at afgøre, om og hvordan man skal regulere et erhverv inden for rammerne af principperne om ikke-forskelsbehandling og proportionalitet;

48.

bemærker, at regulering af de liberale erhverv kan være i form af statslig regulering eller selvregulering i erhvervsmæssige sammenslutningers regi, at der i mange tilfælde foretages regulering på regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne, og at dette skaber et meget komplekst og diffust reguleringsmæssigt landskab, hvor medlemsstaterne skal opfylde deres forpligtelser til sikring af en proportionalitetsvurdering, også med hensyn til inddragelse af alle direkte berørte interessenter;

49.

erkender, at der er uensartet kontrol med reguleringen af erhverv i forskellige dele af EU, og at dette har en negativ indvirkning på leveringen af tjenesteydelser og erhvervsudøveres mobilitet. Udvalget erkender, at det er ønskeligt at sikre en mere sammenhængende retlig ramme på EU-plan for at vurdere proportionaliteten af nye eller ændrede krav om adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv med indarbejdelse af Domstolens retspraksis;

50.

anser det for vigtigt, at forslaget vil lade beslutninger om, hvad der skal reguleres, og hvordan det skal gøres, være op til medlemsstaterne og deres kompetente organer på regionalt og lokalt plan, men at det bør sikre, at disse beslutninger er evidensbaserede og udformet efter en gennemsigtig og objektiv vurdering, der anvendes jævnt på tværs af medlemsstaterne, og som tager højde for identificerede mål af almen interesse;

51.

er af den opfattelse, at det omfattende sæt kriterier, der er fastsat i artikel 6, bør betragtes som vejledende, da det ikke er sandsynligt, at alle kriterier vil være relevante eller af samme betydning i hvert enkelt tilfælde. Udvalget mener, at selv om proportionalitetsvurderingerne skal være grundige, objektive og evidensbaserede, bør de også kunne tilpasses, da »one-size-fits-all« i mange tilfælde kan være unødigt belastende. Desuden skyder kravene i artikel 6 over målet på grund af deres omfang og kompleksitet;

52.

glæder sig over bestemmelserne om at give interessenter mulighed for at bidrage med deres synspunkter om nye lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser, der begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, og mener, at gennemsigtighed og engagement fra alle interesserede parter er afgørende for at sikre en passende regulering;

53.

påpeger, at de nye proportionalitetsregler, der omfatter regelmæssige tilsyn med juridiske, regulatoriske og administrative bestemmelser og gennemførelse af grundige, objektive og evidensbaserede proportionalitetstests, herunder ved inddragelse af uafhængige kontrolorganer og med bredere involvering af interessenter, vil øge arbejdsbyrden og omkostningerne for medlemsstaternes myndigheder, også på regionalt og lokalt plan. Dette gælder især for artikel 4, ifølge hvilken det ikke kun er ny regulering af erhverv, der skal underkastes en proportionalitetstest, men også ændringer i eksisterende regler. Dette skyder over målet.

54.

Det Europæiske Regionsudvalg noterer sig Kommissionens bestræbelser på at sikre, at reguleringen af de liberale erhverv tjener sit formål ved at opfordre medlemsstaterne til at undersøge, om deres faglige krav er nødvendige for at opfylde målene for den nationale politik;

55.

glæder sig over vejledningen til nationale reformer af reguleringen af liberale erhverv, hvilket potentielt kan være meget nyttigt for at hjælpe medlemsstaterne med at tilpasse deres reguleringsmæssige rammer for erhverv med et højt potentiale for vækst og beskæftigelse, herunder arkitekter, advokater, revisorer, patentagenter, ejendomsmæglere og turistguider;

56.

bemærker, at vejledningen er beregnet til at supplere evalueringerne under det europæiske semester, og mener, at der kan være fordel ved integrationen med den europæiske semesterproces.

57.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at aspekter ved forslagene i servicepakken rejser vigtige spørgsmål vedrørende subsidiaritet og proportionalitet (2). Udvalget påpeger, at flere nationale og regionale parlamenter har udstedt begrundede udtalelser, der peger på spørgsmål vedrørende subsidiaritet og proportionalitet, herunder bekymringer om potentiel indblanding i de nationale lovgivningsprocedurer.

58.

Det Europæiske Regionsudvalg er bekymret over, at forslagene til e-tjenesteydelseskortet, meddelelsesproceduren og proportionalitetstesten vil medføre yderligere administrative byrder for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, med deraf følgende konsekvenser for den administrative kapacitet og budgetterne.