4.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 356/206


P8_TA(2017)0469

Et instrument, der bidrager til stabilitet og fred ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 30. november 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (COM(2016)0447 — C8-0264/2016 — 2016/0207(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2018/C 356/50)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0447),

der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 209, stk. 1, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0264/2016),

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 69f, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. oktober 2017 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0261/2017),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;

3.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

P8_TC1-COD(2016)0207

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 30. november 2017 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2017/2306.)


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring om finansiering af bistandsforanstaltninger i henhold til artikel 3a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at kapacitetsopbygning til støtte for udvikling og sikkerhed for udvikling bør finansieres under udgiftsområde IV i den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 primært ved hjælp af omfordelinger, samtidig med at den finansielle balance mellem alle instrumenter opretholdes i videst muligt omfang. Uden at foregribe budgetmyndighedens beføjelser i den årlige budgetprocedure bør sådanne omfordelinger endvidere ikke omfatte anvendelse af bevillinger, der er tildelt foranstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020.