13.10.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 345/130


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Opbygning af en europæisk dataøkonomi

(COM(2017) 9 final)

(2017/C 345/22)

Ordfører:

Joost VAN IERSEL

Anmodning om udtalelse

Kommissionen, 17/02/2017

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet

Vedtaget i sektionen

14/06/2017

Vedtaget på plenarforsamlingen

05/07/2017

Plenarforsamling nr.

527

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

148/0/7

1.   Konklusion og anbefalinger

Konklusioner

1.1.

EØSU glæder sig over meddelelsen »Opbygning af en europæisk dataøkonomi«, der vedrører anvendelse af data som en central og afgørende katalysator for den nye økonomi (1).

1.2.

I meddelelsen drøftes ikkepersonlige og/eller fuldt anonymiserede data. I de tilfælde, hvor data kan betragtes som personoplysninger, gælder rammen for databeskyttelse, især den generelle databeskyttelsesforordning.

1.3.

Den vigtigste udfordring er at opbygge et europæisk baseret økosystem for data som en uundværlig vektor for økonomisk og social fremgang samt en robust konkurrenceevne i en verden, der befinder sig midt i en gennemgribende transformation med stærke konkurrenter i USA og Asien. Der er et stort behov for offentlig-private investeringer i infrastruktur på hele kontinentet for at skabe flere forbindelses- og oplagringsmuligheder.

1.4.

Hvis der skal etableres et økosystem for data, skal der først og fremmest afholdes oplysningskampagner inden for erhvervslivet, i den offentlige forvaltning, i samfundet og blandt medlemsstaterne. Der er behov for større tillid og åbenhed, og alle aktører skal være mere indstillede på at udveksle data.

1.5.

EØSU understreger, at der står meget mere på spil end retlige og praktiske bestemmelser. Europæiske kernekompetencer skal tilpasses hurtigst muligt i forbindelse med den aktuelle transformationsproces. Europa er bagud på dette strategiske område. Der er behov for en proaktiv indstilling i virksomhederne, så de kan åbne sig op for stigende datastrømme og udvikle evnen til at behandle big data. Der er behov for fleksible og tilpasningsdygtige forretningsmodeller.

1.6.

Instrumenter, der kan muliggøre innovation og samtidig beskytte erhvervslivets og borgernes legitime interesser, omfatter EU-dækkende platforme og workshops, feltlaboratorier, oprettelse af ekspertisecentre, etablering af fællesskaber, fremtidens fabrikker, testområder, udvekslinger, applikationsprogrammeringsgrænseflader, coaching i virksomheder, modelkontrakter, interaktion mellem forskning og erhvervsliv og fælles teknologiinitiativer samt offentlig-private partnerskaber, hvor den offentlige og private sektor deltager, f.eks. i store demonstratorer.

1.7.

Privat egenkapital og et mere modent europæisk venturekapitalmarked er absolut nødvendige.

Anbefalinger

1.8.

Kommissionen bør gennemføre en nærmere analyse af situationen og de defensive holdninger til fri dataudveksling i medlemsstaterne for at fjerne uberettigede hindringer ved at indføre de relevante retlige og tekniske bestemmelser. Afskaffelsen af uberettigede hindringer for fri datastrøm bør være en integreret del af en EU-industripolitik. En åbning af de nationale markeder bør også omfattes af det europæiske semester.

1.9.

Navnlig SMV'er og innovation lider under datalokalisering. EØSU støtter i høj grad Kommissionens forslag om, at al datalagring i medlemsstaterne bør underlægges princippet om fri bevægelighed. EØSU efterlyser en køreplan og frister for åbning af nationale markeder. Det europæiske semester bør også dække dette spørgsmål.

1.10.

Offentlig forskning er en meget vigtig datakilde. Kommissionen bør tilskynde til, at der sker en større udbredelse i Europa.

1.11.

Af principielle grunde bør aftalefrihed i den private sektor respekteres. Det er ønskeligt med en general EU-ramme for standarder, men standarder må på ingen måde hæmme innovationen. Der bør arbejdes for at fremme portabilitet.

1.12.

Ansvar er et komplekst problem: Det kan være nødvendigt at revidere produktansvarsdirektivet og overveje at indføre særlige lovbestemmelser for kommunikation mellem maskiner (M2M).

1.13.

Kommissionen bør opfordres til at tage behørigt hensyn til aspekter af data på flere sprog som led i dataenes fri bevægelighed og adgang til data.

1.14.

Den menneskelige faktor er afgørende. Der skal iværksættes EU-programmer for at forberede medarbejdere og unge på den fremtidige udvikling. Uddannelse og jobtræning er afgørende for at kunne imødekomme det overvældende behov for flere dataanalytikere.

1.15.

Disse processer skal overvåges på behørig vis både i erhvervslivet, af Kommissionen og på nationalt plan, således at der kan danne sig reelt lige konkurrencevilkår på EU-niveau.

2.   Baggrund

2.1.

Der skelnes mellem personlige og ikkepersonlige data — personrelaterede og ikkespecifikke massedata. Begge indgår i det digitale marked, men er rettet mod forskellige områder og omfattet af særskilte EU-lovbestemmelser (2).

2.2.

Meddelelsen om big data (3), en opfølgning til meddelelsen »Hen imod en blomstrende datadrevet økonomi« (4), handler om ikkepersonlige eller anonyme data.

2.3.

Personlige og ikkepersonlige data overlapper hinanden i visse tilfælde på grund af mulige interaktioner mellem de to områder og samspillet mellem den private og den offentlige sektor. Tag f.eks. sundhedssektoren, hvor patienters personlige interesser, erhvervslivets interesser og offentlighedens interesser delvis overlapper hinanden.

2.4.

Forandringerne er mangesidede og uforudsigelige. Løbende processer vedrørende den vertikale og horisontale indvirkning af data skaber stadig flere muligheder for at indsamle, analysere og behandle data. Big data er en afgørende byggesten for en fremtidig »kundedrevet økonomi«.

2.5.

Data har store konsekvenser for produktionslinjer, samspillet mellem serviceydelser og produktion og værdikæder. De forstærker fragmenteringen af værdikæderne.

2.6.

Det stigende antal nystartede virksomheder og vækstvirksomheder viser, hvilken central rolle data spiller. SMV'er er meget afhængige af gunstige internationale (europæiske) vilkår og af finansiering.

2.7.

En kundedreven økonomi er en følge af big data, M2M-kommunikation (»machine-to-machine«) og fri datastrøm. Den genererer avancerede produkter og tjenester. Alle sektorer og alle niveauer i virksomhederne tilpasser sig til disse forandringer. Der er dog betydelige forskelle mellem sektorer og mellem store og små virksomheder og de forskellige placeringer, som virksomheder har i værdikæder, varierende afhængighed blandt virksomheder, forskellige perspektiver for produktion og service og dermed forskellige synspunkter blandt virksomheder.

2.8.

Hvis EU ikke formår at realisere det fulde digitaliseringspotentiale, vil hovedparten af en merværdi på 605 mia. EUR være i farezonen frem til 2025. Den positive effekt er på den anden side endnu mere imponerende: En undersøgelse for det tyske industriforbund har anslået, at der kan genereres 1,25 trillioner EUR i merværdi i Europa frem til 2025.

2.9.

Lignende processer finder sted på verdensplan. Komparative undersøgelser viser, at EU er bagud på dette område på trods af de i øjeblikket fremragende økonomiske resultater på verdensplan i en række sektorer.

2.10.

Der er betydelige kulturelle forskelle mellem amerikansk og europæisk erhvervsliv. I Europa befinder de vigtigste datalokomotiver sig i dele af fremstillingsindustrien (5). Big data-industrien i USA drives derimod primært af service- og databaserede virksomheder, de såkaldte GAFA, og på det seneste NATU (6). USA har et stort og dynamisk indre marked og fremragende finansieringsbetingelser. Erhvervslivet har en risikovillig mentalitet. Amerikanske virksomheder har desuden hurtige netværk og stor lagerkapacitet til rådighed. Antallet af store kinesiske platforme stiger ligeledes støt.

2.11.

Selvom Europa halter bagud, henviser Kommissionens meddelelse overraskende nok ikke til Europas største internationale konkurrenter, skønt de er hovedårsagen til, at EU uden tøven skal udvikle sit output og sin politikkoordinering. Nationale mål blev defineret for nylig i USA og Kina for at opnå og bibeholde en dominerende økonomisk stilling på verdensplan. Disse lande og med dem en række andre lande støtter og promoverer bevidst big data som et redskab til at konsolidere amerikanske og kinesiske virksomheders konkurrencemæssige fordele. I USA vedtog Obama-administrationen en meget klar fremgangsmåde for at realisere USA's tredje industrielle revolution, der svarer til Industry 4.0 i EU, som grundlag for at styrke den amerikanske konkurrenceevne og økonomiske dominans. En America first-strategi vil sandsynligvis intensivere denne politik. Videre udvikling af big data skal også betragtes som en geopolitisk faktor.

3.   Fri datastrøm mellem medlemsstater

3.1.

Blandt årsagerne til, at den »europæiske digitale økonomi har været langsom til at slutte sig til datarevolutionen sammenlignet med USA og også mangler en tilsvarende industriel kapacitet« (7), peger Kommissionen med rette på sammenhængen mellem hindringer for fri udveksling af data og slæbende europæisk markedsudvikling.

3.2.

Mens databeskyttelse i USA hovedsageligt er baseret på princippet om bevidst dataudlevering og henhører under forbrugerbeskyttelsesområdet, når det gælder private data, har de fleste europæiske lande lovgivning om databeskyttelse og har ofte stadfæstet databeskyttelse som en forfatningsmæssig ret. På den ene side kan Europas datasikkerhedstilgang betragtes som en konkurrencefordel. På den anden side forekommer anvendelsen og behandlingen af big data at være så begrænset, at det står i vejen for innovation.

3.3.

Der må sættes en stopper for markedsfragmenteringen. Kommissionen skal pålægges at undersøge, hvordan og i hvilket omfang forskelle i tilgang medlemsstaterne imellem skal fjernes for at mindske de udviklings- og metodemæssige forskelle.

3.4.

I lyset af de stadigt stigende datamængder som følge af tingenes internet, fremtidens fabrikker og autonome netforbundne systemer, er det særligt nødvendigt og af strategisk betydning at indføre foranstaltninger på europæisk plan. Det juridiske og tekniske grundlag for frie datastrømme i hele Europa er en hjørnesten i bestræbelserne på at opbygge en stor og robust digital økonomi (8).

3.5.

Der skal etableres en EU-industripolitik. Uberettigede hindringer for fri datastrøm skal afskaffes. Et indre marked er uforeneligt med 28 forskellige industripolitikker, der hver har deres egne værktøjer og mål. Dette er ikke anderledes i den digitale tidsalder (9). Kommissionen og regeringerne bør derfor fungere som formidlere med en langsigtet vision, der fastlægger spillereglerne og rammebetingelserne på grundlag af offentlig-private partnerskaber (10).

3.6.

Kommissionen peger med rette på argumenter, som nationale myndigheder bruger til at begrænse frie datastrømme. Lokaliseringsforanstaltninger, der reelt set genindfører en digital »grænsekontrol« (11), skal erstattes af en tilfredsstillende europæisk ramme.

3.7.

EØSU opfordrer til, at der foretages en detaljeret analyse af den aktuelle situation i medlemsstaterne og de meget store forskelle, der findes i Europa. Førende fremstillingsvirksomheder i Tyskland er længst fremme, når det gælder dataproduktion, efterfulgt af avancerede produktionsklynger i andre lande, både store og små. På den anden side er der f.eks. også stærk vækst inden for servicebaseret big data i Frankrig og Storbritannien og visse mindre økonomier.

3.8.

Frie datastrømme hæmmes alvorligt af medlemsstaternes defensive holdninger. Der er indtil videre identificeret mindst 50 juridiske og administrative hindringer. Der er også betydelige forskelle i krav til offentlige indkøb mellem medlemsstaterne. Kulturelle og traditionsmæssige forskelle tegner billedet. National erhvervspolitik skaber forskelle i lovgivningsbetingelserne. Der findes ikke nogen fælles industriramme. Mistillid vedrørende ikkepersonlige data kan også opstå som følge af forskelle i den måde, personoplysninger skal behandles på rent juridisk. Defensive holdninger i regering og i erhvervsliv i forskellige lande har en tendens til at styrke hinanden.

3.9.

Derimod er det kun øget tillid mellem medlemsstaterne, som kan skabe et indre marked, der udvikler sig som et sikkert område for data og et frugtbart innovationsgrundlag.

3.10.

Nationale mål, såsom innovationsfremme og gradvis etablering af merværdi, realiseres bedst ved at skabe et fælles marked for big data, hvor der opnås sikker datalagring med topmoderne IKT-forvaltning i stor skala og sammenlægning af potentiale.

3.11.

Ud over at have en uheldig indvirkning på gennemsigtigheden og hæmme innovation har datalokalisering en negativ indvirkning på SMV'er med grænseoverskridende aktiviteter. EØSU bakker derfor stærkt op om Kommissionens forslag om, at »alle medlemsstaternes tiltag, der påvirker datalagring eller -behandling, styres af et »princip om fri udveksling af data inden for EU«« (12).

3.12.

EØSU understreger, at spørgsmålet om at åbne de nationale markeder for europæisk dataformidling også bør dækkes af det årlige europæiske semester, herunder de landespecifikke anbefalinger. Ved at holde adgangen til offentlige data åben overalt i Europa fuldføres det indre marked, og der skabes lige konkurrencevilkår. Den generelle forordning om databeskyttelse bidrager til at skabe et fælles grundlag (13).

3.13.

Regioner og byområder har også dynamiske data til deres rådighed. Regionale platforme med offentlige og private aktører vil fremme regionale økonomier og kan styrke regionale klynger i international sammenhæng. Regioner og byer bør overbevises om at være åbne i deres tilgang. Også her kan EU spille en vigtig rolle med hensyn til at udveksle bedste praksis og stille avanceret knowhow til rådighed for regionale instanser.

3.14.

Offentlig forskning er en meget vigtig datakilde. Da det involverer skatteydernes penge, er det vigtigt at sørge for, at sådanne data distribueres bredere. Især SMV'er kan drage nytte af databeholdninger fra forskning.

3.15.

Sådanne offentlige data påvirker ofte private aktiviteter. Med kontraktmæssige aftaler med den kommercielle sektor ændres databehandlingen. Eksempler er ikkepersonlige data genereret inden for transport, i energisektoren, via satellitter, i tingbøger og i andre offentlige tjenester.

3.16.

På baggrund af de beklageligt store forskelle i Europa påpeger EØSU, at en ubegrænset datastrøm i hele Europa også kan bidrage til konvergens mellem de nationale økonomier, hvilket er af stor interesse for både de mere avancerede økonomier og dem, der halter bagud. Offentlige myndigheder kan blive bedt om at støtte og vejlede hinanden for at få de rigtige mekanismer på plads.

3.17.

Meddelelsen omhandler ikke aspekter af data på flere sprog som led i dataenes fri bevægelighed eller adgang til data. Eftersom de(t) sprog, dataene findes på, kan blive genereret af en maskine, bør Kommissionen efter EØSU's mening styrke sin indsats for at støtte forskning og innovation samt indførelse af automatisk oversættelse af data på forskellige sprog til alle officielle EU-sprog.

3.18.

EØSU understreger behovet for at anvende en holistisk tilgang og skabe en følelse af fælles sag i Konkurrencerådet og videre for at skabe gensidig tillid. Tillid er helt afgørende. At åbne det europæiske marked for fri udveksling af ikkepersonlige data har også en stor politisk indvirkning. En bred vifte af aspekter er her relevante, såsom styrkelse af grundlaget for det indre marked og for innovation i små og store virksomheder, forbedring af mulighederne for økonomisk vækst og beskæftigelse, fremme af økonomisk konvergens mellem medlemsstaterne og konkurrenceevne.

4.   Dataadgang og overførsel af data på markedet

4.1.

Meddelelsen omhandler en række mulige interaktioner mellem virksomheder af forskellig størrelse på dataområdet (»business-to-business« eller B2B). Også offentlige tjenester bør tages i betragtning. Der er ingen grænser for mangfoldigheden af data, og det er derfor uforudsigeligt, hvordan data vil udvikle sig.

4.2.

Kommissionen giver med rette målsætningen om adgang for alle slags markedsaktører til store og forskelligartede datasæt høj prioritet. Den fremhæver, at der er mange hindringer for fri adgang, og bemærker, at »udvekslingen af data på nuværende tidspunkt (…) fortsat (er) begrænset« (14).

4.3.

Årsagerne til, at virksomhederne beholder data for sig selv, er indlysende. Produkter og tjenester fremstilles på grundlag af virksomhedernes produktionsordninger eller mere bredt virksomhedernes strategier, som ikke deles med andre. Kontraktfrihed skal respekteres og sikres som en principiel sag (15).

4.4.

Billedet er meget broget. Store virksomheder har ofte deres egen forskning til rådighed med en bred vifte af mulige anvendelser. Mindre virksomheder har pr. definition begrænset kapacitet. Men i alle tilfælde er der overvældende argumenter for at dele data med andre virksomheder, med direkte fordele for alle involverede virksomheder.

4.5.

Intellektuelle ejendomsrettigheder omfatter generelt ikke M2M-data. Imidlertid findes der EU-lovgivning for specifikke applikationer, der kræver retlig beskyttelse. I andre tilfælde er disse data og måden, de behandles på, underlagt aftalebaserede løsninger, f.eks. dataejerskab og -priser.

4.6.

De juridiske rammer for data bør give samme grad af beskyttelse til virksomhedernes rettigheder som den, der gælder for fysiske varer.

4.7.

Der er kun begrænset behov for nye retsakter. Eksisterende lovgivning dækker de fleste områder og kan om nødvendigt omformuleres i henhold til de særlige krav, der gælder for den digitale tidsalder.

4.8.

I betragtning af den aktuelle dynamik og udviklingens forudsigelighed må en eventuel ramme for standarder på ingen måde hæmme innovationen. Eksisterende standarder begrænser ofte innovation, og der kan næppe fastsættes nye standarder uden et bedre kendskab til udviklingen. Der er derfor behov for nye måder at regulere markedet på. Der bør arbejdes for at fremme portabilitet.

4.9.

Ansvar er et komplekst problem (16). Der eksisterer et antal direktiver, og efterhånden som teknologiens anvendelsesområde udvides, skal de muligvis revideres, for eksempel for at sikre, at produktansvarsdirektivet også er egnet til tingenes internet og kunstig intelligens. M2M kan nødvendiggøre særlige juridiske bestemmelser vedrørende ansvar. I lyset af den store variation og fortsat skiftende relationer mellem virksomheder hvad angår data, mener EØSU, at den eksisterende lovgivning langt henad vejen er tilfredsstillende. Eventuel ny lovgivning bør fremme innovation, under alle omstændigheder ikke hindre den.

4.10.

Der kan opnås en større datastrøm via kontrakter mellem virksomheder ved at benytte eksisterende eller nye platforme og workshops, helst internationalt, applikationsprogrammeringsgrænseflader (17) og ved at intensivere målrettede relationer mellem forskningen og virksomhederne. Forskningen bør også være repræsenteret i platforme og workshops. Mange af disse eksisterer allerede som led i Industry 4.0, for eksempel regionale feltlaboratorier. Det bør gøres obligatorisk at udbrede data, som er genereret af forskningscentre og finansieret med offentlige midler (18).

4.11.

EØSU går ind for »testområder« og åbne markedspladser for datahandel for at opmuntre dem, der påtænker at indføre større åbenhed. Områder, som der er enighed om, kan identificeres og konsolideres. Én organisation bør tildeles ansvaret for at udpege behov for testområder og lette et frugtbart samarbejde af høj kvalitet mellem de involverede myndigheder.

4.12.

EØSU henleder opmærksomheden på et meget nyttigt initiativ, der blev lanceret af Kommissionen og Big Data Value Association i 2014 (19). En nylig erklæring fra begge parter fremhævede fire vigtige instrumenter, som offentlig-private partnerskaber (PPP) skal implementere:

store demonstratorer (»fyrtårnsprojekter«) i erhvervssektorer;

dataintegration og eksperimentering (»innovationsrum«);

tekniske projekter på nøgleområder;

netværk, fællesskabsopbygning og støtteforanstaltninger.

Dette er en eksemplarisk fremgangsmåde for fremtidige europæiske initiativer. Udover forsknings-PPP'er er der fælles teknologiinitiativer, der fokuserer på innovation.

4.13.

Europæiske modelkontrakter om samarbejde kunne være en mulighed.

5.   Opmærksomhed blandt og indstilling i virksomhederne

5.1.

Ud over lovgivningsmæssige og praktiske bestemmelser behøver en robust digital økonomi et klima præget af mere åbenhed i det europæiske erhvervsliv. At kunne agere proaktivt i forhold til paradigmeskiftet er først og fremmest et spørgsmål om opmærksomhed og indstilling.

5.2.

Verdensøkonomien som helhed gennemgår store forandringer. Alle industrier — store som små — skal involveres i denne proces, hvor der ingen modsætning er mellem eksisterende industrier og yngre sektorer, mellem »gamle« og »nye«. De europæiske kernekompetencer skal omdannes hurtigere og mere effektivt, og alle industrier skal sættes i stand til at deltage i denne proces.

5.3.

Selve processen er i vid udstrækning bundstyret og dermed en opgave for erhvervssektorerne og virksomhederne. Ud over de værdifulde værktøjer, som Kommissionen stiller til rådighed (20) for at gøre det lettere for markederne at foretage proaktiv tilpasning, peger EØSU på behovet for en mentalitetsændring i store dele af det europæiske erhvervsliv.

5.4.

Data er et følsomt spørgsmål i virksomheder, og det vil det i stigende grad blive i fremtiden. Kun et begrænset antal virksomheder er tilhængere af åbne data. En liste med eksempler etableret af Kommissionen ville være nyttig. Mange virksomheder har desuden stadig den fejlagtige opfattelse, at deres nuværende sofistikerede produktionsniveau vil sikre dem markedspositionen fremover.

5.5.

Forskellen mellem USA og Europa er slående. Tekniske traditioner i Europa tenderer til en lukket mentalitet. Avanceret teknik og meget avanceret datahåndtering er af afgørende betydning for konkurrencefordele. USA er meget avanceret inden for B2C (business-to-consumer) og mere åben over for fri adgang. Europa er meget avanceret inden for højkvalitetsproduktion og B2B, men virksomhederne ønsker at bevare kontrollen med deres egne data.

5.6.

Det bør alvorligt overvejes, om Europa lige nu formår at håndtere big data på passende vis. EU-virksomheder må med andre ord se den udfordring i øjnene, at evnen til at konvertere data til forretningsaktiviteter i vid udstrækning befinder sig i USA, hvilket betyder, at de data, de skal håndtere, opbevares på amerikanske virksomheders servere, herunder de relevante algoritmer til at generere nye ideer (21).

5.7.

Det haster med ændringer. Den bedste vej frem er at anlægge en strategi baseret på bevarelse af fremstillingssektorens aktuelt stærke sider, samtidig med at der gradvis åbnes op for stigende datastrømme. Forandringsprocessen kan ikke finde sted lige med ét, kun trinvis. Det europæiske erhvervsliv må finde den mest effektive europæiske vej frem: ikke gå mod strømmen, men ændre sig på en acceptabel måde (22).

5.8.

Mange europæiske virksomheder må indhente det forsømte, både ved at forbedre deres evne til at arbejde med data og ved at forbedre produktionen. Det kan lyde underligt, men i en række virksomheder bør åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til big data starte med, at man ændrer interne procedurer og interne virksomhedstilgange.

5.9.

Et centralt aspekt er fleksible forretningsmodeller, der er lettere at tilpasse, og som gradvis erstatter det traditionelle landskab bestående af vertikalt integrerede fremstillingsvirksomheder (23). Sådanne forretningsmodeller skal gøre virksomhederne i stand til at operere mere effektivt på et marked med stadig flere produkter og tjenesteydelser og fuld integration af produktion og tjenesteydelser. Virksomhederne må nogle gange acceptere ulemper for at opnå større fordele.

5.10.

Der bør arrangeres udveksling mellem offentlige og private partnere for at diskutere det spændingsfelt, der hersker mellem bevarelse af dataenes virksomhedsidentitet og det uundværlige behov for innovation i en international sammenhæng, samt for at søge de mest effektive måder, hvorpå virksomhederne kan åbne sig. Det vil være en stor hjælp, hvis Kommissionen bibringer denne udveksling en europæisk dimension.

5.11.

Der er behov for idéer med henblik på at oprette forskningshubs som modstykke til Silicon Valley og de store amerikanske universiteter.

5.12.

Et eksempel er behovet for at uddybe det underudviklede europæiske kapitalmarked. Håndtering af big data på en dynamisk måde kræver ikke blot velfungerende nystartede virksomheder, men også vækstvirksomheder, som der er for få af. Et mere dynamisk venturekapitalmarked i Europa er derfor uundværligt. Foranstaltninger til at forbedre og fremme dets udvikling på grundlag af bedste praksis, som f.eks. det israelske eksempel, bør undersøges og tilpasses.

5.13.

Det Forenede Kongerige har en levende datagenererende økonomi. EØSU mener, at den europæiske og den britiske industri fortsat bør arbejde tæt sammen om gennemsigtig og åben datagenerering.

6.   Samfundet og arbejdsmarkedet

6.1.

Synspunkterne i tidligere EØSU-udtalelser (24) vedrørende virkningen af Industry 4.0 for samfundet og for arbejdsmarkedet er ligeledes relevante i en tid med frie datastrømme. Visse aspekter bør fremhæves.

6.2.

Samfundet og navnlig arbejdsstyrken i europæiske virksomheder bør have fuld forståelse af dynamikken inden for dataudvikling og -udbredelse. Der er behov for opdateret kommunikation for at skabe tilstrækkelig viden og offentlig forståelse for den dybe transformationsproces. Arbejdsmarkedets parter har en rolle at spille heri.

6.3.

Den menneskelige faktor er afgørende. Der bør være en social dialog på alle niveauer om de nødvendige tilpasninger og for at iværksætte programmer, der forbereder medarbejdere og unge på den nye virkelighed. Der er behov for mange flere dataanalytikere og dataloger.

6.4.

Dette peger også på udfordringen med at udvikle nye former for organisationer for uddannelse og medvirken af ansatte i alle samfundets lag, hvis arbejde vil mindskes. De eksisterende sociale systemer er ikke tilpasset disse udfordringer med nogle få undtagelser, såsom »buffervirksomheder« i Finland, som gør det muligt for funktionærer at gå over til crowd working, samtidig med at de beholder deres socialsikring. Alle skal være klar over, at tingene nu foregår på andre betingelser.

6.5.

Udviklingen på arbejdsmarkedet og social inklusion indgår også i et bredere koncept omkring industripolitik. Undersøgelserne svinger mellem at vise jobtab på op til 50 %, især blandt funktionærer, og en stigning på 20 % nye job som følge af digitalisering og avanceret produktion. Alle involverede parter bør fokusere på omstillingen for at fjerne hindringer for tilpasning og for at gøde jorden for resultater, der skaber nye muligheder for folk, navnlig ved udvikling af tjenesteydelser.

6.6.

Uddannelse og jobtræning af arbejdsstyrken på alle niveauer er af stor interesse for alle sektorer og i alle lande. Dette bør dække mere end blot tekniske områder.

6.7.

EØSU peger på den støtterolle, som Kommissionen kan spille ved at vise vejen frem og identificere problemer og muligheder. EU-baserede workshops og udveksling, herunder om bedste praksis, bør organiseres mellem virksomheder, arbejdsmarkedsparter og regeringer. Der skal findes og udvikles et fælles fundament og fælles tilgange blandt de mange forskellige kulturer i Europa.

Bruxelles, den 5. juli 2017.

Georges DASSIS

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Meddelelsen »Opbygning af en europæisk dataøkonomi«, COM(2017) 9 final, 10. januar 2017. Se også motivationsbrevet af 2. december 2016 fra 14 stats- og regeringschefer om fri udveksling af data Non-paper on the Free Flow of Data initiative.

(2)  EUT C 71 af 24.2.2016, s. 65.

(3)  Meddelelsen om »Opbygning af en europæisk dataøkonomi«, COM(2017) 9 final, 10. januar 2017.

(4)  Meddelelsen COM(2014) 442 final, 2. juli 2014. Se også EUT C 242 af 23.7.2015, s. 61.

(5)  The Digital Transformation of Industry, Bundesverband der Deutschen Industrie, 1. februar 2015.

(6)  GAFA står for Google, Apple, Facebook og Amazon, som har en samlet omsætning på 468 mia. USD. NATU står for Netflix, Airbnb, Tesla og Uber. GAFA har i øjeblikket en samlet markedsværdi på 2,3 mia. USD. Dette matcher næsten markedsværdien for de 50 førende EURO STOXX-selskaber, 2,9 mia. EUR. Dette forhold understreger big data-/platformsvirksomhedernes økonomiske magt og deres enorme værdiskabelse.

(7)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 2.

(8)  Se også 2016-brevet fra 14 regeringer om dette spørgsmål Non-paper on the Free Flow of Data initiative. Er det et dårligt tegn, at ingen af de store lande, bortset fra Storbritannien, underskrev brevet?

(9)  EUT C 71 af 24.2.2016, s. 65 og EUT C 389 af 21.10.2016, s. 50.

(10)  FME-CWM, en hollandsk sammenslutning for teknologisektoren, anbefaler at lade et ministerielt lederteam koordinere digitaliseringen i Holland, 16. marts 2017.

(11)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 5.

(12)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 7.

(13)  Generel forordning om databeskyttelse, maj 2016. EØSU's udtalelse (EUT C 229 af 31.7.2012, s. 90).

(14)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 10.

(15)  Se også Orgalimes bemærkninger til Kommissionens kommende initiativ »Opbygning af en europæisk dataøkonomi«, 21. september 2016, og DIGITALEUROPE’s Initial Views on Building the European Data Economy Communication, 14. februar 2017.

(16)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 14 og 15.

(17)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 12.

(18)  Regionen Wallonien planlægger et dekret om dette spørgsmål.

(19)  Dette initiativ bringer Kommissionen, erhvervslivet og forskningen sammen i et »offentlig-privat partnerskab for at samarbejde om datarelateret forskning og innovation, forbedre opbygning af fællesskaber omkring data og lægge grunden til en blomstrende datastyret økonomi i Europa« (fælles udtalelse fra Kommissionen og Big Data Value Association).

(20)  Meddelelse COM(2017) 9 final, s. 11-13.

(21)  Et godt eksempel er bilindustrien, Europas drivkraft, over for helt nye koncepter som f.eks. fra Google, der ikke vil sælge biler, men i samarbejde med kunden vil sælge mobilitet og mobilitetspakker.

(22)  Se hvidbogen WHITE PAPER DIGITAL PLATFORMS Digital regulatory policy for growth, innovation, competition and participation fra den tyske regering, ministeriet for økonomi og energi, marts 2017.

(23)  Bilindustriens fremtidige udvikling er et godt eksempel: se EØSU's rapport CCMI/148, 22. februar 2017.

(24)  EUT C 13 af 15.1.2016, s. 161.