24.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 484/23

(1)

Udkastet til afgørelse vedrører et kartel bestående af visse globale leverandører af optiske diskdrev. I henhold til udkastet til afgørelse samordnede disse leverandører deres adfærd i forbindelse med afgivelse af tilbud på optiske diskdrev organiseret af to producenter af computere, nemlig Dell Inc. (»Dell«) og Hewlett Packard (»HP«).

(2)

De virksomheder eller joint ventures, der i udkastet til afgørelse findes at have deltaget i kartellet, er: Philips (2), Lite-On (3), Philips-Lite-On (4), Hitachi-LG (5), Toshiba-Samsung (6), Sony (7), Sony Optiarc (8) og Quanta Storage Inc.

(3)

Sagen blev indledt på baggrund af en anmodning om bødefritagelse indgivet i fællesskab af Philips, Lite-On og Philips & Lite-On. Kommissionen modtog efterfølgende en anmodning om bødenedsættelse fra Hitachi-LG. Ingen af de andre berørte parter anmodede om bødenedsættelse.

(4)

Kommissionen gennemførte ingen kontrolundersøgelser. I juni 2009 sendte Kommissionen målrettede anmodninger om oplysninger til flere virksomheder i sektoren for optiske diskdrev.

(5)

Den 18. juli 2012 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse. Den blev sendt til visse enheder i de virksomheder, som er omfattet af udkastet til afgørelse, samt til en anden virksomhed.

(6)

Den 18. februar 2014 vedtog Kommissionen to supplerende klagepunktsmeddelelser (»klagepunktsmeddelelser af februar 2014«): én rettet til Koninklijke Philips N.V., Lite-On IT Corporation og Philips & Lite-On Digital Solutions Corporation, og en anden til en anden virksomhed. Formålet med klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 var at præcisere, ændre og supplere klagepunktsmeddelelserne mod adressaterne for så vidt angår deres ansvar for den påståede overtrædelse.

(7)

Den 1. juni 2015 vedtog Kommissionen endnu en supplerende klagepunktsmeddelelse (9). Eneste formål med den (»klagepunktsmeddelelse af juni 2015«) var at supplere den oprindelige klagepunktsmeddelelse og klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 ved at lade de samme klagepunkter omfatter flere juridiske enheder, hvis modervirksomheder (eller deres forgængere) allerede var omfattet af den oprindelige klagepunktsmeddelelse. Klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 var også rettet til modervirksomhederne for disse supplerende juridiske enheder. Der var ikke andre adressater, der var omfattet af klagepunktsmeddelelsen af juni 2015, som ikke ændrede eller udvidede de klagepunkter, der var rejst mod dem i den oprindelige meddelelse.

(8)

I deres svar på klagepunktsmeddelelsen kritiserer de berørte parter generelle henvisninger til et bilag til klagepunktsmeddelelsen, hvori specifikke kontakter mistænkt for ulovlig samordning blev opført i en tabel. Jeg gennemlæste omtalte klagepunktsmeddelelse og bilag. I modsætning til hvad parterne indvendte, gav bilaget de virksomheder, som klagepunktmeddelelsen var rettet til, mulighed for at identificere specifikke begivenheder og beviser, som blev brugt imod dem, og for at udlede de konklusioner, som Kommissionen påtænkte at træffe på grundlag af hver enkelt af kontakterne i bilaget. Denne vurdering underbygges af, at de berørte parter havde mulighed for at fremlægge modargumenter mod alle påstandene i klagepunktsmeddelelsen. Eftersom den oprindelige klagepunktsmeddelelse og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 er næsten identiske bortset fra listen med adressater, men også for så vidt angår det pågældende bilag, bør der foretages en vurdering, som var lig vurderingen af klagepunktsmeddelelsen af juni 2015.

(9)

Generaldirektoratet for Konkurrence (»GD Konkurrence«) gav adskillige af klagepunktsmeddelelsens adressater fristforlængelser på 8 uger i forhold til den oprindeligt fastsatte frist for besvarelse af klagepunktsmeddelelsen. Jeg modtog begrundede anmodninger fra to andre af klagepunktsmeddelelsens adressater om forlængelse af fristen, som GD Konkurrence tidligere havde afvist. Jeg tillod fristforlængelser på en uge og en arbejdsdag.

(10)

Adressaterne for klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 svarede inden for fristen (fire uger fra modtagelsen) for deres skriftlige bemærkninger.

(11)

GD Konkurrence fastsatte en frist for klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 på næsten fem uger fra modtagelsen af den supplerende klagepunktsmeddelelse. Alle adressater svarede inden for denne frist.

(12)

Efter at have modtaget klagepunktsmeddelelsen gjorde adressaterne brug af deres mulighed for at tilgå de dele af Kommissionens sagsakter, der kun var tilgængelige i Kommissionens lokaler. GD Konkurrence udleverede resten af de tilgængelige akter til disse adressater på en elektronisk lagerenhed.

(13)

GD Konkurrence modtog flere anmodninger om yderligere aktindsigt.

(14)

I et brev vedlagt klagepunktsmeddelelsen af februar 2014 forklarede GD Konkurrence, at de beviser, der dannede grundlag for sagerne mod de supplerende klagepunktsmeddelelsers respektive adressater, enten var blevet fremsendt af adressaterne selv, eller havde været tilgængelige for dem som en del af aktindsigten efter vedtagelsen af klagepunktsmeddelelsen. Derfor fandt GD Konkurrence ikke yderligere aktindsigt nødvendig efter vedtagelse af klagepunktsmeddelelserne af februar 2014.

(15)

Adressaterne for klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 gjorde brug af deres ret til indsigt i Kommissionens sagsakter.

(16)

Den 13. marts 2015 sendte GD Konkurrence et brev til de berørte parter med supplerende dokumentation fra Dell og HP. I en sagsfremstillingsmeddelelse af 3. juni 2015 fremsendte GD Konkurrence oplysninger om Kommissionens påtænkte brug af denne dokumentation i den nærværende sag til parterne.

(17)

GD Konkurrence fastsatte en frist for eventuelle skriftlige bemærkninger som svar på sagsfremstillingsmeddelelsen på to uger fra modtagelsen e-mailen. Alle på nær én af parterne svarede inden for fristen. GD Konkurrence forlængede svarfristen for denne part med en uge.

(18)

Den 31. oktober 2012 modtog jeg en begrundet anmodning fra Dell om at blive hørt som en interesseret tredjepart i henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 1/2003 (10) og artikel 13 i forordning (EF) nr. 773/2004 (11). I henhold til artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2011/695/EU fandt jeg, at Dell havde godtgjort en »tilstrækkelig interesse« som omhandlet i disse bestemmelser. Jeg godkendte derfor Dell som en interesseret tredjepart.

(19)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004 oplyste GD Konkurrence Dell skriftligt om procedurens art og genstand og Dell fremsendte efterfølgende sine synspunkter skriftligt.

(20)

Den mundtlige høring tog halvanden dag og blev afholdt den 29. og 30. november 2012. Alle de virksomheder, som klagepunktsmeddelelsen var rettet til, deltog undtaget én. Dørene blev ikke lukket under høringen.

(21)

Jeg afviste Dells anmodning om at deltage i den mundtlige høring. Jeg fandt ikke, at den i henhold til artikel 6 i afgørelse 2011/695/EU var »hensigtsmæssig« (12). For det første ville Dells tilstedeværelse sandsynligvis have afholdt ansøgerne om bødefritagelse og bødenedsættelse fra at deltage aktivt og fuldstændigt i den mundtlige høring. For det andet, hvilket er mere generelt, kan det have en afdæmpende virkning på Kommissionens bødelempelsesprogram at lade en potentiel sagsøger i en erstatningssag deltage i en mundtlig høring. For det tredje kunne Dells tilstedeværelse have begrænset åbenheden i udvekslingerne mellem Kommissionen og klagepunktsmeddelelsens adressater, og den kunne således have risikeret at underminere de berørte parters mulighed for at fremføre et effektivt forsvar. For det fjerde fandt jeg det usandsynligt, at Dell, som var den virksomhed, den ulovlige samordning var blevet skjult for, ville have været i stand til at bidrage væsentligt til afklaringen af sagens omstændigheder ved den mundtlige høring (13). For det femte havde Dell ikke adgang til klagepunktsmeddelelsen eller sagens akter, og det virkede sandsynligt, at drøftelserne under høringen ville fokusere på fortolkningen af klagepunktsmeddelelsen og beviserne i sagsakterne. Slutteligt skal det i den forbindelse bemærkes, selv om det ikke er en væsentlig grund til min afgørelse, at ansøgninger fra tredjeparter som f.eks. Dell på et fremskredent stadium i forberedelserne af den mundtlige høring sandsynligvis ville have påvirket gennemførelsen af den mundtlige høring (14).

(22)

Under høringen stillede GD Konkurrence en joint venture-virksomhed et spørgsmål om en udtalelse i forbindelse med en fusionsanmeldelse (CO-formularen), som blev indsendt af modervirksomhederne i overensstemmelse med EU's gældende regler for kontrol med fusioner, da den pågældende joint venture-virksomhed blev dannet. Jeg advarede den relevante part om, at spørgsmålet efter min opfattelse var en procedurefejl, og at den pågældende part kunne vælge at undlade at besvare det. I henhold til EU's regler for kontrol med fusioner må Kommissionen ikke anvende oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med en sag om fusionskontrol, i en separat (kartel-)sag (15). Eftersom den berørte part valgte at besvare spørgsmålet, konkluderede jeg, at partens effektive udøvelse af sin ret til et forsvar ikke blev kompromitteret.

(23)

I deres skriftlige besvarelser af klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 anmodede de berørte adressater ikke om mulighed for at uddybe deres argumenter ved en mundtlig høring (16).

(24)

Efter høring af de berørte parter frafaldt Kommissionen sagen over for en af virksomhederne. For så vidt angår to af virksomhederne og en joint venture-virksomhed bevaredes klagepunkterne i klagepunktsmeddelelsen, klagepunktsmeddelelserne af februar 2014 og klagepunktsmeddelelsen af juni 2015 (samlet »klagepunktsmeddelelserne«) ikke, idet klagepunkterne vedrørte adfærd i forbindelse med en af de to berørte kunder for optiske diskdrev.

(25)

I modsætning til klagepunktsmeddelelserne opretholdes der ingen skærpende omstændigheder over for adressaterne i udkastet til afgørelse.

(26)

I udkastet til afgørelse angives det, at adressaterne for afgørelsen var involveret i et kartel fra 23. juni 2004 til 25. november 2008. Den samlede varighed af overtrædelsen er kortere end angivet i klagepunktsmeddelelserne. Varigheden af de perioder, som de enkelte adressater i udkastet til afgørelse holdes ansvarlige for, er kortere end de tilsvarende perioder i klagepunktsmeddelelserne. Afkortningen af de perioder, som virksomhederne holdes ansvarlige for, varierer fra ca. syv måneder til lige over fire år og otte måneder.

(27)

Ydermere gav klagepunktsmeddelelserne de berørte parter mulighed for at fremsætte bemærkninger til den planlagte metode til at fastsætte bøderne, jf. punkt 85 i Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TEUF (17). I lyset af de bemærkninger, som Kommissionen modtog i den forbindelse, anvendes der i udkastet til afgørelse en ændret tilgang til vurdering af afsætningens værdi med henblik på at udregne bøderne.

(28)

I overensstemmelse med artikel 16 i afgørelse 2011/695/EU har jeg undersøgt, om udkastet til afgørelse kun beskæftiger sig med klagepunkter, hvortil parterne har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger. Det har jeg konkluderet, at den gør.

(29)

Jeg finder overordnet set, at alle de processuelle rettigheder er blevet overholdt i denne sag.