23.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 432/3


Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på mødet den 4. august 2016 om et udkast til afgørelse i sag AT.39759 — ARAs udelukkelse

Referent: Det Forenede Kongerige

(2016/C 432/03)

(1)

Det rådgivende udvalg deler Kommissionens vurdering i det udkast til afgørelse, som det rådgivende udvalg fik forelagt den 20. juli 2016 i overensstemmelse med artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) og artikel 54 i EØS-aftalen.

(2)

Det rådgivende udvalg er enigt i Kommissionens afgrænsning af det relevante produktmarked som markedet for fritaget husholdningsemballageaffald.

(3)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at det relevante geografiske marked er hele Østrigs område.

(4)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at ARA misbrugte sin dominerende stilling på det relevante marked ved at nægte adgang til infrastrukturen til indsamling af husholdningsaffald uden nogen objektiv begrundelse.

(5)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at ARAs adfærd sandsynligvis påvirkede samhandelen mellem medlemsstaterne i henhold til artikel 102 i TEUF.

(6)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at proceduren over for ARA kan bringes til ophør ved en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003.

(7)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at ARA bør idømmes en bøde, som tager hensyn til ARAs tilbud om samarbejde ved at anerkende overtrædelsen, ved at sikre effektiv sagsbehandling og ved at foreslå en afhjælpende foranstaltning.

(8)

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i den fastsatte bødes endelige beløb.

(9)

Det rådgivende udvalg anmoder Kommissionen om at tage hensyn til alle de andre punkter, der blev rejst under drøftelserne.

(10)

Det rådgivende udvalg henstiller til, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.