18.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 17/4

—

der henviser til sine resolutioner af henholdsvis 4. juni 2015 om prioriteterne for 2015-2020 og 4. december 2015 om Kommissionens arbejdsprogram for 2016 og til samarbejdsprotokollen med Kommissionen fra februar 2012,

—

der henviser til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, finder det vigtigt, at Kommissionen fortsat sørger for, at disse principper overholdes gennem en integreret politisk tilgang på flere niveauer, og slår til lyd for stadig større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i EU's beslutningsproces.

1.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til rettidigt at fremlægge en ny langsigtet strategi for bæredygtig udvikling i EU (en europæisk bæredygtighedsstrategi) for perioden indtil 2030, som tager afsæt i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien og gennemførelsen af FN's mål om bæredygtig udvikling;

2.

gør opmærksom på de lokale og regionale myndigheders rolle i at få gjort noget ved hindringerne for investeringer, sådan som det blev fremhævet i de landespecifikke rapporter og de landespecifikke henstillinger for 2016, og påpeger, at alle myndighedsniveauer bør arbejde sammen i partnerskaber med henblik på at kortlægge og gribe ind over for disse hindringer i deres respektive lande;

3.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EIB til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre komplementariteten og additionaliteten mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) samt andre EU-finansierede programmer. Det gentager sin opfordring til, at RU inddrages i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af investeringsplanen, især hvad angår fremme af investeringsplatforme og analysen af, hvilken forskel EFSI reelt gør med hensyn til at få lukket investeringsgabet på regionalt og lokalt niveau;

4.

understreger, at Kommissionen, i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, bør præcisere, hvilken rolle de regionale erhvervsfremmende banker og andre finansieringsinstitutter har i systemet af investeringsplatforme, der skal oprettes som værktøj til gennemførelse af EU's investeringsplan (1);

5.

understreger, at der er behov for forenkling for at øge gennemslagskraften og en mere effektiv anvendelse af programmerne under ESI-fondene, og foreslår en hurtig vedtagelse af en række forenklingsforanstaltninger i den indeværende programmeringsperiode. Det foreslår samtidig en intensivering af arbejdet med en grundlæggende revision af systemet til gennemførelse af samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode ved at optrappe arbejdet i Gruppen på Højt Niveau om Forenkling og indlede en vidtfavnende dialog på flere niveauer med især de lokale og regionale myndigheder;

6.

foreslår at udvikle bredere fritagelser for midler fra ESI-fondene fra statsstøttereglerne;

7.

hilser den grænseoverskridende revision om fjernelse af juridiske og administrative hindringer for grænseoverskridende samarbejde velkommen og opfordrer Kommissionen til i 2017 at foreslå konkrete tiltag for at fjerne disse hindringer, i hvilken forbindelse der bl.a. tages hensyn til det luxembourgske EU-formandsskabs forslag om »en europæisk grænseoverskridende aftale om specifikke bestemmelser i grænseregioner«. Det opfordrer Kommissionen til at holde nøje øje med gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om grænseoverskridende sundhedsydelser med det sigte at udbedre eventuelle mangler;

8.

beklager, at midtvejsevalueringerne af adskillige EU-programmer og -initiativer, som skal være færdige i tredje kvartal af 2017, ikke er afstemt med midtvejsevalueringen/-revisionen af den aktuelle flerårige finansielle ramme (FFR). Det henstiller derfor til Kommissionen at afslutte evalueringerne senest 1. juli 2017 og derefter fremlægge et samlet forslag til den næste FFR, som efter planen skal forelægges senest 1. januar 2018. Udvalget håber på den baggrund, at forsinkelser i evalueringerne af disse programmer ikke fører til en udsættelse af vedtagelsen af lovforslagene vedrørende den næste FFR;

9.

understreger vigtigheden af at gennemføre den af stats- og regeringscheferne vedtagne EU-dagsorden for byerne i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder. Det fremhæver vigtigheden af at sikre, at EU-dagsordenen for byerne er forenelig med EU-dagsordenen for bedre regulering, og opfordrer til, at dagsordenen for byerne gøres til et punkt i Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2017, og til, at udarbejdelse af en hvidbog om gennemførelsen af EU-dagsordenen for byerne inkluderes i det årlige arbejdsprogram for 2017;

10.

anmoder Kommissionen om at medtage udarbejdelsen af den territoriale vision for 2050 i sit årlige arbejdsprogram for 2017. Udvalget betoner behovet for en ny territorial vision, da aftalen om det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv fra 1999 skal opdateres som fremhævet i konklusionerne fra ministermødet om territorial samhørighed og bypolitik den 27. november 2015;

11.

opfordrer til en målrettet indsats for at fjerne transportflaskehalse og tilvejebringe de nødvendige forbindelser over grænserne, og i den forbindelse især gribe ind over for de manglende grænseoverskridende transportforbindelser på lokalt og regionalt niveau. Der skal være tilstrækkelig finansiering til rådighed for mindre infrastrukturer med en grænseoverskridende dimension. Udvalget forventer, at Kommissionen fremlægger et konkret forslag om og en tidsplan for indførelsen af grænseoverskridende multimodale rejseplanlæggere og samvirkende integrerede billetsystemer for transport;

12.

gentager sin opfordring til Kommissionen til at offentliggøre en grønbog om mobilitet i geografisk og demografisk udfordrede regioner;

13.

opmuntrer Kommissionen til at genåbne debatten om »BNP og mere« og undersøge, om det er nødvendigt og muligt at udvikle supplerende indikatorer for økonomiske resultater, velfærd og bæredygtig udvikling;

14.

anbefaler, at Kommissionen udvikler en »minimumsgaranti for kvalifikationer og kompetencer«, som anerkendes og er gyldig i alle medlemsstater, i fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne ifølge artikel 165 i EUF-traktaten, og forventer, at ordningen for anerkendelse af ikkeformel og uformel læring vil være på plads senest i 2018. Det understreger behovet for, at arbejdstagernes kvalifikationer matcher behovene på markedet, idet det noterer sig punktet om arbejdsløse unges uddannelsesbehov i Kommissionens årlige arbejdsprogram for 2017;

15.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en EU-strategi for demografiske forandringer og at inkludere et demografirelateret flagskibsinitiativ i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien samt på et tidligt tidspunkt indgå i en dialog med RU om en fremtidig identifikation af regioner med alvorlige og permanente demografiske ulemper;

16.

forventer, at Kommissionen i begyndelsen af 2017 fremlægger et lovforslag vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder med det sigte at rette op på det skæve forhold mellem økonomiske frihedsrettigheder og sociale rettigheder;

17.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en retlig ramme, som omfatter et sæt fælles definitioner for socialøkonomiens forskellige former i Europa, dvs. andelsselskaber, fonde, gensidige selskaber og organisationer for at gøre det muligt for socialøkonomiske virksomheder at drive forretning på et sikkert retsgrundlag og således udnytte fordelene ved det indre marked og den frie bevægelighed;

18.

henstiller til Kommissionen, at den fremlægger forslag til en ny strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder og kvinders rettigheder for perioden 2016-2020 og et lovforslag om en revision af Rådets direktiv 92/85/EØF om barselsorlov;

19.

opfordrer Kommissionen til sammen med RU og medlemsstaterne at fremlægge endnu en rapport om den europæiske handicapstrategi 2010-2020 og se nærmere på en videreudvikling af strategien;

20.

anmoder Kommissionen om en indsats i forhold til praksis med »skuffeselskaber«;

21.

agter at bidrage til det europæiske år for kulturarv i 2018 ved at formidle viden om kulturarv ud til et bredere publikum på græsrodsniveau;

22.

understreger behovet for en ny europæisk strategi for turisme og gør opmærksom på, at Regionsudvalget har påbegyndt arbejdet med en udtalelse om »Turisme som drivkraft for regionalt samarbejde i hele EU« og vil fremsætte forslag til Kommissionen vedrørende denne nye europæiske strategi;

23.

opfordrer Kommissionen til at tage mere systematisk hensyn til landdistriktsaspektet i EU-politikker inden for alle områder og fremlægge en hvidbog om landdistrikter, der kan udgøre grundlaget for en politik for landdistriktudvikling efter 2020;

24.

opfordrer Kommissionen til at fremme blå vækst endnu mere ved hjælp af en ny omfattende plan for udvikling af den blå økonomi i Europa, som først og fremmest baseres på en fælles EU-strategi for kortlægning af kystområder og havdata, således at udviklingen af den blå økonomi fremmes med lettere datatilgængelighed, fragmentering undgås, og grænseoverskridende synergier udnyttes. Udvalget ser også gerne, at der etableres et viden- og innovationsfællesskab for den blå økonomi;

25.

anmoder Kommissionen om at strømline princippet om katastrofemodstandsdygtige investeringer i dens politikker og fonde. Udvalget anmoder Kommissionen i samråd og samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder samt interesserede parter om at give vejledning om, hvad Sendairammen for katastrofeforebyggelse betyder for Europa, og hvordan den bedst kan gennemføres.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til en fuldstændig gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi og til at evaluere behovet for i 2017 at fremlægge de nødvendige forslag, herunder en ambitiøs strategi for plast i en cirkulær økonomi med mindstekrav til kvaliteten af genbrugt vand samt nye initiativer rettet mod bygge- og nedrivningssektoren;

27.

opfordrer Kommissionen til at foretage territoriale konsekvensanalyser af alle eksisterende og bindende miljømål;

28.

henstiller kraftigt til Kommissionen, at EU's klimamål og de nødvendige midler til deres gennemførelse justeres i overensstemmelse med de globale mål, der blev vedtaget på COP21 i Paris. Udvalget minder Kommissionen om dennes oprindelige anbefaling om en reduktion af drivhusgasudledninger på 50 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne. Udvalget mener, at der bør foretages en territorial konsekvensanalyse af nye mål, og at målene ikke bør begrænse medlemsstaternes ret til at bestemme deres energimiks;

29.

anmoder Kommissionen om at omsætte betragtning 15 i præamblen til den globale klimaaftale til praksis og anerkende vigtigheden af flerniveauforvaltning, hvilket ikke blot omfatter byer, men tillige regioner;

30.

beder om at blive tilknyttet EU-forummet for energiinfrastruktur til at repræsentere de lokale og regionale myndigheders synspunkter i den politiske beslutningsproces vedrørende investeringer i energiinfrastruktur ikke mindst til decentral energiproduktion, herunder mikroproduktion og -distribution;

31.

beder om på et tidligt tidspunkt i politikplanlægningsprocessen at blive inddraget i evalueringen af EU-direktiverne om energieffektivitet, fremme af energi fra vedvarende kilder og udformningen af elektricitetsmarkedet;

32.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge mere konkrete forslag vedrørende kraftvarmeproduktion og fjernvarme- og fjernkølingsnet med henblik på en yderligere nedbringelse af CO2-udledningen og forøgelse af energisikkerheden;

33.

mener, at Kommissionen bør øge ambitionsniveauet for politikken for vedvarende energi ved i højere grad af støtte, tilpasse og udbrede den model, der ligger bag borgmesteraftalen, i og uden for EU og således bidrage til, at forvaltningen af byer, klimaindsatsen og inddragelsen af borgerne omlægges og bliver mere konsekvent og bæredygtig;

34.

opfordrer til fuldstændig gennemførelse af Den Europæiske Unions 7. miljørammeprogram for perioden 2014-2020 og henstiller til Kommissionen, at den fremlægger et forslag til EU-direktiv indeholdende bestemmelser, der skal sikre overholdelsen af hele EU's miljølovgivning (2);

35.

efterlyser fuld gennemførelse af EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 og henstiller derfor til Kommissionen, at den i 2017 fremlægger det meget forsinkede initiativ om intet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester. Det gentager endvidere sin henstilling til Kommissionen om ikke at revidere naturdirektiverne, men i stedet snarest fremlægge en meddelelse med konkrete tiltag til fremme af en bedre gennemførelse (3);

36.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge meddelelsen om bæredygtige fødevarer, hvori der fastlægges en sammenhængende ramme for politikken i hele EU omfattende landbrugets, fødevareproduktionens og forsyningskædens bæredygtighed samt handelsaspekter, og minder Kommissionen om, at det tidligere har opfordret til fastlæggelse af mere specifikke mål for mindskelse af fødesvarespildet med 30 % i 2025 (4). Det gentager ligeledes opfordringen til at introducere et nyt logo og et fælles symbol og en fælles ordning til mærkning af lokale produkter;

37.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en ny alkoholstrategi for 2016-2025, der bygger på den nyeste dokumentation og tager højde for ændringerne i samfundet og de støtteprogrammer, der allerede er iværksat på nationalt, regionalt og lokalt niveau.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg støtter Europa-Parlamentets opfordring til inkludering af søjlen for det indre marked i det europæiske semester med et system til jævnlig overvågning og evaluering;

39.

bifalder den kommende momsforenklingspakke for SMV'er og opstartsinitiativet som konkrete skridt i retning mod at nedbringe den mængde regler og administration, der påhviler SMV'er. Udvalget understreger behovet for en betragtelig yderligere regelforenkling især hvad angår SMV'ers adgang til offentlige indkøb og deres deltagelse i projekter finansieret med midler fra ESI-fondene;

40.

glæder sig over Kommissionens fokus på deleøkonomien, men gentager, at en sektorspecifik tilgang bør følges ved ethvert initiativ om fast regulering, og at rækkevidden af initiativet bør være et kriterium ved fastlæggelsen af de reguleringsmæssige rammer;

41.

mener, at Kommissionen må udvise større fleksibilitet, når det gælder de betydelige udfordringer forbundet med finansieringen af tjenesteydelser af almen interesse, og opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvordan EU-lovgivningen indvirker på leveringen af tjenesteydelser af almen interesse på lokalt og regionalt niveau og i den forbindelse især fokusere på reglerne om statsstøtte og offentlige indkøb og udnytte alle eksisterende muligheder for forenkling, herunder forenkling af EU's finansielle instrumenter. Udvalget forventer på denne baggrund at blive passende hørt om revisionen i 2017 af »Almuniapakken« i forbindelse med finansieringen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

42.

foreslår, at Kommissionens igangværende evaluering af direktivet om klageprocedurer i forbindelse med offentlige kontrakter følges op af en gennemgang af direktivet med det formål at afhjælpe manglerne set fra de lokale og regionale myndigheders perspektiv.

43.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager opfordringen til Kommissionen og Parlamentet om at indføre en adfærdskodeks, der garanterer, at lokale og regionale myndigheder inddrages på struktureret vis i det europæiske semester, og giver tilsagn om at gå ind i en dialog med Kommissionen om dette spørgsmål;

44.

gentager opfordringen til Kommissionen til at analysere, hvordan de nye ENS 2010-regler påvirker de lokale og regionale myndigheders investeringsmuligheder;

45.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage RU i udarbejdelsen af hvidbogen om reformen af ØMU'en, som bør komme ind på ØMU'ens konkurrenceevne og sociale dimension.

46.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at en af de største udfordringer forbundet med det digitale indre marked er at opbygge en bæredygtig dataøkonomi, herunder i en industriel kontekst (Industry 4.0). Det anbefaler, at der skabes betingelser, som forbedrer tilslutningsmuligheder til bredbåndstjenester i alle områder, og at der samarbejdes med Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank om udnyttelse af finansierings- og støtteordningerne for IKT-infrastruktur, og det opfordrer Kommissionen til som led i gennemførelsen af det digitale indre marked regelmæssigt at fremlægge beretninger om fremskridtene i retning mod at komme den digitale kløft til livs, især på regionalt og lokalt niveau;

47.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag, der sigter mod en bedre udnyttelse af EU-støttede forskningsprogrammer ved at videreudvikle synergier mellem finansiering fra Horisont 2020, ESI-fondene og EFSI og styrke forbindelserne til strategier for intelligent specialisering på regionalt niveau. Det henstiller, at midtvejsevalueringen særligt fokuserer på, hvilken indflydelse midler fra Horisont 2020 har på vækst og afhjælpning af »innovationskløften«;

48.

opfordrer til, at RU inddrages tæt i evalueringen af bioøkonomistrategien i 2017;

49.

betoner, at den regionale dimension skal tages i betragtning ved realiseringen af nye EU-værktøjer som det europæiske innovationsråd og initiativer vedrørende åbne data og åben innovation, og at disse værktøjer skal bidrage til at mindske innovationskløften.

50.

Det Europæiske Regionsudvalg beder Kommissionen om, at alle vigtige initiativer inden for handelspolitikken ledsages af territoriale konsekvensanalyser, og at nye handelsaftaler ikke indfører nye restriktioner for de lokale og regionale myndigheder hvad angår leveringen af tjenesteydelser af almen interesse;

51.

anmoder Kommissionen om systematisk at gennemføre efterfølgende evalueringer for at vurdere handelsaftalernes positive og negative økonomiske, miljømæssige, sociale og territoriale konsekvenser;

52.

beder Kommissionen om at fremlægge retningslinjer for, hvordan målene for handelspolitikken formuleres, inden forhandlingerne starter, dvs. på det tidspunkt, hvor de 28 medlemsstater fastlægger mandatet, for at imødegå problemerne med gennemsigtighed i udformningen af handelspolitikken i EU's medlemsstater.

53.

Det Europæiske Regionsudvalg tilskynder, hvad restvæsenet angår, Kommissionen til at fremme incitamenter, som kan hjælpe medlemsstaterne med at forbedre indsattes forhold i fængslerne og befordre indførelsen af mægling i straffesager samt en genoprettende retshåndhævelse, anvendelse af andre løsninger end frihedsstraf og uddannelsesforløb, som gør det muligt at forlade et socialt miljø, der er præget af ulovligheder og kriminalitet;

54.

glæder sig over Kommissionens vilje til at tackle udfordringerne forbundet med den rekordstore tilstrømning af asylansøgere, flygtninge og økonomiske migranter til Europa og betragter forslagene om reformen af Dublinsystemet som et vigtigt skridt i denne retning. Udvalget forventer imidlertid, at yderligere konkrete forslag følger i 2017 med henblik på at skabe en omfattende asyl- og migrationspolitik, der er baseret på respekt for grundlæggende rettigheder, internationale forpligtelser og solidaritetsprincippet;

55.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte med at opbygge en enighed om en fælles europæisk liste over sikre oprindelseslande og at samarbejde med oprindelses- og transitlande, som skønnes at være sikre, med henblik på at gennemføre effektive politikker om hurtig tilbagesendelse med fuld respekt for menneskerettighederne og de internationale forpligtelser;

56.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til etablering af mekanismer, der giver asylansøgere mulighed for at ansøge om humanitært visum fra lande uden for EU, således at de kan rejse lovligt ind i EU;

57.

anerkender, at migration yder et vigtigt bidrag til væksten i den europæiske økonomi, og opfordrer til, at dette aspekt tages i betragtning i det europæiske semester, især når der ses på udgifter til integrationen af migranter;

58.

anser det for vigtigere end nogensinde før, at Schengen bevares, og henstiller til Kommissionen, at den sammen med medlemsstaterne gør alt for at genskabe den nødvendige stabilitet i systemet. Udvalget minder om, at en ophævelse af Schengenaftalen om fri bevægelighed over grænserne har betydelige konsekvenser for den fysiske kontrol og risikerer at skabe alvorlige økonomiske følger, og problemet med migrationspresset forbliver samtidig uløst;

59.

opfordrer kraftigt Kommissionen til at bevilge flere midler til de lokale og regionale myndigheder, så disse kan varetage deres vigtige opgave med at støtte og integrere asylansøgere, flygtninge og migranter mere effektivt;

60.

mener, at en bedre tildeling af midler fra ESI-fondene på regionalt og lokalt niveau er en nødvendig forudsætning for støtten til integrationspolitikkerne. I lyset heraf efterlyser udvalget, at der afsættes flere midler, og at de fordeles bedre og anvendes så effektivt som muligt til at løfte opgaverne forbundet med asylansøgere, flygtninge og migration i de kommende år;

61.

opfordrer Kommissionen til at 1) støtte de lokale og regionale myndigheder i at udvikle lokale, regionale og nationale forebyggelsesstrategier til imødegåelse af radikalisering, 2) fortsætte indsamlingen og udbredelsen af bedste praksis for forebyggelse af radikalisering i form af en håndbog og 3) støtte samarbejde mellem byer om at tackle radikalisering;

62.

udtrykker bekymring over vanskelighederne forbundet med at overvåge uledsagede mindreårige og risikoen for, at de bliver genstand for menneskehandel og udnyttelse. Udvalget opfordrer til at gennemføre integrations- og uddannelsesprogrammer, især for mindreårige, og til at indføre en modtagelsespraksis, der inddrager grupper fra de mindreåriges hjemlande, som allerede opholder sig i værtslandet, og garanterer de mindreårige mulighed for at leve i en familie eller i et familielignende miljø.

63.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger behovet for i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede europæiske naboskabspolitik at give høj prioritet til initiativer, der fremmer decentraliseringsprocesser, venskabsprogrammer og kapacitetsopbygning på subnationalt niveau. Udvalget henstiller til Kommissionen, at den genopliver lokalforvaltningsordningen og udvider den til alle nabolande, og gentager sit forslag om at inkorporere metoderne, begreberne og instrumenterne fra EU's samhørighedspolitik i gennemførelsen af den reviderede naboskabspolitik;

64.

opfordrer kraftigt Kommissionen til at foretage en indgående analyse af decentraliseringsprocesserne og af status for lokalt selvstyre i udvidelseslandene i forbindelse med den årlige statusrapport om udvidelsen;

65.

gør gældende, at lokale og regionale myndigheder bør yde et passende bidrag til udviklingssamarbejdet, hvis der skal opnås varige resultater, herunder i forbindelse med opfølgningen af De Forenede Nationers konference om boliger og bæredygtig byudvikling (Habitat III);

66.

opfordrer Kommissionen til især at være opmærksom på beskyttelse af flygtninge i deres hjemlande som en vigtig faktor i håndteringen af det stigende antal mennesker med behov for international beskyttelse. Det bifalder i den forbindelse Kommissionens forslag om en ny partnerskabsramme med tredjelande, hvor der opholder sig mange flygtninge. Disse lande skal udvikle en bæredygtig modtagelseskapacitet og tilbyde millioner af flygtninge fra krig og forfølgelse varige udsigter tæt på deres hjemlande. Det erkender med henblik derpå, at der er et behov for en ekstern investeringsplan, der sikrer investeringer i tredjelande, og det opfordrer til, at de europæiske regionale og lokale myndigheder inddrages fuldt ud i denne proces. Lokale og regionale myndigheder bør tilskyndes til at hjælpe de byer og regioner i lande uden for EU, som huser flygtninge, med teknisk bistand og ved at slå til lyd for en mere struktureret tilgang til beskyttelsen af flygtninge.

67.

Det Europæiske Regionsudvalg gentager sin opfordring til forenkling og forbedring af regelrammen for det europæiske borgerinitiativ, der er det eneste værktøj til direkte deltagelse på EU-niveau;

68.

henleder Kommissionens opmærksomhed på de vellykkede decentrale kommunikationsaktiviteter om EU-anliggender, som udvalget har tilrettelagt i tæt samarbejde med lokale og regionale medier, civilsamfundet og EU-institutionerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere indsatsen på dette område i god tid inden valget til Europa-Parlamentet i 2019;

69.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en standarddefinition af overregulering gældende for hele EU af hensyn til retssikkerheden ved gennemførelsen og anvendelsen af EU-lovgivningen og med henblik på at begrænse overdrevent bureaukrati;

70.

opfordrer til øget gennemsigtighed, samarbejde og effektivitet i og mellem EU-institutionerne efter vedtagelsen af den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning og beder om, at RU bliver inddraget i alle faser af lovgivningsproceduren med henblik på fuldt ud at udnytte sit potentiale i lovgivningscyklussen og i forbindelse med høringer;

71.

fremhæver det gode samarbejde med Kommissionen om pilotforsøget med territoriale konsekvensanalyser i 2015 og 2016, og på grundlag af dette gode samarbejde anmoder RU Kommissionen om at indføre territoriale konsekvensanalyser som standardpraksis i forbindelse med konsekvensanalyser af lovgivning, som potentielt kan have asymmetriske territoriale konsekvenser, og helt generelt i forbindelse med dagsordenen for bedre regulering;

72.

forventer et stadig tættere samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet om overvågningen af nærhedsprincippet og i tilknytning til konferencen om nærhedsprincippet i 2017;

73.

pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og formanden for Det Europæiske Råd.