(1)

Forordning (EU) nr. 651/2014 (2) fastlægger visse kategorier af støtte, som erklæres forenelige med det indre marked og fritages fra forpligtelsen til at anmelde dem til Kommissionen, før støtten ydes. I forordning (EU) nr. 651/2014 blev det anført, at Kommissionen havde til hensigt at tage forordningens anvendelsesområde op til fornyet overvejelse med henblik på at bringe andre kategorier af støtte ind under forordningen, især støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, når der var indhøstet tilstrækkelige erfaringer fra konkrete sager.

(2)

I lyset af de erfaringer, Kommissionen har opnået, og for at forenkle og tydeliggøre statsstøttereglerne, mindske den administrative byrde og gøre det muligt for Kommissionen at fokusere på de potentielt mest konkurrencefordrejende sager bør støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur nu bringes ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014.

(3)

Investeringsstøtte til regionale lufthavne med et gennemsnitligt årligt passagertal på op til tre millioner passagerer kan både forbedre adgangen til visse regioner og fremme den lokale udvikling afhængigt af den enkelte lufthavns særlige forhold. Det kan støtte virkeliggørelsen af de prioriterede mål i Europa 2020-strategien ved at fremme økonomisk vækst og mål af fælleseuropæisk interesse. De erfaringer, der er opnået med anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (3), viser, at investeringsstøtte til regionale lufthavne ikke giver anledning til uforholdsmæssige samhandels- og konkurrencefordrejninger, når visse betingelser er opfyldt. Denne form for støtte bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen efter forordning (EU) nr. 651/2014, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Det er ikke hensigtsmæssigt at indføre en anmeldelsestærskel udtrykt ved et støttebeløb, idet en støtteforanstaltnings virkning for konkurrencen hovedsageligt afhænger af lufthavnens og ikke investeringens størrelse.

(4)

Betingelserne for fritagelse for anmeldelsespligten bør tage sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger, der kan underminere lige vilkår på det indre marked, navnlig ved at sikre støttebeløbets proportionalitet. For at en støtte kan betragtes som proportional, bør den opfylde to betingelser. Støtteintensiteten bør ikke overstige en maksimalt tilladt støtteintensitet, som afhænger af lufthavnens størrelse. Desuden bør støttebeløbet ikke overstige investeringens udækkede finansieringsbehov. For meget små lufthavne med op til 150 000 passagerer om året bør kun en af disse betingelser kræves opfyldt. Forenelighedsbetingelserne bør sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen. Fritagelsen bør ikke gælde for støtte til lufthavne i nærheden af en eksisterende lufthavn, hvorfra der drives ruteflyvning, da støtte til sådanne lufthavne indebærer en øget risiko for konkurrencefordrejning og derfor bør anmeldes til Kommissionen, med mindre der er tale om støtte til meget små lufthavne (op til 150 000 passagerer om året), som ikke kan antages at føre til væsentlige konkurrencefordrejninger.

(5)

Søhavne har strategisk betydning for virkeliggørelsen af det mål om et velfungerende indre marked og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, som er fastsat i bl.a. Europa 2020-strategien og Kommissionens hvidbog »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (4). Som det fremgår af meddelelsen om »Havnene som vækstmotor« (5), er effektive offentlige og private investeringer en forudsætning for en effektiv drift af havne i alle EU's kystregioner. Investeringer er nødvendige, navnlig for at tilpasse adgangsinfrastrukturerne til havnene og havneinfrastrukturerne til en større og mere kompleks flåde, brugen af alternativ brændstoffer og strengere miljøkrav. Manglen på havneinfrastrukturer af høj kvalitet medfører trængsel og meromkostninger for afskibere, transportoperatører og forbrugere.

(6)

At udvikle indlandshavnene og integrere dem i multimodal transport er et af hovedformålene med EU's transportpolititik EU-lovgivningen tager udtrykkeligt sigte på at styrke intermodal transport og overgang til mere miljøvenlige transportformer såsom transport ad jernbane, til søs og på indre vandveje.

(7)

Betingelserne for at fritage støtte til havne bør tage sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger, der kan underminere lige vilkår på det indre marked, navnlig ved at sikre støttebeløbets proportionalitet. For at en støtte kan betragtes som proportional, bør den ikke overstige den maksimalt tilladte støtteintensitet, som for søhavne afhænger af investeringsprojektets størrelse. Støttebeløbet bør ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og investeringens driftsoverskud, undtagen hvor der er tale om ganske små støttebeløb, hvor der for at mindske de administrative byrder bør gælde en forenklet procedure. Der bør også sikres åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen.

(8)

Investeringer, der indgår i arbejdsplanerne for de hovednetkorridorer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (6), er projekter af fælles og særlig strategisk interesse for Unionen. Søhavne, der indgår i disse net, udgør indpassage- og udpassagesteder for varer, der transporteres ind i og ud af Unionen. Indlandshavne, der indgår i disse net, har afgørende betydning for at gøre disse net multimodale. For investeringer, der har til formål at forbedre disse havnes funktion, bør der gælde en højere anmeldelsestærskel.

(9)

I lyset af erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 651/2014 og forordning (EU) nr. 702/2014 er der desuden behov for en tilpasning af visse af disse forordningers bestemmelser.

(10)

Navnlig med hensyn til regionale driftsstøtteordninger i regioner i den yderste periferi har det vist sig vanskeligt i praksis at anvende forskellige regler for kompensation for meromkostninger ved transport og andre meromkostninger, samtidig med at anvendelsen af forskellige regler har vist sig ikke at være et hensigtsmæssigt middel til at imødegå de strukturelle handicap, som er omhandlet i traktatens artikel 349, nærmere betegnet disse regioners fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af nogle få produkter, og som på grund af deres kumulative og vedvarende karakter alvorligt hæmmer disse regioners udvikling, og bestemmelserne herom bør derfor erstattes af en ordning, der gælder for alle meromkostninger.

(11)

I betragtning af de begrænsede negative virkninger, som støtte til kultur og bevarelse af kulturarv har for konkurrencen, bør anmeldelsestærsklerne for støtte hertil forhøjes.

(12)

Forordning (EU) nr. 651/2014 og forordning (EU) nr. 702/2014 bør derfor ændres —

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 5, stk. 2, tilføjes som litra k):

5)

Artikel 6, stk. 5, ændres således:

6)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

7)

Artikel 12 og 13 affattes således:

»Artikel 12

Kontrol

1.   For at give Kommissionen mulighed for at føre kontrol med den støtte, der ved denne forordning er fritaget for anmeldelsespligt, fører medlemsstaterne eller, såfremt der er tale om støtte, der ydes til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, den medlemsstat, hvori forvaltningsmyndigheden er beliggende, detaljerede registre med de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for at godtgøre, at alle de i denne forordning fastsatte betingelser er opfyldt. De registrerede oplysninger opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor ad hoc-støtten blev tildelt, eller hvor den seneste støtte ydet under en støtteordning blev tildelt.

2.   Hvis der er tale om ordninger, hvorunder der automatisk ydes skattemæssig støtte på grundlag af støttemodtagernes skatteangivelser, og hvis der ikke er nogen forudgående kontrol af, at alle betingelserne for forenelighed er opfyldt for hver støttemodtager, kontrollerer medlemsstaten regelmæssigt én gang i hvert regnskabsår i det mindste efterfølgende og på grundlag af stikprøver, at alle forenelighedsbetingelserne er opfyldt, og drager de nødvendige konklusioner. Medlemsstaterne opbevarer detaljerede kontrolregistre i mindst 10 år fra datoen for kontrollerne.

3.   På Kommissionens anmodning indsender medlemsstaten inden for en frist på 20 arbejdsdage eller en i anmodningen eventuelt fastsat længere frist alle de oplysninger og al den dokumentation, som Kommissionen finder nødvendige for at kunne føre kontrol med anvendelsen af denne forordning, herunder de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger.

Artikel 13

Anvendelsesområde for regionalstøtte

Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på:

8)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Regional driftsstøtte

1.   Regionale driftsstøtteordninger i regioner i den yderste periferi og i tyndt befolkede områder er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   I tyndt befolkede områder kan regionale driftsstøtteordninger kompensere for meromkostningerne ved transport af varer, der er produceret i områder, som er berettigede til driftsstøtte, samt meromkostninger ved transport af varer, der videreforarbejdes i disse områder, når følgende betingelser er opfyldt:

Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af meromkostningerne ved transport som beregnet i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

3.   I meget tyndt befolkede områder skal regionale driftsstøtteordninger tage sigte på at forebygge eller mindske affolkning, og følgende betingelser skal være opfyldt:

4.   I regioner i den yderste periferi kan driftsstøtteordninger kompensere for de meromkostninger ved drift, der opstår i regioner i den yderste periferi som en direkte følge af et eller flere af de vedvarende handicaps, der er omhandlet i traktatens artikel 349, når støttemodtagerne har deres økonomiske aktivitet i en region i den yderste periferi, og forudsat at det årlige støttebeløb, der ydes pr. støttemodtager under alle driftsstøtteordninger gennemført i henhold til denne forordning, ikke overstiger nogen af følgende procentsatser:

Disse procentsatser kan forhøjes med [10 procentpoint] for virksomheder med en årlig omsætning på op til [300 000 EUR].«

10)

I artikel 21, stk. 16, affattes indledningen således:

»En risikofinansieringsforanstaltning med garantier eller lån til støtteberettigede virksomheder eller kvasikapitalinvesteringer struktureret som lån i støtteberettigede virksomheder skal opfylde følgende betingelser:«

11)

Artikel 22, stk. 2, affattes således:

»Som støtteberettigede betragtes unoterede små virksomheder i de første fem år efter deres registrering, forudsat at den nyligt registrerede virksomhed:

For støtteberettigede virksomheder, som ikke skal registreres, kan den femårige støtteberettigelsesperiode anses for at begynde fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten indleder sin økonomiske aktivitet eller skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet.

Uanset litra c) i første afsnit betragtes virksomheder opstået gennem en fusion mellem virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til bestemmelserne i denne artikel, også som støtteberettigede virksomheder i op til fem år efter datoen for den ældste fusionsparts registrering.«

12)

Artikel 31, stk. 3, litra b), affattes således:

13)

I artikel 52 indsættes som stk. 2 a:

14)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

15)

Artikel 54, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»I begge tilfælde må det maksimale niveau for udgifter underlagt territoriale udgiftsforpligtelser under ingen omstændigheder overstige 80 % af det samlede produktionsbudget.

En medlemsstat kan også som betingelse for et projekts støttebererettigelse kræve et mindsteniveau af produktionsaktivitet i det pågældende område, men dette niveau må ikke overstige 50 % af det samlede produktionsbudget.«

16)

Efter artikel 56 indsættes følgende afdelinger:

»AFDELING 14

Støtte til regionale lufthavne

Artikel 56a

Investeringsstøtte til regionale lufthavne

1.   Investeringsstøtte til en lufthavn er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Den støttede investering må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt til den trafik, der på basis af rimelige trafikprognoser forventes på mellemlang sigt.

3.   Lufthavnen skal være åben for alle potentielle brugere. Hvis der er fysiske begrænsninger for kapaciteten, skal den fordeles på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

4.   Der må ikke ydes støtte til en lufthavn, der befinder sig inden for en afstand på 100 kilometer eller 60 minutters rejsetid med bil, bus, tog eller højhastighedstog fra en eksisterende lufthavn, hvorfra der drives ruteflyvning, jf. artikel 2, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008.

5.   Der må ikke ydes støtte til lufthavne med et gennemsnitligt årligt passagertal på over tre millioner passagerer i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes. Støtten må ikke ydes, hvis det forventes, at den vil medføre, at lufthavnen vil øge sit gennemsnitlige årlige passagertal til over tre millioner passagerer inden for de to regnskabsår, der følger efter det år, hvor støtten ydes.

6.   Der må ikke ydes støtte til lufthavne med en gennemsnitlig årlig fragttrafik på over 200 000 ton i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes. Der må heller ikke ydes støtte, hvis støtten forventes at medføre, at lufthavnen vil øge sin gennemsnitlige årlige fragttrafik til over 200 000 ton inden for de to regnskabsår, der følger efter ydelsen af støtten.

7.   Der må ikke ydes støtte til flytning af eksisterende lufthavne eller til etablering af en ny passagerlufthavn, herunder ombygning af en eksisterende flyveplads til en passagerlufthavn.

8.   Støttebeløbet må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskud trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

9.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved investeringerne i lufthavnsinfrastruktur, herunder planlægningsomkostninger.

10.   Støttebeløbet må ikke overstige:

11.   De maksimale støtteintensiteter kan forhøjes med 20 procentpoint for lufthavne beliggende i fjerntliggende områder.

12.   Stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse på lufthavne med et årligt passagertal på op til 150 000 passagerer i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes, forudsat at støtten ikke forventes at medføre, at lufthavnen vil øge sit gennemsnitlige årlige passagertal til over 150 000 passagerer. Støtte til sådanne lufthavne skal opfylde betingelserne i enten stk. 8 eller stk. 10 og 11.

AFDELING 15

Støtte til havne

Artikel 56b

Investeringsstøtte til søhavne

1.   Investeringsstøtte til søhavne er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne, herunder planlægningsomkostninger, ved investeringer i:

3.   Omkostninger ved investeringer i ikketransportrelaterede aktiviteter, herunder industrielle fremstillingsfaciliteter, der er aktive i havnens randområde, kontorer eller butikker samt suprastrukturer, er ikke støtteberettigede.

4.   Støtteintensiteten må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskud trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

5.   Støtteintensiteten for de investeringer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), må ikke overstige:

For de investeringer, der er omhandlet i stk. 2, litra b), må den maksimale støtteintensitet ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   De i stk. 5, første afsnit, litra b), c) og d), fastsatte støtteintensiteter kan forhøjes med 10 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

7.   Enhver støttet investering iværksat af den samme støttemodtager inden for en periode på tre år efter påbegyndelse af arbejdet på et andet projekt, hvortil der er ydet støtte, i samme søhavn, anses for at indgå i ét samlet investeringsprojekt.

8.   Enhver koncession på eller anden form for overdragelse til tredjepart af anlæg, opgradering, drift eller leje af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, skal tildeles på et konkurrencepræget, gennemsigtigt, ikkediskriminerende og ubetinget grundlag. Varigheden af en koncession eller anden form for overdragelse til tredjemand af leje eller drift af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, må ikke overstige den tid, det med rimelighed må forventes at tage denne tredjemand at tjene investeringerne i drift af anlæggene eller tjenesterne ind og opnå et afkast af den investerede kapital under hensyntagen til de investeringer, der er nødvendige for at opnå de specifikke kontraktmål.

9.   Den støttede havneinfrastruktur skal være tilgængelig for interesserede brugere på lige, ikkediskriminerende og markedskonforme vilkår.

10.   For støtte på ikke over 5 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb som et alternativ til den i stk. 4, 5 og 6 fastsatte metode fastættes til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 56c

Investeringsstøtte til indlandshavne

1.   Investeringsstøtte til indlandshavne er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne, herunder planlægningsomkostninger, ved investeringer i:

3.   Omkostninger ved investeringer i ikketransportrelaterede aktiviteter, herunder industrielle fremstillingsfaciliteter, der er aktive i havnens randområde, kontorer eller butikker samt suprastrukturer, er ikke støtteberettigede.

4.   Støttebeløbet må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskud trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

5.   Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger.

6.   Enhver støttet investering iværksat af den samme støttemodtager inden for en periode på tre år efter påbegyndelse af arbejdet på et andet projekt, hvortil der er ydet støtte, i samme indlandshavn, anses for at indgå i ét samlet investeringsprojekt.

7.   Enhver koncession på eller anden form for overdragelse til tredjemand af anlæg, opgradering, drift eller leje af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, skal tildeles på et konkurrencepræget, gennemsigtigt, ikkediskriminerende og ubetinget grundlag. Varigheden af en koncession eller anden form for overdragelse til tredjemand af leje eller drift af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, må ikke overstige den tid, det med rimelighed må forventes at tage denne tredjemand at tjene investeringerne i drift af anlæggene eller tjenesterne ind og opnå et afkast af den investerede kapital under hensyntagen til de investeringer, der er nødvendige for at opnå de specifikke kontraktmål.

8.   Den støttede havneinfrastruktur skal være tilgængelig for interesserede brugere på lige, ikkediskriminerende og markedskonforme vilkår.

9.   For støtte på ikke over 2 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb som et alternativ til den i stk. 4 og 5 fastsatte metode fastættes til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.«

17)

Artikel 58, stk. 1, affattes således:

1)

Bilag II erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

[I bilag II (oplysningsskema, som medlemsstaten skal indsende) vil der blive indføjet nye punkter i del II til de nye støttekategorier (investeringsstøtte til lufthavne, søhavne og indlandshavne), og punktet om støtte til SMV'er (artikel 17 og 20) vil blive delt op i forskellige punkter (efter artikel).]

2)

I bilag III affattes fodnote 2 således:

3)

I bilag III affattes første punktum i fodnote 3 således:

»Bruttosubventionsækvivalenten, eller for foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 16, 21, 22 eller 39 investeringsbeløbet.«