4.10.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 365/27 |
Meddelelse om afslutning af den delvist genoptagne procedure vedrørende importen af zeolit A i pulverform med oprindelse i Bosnien-Hercegovina
(2016/C 365/06)
1. |
Ved forordning (EU) nr. 1036/2010 af 15. november 2010 (1) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen af zeolit A i pulverform (»zeolit«) med oprindelse i Bosnien-Hercegovina (»BH«), og der blev indført en endelig antidumpingtold på den samme import ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 464/2011 (2) (»forordningen om endelig told«). |
2. |
Efter vedtagelsen af forordningen om endelig told ved afgørelse af 13. maj 2011 (3) godtog Kommissionen et pristilsagn afgivet af den samarbejdsvillige eksporterende producent i BH, Alumina d.o.o. Zvornik (»Alumina«), og den hermed forbundne virksomhed i EU, AB Kauno Teikimas Filialas, med hjemsted i Kaunas i Litauen. |
3. |
Som følge af en ansøgning indgivet af Alumina den 16. juni 2011 annullerede Den Europæiske Unions Ret (»Retten«) ved dom af 30. april 2013 (4) i sag T-304/11 forordningen om endelig told, for så vidt som den vedrører Alumina. Den 11. juli 2013 ankede Rådet for Den Europæiske Union Rettens dom med påstand om ophævelse. Den 1. oktober 2014 afsagde Domstolen dom (5), hvorved den afviste Rådets anke. |
4. |
Den 20. januar 2015 besluttede Kommissionen efter at have informeret medlemsstaterne delvist at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af zeolit for at gennemføre Domstolens konklusioner (6). |
5. |
I august 2015 blev der offentliggjort en meddelelse om det forestående udløb i Den Europæiske Unions Tidende (7). Da der ikke blev indgivet nogen behørigt begrundet anmodning om en fornyet undersøgelse efter offentliggørelsen, udløb de oprindelige foranstaltninger den 15. maj 2016 (8). |
6. |
Efter udløbet af foranstaltningerne bør de igangværende procedurer afsluttes. De delvist genoptagne procedurer afsluttes derfor. |
(1) EUT L 298, af 16.11.2010, s. 27.
(2) EUT L 125 af 14.5.2011, s. 1.
(3) EUT L 125 af 14.5.2011, s. 26.
(4) Sag T-304/11, Alumina mod Rådet.
(5) Sag C-393/13 P, Rådet mod Alumina, endnu ikke offentliggjort.
(6) EUT C 17 af 20.1.2015, s. 26.
(7) EUT C 280 af 25.8.2015, s. 5.
(8) En meddelelse om udløb blev offentliggjort den 13.5.2016 (EUT C 172 af 13.5.2016, s. 8).