23.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 348/14


Resumé af Kommissionens afgørelse

af 4. december 2013

(Sag AT.39861 — Yen-rentederivater)

(meddelt under nummer C(2013) 8602)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2016/C 348/10)

Den 4. december 2013 vedtog Kommissionen en afgørelse om en procedure i henhold til artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«) og artikel 53 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«). I overensstemmelse med artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003  (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og afgørelsens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner. Der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke afsløres.

1.   INDLEDNING

(1)

Afgørelsen vedrører syv bilaterale overtrædelser. De virksomheder, som denne afgørelse er rettet til, har deltaget i en eller flere særskilte overtrædelser af artikel 101 i TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen.

(2)

Hver af overtrædelserne bestod i at begrænse og/eller fordreje konkurrencen inden for rentederivater i japanske yen (»yen-rentederivater«), som er knyttet til yen Libor-renten (»JPY Libor«); en af overtrædelserne vedrørte desuden yen-rentederivater knyttet til Euroyen Tibor-renten.

(3)

JPY Libor og Euroyen Tibor er vigtige referencerenter for mange finansielle instrumenter denomineret i japanske yen. JPY Libor fastsættes af British Bankers Association (BBA) og Euroyen Tibor fastsættes af Japanese Bankers Association (JBA). Renten fastsættes dagligt for forskellige løbetider på grundlag af indberetninger fra de banker, der er medlem af JPY Libor- og Euroyen Tibor-panelerne. Bankerne anmodes om på alle bankdage før et bestemt tidspunkt at indberette estimater over de rentesatser, som de mener at kunne optage lån til uden sikkerhedsstillelse på et marked af en rimelig størrelse på Londons interbankmarked (for JPY LIBOR), eller estimater over, hvad de mener er den gældende markedsrente for transaktioner mellem de ledende banker på det japanske offshore-marked (for Euroyen Tibor), for forskellige løbetider. BBA og JBA beregner efterfølgende den daglige JPY Libor-rente og den daglige Euroyen Tibor-rente for de forskellige løbetider på grundlag af gennemsnittet af disse indberetninger, idet der ses bort fra de fire højeste og laveste indberetninger for BBA's vedkommende og de to højeste og laveste indberetninger for JBA's vedkommende. De deraf resulterende rentesatser offentliggøres derefter øjeblikkeligt og gøres tilgængelige for offentligheden hver bankdag.

(4)

JPY Libor og Euroyen Tibor afspejles bl.a. i prissætningen af yen-rentederivater, som er finansielle produkter, der handles globalt og anvendes af selskaber, finansielle institutioner, hedgefonde og andre virksomheder til at styre deres renterisikoeksponering (risikoafdækning for både låntagere og investorer) eller til at spekulere.

(5)

De mest almindelige yen-rentederivater er: i) fremtidige renteaftaler, ii) renteswaps, iii) renteoptioner og iv) rentefutures. Yen-rentederivater kan handles »over-the-counter« (OTC) eller, ved rentefutures, på en børs.

(6)

Denne afgørelse er rettet til følgende virksomheder (»adressaterne«):

UBS AG og UBS Securities Japan Co., Ltd. (herefter »UBS«)

The Royal Bank of Scotland Group plc og The Royal Bank of Scotland plc (herefter »RBS«)

Deutsche Bank Aktiengesellschaft (herefter »Deutsche Bank« eller »DB«)

Citigroup Inc. og Citigroup Global Markets Japan Inc. (herefter »Citigroup« eller »Citi«)

JPMorgan Chase & Co. og JPMorgan Chase Bank, National Association og J.P. Morgan Europe Limited (herefter »JPMorgan« eller »JPM«)

R.P. Martin Holdings Ltd og Martin Brokers (UK) Ltd (herefter »RP Martin«).

2.   BESKRIVELSE AF SAGEN

2.1.   Sagsforløb

(7)

Sagen blev indledt på baggrund af en anmodning om bødefritagelse indgivet af UBS den 17. december 2010. Den 20. april 2011 anmodede Kommissionen en række virksomheder, der er aktive i sektoren for yen-rentederivater, om oplysninger. Den […] indgav Citigroup en anmodning om bødefritagelse og/eller bødenedsættelse. Den […] anmodede Deutsche Bank om bødenedsættelse. Den […] anmodede RP Martin om bødenedsættelse. Den […] anmodede RPS om bødenedsættelse.

(8)

Den 12. februar 2013 indledte Kommissionen proceduren efter artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1/2003 over for UBS, RBS, Deutsche Bank, Citigroup, JPMorgan og RP Martin samt den 29. oktober 2013 over for ICAP.

(9)

Der blev afholdt forligsmøder med denne afgørelses adressater, og forligsparterne indsendte efterfølgende deres formelle anmodning om forlig, jf. artikel 10a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 (2), med det ene formål at opnå et forlig med Kommissionen i nærværende sag, uden at dette vedrører eventuelle andre sager (»forligsindlæggene«).

(10)

Den 29. oktober 2013 vedtog Kommissionen en klagepunktsmeddelelse rettet til UBS, RBS, Deutsche Bank, Citigroup, JPMorgan og RP Martin, som alle bekræftede, at indholdet afspejlede deres forligsindlæg, og at de ønskede at følge forligsproceduren. Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 29. november 2013, og Kommissionen vedtog afgørelsen den 4. december 2013.

2.2.   Adressater og overtrædelsens varighed

(11)

Kommissionen har i denne sag identificeret syv bilaterale overtrædelser, som hver især er uafhængige og adskiller sig fra hinanden, og varigheden af virksomhedernes deltagelse i hver af disse overtrædelser er som følger:

a)

»UBS/JPM 2007-overtrædelsen« mellem UBS og JPMorgan:

UBS: 19. januar 2007 – 21. februar 2007

JPMorgan: 19. januar 2007 – 21. februar 2007

b)

»UBS/RBS 2007-overtrædelsen« mellem UBS og RBS, […]:

UBS: 8. februar 2007 – 1. november 2007

RBS: 8. februar 2007 – 1. november 2007

c)

»UBS/RBS 2008-overtrædelsen« mellem UBS og RBS, […]:

UBS: 7. maj 2008 – 3. november 2008

RBS: 7. maj 2008 – 3. november 2008

d)

»UBS/DB 2008-09-overtrædelsen« mellem UBS og Deutsche Bank, faciliteret af […] RP Martin:

UBS: 18. september 2008 – 10. august 2009

Deutsche Bank: 18. september 2008 – 10. august 2009

RP Martin: 29. juni 2009 – 10. august 2009

e)

»Citi/RBS 2010-overtrædelsen« mellem Citigroup og RBS, […]:

Citigroup: 3. marts 2010 – 22. juni 2010

RBS: 3. marts 2010 – 22. juni 2010

f)

»Citi/DB 2010-overtrædelsen« mellem Citigroup og Deutsche Bank, […]:

Citigroup: 26. marts 2010 – 18. juni 2010

Deutsche Bank: 26. marts 2010 – 18. juni 2010

g)

»Citi/UBS 2010-overtrædelsen«:

Citigroup: 28. april 2010 – 3. juni 2010

UBS: 28. april 2010 – 3. juni 2010

(12)

Denne afgørelse er ikke adresseret til ICAP, idet den bygger på faktiske omstændigheder, som kun denne afgørelses adressater har accepteret. Afgørelsen tilregner således ikke ICAP et ansvar for deltagelse i en overtrædelse af EU's konkurrenceregler i denne sag (3).

2.3.   Resumé af overtrædelserne

2.3.1.   De deltagende bankers konkurrencebegrænsende adfærd

(13)

Parterne (bankerne) i de forskellige overtrædelser udviste følgende konkurrencebegrænsende adfærd:

a)

Børshandlere hos de banker, der deltog i de forskellige overtrædelser, drøftede ved bestemte lejligheder direkte […] JPY Libor indberetningerne for visse løbetider fra mindst én af de berørte banker ud fra den forståelse, at mindst én af de involverede børshandlere ville kunne opnå en fordelagtig handelsposition for yen-rentederivater. Mindst én af børshandlerne havde således taget — eller udvist vilje til at tage — kontakt til den person hos dennes respektive bank, der indsender estimaterne over JPY Libor-renten, for at bede om, at indberetningerne til BBA trak i en bestemt retning eller i enkelte tilfælde lå på et bestemt niveau.

b)

Børshandlerne for de banker, der deltog i de forskellige overtrædelser, meddelte og/eller modtog fra hinanden […] ved visse lejligheder forretningsmæssigt følsomme oplysninger vedrørende enten handelspositioner eller fremtidige JPY Libor indberetninger for mindst én af de berørte banker. I forbindelse med Citi/UBS 2010-overtrædelsen drejede denne meddelelse og/eller modtagelse af oplysninger sig ligeledes om visse fremtidige Euroyen Tibor indberetninger fra mindst én af de berørte banker.

(14)

For at lette ovennævnte konkurrencebegrænsende adfærd undersøgte UBS og Deutsche Bank i forbindelse med UBS/DB 2008-09-overtrædelsen desuden muligheden for at foretage handler med henblik på at tilpasse deres handelsinteresser vedrørende yen-rentederivater til hinanden og kan ved enkelte lejligheder have foretaget sådanne handler.

2.3.2.   Facilitering af de forskellige overtrædelser […]

(15)

RP Martin faciliterede UBS/DB 2008-09-overtrædelsen i perioden 29. juni 2009 til 10. august 2009, idet RP Martin på UBS' anmodning lovede at kontakte, og ved mindst et par lejligheder kontaktede, en række JPY Libor-panelbanker, som ikke deltog i overtrædelsen, med henblik på at påvirke deres JPY Libor indberetninger. Deutsche Bank var ikke bekendt med dette.

(16)

[…].

(17)

[…].

(18)

[…].

(19)

[…].

2.3.3.   Geografisk marked

(20)

Det geografiske marked for hver af de syv overtrædelser og for alle de berørte deltagere omfatter hele EØS.

2.4.   Afhjælpende foranstaltninger

(21)

I denne afgørelse anvendes retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 (4). Kommissionen pålægger bøder på de virksomheder, som denne afgørelse er rettet til.

2.4.1.   Bødens grundbeløb

(22)

Grundbeløbet af den bøde, som skal pålægges UBS, JPMorgan, RBS, Citigroup og Deutsche Bank, fastlægges på grundlag af afsætningens værdi, det forhold at hver af de syv overtrædelser i sig selv er blandt de mest konkurrencebegrænsende, varigheden af og det berørte geografiske marked for hver af de syv overtrædelser, samt det forhold at de ulovlige aktiviteter vedrører finansielle benchmarks, og der pålægges et supplerende beløb for at afskrække virksomheder fra at gentage en sådan ulovlig praksis.

(23)

Kommissionen tager normalt udgangspunkt i virksomhedens afsætning i det seneste fulde regnskabsår, hvor den har deltaget i overtrædelsen (5). Kommissionen kan imidlertid afvige fra denne praksis, hvis en anden referenceperiode anses for at være mere hensigtsmæssig i lyset af sagens forhold (6).

(24)

Hvad angår hver af de syv overtrædelser fastsætter Kommissionen værdien af den årlige afsætning for UBS, JPMorgan, RBS, Citigroup og Deutsche Bank med udgangspunkt i de beløb, der er modtaget for produkter omfattet af de pågældende overtrædelser fra modparter i EØS i de måneder, hvor de pågældende overtrædelser fandt sted, som efterfølgende omregnes til årsbasis. Med hensyn til UBS reduceres de således fastsatte beløb med en passende faktor for at tage hensyn til nogle af overtrædelsernes delvist tidsmæssige overlapninger, som ellers vedrører samme produkt og geografiske marked. For Citigroup reduceres de fastsatte beløb af samme årsag.

(25)

Afsætningens værdi diskonteres derefter med en ensartet faktor for at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i sektoren for yen-rentederivater, bl.a. nettingaftalerne inden for sektoren, som betyder, at bankerne både sælger og køber derivater, således at de indgående betalinger modsvarer de udgående.

(26)

Retningslinjerne for beregning af bøder indeholder kun begrænsede oplysninger om beregningen af den bøde, der kan pålægges faciliterende virksomheder som RP Martin. Grundbeløbet for den bøde, der pålægges RP Martin, fastslås derfor i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1/2003, den gældende retspraksis og punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder fra 2006 og afspejler overtrædelsens grovhed, varighed og karakteren af virksomhedens deltagelse (som facilitator) samt nødvendigheden af at sikre, at bøden har en tilstrækkeligt afskrækkende virkning.

2.4.2.   Regulering af grundbeløbet: Skærpende eller formildende omstændigheder

(27)

Kommissionen finder ikke, at der foreligger skærpende omstændigheder.

(28)

Kommissionen betragter Deutsche Banks manglende kendskab til […] mulige deltagelse og RP Martins deltagelse som facilitatorer i forbindelse med UBS/DB 2008-09-overtrædelsen og […] mulige deltagelse i Citi/DB 2010-overtrædelsen, som beskrevet ovenfor, som en formildende omstændighed. Den bøde, der pålægges Deutsche Bank for hver af disse overtrædelser, reduceres derfor med 10 %.

(29)

Kommissionen betragter ligeledes RB's manglende kendskab til […] mulige deltagelse som facilitator i UBS/RBS 2007- og UBS/RBS 2008-overtrædelserne, som beskrevet ovenfor, som en formildende omstændighed. Den bøde, der pålægges RBS for hver af disse overtrædelser, reduceres derfor med 10 %.

(30)

Endelig betragter Kommissionen også UBS' manglende kendskab til […] mulige deltagelse som facilitator i Citi/UBS 2010-overtrædelsen, som beskrevet ovenfor, som en formildende omstændighed. Den bøde, der pålægges UBS for hver af disse overtrædelser, reduceres derfor med 10 %.

2.4.3.   Anvendelse af loftet på 10 % af omsætningen

(31)

I henhold til artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 må den bøde, der pålægges hver af de virksomheder, som har deltaget i de enkelte overtrædelser, ikke overstige 10 % af den samlede omsætning i det regnskabsår, der går forud for Kommissionens afgørelse.

(32)

I nærværende tilfælde overstiger ingen af bøderne 10 % af virksomhedernes samlede omsætning i det regnskabsår, der går forud for afgørelsens dato.

2.4.4.   Anvendelse af samarbejdsmeddelelsen

(33)

Kommissionen har indrømmet UBS fuld bødefritagelse for hver af de overtrædelser, som virksomheden deltog i. Kommissionen har ligeledes indrømmet Citigroup fuld bødefritagelse for Citi/DB 2010-overtrædelsen.

(34)

Som følge af virksomhedernes samarbejde i forbindelse med undersøgelsen har Kommissionen desuden indrømmet følgende bødenedsættelser:

Citigroup: en nedsættelse af bøden for Citi/RBS 2010-overtrædelsen med 40 % og en nedsættelse af bøden for Citi/UBS 2010-overtrædelsen med 35 %

Deutsche Bank: en nedsættelse af bøden for USB/DB 2008-09-overtrædelsen med 35 % og en nedsættelse af bøden for Citi/DB 2010-overtrædelsen med 30 %

RP Martin: en nedsættelse af bøden for UBS/DB 2008-09-overtædelsen med 25 %

RBS: en nedsættelse af bøden for Citi/RBS 2010-overtrædelsen med 25 %.

2.4.5.   Anvendelse af meddelelsen om forlig

(35)

Som følge af anvendelsen af meddelelsen om forlig reduceres alle de bøder, som pålægges UBS, RBS, Deutsche Bank, Citigroup JPMorgan og RP Marin, med 10 %, og denne nedsættelse lægges oven i de bødenedsættelser, der indrømmedes på grund af samarbejde.

3.   KONKLUSION

3.1.   Konklusion: Endelige beløb for de bøder, der pålægges i afgørelsen

(36)

Følgende bøder pålægges efter artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003:

UBS/JPM 2007-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

UBS

0

JPMorgan

79 897 000


UBS/RBS 2007-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

UBS

0

RBS

24 154 000


UBS/RBS 2008-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

UBS

0

RBS

38 452 000


UBS/DB 2008-09-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

UBS

0

Deutsche Bank

195 031 000

RP Martin

247 000


Citi/RBS 2010-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

Citigroup

47 795 000

RBS

197 450 000


Citi/DB 2010-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

Citigroup

0

Deutsche Bank

64 468 000


Citi/UBS 2010-overtrædelsen

Virksomhed

Bøder (i EUR)

Citigroup

22 225 000

UBS

0


(1)  EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7. april 2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18).

(3)  […]

(4)  EUT C 210 af 1.9.2006, s. 2.

(5)  Punkt 13 i retningslinjerne for bøder.

(6)  Sag T-76/06, Plasticos Españoles (ASPLA) mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2011:672, præmis 111-113.