Retningslinjer med henblik på at sikre respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder under gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fondene«)

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret) blev juridisk bindende i EU med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i december 2009 og har nu samme juridiske værdi som EU-traktaterne. EU's institutioner, organer, agenturer og kontorer samt EU-medlemsstater, når de implementerer EU-lovgivning, har derfor en juridisk forpligtelse om at respektere de grundlæggende rettigheder, som chartret indeholder, under alle deres aktiviteter.

Formålet med disse retningslinjer er at forklare medlemsstaterne, hvor vigtigt det er, at chartret om grundlæggende rettigheder respekteres under gennemførelse af ESI-fondene, og forsyne et praktisk værktøj, »tjeklisten over grundlæggende rettigheder«, som kan hjælpe medlemsstaterne med at vurdere foranstaltninger, der gennemfører ESI-fondene, i forhold til chartret.

Disse retningslinjer indeholder forklaringer om chartrets indhold, juridiske status og anvendelsesområde set ud fra et generelt synspunkt og inden for rammerne af ESI-fondene. De forklarer også dets håndhævelse i forbindelse med ESI-fondene og de mulige konsekvenser for overtrædelser af chartret. Retningslinjerne indeholder også anbefalinger til relevante aktører om, hvordan disse kan udføre vurderinger af handlingers overensstemmelse med chartret, og angiver i forbindelse med ESI-fondene de handlinger, der anses som implementering af EU-lovgivning.

Chartret indeholder rettigheder og principper inden for seks temaer: værdighed, friheder, ligestilling, solidaritet, borgerne i unionens medlemsstater og retfærdighed i retssystemet, som er opsummeret i nedenstående tabel.

Forklaringer til chartret om grundlæggende rettigheder vejleder omkring betydningen af chartrets bestemmelser og kan findes på nedenstående adresse:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv%3AOJ.C_.2007.303.01.0017.01.ENG.

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) har, for at bidrage til større opmærksomhed om grundlæggende rettigheder, udviklet det brugervenlige onlineredskab Charterpedia, som samler international, europæisk og national forfatningsret, der omhandler grundlæggende rettigheder, og forbinder disse med charterets emner, kapitler og artikler (1).

Lissabontraktaten tildelte chartret samme juridiske værdi som EU-traktaterne. Den er juridisk bindende, og det er et lovkrav at respektere de grundlæggende rettigheder, som chartret indeholder.

I henhold til artikel 51, stk. 1, i chartret er dets bestemmelser rettet til Unionens institutioner og organer under iagttagelse af nærhedsprincippet samt til medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-lovgivning. De skal derfor respektere de rettigheder og overholde de principper, som chartret indeholder, og fremme anvendelsen heraf i overensstemmelse med deres respektive kompetencer under vedtagelse og gennemførelse af regler. Artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 51, stk. 2, i chartret angiver, at chartrets bestemmelser ikke på nogen måde kan udvide de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.

Kravet om at respektere rettigheder defineret i chartret er kun bindende for medlemsstater, når disse handler inden for omfanget af EU-lovgivning. Hvad angår medlemsstater, er chartret gældende for alle »statslige organer«. Det er derfor gældende for centrale myndigheder samt regionale, lokale og andre offentlige myndigheder under gennemførelse af EU-lovgivning.

Alle de aktiviteter, som medlemsstater udfører for at gennemføre gældende lovgivning, hører i forbindelse med implementering af ESI-fondene under EU-lovgivningens anvendelsesområde. Chartret kan være gældende for dem, der drager nytte af ESI-fondene, uanset deres juridiske status, og som i medfør af en foranstaltning vedtaget af en medlemsstat er gjort ansvarlig for at levere en offentlig tjeneste under statens kontrol og til det formål besidder særlige beføjelser ud over dem, der stammer fra de regler, som normalt er gældende ved relationer mellem enkeltpersoner.

Da respekt for de grundlæggende rettigheder i chartret er et lovmæssigt krav, er der ingen lovmæssig forpligtelse i chartret til at træffe aktive foranstaltninger, der fremmer rettighederne i chartret, men medlemsstaterne opfordres til at vedtage disse foranstaltninger, hvis de ønsker det.

I medfør af chartrets artikel 51, stk. 1, henvender chartret sig kun til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-lovgivning.

I medfør af Domstolens faste praksis for tolkning af disse bestemmelser betyder begrebet om »medlemsstater, som gennemfører EU-lovgivning« ikke, at medlemsstater automatisk gennemfører EU-lovgivning, når de uddeler støtte i forbindelse med ESI-fondene, uanset hvad den »nationale foranstaltning« eller »nationale lovgivning«, som ligger til grund for loven, der kritiseres af en klager eller ansøger, består af.

For at bestemme, om en national foranstaltning omfatter gennemførelse af EU-lovgivning, skal der iht. Domstolen »foretages en efterprøvning af bl.a.

Ovenstående spørgsmål ville finde tilsvarende anvendelse for alle nationale foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, uanset om de er lovgivningsmæssige eller ej.

Domstolen har yderligere bekræftet, at begrebet om »gennemførelse af EU-lovgivning« inden for samhørighedspolitik samt andre områder kræver en vis forbindelse mellem de pågældende områder, som er mere, end at de to er tæt knyttet, eller det ene område indirekte påvirker det andet.

Som konsekvens af denne retspraksis vil det være nødvendigt at undersøge, hvorvidt en national foranstaltning i en praktisk sag er rettet mod at gennemføre en bestemmelse, der hører under EU-lovgivning.

Nedenstående afsnit 3 og bilag I forklarer gennemførelsen af EU-lovgivning i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene.

Bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder finder i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikker anvendelse under nedenstående betingelser.

Princippet om ikke-forskelsbehandling er blevet forstærket i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (2) (herefter kaldet »FFB«) gennem indførelsen af en forudgående kontrol af tilstedeværelsen af ordninger, som sikrer, at princippet respekteres.

I medfør af artikel 7 i FFB skal medlemsstaterne og Kommissionen sikre, at principperne om ligestilling mellem mænd og kvinder og forhindring af enhver forskelsbehandling respekteres under forberedelse og gennemførelse af programmer.

Det skal i forlængelse af princippet om ikke-forskelsbehandling på baggrund af handicap og princippet om integrering af personer med handicap bemærkes, at EU er part i UNCRPD (3). De juridiske konsekvenser af Unionens ratificering af UNCRPD for forvaltning af ESI-fondene er beskrevet i nedenstående bilag II.

I henhold til artikel 4, stk. 2, i FFB skal Kommissionen og medlemsstaterne sørge for, at støtte fra ESI-fondene er forenelig med relevante politikker, horisontale principper, som bl.a. omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1303/2013, og EU-prioriteter.

De juridiske rammer, som finder anvendelse for samhørighedspolitikker, er blevet forstærket yderligere for at sikre, at medlemsstaterne besidder et system til at håndtere klager, inklusive klager over, at chartret om grundlæggende rettigheder angiveligt er overtrådt.

EU-lovbestemmelser, som resulterer i chartrets anvendelse, kan i forbindelse med ESI-fonde forefindes i følgende EU-forordninger og -direktiver:

I forbindelse med ESI-fondene gennemfører medlemsstaterne EU-lovgivning, når de fastlægger interventionsstrategien for ESI-fondene og udarbejder programmeringsdokumenter (1), når de opretter systemer til forvaltning, overvågning og styring (2), og når de gennemfører programmer (3) under de nævnte forordningskategorier i pkt. 1-3. Medlemsstaterne skal derfor sikre overensstemmelse med chartret i følgende faser (4):

3.1. Fastlæggelse af interventionsstrategien for ESI-fondene og udarbejdelse af programmeringsdokumenter (udarbejdelse af strategiske politikrammer, partnerskabsaftaler, programmer osv.)

Medlemsstaterne anses for at handle inden for rammerne af EU-lovgivningen, når de vedtager love eller udarbejder dokumenter, som stammer fra en forpligtelse indeholdt i FFB eller en af dennes delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Dette omfatter f.eks. udarbejdelse af partnerskabsaftalen eller operationelle programmer (OP'er).

Når medlemsstaterne udarbejder sådanne dokumenter, skal de med hjælp fra »tjeklisten over grundlæggende rettigheder« sikre, at dokumentets indhold stemmer overens med chartrets bestemmelser. Dokumentets indhold skal respektere de rettigheder, som beskyttes af chartret, og overholde principperne deri.

I forlængelse heraf er de mest relevante rettigheder og principper lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, ejendomsret og miljøbeskyttelse.

Medlemsstaterne anses for at handle inden for rammerne af EU-lovgivning, når de opretter de strukturer og procedurer, som FFB kræver, til forvaltning, overvågning og kontrol af ESI-fondene, eller når de opretter sådanne strukturer med henblik på at gennemføre fondsspecifikke regler, FFB eller deres delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, selv når dette ikke er et krav. Dette omfatter udpegelse af myndigheder og bemyndigede organer, arbejdsforholdene mellem disse, oprettelse af overvågningsudvalg og vedtagelse af proceduremanualer.

Medlemsstaterne skal under disse handlinger sikre, at chartrets rettigheder og principper respekteres. I denne sammenhæng er de mest relevante bestemmelser artikel 7, 8, 41 og 47 i chartret.

Artikel 47 anerkender retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til at blive hørt. Artikel 7 omhandler respekt for privatliv og familieliv. Artikel 8 vedrører beskyttelse af personoplysninger, og artikel 41 vedrører myndigheders forpligtelse om at begrunde deres afgørelser.

Retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (retfærdig procedure) skal sikres for alle procedurer, som fastsættes med henblik på at gennemføre bestemmelserne i FFB, fondsspecifikke regler eller FFB's delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

For eksempel omhandler Domstolens sag C-562/12 MTÜ Liivimaa Lihaveis mod Eesti-Läti programmi 2007-2013 Seirekomitee følgende opstilling under det grænseoverskridende samarbejdsprogram mellem Republikken Estland og Republikken Letland: Seirekomitee, som er et organ, der består af repræsentanter fra begge medlemsstater, traf de endelige afgørelser om kvalitetsvurderingen af projektanvendelser i medfør af førnævnte program. Seirekomitee vedtog også en programmanual, som fastsatte, at dennes afgørelser ikke kunne appelleres ved en national domstol. Domstolen konkluderede, at programmanualen tydeligvis var vedtaget med henblik på at gennemføre EU-lovgivning, og at den var bindende for alle personer, der ønskede at indhente støtte under førnævnte program, selv om vedtagelsen af en manual hverken blev udtrykkeligt henvist til i den gældende lovgivning for programmeringsperioden 2007-2013 eller i europæiske gennemførelsesbestemmelser. Chartret inklusive dets artikel 47 blev anset for at finde anvendelse i denne sag. Domstolen mente, at udelukkelse af en juridisk gennemgang af en afgørelse om at afvise tilskud i en programmanual foran en national domstol er i strid med artikel 47.

Med henblik på partnerskabets organisation er de mest relevante rettigheder og principper i chartret: ikke-forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af mennesker med handicap, mens det i forhold til f.eks. udformning af medlemsskabsregler vil være nødvendigt at tage særligt hensyn til rettigheder og principper for ikke-forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Hvad angår funktionerne og forpligtelserne for overvågningsudvalget inden for rammerne af oprettelsen af systemet til forvaltning, overvågning og kontrol, er de mest relevante rettigheder og principper i chartret: beskyttelse af personoplysninger, ikke-forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, lighed for loven og retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

3.3. Gennemførelsesprogrammer og udførelse af konkrete handlinger beskrevet i en projektbeskrivelse for arbejder udført under gennemførelse af ESI-fonde

Programmernes gennemførelse kræver, at forvaltningsmyndigheden eller de bemyndigede organer udfører handlinger (5). Disse handlinger, der f.eks. omfatter iværksættelse af forslagsindkaldelser, udvælgelse af operationer, underskrivelse af tilskudsaftaler, opfølgning på gennemførelsen, kontrol af støttemodtageres betalingsanmodninger, udførelse af verifikationer på stedet, tilsyn med bemyndigede organers arbejde, udsendelse af betalingsanmodninger og udarbejdelse og indsendelse af rapporter, gennemfører EU-lovgivning.

Attesteringsmyndighedernes ansvarsområder i medfør af artikel 126 i FFB omfatter også foranstaltninger til gennemførelse af EU-lovgivning. Det samme er gældende for revisionsmyndighederne, når disse udarbejder en revisionsstrategi, udfører en revision og forbereder udkast til revisionserklæringer og kontrolrapporter.

Endvidere kan chartret som forklaret i kapitel 2.2, chartrets juridiske status, finde anvendelse for visse støttemodtagere, når betingelserne opstillet i kapitel 2.2 opfyldes (medlemsstater vedtager en foranstaltning, som gør disse støttemodtagere, uanset deres juridiske status, ansvarlige for at levere en offentlig tjeneste under statens kontrol. De besidder til dette formål særlige beføjelser ud over dem, der stammer fra de normalt gældende regler for forhold mellem enkeltpersoner) (6).

De nationale myndigheder skal under udførelse af deres opgaver sikre, at chartrets rettigheder og principper overholdes, og i denne sammenhæng er de mest relevante rettigheder og principper i chartret følgende: retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, beskyttelse af personoplysninger, lighed for loven, ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, børns rettigheder, integration af mennesker med handicap, et højt niveau af miljøbeskyttelse, sproglig mangfoldighed, sikre arbejdsforhold, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til uddannelse, erhvervsfrihed, ejendomsret, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering og respekt for privatliv og familieliv.

3.4. Chartrets anvendelsesområde i forbindelse med samhørighedspolitikken: Hvorfor er chartret relevant for de statslige myndigheder, som forvalter ESI-fondene?

Et brud med en grundlæggende ret indeholdt i chartret skal underkastes en juridisk gennemgang ved medlemsstaternes domstole og Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«).

Bestemmelser i EU-lovgivning og national lov baseret på EU-lovgivning skal tolkes i overensstemmelse med chartrets forpligtelser, således at de rettigheder, som garanteres i medfør af chartret, gennemføres. Når en national domstol er i tvivl om chartrets anvendelsesområde eller den korrekte tolkning af dets bestemmelser, kan den — eller skal den, hvis der er tale om en national sidsteinstansdomstol — anmode Domstolen om en præjudiciel afgørelse. Med svaret fra Domstolen kan den nationale domstol træffe afgørelse i sagen. De nationale domstole benytter ofte denne procedure. Den hjælper udviklingen af sager relateret til chartret og styrker de nationale domstoles opgave med at opretholde chartret.

Kommissionen har som traktaternes vogter beføjelsen til at standse en overtrædelse af chartret. Den kan anlægge traktatbrudssager mod medlemsstater for ikke at overholde chartret.

Da chartret kun finder anvendelse på medlemsstater, når de gennemfører EU-lovgivning, kan Kommissionen ikke anlægge traktatbrudssager, hvis national lov, som ikke overholder chartret, ikke gennemfører EU-lovgivning. Hvis chartret ikke finder anvendelse, garanteres de grundlæggende rettigheder fortsat på nationalt niveau under medlemsstaternes forfatninger eller traditioner afledt heraf samt internationale konventioner, som disse har ratificeret, og de nationale domstole sikrer, at disse rettigheder respekteres.

I forlængelse heraf kræver artikel 6 i forordning (EU) nr. 1303/2013 i forbindelse med ESI-fondene, at operationer støttet af ESI-fondene overholder gældende EU-ret samt national lovgivning vedrørende anvendelsen heraf. Hvis medlemsstater ikke passende respekterer chartret under handlinger eller foranstaltninger til gennemførelse af EU-lovgivning, kan det udgøre en uregelmæssighed for en økonomisk aktør (artikel 2, nr. 36), i FFB). Kommissionen vil derfor, hvor den finder det passende, gøre brug af de midler, som den har til rådighed, til at sikre, at EU-fondene anvendes i overensstemmelse med chartret, hvor det finder anvendelse, inklusive afbrydelse af betalingsfrister, suspension af betalinger og finansielle korrektioner samt traktatbrudssager i medfør af artikel 258 i TEUF.

De nationale myndigheders pligt til at sikre respekt for og overholdelse af de grundlæggende rettigheder er særligt relevant med henblik på de klager, som medlemsstater kan modtage omhandlende en mulig overtrædelse af chartret. I forlængelse af spørgsmålet om overvågning af anvendelsen og gennemførelsen af chartret i medlemsstater har medlemsstaterne en forpligtelse jf. artikel 74, stk. 3, i FFB til at have effektive ordninger på plads til at undersøge klager vedrørende ESI-fondene, som indsendes af juridiske eller fysiske personer. Klager vedrørende ESI-fondene kan også indsendes direkte til Kommissionen.

4. SÅDAN VURDERES OVERENSSTEMMELSE MED CHARTRET — TJEKLISTE OVER DE GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

De nationale myndigheder, som er ansvarlige for at gennemføre ESI-fondene, inviteres til grundigt at vurdere, om anvendelsesområdet for handlinger og foranstaltninger, som disse har planlagt eller allerede har gennemført, hører under EU-lovgivninger, og kontrollere, om de har konsekvenser for de grundlæggende rettigheder indeholdt i chartret.

Følgende tjekliste foreslås som et praktisk værktøj til at hjælpe dem med at udføre denne vurdering. Det er ikke obligatorisk at bruge tjeklisten.

I. TJEK — om den planlagte nationale handling eller foranstaltning gennemfører EU-lovgivning og derfor hører under chartrets anvendelsesområde

NB: Dette tjek er ikke nødvendig for handlinger og dokumenter, som i disse retningslinjer er klassificeret som gennemførelse af EU-lovgivning

Hvis det konstateres, at den undersøgte handling eller foranstaltning begrænser en absolut rettighed, skal den kasseres allerede i denne fase, da absolutte rettigheder ikke må begrænses, og det vil være unødvendigt med yderligere analyse jf. pkt. 3-6.

Hvis analysen viser, at den planlagte handling eller foranstaltning ikke vil have væsentlige konsekvenser for de grundlæggende rettigheder eller kun positive konsekvenser for de grundlæggende rettigheder, er der ikke behov for yderligere analyser jf. pkt. 5 og 6. Hvis der konstateres negative konsekvenser, tages følgende under overvejelse:

Hvis alle disse spørgsmål kan besvares med et »ja«, så kan begrænsningen af den berørte grundlæggende rettighed legitimeres.

Nedenfor er angivet et konkret eksempel på tjeklistens anvendelse på baggrund af faktaene i sag C-401/11 Blanka Soukupová v Ministerstvo zemědělství og Domstolens vurdering i sin dom af 11. april 2013.

Den pågældende medlemsstat havde oprettet en støtteordning til førtidspension for landmænd, som var medfinansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL). Begrebet »pensionsalder«, der var et krav for at tage del i ordningen, blev defineret i national lovgivning. National lovgivning fastsatte en pensionsalder, der var forskellig alt efter ansøgerens køn og, for kvinder, antallet af børn, de har opfostret.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(3) Konventionen om rettigheder for personer med handicap (vedtaget af Generalforsamlingen i dennes resolution 61/106 af 13. december 2006, som trådte i kraft den 3. maj 2008 ved dennes 20. ratificering) – https://www.un.org/development/desa/disabilities/conference-of-states-parties-to-the-convention-on-the-rights-of-persons-with-disabilities-2.html.

(4) Eksemplerne på medlemsstaters handlinger, der anses som gennemførelse af EU-lovgivning, angives på baggrund af de juridiske rammer for programmeringsperioden 2014-2020. Chartrets bestemmelser har dog været gældende siden 2009, bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene under forholdene nedskrevet i dette vejledende dokument.

(5) For eksempel lokale aktionsgrupper (LAG) beskrevet i artikel 34, stk. 1, og artikel 125 i FFB, der fungerer som bemyndigede organer.

(6) Tjeklisten angivet i kapitel 4 i disse retningslinjer kan benyttes til at vurdere, om en bestemt handling for disse støttemodtagere udgør en handling, som gennemfører EU-lovgivning.

BILAG I

Eksempler på medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen i forbindelse med ESI-fondene

I kapitel 3 i disse retningslinjer angives de tre faser for gennemførelsen af ESI-fondene, som skal stemme overens med chartret.

Listen over de mest relevante bestemmelser i FFB, som kræver handlinger og dokumenter fra en national myndighed (på centralt, regionalt eller lokalt niveau) eller et nationalt organ er angivet nedenfor. Der er også angivet eksempler på rettigheder eller principper fra chartret, som kan have relevans i de enkelte tilfælde, samt eksempler på mulige problemstillinger knyttet til grundlæggende rettigheder.

Når medlemsstaterne udarbejder dokumenter og vedtager love, der gennemfører EU-lovgivning (uanset formen, disse tager: afgørelse, brev, manual, lov osv.), skal dette gøres under hensyntagen til deres forpligtelser om at respektere alle de rettigheder, der findes i chartret.

For eksempel skal retten til ikke at blive diskrimineret, ejendomsretten, retten til databeskyttelse samt retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol (retfærdig procedure) sikres for alle procedurer, som fastsættes med henblik på at gennemføre bestemmelserne i FFB eller FFB's delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

1. Fastlæggelse af interventionsstrategien for ESI-fondene og udarbejdelse af programmeringsdokumenter

Vedrørende forberedelsen af interventionsstrategien for ESI-fonden og programmeringsdokumenter indeholder FFB visse medlemsstatshandlinger, som er nationale foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning og kræver overholdelse af chartret. Medlemsstaternes handlinger:

—	forberedelse og ændring af partnerskabsaftalen, hvor medlemsstater skal sikre respekt af chartret i denne proces, der fører op til indsendelsen af dokumentet til Kommissionen, samt i selve dokumentet

—

forberedelse og ændring af programmer (artikel 26, stk. 2, og artikel 30 i FFB, artikel 4, stk. 4, artikel 7, 8 og artikel 19, stk. 1, og bilag XI i FFB; EFRU, ESF, SF: artikel 96, stk. 2, artikel 96, stk. 4, litra a), artikel 96, stk. 7 og 10, i FFB; EFRU: artikel 8, stk. 7 og 12, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (1); ELFUL: artikel 10 og 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (2); EHFF: artikel 17, 18 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 771/2014 (4) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1046/2014 (5)

—	programmer.

Følgende rettigheder/principper i chartret kan være af væsentlig betydning: lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, ejendomsret og miljøbeskyttelse.

2. Oprettelse af systemer til forvaltning, overvågning og kontrol

Medlemsstater eller myndigheder udpeget af dem rådes til at være særligt opmærksomme omkring overholdelse af chartret under oprettelse af et system til forvaltning, overvågning og styring. Forordningerne kræver følgende ufuldstændige liste over handlinger og dokumenter:

I. Medlemsstater Relevante handlinger består af at oprette et system til forvaltning og kontrol af programmer, tilrettelægge et partnerskab og udarbejde reglerne for medlemsskab af overvågningsudvalget.

Oprettelse af systemer til forvaltning og kontrol af programmer (artikel 74, stk. 2, i FFB), artikel 7, 72, 74, stk. 2, i FFB, EFRU, ESF, SF, EHFF: artikel 123 i FFB, ELFUL: artikel 65 og 66 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (6); EHFF: artikel 97 og 99 i forordning (EU) nr. 508/2014 og delegeret forordning (EU) nr. 1014/2014 (7).

Dokumenter knyttet til at oprette systemer til forvaltning og kontrol af programmerne:

—	dokumenter, som indeholder regler for at oprette systemer til forvaltning og kontrol

—	dokumenter omhandlende procedurer til at sikre effektive og proportionelle foranstaltninger til at modvirke svig (artikel 125, stk. 4, litra c), i FFB)

—	dokumenter omhandlende procedurer til støtte for arbejdet i overvågningsudvalget

—

dokumenter omhandlende procedurer for et system til indsamling, registrering og lagring i elektronisk form af data om hver enkelt operation, der er nødvendig med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder data om individuelle deltagere og indikatorer opdelt efter køn, hvis det er relevant

—	dokumenter omhandlende procedurer for overvågning af de funktioner, som forvaltningsmyndigheden formelt har overdraget i henhold til artikel 123, stk. 6 og 7, i FFB

—

dokumenter omhandlende procedurer for bedømmelse, udvælgelse og godkendelse af operationer og for sikring af, at de under hele gennemførelsesperioden overholder de gældende regler (artikel 125, stk. 3, i FFB), herunder instrukser og vejledning, som sikrer, at operationerne bidrager til at nå de specifikke mål og resultater af de relevante prioriteter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 125, stk. 3, litra a), nr. i), i FFB, samt procedurer, der skal sikre, at der ikke udvælges operationer, som er fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, inden støttemodtageren indsender støtteanmodningen (herunder de bemyndigede organers procedurer i tilfælde, hvor bedømmelsen, udvælgelsen og godkendelsen af operationer er overdraget)

—

dokumenter omhandlende procedurer til at sikre, at støttemodtageren får udleveret et dokument med betingelserne for støtte for hver enkelt operation, herunder procedurer til sikring af, at støttemodtagere enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til en operation

—

dokumenter omhandlende procedurer til verificering af operationer (i overensstemmelse med kravene i artikel 125, stk. 4-7, i FFB), herunder til sikring af, at operationerne overholder EU-politikkerne (f.eks. politikker vedrørende partnerskaber og styring på flere niveauer, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, ikke-forskelsbehandling, adgang for handicappede personer, bæredygtig udvikling, offentlige udbud, statsstøtte og miljøregler) samt identifikation af de myndigheder eller organer, som foretager disse verificeringer

—

dokumenter omhandlende de procedurer, der gælder for støttemodtageres indsendelse af anmodninger om refusion, for verificering og validering heraf, og for godkendelse, gennemførelse og registrering af udbetalinger til støttemodtagerne i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 122, stk. 3, i FFB fra 2016 (herunder de bemyndigede organers procedurer, hvor behandlingen af anmodninger om refusion er blevet overdraget) med henblik på at overholde tidsfristen på 90 dage for betalinger til støttemodtagere, jf. artikel 132 i FFB

—

dokumenter omhandlende procedurer for udarbejdelse af og forelæggelse for Kommissionen af årsrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen (artikel 125, stk. 2, litra b), i FFB), herunder procedurer for indsamling og indberetning af pålidelige data om resultatindikatorer (artikel 125, stk. 2, litra a), i FFB)

—	dokumenter omhandlende procedurer for udarbejdelse af forvaltningserklæringen (artikel 125, stk. 4, litra e), i FFB)

—

dokumenter omhandlende procedurer for udarbejdelse af den årlige oversigt over de endelige revisionsrapporter og udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af de fejl og svagheder, som er identificeret i systemerne, samt afhjælpende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt (artikel 125, stk. 4, litra e), i FFB)

—	dokumenter omhandlende procedurer vedrørende kommunikation til personale om ovennævnte procedurer samt en angivelse af den uddannelse, der er tilrettelagt/planlagt og eventuelle vejledninger (dato og reference)

—	dokumenter omhandlende procedurer, som de bemyndigede organer anvender til at udføre de overdragne opgaver, og omhandlende attesteringsmyndighedens procedurer til overvågning af effektiviteten af de opgaver, der er overdraget til de bemyndigede organer

—

dokumenter omhandlende proceduren for indberetning og korrektion af uregelmæssigheder (herunder svig) og opfølgningen herpå samt bogføring af beløb, der er trukket tilbage eller inddrevet, beløb, der skal inddrives, uinddrivelige beløb og beløb vedrørende operationer, der er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning

—	dokumenter omhandlende proceduren for at overholde forpligtelsen om at underrette Kommissionen om uregelmæssigheder i medfør af artikel 122, stk. 2, i FFB

—	dokumenter omhandlende procedurer for udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger

—

dokumenter omhandlende eksisterende ordninger, som giver attesteringsmyndigheden adgang til alle oplysninger om operationer, der er nødvendige for udarbejdelsen og indgivelsen af betalingsanmodninger, herunder resultaterne af forvaltningsverificeringer (i overensstemmelse med artikel 125 i FFB) og alle relevante revisioner

—	dokumenter omhandlende proceduren til udarbejdelse og indgivelse af betalingsanmodninger til Kommissionen, herunder proceduren til sikring af fremlæggelse af den endelige anmodning om mellemliggende betaling senest den 31. juli efter afslutningen af det foregående regnskabsår

—	dokumenter omhandlende det regnskabssystem, der anvendes som grundlag for attestering af udgiftsregnskaber for Kommissionen (artikel 126, litra d), i FFB)

—	dokumenter omhandlende eksisterende procedurer for udarbejdelse af regnskaber, jf. artikel 59, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (8) (artikel 126, litra b), i FFB)

—	dokumenter omhandlende ordninger til attestering af regnskabers fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, samt at udgifterne indført i regnskaberne overholder gældende lovgivning (artikel 126, litra c), i FFB), hvor der tages hensyn til resultaterne af alle verifikationer og revisioner

—	dokumenter omhandlende systemet til sikring af øjeblikkelig inddrivelse af offentlig bistand, herunder EU-bistand

—

dokumenter omhandlende procedurer til sikring af et passende revisionsspor ved at opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form, herunder beløb, som skønnes at kunne inddrives, inddrevne beløb, beløb, der er trukket fra en betalingsanmodning, uinddrivelige beløb og beløb vedrørende operationer, der er suspenderet af en retslig procedure eller en rekurs med opsættende virkning, for hver operation, herunder inddrivelser som følge af anvendelsen af artikel 71 i FFB i forbindelse med operationers varighed

—	dokumenter omhandlende ordninger for fratrækning af inddrevne beløb eller beløb, som skal trækkes fra de udgifter, der skal anmeldes

—	dokumenter omhandlende informationssystemerne (inkl. rutediagram) (centralt eller fælles netværkssystem eller decentralt system med forbindelser mellem systemerne)

—	dokumenter omhandlende proceduren til verificering af, at IT-systemerne er sikrede

—	nationale regler om støtteberettigelse for operationelle programmer og programmer til udvikling af landdistrikter

—	vedtagelse af regler for udgifters støtteberettigelse for samarbejdsprogrammer.

Når medlemsstaterne fastlægger interventionsstrategien for ESI-fondene og udarbejder programmeringsdokumenter, skal de respektere de rettigheder, der er beskyttet af chartret, og overholde dets principper. I denne sammenhæng er chartrets mest relevante bestemmelser artikel 47, som anerkender retten til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til at blive hørt, artikel 7 om respekt for privatliv og familieliv og artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger.

Tilrettelæggelse af et partnerskab (artikel 5, stk. 1 og 2, i FFB), artikel 5, 7, 15, stk. 1, litra c) og d), i FFB og artikel 2, 3, 4 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 (9).

Relevante dokumenter for tilrettelæggelsen af et partnerskab: dokumenter omhandlende ordninger for partnerskabet i partnerskabsaftalen og andre dokumenter omhandlende tilrettelæggelsen af partnerskaber.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter:

ikke-forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap.

Udarbejdelse af reglerne for medlemsskab af overvågningsudvalget samt procedureregler for overvågningsudvalget (artikel 10, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 240/2014), artikel 7, artikel 47, stk. 1-3 (10), artikel 48, stk. 1, i FFB.

Relevante dokumenter: dokumenter omhandlende regler for medlemsskab af overvågningsudvalget og procedureregler for overvågningsudvalget.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder og sproglig mangfoldighed.

II. Overvågningsudvalg

—

Undersøgelse og godkendelse af kommunikationsstrategien for det operationelle program og alle ændringer af strategien, kriterierne for udvælgelse af operationer (artikel 110, stk. 2, litra a) og d), i FFB og ELFUL: artikel 74, litra a), i forordning (EU) nr. 1305/2013)

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger, ikke-forskelsbehandling, sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af mennesker med handicap.

—

Fastlæggelse af yderligere regler for udgifters støtteberettigelse under ETS-programmer (artikel 18, stk. 2, i ETS-forordningen)

Relevante dokumenter: dokumenter, der fastsætter yderligere regler for udgifters støtteberettigelse under ETS-programmer.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, sproglig mangfoldighed, integration af mennesker med handicap, lighed for loven og ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

3. Programmernes gennemførelse:

Med henblik på programmernes gennemførelse er der nedenfor angivet en liste over eksempler på handlinger og dokumenter, der stammer fra FFB, hvor medlemsstater eller myndigheder udpeget af disse skal være særligt omhyggelige med at overholde chartret

I. Forvaltningsmyndighed/bemyndiget organ

Relevant handling: udarbejde og, når de er godkendt af overvågningsudvalget, anvende relevante udvælgelsesprocedurer og -kriterier, herunder forberedelse af forslagsindkaldelser (artikel 125, stk. 3, litra a), i FFB og artikel 4, stk. 4, artikel 7, 8 og 34, artikel 36, stk. 3, og artikel 47, stk. 1, i FFB), EFRU, ESF, SF, EHFF: artikel 125, stk. 3, litra a), i FFB og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/288 (11) og (EU) 2015/852 (12), ELFUL: artikel 49 i forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 113 i forordning (EU) nr. 508/2014, artikel 12 i ETS-forordningen (13) og artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union.

Relevante dokumenter for denne handling:

—	dokumenter omhandlende udvælgelsesprocedurer

—	dokumenter omhandlende udvælgelseskriterier.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger, sproglig mangfoldighed, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, miljøbeskyttelse, ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol og sikre arbejdsforhold.

Relevant handling: gennemførelse af programmer, der giver samlede data om operationer, som er udvalgt til finansiering, i medfør af artikel 4, stk. 4 og 5, artikel 7, 8 og 74 i forordning (EU) nr. 1305/2013, EFRU, ESF, SF, EHFF: artikel 122 og 123 i FFB, artikel 21 i ETS-forordningen, ELFUL: artikel 65 og 66 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 1306/2013, EHFF, artikel 97 i forordning (EU) nr. 508/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordninger (EU) nr. 1242/2014 (14) og (EU) nr. 1243/2014 (15).

Relevante dokumenter for denne handling:

—	dokumenter, der fastlægger støttebetingelserne for hver enkelt operation, herunder specifikke krav vedrørende de varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til operationen, finansieringsplanen og fristen for gennemførelsen (artikel 125, stk. 3, litra c), i FFB)

—	meddelelser om udvalgte store projekter (artikel 102, stk. 1, første punktum, i FFB og artikel 1 i og bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1011/2014 (16)).

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til uddannelse, erhvervsfrihed, ejendomsret, beskyttelse i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering, lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, miljøbeskyttelse, ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

Relevant handling: informering af potentielle støttemodtagere om støttemuligheder (artikel 115, stk. 1, litra c), i FFB): artikel 7, EFRU, ESF, SF: artikel 115, stk. 1, litra c), i FFB, ELFUL: artikel 66, stk. 1, litra i), i forordning (EU) nr. 1305/2013 (17).

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: lighed for loven, ikke-forskelsbehandling.

Relevant handling: vedligeholdelse af og tilvejebringelse af adgang til listen over operationer, som er tilgængelig fra en webside eller webportal (artikel 115, stk. 2, i FFB): EFRU, ESF, SF: artikel 115, stk. 2, i FFB (18); EHFF, bilag V til forordning (Eu) nr. 508/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 763/2014 (19).

Relevante dokumenter for denne handling: information på en webside eller webportal.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger.

II. Overvågningsudvalg

Relevant handling: udvælgelse af operationer (artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013): artikel 4, stk. 4, artikel 7, 8, 29, stk. 4, artikel 47, stk. 1, i FFB, EFRU, ELFUL: artikel 49 i forordning (EU) nr. 1305/2013, artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: lighed for loven, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem mænd og kvinder, integration af mennesker med handicap, miljøbeskyttelse, ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol.

Relevant handling: undersøgelse og godkendelse af den årlige gennemførelsesrapport.

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger.

III. Attesteringsmyndighed

Relevante handlinger: udarbejdelse, attestering og indgivelse af betalingsanmodninger, udarbejdelse af regnskaber, attestering af regnskabernes fuldstændighed, nøjagtighed og pålidelighed, og at udgifterne angivet i regnskaberne er i overensstemmelse med gældende ret og er afholdt i forbindelse med operationer, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for det operationelle program og gældende ret og sikring af, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hver operation (og andre funktioner fra artikel 126 i FFB).

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger.

IV. Revisionsmyndighed

Relevant handling: udførelse af revisioner (artikel 127, stk. 1 og 2, i FFB).

Relevante dokumenter: revisionsstrategi (artikel 127, stk. 4, i FFB, en revisionserklæring i medfør af artikel 59, stk. 5, andet afsnit, i finansforordningen og en kontrolrapport (artikel 127, stk. 5, litra a) og b), i FFB)).

Relevante rettigheder/principper i chartret omfatter: beskyttelse af personoplysninger, respekt for privatliv og familieliv, ikke-forskelsbehandling.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(3) EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1.

(4) EUT L 209 af 16.7.2014, s. 20.

(5) EUT L 291 af 7.10.2014, s. 1.

(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(7) EUT L 283 af 27.9.2014, s. 11.

(8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(9) EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1.

(10) For ETS-programmer.

(11) EUT L 51 af 24.2.2015, s. 1.

(12) EUT L 135 af 2.6.2015, s. 13.

(13) I medfør af artikel 12, stk. 1, i ETS-forordningen udvælges operationer under ETS-programmer af overvågningsudvalget eller styringskomitéen, alt efter tilfældet.

(14) EUT L 334 af 21.11.2014, s. 11.

(15) EUT L 334 af 21.11.2014, s. 39.

(16) EUT L 286 af 30.9.2014, s. 1.

(17) I medfør af artikel 23, stk. 2, i ETS-forordningen er dette en opgave for det fælles sekretariat.

(18) Se fodnote 17.

(19) EUT L 209 af 16.7.2014, s. 1.

BILAG II

Grundlæggende EU-rettigheder ud over chartret

Chartret er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, der er vedtaget inden for rammerne af Europarådet. Når chartret indeholder rettigheder, der stemmer fra denne konvention, er deres mening og anvendelsesområde de samme (artikel 52, stk. 3, i chartret) (1).

Med hensyn til integration af personer med handicap (artikel 26 i chartret) ratificerede EU FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) i december 2010. Derfor er UNCRPD en »integreret del af Den Europæiske Unions retsregler« (2). Derudover har de internationale aftaler, indgået af Den Europæiske Union, forrang i forhold til sekundære retsinstrumenter. Derfor skal de sidstnævnte fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med UNCRPD (3). Eftersom både EU og medlemsstaterne er separate parter i aftaler, og hver har kompetencer inden for områder, der er dækket af UNCRPD, er konventionen en »blandet« aftale i EU-kontekst. Alle bestemmelserne i UNCRPD, der er omfattet af EU's kompetenceområde, er bindende for EU-institutionerne. Derudover forpligter EU-lovgivningen medlemsstaterne til at gennemføre konventionen i det omfang, dens bestemmelser er omfattet af EU's kompetenceområde. Gennemførelsen af konventionen inden for områder, der ikke er omfattet af EU's kompetenceområde, ligger udelukkende hos medlemsstaterne. På trods af deres forskellige kompetencer er Unionen og dens medlemsstater underlagt en pligt til ærligt samarbejde i forbindelse med opfyldelsen af forpligtelserne, der er fastsat i sådanne »blandede« aftaler. I sin erklæring efter ratifikationen stillede EU en liste til rådighed for FN over Unionens retsakter, der »afspejler omfanget af Fællesskabets kompetenceområde i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. (…)« Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (4) nævnes eksplicit i erklæringen. Med henblik på at støtte medlemsstaterne i opfyldelsen af deres forpligtelser iht. UNCRPD har Europa-Kommissionens tjenestegrene udarbejdet to vejledningsdokumenter (5) og en værktøjskasse om afinstitutionalisering (6).

Med hensyn til forbud mod forskelsbehandling på ethvert grundlag, såsom race, hudfarve og etnisk eller social oprindelse (artikel 21 i chartret), har Kommissionen udarbejdet et vejledningsdokument om desegregering på bolig- og uddannelsesområdet for marginaliserede samfund (7).

Med hensyn til miljøbeskyttelse og proceduremæssige grundlæggende rettigheder blev UNECE's konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) underskrevet af Fællesskabet og efterfølgende bekræftet i Rådets afgørelse 2005/370/EF (8). Derfor udgør bestemmelserne i denne konvention en integreret del af Den Europæiske Unions retsregler (9). Derudover har de forrang i forhold til sekundær EU-lovgivning, og den sidstnævnte skal derfor fortolkes på en måde, der er i overensstemmelse med Århuskonventionen (10).

Desuden kan artikel 7 i TEU aktiveres i tilfælde af risiko for en medlemsstats alvorlige overtrædelse af Unionens værdier, som omhandlet i artikel 2, der omfatter respekt for menneskerettigheder og lighed for loven. Proceduren kan resultere i suspension af bestemte rettigheder, der stammer fra anvendelsen af traktaterne på den pågældende medlemsstat.

Endelig skal man huske på, at EU-lovgivningens generelle principper, der er fastlagt i Den Europæiske Unions Domstols praksis, er en yderligere kilde til grundlæggende rettigheder i primær EU-lovgivning. Iht. artikel 6 i TEU og Den Europæiske Unions Domstols praksis er de fortsat relevante for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU's retssystem parallelt med chartret.

De generelle principper finder altid anvendelse, parallelt med chartret, når medlemsstaterne handler inden for rammerne af EU-lovgivningen. For eksempel henvender artikel 41 i chartret, der indeholder retten til god forvaltning, sig ikke til medlemsstaterne, men kun til Unionen. De generelle principper for god forvaltning kan imidlertid stadig finde anvendelse i tilfælde, hvor medlemsstaterne handler inden for rammerne af EU-lovgivningen.

(1) Pressetjenesten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har forberedt faktablade efter tema, der vedrører domstolens praksis og verserende sager. Disse faktablade er yderst nyttige, når der opstår tvivl om fortolkningen af bestemte grundlæggende rettigheder. De står findes her:

http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=press/factsheets&c=#n1347890855564_pointer

Se især det seneste faktablad om miljøet og om EMRK med en oversigt over emner, der blandt andet vedrører gener (lugte, larm og forureningsgasser), der i visse tilfælde svarede til overtrædelsen af artikel 8 i EMRK om ret til respekt for privatliv og familieliv, der er omfattet af chartrets artikel 7 (ordlyden i artikel 8 i EMRK og i chartrets artikel 7 ligner hinanden):

http://www.echr.coe.int/Documents/FS_Environment_ENG.pdf

(2) Se for eksempel: Domstolens dom af 11. april 2013, HK Danmark, forenede sager C-335/11 og C-337/11, ECLI:EU:C:2013:222, præmis 30.

(3) Se for eksempel: Domstolens dom af 11. april 2013, HK Danmark, forenede sager C-335/11 og C-337/11, ECLI:EU:C:2013:222, præmis 29.

(4) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(5) Fælles europæiske retningslinjer for overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje, http://www.deinstitutionalisationguide.eu/wp-content/uploads/2016/04/GUIDELINES-Final-English.pdf, og tematisk vejledningsnote om overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje (afinstitutionalisering), http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/informat/2014/guidance_deinstitutionalistion.pdf.

(6) Værktøjskasse om anvendelsen af EU-midler til overgang fra institutionel til lokalsamfundsbaseret pleje, http://www.deinstitutionalisationguide.eu/wp-content/uploads/2016/04/Toolkit-07-17-2014-update-WEB.pdf

(7) http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/informat/2014/thematic_guidance_fiche_segregation_en.pdf

(8) EUT L 124, af 17.5.2005, s. 1.

(9) Domstolens dom af 8. marts 2011, Lesoochranárske zoskupenie, C-240/09 ECLI:EU:C:2011:125, præmis 30.

(10) Se fodnote 3.

BILAG III

Centrale spørgsmål

Nedenstående spørgsmål (1) vejleder generelt omkring, hvilke konkrete problemstillinger, der kan tages under overvejelse ved kontrol af, om de handlinger og dokumenter, som er nævnt i bilag I, stemmer overens med grundlæggende rettigheder.

Konsekvenser for de grundlæggende rettigheder

Vigtigste spørgsmål

Generelt

—	Hvilke grundlæggende rettigheder er berørt?

—	Er de omhandlede rettigheder absolutte rettigheder (som ikke kan begrænses, f.eks. menneskelig værdighed eller forbud mod tortur)?

—	Har handlingen (2) både positive og negative konsekvenser for de berørte grundlæggende rettigheder (f.eks. negative konsekvenser for ytringsfriheden og positive konsekvenser for intellektuelle ejendomsrettigheder)?

Værdighed

—	Påvirker handlingen menneskelig værdighed, ret til livet eller ret til respekt for menneskets integritet?

—	Giver handlingen anledning til (bio-)etiske problemstillinger (kloning, anvendelse af den menneskelige krop eller dele deraf til finansiel gevinst, genetisk forskning/testning, anvendelse af genetiske oplysninger)?

—	Vil den medføre risici i form af tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf?

—	Vil den have konsekvenser i form af tvangsarbejde eller menneskehandel?

Enkeltpersoner, privatliv og familieliv, samvittigheds- og ytringsfrihed

—	Påvirker den enkeltpersoners ret til frihed?

—	Påvirker handlingen retten til privatliv (herunder hjem og kommunikationer)?

—	Påvirker den en enkeltpersons ret til at bevæge sig frit inden for EU?

—	Påvirker den retten til at gifte sig og stifte familie eller den juridiske, økonomiske eller sociale beskyttelse af familien?

—	Påvirker handlingen retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed?

—	Påvirker den ytrings- og informationsfrihed?

—	Påvirker den forsamlings- og foreningsfrihed?

—	Påvirker den frihed for kunst og videnskab?

Personoplysninger

—	Påvirker handlingen behandlingen af personoplysninger?

—	Hvem behandler personoplysninger og til hvilke formål?

—	Garanteres enkeltpersoners ret til adgang, berigtigelse og indsigelse?

—	Blev databehandlingsaktiviteten meddelt til den kompetente myndighed?

—	Indebærer databehandlingen/dataoverførelseskæderne også internationale overførelser, og, hvis det er tilfældet, er der fastlagt særlige beskyttende foranstaltninger i tilfælde af internationale overførelser?

—	Er databehandlingsaktiviteternes sikkerhed sikret ud fra et teknisk og organisatorisk synspunkt?

—	Er der fastlagt beskyttende foranstaltninger, som retfærdiggør indgrebet i retten til databeskyttelse ved at være proportionel og nødvendig?

—	Er der fastlagt passende/specifikke gennemgangs-/og tilsynsmekanismer?

Asyl og beskyttelse mod udsendelse, udvisning og udlevering

—	Påvirker handlingen asylretten, og garanterer den forbuddet mod kollektive udvisninger eller udleveringer af enkeltpersoner til stater, hvor de risikerer at blive udsat for dødsstraf, tortur eller nedværdigende behandling?

Ejendomsret og erhvervsfrihed

—	Påvirkes ejendomsrettigheder (jord, løsøre, materielle/immaterielle aktiver)? Begrænses retten til køb, salg eller anvendelse af ejendomme?

—	Hvis ja, vil der være et fuldstændigt tab af ejendom? Hvis det er tilfældet, hvad er så begrundelses- og kompensationsmekanismerne?

—	Påvirker handlingen erhvervsfrihed, eller pålægger den yderligere krav, der øger transaktionsomkostninger for de berørte erhvervsdrivende?

Lighed mellem kønnene, ligebehandling og lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og rettigheder for mennesker med handicap

—	Beskytter handlingen princippet om lighed for loven, og vil den direkte eller indirekte påvirke principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, lighed mellem kønnene og lige muligheder for alle?

—	Har handlingen (direkte eller indirekte) forskellige konsekvenser for kvinder og mænd?

—	Er handlingen med til at fremme lighed mellem mænd og kvinder?

—	Resulterer handlingen i, at grupper eller enkeltpersoner behandles forskelligt på baggrund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering? Eller kan den føre til indirekte diskrimination?

—	Sikrer handlingen, at rettighederne for mennesker med handicap respekteres i overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap? Hvordan? (http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32010D0048)

Børns rettigheder

—	Styrker den eller begrænser den børns (eller en gruppes) rettigheder? Hvad er begrundelsen for en mulig begrænsning?

—	Tager handlingen hensyn til princippet om barnets tarv?

—	Hjælper handlingen med at fremme beskyttelse af børns rettigheder? I forlængelse af foregående tager den så hensyn til rettigheder og principper i FN's konvention om barnets rettigheder? Hvis det er tilfældet, hvilke artikler er der så tale om?

—	Hvordan fremmer handlingen de vejledende principper i FN's konvention om barnets rettigheder?

—	Hindrer handlingen nogen af de vejledende principper i FN's konvention om barnets rettigheder?

—	Hvilke foranstaltninger er der truffet for at forbedre eller kompensere for handlingens eventuelle negative konsekvenser?

—	Er barnets ret til at blive hørt om alle sager, der har konsekvenser for dette, blevet respekteret?

—	Bidrager handlingen til at fremme børnevenlige retssystemer, som er tilpasset barnets behov, alder og modenhed?

God forvaltning/Effektive retsmidler/Retsvæsnet

—	Vil det medføre flere byrder for de eksisterende forvaltningsprocedurer?

—	Vil det garantere retten til at blive hørt, retten til aktindsigt med henblik på faglige og erhvervsmæssige hemmeligheder samt forvaltningens forpligtelse om at begrunde dennes afgørelser?

—	Påvirkes enkeltpersoners adgang til retsvæsnet?

—	Hvis handlingen påvirker rettigheder og friheder garanteret ved EU-ret, tager den så hensyn til retten til effektive retsmidler ved en domstol?

—

Hvis handlingen vedrører strafferet eller planlægger strafferetlige sanktioner, er der så fastlagt beskyttelsesforanstaltninger, som sikrer en formodning om uskyld og ret til et forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse?

Solidaritet og arbejdstageres rettigheder

—

Respekterer handlingen arbejdstageres rettigheder, såsom: ret til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, forhandlingsret og ret til kollektive skridt, ret til arbejdsformidling, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retfærdige og rimelige arbejdsforhold, forbud mod børnearbejde og beskyttelse af unge på arbejdspladsen og ret til sociale sikringsydelser og tjenester?

Miljøbeskyttelse

—	Bidrager handlingen til et højt niveau af miljøbeskyttelse og en forbedring af miljøets kvalitet i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling?

(1) Disse spørgsmål er udviklet og anvendt af Kommissionen for at vurdere konsekvensanalysen på baggrund af pakken om bedre regulering.

(2) Gennemførelsesprogrammer for handlinger og udførelse af konkrete handlinger beskrevet i en projektbeskrivelse for arbejder udført under gennemførelse af ESI-fondene (handling).