Resumé

Konsekvensanalyse med henblik på forslag til forordning om imødegåelse af uretmæssig geoblokering og anden forskelsbehandling på grundlag af bopæl eller nationalitet

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Kunder - navnlig forbrugere, men også små virksomheder – viser en stadigt stigende interesse for at foretage køb på tværs af grænserne. De oplever dog i tilsvarende stigende grad, at de erhvervsaktører, der opererer i andre medlemsstater, afviser at sælge til dem eller tilpasser deres priser som følge af, at kunden er fra en anden medlemsstat. I 2015 viste en ”mystery shopping”-undersøgelse, at kun lidt over en tredjedel af de grænseoverskridende indkøb, som kunderne forsøgte at gennemføre, rent faktisk lykkedes (37 %). Erhvervsaktørerne kan have gode grunde til ikke at sælge på tværs af grænserne, f.eks. forskelle i forbrugerlovgivningen, moms, flaskehalse i de grænseoverskridende leveringskanaler, osv. Ikke desto mindre er det muligt, at mange af begrænsningerne er uberettigede.

Hvilke resultater forventes der af initiativet?

Formålet med initiativet er at sikre, at kunderne på det indre marked ikke bliver udsat for forskelsbehandling. En række af årsagerne til denne adfærd blandt virksomhederne bliver på taget op i adskillige parallelle initiativer, bl.a. fra Kommissionen, såsom initiativet om digitale kontrakter, pakkelevering og udvidelse af mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS) som led i strategierne for det digitale indre marked og det indre marked. Dette initiativ fokuserer navnlig på situationer, hvor der ikke er nogen objektiv begrundelse for at behandle indenlandske og udenlandske kunder forskelligt.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan? 

Dette problem er typisk grænseoverskridende og berører alle medlemsstater. For øjeblikket kan medlemsstaterne og deres nationale myndigheder ikke basere sig på en retlig ramme, der er tilstrækkelig klar, når de skal sikre, at de nuværende bestemmelser bliver overholdt. På grund af på grund af dets omfang og forventede virkninger kan målet bedre nås ved hjælp af en indsats på EU-plan.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor? 

Øget gennemsigtighed (model 1) er ikke tilstrækkelig til at opnå målene. Et forbud mod at blokere for adgang til websteder og automatisk omdirigering – medmindre kunden giver sit aktive samtykke hertil – (model 2) kombineret med et krav om begrundelse af undtagelsesvist berettigede tilfælde af blokering vil løse en del af problemet. Den foretrukne løsning (model 3) gå ud på at udpege bestemte situationer, hvor geografisk forskelsbehandling ikke kan retfærdiggøres (ved materielle varer, hvis kunden arrangerer grænseoverskridende transport, tjenesteydelser, der udføres på det fysiske sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, og elektronisk leverede tjenesteydelser, hvor der ikke er noget leveringsproblem). Model 4 går ud på at udarbejde endnu en liste over grunde, der kan retfærdiggøre geografisk forskelsbehandling med henblik på at kaste lys over principperne i tjenesteydelsesdirektivets artikel 20, stk. 2. Denne model blev forkastet, fordi den ansås for at være for kompleks. Model 5 indeholdt et krav til virksomhederne om at levere fysiske varer på tværs af grænserne, og dette ville have været den bedste måde at nå målet på, men det blev afvist, fordi det pålagde virksomhederne uforholdsmæssige omkostninger.

Hvem støtter hvilken løsning? 

Model 1 bliver klart støttet af forbrugerne, men visse virksomheder er forbeholdne. Model 2 bliver klart støttet af forbrugerne, og virksomhederne tilslutter sig. Et klart forbrugerflertal støtter model 3, mens holdningerne blandt virksomhederne er delte. Nogle er imod, og nogle accepterer, især hvad angår transaktioner, hvor kunderne selv arrangerer leveringen. Model 4 støttes af visse virksomheder som middel til at øge den juridiske klarhed, mens andre er modstandere heraf. Forbrugerne støtter derimod i princippet model 5, mens virksomhederne er klart imod.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?

På baggrund af de oplysninger, der er til rådighed, f.eks. om fjernsalg af elektroniske varer, der er en af de mest populære kategorier inden for onlinesalg, kan nettovirkningen af at fjerne de geoblokeringsbegrænsninger, som virksomhederne pålægger, anslås til at udgøre en stigning på 1,1 % af det samlede marked (det samlede salg). Det meste af denne handel ville foregå på bekostning af en nedgang i hjemlige indkøb, især køb offline. Nettohandelsudvidelseseffekten anslås til kun at ligge på 0,4 %. Som en naturlig følge heraf anslås prisfaldet til at ligge på 0,5 % offline og 0,6 % online i gennemsnit i hele EU. Der forudses ikke prisstigninger i nogen medlemsstater. Hvis alle materielle varer bliver genstand for samme effekt, kunne stigningen i EU28-forbrugeroverskudet komme til at ligge på 0,8 % i gennemsnit i hele EU med variationer fra medlemsstat til medlemsstat. Det bør dog erindres, at bundlinjen vil blive påvirket af hvor effektive, de relevante lovgivningsmæssige initiativer er.

Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?

Hvis den automatiske omdirigering bliver afskaffet, og hvis kunden bliver bedt om at give sit samtykke inden omdirigeringen, vil det resultere i engangsoverholdelsesomkostninger, men kun berøre en lille del af større websteder (ca. 2 % af webstederne, der tegner sig for 7,5 % af den grænseoverskridende trafik). Der ville kun opstå andre overholdelsesomkostninger i et begrænset omfang, eftersom erhvervsaktørerne simpelthen ville behandle udenlandske kunder på lige fod med indenlandske kunder, og de ville kunne få dækket de yderligere omkostninger, f.eks. i forbindelse med betalingssystemer eller andre omkostninger, på gennemsigtig vis for så vidt som disse kan retfærdiggøres objektivt.

Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?

Denne foranstaltning vil dække alle virksomhedsformer, herunder SMV’er og mikrovirksomheder. Den eneste yderligere byrde kunne muligvis være forbundet med et lille ekstragebyr for betalingstjenester og nødvendigheden af at finde frem til momssatsen i kundens medlemsstat ved digitalt salg (registreringen sker via mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS)). I medfør af det nye momsforslag vil disse oplysninger være let tilgængelige. Dette ville dog udgøre en tung byrde for de virksomheder, der er undtaget fra at betale moms i medfør af national lovgivning. Disse virksomheder fritages derfor for forpligtelsen til ligebehandling. Det ville ikke være en holdbar løsning at fritage samtlige små virksomheder og mikrovirksomheder.

Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder? 

Håndhævelsen vil ske via allerede eksisterende strukturer, der koordineres i medfør af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde, så der forventes ikke yderligere administrative omkostninger. Fra 2007-2015, dvs. i løbet af en periode på 8 år, blev Kommissionen gjort opmærksom på rundt regnet 1500 forbrugerklager, men den anslår, at antallet af forbrugerproblemer er langt højere. Forordningen forventes at klarlægge erhvervsaktørernes forpligtelser og begrænse dårlig praksis. Stigningen i medlemsstaternes årlige arbejdsbyrde forventes derfor at forblive begrænset.

Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?

Nej. Foranstaltningen gælder for alle erhvervsaktører, der sælger til kunder i EU, det påvirker således ikke den internationale konkurrenceevne.

D. Opfølgning

Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?

Der vil blive foretaget en omfattende evaluering fem år efter forordningens ikrafttræden.