Resumé

Konsekvensanalyse vedrørende anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Trådløs netforbindelse kræver adgang til passende frekvensressourcer. Væksten i mobiltrafikken, primært på grund af videoindhold, øger presset på de frekvensbånd, der lige nu er til rådighed til trådløst bredbånd. For at løse dette problem er der truffet foranstaltninger og ført drøftelser i Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) om den mulige brug af frekvenser under 1 GHz. ITU tillader, at 694-790 MHz-frekvensbåndet ("700 MHz-frekvensbåndet") anvendes til trådløst bredbånd. Lande fra Nordamerika planlægger også at bruge 470-694 MHz-frekvensbåndet ("under 700-MHz-frekvensbåndet") til trådløst bredbånd. Da hele UHF-båndet (470-790 MHz) i øjeblikket anvendes til digitalt jordbaseret tv (DTT) og PMSE-lydudstyr (til programproduktion og særlige begivenheder) i EU, er der en modstridende efterspørgsel efter denne værdifulde frekvensressource.

EU-harmoniserede bånd til trådløst bredbånd, især under 1 GHz, er vigtige for at nå EU's mål for netforbindelse, som er fastsat i den digitale dagsorden for Europa. EU-landene støtter en koordineret EU-tilgang til levering af trådløse bredbåndstjenester i 700 MHz-båndet, men har forskellige syn på den rette timing, fordi deres DTT-behov er meget forskellige. Disse divergerende synspunkter kan forsinke udrulningen af de avancerede net, der kræves for at nå EU's mål for netforbindelser, og kan føre til grænseoverskridende interferens mellem EU-landene.

Hvad kan der forventes af initiativet?

Det digitale indre marked er en af Kommissionens 10 vigtigste politiske prioriteter. Universel trådløs højhastighedsnetadgang er afgørende for at opnå et digitalt indre marked. Dette kan leveres på en omkostningseffektiv måde til alle EU-borgere gennem lige så afgørende faste og trådløse net. Højhastighedsforbindelser i hele EU vil gøre det muligt at udvikle innovative tjenester på det audiovisuelle og mobile marked. Det vil også danne grundlag for nye tjenester såsom biler med netforbindelse, der er afhængige af, at der er dækning og kapacitet i hele EU.

Kommissionen opstiller en EU-strategi for den fremtidige anvendelse af UHF-båndet, så denne del af frekvenserne kan bruges effektivt i tilpasningen til udviklingen på telekommunikations- og mediemarkederne og samtidig bevare EU's audiovisuelle model og det nuværende gratis public service-radio- og tv.

Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?

En EU-koordineret tilgang vil have følgende fordele i forhold til en indsats på nationalt eller regionalt plan:

Den vil sikre EU-dækkende netforbindelser på 30 Mbps inden 2020, så der er mulighed for innovation inden for eksisterende tjenester, og så der er et grundlag for nye tjenester, der kræver universel netadgang.

Der undgås interferens mellem trådløst bredbånd og DTT.

Der vil være stordriftsfordele forbundet med et næsten globalt marked for udstyr, som er indstillet på 700 MHz-båndet.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller er overvejet? Foretrækkes én model frem for andre? Hvorfor?

Følgende fire politiske løsningsmodeller er blevet overvejet:

1 – Ingen handling på EU-plan EU-landene vil selvstændigt træffe beslutning om allokering af tjenester og tilladelser til 700 MHz-båndet (DTT og/eller trådløst bredbånd), de disponible frekvenser og de relevante tekniske betingelser og adgangsbetingelser.

2 – Koordineret udpegning af og brugstilladelse for 700 MHz-båndet. Herunder:

en frist for tildeling og grænseoverskridende koordinering

fremme af dækningskravene til brugstilladelser til 700 MHz-båndet

reservering af frekvensbåndet under 700 MHz til DTT og PMSE-lydudstyr.

Der er planlagt en markedsevaluering på EU-plan inden 2025 for at tage reglerne om frekvensbåndet under 700 MHz op til fornyet vurdering.

3 – Koordineret udpegning af og brugstilladelse for 700 MHz-båndet (ligesom i model 2) og koordineret udpegning af båndet under 700 MHz udelukkende til downlink-anvendelse på betingelse af, at leveringen af audiovisuelle tjenester til et bredt publikum, herunder gratis distribution, og PMSE-lydudstyr beskyttes, hvis der er efterspørgsel på nationalt plan.

Der er planlagt en markedsevaluering på EU-plan inden 2025 for at tage reglerne om frekvensbåndet under 700 MHz op til fornyet vurdering.

4 – Koordineret udpegning af og brugstilladelse for hele UHF-båndet til trådløse bredbåndstjenester inden 2020.

Model 3 er den foretrukne løsning, da den sikrer en afbalanceret og fleksibel løsning til støtte for den digitale økonomi og den europæiske audiovisuelle model og til fordel for borgerne.

Hvem støtter hvilken løsningsmodel?

Radio-/tv-sprednings- og mediesektoren støtter Lamy-rapporten 1 . Denne rapport danner grundlag for den foretrukne model 3, eftersom den anbefaler en koordineret udpegning af og brugstilladelse for 700 MHz-båndet og en fleksibel tilgang til båndet under 700 MHz. Ifølge denne tilgang anvendes sidstnævnte bånd af traditionelle radio-/tv-spredningstjenester sammen med trådløse bredbåndstjenester udelukkende til downlink-forbindelser.

Repræsentanter for EU-medlemsstaterne i frekvenspolitikgruppen har vedtaget en udtalelse 2 , hvori de støtter muligheden for en koordineret EU-tilgang til en omlægning af brugen af 700 MHz-båndet. Herunder:

– harmonisering af de tekniske betingelser for anvendelse af trådløst bredbånd i 700 MHz-båndet

– fastsættelse af en fælles frist for frigivelse af 700 MHz-båndet

– fleksibel anvendelse af båndet under 700 MHz.

Der blev gennemført offentlige høringer vedrørende begge dokumenter, og respondenterne udtrykte støtte til EU-koordinering.

C. Den foretrukne løsnings virkninger

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?

Model 3 vil:

give ekstra EU-harmoniserede frekvenser til trådløst bredbånd i overensstemmelse med radiofrekvenspolitikprogrammets mål

bidrage til målene for netforbindelse i det digitale indre marked og den digitale dagsordens bredbåndsmål

reducere opsplitningen i anvendelsen af UHF-båndet til radio-/tv-spredning og forhindre interferens mellem trådløst bredbånd og DTT

fremme innovation og omdanne markedet i retning af mere effektive teknologier

skabe mulighed for nye former for audiovisuelt forbrug og samtidig opretholde den nuværende gratis model

give EU-landene fleksibilitet til at åbne for båndet under 700 MHz til andre formål end DTT og PMSE-lydudstyr, hvor dette er muligt, og samtidig beskytte disse anvendelser

styrke EU's position i internationale forhandlinger om den fremtidige anvendelse af båndet under 700 MHz.

Hvad er ulemperne ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?   

DTT-sendere (offentlige og private) og brugere af lyd til PMSE vil blive frataget endnu en del af UHF-frekvenserne (ud over 800 MHz-båndet, som allerede er reallokeret). Migrering til frekvensbåndet under 700 MHz vil medføre overgangsomkostninger i forbindelse med omkonfigureringen af sendenettene. DTT-netoperatører bliver inden kort tid nødt til at opgradere til de mest effektive frekvensteknologier, hvis de ønsker at opretholde (eller forbedre) den nuværende variation i og kvaliteten af de sendte programmer. Forbrugerne vil få besværet med at returnere eller udskifte udstyr (modtagerboks og i nogle tilfælde en ny antenne) for at kunne fortsætte med at modtage DTT-tjenester.

Hvordan vil de små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne blive berørt?

På den ene side er hovedparten af de kulturelle og kreative sektorer SMV'er. De hårdest ramte kategorier er brugere af PMSE-lydudstyr, som vil opleve en betydelig reduktion i det disponible "white space" til produktion og optagelse af programmer og begivenheder. På den anden side vil en række SMV'er, som er tilknyttet sektoren for trådløst bredbånd, kunne få fordel af yderligere frekvenser og dermed mulighed for at styrke deres forretning.

Kommissionen har gennem en gennemførelsesafgørelse fra 2014 3 sikret, at der er et minimum af frekvenser til rådighed for PMSE-lydudstyr. Derudover vil Kommissionen anmode frekvenspolitikgruppen om en udtalelse om dens EU-strategi for PMSE-tjenester. Med model 3 kan EU-landene beslutte at anvende en del af 700 MHz-båndet (op til 25 MHz i det såkaldte "duplex gap") til PMSE-anvendelser.

Vil det få stor virkning for de nationale budgetter og myndigheder?

For de nationale myndigheder vil fordele og ulemper afhænge af de gældende nationale rammebestemmelser, dvs. muligheder og vilkår for tilbagekaldelse fornyelse eller ændring af tilladelser og/eller andre administrative omkostninger. En række EU-lande vil skulle tilbagekalde eller ændre nuværende tilladelser til brug af 700 MHz-båndet for at gøre det muligt at overgå til mobile bredbåndstjenester i dette bånd. Mens auktioner vil generere offentlige indtægter, kan potentielle offentlige støtteforanstaltninger til opgradering af slutbrugerudstyr kræve ressourcer fra det nationale budget.

Vil der være andre væsentlige virkninger?  

Nej.

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive taget op til revision?

Markedsudviklingen inden for anvendelsen af båndet under 700 MHz vil blive vurderet i en EU-proces, der tilrettelægges af Kommissionen inden 2025, og regelsættet kan om nødvendigt ændres.