EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.12.2016

COM(2016) 786 final

2016/0389(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om integrerede landbrugsstatistikker

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2016) 429 final}
{SWD(2016) 430 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Politiske beslutningstagere har brug for yderligere statistiske oplysninger om landbrug for at kunne planlægge, overvåge og evaluere virkningen og effektiviteten af de nuværende politikker og deres potentielle ændringer. Sådanne ændringer kunne f.eks. vedrøre landbrugets indvirkning på miljøet og bæredygtige landbrugsmetoder. I en evaluering af det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS) blev det konkluderet, at selv om de vigtigste brugere af landbrugsstatistikken er ganske tilfredse med graden af præcision og kvaliteten i landbrugsstatistikkerne, er de ikke tilfredse med manglen på oplysninger om specifikke elementer (for eksempel forsyningsbalancer, jord- og jordlejepriser, næringsstofstrømme samt data vedrørende miljøet m.v.), og at systemet er for ufleksibelt, så det ikke er muligt at udføre nye dataindsamlinger hurtigt.

Landbrugsstatistikker, der anvendes på EU-plan, kommer fra mange forskellige kilder: statistiske undersøgelser, administrative data, data fra landbrug og andre virksomheder samt oplysninger på bedriftsniveau i form af landbrugstællinger og stikprøver. Det aktuelle forslag vedrører sidstnævnte kilde til landbrugsstatistiske data.

Det nuværende system til udarbejdelse af europæiske statistikker på bedrifts- og landbrugshusholdningsniveau bygger på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 1 . Oplysningerne indsamles fra stikprøver og fra en tælling hvert tiende år. Den sidste af de undersøgelser, der gennemføres inden for rammerne af denne forordning, er undersøgelsen af landbrugsbedrifternes struktur i 2016.

Dette initiativ er en del af programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) og udgør det første skridt i strategien for landbrugsstatistikker frem til 2020 og derefter, som sigter mod at strømline hele EASS og gøre dataindsamlingen mere effektiv og relevant. De to forslag til forordninger i strategien, hvoraf det første er foreslået i dette dokument, bør sikre, at landbrugsdata på længere sigt er sammenlignelige og sammenhængende. EASS bør være tilstrækkeligt velfunderet og effektivt og bør garantere, at statistikkernes høje kvalitet bevares — hvilket kan være en udfordring med de løbende ændringer på dette område. Denne første forordning bør sikre videreførelse af serierne af europæiske undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, hvilket sikrer en tidsmæssigt sammenhængende serie, samtidig med at nye behov for data på bedriftsniveau opfyldes.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Det er nødvendigt, at statistikker er pålidelige og af høj kvalitet, for at beslutningstagere, erhvervsfolk og den brede offentlighed kan træffe relevante, evidensbaserede beslutninger. Udarbejdelse af statistikker af denne kvalitet er imidlertid en udfordring for det europæiske statistiske system (ESS): Den stigende efterspørgsel efter data og presset fra respondenter til statistiske undersøgelser om at reducere byrden lægger tilsammen et større pres på udarbejdelsen af statistikker. De seneste statistiske initiativer har efterfølgende haft til formål at forenkle og forbedre koordineringen og samarbejdet inden for ESS med henblik på at gøre udarbejdelsen af europæiske statistikker mere effektiv og reducere byrden for respondenterne. Et eksempel er forordning (EF) nr. 223/2009 2 om europæiske statistikker, der blev ændret i 2015 for at tydeliggøre styringen af ESS og for at styrke metoderne til koordinering og samarbejde både på EU-plan og på nationalt plan. Andre moderniseringsinitiativer, såsom dette forslag, indgår i Kommissionens Refit-initiativ og har til formål at strømline udarbejdelsen af europæiske statistikker inden for de berørte områder.

En strategi for landbrugsstatistikker, der er udarbejdet af Eurostat, og som er godkendt af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC), har som specifikke mål:

at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt opfylder brugernes behov

at øge fleksibiliteten og reaktionstiden hos det landbrugsstatistiske system

at forbedre integrationen mellem statistikkerne for landbrug, skovbrug, arealanvendelse og miljø

at udvikle en lydhør og ansvarlig forvaltningsstruktur for landbrugsstatistikker

at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske landbrugsstatistikker

at udarbejde flere statistikker og samtidig reducere byrden for respondenterne ved at undersøge alternative datakilder og mulige effektiviseringer.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Det vigtigste formål med det europæiske statistiske program 2013-2017 er at levere statistikker, der understøtter EU's politikker. Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistiksøjler i dette program. Et af de relevante mål i programmet er "en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og en omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes kvalitet og aktualitet." Dette initiativ gennemfører dette mål.

Det fremtidige europæiske landbrugsstatistiske system vil også understøtte mindst fire af Kommissionens ti prioriteter, nemlig

"1. Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer"

"3. En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer"

"4. Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag" og

"9. En stærkere global aktør"

ved at levere bedre data til job-, vækst-, investerings-, forebyggelses- og modvirkningspolitikker inden for landbrug, klimaændringer, bioenergi og miljøforanstaltninger samt sikre en bedre forståelse af henholdsvis globale fødevarestrømme, udviklingstendenser og risici. Landbrugsstatistikker kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne, som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.

Landbrugsstatistikker udgør en statistisk dokumentation af høj kvalitet for gennemførelsen og overvågningen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020. Den fælles landbrugspolitik er en vigtig drivkraft for beskæftigelse samt intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Politikken for udvikling af landdistrikterne er en integreret del af den fælles landbrugspolitik, og ud over dens sociale mål sigter politikken også mod at forbedre landbrugsproduktionens konkurrenceevne og bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik udgør over 37 % af Unionens samlede budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020.

Der er også i stigende grad brug for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-politikker, såsom socialpolitik, miljø- og klimapolitik, handelspolitik, regionalpolitik m.v.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor det er nødvendigt, for at Unionen kan udøve sin virksomhed. Artikel 338 fastlægger kravene om, at udarbejdelsen af europæiske statistikker er karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet, videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers fortrolighed.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens enekompetence. ESS leverer en infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udviklet til at imødekomme flere brugeres behov med hensyn til beslutningstagning i demokratiske samfund. Forslaget til denne forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes primære aktiviteter og samtidig forbedre effektiviteten og sikre, at unødvendige ændringer og dobbeltarbejde i videst muligt omfang undgås.

Indsamlingen af statistikker, der er dækket af forslaget, foregår i øjeblikket i henhold til forskellige regler på EU-plan. Forslaget har til formål at strømline og modernisere indsamlingen af statistikker på bedriftsniveau inden for en fælles ramme, mens alle andre landbrugsstatistikker medtages i en anden rammeforordning. Det er kun muligt at levere sammenlignelige statistikker, der dækker hele EU, til politiske formål ved at gøre det på EU-plan.

Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den sammenhæng og sammenlignelighed, der er nødvendig, uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.

Målet med det foreslåede tiltag, nemlig strømlining af europæiske landbrugsstatistikker, kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Tiltag er mere effektive på EU-plan med udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger på EU-plan på de statistiske områder, der dækkes af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen kan imidlertid godt varetages af medlemsstaterne.

EU kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på baggrund af følgende:

Det vil sikre kvalitet og sammenlignelighed af de europæiske landbrugsstatistikker, der er indsamlet ved hjælp af stikprøver, ved at anvende samme principper i alle medlemsstater. På samme måde vil det sikre, at europæiske landbrugsstatistikker bevarer deres relevans og er tilpasset, så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre udarbejdelsen af statistikker mere omkostningseffektiv og samtidig respektere de særlige karakteristika ved medlemsstaternes systemer.

Den nuværende EU-lovgivning om landbrugsstatistikker er løbende blevet udviklet siden 1950'erne. En evaluering af EASS har vist, at en fælles ramme for indsamling, behandling og formidling af statistiske data for landbrug kan gøre processerne mere effektive (cost/benefit) og reducere de påpegede kvalitetsproblemer.

Forordningen forventes at reducere den økonomiske og administrative byrde for respondenter, nationale, regionale og lokale myndigheder, erhvervsliv og den brede offentlighed. Forordningen vil især opnå dette ved at: standardisere begreber og metoder, eliminere dobbeltarbejde, reducere hyppigheden af dataindberetning på nogle områder og øge brugen af kombinerede kilder som supplement til undersøgelser.

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet.

•Valg af retsakt

Foreslået retsakt: en forordning.

I betragtning af forslagets mål og indhold er en forordning det bedst egnede middel. Vigtige fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, afhænger i sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som gælder umiddelbart i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først. Det giver mulighed for indsamling af data på samme niveau i alle medlemsstaterne og pålægger anvendelsen af fælles standarder, definitioner og metodologier. Dette sikrer, at der udarbejdes sammenlignelige statistikker af høj kvalitet, der kan understøtte EU's politikker på en effektiv og rettidig måde. Direktiver ville ikke være i stand til at sikre samme niveau for den ønskede harmonisering, da datakvaliteten ville afhænge af 28 forskellige lovgiveres afgørelser.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Selv om dette initiativ blev iværksat før vedtagelsen af de nye retningslinjer for bedre regulering (COM(2015) 215), blev der foretaget en evaluering af den nuværende situation på grundlag af allerede tilgængelige oplysninger og dokumentation. Desuden udgjorde Eurostats standardsystem til evaluering af eksisterende lovgivning 3 en vigtig del af hele processen.

•Høringer af interesserede parter

Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem et tæt, koordineret og løbende samarbejde inden for det europæiske statistiske system, der bygger på lange partnerskab mellem Eurostat og de nationale statistiske kontorer samt alle andre relevante myndigheder.

De vigtigste kategorier af interessenter inden for europæisk landbrugsstatistik er dataproducenterne (de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder samt Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere (offentlige og private beslutningstagere, navnlig Kommissionens andre generaldirektorater, forskere og journalister). De er i vid udstrækning blevet hørt om problemer og ønskede ændringer i status quo, deres databehov og -prioriteringer, eventuelle politiske muligheder for at løse problemerne, konsekvenser af de foreslåede foranstaltninger og formuleringen af strategien, som det fremgår af nedenstående oversigtstabel. De vigtigste fora for disse høringer har været møder og seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dens efterfølger direktørgruppen for landbrugsstatistikker (DGAS) (for direktører for landbrugsstatistikker i de nationale statistiske kontorer, internationale organisationer, landbrugsorganisationer, datarespondenter, databrugere og andre), møder i Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) (for generaldirektører i de nationale statistiske kontorer) og gennem regelmæssige konsultationer og høringer (for Kommissionens generaldirektorater).

Oversigt over høringer af interesserede parter om strategien for landbrugsstatistikker 2020

	Høring om problemer og ændringer	Høring om behov og prioriteter	Høring om muligheder og konsekvenser
Producenter	Møde i ESSC i maj 2014	Møder og seminarer i CPSA siden 2009	Møde i DGAS i juli 2015, møde i ESSC i november 2015
Respondenter	CPSA-seminarer siden 2009		Åben offentlig høring i august-november 2015
Brugere	Åben offentlig høring i august-november 2015 Skriftlige konsultationer og høringer siden 2014

Den åbne offentlige høring blev gennemført i august-november 2015, og resultaterne er beskrevet i en særlig rapport 4 .

De vigtigste resultater af ovennævnte høringer, som udgør kernen i både strategien for landbrugsstatistikker 2020 og denne forordning, består af tre dele:

EU's nuværende lovgivning for landbrugsstatistik opfylder ikke i tilstrækkelig grad nye databehov, fordi leveringen heraf ikke er omfattet af de lovgivningsmæssige retsakter, og retsakterne er ikke tilstrækkeligt fleksible og integrerede til at kunne imødekomme nye behov på rettidig vis. Desuden indeholder forordning (EF) nr. 1166/2008, som er et centralt element i det nuværende, overordnede europæiske landbrugsstatistiske system, ikke noget krav om levering af statistiske oplysninger fra og med 2018.

Disse nye databehov stammer hovedsageligt fra nye udviklinger inden for landbruget, ændret lovgivning og nye politiske prioriteter, især den nyligt reformerede fælles landbrugspolitik.

Indsamlingen af data er hverken harmoniseret eller sammenhængende, fordi der dukker nye databehov op, fordi lovgivningen har udviklet sig hen over mange år, og fordi der anvendes delvist forskellige definitioner og begreber inden for forskellige landbrugsstatistiske områder.

Byrden ved at levere data opleves som værende for stor, fordi databehovene er stigende, fordi dataindsamlingen ikke er harmoniseret, og fordi ressourcerne bliver mindre og mindre på både EU-niveau og på nationalt niveau. Det blev bekræftet, at denne byrde kan skade både dataindsamling og datakvalitet.

•Indhentning og brug af ekspertbistand

Eurostat har afholdt omfattende drøftelser om forslaget med de nationale statistiske kontorer. Eurostat har nedsat arbejdsgrupper, taskforcer og ledelsesgrupper, der mødtes regelmæssigt for at drøfte forslaget. Forslaget har også været fremlagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009.

•Konsekvensanalyse

Forslaget er ledsaget af en konsekvensanalyse. Den kortlægger de aktuelle problemer, fremlægger en række løsninger, der kan benyttes til at løse disse problemer, og evaluerer de sociale og økonomiske virkninger af hver løsning.

Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse om konsekvensanalysen i marts 2016.

Konsekvensanalysen udpegede tre centrale faktorer, der ligger til grund for problemerne inden for EASS:

1)nye databehov kan ikke opfyldes i tilfredsstillende grad

2)dataindsamlinger er ikke tilstrækkeligt harmoniserede og sammenhængende

3)byrden ved at levere data betragtes som værende for høj.

Følgende løsninger blev vurderet som måder at løse de identificerede problemer på.

Løsning	Beskrivelse
1. Referencescenariet – ingen EU-aktion vedrørende strukturelle landbrugsdata	Hvis der ikke træffes EU-foranstaltninger, udløber forordning (EF) nr. 1166/2008, og indsamlingen af strukturelle landbrugsdata vil blive overladt til medlemsstaternes vurdering. Den øvrige lovgivning for landbrugsstatistik vil fortsat blive anvendt, som den er i dag, men med en lavere grad af kvalitetssikring, eftersom der ofte benyttes en landbrugstælling til at opdatere de registre over landbrug, der anvendes til stratificering af stikprøveundersøgelserne.
2. Forlængelse af forordning (EF) nr. 1166/2008	Forlængelse af forordning (EF) nr. 1166/2008, som udløber i 2018. Dette ville betyde, at den nuværende ordning, som har været i kraft siden 1966, vil fortsætte uden at integrere ændringer. Den øvrige lovgivning for landbrugsstatistik ville fortsat blive anvendt, og status quo vil blive opretholdt.
3. Én fælles retlig ramme for alle landbrugsstatistikker	Oprettelse af en helt ny retlig ramme for alle Unionens landbrugsstatistikker. Al lovgivning vedrørende landbrugsstatistikker bliver integreret i én fælles rammeforordning.
4. Integration af landbrugsstatistikkerne i to faser	En integration af landbrugsstatistikkerne i to faser vil sikre kontinuiteten og moderniseringen af strukturelle landbrugsstatistikker. Der vil trinvist blive indført to nye rammeforordninger: en forordning om integrerede landbrugsstatistikker samt en rammeforordning om statistikker for landbrugsmæssige input og output.

Efter en nærmere analyse af konsekvenserne af de forskellige løsninger blev der draget følgende konklusioner:

De værst tænkelige resultater fås på alle fronter med løsning nr. 1 "Referencescenariet", særligt på længere sigt, fordi både databehovene og de ressourcemæssige begrænsninger bliver mere og mere presserende. Løsning nr. 2 "Forlængelse" har en begrænset værdi på kort sigt, og på længere sigt vil den betyde, at EASS kommer til at fungere dårligere, i takt med at EASS bliver mere forældet og besværligt. Selv om der vil være nogle tidlige investeringer samt nye EU-forordninger forbundet med løsning nr. 3 "Én fælles rammeforordning" og 4 "Integration i to faser", giver de begge de bedste muligheder for at opnå de fastsatte mål på en omkostningseffektiv måde. Løsningerne indeholder også de forholdsmæssigt laveste risici, de har de mest positive indirekte virkninger og de opfylder bedst interessenternes behov. De opfylder også Refit-initiativets mål om at opdatere EU-lovgivningen, så den bliver mere omkostningseffektiv, samtidig med at byrderne for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) reduceres. Løsning nr. 4 har derudover de ekstra fordele, at den indeholder den mindste risiko for at forstyrre den lovgivningsmæssige proces (eftersom Rådet og Parlamentet skal vedtage en ny forordning for landbrugstælling senest ved udgangen af 2018), og at den er en smule mere fleksibel, idet lovgivningen er knap så tung. Eurostat foretrækker derfor løsning nr. 4 frem for løsning nr. 3.

EASS's vigtigste interessenter, dvs. Kommissionen som databruger, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder som dataproducenter og landbrugere som datarespondenter, foretrækker også løsning nr. 4.

•Målrettet regulering og forenkling

Forslagets mål for så vidt angår Refit er at gøre bedst mulig brug af de indberettede oplysninger og at opfylde nuværende og fremtidige behov for europæiske landbrugsstatistikker og samtidig begrænse indberetningsbyrden. Målene vil blive nået ved at samle de forskellige europæiske statistiske dataindsamlinger, der i øjeblikket er omfattet af separate forordninger, i én ramme.

Der er flere oplysninger om reduktion af dataproducenters og -leverandørers omkostninger, beregnet på baggrund af modelscenarier, i konsekvensanalysen (afsnit 5 "Konsekvensanalyse" og bilag IV: "Metodologi for konsekvensanalysen").

Forslaget sigter mod at reducere byrderne for mikrovirksomheder og for SMV'er ved at hæve undersøgelsestærsklerne.

Forslaget fremmer interoperabilitet og genanvendelighed af den understøttende informations- og kommunikationsteknologi ved hjælp af:

Ens tekniske specifikationer for datasæt. Specifikationerne skal omfatte antal variabler og beskrivelsen af disse, de statistiske klassifikationer, kendetegn for de statistiske populationer, observationsenheder og respondenter, referenceperioder og -datoer og kravene til geografisk dækning, stikprøvens karakteristika, tekniske aspekter ved feltarbejdet, redigering og imputering, vægtning, skøn samt skøn af varians.

Ens standarder for indberetning af data samt udveksling og deling af oplysninger mellem Eurostat og medlemsstaterne. Standarderne dækker begreber, processer og produkter, herunder data og metadata.

Hvis kvaliteten af dataene overholder de kvalitetskriterier, der er defineret i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009, kan medlemsstaterne levere data fra flere kilder, herunder metoder eller innovative tilgange, så længe de garanterer udarbejdelse af data, der er sammenlignelige, og som overholder de specifikke krav, der er fastsat i forordningen.

•Grundlæggende rettigheder

Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. De mest relevante overvejelser i forbindelse med dette forslag er de mulige påvirkninger af beskyttelsen af personoplysninger (i forbindelse med hvilke der er fastlagt rettigheder i artikel 8 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, artikel 16 i TEUF og i afledt ret 5 ). Ingen af de valgte løsninger forventes dog at medføre ændringer i bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. National lovgivning og EU-lovgivning om statistikker pålægger de nationale statistiske kontorer at garantere databeskyttelsen. De har strenge politikker om f.eks. beskyttelse af respondenters fortrolighed, anonymisering af oplysninger og beskyttelse af svar på spørgeskemaer.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget har finansielle konsekvenser for årene 2019-2020 (med mulige finansielle konsekvenser frem til 2028, afhængig af den kommende FFR).

De samlede bevillinger under den nuværende FFR vurderes til at være på 40 mio. EUR. De detaljerede virkninger for budgettet er beskrevet i finansieringsoversigten.

5.ANDRE FORHOLD

•Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2017, og Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger.

Medlemsstaterne forventes at begynde at levere data til Kommissionen i henhold til den nye forordning i 2022.

Den foreslåede retsakt er en del af EASS, der vil blive underlagt en fuldstændig evaluering for bl.a. at vurdere, hvor effektiv og produktiv den har været med hensyn til opfyldelse af målene, og for at afgøre, om der er behov for nye foranstaltninger eller ændringer.

Årlig overvågning af overholdelse af de udarbejdede statistikker

Eurostat gennemfører årlig vurderinger af overholdelsen. Disse vurderinger omfatter en gennemgang af dataenes tilgængelighed, kvalitet og punktlighed og opfølgende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.

I overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen opfordres medlemsstaterne til at levere relevante tal om landbrugsstatistikker til Kommissionen. Disse tal er underlagt strenge fremsendelsesfrister, som skal overholdes, for at sikre god forvaltning, formidling og anvendelighed af EU-statistikkerne, idet manglende eller ufuldstændige data fører til manglende tilgængelighed af informationer (dvs. at det ikke er muligt at beregne Unionens aggregater eller at offentliggøre data i henhold til fastsatte tidsplaner).

Forordning (EF) nr. 223/2009, som er den grundlæggende retlige ramme for et velfungerende europæisk statistisk system og for al sektorlovgivning vedrørende udarbejdelsen af europæiske statistikker, blev ændret den 29. april 2015.

Aktualitet, punktlighed og fuldstændighed er allerede vigtige faktorer i de årlige vurderinger af overholdelsen for at sikre rettidig udbredelse af landbrugsstatistikkerne, med der vil fremover blive lagt mere vægt på både disse og andre kvalitetskriterier for at sikre, at der fortsat kan være tillid til de statistikker, der udarbejdes af ESS.

Konstant forbedring af EASS: identificering af nye databehov og nye datakilder, forbedring af sammenhængen og reduktion af byrden

På nuværende tidspunkt gennemfører Eurostat årlige høringer med andre tjenestegrene i Kommissionen. Et vigtigt punkt i disse høringer er udvekslingen af oplysninger om de respektive arbejdsprogrammer. De udgør en formel platform for at oplyse om kommende behov for nye statistikker og for at gennemgå anvendeligheden af de tilgængelige statistikker.

Der vil foregå yderligere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder på forskellige hierarkiske niveauer i forbindelse med regelmæssige møder og seminarer for arbejdsgruppen, møder for ledelsesgruppen, ESSC-møder og gennem regelmæssige bilaterale udvekslinger. Der vil blive rettet særlig opmærksomhed mod identificering af de administrative data og andre informationskilder, der opretholdes i henhold til EU-lovgivningen, og mod vurderingen af deres egnethed til udarbejdelsen af statistikker for at kunne indgå aftaler vedrørende deres stabilitet, tilgængelighed og eventuelle tilpasning, så de bedre kan opfylde de statistiske krav. Desuden vil der blive gennemført periodiske undersøgelser og analyser for at identificere mulige forbedringer af landbrugsstatistikker samt muligheder for at reducere byrden, f.eks. ved at afskaffe variabler med en lav omkostningseffektivitet. Med den nye og mere fleksible retlige ramme vil det blive muligt at foretage tilpasninger.

Disse tilpasninger og den overordnede funktion af den retlige ramme vil blive overvåget og evalueret, navnlig ud fra de strategiske mål, der er anført ovenfor.

Overvågningsrapporter hvert tredje år

For at overvåge, hvordan det fornyede EASS fungerer, og for at sikre, at Refit-målene om forenkling og reduktion af byrder opfyldes, vil der hvert tredje år blive udfærdiget en rapport om, hvordan det generelle system fungerer.

Evaluering

Nummer to i rækken af de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, vil blive erstattet af en retrospektiv evaluering af det fornyede EASS, der foretages i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for evaluering. Den kunne også danne grundlag for yderligere ændringer af lovgivningen, hvis det skønnes nødvendigt.

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Den foreslåede retsakt består af 19 artikler og fem bilag.

Som fastsat i artikel 1 er formålet med forordningen at fastlægge en ramme for europæiske landbrugsstatistikker på bedriftsniveau og at sørge for integrationen af de strukturelle oplysninger med andre oplysninger, f.eks. produktionsmetoder, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, miljømæssige landbrugsaspekter og andre. De væsentligste definitioner er beskrevet i artikel 2. Anvendelsesområdet og dækningen er beskrevet i artikel 3. Dette forslag giver mulighed for og fremmer brugen af nye former for dataindsamling og alternative datakilder, herunder administrative data og andre kilder (artikel 4).

De statistikker, der er omfattet af forordningen, er omhandlet i artikel 5, 6 og 7 for specifikke referenceår og perioder (artikel 10). Det foreslås, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre de grundlæggende kendetegn, der er anført i bilag III (artikel 5), dog kun for at tilpasse dem til administrative registre, samt de detaljerede emner for de moduler, der er anført i bilag IV (artikel 8), med henblik på at tilpasse de indsamlede oplysninger til de fremtidige brugeres behov og opfylde specifikke brugerbehov i ad hoc-undersøgelser (artikel 9).

Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om tekniske specifikationer, som er nødvendige for datasæt (artikel 8) og kvalitetsrapporteringen (artikel 11). Kravene vedrørende kvalitetsrapportering er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009, der fastlægger en referenceramme og kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af denne forordning.

Dataene skal fremsendes inden for forud fastsatte frister (artikel 12).

Forslaget til forordningen indeholder bestemmelser om finansiel støtte til medlemsstaterne (artikel 13 og 14) til:

overholdelse af datakravene og udvikling af metodologier, der sigter mod højere kvalitet og/eller lavere omkostninger, samt den administrative byrde ved indsamling og udarbejdelse af integrerede landbrugsstatistikker

omkostningerne ved dataindsamlinger

indsamling af ad hoc-data.

Forordningen indeholder derudover de fornødne bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser (artikel 15) og om udøvelsen af de delegerede beføjelser (artikel 16).

De sidste artikler vedrører udvalgsproceduren (artikel 17) og ophævelsen af to gældende forordninger, der fuldt ud bliver afløst af den nye forordning (artikel 18).

De fem bilag indeholder detaljerede oplysninger om storkreaturkoefficienter, listen over de fysiske tærskler, listen over kendetegn for de centrale strukturelle data, de kendetegn, der skal omfattes af modulerne, samt kravene vedrørende nøjagtighed.

2016/0389 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om integrerede landbrugsstatistikker

og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 6 fastsættes en ramme for europæiske statistikker over landbrugsbedrifternes struktur frem til 2016. Forordning (EF) nr. 1166/2008 bør derfor ophæves.

(2)Programmet for de europæiske undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, som er blevet gennemført i Unionen siden 1966, bør fortsættes for at kunne kortlægge tendenserne inden for landbrugsbedrifternes struktur på EU-plan og for at kunne levere den statistiske videnbase, der er nødvendig for udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af de relaterede politikker, især den fælles landbrugspolitik samt miljøpolitikken og politikken for tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer.

(3)En international evaluering af landbrugsstatistikker førte til oprettelse af Fødevare- og Landbrugsorganisationens (FAO's) globale strategi for forbedring af statistikkerne inden for landbrug og landdistrikter, der blev godkendt af FN's Statistiske Kommission i 2010. Europæiske landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge henstillingerne i den globale strategi for forbedring af statistikkerne inden for landbrug og landdistrikter, samt henstillingerne fra FAO's globale 2020-program for landbrugstælling.

(4)Der bør oprettes et multifunktionelt undersøgelsesprogram om landbrugsbedrifter bør oprettes for det næste årti for at skabe en ramme for harmoniserede, sammenlignelige og sammenhængende statistikker.

(5)I strategien for landbrugsstatistikker frem til 2020 og derefter, som blev udarbejdet af Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) i november 2015, forudses vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Denne forordning om integrerede landbrugsstatistikker er en af disse rammeforordninger.

(6)Med henblik på harmoniseringen og sammenligneligheden af oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og for at opfylde fusionsmarkedsordningens aktuelle behov, navnlig inden for frugt- og vinsektoren, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1337/2011 7 integreres med de strukturelle oplysninger på niveauet for landbrugsbedrifter fra 2023 og fremefter. Forordning (EU) nr. 1337/2011 bør derfor ophæves.

(7)Det er vigtigt at have sammenlignelige statistikker over landbrugsbedrifternes struktur fra alle medlemsstater for at kunne fastslå udviklingen af den fælles landbrugspolitik. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og fælles definitioner i forbindelse med undersøgelseskendetegnene.

(8)Af hensyn til opdateringen af basisoplysningerne om landbrugsbedrifterne og de øvrige oplysninger, der er nødvendige til stratificering af stikprøveundersøgelserne, er det nødvendigt at foretage en tælling af landbrugsbedrifterne i Unionen mindst hvert tiende år. Den seneste tælling fandt sted i 2009/2010.

(9)For at undgå unødvendige byrder hos landbrugsbedrifterne og de nationale forvaltninger bør der fastlægges tærskler, der udelukker ikke-relevante undersøgelsesenheder fra basisenhederne, på baggrund af hvilke statistikkerne skal indsamles.

(10)De samlede arealer, der anvendes til landbrugsproduktion, bør være omfattet af landbrugsstatistikker, herunder de arealer, der anvendes af flere landbrugsbedrifter, fordi de er omfattet af fælles rettigheder.

(11)For at lette byrden for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder have adgang til administrative data, i det omfang disse data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske statistikker.

(12)For at gøre det europæiske landbrugsstatistiske system mere fleksibelt og for at forenkle og modernisere landbrugsstatistikkerne bør de variabler, der skal indsamles, fordeles på forskellige indsamlingsgrupper (centrale data og moduler), som varierer med hensyn til hyppighed og repræsentativitet eller begge dele.

(13)Indsamlingen af oplysninger om brugen af næringsstoffer samt vandforbruget og de landbrugsproduktionsmetoder, der anvendes på landbrugsbedrifter, bør forbedres for at få supplerende statistikker, der kan anvendes til at udvikle landbrugsmiljøpolitikker og til at forbedre kvaliteten af landbrugsmiljøindikatorer.

(14)Hvad angår bedrifternes georeference bør det standardiserede europæiske geografiske kvadratnetsystem – i overensstemmelse med bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF 8 – anvendes som en fælles referenceramme.

(15)Kommissionen respekterer fortroligheden af de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 9 . Den nødvendige beskyttelse af fortrolige data bør sikres bl.a. ved at begrænse anvendelsen af beliggenhedsparametrene til en rumlig analyse af oplysningerne samt ved en hensigtsmæssig aggregering ved statistikkernes offentliggørelse. Der bør derfor udvikles en harmoniseret tilgang til beskyttelse af fortrolighed og kvalitetsaspekter ved dataformidling.

(16)Enhver behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning er omfattet af direktiv 95/46/EF og de nationale gennemførelsesbestemmelser hertil og/eller forordning (EF) nr. 45/2001, alt efter omstændighederne.

(17)Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 10 fastsættes den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Den Europæiske Union, der er omhandlet i denne forordning, med henblik på at definere den relevante population af landbrugsbedrifter.

(18)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 11 bør de regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale enheder (NUTS).

(19)Der bør kræves finansiering fra både medlemsstaterne og Unionen over en årrække til gennemførelse af undersøgelsen. Der bør derfor fastsættes en bestemmelse om et EU-tilskud til støtte for dette undersøgelsesprogram gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 12 .

(20)Denne forordning fastlægger, for hele den relevante flerårige finansielle rammes varighed, finansieringsrammen, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning 13 . Forordningen indeholder bestemmelser om fastsættelse af budgettet til yderligere undersøgelser i forbindelse med den næste finansielle ramme.

(21)Målet med denne forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af europæiske statistikker om landbrugsbedrifter i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen bør derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske statistikker og kræver, at medlemsstaterne overholder de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) har godkendt en ESS-standard for strukturen i kvalitetsrapporterne i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 223/2009. Denne ESS-standard bør bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til denne forordning.

(23)I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet foretaget en konsekvensanalyse, således at der i programmet, som er fastlagt ved denne forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene, og således at der allerede fra og med programmets udarbejdelse tages højde for budgetstramninger.

(24)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår fastsættelse af beskrivelserne af de kendetegn, der er opført i bilag III, og de tekniske elementer i de data, der skal leveres, definition af de oplysninger, der skal leveres på ad hoc-basis, samt fastsættelse af de nærmere retningslinjer for og indholdet af kvalitetsrapporterne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 14 af 16. februar 2011.

(25)For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af nye udviklinger inden for landbrug, ændret lovgivning og nye politiske prioriteringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af de detaljerede emner, der er opført i bilag IV. For at kunne skabe kompatibilitet og lette anvendelsen af andre datakilder bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af de kendetegn, der er anført i bilag III. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer foretages i henhold til principperne fastlagt i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016 15 . For at sikre lige deltagelse i udarbejdelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med udarbejdelse af delegerede retsakter.

(26)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt.

(27)Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter en ramme for europæiske statistikker på niveau for landbrugsbedrifter og indeholder bestemmelser om integration af oplysningerne om strukturen med oplysningerne om produktionsmetoder, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, landbrugsmiljøaspekter og andre relevante oplysninger.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)"landbrugsbedrift" ("landbrug"): teknisk-økonomisk enhed, der ledes under ét og udfører økonomiske aktiviteter inden for landbruget i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1893/2006, og som hører ind under gruppe A.01.1, A.01.2, A.01.3, A.01.4, A.01.5 eller under "bevarelse af landbrugsjorden i god landbrugs- og miljømæssig stand" i gruppe A.01.6 på Unionens økonomiske område som hoved- eller biaktivitet. For så vidt angår aktiviteter i A.01.49 er det kun aktiviteterne "Opdrætning og avl af semidomesticerede eller andre levende dyr" (med undtagelse af opdrætning af insekter) og "Biavl og produktion af honning og bivoks", der er omfattet

b)"enhed på fælles landbrugsarealer": en enhed af arealer, som er omfattet af fælles rettigheder, og som anvendes af flere landbrugsbedrifter til landbrugsproduktion, men som ikke er fordelt mellem dem.

c) "region": regional enhed på NUTS-niveau (nomenklaturen for regionale enheder), jf. forordning (EF) nr. 1059/2003

d) "husdyrenhed": en standardmåleenhed, der gør det muligt at aggregere de forskellige kategorier af husdyr, således at de kan sammenlignes; koefficienterne til fastsættelse af husdyrenhederne for de enkelte husdyrkategorier er opført i bilag I

e) "undersøgelsens referenceår": det kalenderår, som referenceperioderne vedrører

f) "køkkenhave": arealer, der anvendes til produktion af fødevarer til eget forbrug.

Artikel 3

Dækning

1.De oplysninger, som kræves i henhold til denne forordning, skal dække 98 % af det samlede udnyttede landbrugsareal (ULA) (undtagen køkkenhaver) og 98 % af husdyrenhederne i medlemsstaten.

2.For at opfylde disse krav skal medlemsstaterne levere data, som er repræsentative for landbrugsbedrifterne og enhederne på fælles landbrugsarealer, og som opfylder mindst en af de fysiske tærskler, der er anført i bilag II, med hensyn til størrelsen af landbrugsjorden eller antallet af dyr.

3.Hvis den primære undersøgelsesramme, der er fastsat i henhold til stk. 2, udgør mere end 98 % af den nationale landbrugsproduktion målt i standartoutput, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 16 , kan medlemsstaterne undtagelsesvist og efter forudgående tilladelse fra Kommissionen (Eurostat) fastsætte højere fysiske eller tilsvarende økonomiske tærskler for at begrænse undersøgelsesrammen, så længe der stadig opnås en dækning på 98 % både hvad angår det samlede udnyttede landbrugsareal (undtagen køkkenhaver) og antallet af husdyrenhederne i medlemsstaterne.

4.Hvis den primære undersøgelsesramme, der er fastsat i henhold til stk. 2, ikke udgør 98 % af den nationale landbrugsproduktion og 98 % af husdyrenhederne, skal medlemsstaterne udvide rammen ved at fastsætte lavere tærskler end dem, der er omhandlet i stk. 2, eller ved at fastsætte yderligere tærskler eller begge dele.

Artikel 4

Datakilder

1.For at indhente de oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, skal medlemsstaterne gennemføre statistiske undersøgelser.

2.Medlemsstaterne kan anvende oplysninger fra det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 17 , fra ordningen for identifikation og registrering af kvæg, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 18 , fra ordningen for identifikation og registrering af får og geder, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 19 , fra den fortegnelse over vindyrkningsarealer, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 20 , og fra registrene over økologiske landbrug, der blev indført i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 21 , forudsat at oplysningerne mindst er af samme kvalitet, som hvis de var indsamlet gennem statistiske undersøgelser. Medlemsstaterne kan også anvende administrative kilder, som er relateret til specifikke foranstaltninger til udvikling af landdistrikter.

3.Medlemsstaterne har ret til at anvende andre kilder til oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 2 til leveringen af data, så længe oplysningerne mindst er af samme kvalitet, som hvis de var indsamlet gennem statistiske undersøgelser. Medlemsstater, som beslutter at anvende andre kilder, skal underrette Kommissionen (Eurostat) i det år, der går forud for undersøgelsens referenceår, og skal oplyse om kvaliteten af de data, der indsamles fra denne kilde, og om de anvendte dataindsamlingsmetoder.

4.De nationale myndigheder, der er ansvarlige for at opfylde kravene i denne forordning, har ret til hurtig og gratis adgang til oplysninger, herunder også individuelle oplysninger om landbrugsbedrifterne og personlige oplysninger om deres indehavere i administrative registre, som er udarbejdet på deres nationale område i henhold til artikel 17a forordning (EF) nr. 223/2009. De nationale myndigheder og ejerne af de administrative registre fastlægger de nødvendige samarbejdsmekanismer.

Artikel 5

Centrale strukturelle data

1.Medlemsstaterne skal indsamle og levere de centrale strukturelle data ("centrale data"), der vedrører de landbrugsbedrifter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2 og 3, i undersøgelsens referenceår 2020, 2023 og 2026, som anført i bilag III. Indsamlingen af de centrale data for undersøgelsens referenceår 2020 skal gennemføres som en tælling.

2.Indsamlingerne af centrale data for undersøgelsens referenceår 2023 og 2026 kan gennemføres som stikprøveundersøgelser. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede undersøgelsesresultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

3.Når et kendetegn, der er anført i bilag III, ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan kendetegnet udelukkes fra dataindsamlingen, hvis den berørte medlemsstat behørigt begrunder sin udelukkelse til Kommissionen (Eurostat) i det kalenderår, der går forud for undersøgelsens referenceår.

4.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte beskrivelserne af de kendetegn, der er anført i bilag III.

5.Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest den [Publications Office, please insert the exact date: entry into force of this Regulation+6 months, or 31 December 2018, whichever is the latest] for undersøgelsens referenceår 2020 og senest den 31. december 2021 for undersøgelsens referenceår 2023 og senest den 31. december 2024 for undersøgelsens referenceår 2026.

6.Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende ændringer af oplysningerne i bilag III, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med harmoniseringen af de datakilder, som er angivet i artikel 4, stk. 2, for årene 2023 og 2026. Kommissionen sikrer i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser, at sådanne delegerede retsakter kun erstatter kendetegn, der er anført i bilag III, som ikke længere kan hentes direkte fra de specificerede datakilder. Kommissionen sikrer desuden, at disse delegerede retsakter ikke medfører en betydelig yderligere byrde eller omkostninger for medlemsstaterne eller for respondenterne, og at højst 10 %, rundet op til nærmeste heltal, af de kendetegn, der er anført i bilag III, ændres.

7.Disse delegerede retsakter vedtages senest den 30. september 2021 for undersøgelsens referenceår 2023 og senest den 30. september 2024 for undersøgelsens referenceår 2026.

Artikel 6

Udvidelse af rammen

1.Medlemsstater, der udvider undersøgelsesrammen i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, leverer centrale data om de landbrugsbedrifter, der indgår i udvidelsen af rammen, for referenceåret 2020, og som dækker de oplysninger, der er angivet i bilag III.

2.Oplysningerne om landbrugsbedrifterne i udvidelsen af rammen kan indsamles ved at gennemføre stikprøveundersøgelser. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede undersøgelsesresultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

Artikel 7

Moduldata

1.Medlemsstaterne indsamler og leverer moduldata ("moduler") om de emner og detaljerede emner, der er anført i bilag IV, for følgende af undersøgelsens referenceår:

a) Modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse" for 2020, 2023 og 2026

b) Modulet "Udvikling af landdistrikter" for 2020, 2023 og 2026

c) Modulet "Staldfaciliteter og gødningsforvaltning" for 2020 og 2026

d) Modulet "Kunstvanding" for 2023

e) Modulet "Jordforvaltningsmetoder" for 2023

f) Modulet "Maskiner og udstyr" for 2023

g) Modulet "Frugtplantager" for 2023

h) Modulet "Vinmark" for 2026.

2.Omfanget af disse dataindsamlinger skal omfatte de landbrugsbedrifter som er omhandlet i artikel 3, stk. 2 og 3.

3.Modulerne kan indsamles ved at foretage stikprøveundersøgelser. I så fald skal medlemsstaterne sikre, at de vægtede undersøgelsesresultater er statistisk repræsentative for landbrugsbedrifterne i hver region, og at de opfylder præcisionskravene i bilag V.

4.Modulerne indsamles gennem delstikprøver af de landbrugsbedrifter, der blev undersøgt i forbindelse med de centrale data fra det samme referenceår. Under alle omstændigheder ledsages alle oplysninger om modulerne af de centrale data, der er anført i bilag III.

5.Medlemsstater med mindre end 1 000 hektar af en af de individuelle afgrøder, der er omhandlet i de detaljerede emner i modulet "Frugtplantager" i bilag IV, og som udelukkende eller hovedsagelig producerer til markedet, er fritaget for at gennemføre modulet "Frugtplantager" for den pågældende afgrøde.

6.Medlemsstater med mindre end 1 000 hektar vinmarker beplantet med vinstokke med druer til fremstilling af vin, og som udelukkende eller hovedsagelig producerer til markedet, er fritaget for at gennemføre modulet "Vinmark".

7.Medlemsstater, hvor mindre end 2 % af det udnyttede landbrugsareal kan kunstvandes, og uden nogen regioner på NUTS 2-niveau, hvor mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal kan kunstvandes, er fritaget for at gennemføre modulet "Kunstvanding".

8.Medlemsstaterne underretter Kommissionen (Eurostat) om tilfælde, hvor medlemsstater fritages i henhold til betingelserne i stk. 5, 6 og 7, inden udgangen af juni måned i det år, der går forud for de respektive undersøgelsesreferenceår.

9.Når et kendetegn ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan kendetegnet udelukkes fra dataindsamlingen, hvis der fremsendes oplysninger til Kommissionen (Eurostat) i det kalenderår, der går forud for undersøgelsens referenceår, hvori udelukkelsen behørigt begrundes.

Artikel 8

Tekniske specifikationer vedrørende moduldata

1.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte følgende tekniske elementer i de data, der skal leveres for hvert modul og det tilsvarende emne og det detaljerede emne, som er anført i bilag IV:

a) listen over kendetegn og de tilsvarende måleenheder

b) beskrivelserne af kendetegnene.

2.Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest den [Publications Office, please insert the exact date: entry into force of this Regulation+6 months, or 31 December 2018, whichever is the latest] for undersøgelsens referenceår 2020, og senest den 31. december 2021 for undersøgelsens referenceår 2023, og senest den 31. december 2024 for undersøgelsens referenceår 2026.

3.For årene 2023 og 2026 tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 vedrørende ændringer af de detaljerede emner, der er anført i bilag IV. Kommissionen sikrer i forbindelse med udøvelsen af sine beføjelser, at sådanne delegerede retsakter ikke medfører en betydelig yderligere byrde for medlemsstaterne eller respondenterne, og at højst 25 %, rundet op til nærmeste heltal, af de detaljerede emner, der er anført i bilag IV, ændres for hvert modul ved delegerede retsakter.

4.Disse delegerede retsakter vedtages senest den 30. september 2021 for undersøgelsens referenceår 2023 og senest den 30. september 2024 for undersøgelsens referenceår 2026.

Artikel 9

Ad hoc-data

1.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de oplysninger, der skal leveres på ad hoc-basis, ved at fremsende:

a) en liste over kendetegn, der ikke overstiger 40 variabler, der skal indberettes til Kommissionen (Eurostat) og de tilsvarende måleenheder

b) beskrivelserne af kendetegnene

c) præcisionskravene

d) undersøgelsens referenceår

e) referenceperioderne

f) de mulige datakilder og andre metodologiske aspekter

g) fremsendelsesdatoerne.

2.Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2, senest 12 måneder før starten af undersøgelsens referenceår.

Artikel 10

Referenceperioder

De indsamlede oplysninger skal vedrøre et enkelt referenceår, der er fælles for alle medlemsstater, ved at referere til situationen i en bestemt periode som følger:

a) For kendetegn vedrørende landbrugsjord: i) den væsentligste anvendelse af jorden refererer til undersøgelsens referenceår ii) en referencedag inden for undersøgelsens referenceår fastsættes af hver medlemsstat til identificering af parcellerne.

b) For kendetegn vedrørende kunstvanding og jordforvaltningsmetoder er referenceperioden en 12-måneders periode, der slutter inden for undersøgelsens referenceår, og som skal fastsættes af hver medlemsstat med henblik på at dække de relaterede produktionscyklusser.

c) For kendetegn vedrørende husdyr, staldfaciliteter og gødningsforvaltning fastsættes en fælles referencedag inden for undersøgelsens referenceår af hver medlemsstat. Kendetegnene vedrørende gødningsforvaltning refererer til perioden på 12 måneder, som slutter den dag.

d) For kendetegn vedrørende arbejdskraft fastsættes en referenceperiode på 12 måneder, som slutter inden for undersøgelsens referenceår, af hver medlemsstat.

e) For kendetegn vedrørende foranstaltninger til udvikling af landdistrikter i de enkelte landbrugsbedrifter er referenceperioden den treårige periode, som slutter den 31. december i undersøgelsens referenceår.

f) For alle andre kendetegn fastsættes en fælles referencedag inden for undersøgelsens referenceår af hver medlemsstat.

Artikel 11

Kvalitet

1.Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de indberettede data og metadata.

2.Ved anvendelsen af denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.

3.Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data og metadata.

4.Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport for hvert enkelt af undersøgelsens referenceår, der er omfattet af denne forordning, hvori den statistiske proces beskrives og navnlig:

a) de kvalitetskriterier, der er omhandlet i stk. 2

b) de kriterier for medtagelse og ikke-medtagelse, der er anvendt for at opfylde dækningskravene i denne forordning

c) den anvendte organisation og metodologi

d) undersøgelsernes stikprøveramme

e) det opnåede præcisionsniveau ved stikprøveundersøgelserne

f) referenceperioderne, jf. artikel 10

g) oplysninger om kvaliteten af andre anvendte datakilder end de statistiske undersøgelser

h) oplysninger om den validering af dataene, der er foretaget af medlemsstaten, forud for fremsendelse af dataene til Kommissionen (Eurostat).

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter, hvori de nærmere retningslinjer for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 17, stk. 2.

5.Medlemsstaterne underretter snarest muligt Kommissionen (Eurostat) om alle relevante oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der kunne påvirke kvaliteten af de fremsendte data.

6.Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) indsender medlemsstaterne de yderligere oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.

Artikel 12

Fremsendelse af data og metadata

1.For undersøgelsens referenceår 2020 fremsender medlemsstaterne validerede centrale data og moduldata og en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) senest 15 måneder efter udløbet af undersøgelsens referenceår.

2.For undersøgelsens referenceår 2023 og 2026 fremsender medlemsstaterne validerede centrale data, moduldata for arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse og en kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat) senest 9 måneder efter udløbet af undersøgelsens referenceår. Data for andre moduler og relaterede metadata skal fremsendes senest 12 måneder efter udløbet af undersøgelsens referenceår.

3.De data, der fremsendes til Kommissionen (Eurostat), skal være på enkeltbedriftsniveau. Moduldata og ad hoc-data skal være forbundet med de centrale data, der er anført i bilag III på enkeltbedriftsniveau i det samme referenceår. De oplysninger, der leveres, skal omfatte ekstrapoleringsfaktorer.

4.Medlemsstaterne fremsender data og metadata i et teknisk format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat). Data og metadata leveres til Kommissionen (Eurostat) via den centrale dataportal.

Artikel 13

EU-tilskud

1.Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan EU give de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, støtte til:

a) udvikling eller gennemførelse af datakrav eller begge dele

b) udvikling af metodologier, der sigter mod at forbedre kvaliteten eller reducere omkostningerne og den administrative byrde ved indsamling og udarbejdelse af integrerede landbrugsstatistikker eller begge dele.

2.Medlemsstaterne kan få EU-tilskud til dækning af omkostningerne ved de dataindsamlinger, der er anført i artikel 5, 6 og 7, inden for den finansieringsramme, der er fastsat i artikel 14.

3.Det finansielle tilskud fra EU må ikke overstige 75 % af de støtteberettigede omkostninger, jf. dog de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 4 og 5.

4.For de samlede omkostninger til indsamling af både de centrale data for 2020 og moduldata begrænses EU's finansielle tilskud til de maksimumsbeløb, der er anført nedenfor:

a) 50 000 EUR pr. land til Luxembourg og Malta

b) 1 000 000 EUR pr. land til Østrig, Kroatien, Irland og Litauen

c) 2 000 000 EUR pr. land til Bulgarien, Tyskland, Ungarn, Portugal og Det Forenede Kongerige

d) 3 000 000 EUR pr. land til Grækenland, Spanien og Frankrig

e) 4 000 000 EUR pr. land til Italien, Polen og Rumænien, og

f) 300 000 EUR pr. land til alle øvrige medlemsstater.

5.Til indsamling af de centrale data og moduldata for 2023 og 2026 reduceres de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 4, med 50 %, jf. dog bestemmelserne i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.

6.Til indsamling af de ad hoc-data, der er nævnt i artikel 9, kan Unionen yde tilskud til de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 223/2009, til dækning af omkostningerne til gennemførelse af en ad hoc-dataindsamling. EU's finansielle tilskud må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.

7. EU's finansielle tilskud finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

Artikel 14

Finansieringsramme

1.Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for dataindsamling for undersøgelsens referenceår 2020, herunder de nødvendige bevillinger til forvaltning, vedligeholdelse og udvikling af de databasesystemer, der anvendes i Kommissionen til bearbejdning af de data, der leveres af medlemsstaterne i henhold til denne forordning, fastsættes til 40 000 000 EUR for perioden 2018-2020, som er dækket under den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

2.Efter datoen for ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme efter 2020 fastsættes beløbet for perioden efter 2020 af budget- og lovgivningsmyndigheden efter forslag fra Kommissionen.

Artikel 15

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved konsekvent og effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter og tredjeparter, som direkte eller indirekte har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

3.Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 22 og i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 23 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller andre ulovlige forhold, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering, direkte eller indirekte, inden for rammerne af denne forordning.

4.Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at udføre en sådan kontrol og inspektion på stedet.

5.Hvis gennemførelsen af en foranstaltning er helt eller delvist uddelegeret eller fremdelegeret, eller hvis den kræver, at der indgås en indkøbskontrakt, eller at der ydes finansiel støtte til en tredjepart, skal kontrakter, aftaler om tilskud eller afgørelser om ydelse af tilskud omfatte kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelse til at kræve, at en eventuel involveret tredjepart udtrykkeligt accepterer disse beføjelser, der er tildelt Kommissionen, Revisionsretten og OLAF.

6.Stk. 4 og 5 finder anvendelse, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.

Artikel 16

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 6, og artikel 8, stk. 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [Publications Office: please insert exact date of entry into force of the Regulation].

3.Den i artikel 5, stk. 6, og artikel 8, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 6, eller artikel 8, stk. 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 17

Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Udvalget for det Europæiske Statistiske System, der er nedsat ved forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 18

Ophævelse

1.Forordning (EU) nr. 1337/2011 ophæves med virkning fra den 1. januar 2022.

2.Forordning (EF) nr. 1166/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2019.

3.Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 19

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1337/2011 af 13. december 2011 om europæiske statistikker vedrørende flerårige kulturer

1.2.Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 24

3403 – Udarbejdelse af europæiske statistikker

1.3.Forslagets/initiativets art

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 25

◻ Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

X Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Harmoniserede og sammenlignelige statistiske data om landbrugsbedrifternes struktur vil understøtte prioritet nr. 4 ("Et stærkere og mere fair indre marked med et styrket industrigrundlag") af Kommissionens ti hovedprioriteter, men kan også understøtte mindst følgende andre prioriteter: Nr. 1 ("Nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer"), nr. 3 ("En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer") og nr. 9 ("En stærkere global aktør").

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr.

Kommissionens arbejdsprogram for 2016, Refit-initiativ nr. 26 – Statistikpakken

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

3403 – Udarbejdelse af europæiske statistikker

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget har til formål at sikre yderligere finansiel støtte til medlemsstaternes indsamling af data om landbrugsbedrifternes struktur ved at fastsætte finansieringsrammen for perioden 2019-2020 med en mulighed for forlængelse frem til 2028 afhængigt af den nye FFR.

Som reaktion på forandringerne inden for globalt landbrug, eksempelvis globalisering og klimaforandringer, og deraf følgende ændringer i den fælles landbrugspolitik og andre EU-politikker vedrørende landbrug, der skaber nye databehov, samt med henblik på at reducere både den manglende sammenhæng mellem landbrugsstatistiske data og byrden ved at indsamle data sigter initiativet på at indføre fornyet lovgivning for indsamling af strukturelle statistikker på bedriftsniveau. Data af høj kvalitet, der kan sammenlignes på tværs af alle medlemsstater, er vigtig for udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af EU's prioriteter, som f.eks. den fælles landbrugspolitik og dermed forbundne politikker, som tegner sig for næsten 40 % af EU's samlede budget.

Lovgivning om statistik er primært administrativ lovgivning, der hovedsagelig påvirker databrugerne (dvs. andre af Kommissionens tjenestegrene), dataproducenter (nationale statistiske kontorer), og datarespondenter (landbrugere), og som kun har begrænsede direkte økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger. De primære direkte omkostninger for interessenterne vedrører tilpasningen til nye statistiske, organisatoriske og tekniske systemer, men disse omkostninger og byrder forventes at tjene sig selv hjem på mellemlang og lang sigt ved at reducere byrden ved dataindsamling og opnå flere effektivitetsgevinster og -besparelser.

EU's finansielle bidrag til dataindsamling til nationale landbrugsstatistikker forventes at fortsætte på et niveau og i et omfang, der svarer til status quo i det nye system, og nationale udgifter bør også ligge på samme niveau, som de gør i dag. Når foranstaltningerne til at reducere byrden og omkostningerne er realiseret fuldt ud, kan de, sammen med den forventede nedgang i antallet af landbrugsbedrifter (baseret på observerede tendenser), føre til en reduktion i budgettet til dataindsamling.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til overvågning af forslagets/initiativets gennemførelse.

Årlige overensstemmelsesvurderinger, de fortsatte udvekslinger med interessenter for at forbedre det europæiske landbrugsstatistiske system (EASS) samt de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, og som er baseret på en række nøgleindikatorer og mål, vil bidrage til at evaluere politikken.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur (landbrugstællingen i 2020 og stikprøveundersøgelserne i 2023 og 2026) er omfattet og delvist finansieret af den foreslåede forordning.

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Til harmoniserede EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, er det nødvendigt med data af høj kvalitet, der kan sammenlignes på tværs af medlemsstaterne, for at målrette de politiske interventioner mest effektivt og retfærdigt. Dette kan kun sikres gennem en fælles og koordineret indsats via det europæiske statistiske system (ESS). Dette er særlig vigtigt for en politik, der udgør næsten 40 % af EU's samlede budget, og som derfor er budgettets største post.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur er blevet gennemført på EU-plan siden 1966/1967 og fortsætter med at være et grundlæggende fundament for europæiske landbrugsstatistikker. Men deres retsgrundlag skal opdateres for at kunne imødekomme de udfordringer, der er forklaret ovenfor, og for at kunne håndtere de vigtigste udfordringer, der blev konstateret i en efterfølgende evaluering af det nuværende EASS. Det drejer sig om:

1. Den nuværende lovgivning for landbrugsstatistik imødekommer ikke i tilstrækkelig grad nye databehov

2. EASS er ikke fleksibelt nok og reagerer ikke tilstrækkeligt hurtigt på de nye behov

3. Dataindsamlingen er ikke harmoniseret og sammenhængende på et tilfredsstillende niveau

4. Statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt

5. Byrden ved at levere data opfattes som høj

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Den foreslåede forordning er en del af Eurostats strategi for landbrugsstatistikker for 2020 og derefter, som det er planlagt skal bestå af to forordninger: Integrerede landbrugsstatistikker (IFS - Integrated Farm Statistics) og Statistikker over landbrugsmæssige input og output (SAIO - Statistics on Agricultural Input and Output). Begge forordninger vil integrere et fælles anvendelsesområde og dele teknisk og metodologiske dokumentation og vil tilsammen dække alle aspekter af strategien for landbrugsstatistikker.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

–X Forslag/initiativ gældende frem til den 31. december 2028

–X Finansielle virkninger for årene 2019-2020 (med mulige finansielle virkninger frem til 2028, afhængig af den kommende FFR).

◻ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 26

X Direkte forvaltning ved Kommissionen

–X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

◻ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–◻ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Modtagere af tilskud skal levere de indsamlede data og de tilhørende kvalitetsrapporter.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

Potentielle problemer vedrørende datakvalitet og aktualitet.

2.2.2.Oplysninger om det interne kontrolsystem

De(n) tekniske og metodologiske dokumentation og retningslinjer skal meddeles medlemsstaterne på forhånd. Fristerne vedrørende overholdelse vil blive kontrolleret. Ved hver undersøgelse vil kvalitetsrapporterne blive gennemgået nøje.

2.2.3.Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko

Der vil ikke være ekstra omkostninger forbundet med kontrollen, da den vil blive udført af Kommissionens tjenestemænd som led i deres almindelige opgaver. Fordelene er øget datakvalitet og -sammenlignelighed. Den forventede fejlrisiko er lav, fordi dataindsamling inden for landbrugsstatistikker er foregået i godt samarbejde med medlemsstaterne siden 1950'erne. En tilpasning af tekniske og andre undersøgelsessystemer kan på kort sigt føre til en lille stigning i fejlrisikoen, men det forventes at udligne sig og ende på et middelniveau igen på mellemlang til lang sigt.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ud over at anvende alle forskriftsmæssige kontrolmekanismer vil Eurostat anvende en strategi til bekæmpelse af svig, som er i tråd med Kommissionens generelle foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Dette vil sikre, at tilgangen til forvaltning af risiko for svig er gearet til at afdække områder med risiko for svig og til passende modforanstaltninger. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og specifikke IT-værktøjer til at analysere tilfælde af svig.

Eurostat har fastlagt en kontrolstrategi, som løber parallelt med afholdelsen af udgifter. Foranstaltningerne og værktøjerne i denne strategi gælder fuldt ud for den foreslåede forordning. Begrænsning af kompleksiteten og anvendelse af omkostningseffektive overvågningsprocedurer samt gennemførelse af risikobaseret forudgående og efterfølgende kontrol vil sigte mod at mindske sandsynligheden for svig og bidrage til forebyggelsen heraf. I kontrolstrategien indgår specifikke informationsforanstaltninger og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer […]
[…] [Betegnelse]

OB/IOB 27

fra EFTA-lande 28

fra kandidatlande 29

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

05 08 02
"Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur"

NEJ

Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme	Budgetpost	Udgiftens art	Bidrag
	Nummer […] […] [Betegnelse]	OB/IOB	fra EFTA-lande	fra kandidatlande	fra tredjelande	iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)
	Ingen		JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ	JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

05 08 02 "Undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur"

GD AGRI

År
2019 30

År
2020

I ALT

•Aktionsbevillinger

Budgetpostens nummer 05 08 02

Forpligtelser

(1)

39,000

1,000

40,000

Betalinger

(2)

19,200

0,900

20,100

Budgetpostens nummer

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammet 31

Budgetpostens nummer

(3)

Bevillinger I ALT
til GD AGRI

Forpligtelser

=1+1a +3

39,000

1,000

40,000

Betalinger

=2+2a

+3

19,200

0,900

20,100

• Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

(4)

39,000

1,000

40,000

Betalinger

(5)

19,200

0,900

20,100

• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

(6)

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 2
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+ 6

39,000

1,000

40,000

Betalinger

=5+ 6

19,200

0,900

20,100

Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:

• Aktionsbevillinger I ALT	Forpligtelser	(4)
	Betalinger	(5)
• Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT		(6)
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (referencebeløb)	Forpligtelser	=4+ 6
	Betalinger	=5+ 6

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

GD ESTAT 29 01
• Menneskelige ressourcer		0,549	0,549	1,098
• Andre administrationsudgifter		0,045	0,030	0,075
I ALT GD ESTAT	Bevillinger	0,594	0,579	1,173

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,594

0,579

1,173

i mio. EUR (tre decimaler)

		2019	2020	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	39,594	1,579	40,573
	Betalinger	19,794	1,479	21,273

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ⇩				2019		2020
	RESULTATER
	Type 32	Resultaternes gnsntl. omkostninger		Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal resultater i alt	Omkostninger i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1 33 ...
- Resultat	Database				0,600		1,000		1,600
- Resultat	Mikrodata om landbrugsbedrifter				38,400		0		38,400
Subtotal for specifikt mål nr. 1					39,000		1,000		40,000
OMKOSTNINGER I ALT			39,000				1,000		40,000

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2019

2020

I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

0,549

0,549

1,098

Andre administrationsudgifter

0,045

0,030

0,075

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

0,594

0,579

1,173

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 34
i den flerårige finansielle ramme

Menneskelige ressourcer

Andre udgifter
af administrativ art

Subtotal
uden for UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

I ALT

0,594

0,579

1,173

Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		2019	2020
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
29 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		4,1	4,1
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
• Eksternt personale ( i årsværk) 35
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 04 yy 36	- i hovedsædet
	- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V - direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT		4,1	4,1

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

- forvaltning af tilskud vedrørende initiativet

- validering af data

- støtte og metodologisk arbejde

- analyse af rapporter

- formidling af data

Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–X Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende og næste flerårige finansielle ramme

–◻ Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

Ingen

–◻ Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

Ingen

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

	År n	År n + 1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I alt
Angiv organ, som deltager i samfinansieringen
Samfinansierede bevillinger I ALT

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

–X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–◻ Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets/initiativets virkninger 37
		År n	År n + +1	År n + 2	År n + 3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel […]

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Ikke relevant

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Ikke relevant

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 14)

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(3) Se http://ec.europa.eu/eurostat/web/quality/evaluation

(4) Hjemmesiden for Eurostats offentlige høring: http://ec.europa.eu/eurostat/about/opportunities/consultations/eass Rapport om åben offentlig høring:http://ec.europa.eu/eurostat/documents/10186/6937766/Agricultural-Statistics-Strategy-2020-Report.docx

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 14)

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1337/2011 af 13. december 2011 om europæiske statistikker vedrørende flerårige kulturer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 357/79 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/109/EF (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 7).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549).

(13) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(15) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(16) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 af 1. august 2014 om supplerende regler til Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 321 af 7.11.2014, s. 2).

(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

(19) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

(20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

(21) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(23) Rådets Forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(24) ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(25) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(26) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på hjemmesiden BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/en/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx

(27) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(28) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(29) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(30) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

(31) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(32) Resultaterne er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(33) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

(34) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(35) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne.

(36) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA poster).

(37) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.12.2016

COM(2016) 786 final

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011

{SWD(2016) 429 final}
{SWD(2016) 430 final}

BILAG

til forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om integrerede landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011

BILAG I – Storkreaturkoefficienter

Dyretype

Dyrekendetegn

Koefficient

Kvæg

Under 1 år

0,400

1 år men under 2 år

0,700

Handyr, 2 år og derover

1,000

Kvier, 2 år og derover

0,800

Malkekøer

1,000

Andre køer end malkekøer

0,800

Får og geder

0,100

Svin

Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg

0,027

Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover

0,500

Andre svin

0,300

Fjerkræ

Slagtekyllinger

0,007

Æglæggende høner

0,014

Andet fjerkræ

Kalkuner

0,030

Ænder

0,010

Gæs

0,020

Strudse

0,350

Andet fjerkræ i.a.n.

0,001

Kaniner, avlshunner

0,020

Bilag II — Liste over de fysiske tærskler 1

Emne	Tærskel
Udnyttet landbrugsareal	5 ha
Agerjord	2 ha
Kartofler	0,5 ha
Friske grøntsager og jordbær	0,5 ha
Aroma-, læge- og krydderplanter, blomster og prydplanter, frø og stiklinger, planteskoler	0,2 ha
Frugttræer, bær, nøddetræer, citrustræer, andre flerårige kulturer bortset fra planteskoler, vinmarker og oliventræer	0,3 ha
Vinmarker	0,1 ha
Oliventræer	0,3 ha
Drivhuse	100 m2
Dyrkede champignoner	100 m2
Husdyr	1,5 husdyrenheder

Bilag III – Centrale data: oplysninger, der skal fremlægges

Generelle kendetegn			Enheder/kategorier
Undersøgelsesdata
-	Landbrugsbedrift-ID		Bedrift-ID
Bedriftens beliggenhed
-	Geografisk placering		Inspire — kode for arealtro 1 km-kvadratnetcelle
-	NUTS 3-region		NUTS 3-kode
-	På bedriften er der udpeget arealer med naturbetingede begrænsninger i henhold til forordning nr. 1305/2013.		L/M/O/N 2
Bedriftens retlige form
-	Det juridiske og økonomiske ansvar for bedriften hviler på en:
-	Fysisk person, der er eneindehaver af bedriften, hvis bedriften er selvstændig		ja/nej
-	-	Hvis ja, er indehaveren også driftslederen	ja/nej
-	-	Hvis nej, er driftslederen et medlem af indehaverens familie?	ja/nej
-	-	Hvis ja, er driftslederen indehaverens ægtefælle?	ja/nej
-	En eller flere fysiske personer, der er partnere, hvis bedriften er en sammenslutning af bedrifter?		ja/nej
-	Juridisk person		ja/nej
-	Bedriften er en enhed på fælles arealer		ja/nej
Indehaveren modtager EU-støtte til jord eller dyr på bedriften og indgår således i IFKS			ja/nej
Bedriftens driftsleder
-	Fødselsår		år
-	Køn		mand/kvinde
-	Arbejdstid anvendt på bedriften (husligt arbejde undtages)		ÅAE-intervaller 3
-	Driftslederens landbrugsuddannelse		uddannelseskoder
-	Har driftslederen gennemgået en erhvervsuddannelse i løbet af de seneste 12 måneder		ja/nej
Driftsform for det udnyttede landbrugsareal (i forhold til indehaveren)
-	Landbrug på egen jord		ha
-	Landbrug på lejet jord		ha
-	Delt landbrug og andre driftsformer		ha
-	Fælles arealer		ha
Økologisk landbrug			ja/nej
-	Samlet udnyttet landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres efter medlemsstatens eller Den Europæiske Unions regler		ha
-	Samlet udnyttet landbrugsareal på bedriften, som er under omlægning til økologiske produktionsmetoder, der skal certificeres efter medlemsstatens eller Den Europæiske Unions regler		ha
Deltagelse i andre miljøcertificeringsordninger			ja/nej
Betydningen af anden erhvervsmæssig beskæftigelse, der er direkte forbundet med bedriften
-	Procentdel af bedriftens endelige økonomiske resultat		Procentinterval 4

Kendetegn vedrørende jord					Samlet hovedareal	heraf certificeret økologisk landbrug og/eller under omlægning
Udnyttet landbrugsareal					ha	ha
-	Agerjord				ha	ha
-	-	Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd)			ha	ha
-	-	-	Blød hvede og spelt		ha
-	-	-	Hård hvede		ha
-	-	-	Rug og vinterblandsæd (blandsæd af hvede og rug)		ha
-	-	-	Byg		ha
-	-	-	Havre og forårsblandsæd (blandsæd, ekskl. blandsæd af hvede og rug)		ha
-	-	-	Kernemajs og corn-cob-mix		ha
-	-	-	Triticale		ha
-	-	-	Sorghum		ha
-	-	-	Andre kornafgrøder i.a.n. (boghvede, hirse, kanariefrø osv.)		ha
-	-	-	Ris		ha
-	-	Bælgsæd til høst i moden tilstand og proteinafgrøder til fremstilling af korn (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)			ha	ha
-	-	-	Foderærter, bønner og sødlupin		ha
-	-	Rodfrugtafgrøder			ha	ha
-	-	-	Kartofler (inkl. læggekartofler)		ha	ha
-	-	-	Sukkerroer (ekskl. frø)		ha	ha
-	-	-	Andre rodfrugtafgrøder i.a.n.		ha
-	-	Industriafgrøder			ha	ha
-	-	-	Olieholdige frø		ha	ha
-	-	-	-	Raps- og rybsfrø	ha
-	-	-	-	Solsikkefrø	ha
-	-	-	-	Soja	ha
-	-	-	-	Hørfrø (oliehør)	ha
-	-	-	-	Andre olieholdige afgrøder i.a.n.	ha
-	-	-	Fiberafgrøder		ha
-	-	-	-	Spindhør	ha
-	-	-	-	Hamp	ha
-	-	-	-	Bomuld	ha
-	-	-	-	Andre fiberafgrøder i.a.n.	ha
-	-	-	Tobak		ha
-	-	-	Humle		ha
-	-	-	Aroma-, læge- og krydderplanter		ha
-	-	-	Energiafgrøder i.a.n.		ha
-	-	-	Andre industriafgrøder i.a.n.		ha
-	-	Grønthøstede planter fra agerjord			ha	ha
-	-	-	Midlertidige græs- og engarealer		ha	ha
-	-	-	Grønthøstede bælgplanter		ha
-	-	-	Fodermajs		ha
-	-	-	Andre grønthøstede kornafgrøder (ekskl. fodermajs)		ha
-	-	-	Andre grønthøstede planter fra agerjord i.a.n.		ha
-	-	Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær			ha	ha
-	-	-	Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær, der dyrkes i omdrift med gartneriafgrøder		ha
-	-	-	Friske grøntsager (herunder meloner) og jordbær, der dyrkes i omdrift med ikke-gartneriafgrøder (markafgrøder)		ha
-	-	Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler)			ha
-	-	Frø og stiklinger			ha	ha
-	-	Andre agerjordskulturer i.a.n.			ha
-	-	Brakjord			ha
-	Varige græsarealer				ha	ha
-	-	Græs- og engarealer, ekskl. marginale græsarealer			ha	ha
-	-	Marginale græsarealer			ha	ha
-	-	Varige græsarealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som er tilskudsberettigede			ha
-	Flerårige kulturer (herunder unge og midlertidigt forladte plantager, undtagen arealer, der kun producerer til eget konsum)				ha	ha
-	-	Frugter, bær og nødder (ekskl. citrusfrugter, druer og jordbær)			ha	ha
-	-	-	Kernefrugter		ha
-	-	-	Stenfrugter		ha
-	-	-	Frugt, der vokser i subtropisk og tropisk klima		ha
-	-	-	Bær (ekskl. jordbær)		ha
-	-	-	Nødder		ha
-	-	Citrusfrugter			ha	ha
-	-	Druer			ha
-	-	-	Druer til fremstilling af vin		ha	ha
-	-	-	-	Druer til fremstilling af vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)	ha
-	-	-	-	Druer til fremstilling af vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB)	ha
-	-	-	-	Druer til fremstilling af andre vine i.a.n. (uden BOB/BGB)	ha
-	-	-	Spisedruer		ha
-	-	-	Druer til fremstilling af rosiner		ha
-	-	Oliven			ha	ha
-	-	Planteskoler			ha
-	-	Andre flerårige kulturer, herunder andre flerårige kulturer til konsum			ha
-	-	-	Juletræer		ha
-	Køkkenhaver				ha
Anden landbrugsjord					ha
-	Uudnyttet landbrugsareal				ha
-	Skovbevoksede arealer				ha
-	-	Lavskov med kort omdriftstid			ha
-	Anden jord (bebyggede arealer, gårdspladser, markveje, damme og andre uproduktive arealer)				ha
Særlige bedriftsområder
-	Dyrkede champignoner				ha
Udnyttet landbrugsareal, der dyrkes under glas eller høj tilgængelig overdækning (som allerede er inkluderet i de ovennævnte samlede hovedarealer)					ha
-	Grøntsager, herunder meloner og jordbær under glas eller høj tilgængelig overdækning				ha	ha
-	Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), under glas eller høj tilgængelig overdækning				ha
-	Andre agerjordskulturer under glas eller høj tilgængelig overdækning
-	Flerårige kulturer under glas eller høj tilgængelig overdækning				ha
-	Andet udnyttet landbrugsareal under glas eller høj tilgængelig overdækning				ha
Kunstvanding på frilandsareal med kulturer
-	Arealer, som kan kunstvandes, i alt				ha

Kendetegn vedrørende husdyr				Samlet antal dyr	heraf certificeret økologisk landbrug og/eller under omlægning
Kvæg					antal dyr
-	Kvæg, under 1 år			antal dyr
-	Kvæg, 1 år, men under 2 år			antal dyr
-	-	Tyre og stude, 1 år, men under 2 år		antal dyr
-	-	Kvier, 1 år, men, under 2 år		antal dyr
-	Tyre og stude, 2 år og derover			antal dyr
-	Kvier, 2 år og derover			antal dyr
-	-	Kvier, 2 år og derover		antal dyr
-	-	Køer		antal dyr
-	-	-	Malkekøer	antal dyr
-	-	-	Andre køer end malkekøer	antal dyr
Får og geder					Antal dyr
-	Får (alle aldre)			antal dyr
-	-	Hunfår til avl		antal dyr
-	-	Andre får		antal dyr
-	Geder (alle aldre)			antal dyr
-	-	Hungeder til avl		antal dyr
-	-	Andre geder		antal dyr
Svin					antal dyr
-	Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg			antal dyr
-	Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover			antal dyr
-	Andre svin			antal dyr
Fjerkræ					antal dyr
-	Slagtekyllinger			antal dyr
-	Æglæggende høner			antal dyr
-	-	Æglæggende høner, der lægger æg til konsum		antal dyr
-	-	Andre æglæggende høner		antal dyr
-	Andet fjerkræ			antal dyr
-	-	Kalkuner		antal dyr
-	-	Ænder		antal dyr
-	-	Gæs		antal dyr
-	-	Strudse		antal dyr
-	-	Andet fjerkræ i.a.n.		antal dyr
Kaniner
-	Hunkaniner til avl			antal dyr
Bier				bistader
Hjorte				ja/nej
Pelsdyr				ja/nej
Husdyr i.a.n.				ja/nej

Modul

Emne

Detaljeret emne

Arbejdskraft

og anden erhvervsmæssig beskæftigelse

Bæredygtig landbrugsdrift

Indehaverens alder

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse

Arbejdskraft i anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til landbrugsaktivitet, som hoved- eller biaktivitet

Betydningen af anden erhvervsmæssig beskæftigelse, der er direkte forbundet med bedriften

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse

Landbrugsproduktionens rentabilitet og effektivitet

Landbrugsarbejdskraft

Ligestilling mellem kønnene

Indehaverens køn

Kønsfordeling i arbejdsstyrken

Afhængighed af landbrugsindkomsten

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse, ikke-landbrugsmæssigt arbejde uden for bedriften, hoved- eller biaktivitet

Indehaveren

Driftslederen

Medhjælpende familiemedlemmer

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser

Antal beskæftigede

Forbindelse med landbrugets forbrug af arbejdskraft

Betalt arbejdskraft

Måling af forbrug af arbejdskraft

Antal beskæftigede

Midlertidig arbejdskraft, der er ansat af landbrugsbedriften

Arbejdskraft udført af kontrahenter

Modul

Emne

Detaljeret emne

Udvikling af landdistrikterne

Bedrifter, der støttes af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne

Rådgivningstjenester og forvaltnings- og vikarordninger inden for landbrug

Landbrugs- og forretningsudvikling

Kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer

Investeringer i fysiske aktiver

Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger

Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed

Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug

Økologisk landbrug

Betalinger i tilknytning til Natura 2000 og vandrammedirektivet

Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger

Dyrevelfærd

Risikostyring

Modul

Emne

Detaljeret emne

Staldfaciliteter og husdyrgødningsforvaltning

Staldfaciliteter

Kvægstalde

Svinestalde

Stalde til æglæggende høner

Anvendelse af næringsstoffer og husdyrgødningsproduktion på landbrugsbedriften

Udnyttet landbrugsareal, der er gødet

Husdyrgødning, der er klar til anvendelse

Organiske og affaldsbaserede gødningsstoffer, undtagen husdyrgødning

Husdyrgødningstilførsel

Spredningstype

Indarbejdningstid

Anlæg til husdyrgødning

Anlæg til behandling af husdyrgødning

Anlæg til opbevaring af husdyrgødning

Modul

Emne

Detaljeret emne

Kunstvanding

Kunstvandingspraksis

Adgang til kunstvanding

Kunstvandingsmetoder

Kilder til kunstvanding

Tekniske parametre for kunstvandingsudstyret

Afgrøder, der kunstvandes i løbet af 12 måneder

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn

Bælgsæd til høst i moden tilstand og proteinafgrøder til fremstilling af korn

Rodfrugtafgrøder

Industriafgrøder

Grønthøstede planter fra agerjord

Andre afgrøder fra agerjord

Varige græsarealer

Flerårige kulturer

Modul

Emne

Detaljeret emne

Jorddyrkningspraksis

Jorddyrkningspraksis på frilandsjord

Jordbearbejdningsmetoder

Jorddække på agerjord

Omdrift på agerjord

Miljømæssigt fokusområde

Modul

Emne

Detaljeret emne

Maskiner og udstyr

Maskiner

Internetfaciliteter

Basismaskiner

Anvendelse af præcisionslandbrug

Maskiner til husdyropdræt

Opbevaring af landbrugsprodukter

Udstyr

Udstyr, der anvendes til produktion af vedvarende energi på landbrugsbedrifter

Modul

Emne

Detaljeret emne

Frugtplantager

Kernefrugter

Æbler: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Pærer: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Stenfrugter

Ferskner: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Nektariner: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Abrikoser: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Citrusfrugter

Appelsiner: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Små citrusfrugter: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Citroner: Areal efter plantagens alder og trætæthed

Oliven

Areal efter plantagens alder og trætæthed

Spisedruer og druer til fremstilling af rosiner

Spisedruer: Areal efter plantagens alder og tæthed af vinranker

Druer til fremstilling af rosiner: Areal efter plantagens alder og tæthed af vinranker

Modul

Emne

Detaljeret emne

Vinmarker

Druer til fremstilling af vin

Areal og alder

Druesorter

Antal sorter

Kode og areal

Bilag V – Præcisionskrav

De centrale data (i 2023 og 2026) og moduldataene skal være statistisk repræsentative for de relevante populationer af landbrugsbedrifter, som defineret i præcisionstabellen nedenfor på niveauet for NUTS 2-regioner hvad angår størrelsen og typen af landbrugsbedrifter i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 5 , Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1198/2014 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 6 .

Præcisionskravene anvendes på de kendetegn, der er angivet i nedenstående tabel.

Dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen i 2020 skal være statistisk repræsentative for populationen på niveauet for NUTS 2-regioner, som defineret i præcisionstabellen nedenfor.

Desuden gælder alle de præcisionskrav, der er angivet i tabellen, for alle NUTS 2-regioner med mindst:

5 000 bedrifter i den relevante population for modulerne "Frugtplantager" og "Vinmarker"

10 000 bedrifter i den relevante population for de centrale data, for alle andre moduler og for dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen.

For NUTS 2-regionerne med færre bedrifter gælder de præcisionskrav, der er angivet i tabellen, for alle relaterede NUTS 1-regioner med mindst:

500 bedrifter i den relevante population for modulerne "Frugtplantager" og "Vinmarker"

1 000 bedrifter i den relevante population for centrale data, alle andre moduler og for dataene i udvidelsen af undersøgelsesrammen.

En national præcision, hvor den relative standardafvigelse højst må være 5 %, kræves for de kendetegn for modulerne "Frugtplantager" og "Vinmarker", hvor der ikke gælder nogen præcisionskrav for nogen af NUTS 2-regionerne og NUTS 1-regionerne.

En national præcision, hvor den relative standardafvigelse højst må være 7,5 %, kræves for alle kendetegn for de andre moduler, hvor der ikke gælder nogen præcisionskrav for nogen af NUTS 2-regionerne og NUTS 1-regionerne for nogen kendetegn.

Præcisionstabel

Relevant population

Kendetegn, hvor præcisionskrav finder anvendelse

Prævalens for hvert kendetegn i den relevante population

Relativ standardafvigelse

De centrale data i 2023 og 2026 og

Modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"

Som defineret i artikel 5 for de centrale data og i artikel 7 for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse".

Kendetegn vedrørende jord

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd)

Olieholdige frø

Grønthøstede planter fra agerjord

Friske grøntsager (herunder meloner), jordbær, blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler)

Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer

Frugter, bær, nødder og citrusfrugter (ekskl. druer og jordbær)

Druer

Oliven

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 5 %

Kendetegn vedrørende husdyr

Malkekøer

Andre køer end malkekøer

Andet kvæg (kvæg under 1 år, kvæg 1 år men under 2 år, tyre og stude 2 år og derover, kvier 2 år og derover)

Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover

Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg og andre svin

Får og geder

Fjerkræ

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet

< 5 %

Centrale data for udvidelsen af undersøgelsesrammen i 2020

Som defineret i artikel 6

Kendetegn vedrørende jord

Agerjord

Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer

Flerårige kulturer

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Kendetegn vedrørende husdyr

Antal husdyr i alt

Mindst 5 % af kendetegnene i landet

< 7,5 %

Modulet "Udvikling af landdistrikter" og

modulet "Maskiner og udstyr"

Som defineret i artikel 7

Kendetegn vedrørende jord for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Kendetegn vedrørende husdyr for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet

< 7,5 %

Modulet "Staldbygninger og husdyrgødningsforvaltning"

Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med mindst et af følgende: kvæg, svin, får, geder, fjerkræ

Kendetegn vedrørende husdyr for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"

Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet

< 7,5 %

Modulet "Kunstvanding"

Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med arealer, som kan kunstvandes

Kendetegn vedrørende jord

Arealer, som kan kunstvandes, i alt

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Modulet "Jorddyrkningspraksis"

Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med agerjord

Kendetegn vedrørende jord

Agerjord

Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen

< 7,5 %

Modulet "Frugtplantager"
Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med nogen af de individuelle plantagekendetegn, der overholder den tærskel, der er angivet i artikel 7, stk. 5	Kendetegn vedrørende frugtplantager Plantagekendetegn hos æbler, pærer, abrikoser, ferskner, nektariner, appelsiner, små citrusfrugter, citroner, oliven, spisedruer, druer til fremstilling af rosiner, der overholder den tærskel, der er angivet i artikel 7, stk. 5	Mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %
Modulet "Vinmarker"
Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med druer til fremstilling af vin	Kendetegn vedrørende vinmarker Druer til fremstilling af vin	Mindst 5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %

(1) Tærsklerne gælder for gruppen af anførte emner.

(2) L – Andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger M – Ugunstigt stillet område i bjergområder O – Andre områder med særlige begrænsninger N – Normalt område (ikke ugunstigt stillet område) Denne klassificering kan blive ændret i fremtiden på baggrund af udviklingen af den fælles landbrugspolitik.

(3) Årsarbejdsenheder (ÅAE) i procentinterval 2: (> 0-< 25), (≥ 25-< 50), (≥ 50-< 75), (≥ 75-< 100), (100)

(4) Procentintervaller: (≥ 0-≤ 10), (> 10-≤ 50), (> 50-< 100)

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 af 30. november 2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 328 af 15.12.2009, s. 27).

(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/220 af 3. februar 2015 om fastsættelse af bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1217/2009 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Den Europæiske Union (EUT L 46 af 19.2.2015, s. 1).

GD AGRI			År 2019 30	År 2020	I ALT
•Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer 05 08 02	Forpligtelser	(1)	39,000	1,000	40,000
	Betalinger	(2)	19,200	0,900	20,100
Budgetpostens nummer	Forpligtelser	(1a)
	Betalinger	(2a)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammet 31
Budgetpostens nummer		(3)
Bevillinger I ALT til GD AGRI	Forpligtelser	=1+1a +3	39,000	1,000	40,000
	Betalinger	=2+2a +3	19,200	0,900	20,100

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer	0,549	0,549	1,098
Andre administrationsudgifter	0,045	0,030	0,075
Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme	0,594	0,579	1,173

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 34 i den flerårige finansielle ramme
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af administrativ art
Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme

Dyretype	Dyrekendetegn	Koefficient
Kvæg	Under 1 år	0,400
	1 år men under 2 år	0,700
	Handyr, 2 år og derover	1,000
	Kvier, 2 år og derover	0,800
	Malkekøer	1,000
	Andre køer end malkekøer	0,800
Får og geder		0,100
Svin	Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg	0,027
	Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover	0,500
	Andre svin	0,300
Fjerkræ	Slagtekyllinger	0,007
	Æglæggende høner	0,014
	Andet fjerkræ
	Kalkuner	0,030
	Ænder	0,010
	Gæs	0,020
	Strudse	0,350
	Andet fjerkræ i.a.n.	0,001
Kaniner, avlshunner		0,020

Modul	Emne	Detaljeret emne
Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse	Bæredygtig landbrugsdrift	Indehaverens alder
	Anden erhvervsmæssig beskæftigelse	Arbejdskraft i anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til landbrugsaktivitet, som hoved- eller biaktivitet
		Betydningen af anden erhvervsmæssig beskæftigelse, der er direkte forbundet med bedriften
		Anden erhvervsmæssig beskæftigelse
	Landbrugsproduktionens rentabilitet og effektivitet	Landbrugsarbejdskraft
	Ligestilling mellem kønnene	Indehaverens køn
		Kønsfordeling i arbejdsstyrken
	Afhængighed af landbrugsindkomsten	Anden erhvervsmæssig beskæftigelse, ikke-landbrugsmæssigt arbejde uden for bedriften, hoved- eller biaktivitet
		Indehaveren
		Driftslederen
		Medhjælpende familiemedlemmer
	Beskæftigelsesmæssige konsekvenser	Antal beskæftigede
	Forbindelse med landbrugets forbrug af arbejdskraft	Betalt arbejdskraft
	Måling af forbrug af arbejdskraft	Antal beskæftigede
		Midlertidig arbejdskraft, der er ansat af landbrugsbedriften
		Arbejdskraft udført af kontrahenter

Relevant population	Kendetegn, hvor præcisionskrav finder anvendelse	Prævalens for hvert kendetegn i den relevante population	Relativ standardafvigelse
De centrale data i 2023 og 2026 og Modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"
Som defineret i artikel 5 for de centrale data og i artikel 7 for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse".	Kendetegn vedrørende jord Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd) Olieholdige frø Grønthøstede planter fra agerjord Friske grøntsager (herunder meloner), jordbær, blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler) Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer Frugter, bær, nødder og citrusfrugter (ekskl. druer og jordbær) Druer Oliven	Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 5 %
	Kendetegn vedrørende husdyr Malkekøer Andre køer end malkekøer Andet kvæg (kvæg under 1 år, kvæg 1 år men under 2 år, tyre og stude 2 år og derover, kvier 2 år og derover) Avlssøer, hvis levende vægt er 50 kg og derover Smågrise, hvis levende vægt er under 20 kg og andre svin Får og geder Fjerkræ	Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet	< 5 %
Centrale data for udvidelsen af undersøgelsesrammen i 2020
Som defineret i artikel 6	Kendetegn vedrørende jord Agerjord Varige græsarealer, ekskl. marginale græsarealer Flerårige kulturer	Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %
	Kendetegn vedrørende husdyr Antal husdyr i alt	Mindst 5 % af kendetegnene i landet	< 7,5 %
Modulet "Udvikling af landdistrikter" og modulet "Maskiner og udstyr"
Som defineret i artikel 7	Kendetegn vedrørende jord for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"	Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %
	Kendetegn vedrørende husdyr for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"	Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet	< 7,5 %
Modulet "Staldbygninger og husdyrgødningsforvaltning"
Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med mindst et af følgende: kvæg, svin, får, geder, fjerkræ	Kendetegn vedrørende husdyr for modulet "Arbejdskraft og anden erhvervsmæssig beskæftigelse"	Mindst 7,5 % af husdyrenhederne i regionen og mindst 5 % af kendetegnene i landet	< 7,5 %
Modulet "Kunstvanding"
Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med arealer, som kan kunstvandes	Kendetegn vedrørende jord Arealer, som kan kunstvandes, i alt	Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %
Modulet "Jorddyrkningspraksis"
Delmængde af populationen af bedrifter som defineret i artikel 7 med agerjord	Kendetegn vedrørende jord Agerjord	Mindst 7,5 % af det udnyttede landbrugsareal i regionen	< 7,5 %