Bruxelles, den 14.10.2016

COM(2016) 654 final

2016/0320(NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder loftet for 2018, det årlige beløb for 2017 og første tranche for 2017


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Forslaget omfatter:

loftet for det årlige bidrag for 2018

det årlige bidrag for 2017

første tranche af bidraget for 2017.

11. EUF og andre EUF'er, der stadig er åbne (dvs. 8., 9. og 10. EUF), forvaltes i henhold til følgende regler:

den gældende partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, i den seneste affattelse, ("AVS-EU-partnerskabsaftalen") 1 ,

den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 2 ("den interne aftale om 11. EUF"),

Rådets forordning (EU) 2015/323 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond 3 ("finansforordningen for 11. EUF").

De ovenfor nævnte dokumenter omhandler medlemsstaternes flerårige forpligtelser til at støtte EUF økonomisk. Finansforordningen for 11. EUF fastsætter, at medlemsstaterne regelmæssigt indbetaler bidrag til EUF mod på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser. De regelmæssige bidrag udløses af tekniske rådsafgørelser, der afspejler gennemførelsen af de på forhånd fastsatte finansielle forpligtelser.

Visse af overskrifterne i begrundelsen er derfor ikke relevante for regelmæssige indkaldelser af bidrag som denne.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Jf. punkt 1. Forslagets begrundelse og formål

Overensstemmelse med andre EU-politikker

Jf. punkt 1. Forslagets begrundelse og formål

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 7, i finansforordningen for 11. EUF er de beløb, der forvaltes af henholdsvis Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank ("EIB"), angivet særskilt.

EIB har i overensstemmelse med artikel 52 i finansforordningen for 11. EUF sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

I overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes beløb, der er fastsat for de forudgående EUF'er, det ene efter det andet. De indkaldelser af bidrag, der er omhandlet i dette forslag, vedrører derfor beløb under 10. EUF for både EIB og Kommissionen.

I overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i finansforordningen for 11. EUF skal Rådet træffe afgørelse om dette forslag senest 21 kalenderdage efter Kommissionens forelæggelse af forslaget.

I overensstemmelse med artikel 1 i Rådets forordning 2013/759/EU om oprettelse af overgangsfaciliteten 4 reduceres medlemsstaternes bidragsandel, jf. artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale om 8., 9. og 10. EUF, tilsvarende, efter at den interne aftale om 11. EUF træder i kraft. Denne reduktion får indvirkning på medlemsstaternes bidrag i 2015, 2016 og 2017 i overensstemmelse med den justeringsløsning, der er valgt af hver medlemsstat.

I artikel 23, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF fastsættes det, at en medlemsstat, som ikke betaler det skyldige bidrag inden den fastsatte frist, skal betale morarente af ikkebetalte beløb; ordningen for rentebetalingen fastsættes i samme artikel.

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Jf. punkt 1. Forslagets begrundelse og formål

Proportionalitet

Jf. punkt 1. Forslagets begrundelse og formål

Valg af retsakt

Jf. punkt 1. Forslagets begrundelse og formål

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Ikke relevant

Høringer af interesserede parter

Ikke relevant

Indhentning og brug af ekspertbistand

Ikke relevant

Konsekvensanalyse

Ikke relevant

Målrettet regulering og forenkling

Ikke relevant

Grundlæggende rettigheder

Ikke relevant

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Ikke relevant

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Ikke relevant

Forklarende dokumenter (for direktiver)

Ikke relevant

Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

Ikke relevant

2016/0320 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder loftet for 2018, det årlige beløb for 2017 og første tranche for 2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, i den seneste affattelse 5 , ("AVS-EU-partnerskabsaftalen"),

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse 6 ("den interne aftale"), særlig artikel 7,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond ("finansforordningen for 11. EUF")") 7 , særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Kommissionen forelægger i henhold til proceduren i artikel 21, stk. 2, i finansforordningen for 11. EUF senest den 15. oktober 2016 et forslag, som angiver a) loftet for det årlige bidrag for 2018, b) det årlige bidrag for 2017, c) den første tranche for 2017 og d) et vejledende, ikkebindende overslag over de årlige beløb for årene 2019-2020.

(2)Den Europæiske Investeringsbank har i overensstemmelse med artikel 52 i finansforordningen for 11. EUF den 28. juli 2016 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger vedrørende de instrumenter, den forvalter.

(3)Ifølge artikel 22, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF skal der ved indkaldelse af bidrag først anvendes beløb, der er fastsat for de forudgående EUF'er. Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. EUF.

(4)Rådet besluttede den 24. november 2015 efter forslag fra Kommissionen at fastsætte loftet for medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2017 til 3 850 000 000 EUR for Kommissionen og til 150 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank 8 .

(5)Rådet har vedtaget afgørelsen om oprettelse af overgangsfaciliteten af 12. december 2013, der fastlægger overgangsforanstaltninger vedrørende forvaltningen af EUF fra 1. januar 2014 frem til ikrafttrædelsen af 11. Europæiske Udviklingsfond 9

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Loftet for medlemsstaternes årlige EUF-bidrag for 2018 fastsættes hermed til 4 550 000 000 EUR for Kommissionen og 250 000 000 EUR for Den Europæiske Investeringsbank.

Artikel 2

Medlemsstaternes årlige EUF-bidrag for 2017 fastsættes hermed til 4 000 000 000 EUR. Bidraget fordeles med 3 850 000 000 EUR til Kommissionen og 150 000 000 EUR til EIB.

Artikel 3

De bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond, som medlemsstaterne hver især skal indbetale til Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank som første tranche for 2017, er angivet i tabellen i bilag 1.

Betalingerne af disse bidrag kan kombineres med justeringer, der er resultatet af fratrækningen af midler, der er indgået forpligtelser for under overgangsfaciliteten, efter en justeringsplan, som hver enkelt medlemsstat har meddelt Europa-Kommissionen ved vedtagelsen af den tredje 2015-tranche.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(2) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(3) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17-38.
(4) EUT L 335 af 14.12.2013, s. 48-49.
(5) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(6) EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.
(7) EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17-38.
(8) OM/2015/0524 – interinstitutionel sag 2015/0248 (NLE) - CELEX vedtagne retsakter: 32015D2288
(9) Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 335 af 14.12.2013).

Bruxelles, den 14.10.2016

COM(2016) 654 final

BILAG

til

Forslag til Rådets afgørelse

om fastsættelse af de finansielle bidrag, medlemsstaterne skal betale til Den Europæiske Udviklingsfond, herunder loftet for 2018, det årlige beløb for 2017 og første tranche for 2017


BILAG

MEDLEMSSTATER

Nøgle 10. EUF %

1. tranche 2017 (EUR)

betalt til

betalt til

I alt

EIB

Kommissionen

10. EUF

10. EUF

ØSTRIG

2,41

2 410 000,00

40 970 000,00

43 380 000,00

BELGIEN

3,53

3 530 000,00

60 010 000,00

63 540 000,00

BULGARIEN

0,14

140 000,00

2 380 000,00

2 520 000,00

CYPERN

0,09

90 000,00

1 530 000,00

1 620 000,00

TJEKKIET

0,51

510 000,00

8 670 000,00

9 180 000,00

DANMARK

2,00

2 000 000,00

34 000 000,00

36 000 000,00

ESTLAND

0,05

50 000,00

850 000,00

900 000,00

FINLAND

1,47

1 470 000,00

24 990 000,00

26 460 000,00

FRANKRIG

19,55

19 550 000,00

332 350 000,00

351 900 000,00

TYSKLAND

20,50

20 500 000,00

348 500 000,00

369 000 000,00

GRÆKENLAND

1,47

1 470 000,00

24 990 000,00

26 460 000,00

UNGARN

0,55

550 000,00

9 350 000,00

9 900 000,00

IRLAND

0,91

910 000,00

15 470 000,00

16 380 000,00

ITALIEN

12,86

12 860 000,00

218 620 000,00

231 480 000,00

LETLAND

0,07

70 000,00

1 190 000,00

1 260 000,00

LITAUEN

0,12

120 000,00

2 040 000,00

2 160 000,00

LUXEMBOURG

0,27

270 000,00

4 590 000,00

4 860 000,00

ΜΑLTA

0,03

30 000,00

510 000,00

540 000,00

NEDERLANDENE

4,85

4 850 000,00

82 450 000,00

87 300 000,00

POLEN

1,30

1 300 000,00

22 100 000,00

23 400 000,00

PORTUGAL

1,15

1 150 000,00

19 550 000,00

20 700 000,00

RUMÆNIEN

0,37

370 000,00

6 290 000,00

6 660 000,00

SLOVAKIET

0,21

210 000,00

3 570 000,00

3 780 000,00

SLOVENIEN

0,18

180 000,00

3 060 000,00

3 240 000,00

SPANIEN

7,85

7 850 000,00

133 450 000,00

141 300 000,00

SVERIGE

2,74

2 740 000,00

46 580 000,00

49 320 000,00

DET FORENEDE KONGERIGE

14,82

14 820 000,00

251 940 000,00

266 760 000,00

EU-27 I ALT

100,00

100 000 000,00

1 700 000 000,00

1 800 000 000,00