EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.9.2016

COM(2016) 605 final

2016/0282(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002, (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Finansforordningen 1 fastsætter principperne og procedurerne for fastlæggelsen og gennemførelsen af EU's budget og for kontrollen af EU-midlerne. I løbet af de sidste 30 år er antallet af generelle finansielle regler i finansforordningen steget kraftigt 2 . Desuden er der kommet en række sektorspecifikke finansielle regler til: reglerne for deltagelse i rammeprogrammet for forskning og innovation 3 , de fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde 4 og de fælles gennemførelsesbestemmelser for foranstaltningerne udadtil 5 .

Brugerne af EU-midler har gentagne gange klaget over de mange forskellige regler, både på generelt plan og på sektorplan, og deres kompleksitet som følge af, at de følger programstrukturen og har flere lag af kontrol. Desuden det finansielle regelsæts kompleksitet bremset gennemførelsen af EU-midlerne, hvilket er dyrt og ofte medfører fejl.

I 2012 blev der opnået et første skridt i retning af mere sammenhængende og enklere finansielle regler: Kommissionen fremsatte forslag til de programmer, der er omfattet af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, hvormed den reducerede antallet af programmer og instrumenter, grupperede dem under en enkelt ramme med fælles regler, forenklede procedurerne for ansøgning og anmeldelse af omkostninger fra de endelige modtagere, lettede iværksættelsen af innovative finansielle instrumenter, muliggjorde EU's trustfonde og forbedrede omkostningseffektiviteten i forbindelse med kontrol. Ved de seneste revisioner er finansforordningen blevet tilpasset resultaterne af forhandlingerne om FFR for 2014-2020 (2013-revisionen) samt det nye direktiv om offentlige indkøb (2015-revisionen).

Der er dog stadig plads til yderligere forenkling. Dette bekræftes af de erfaringer, der er gjort siden 2014, og af arbejdet i Højniveaugruppen af Uafhængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere 6 . Den offentlige høring om revisionen af finansforordningen 7 viser også de interesserede parters klare forventninger på dette område.

Indsatsen bør derfor videreføres for at fjerne flaskehalse, skabe synergier og komplementaritet mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) og andre EU-fonde og forbedre effektiviteten hvad angår gennemførelses- og kontrolkrav. Enklere og mere fleksible finansielle regler vil bidrage til at optimere udgifterne og virkningen af FFR 2014-2020 og udgør som sådan et af de centrale elementer i Kommissionens initiativ om et EU-budget med fokus på resultater, som tager sigte på at sikre, at der bevilges midler til prioriteringer, og at der opnås maksimal virkning og merværdi ved alle foranstaltninger 8 . Dette vil desuden sænke omkostningerne ved gennemførelsen af EU-reglerne samt antallet af fejl.

Enklere og mere fleksible finansielle regler er afgørende for at øge evnen til at tilpasse EU-budgettet til skiftende forhold og reagere på uventede udviklinger.

Nærværende lovgivningsforslag udgør en integreret del af midtvejsevalueringen/revisionen af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 9 . Det bidrager til to overordnede mål: forenkling og fleksibilitet

Kommissionen foreslår derfor, at der ved en enkelt retsakt foretages en ambitiøs revision af de generelle finansielle regler, ledsaget af tilsvarende ændringer af de sektorspecifikke finansielle regler i 15 retsakter om flerårige programmer. Medtagelsen af sektorspecifikke ændringer i samme lovgivningsforslag skal sikre en sammenhængende forhandlingsproces og gøre det lettere for lovgiveren hurtigt at vedtage forslaget. Der fokuseres på følgende centrale områder:

1.    Forenkling for modtagere af EU-midler: Mange af foranstaltningerne tager sigte på at gøre tingene lettere for modtagerne af EU-midler. De vedrører tilskud (afskaffelse af kontrol i forbindelse med princippet om ikke-kumuleret tildeling ved mindre tilskud og princippet om forbud mod fortjeneste; enklere regler for værdiansættelse af "bidrag i form af naturalydelser"; anerkendelse af frivilligt arbejde; tildeling af tilskud uden indkaldelse af forslag under særlige betingelser) og forenklede former for tilskud (afsnit VIII).

2.    Overgang fra flere kontrollag til gensidig tillid vedrørende revision, vurdering eller bemyndigelse og harmonisering af rapporteringskravene: Målet med disse foranstaltninger er at tilskynde til, at man så vidt muligt baserer sig på én enkelt revision, vurdering eller bemyndigelse (f.eks. forenelighed med statsstøtte), når den pågældende revision, vurdering eller bemyndigelse opfylder de nødvendige betingelser for at kunne tages i betragtning i EU-systemet. Mere generelt vil reglerne for gennemførelsespartnerne (internationale organisationer, EIB/EIF, nationale erhvervsfremmende banker, nationale agenturer, NGO'er) blive forenklet, ved at man i stadig større grad forlader sig på deres procedurer og politikker, når først de er blevet vurderet positivt. De finansielle partnerskabsrammeaftaler, der er indgået med mangeårige partnere, vil gøre det muligt at gøre fremskridt med harmoniseringen af revision, rapportering og andre administrative krav blandt donorer (afsnit V, artikel 122, 123 og 126).

3.    Tilladelse til, at kun ét sæt regler anvendes til hybride tiltag eller ved kombination af foranstaltninger eller instrumenter: Forslaget tager sigte på at opnå yderligere forenklinger for EU's partnere via en række foranstaltninger for at undgå parallel anvendelse af forskellige regler og procedurer og navnlig ved at gøre det lettere at kombinere finansiering fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) med finansielle instrumenter og Den Europæiske Fond For Strategiske Investeringer (afsnit V).

4.    Mere effektiv anvendelse af finansielle instrumenter Optimering af brugen af tilbageførsler, samtidig med at der sikres lige vilkår blandt EU's centrale gennemførelsespartnere, reduktion af byrdefulde krav i relation til offentliggørelse af individuelle data om endelige modtagere eller til udelukkelseskriterierne (afsnit X).

5.    Mere fleksibel budgetforvaltning: Forslaget indeholder en række forskellige måder til at sikre større budgetfleksibilitet for at gøre det muligt for EU at reagere mere effektivt på uforudsete udfordringer og nye opgaver og opnå hurtigere krisestyring — bl.a. via oprettelsen af en "fleksibilitetspude" til uforudsete behov og nye kriser i budgettet for geografiske instrumenter til eksterne foranstaltninger, en mere effektiv aktivering af fondene for solidaritet og tilpasning til globaliseringen og udvidelse af trustfonde til at omfatte interne politikker (artikel 14 og 227), oprettelse af en EU-krisereserve med genbrug af frigjorte bevillinger, etablering for så vidt angår den næste flerårige finansielle ramme af muligheden for, at andre finansielle transaktioner end finansielle instrumenter skaber en eventualforpligtelse for Unionen, som overstiger de finansielle aktiver til at dække Unionens finansielle ansvar (artikel 203), og oprettelse af en fælles hensættelsesfond med de midler, der tilføres til finansielle transaktioner (artikel 205). En række nyere initiativer (f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) eller Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)) har således vist, at der er behov for fuldt ud at udnytte EU-budgettets løftestangseffekt ved at skabe eventualforpligtelser, som der ikke er hensat midler til. Afsnit X fastlægger rammerne for at bemyndige, forvalte og kontrollere disse finansielle risici.

6.    Fokus på resultater og strømlining af rapportering: Stærkere fokus på resultater via faste beløb, priser, betaling baseret på output og resultater snarere end godtgørelse af omkostninger, betaling mod opfyldelse af betingelser (artikel 121, afsnit XIII). Dette bør bidrage til yderligere at mindske omkostningerne ved at anvende EU-midlerne samt reducere antallet af fejl. Hvad angår rapportering er rapporterne grupperet omkring budgetforslaget og den integrerede regnskabsaflæggelsespakke med henblik på at øge effektiviteten og gennemsigtigheden over for både offentligheden og budgetmyndigheden (artikel 39 og 239-245).

7.    Enklere og mere strømlinet EU-administration: Fremme af aftaler eller delegeringer mellem institutioner eller organer for at samle gennemførelsen af administrationsbevillinger i europæiske kontorer eller forvaltningsorganer (artikel 57, 58, 64, 65 og 68); sammenlægning af rådgivende paneler med kompetence for finansielle uregelmæssigheder (artikel 73, stk. 6) med EDES-panelet (artikel 139) og overgang fra årlige til flerårige finansieringsafgørelser (artikel 108).

8.    Mulighed for medinddragelse af borgerne: Forslaget indeholder en mulighed for, at borgerne kan blive hørt om, hvordan EU-budgettet gennemføres af Kommissionen, medlemsstaterne og alle andre enheder, der gennemfører EU-budgettet (artikel 54).

Ved at forenkle EU's finansielle regler og gøre dem mere fleksible baner det dette forslag vej for udarbejdelsen af den næste generation af udgiftsprogrammer (efter 2020).

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Ved udformningen af enklere og mere fleksible finansielle regler for EU har Kommissionen sikret, at det ikke vil svække en forsvarlig finansiel forvaltning, som fortsat er et centralt mål. Tværtimod styrker dette forslag også reglerne vedrørende skatteunddragelse, som skal overholdes af EU's gennemførelsespartnere, og det præciseres, at pligten til at undgå interessekonflikter gælder fuldt ud for alle former for anvendelse af EU-midler (også på medlemsstatsniveau). Desuden konsoliderer det de systemer, der er indført for at beskytte EU-budgettet mod svig og finansielle uregelmæssigheder (udvidelse af den anvisningsberettigedes beføjelser til at træffe foranstaltninger med hensyn til systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse ved indirekte gennemførelse). Forenklingen af EU's finansielle regler vil også bidrage til at mindske omkostningerne og den tid, der kræves for at gennemføre EU-midlerne, samt antallet af fejl. Det burde også øge virkningen af de forskellige politikker og deres resultater i praksis.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Forslaget er baseret på artikel 322 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår den del, der vedrører revisionen af finansforordningen, og det sektorspecifikke retsgrundlag for de retsakter, der ændres ved den anden del.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) 

•Proportionalitetsprincippet

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

Der blev gennemført en offentlig høring om revisionen af finansforordningen i april/maj 2016. Der blev modtaget i alt 111 bidrag fra en bred vifte af interesserede parter.

Svarene viser, at der generelt er tilslutning til de foreslåede foranstaltninger, der medfører forenkling (65 %) og fleksibilitet (79 %). Hvad angår forenklingen af EU-reglerne for tilskud, foretrækker interesseparterne fortsat godtgørelse af de faktiske omkostninger, men er ikke imod en forenklet godtgørelse af enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser eller godtgørelse på grundlag af på forhånd fastlagte resultater, så længe de er ikke obligatoriske. Disse synspunkter er afspejlet i forslaget. Især vil en forenklet godtgørelse af omkostninger fortsat kun være en yderligere mulighed, som den anvisningsberettigede kan benytte under hensyntagen til arten af de støttede foranstaltninger og modtagere. EU's gennemførelsespartnere (nationale udviklingsagenturer, internationale organisationer, EIB/EIF, NGO'er) anmoder Kommissionen om at basere sig mere på deres regler og politikker, når disse er blevet positivt bedømt. De klager over, at EU og andre donorer foretager flere forudgående vurderinger af deres systemer eller procedurer eller gentagne revisioner af samme aktiviteter, selv om det er muligt at bygge på indbyrdes tillid for de pågældende vurderinger og revisioner. De kritiserer også, at donorerne har forskellige rapporteringskrav 10 .

Den 6. april 2016 blev der i Bruxelles afholdt et informationsarrangement for at give de interesserede parter mulighed for at give udtryk for deres bekymringer/forslag vedrørende finansforordningen. Deres bemærkninger er i tråd med svarene under den offentlige høring.

Foranstaltningerne i dette forslag tager fat om disse spørgsmål.

•Konsekvensanalyse

Der er ikke foretaget nogen konsekvensanalyse i forbindelse med denne revision af finansforordningen. Finansforordningen som sådan har en begrænset økonomisk, miljømæssig og social indvirkning (den fastlægger de generelle regler for gennemførelsen af udgiftsprogrammerne, mens de konkrete økonomiske eller sociale virkninger opstår, når der foretages politiske valg ved gennemførelsen af sektorspecifikke programmer). De foreslåede ændringer af de sektorspecifikke retsakter er blot en følge af de foreslåede forenklinger i finansforordningen

•Målrettet regulering og forenkling

Selv om revisionen af finansforordningen og de tilsvarende ændringer af de sektorspecifikke retsakter ikke falder ind under programmet for målrettet og effektiv regulering, er de i overensstemmelse med – og bidrager betydeligt til – dagsordenen for bedre regulering: dette forslag reducerer således det samlede antal generelle finansielle regler vedrørende EU's budget med ca. 25 % og samler dem i et fælles regelsæt, der vil erstatte både finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne dertil;

·De vigtigste bestemmelser i gennemførelsesbestemmelserne flyttes til finansforordningen, mens mindre vigtige elementer, hvis der fra sag til sag vurderes at være behov herfor, indarbejdes i Kommissionens interne regler eller i retningslinjer, der offentliggøres af Kommissionen.

·De detaljerede regler for offentlige indkøb, der gælder for EU's institutioner og organer, er konsolideret i et bilag til den reviderede finansforordning, der kan ændres ved en delegeret retsakt.

·Bestemmelserne i finansforordningens anden del vedrørende de særlige bestemmelser, der gælder for Den Europæiske Garantifond for Landbruget, forskning, foranstaltninger udadtil og for andre specifikke EU-midler, er indarbejdet i de relevante dele af finansforordningen, medmindre de ikke længere er relevante.

I forslaget til revisionen af finansforordningen fremhæves også visse fællestræk, samtidig med at specificiteterne reduceres til et minimum for at gøre reglerne lettere at anvende for brugerne: de fælles regler, som gælder for alle gennemførelsesmetoder (direkte gennemførelse, indirekte gennemførelse og delt gennemførelse) og for alle retlige instrumenter, er fremhævet, i og med at de er samlet i specifikke kapitler. Bestemmelserne om europæiske kontorer, decentrale organer, forvaltningsorganer og offentlig-private partnerskabsorganer, der i øjeblikket er spredt i finansforordningen, er samlet i et enkelt kapitel. Reglerne om EU's trustfonde, budgetstøtte og eksperter (herunder forskningsekperter) er samlet under det nye afsnit "Andre instrumenter til gennemførelse af budgettet".

Forslaget fokuserer også kraftigt på at opnå en væsentlig forenkling af EU's nuværende finansielle regler. Som nævnt i punkt 1 ovenfor indeholder det mange elementer, der mindsker den administrative byrde for ansøgere og modtagere af EU-midler.

Forslagets anvendelsesområde udelukker ikke mikrovirksomheder. Sådanne virksomheder kan modtage EU-midler og skal derfor være omfattet af reglerne. På visse områder mindsker forslaget dog omkostningerne for virksomheder, der ofte er SMV'er (hvilket inden for de finansielle instrumenter erstatter offentliggørelsen af individuelle data om modtagere i aggregerede statistikker), og mere generelt bør de mange forenklingsforanstaltninger være til gavn for alle virksomheder

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

1. Forenkling for modtagere af EU-midler

1.1. Forenkling af reglerne for tilskud, faste beløb og omkostningsberegning

Mange af foranstaltningerne tager sigte på at gøre tingene lettere for modtagerne af EU-midler. De vedrører indholdet af ansøgninger om tilskud, værdien af bidrag i form af naturalydelser, anerkendelse af frivilligt arbejde, betingelserne for tildeling af tilskud uden indkaldelse af forslag til medlemsstaterne under særlige omstændigheder, princippet om forbud mod fortjeneste, princippet om ikke-kumuleret tildeling og udfasning af tilskudsafgørelser. Andre foranstaltninger tager sigte på at gå i retning af en enklere og mere strømlinet administration.

1.1.1. Generelle finansielle regler

Forslaget fremmer anvendelsen af forenklede former for tilskud, der er åbne for alle EU-finansierede programmer, hvor foranstaltningernes art og de underliggende udgifter muliggør en sådan tilgang (f.eks. uddannelses- og mobilitetsforanstaltninger, rejseomkostninger osv.). Dette vil lette den administrative byrde, skabe større vished for de beløb, modtagerne får godtgjort, og stimulere indførelsen af forenklede tilskudsformer og kombinationer heraf (artikel 175).

Anvendelse af ekspertvurdering: Gennemførelsen af forenklede tilskudsformer er blevet hæmmet af manglen på de data, der er nødvendige for at etablere en rimelig ansættelse af de faktiske omkostninger. Det skyldes ofte de pågældende foranstaltningers innovative karakter eller den omstændighed, at foranstaltningerne kun gennemføres i visse lande og der ikke foreligger data for andre lande. For at afhjælpe denne mangel foreslås det at gøre brug af ekspertvurdering som supplement eller alternativ til de statistiske eller historiske data, afhængigt af foranstaltningens art (artikel 175).

Forenkling af bemyndigelse af engangsbeløb, enhedsomkostninger og faste satser: Formålet er at erstatte den lange og besværlige procedure for bemyndigelse (kommissærkollegiet skal træffe afgørelser for beløb på over 60 000 EUR pr. tilskud) ved at give den ansvarlige anvisningsberettigede bemyndigelse til at vedtage afgørelser, hvorved der tillades forenklede former. Det er mere hensigtsmæssigt, at afgørelserne træffes på dette niveau i betragtning af afgørelsens yderst tekniske indhold (beregningsmetoder, oversigter over data osv.) (artikel 175).

Forenkling og præcisering af indholdet i ansøgninger om tilskud, herunder den ledsagende dokumentation: ingen forpligtelse til at fremlægge oplysninger, der beviser ansøgernes finansielle og operationelle kapacitet, hvis de ikke er kontrolleret (f.eks. i forbindelse med offentlige organer); tilpasning af forpligtelsen til at forelægge en revisionsberetning med den gældende EU-lovgivning og national lovgivning inden for regnskabsføring (artikel 189).

Forenkling af princippet om ikke-kumuleret tildeling: tilskud som f.eks. stipendier til fysiske personer, direkte støtte til flygtninge, arbejdsløse og andre personer, hvis behov for beskyttelse er størst, vil være undtaget fra denne regel, da værdien af disse tilskud traditionelt er temmelig lav (artikel 185).

Afskaffelse af princippet om forbud mod fortjeneste: Den praktiske betydning af princippet om forbud mod fortjeneste er blevet væsentlig mindre: indtægtsskabende projekter støttes i princippet via finansielle instrumenter. For projekter, der i princippet ikke er indtægtsskabende, skaber princippet om forbud mod fortjeneste visse negative incitamenter: modtagerne tilskyndes ikke til at sikre, at deres projekter bliver bæredygtige eller rentable. Dette har igen en negativ indvirkning på økonomien.

Forenkling af fastsættelsen af værdien af bidrag i form af naturalydelser: Disse bidrag udgør ikke støtteberettigede omkostninger. Derfor er deres nøjagtige værdi irrelevant. De kan dog fortsat accepteres som en del af medfinansieringen. De værdier, der med rimelighed kan fastsættes af den anvisningsberettigede på tidspunktet for godtagelsen af det anslåede budget, kan påvise, at der foruden EU-tilskud er andre kilder til finansiering af foranstaltningen, og at princippet om medfinansiering er overholdt (artikel 184).

Anerkendelse af frivilligt arbejde: For at fremme små organisationers deltagelse i gennemførelsen af EU's politikker under forholdene med begrænsede ressourcer er det nødvendigt at anerkende værdien af det arbejde, som udføres af frivillige, som støtteberettigede omkostninger. Som følge heraf kan sådanne organisationer i højere grad basere sig på frivilligt arbejde med henblik på at tilvejebringe medfinansiering til foranstaltningen (artikel, 175, 180 og 184).

Forenkling og harmonisering af betingelserne for tildeling af tilskud uden indkaldelse af forslag: Det foreslås at udvide muligheden for at yde direkte tilskud til enheder, som er bemyndiget af medlemsstaterne, i tilfælde af et faktisk eller retligt monopol, eller hvis de direkte modtagere er blevet udvalgt på baggrund af deres tekniske kompetence, høje specialiseringsgrad eller administrative beføjelser. Desuden vil den anvisningsberettigede kunne kombinere evalueringsrapporten og tildelingsafgørelsen i et enkelt dokument. Det vil lette den administrative byrde og fremskynde procedurerne for tildeling af direkte tilskud (artikel 188).

Enklere opbevaring af dokumentation: Perioden for opbevaring af dokumentation skal generelt være fem år (tre år, hvis finansieringsbeløbet er højst 60 000 EUR), også ved indirekte gennemførelse (artikel 128).

Teoretisk tilgang ("notional approach") for tilskud: Når tilskud kun er udtrykt som en absolut værdi (ikke som en procentdel af de støtteberettigede omkostninger), kontrolleres omkostningernes støtteberettigelse senest på tidspunktet for udbetalingen af saldoen (artikel 180). Der kan til denne kontrol anvendes en forenklet ("notional") tilgang (artikel 150). Udfasning af tilskudsafgørelser: Det foreslås, at tilskudsafgørelser udfases, og at der overvejende gøres brug af tilskudsaftaler, dog med forbehold af en gennemgang af de fremskridt, der er gjort hen imod e-tilskud ved udgangen af den nuværende FFR (artikel 277). 

1.1.2. Sektorspecifikke regler:

Forbedringerne af anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder i finansforordningen er suppleret med forslag til ændringer af den sektorspecifikke lovgivning, idet anvendelsen af forenklede omkostningsmuligheder udvides til at omfatte

·forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,

·forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond og

·forordning (EU) nr. 223/2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

2. Overgang fra flere kontrollag til gensidig tillid vedrørende revision, vurdering eller bemyndigelse og harmoniserede rapporteringskrav

Målet med disse foranstaltninger er at tilskynde til, at man så vidt muligt baserer sig på en enkelt revision, vurdering eller bemyndigelse (f.eks. forenelighed med statsstøtte), når disse opfylder de nødvendige betingelser for at kunne tages i betragtning i EU-systemet. For at undgå flere lag af kontrol skal Kommissionen fremme anerkendelsen af de internationalt anerkendte standarder eller bedste internationale praksis på området såvel som fælles rapporteringskrav blandt donorerne:

·Gensidig tillid vedrørende forudgående vurderinger og kontrol af modtagere, som andre enheder (donorer) allerede har gennemført, i forbindelse med betingelser, der svarer til EU's (artikel 122).

·Der anspores også til gensidig tillid til revisioner, der er foretaget i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, altid med henblik på at undgå mange revisioner af de samme personer/enheder for de samme aktiviteter. Kommissionen vil dermed få mulighed for at basere sig på de uafhængige revisioner af anvendelsen af EU-midler, der foretages af internationale partnere (FN, Verdensbanken osv.) eller medlemsstaterne (artikel 123).

·Harmonisering af rapporteringskravene med kravene hos andre donorer: Kommissionen vil fremme vedtagelsen af fælles rapporteringskrav gennem de finansielle partnerskabsrammeaftaler, der er indgået med de vigtigste internationale partnere (artikel 126).

·Give Kommissionen mulighed for at basere sig på, at EU-partnernes systemer og procedurer ved indirekte gennemførelse, hvis de er blevet bedømt positivt (artikel 149), og pålægge afhjælpende foranstaltninger, hvis visse regler/procedurer ikke er tilstrækkelige til at beskytte EU's finansielle interesser; når Kommissionen kræver, at dens egne eller specifikke procedurer anvendes, vil der ikke blive gennemført nogen vurdering. I alle tilfælde bør det tilsyns-/kontrolniveau, der anvendes, tilpasses på grundlag af proportionalitetsprincippet.

·Udvidelse af de finansielle partnerskabsrammeaftaler (artikel 126): Disse aftaler, der etableres med henblik på langsigtet samarbejde med betroede partnere, vil i fremtiden dække alle foranstaltninger ved direkte og indirekte gennemførelse og afspejle, i hvilket omfang Kommissionen kan basere sig de systemer og procedurer, der bedømmes positivt, samt anvendelsen af ét enkelt regelsæt for alle retlige instrumenter. Langsigtede partnerskabsaftaler vil give en fleksibel ramme for gensidig tillid til evalueringer og revisioner samt eventuelt for at harmonisere revision, rapportering og andre administrative krav blandt donorer.

3. Tilladelse til, at kun ét sæt regler anvendes til hybride tiltag eller ved kombination af foranstaltninger eller instrumenter

Forslaget tager sigte på at opnå en yderligere forenkling for EU's partnere inden for rammerne af indirekte gennemførelse i det størst mulige omfang.

3.1. Generelle finansielle regler

·I visse tilfælde vil Kommissionens gennemførelsespartnere kunne anvende kun ét regelsæt i stedet for to — uanset foranstaltningens art og partnerens rolle som forvalter af midler eller som reel aktør. I de tilfælde hvor der under hybride foranstaltninger kombineres indirekte og direkte gennemførelse, og hvor der i øjeblikket gælder to sæt regler, skal eventuelle accessoriske elementer, der i øjeblikket er underlagt reglerne om direkte gennemførelse (meget ofte teknisk bistand), følge de regler, der gælder for de vigtigste elementer i foranstaltningen (f.eks. gennemførelse af et finansielt instrument med garantier eller andet (artikel 208, stk. 2).

·For at lette kombinationer mellem tilskud og finansielle instrumenter anvendes et fælles regelsæt (reglerne for de finansielle instrumenter) på tilskud, som udgør et supplement til finansielle instrumenter, hvis de kombineres i en enkelt foranstaltning (artikel 208, stk. 2).

·Perioden for opbevaring af dokumentation for tilskud og finansielle instrumenter skal i begge tilfælde fastsættes til fem år (tre år for beløb op til 60 000 EUR (artikel 128).

3.2. Sektorspecifikke regler:

·Begrænsning af verificeringen af statsstøtte til kun at omfatte tjek af statsstøttens forenelighed hvad angår de finansielle instrumenter på EU-plan, der er fastlagt i finansforordningen, hvis ESI-midlerne bidrager til finansielle instrumenter på EU-plan (ingen dobbelt kontrol): Medlemsstaternes bidrag til finansielle instrumenter på EU-plan, der ydes uden yderligere betingelser for brugen af bidrag, bortset fra betingelser i forbindelse med det geografiske område for anvendelsen af bidraget, må ikke kræve en anden separat statsstøttekontrol, idet det finansielle instrument allerede er i overensstemmelse med reglerne for statsstøtte på grundlag af finansforordningen. Dette vil blive præciseret gennem passende vejledning.

·Forlængelse af SMV-initiativet, således at det kan anvendes efter 2016, og medlemsstaterne kan forpligte sig til finansiering til SMV-initiativet frem til 2020.

·Udvidelse og præcisering af bestemmelserne i forordningen om fælles bestemmelser hvad angår kombinationer mellem finansielle instrumenter og tilskud for at lette en kombineret anvendelse af dem.

·Indførelse af en ny mulighed for at kombinere ESI-fonde/EFSI og en ny struktur for at kombinere ESI-fondene med EIB og EIF: ESI-fondenes programmer bør kunne bidrage til finansielle instrumenter i kombination med EIB-finansiering under EFSI.

4. Mere effektiv anvendelse af finansielle instrumenter

4.1. Generelle finansielle regler

Erfaringerne med finansielle instrumenter og navnlig input fra centrale gennemførelsespartnere (EIB/EIF) peger på følgende muligheder for at forbedre styring og effektivitet:

·Alle tilbageførsler (indtægter og tilbagebetalinger), der er frembragt via et finansielt instrument, bør anvendes til det samme instrument til at opnå effektivitetsgevinster; der sikres fuld gennemsigtighed gennem rapportering (artikel 202, stk. 2);

·EIB/EIF vil bevare deres status som centrale partnere for EU i gennemførelsen, men der bør være mulighed for direkte forhandlinger mellem Kommissionen og et større antal potentielle enheder, for at sikre lige vilkår mellem dem (artikel 149).

·Da det var umuligt at pålægge fuld overholdelse af EU-reglerne, hvis EU deltager i et finansielt instrument som mindretalsaktionær i en fond, foreslås det at tillade en forholdsmæssig anvendelse af EU-reglerne i sådanne tilfælde (artikel 208, stk. 4).

·Offentliggørelse af individuelle data om endelige modtagere vil blive erstattet af statistiske data, der er aggregeret efter de relevante kriterier, som foreslås for de endelige modtagere, der modtager EU-støtte på under 500 000 EUR (politikområde, støttetype, modtagertype, geografisk fordeling (artikel 36, stk. 5)).

·Endelige modtagere og formidlere vil ikke være forpligtet til at fremlægge en erklæring på tro og love, som bekræfter, at de ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, hvis den ansvarlige partner har en udelukkelsespolitik, der anses for at svare til EU's (artikel 131).

·Der foreslås to nye afsnit at regulere andre instrumenter med en finansiel risiko, såsom budgetgarantier og finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande (afsnit X, kapitel 2, afdeling 2 og 3).

·Der er indført regler for at tillade, forvalte og kontrollere eventualforpligtelser, som der ikke er hensat midler til (artikel 203-206).

4.2. Sektorspecifikke regler:

For yderligere at optimere forvaltningen og anvendelsen af de finansielle instrumenter ved fælles gennemførelse foreslås det at ændre forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser:

·Præcisering af muligheden for, at medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder direkte kan tildele en kontrakt, bl.a. om teknisk bistand, til EIB/EIF, andre internationale finansielle institutioner samt nationale erhvervsfremmende banker.

·Likviditetsstyring: Hvis den midlertidige investering af ESI-fondenes midler, der betales til finansielle instrumenter, før investeringerne hos de endelige modtagere, genererer negative renter, skal det være tilladt, at de betales af midler, der tilbagebetales, når mindst én cyklus af investeringerne er foretaget.

·Visse specifikke regler for ELFUL-foranstaltninger, som har hindret programmeringen af finansielle instrumenter i forbindelse med udvikling af landdistrikterne og fondsforvalternes gennemførelse deraf, skal fjernes for at øge ELFUL-finansieringens løftestangseffekt via en øget anvendelse af finansielle instrumenter.

5. Mere fleksibel budgetforvaltning

5.1. Generelle finansielle regler

Forslaget indeholder flere måder til at opnå større budgetmæssig fleksibilitet, således at Unionen kan reagere mere effektivt på uforudsete udfordringer og nye opgaver:

·Mulighed for oprettelse af EU-trustfonde til akutte nødhjælpsforanstaltninger, foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, eller tematiske foranstaltninger inden for EU (og ikke kun i tredjelande). De seneste begivenheder i Den Europæiske Union viser, at der er behov for større finansieringsfleksibilitet inden for EU. Da grænserne mellem eksterne og interne politikker i stigende grad udviskes, vil dette også være et redskab til at håndtere grænseoverskridende udfordringer (artikel 227).

·Forøgelse af den "negative reserve" fra 200 mio. EUR til 400 mio. EUR og dermed også følge op på Rådets anmodning om at begrænse antallet af forslag til ændringsbudgetter, der er knyttet til betalinger (artikel 48).

·Oprettelse af en fleksibilitetspude for eksterne foranstaltninger via overførsel af ikke-tildelte midler til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), det europæiske naboskabsinstrument (ENI) og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) til år N + 1 inden for grænsen på 10 % af de oprindelige bevillinger for hvert instrument (artikel 12).

·Planlægning af større fleksibilitet ved tilskud til krise- og nødsituationer og humanitær bistand: De administrative procedurer er forenklet for at muliggøre en hurtig og effektiv indsats (f.eks. tilbagevirkende støtteberettigelse forud for indgivelse af ansøgning, som fastsættes af den ansvarlige anvisningsberettigede, artikel 186).

·Anvendelse af forskudskonti i Unionens delegationer vil være tilladt til betaling af begrænsede beløb gennem budgetprocedurer. Ikke-vedtægtsmæssigt ansat personale i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger vil kunne administrere disse konti og underskrive retlige forpligtelser, der gennemføres fra dem, op til 2 500 EUR (artikel 109).

·Større fleksibilitet for overførsler, som Kommissionen selv foretager, og udvidelse af det nuværende anvendelsesområde, bl.a. ved at der også tillades overførsler for aktionsudgifter mellem forskellige afsnit, hvis de er omfattet af den samme basisretsakt, herunder kapitler om støtte, og fra posterne for administrativ støtte til de tilsvarende aktionsposter (artikel 28).

·Enklere mobilisering af EU's solidaritetsfond EUSF via en selvstændig overførsel fra reserven til budgetposten, når afgørelsen om mobilisering er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet (artikel 28).

·Enklere mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) via automatisk godkendelse af overførsler fra reserven til budgetposten, efter at budgetmyndigheden har vedtaget at mobilisere fonden (artikel 30).

·Præcisering af, at beløb, der svarer til forpligtelsesbevillinger til nødhjælpsreserven og EU's solidaritetsfond EUSF, automatisk fremføres (artikel 12).

·Afskaffelse af kravet om, at de anviste bevillinger for det igangværende regnskabsår skal anvendes først, indtil de er opbrugt, før der kan fremføres bevillinger.

·Mulighed for at anvende interne formålsbestemte indtægter til et andet formål end det, hvortil de er afsat, hvis der ikke findes nogen identificerede behov, der giver mulighed for at anvende sådanne indtægter til samme formål (artikel 30, stk. 3).

·Mulighed for, at institutioner og organer kan acceptere virksomhedssponsorering i form af naturalydelser i forbindelse med specifikke arrangementer eller aktiviteter (dvs. ikke receptioner eller andre rent sociale arrangementer). For at denne bestemmelse kan gennemføres, skal hver institution først tillade princippet om accept af sponsorering i form af naturalydelser og fastlægge specifikke retningslinjer, som især omfatter etiske aspekter (artikel 24).

·Som led i proceduren for godkendelse af salg af bygninger eller jord forudses det, at budgetmyndigheden i enkelte tilfælde kan acceptere, at indtægter fra sådant salg betragtes som formålsbestemte indtægter for at forbedre Kommissionens forvaltning af faciliteten og lette køb af andre bygninger (artikel 20, stk. 3, litra g)).

·Oprettelse af en EU-krisereserve med genbrug af frigjorte bevillinger.

·For den næste flerårige finansielle ramme at skabe mulighed for, at finansielle transaktioner, bortset fra finansielle instrumenter, kan generere en eventualforpligtelse for Unionen, der overstiger de finansielle aktiver, der er henført til at dække Unionens finansielle ansvar (artikel 203), og en fælles hensættelsesfond med de midler, der tilføres til finansielle transaktioner (artikel 205).

5.2 Sektorspecifikke regler

·Medlemsstaternes mulighed for at hjælpe i tilfælde af menneskeskabte katastrofer som flygtningekrisen og anvende de disponible midler omgående (uden at vente på indgivelsen af en programændring) indføres i forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Der er også tilføjet en specifik investeringsprioritet for migranter og flygtninge for at forenkle programmeringen af foranstaltninger til hjælp for migranter og flygtninge under forordning (EU) nr. 1301/2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

·EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI - forordning nr. 1296/2013): For at øge EaSI's kapacitet til at tilpasse sig til kriser og skiftende politiske prioriteringer er der behov for fleksibilitet med hensyn til de vejledende udgiftsniveauer, der er forudset for hver af de tre akser af programmet og for hver af de tematiske prioriteter herunder. Endvidere bør den undtagelse, der giver mulighed for anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til fordel for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, opretholdes i lyset af den nuværende økonomiske situation.

·Connecting Europe-faciliteten - forordning nr. 1316/2013: På baggrund af de positive resultater af de flerårige arbejdsprogrammer er det nødvendigt at øge fleksibiliteten, således at 95 % kan benyttes til flerårige programmer, og der kan ydes støtte til yderligere projekter med mest merværdi for det transeuropæiske transportnet (hovednetkorridorer, grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende andre dele af hovednettet).

·Forvaltning af udgifter til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd (forordning (EU) nr. 652/2014): I betragtning af de positive erfaringer med anvendelsen af denne regel og den betydelige reduktion af den dertil knyttede arbejdsbyrde hos modtagerne og Kommissionens tjenestegrene foreslås det at udvide muligheden for at bruge budgetforpligtelser opdelt i årlige trancher.

·I henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne kan der fokuseres på gensidige fonde til støtte for landbrugere i tilfælde af alvorlige indkomstfald i specifikke sektorer og subsidiering af startkapital i sådanne fonde.

6. Fokus på resultater og strømlining af rapportering

Forslaget indeholder en række foranstaltninger, der tager sigte på at fokusere budgettet bedre på resultater, idet der fastlægges en klar resultatramme og sikres større gennemsigtigheden og strømlining af rapporteringen.

6.1 Fokus på resultater

En række forslag er åbne for alle politikområder og fokuserer mere på resultater end på faktiske udgifter. De viser Kommissionens vilje til at tilvejebringe de nødvendige betingelser for en resultatorienteret tilgang:

·Mulighed for betalinger baseret på opfyldte betingelser, output eller resultater ved alle forvaltningsmetoder (f.eks. betalinger pr. genbosat flygtning i forbindelse med AMIF-midler eller støtte til unge landbrugeres etablering, artikel 121). I sådanne tilfælde er finansieringen af projekter ikke kædet sammen med godtgørelsen af omkostninger, som modtagerne af EU-midler har afholdt: den afhænger direkte af de resultater, der opnås i praksis. Det afgørende er enten opfyldelsen af visse betingelser, der er fastsat på forhånd i basisretsakten eller Kommissionens afgørelser, og/eller opnåelsen af resultater, der måles ved hjælp af resultatindikatorer (efterfølgende). Et sådant system øger ejerskabet/engagementet hos modtagerne af midler for at opnå resultater. Det medfører en betydelig reduktion af den administrative byrde og af omkostningerne til kontrol. Kontrollen kan således begrænses til en undersøgelse af, om betingelserne/de aftalte resultater er overholdt under den administrative byrde. Dette begrænser også risikoen for fejl med hensyn til lovligheden og formel rigtighed. Det er blevet anbefalet af Den Europæiske Revisionsret under navnet "rettigheder".

·Fremme af "priser" (afsnit IX): Afsnittet om "priser" forkortes og forenkles; forpligtelsen til at bekendtgøre priser til en værdi af 1 mio. EUR eller derover i de erklæringer, der ledsager budgetforslaget, afløses af forudgående underretning af Europa-Parlamentet og en udtrykkelig angivelse af sådanne priser i finansieringsafgørelsen.

·Fast engangsbeløb (artikel 176): et "fast engangsbeløb" vil fremover kunne dække alle støtteberettigede omkostninger i forbindelse med foranstaltningen. Tjek og kontrol vil udelukkende fokusere på output/resultater. Det faste engangsbeløb baseres på en vurdering af tilskudsansøgerens budgetforslag under hensyntagen til principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, herunder henvisning til relevante data og/eller ekspertvurdering.

·Prioritering af forenklede tilskudsformer, hvor betalingen udløses af output og resultater (artikel 175): Der bør kun overvejes en input-baseret tilgang, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende den output-baserede tilgang. I øjeblikket anvendes de forenklede former fortrinsvis til at dække værdien af input (f.eks. antal manddage, antal rejser, antal tjenesterejsedage osv.). Muligheden for betaling ved forenklede tilskudsformer mod levering af konkrete resultater (f.eks. en afholdt konference, en organiseret festival, en prototype, der er bygget) anspores ligeledes.

·Præcisering af anvendelsesområdet for kontrol af forenklede tilskudsformer og konsekvenserne heraf, hvis output ikke er leveret (artikel 177): Kontrollen koncentreres om opfyldelsen af de betingelser, der udløser betaling (f.eks. om en støttet europæisk film er produceret med den nødvendige kvalitet og distribueres i den nødvendige mængde, om en Erasmus-studerende rent faktisk har studeret i udlandet osv.). Der kræves ingen indberetning af de omkostninger, der faktisk er afholdt af modtageren. Hvis de betingelser, der udløser betalingen, ikke er blevet opfyldt, eller hvis de aftalte aktiviteter er gennemført dårligt, delvis eller for sent, skal Kommissionen nedsætte tilskudsbeløbet i forhold til med den manglende gennemførelse og inddrive uretmæssigt betalte beløb.

6.2 En klar resultatramme

For at supplere det større fokus på resultater foreslås der en klar resultatramme:

·Sammenkædning af resultater, opstilling af mål, indikatorer og principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af bevillinger (artikel 31).

·Bestemmelser om resultatbaserede gebyrer til at aflønne organisationer for forvaltning af EU-midler (artikel 150);

·Anvendelse af programerklæringer som vigtigste informationskilde for programmernes resultater (artikel 39);

·Sammenlægning af "sammenfattende" og "artikel 318 TEUF"-rapporter i "Den Årlige Forvaltnings- og Resultatrapport for EU-Budgettet" med henblik på hvert år at levere en samlet resultatrapport for EU-budgettet (fra regnskabsåret 2015, artikel 239).

·Tilpasning af terminologien vedrørende evaluering af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 2016 og sammenkædning af forudgående evalueringer i henhold til finansforordningen og konsekvensanalyser (artikel 32).

6.3 Strømlining af rapportering

6.3.1. Generelle finansielle regler

De successive revisioner af finansforordningen har medført en betydelig stigning i antallet af de rapporter og oplysninger, der kræves, bl.a. for regnskaber: rapporteringen foregår nu gennem spredte dokumenter, som udarbejdes med forskellige tidsplaner. For at opnå større effektivitet og åbenhed, ikke kun i forhold til budgetmyndigheden, men også for den brede offentlighed, uden at det dermed berører de oplysninger, der gives på nuværende tidspunkt, foreslås det:

·at samle rapporteringsforpligtelserne omkring to centrale tidspunkter: rapporter, der ledsager

·budgetforslaget: al rapportering om finansielle instrumenter på EU-plan vil blive samlet i et enkelt dokument, der ledsager budgetforslaget (artikel 39).

·og rapporter, der indgives som led i dechargeprocessen: "den integrerede regnskabsaflæggelsespakke" - der vil i et særskilt kapitel skulle gøres rede for budgetrapportering og andre former for regnskabsaflæggelse (artikel 239-245).

·For at udarbejde den nye Årlige Forvaltnings- og Resultatrapport for EU-Budgettet, som følge af sammenlægningen med virkning fra regnskabsåret 2015, er den sammenfattende rapport og den rapport, der er omhandlet i artikel 318 i TEUF, et centralt element i den integrerede regnskabspakke (artikel 239).

·Præcisering af, at der i Revisionsrettens eksterne revision tages hensyn til programmernes flerårige karakter (artikel 247, stk. 1).

6.3.2. Rapportering:

·Rapporteringsforpligtelserne strømlines ved at afskaffe visse overlapninger (forordningen om fælles bestemmelser).

7.    Enklere og mere strømlinet EU-administration:

7.1.    Generelle finansielle regler

En række forenklingsforanstaltninger tager sigte på at gøre det muligt for EU-institutionerne at arbejde mere effektivt, især gennem fælles gennemførelse af administrationsbevillinger for at opnå stordriftsfordele:

·Fastlæggelse af et udtrykkeligt retsgrundlag for serviceleveranceaftaler (SLA'er) mellem tjenestegrene i EU-institutioner, EU-organer og europæiske kontorer og udvidelse af muligheden for at indgå serviceleveranceaftaler til at omfatte alle institutioner for at lette gennemførelsen af administrationsbevillinger. I fremtiden vil det også være muligt at uddelegere gennemførelsen af administrationsbevillinger til et kontor, som er oprettet af Kommissionen.

·Præcisering af sondringen mellem kontorernes obligatoriske og fakultative opgaver (artikel 64 og 65): Obligatoriske opgaver skal være omfattet af bevillinger, som er opført i budgetsektionen vedrørende kontoret. Fakultative opgaver, som et kontor frivilligt går med til at varetage efter anmodning fra en anden institution eller et andet organ, er omfattet af budgettet for den pågældende institution eller det pågældende organ.

·Mulighed for flerårige finansieringsafgørelser og reducering af mængden af obligatoriske elementer i en finansieringsafgørelse (artikel 108). Desuden foreslås det, at finansieringsafgørelsen samtidig udgør det årlige eller flerårige arbejdsprogram. Disse ændringer vil fremskynde gennemførelsen af budgettet i år 2 og de efterfølgende år for et program.

·Præcisering af reglerne om forvaltningsorganer (artikel 68): De skal modtage et årligt bidrag. Deres direktør fungerer som ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget ved gennemførelsen af aktionsbevillinger; Delegationen af et operationelt program til et forvaltningsorgan kan omfatte pilotprojekter og forberedende foranstaltninger samt gennemførelsen af administrationsudgifter for at opnå synergier og stordriftsfordele.

·Sammenlægning af panelet i henhold til artikel 139 i finansforordningen og panelet for finansielle uregelmæssigheder (artikel 90): af hensyn til effektiviteten vil det i finansforordningen omhandlede panel, som anbefaler udelukkelse og økonomiske sanktioner over for økonomiske operatører, også være kompetent for finansielle uregelmæssigheder begået af EU-ansatte, hvorimod disciplinærrådet fortsat vil drage konsekvenserne af disse uregelmæssigheder i henhold til vedtægten.

7.2. Sektorspecifikke regler

·Der foreslås adskillige ændringer af forordningen om fælles bestemmelser for at lette programforvaltningen og de nationale programmer samt fælles handlingsplaner, herunder projekter, der fokuserer på output og resultater.

·Inden for direkte betalinger til landbrugere ydes der støtte til aktive landbrugere, og visse foranstaltninger fokuserer på støtte til unge landbrugere. Der indføres proportionalitet for finansielle korrektioner, der er knyttet til fejl i forbindelse med offentlige indkøb, med henblik på at undgå, at sådanne fejl altid anses for at berøre 100 % af den pågældende støtte.

8.    Andre ændringer

Forvaltning af indtægter Der foreslås følgende ændringer:

·Bestemmelsen om negative justeringer af egne indtægter til regnskabsformål er ændret af hensyn til gennemsigtigheden (artikel 94).

·En ny bestemmelse fastsætter en frist, inden for hvilken en debetnota skal fremsendes til debitor (artikel 96, stk. 2), hvilket afspejler den seneste retspraksis fra Domstolen.

·En ny artikel 107 fastsætter regler om, hvilken sats, der skal anvendes for udligningsrenter i de tilfælde, hvor et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol eller en mindelig tvistbilæggelse.

·Bestemmelsen vedrørende bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner er ændret for at gøre det klart, at foreløbigt inkasserede beløb tilbagebetales til den pågældende tredjemand under hensyntagen til eventuelle afkast, og at de bøder, der pålægges af andre institutioner end Kommissionen (f.eks. Rådet i overensstemmelse med forordning 1173/2011) også er omfattet af finansforordningen (som i øjeblikket kun omfatter bøder pålagt af Kommissionen, artikel 106).

·Ordlyden vedrørende formålsbestemte indtægter er ændret for at afspejle bidrag til foranstaltninger som f.eks. flygtningefaciliteten for Tyrkiet (artikel 20, stk. 2).

Liste over sektorspecifikke retsakter, der ændres ved forslaget:

·Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289-302)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487-548)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014–2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855-864)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010, EØS-relevant tekst (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129-171)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1-41)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 283/2014 af 11. marts 2014 om retningslinjer for transeuropæiske net inden for telekommunikationsinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1336/97/EF, EØS-relevant tekst (EUT L 86 af 21.3.2014, s. 14-26)

·Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF (EUT L 189 af 27.6.2014, s. 1-32)

·Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227–234)

2016/0282 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002, (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel, 42, artikel 43, stk. 2, artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), artikel 164, artikel 168, stk. 4, litra b), artikel 172, artikel 175, artikel 177, artikel 178, artikel 189, stk. 2, artikel 209, stk. 1, artikel 212, stk. 2, artikel 322, stk. 2, og artikel 349, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, og

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 11 ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 12 ,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten 13 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Da der efter tre års gennemførelse skal foretages yderligere ændringer af de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget for at fjerne flaskehalse i gennemførelsen ved at øge fleksibiliteten, forenkle gennemførelsen for de interesserede parter og tjenester og fokusere mere på resultaterne, bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 14 ophæves og erstattes af nærværende forordning.

(2)For at gøre de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget ("budgettet") mindre komplekse og indarbejde de relevante bestemmelser i én enkelt forordning ("enkelt regelsæt") bør Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 15 ophæves. Af hensyn til klarheden bør de vigtigste bestemmelser i forordning (EU) nr. 1268/2012 indarbejdes i nærværende forordning, og andre bestemmelser bør indgå i vejledninger.

(3)De grundlæggende budgetprincipper bør opretholdes. Undtagelserne fra disse grundlæggende principper bør for specifikke områder som f.eks. forskning, foranstaltninger udadtil og strukturfonde revideres og så vidt muligt forenkles under hensyntagen til deres fortsatte relevans, deres merværdi for budgettet og den byrde, de medfører for de interesserede parter.

(4)Op til 10 % af midlerne fra instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II), det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) kan opbevares som ikke-tildelte midler i begyndelsen af regnskabsåret, således at der er yderligere midler til rådighed til at imødegå større uforudsete behov, nye krisesituationer eller betydelige politiske ændringer i tredjelande ud over de allerede programmerede beløb. Disse ikke-tildelte bevillinger bør, hvis ikke der ikke indgås forpligtelser herfor i løbet af året, kunne fremføres ved en afgørelse truffet af Kommissionen.

(5)Reglerne for fremførsel bør angives tydeligere, idet der sondres mellem automatiske og ikke-automatiske fremførsler.

(6)For at optimere gennemførelsen af budgettet er det vigtigt, at det er muligt at fremføre og anvende eksterne formålsbestemte indtægter for det efterfølgende program eller den efterfølgende foranstaltning. Det bør kun være muligt at fremføre interne formålsbestemte indtægter for et år, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

(7)Reglerne vedrørende bevillingsoverførsler bør give mulighed for større fleksibilitet med henblik på at sikre en bedre budgetgennemførelse. Med henblik herpå er det vigtigt, at Kommissionen har mulighed for at træffe afgørelser om overførsler af op til 10 % af aktionsbevillingerne mellem afsnittene, når de er omfattet af den samme basisretsakt. Overførsler fra budgetposter for administrativ støtte til de tilsvarende aktionsposter bør også foretages selvstændigt af Kommissionen.

(8)For at opnå større smidighed i anvendelsen af særlige instrumenter er det nødvendigt at indføre forenklede mobiliserings- og overførselsprocedurer for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

(9)Hvad angår de interne formålsbestemte indtægter, bør der indføres en undtagelse fra princippet om specificering for at sikre en optimal udnyttelse af alle typer disponible bevillinger. I den forbindelse bør det, hvis der ikke er nogen identificerede behov, der gør det muligt at anvende sådanne indtægter til de formål, de er bestemt for, være muligt at anvende dem til andre formål.

(10)EU-institutionerne bør kunne modtage enhver form for donation til fordel for Unionen.

(11)Der bør indføres en bemyndigelsesbestemmelse, som giver mulighed for en juridisk persons sponsorering i form af naturalydelser af et EU-arrangement eller en EU-aktivitet med sigte på fremstød eller virksomhedernes sociale ansvar.

(12)Begrebet "resultater" for så vidt angår EU-budgettet bør præciseres. Resultater bør beskrives som en direkte anvendelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Der bør være en forbindelse mellem resultater, opstilling af mål, indikatorer og besparelser, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af bevillinger. For at undgå konflikter med de eksisterende resultatrammer for de forskellige programmer, børe henvisninger til terminologi vedrørende resultater begrænses til kun at omfatte mål og overvågning af fremskridt med hensyn til at nå de pågældende mål.

(13)EU-lovgivningen bør være af høj kvalitet, fokusere på de områder, hvor den skaber størst merværdi for de europæiske borgere, og virke så effektivt og virkningsfuldt som muligt med henblik på at realisere de fælles politiske mål for Unionen 16 . Hvis de eksisterende og nye udgiftsprogrammer og aktiviteter, der medfører væsentlige udgifter, underkastes en evaluering, kan det bidrage til at nå disse mål.

(14)Princippet om gennemsigtighed, der er fastlagt i artikel 15 i TEUF, ifølge hvilket institutionerne arbejder så åbent som muligt, indebærer i forbindelse med gennemførelsen af budgettet, at borgerne har krav på information om, hvor og til hvilke formål Unionens midler anvendes. Oplysninger til dette formål fremmer den demokratiske debat, bidrager til at inddrage borgerne i Unionens beslutningsproces og styrker den institutionelle kontrol med Unionens udgifter. Disse mål bør nås ved, at der, fortrinsvis ved hjælp af moderne kommunikationsmidler, offentliggøres relevante oplysninger om alle modtagere af EU-midler under hensyntagen til disse modtageres legitime interesser for så vidt angår fortrolighed og sikkerhed samt, for fysiske personers vedkommende, deres ret til respekt for privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger. Institutionerne bør derfor anvende en selektiv fremgangsmåde ved offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Afgørelser om offentliggørelse bør baseres på relevante kriterier for at sikre, at oplysningerne er relevante.

(15)Oplysningerne om anvendelsen af EU-midler, der forvaltes inden for rammerne af direkte gennemførelse, bør offentliggøres på et websted tilhørende institutionerne og bør mindst omfatte navn, lokalitet, beløb og formålet med midlerne. I disse oplysninger bør der tages hensyn til relevante kriterier som f.eks. den periodiske fordeling og foranstaltningens art og betydning.

(16)Navnet på og lokaliteten for modtagere af EU-midler bør offentliggøres for priser, tilskud og kontrakter, som tildeles, efter at en offentlig procedure er blevet åbnet for konkurrence, som det specielt er tilfældet med projektkonkurrencer, indkaldelser af forslag og udbud, under overholdelse af principperne i TEUF og navnlig principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling. Desuden bør offentliggørelsen gøre det lettere for ansøgere, hvis bidrag til konkurrencen er blevet afvist, at kontrollere, hvordan de offentlige udvælgelsesprocedurer er forløbet.

(17)Personoplysninger vedrørende fysiske personer bør kun offentliggøres i den periode, hvor midlerne anvendes af modtageren, og oplysningerne bør derfor fjernes efter to år. Det samme bør gælde personoplysninger om juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

(18)I de fleste af de tilfælde, som er omfattet af denne forordning, vedrører offentliggørelsen juridiske personer.

(19)Når der er tale om fysiske personer, bør offentliggørelse kun komme på tale, når princippet om et rimeligt forhold mellem det tildelte beløbs størrelse og behovet for at kontrollere, at midlerne anvendes bedst muligt, er overholdt. Med hensyn til fysiske personer skal offentliggørelsen af regionen på NUTS 2-niveau ske i overensstemmelse med målet om offentliggørelse af modtagerne, sikre ligebehandling af medlemsstater af forskellig størrelse og respektere modtagernes ret til privatlivets fred og navnlig beskyttelsen af deres personoplysninger.

(20)Oplysninger om stipendier og anden direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov bør fritages fra offentliggørelse.

(21)For at sikre, at princippet om ligebehandling mellem modtagerne overholdes, bør offentliggørelsen af oplysninger vedrørende fysiske personer også ske i overensstemmelse med medlemsstaternes pligt til at sikre stor åbenhed omkring kontrakter over det beløb, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

(22)Modtagerens navn og lokalitet og beløbet og formålet med midlerne bør ikke offentliggøres, hvis det risikerer at bringe modtagerens integritet, der er beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, i fare, eller ville skade modtagerens legitime kommercielle interesser.

(23)I tilfælde af indirekte og delt gennemførelse bør det være de personer, enheder eller udpegede organer, der forvalter EU-midlerne, som skal sørge for oplysningerne om modtagerne og de endelige modtagere. Detaljeringsgraden og kriterierne fastlægges, når det er relevant, i de relevante sektorspecifikke regler og kan præciseres yderligere i de finansielle partnerskabsrammeaftaler. Kommissionen henvise til det websted, hvor man kan finde oplysningerne om modtagerne og de endelige modtagere.

(24)For at sikre, at dataene om de finansielle instrumenter, der gennemføres ved direkte og indirekte gennemførelse, er lettere at læse og mere gennemsigtige, er det hensigtsmæssigt at samle alle rapporteringskravene i ét enkelt arbejdsdokument, der er knyttet til budgetforslaget.

(25)Det er hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for, at Kommissionen kan indgå serviceleveranceaftaler med andre institutioner med henblik på at lette gennemførelsen af administrationsbevillinger, og ligeledes en udtrykkelig mulighed for, at der kan indgås sådanne aftaler mellem afdelinger i institutionerne, EU-organerne, europæiske kontorer, organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU, og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd om levering af tjenesteydelser, levering af varer, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller gennemførelse af ejendomskontrakter.

(26)Det er hensigtsmæssigt at definere de europæiske kontorer og at sondre mellem disse kontorers obligatoriske og fakultative opgaver. Der bør indføres en mulighed for, at EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer kan uddelegere beføjelser som anvisningsberettiget til det relevante europæiske kontors direktør. De europæiske kontorer bør også have mulighed for at indgå serviceleveranceaftaler om levering af tjenesteydelser, levering af varer, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller gennemførelse af ejendomskontrakter. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke regler for forelæggelse af regnskaber, bestemmelser, der giver Kommissionens regnskabsfører bemyndigelse til at uddelegere visse af sine opgaver til ansatte i disse kontorer, og funktionsvilkårene for de bankkonti, som de europæiske kontorer kan bemyndiges til at åbne i Kommissionens navn.

(27)For yderligere at forbedre forvaltningsorganernes omkostningseffektivitet og i lyset af de praktiske erfaringer med andre EU-organer bør Kommissionens regnskabsfører kunne bemyndiges til at varetage alle eller nogle af de opgaver, som forvaltningsorganets regnskabsfører varetager.

(28)Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at præcisere, at direktørerne for forvaltningsorganerne fungerer som ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ved forvaltningen af aktionsbevillinger til programmer, der er uddelegeret til de pågældende organer. For at opnå den fulde virkning af de effektivitetsgevinster, der opnås ved en samlet centralisering af visse støttetjenester, bør det udtrykkeligt anføres, at forvaltningsorganer har mulighed for at gennemføre administrationsudgifter.

(29)Det er nødvendigt at fastlægge regler om de finansielle aktørers, herunder navnlig de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes, beføjelser og ansvarsområder.

(30)Europa-Parlamentet og Rådet bør underrettes om udnævnelse og fratræden af en ved delegation bemyndiget anvisningsberettiget, intern revisor og regnskabsfører inden for en frist på to uger.

(31)De anvisningsberettigede bør have det fulde ansvar for samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner, der udføres under deres myndighed, bl.a. i forbindelse med interne kontrolsystemer, og de bør kunne redegøre for disse transaktioner, om nødvendigt også ved disciplinærprocedurer.

(32)Opgaverne, ansvarsområderne og principperne for de procedurer, som skal overholdes, bør også fastlægges. Det er også nødvendigt at fastsætte, at de ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sikrer, at de anvisningsberettigede ved subdelegation og deres personale modtager oplysninger vedrørende kontrolstandarderne og de respektive metoder og teknikker, og at der træffes foranstaltninger for at sikre et velfungerende kontrolsystem, som skal erstatte forpligtelsen til at fastsætte særlige kodeks af faglige standarder, som kun gælder for finansiel verificering. Der gøres rede for de ansvarsområder, som varetages, i en årlig rapport til institutionen, og rapporten skal indeholde de oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen, der kræves til støtte for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigedes erklæring på tro og love om udførelsen af vedkommendes hverv, herunder oplysninger om de samlede resultater af de gennemførte transaktioner. Bilagene vedrørende de gennemførte transaktioner bør opbevares. Endelig bør der udarbejdes en særlig rapport til institutionen og en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om alle de forskellige former for udbud med forhandling med henblik på tildeling af offentlige kontrakter, da disse kontrakter udgør undtagelser fra de sædvanlige tildelingsprocedurer.

(33)Den dobbelte rolle, der indtages af EU-delegationschefer og af disses stedfortrædere i deres fravær som anvisningsberettiget ved subdelegation for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (i det følgende benævnt "EU-Udenrigstjenesten") og, for så vidt angår aktionsbevillinger, for Kommissionen, bør tages i betragtning.

(34)Kommissionens uddelegering af budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til stedfortrædende delegationschefer er begrænset til situationer, hvor udførelsen af disse opgaver af de stedfortrædende delegationschefer er strengt nødvendig for at sikre kontinuiteten under delegationschefernes fravær. De stedfortrædende delegationschefer må ikke udøve disse beføjelser systematisk eller af hensyn til den interne fordeling af arbejdsbyrderne.

(35)Regnskabsføreren er fortsat ansvarlig for korrekt gennemførelse af betalinger, indkassering af indtægter og inddrivelse af fordringer. Han/hun forvalter likviditetsstyringen, bankkonti og oplysninger vedrørende tredjemand, holder regnskab og er ansvarlig for udarbejdelsen af institutionens årsregnskab. Kommissionens regnskabsfører er den eneste person, der kan fastsætte regnskabsregler og harmoniserede regnskabskontoplaner, hvorimod regnskabsførerne for de andre institutioner fastsætter de regnskabsprocedurer, der finder anvendelse i deres respektive institutioner.

(36)Reglerne for regnskabsførerens udnævnelse og fratræden bør ligeledes fastlægges.

(37)Det er hensigtsmæssigt, at regnskabsføreren bør etablere procedurer til sikring af, at de konti, der er åbnet til brug for likviditetsstyringen, og forskudskonti ikke er i debet.

(38)Betingelserne for anvendelse af forskudskonti, en forvaltningsform, der udgør en undtagelse fra de almindelige budgetprocedurer, bør fastlægges, og forskudsbestyrernes opgaver og ansvar samt den anvisningsberettigedes og regnskabsførerens ansvar for kontrol med forskudskontiene bør præciseres. Europa-Parlamentet og Rådet bør underrettes om enhver udnævnelse og fratræden. Af hensyn til effektiviteten bør der oprettes forskudskonti i EU-delegationerne for bevillinger fra både Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens sektioner i budgettet. Det er også hensigtsmæssigt at tillade, at der på særlige betingelser anvendes forskudskonti i EU-delegationerne til betaling af mindre beløb gennem budgetprocedurer. For så vidt angår udpegelsen af forskudsbestyrere, har det vist sig nødvendigt, at de også kan udvælges blandt medarbejdere ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, når der ikke er noget vedtægtsmæssigt ansat personale fra Kommissionen til rådighed.

(39)For at tage hensyn til situationen inden for humanitære bistandsforanstaltninger bør det, når der ikke er noget vedtægtsmæssigt ansat personale fra Kommissionen, og de tekniske vanskeligheder med at få alle de retlige forpligtelser underskrevet af den ansvarlige anvisningsberettigede, være tilladt for personale, der er ansat af Kommissionen på dette område, at underskrive retlige forpligtelser for en meget lav værdi på op til 2500 EUR, der er knyttet til de gennemførte betalinger fra forskudskontiene, og for EU-delegationscheferne eller deres stedfortrædere at underskrive retlige forpligtelser efter instruks fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

(40)Når hver enkelt finansiel aktørs opgaver og ansvar er defineret, kan disse kun drages til ansvar på de betingelser, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Der er i EU-institutionerne oprettet specialiserede særlige paneler for økonomiske uregelmæssigheder, men da de kun har fået forelagt et begrænset antal sager og af hensyn til effektiviteten, er det hensigtsmæssigt at overføre deres funktioner til det nye interinstitutionelle panel, som er blevet oprettet med henblik på at vurdere ansøgninger og udarbejde henstillinger om pålæggelse af administrative sanktioner (udelukkelse eller økonomisk sanktion), som er blevet henvist til det fra Kommissionen eller andre EU-institutioner og EU-organer. Denne overførsel sigter også mod at undgå dobbeltarbejde og reducere risikoen for modstridende henstillinger eller udtalelser, i tilfælde hvor både en økonomisk aktør og en EU-ansat er involveret. Man bør opretholde den procedure, som gør det muligt for en anvisningsberettiget at anmode om bekræftelse af en instruks, som den anvisningsberettigede betragter som uregelmæssig eller stridende mod princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og således blive fritaget for ansvar. Sammensætningen af dette panel bør ændres, når det udfører denne opgave.

(41)Hvad angår indtægter er det nødvendigt at imødegå de negative justeringer af egne indtægter, der er omfattet af Rådets forordning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. Bortset fra særtilfældet med egne indtægter er det nødvendigt at opretholde de opgaver og den kontrol, der påhviler de anvisningsberettigede i de forskellige faser af proceduren: udarbejdelse af overslaget over fordringer, indtægtsordre, fremsendelse af debetnotaen, hvori debitor informeres om fastlæggelsen af fordringen, beregning af eventuelle morarenter og om nødvendigt beslutningen om at give afkald på en fordring på grundlag af kriterier, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning, med henblik på at sikre en effektiv inddrivelse af indtægter.

(42)Den anvisningsberettigede bør have mulighed for fuldstændig eller delvis at fravige bestemmelserne om inddrivelse af en fastlagt fordring, hvis debitor er omfattet af en form for insolvensbehandling som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling, navnlig i tilfælde af akkord og andre lignende ordninger.

(43)Der bør anvendes specifikke bestemmelser om procedurer for tilpasning eller annullering af et fordringsoverslag.

(44)På grund af den seneste udvikling på de finansielle markeder og den sats, ECB anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, er det nødvendigt at revidere bestemmelserne om rentesats for bøder eller andre sanktioner og at fastsætte regler i tilfælde af en negativ rente.

(45)For at afspejle den særlige karakter af fordringer i form af bøder eller andre sanktioner, som pålægges institutionerne i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, er det nødvendigt at indføre specifikke bestemmelser om rentesatserne på de forfaldne, ikke-betalte beløb, hvis disse beløb forhøjes af Den Europæiske Unions Domstol.

(46)Reglerne vedrørende inddrivelse bør både præciseres og strammes. Navnlig bør det præciseres, at regnskabsføreren inddriver fordringer ved modregning også i beløb, som et forvaltningsorgan skylder debitor, ved gennemførelsen af EU-budgettet.

(47)Af hensyn til retssikkerheden bør reglerne vedrørende forsinkelserne, når en debetnota skal sendes, fastlægges.

(48)For at sikre, at aktiverne forvaltes korrekt, samtidig med at de giver et afkast, bør foreløbigt inkasserede beløb, såsom bøder inden for konkurrencepolitikken, som anfægtes, investeres i finansielle aktiver, og tildelingen af afkastet på dem bør fastlægges. Da Kommissionen ikke er den eneste institution, der har ret til at pålægge bøder eller andre sanktioner, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser vedrørende sådanne bøder eller andre sanktioner fra andre institutioner og at fastsætte regler for inddrivelsen, som bør svare til bestemmelserne for de bøder eller sanktioner, der pålægges af Kommissionen.

(49)For at sikre, at Kommissionen har alle de oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med vedtagelsen af finansieringsafgørelser, er det nødvendigt at fastlægge mindstekravene til indholdet af finansieringsafgørelser vedrørende tilskud, indkøb, trustfonde, priser, finansielle instrumenter, blandingsfaciliteter og budgetgarantier. Samtidig er det for at give de potentielle modtagere et mere langsigtet perspektiv nødvendigt at tillade, at finansieringsafgørelserne vedtages for mere end et år, idet gennemførelsen dog er afhængig af de disponible bevillinger på budgettet for det pågældende år. For at gøre det muligt at skabe et sådant langsigtet perspektiv er det nødvendigt at reducere antallet af elementer, der kræves til finansieringsafgørelsen. For at opnå større forenkling bør finansieringsafgørelsen samtidig udgøre et årligt eller flerårigt program. Eftersom bidraget til de organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70, allerede er fastslået i det årlige budget, bør der ikke være noget krav om, at der skal vedtages en specifik finansieringsafgørelse herom.

(50)Med hensyn til udgifter bør sammenhængen mellem finansieringsafgørelser, samlede forpligtelser og specifikke forpligtelser samt koncepterne for budgetmæssige og retlige udgiftsforpligtelser præciseres med henblik på at fastlægge en klar ramme for de forskellige faser i budgetgennemførelsen.

(51)For at tage hensyn til især antallet af retlige forpligtelser, der er indgået i Unionens delegationer og repræsentationer, og de valutakurssvingninger, som gælder for dem, bør det også være muligt at indgå foreløbige forpligtelser i de tilfælde, hvor de endelige modtagere og beløb er fastlagt.

(52)For at gøre bedre brug af de disponible bevillinger til gennemførelsen af foranstaltninger udadtil bør den frist, inden for hvilken der kan indgås specifikke retlige forpligtelser på grundlag af en samlet budgetmæssig forpligtelse, ophæves, ligesom forpligtelsen til at indgå en bidragsaftale indtil den 31. december i år n + 1, hvis en finansieringsaftale med et tredjeland udgør den samlede budgetmæssige forpligtelse, der også dækker bidragsaftalen.

(53)For så vidt angår de typer af betalinger, som de anvisningsberettigede kan foretage, bør de forskellige former for betalinger præciseres i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Reglerne for afslutning af forfinansiering bør præciseres yderligere, navnlig i situationer, hvor der ikke er mulighed for mellemliggende afslutning. Med henblik herpå bør der indsættes passende bestemmelser i de indgåede retlige forpligtelser.

(54)I denne forordning bør det præciseres, at betalingerne skal ske inden for en nærmere fastsat frist, og en overskridelse af denne frist giver kreditorerne ret til morarenter, der afholdes over budgettet, undtagen hvad angår medlemsstater, og som det for nylig er indført, også Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond.

(55)Det er hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om fastsættelse og anvisning af udgifter i en enkelt artikel og at definere frigørelser. Da transaktionerne udføres i edb-systemer, er begrebet "underskrift med påtegningen "kan betales" erstattet af "elektronisk sikret underskrift", undtagen i et begrænset antal tilfælde. Det er også nødvendigt at præcisere, at fastsættelse af udgifter finder anvendelse på alle de støtteberettigede omkostninger, dvs. også omkostninger, der ikke er forbundet med en anmodning om betaling, hvilket er tilfældet for afslutning af forfinansiering.

(56)For at gøre de gældende regler mindre komplekse og mere strømlinede og gøre denne forordning lettere at læse bør der fastlægges fælles regler, som gælder for flere budgetgennemførelsesinstrumenter. Derfor bør visse bestemmelser grupperes, andre bestemmelsers ordlyd og anvendelsesområde bør tilpasses, og unødvendige gentagelser og krydshenvisninger bør fjernes.

(57)Der bør lægges mere vægt på præstationer og resultater. Det er derfor hensigtsmæssigt at definere en yderligere finansieringsform, der ikke er knyttet til de pågældende transaktioners omkostninger, ud over de former for EU-tilskud, der allerede er veletablerede (godtgørelse af de faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger, enhedsomkostninger, faste beløb og finansiering efter en fast sats). Denne finansieringsform bør enten være baseret på opfyldelsen af visse forhåndsbetingelser eller opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte milepæle eller ved hjælp af resultatindikatorer.

(58)Når Kommissionen foretager vurderinger af den operationelle og finansielle kapacitet hos modtagere af EU-midler eller i deres systemer og procedurer, bør den kunne sætte lid til de vurderinger, der allerede er foretaget af andre enheder eller donorer som f.eks. internationale organisationer, for at undgå dobbeltarbejde ved vurderinger af de samme modtagere. Muligheden for gensidig tillid til vurderinger, som foretages af andre enheder, bør anvendes, for så vidt som disse vurderinger er foretaget i overensstemmelse med betingelser, der svarer til betingelserne i denne forordning for den relevante gennemførelsesmetode. For at styrke den gensidig tillid til vurderinger blandt donorerne bør Kommissionen fremme anerkendelsen af internationalt anerkendte standarder og bedste internationale praksis.

(59)Det er også vigtigt at undgå, at modtagere af EU-midler revideres flere gange af forskellige enheder vedrørende brugen af disse midler. Derfor er det nødvendigt at forudse muligheden for at basere sig på revisioner, som allerede er udført af uafhængige revisorer, forudsat at de er baseret på internationalt anerkendte standarder, at de giver tilstrækkelig garanti, og at de er blevet gennemført for regnskaber og rapporter vedrørende anvendelsen af Unionens bidrag. Sådanne revisioner bør udgøre grundlaget for den generelle sikkerhed vedrørende anvendelsen af EU's midler.

(60)Det er vigtigt at give medlemsstaterne mulighed for at anmode om, at de midler, der afsættes til dem under delt gennemførelse, overføres på EU-plan og forvaltes af Kommissionen ved direkte eller indirekte gennemførelse, hvis det er til fordel for den pågældende medlemsstat. Dette ville optimere brugen af disse midler og af de instrumenter, der fastlægges ved denne forordning eller de sektorspecifikke forordninger, herunder EFSI-forordningen, og hvortil medlemsstaterne anmoder om at få de pågældende midler overført. For at sikre en effektiv gennemførelse af disse instrumenter er det nødvendigt at indføre en bestemmelse om, at når midlerne er overført til instrumenter, der er fastlagt ved denne forordning eller sektorspecifikke forordninger, herunder EFSI-forordningen, finder de pågældende forordninger anvendelse.

(61)For at sikre en langsigtet samarbejdsmekanisme med modtagere af EU-finansiering bør der fastlægges bestemmelser om muligheden for indgåelse finansielle partnerskabsrammeaftaler. Finansielle partnerskabsrammer bør gennemføres ved hjælp af tilskud eller via samarbejdsaftaler med enheder, der forvalter EU-midler. Med henblik herpå bør det præciseres, hvad sådanne aftaler som minimum bør indeholde. Finansielle partnerskabsrammer bør ikke på urimelig vis begrænse adgangen til EU-finansiering.

(62)Betingelserne og procedurerne for suspension, inddragelse og nedsættelse af EU-bidraget bør harmoniseres på tværs af de forskellige budgetgennemførelsesinstrumenter (f.eks. tilskud, indkøb, indirekte gennemførelse, priser osv.). Årsagerne til suspension, inddragelse eller nedsættelse bør specificeres.

(63)Der bør i denne forordning fastsættes standardperioder, inden for hvilke modtagerne er forpligtet til at opbevare dokumenter vedrørende EU-bidrag, så afvigende eller uforholdsmæssige kontraktmæssige krav undgås, samtidig med at Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Revisionsretten gives tilstrækkelig tid til at få adgang til sådanne oplysninger og dokumenter og udføre efterfølgende tjek og revision. Derudover bør deltagere og modtagere være forpligtet til at samarbejde om at beskytte Unionens finansielle interesser.

(64)For at forsyne deltagerne og modtagerne med passende oplysninger og sikre, at de har mulighed for at udøve deres ret til et forsvar, bør denne forordning give deltagerne og modtagerne mulighed for at fremsætte deres bemærkninger før vedtagelsen af en foranstaltning, der indvirker negativt på deres rettigheder, og for at blive orienteret om de klagemuligheder, de råder over til at anfægte en sådan foranstaltning.

(65)For at beskytte Unionens finansielle interesser bør Kommissionen oprette et fælles system for tidlig opdagelse og udelukkelse.

(66)Dette system for tidlig opdagelse og udelukkelse bør gælde for deltagere, modtagere, enheder, hvis kapacitet ansøgeren eller tilbudsgiveren har til hensigt at sætte lid til, eller for en kontrahents underkontrahenter, enhver person eller enhed, der modtager EU-midler, når budgettet gennemføres ved indirekte gennemførelse, enhver person eller enhed, der modtager EU-midler under finansielle instrumenter, som forvaltes direkte, samt deltagere eller modtagere hos enheder, der gennemfører budgettet ved delt gennemførelse.

(67)Det bør præciseres, at hvis en afgørelse om at registrere en person eller enhed i databasen for systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse er truffet på et grundlag med udelukkelse af situationer, hvor en fysisk eller juridisk person, der er medlem af den pågældende persons eller enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, eller som har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til den pågældende person eller enhed eller en fysisk eller juridisk person, som hæfter ubegrænset for gæld tilhørende den pågældende person eller enhed eller en fysisk person, der er væsentlig for indgåelsen eller gennemførelsen af den retlige forpligtelse, bør de oplysninger, der registreres i databasen også indeholde oplysningerne vedrørende disse personer.

(68)Afgørelsen om at udelukke en person eller enhed fra at deltage i tildelingsprocedurer eller om at pålægge en økonomisk sanktion samt afgørelsen om at offentliggøre oplysninger i forbindelse hermed bør træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede i lyset af deres administrative autonomi. I mangel af en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse og i tilfælde, der vedrører grov misligholdelse af en kontrakt, bør de ansvarlige anvisningsberettigede træffe deres afgørelse under hensyntagen til en henstilling fra panelet på grundlag af en foreløbig juridisk vurdering. Panelet bør ligeledes vurdere varigheden af en udelukkelse i tilfælde, hvor varigheden ikke er blevet fastsat ved den endelige dom eller den endelige administrative afgørelse.

(69)Panelets rolle bør være at sikre en sammenhængende drift af systemet for udelukkelse. Panelet bør bestå af en fast formand, repræsentanter for Kommissionen og en repræsentant for den ansvarlige anvisningsberettigede.

(70)Den foreløbige juridiske vurdering foregriber ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders endelige vurdering i henhold til national ret af den pågældende persons eller enheds adfærd. Panelets henstilling samt den ansvarlige anvisningsberettigedes afgørelse bør derfor revideres efter underretningen om en sådan endelig vurdering.

(71)Den ansvarlige anvisningsberettigede bør udelukke en person eller enhed, når der er afsagt en endelig dom eller truffet en endelig administrativ afgørelse i tilfælde af alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet, manglende efterlevelse, hvad enten det er forsætligt eller ej, af forpligtelserne med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller betaling af skat, svig, der skader budgettet, bestikkelse, deltagelse i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, terrorrelaterede forbrydelser, børnearbejde eller andre former for menneskehandel eller uregelmæssigheder. Den pågældende person eller enhed bør også udelukkes i tilfælde af grov misligholdelse af en retlig forpligtelse eller konkurs.

(72)Når den ansvarlige anvisningsberettigede træffer afgørelse om udelukkelse eller om pålæggelse af en økonomisk sanktion og offentliggørelse heraf eller om afvisning af en person eller enhed, bør vedkommende sikre overholdelse af proportionalitetsprincippet, navnlig under hensyntagen til, hvor alvorlige forholdene er, forholdenes budgetmæssige indvirkning, hvor lang tid der er gået siden den relevante adfærd, dens varighed og gentagelse, forsætligheden eller graden af uagtsomhed og graden af personens eller enhedens samarbejde med den relevante kompetente myndighed samt vedkommendes bidrag til undersøgelsen.

(73)Den ansvarlige anvisningsberettigede bør også kunne udelukke en person eller enhed, når en fysisk eller juridisk person, der hæfter ubegrænset for den pågældende økonomiske aktørs gæld, er gået konkurs eller befinder sig i en tilsvarende insolvenssituation, eller når en sådan fysisk eller juridisk person ikke overholder sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger eller af skat, hvis sådanne situationer indvirker på den økonomiske aktørs finansielle situation.

(74)Der bør ikke træffes afgørelse om udelukkelse af en person eller enhed, når denne har truffet afhjælpende foranstaltninger og derved vist sin pålidelighed. Denne mulighed bør ikke finde anvendelse i forbindelse med de groveste former for kriminel aktivitet.

(75)I lyset af proportionalitetsprincippet bør der sondres mellem de tilfælde, hvor en økonomisk sanktion kan pålægges som et alternativ til udelukkelse, og de tilfælde, hvor grovheden af den pågældende modtagers adfærd med hensyn til at forsøge uretmæssigt at opnå EU-midler berettiger til pålæggelse af en økonomisk sanktion ud over udelukkelse for at sikre en afskrækkende virkning. Det bør ligeledes fastlægges, hvilken finansiel sanktion, der som minimum og som maksimum kan pålægges af den ordregivende myndighed.

(76)En økonomisk sanktion bør kun pålægges en modtager og ikke en deltager, eftersom størrelsen af den økonomiske sanktion, der pålægges, beregnes på grundlag af værdien af den retlige forpligtelse, der er tale om.

(77)Det bør understreges, at muligheden for at anvende administrative og/eller økonomiske sanktioner på et retligt grundlag er uafhængig af muligheden for at anvende kontraktmæssige sanktioner, såsom konventionalbod.

(78)Udelukkelsens varighed bør være tidsbegrænset, som det er tilfældet i direktiv 2014/24/EU 17 , og bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(79)Det er nødvendigt at fastlægge startdatoen for og varigheden af forældelsesfristen for pålæggelse af administrative sanktioner.

(80)Det er vigtigt at kunne styrke den afskrækkende virkning, der opnås ved udelukkelsen og den økonomiske sanktion. I den forbindelse bør den afskrækkende virkning styrkes ved hjælp af muligheden for at offentliggøre de oplysninger, der vedrører udelukkelsen og/eller den økonomiske sanktion, under fuld overholdelse af databeskyttelseskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7). Dette bør bidrage til at sikre, at den samme adfærd ikke gentager sig. Af hensyn til retssikkerheden og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør det præciseres, i hvilke situationer en offentliggørelse ikke bør finde sted. Den ansvarlige anvisningsberettigede bør i sin vurdering tage hensyn til en eventuel henstilling fra panelet. For så vidt angår fysiske personer bør personoplysninger kun offentliggøres i undtagelsestilfælde, der er berettiget på grund af adfærdens alvor eller dens indvirkning på Unionens finansielle interesser.

(81)Oplysningerne om en udelukkelse eller en økonomisk sanktion bør kun offentliggøres i tilfælde af alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet, svig, betydelige mangler i forbindelse med opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i en kontrakt, som finansieres over budgettet, eller uregelmæssigheder.

(82)Udelukkelseskriterierne bør være klart adskilt fra de kriterier, som fører til en eventuel afvisning fra en given procedure.

(83)Oplysningerne om tidlig opdagelse af risici og om pålæggelse af administrative sanktioner for en person eller enhed bør centraliseres. Med henblik herpå bør oplysninger i tilknytning hertil lagres i en database, der oprettes og drives af Kommissionen som indehaveren af det centraliserede system. Det system bør drives i fuld overensstemmelse med retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger.

(84)Selv om oprettelsen og driften af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse påhviler Kommissionen, bør andre institutioner og organer samt alle enheder, der gennemfører budgettet ved direkte, delt og indirekte gennemførelse, deltage i systemet ved at fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Den ansvarlige anvisningsberettigede og panelet bør garantere de økonomiske aktørers ret til et forsvar. De samme rettigheder bør gives til en person eller enhed i forbindelse med en tidlig opdagelse, når den anvisningsberettigede påtænker at foretage en handling, som kan indvirke negativt på den pågældende persons eller enheds rettigheder. I sager om svig, bestikkelse eller en hvilken som helst anden form for ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og hvor der endnu ikke er afsagt endelig dom, bør den ansvarlige anvisningsberettigede og panelet have mulighed for at udsætte den mulighed, som personen eller enheden har for at fremsætte sine bemærkninger. En sådan udsættelse bør kun anses for berettiget, når der er vægtige legitime grunde til at behandle undersøgelsen fortroligt.

(85)Den Europæiske Unions Domstol bør tillægges fuld prøvelsesret med hensyn til sanktioner, der er pålagt i henhold til denne forordning, i overensstemmelse med artikel 261 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(86)For at fremme beskyttelsen af Unionens finansielle interesser på tværs af alle gennemførelsesmetoder bør det for de enheder, som medvirker ved gennemførelsen af budgettet ved delt og indirekte gennemførelse, når det er relevant være muligt tage hensyn til de udelukkelser, der er besluttet af de anvisningsberettigede på EU-plan.

(87)Denne forordning bør fremme målsætningen om e-forvaltning og især brugen af elektroniske data i udvekslingen af oplysninger mellem institutionerne og tredjemand.

(88)Fremskridtene hen imod elektronisk udveksling af oplysninger og elektronisk indsendelse af dokumenter, som udgør en vigtig forenklingsforanstaltning, bør ledsages af klare betingelser for accept af de systemer, som skal anvendes, for at etablere et retligt forsvarligt miljø, samtidig med at der opretholdes en fleksibel forvaltning af EU-midler for deltagerne, modtagerne og de anvisningsberettigede som omhandlet i denne forordning.

(89)Der bør fastlægges regler om sammensætningen af og opgaverne for det udvalg, som skal vurdere ansøgningerne i forbindelse med indkøb, tildeling af tilskud og i konkurrencer om priser. Udvalget kan bestå af eksterne eksperter, hvis der i basisretsakten er hjemmel hertil.

(90)I overensstemmelse med princippet om god forvaltning bør den anvisningsberettigede anmode om præciseringer eller manglende dokumenter, samtidig med at princippet om ligebehandling overholdes og dette ikke medfører væsentlige ændringer af ansøgningen. Den anvisningsberettigede kan kun i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at gøre dette. Desuden bør den anvisningsberettigede kunne korrigere en indlysende skrivefejl eller anmode deltageren om at rette den.

(91)I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør det kræves, at Kommissionen beskytter sig selv ved at anmode om garantier ved udbetalingen af forfinansiering. Kravet til kontrahenter og modtagere om udstedelse af garantier bør ikke være automatisk, men bør være baseret på en risikoanalyse. Hvis den anvisningsberettigede under gennemførelsen konstaterer, at en garant ikke længere er bemyndiget til at udstede garantier i overensstemmelse med gældende national ret, bør den anvisningsberettigede kunne kræve, at garantien erstattes.

(92)De forskellige regelsæt for direkte og indirekte gennemførelse, navnlig definitionen af budgetgennemførelsesopgaver, har skabt forvirring og medført risiko for fejlagtig kvalifikation for både Kommissionen og partnerne og bør derfor forenkles og harmoniseres.

(93)Bestemmelserne om den forudgående søjlevurdering bør revideres for at sætte Kommissionen i stand til så vidt muligt at henholde sig til de af partnernes systemer og procedurer, som svarer til dem, der anvendes af Kommissionen. Derudover er det vigtigt at præcisere, at hvis det af vurderingen fremgår, at der er områder, hvor de anvendte procedurer ikke er tilstrækkelige til at beskytte Unionens finansielle interesser, kan Kommissionen undertegne bidragsaftaler, samtidig med at der pålægges yderligere tilsynsforanstaltninger. Det er også vigtigt at præcisere, i hvilke tilfælde Kommissionen ikke kræver en søjlevurdering til undertegnelsen af bidragsaftaler.

(94)Det er hensigtsmæssigt at angive, at vederlaget til de organisationer, der gennemfører EU-budgettet, hvis det er relevant og muligt, bør have en præstationsbaseret karakter.

(95)Kommissionen indgår partnerskaber med tredjelande ved hjælp af finansieringsaftaler. Det er vigtigt at præcisere finansieringsaftalens indhold, navnlig hvad angår de dele, der gennemføres af det pågældende tredjeland ved indirekte gennemførelse.

(96)Det er vigtigt at anerkende blandingsfaciliteternes særlige karakter, hvis Kommissionen blander sit bidrag med bidrag fra finansielle institutioner og for at præcisere anvendelsen af afsnit X om finansielle instrumenter.

(97)Reglerne for offentlige indkøb og de principper, der gælder for offentlige kontrakter indgået af EU-institutionerne for egen regning, bør være baseret på bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU 18 og direktiv 2014/24/EU.

(98)I tilfælde af blandede kontrakter bør den metode, de ordregivende myndigheder anvender til at fastslå de gældende regler, præciseres.

(99)De forudgående og efterfølgende offentliggørelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at iværksætte en udbudsprocedure, bør præciseres i forbindelse med kontrakter, som ligger over og under de tærskler, der er fastsat i direktiv 2014/24/EU, og for dem, der ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.

(100)Denne forordning bør omfatte en udtømmende liste over alle de udbudsprocedurer, som er til rådighed for EU-institutionerne, uanset tærsklerne.

(101)Af hensyn til den administrative forenkling og for at fremme små og mellemstore virksomheder bør der fastsættes bestemmelser om udbud med forhandling for kontrakter med mellemstor værdi.

(102)Denne forordning bør ligesom direktiv 2014/24/EU give mulighed for at foretage markedsundersøgelser, før en udbudsprocedure iværksættes. For at sikre, at der kun anvendes innovationspartnerskab, når det ønskede produkt ikke findes på markedet, bør der i denne forordning fastsættes bestemmelser om en forpligtelse til at foretage en sådan indledende markedsundersøgelse, inden der anvendes innovationspartnerskab.

(103)Det bør præciseres, hvordan de ordregivende myndigheder bidrager til miljøbeskyttelse og fremme af bæredygtig udvikling, samtidig med at de sikres mulighed for at opnå det bedste forhold mellem kvalitet og pris i kontrakterne, især gennem krav om specifikke mærker og/eller anvendelse af hensigtsmæssige tildelingsmetoder.

(104)For at sikre, at de økonomiske aktører ved gennemførelse af kontrakter opfylder de gældende miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er fastlagt i EU-retten, national ret eller kollektive aftaler, eller de gældende internationale sociale og miljømæssige konventioner, der er opført i bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU, bør sådanne forpligtelser være omfattet af de minimumskrav, der er fastsat af den ordregivende myndighed, og bør indarbejdes i de kontrakter, der underskrives af den ordregivende myndighed.

(105)Det er hensigtsmæssigt, at de forskellige situationer, der normalt betegnes som "interessekonflikter", identificeres og behandles klart adskilt. Begrebet "interessekonflikt" bør udelukkende anvendes i forbindelse med sager, hvor en enhed eller person med ansvar for budgetgennemførelse, revision eller kontrol eller en tjenestemand eller en ansat ved en EU-institution er i en sådan situation. I sager, hvor en økonomisk aktør uberettiget forsøger at påvirke en procedure eller opnå fortrolige oplysninger, bør dette behandles som alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet. Yderligere kan økonomiske aktører være i en situation, hvor de ikke bør udvælges til at gennemføre en kontrakt på grund af en modstridende erhvervsmæssig interesse. F.eks. bør en virksomhed ikke evaluere et projekt, som den har deltaget i, og en revisor bør ikke verificere regnskaber, som denne tidligere har godkendt.

(106)I overensstemmelse med direktiv 2014/24/EU bør det være muligt at verificere, om en økonomisk aktør er udelukket, anvende udvælgelses- og tildelingskriterier samt verificere, om udbudsdokumenterne overholder kravene, i vilkårlig rækkefølge. Det bør derfor være muligt at afvise tilbud på grundlag af tildelingskriterier uden først at kontrollere, om den pågældende tilbudsgiver er udelukket eller opfylder udvælgelseskriterierne.

(107)Kontrakter bør tildeles på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/24/EU. Det bør præciseres, at udvælgelseskriterierne udelukkende er knyttet til evalueringen af ansøgere eller tilbudsgivere, og at tildelingskriterierne udelukkende er knyttet til evalueringen af tilbuddene.

(108)Unionens offentlige udbud bør sikre, at Unionens midler anvendes på en effektiv, gennemsigtig og hensigtsmæssig måde. I den forbindelse bør elektroniske udbud bidrage til en bedre udnyttelse af Unionens midler og gøre det nemmere for alle økonomiske aktører at få adgang til kontrakter.

(109)Det bør præciseres, om der findes en åbningsfase og en evaluering i forbindelse med alle procedurer. En beslutning om tildeling af en kontrakt bør altid være resultatet af en evaluering.

(110)Når de modtager meddelelse om resultatet af et udbud, bør ansøgere og tilbudsgivere oplyses om grundlaget for afgørelsen og modtage en detaljeret begrundelse herfor, der bygger på indholdet af evalueringsrapporten.

(111)Da kriterierne anvendes i vilkårlig rækkefølge, bør afviste tilbudsgivere, hvis tilbud opfylder kravene, have mulighed for på anmodning at få oplyst det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele.

(112)I forbindelse med rammeaftaler med fornyet konkurrence bør forpligtelsen til at oplyse de afviste tilbudsgivere om det antagne tilbuds karakteristika og relative fordele fraviges, da det kan skade en fair konkurrence mellem parter i den samme rammeaftale, hvis de modtager sådanne oplysninger, hver gang der iværksættes en fornyet konkurrence.

(113)En ordregivende myndighed bør have mulighed for at annullere en udbudsprocedure, før kontrakten er underskrevet, uden at ansøgerne eller tilbudsgiverne kan gøre krav på godtgørelse. Dette bør ikke berøre situationer, hvor den ordregivende myndighed har handlet på en sådan måde, at den kan holdes erstatningsansvarlig i overensstemmelse med de generelle principper i EU-retten.

(114)Ligesom i direktiv 2014/24/EU er det nødvendigt at præcisere, på hvilke betingelser en kontrakt kan ændres i løbet af gennemførelsen uden en ny udbudsprocedure. Navnlig ændres minimumskravene til den oprindelige procedure ikke i tilfælde af administrative ændringer, generel overtagelse og anvendelse af klare og entydige revisionsklausuler eller -muligheder. Der bør kræves en ny udbudsprocedure ved væsentlige ændringer af den oprindelige kontrakt, navnlig af omfanget og indholdet af parternes gensidige rettigheder og forpligtelser, herunder fordelingen af intellektuelle ejendomsrettigheder. Sådanne ændringer tilkendegiver parternes hensigt om at genforhandle grundlæggende vilkår eller betingelser i kontrakten, navnlig, hvis ændringerne ville have påvirket resultatet af proceduren, hvis de havde været en del af den oprindelige procedure.

(115)Der bør gives mulighed for at kræve en opfyldelsesgaranti i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, varer og komplekse tjenesteydelser med henblik på at garantere overholdelse af de væsentligste kontraktlige forpligtelser og sikre, at kontrakten udføres korrekt. Der bør også gives mulighed for at kræve sikkerhed for korrekt opfyldelse, der dækker kontraktperioden, i overensstemmelse med sædvanen i disse sektorer.

(116)For at fastslå, hvilke tærskler og procedurer der finder anvendelse, er det nødvendigt at præcisere, om EU's institutioner, forvaltningsorganer og andre organer bør betragtes som ordregivende myndigheder. De bør ikke betragtes som ordregivende myndigheder, når de køber fra en indkøbscentral. EU-institutionerne udgør en enkelt juridisk enhed og kan ikke indgå kontrakter, men kun serviceleveranceaftaler mellem deres tjenestegrene.

(117)Der bør medtages en henvisning i denne forordning til de to tærskler, som er fastsat i direktiv 2014/24/EU for henholdsvis bygge- og anlægsarbejder og for varer og tjenesteydelser. Disse tærskler bør med henblik på forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning også finde anvendelse på koncessionskontrakter i betragtning af de særlige forhold i forbindelse med EU-institutionernes behov ved indgåelse af kontrakter. Revisionen af disse tærskler, jf. direktiv 2014/24/EU, bør derfor finde direkte anvendelse på EU-institutioners udbud.

(118)Af hensyn til harmoniseringen og behovet for forenkling bør standardprocedurerne for offentlige udbud også finde anvendelse på indkøb, der er omfattet af den lempelige ordning i direktiv 2014/24/EU. Beløbsgrænserne for indkøb, der er omfattet af den lempelige ordning, bør derfor bringes på linje med beløbsgrænserne for tjenesteydelseskontrakter.

(119)Det er nødvendigt at præcisere betingelserne for anvendelsen af standstill-perioden.

(120)De regler, der gælder for udbud i forbindelse med foranstaltninger udadtil, bør være i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i direktiv 2014/23/EU og direktiv 2014/24/EU.

(121)For at gøre de gældende regler mindre komplekse og mere strømlinede og gøre udbudsreglerne lettere at læse er det nødvendigt at samle de generelle bestemmelser for udbud og de specifikke bestemmelser, der finder anvendelse på udbud i forbindelse med foranstaltninger udadtil, og fjerne unødvendige gentagelser og krydshenvisninger.

(122)Det er nødvendigt at præcisere, hvilke økonomiske aktører der har adgang til EU-institutioners udbud afhængigt af deres hjemsted, og det bør udtrykkeligt fastsættes, at internationale organisationer også har mulighed for at få adgang til disse udbud.

(123)For at opnå en balance mellem behovet for gennemsigtighed og større sammenhæng i udbudsreglerne på den ene side og behovet for at skabe fleksibilitet med hensyn til visse tekniske aspekter af disse regler på den anden side bør de tekniske regler for udbud samles i bilaget til denne forordning, og beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer til nævnte bilag.

(124)Anvendelsesområdet for afsnittet om tilskud bør præciseres, specielt med hensyn til den type foranstaltninger eller organer, som er berettiget til tilskud, og med hensyn til de typer retlige forpligtelser, som kan anvendes til at dække tilskud. Navnlig bør tilskudsafgørelser udfases på grund af deres begrænsede anvendelse, og der bør gradvis indføres e-tilskud. Strukturen bør forenkles, ved at bestemmelserne om de instrumenter, der ikke er tilskud, flyttes over til andre dele af forordningen. Arten af organer, som kan modtage driftstilskud, bør præciseres, eftersom begrebet organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen, er omfattet af begrebet organer, der har et mål, der indgår i og støtter en af Unionens politikker. Desuden bør den restriktive definition af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel interesse for Unionen, fjernes.

(125)For at forenkle procedurerne og forbedre denne forordnings læsbarhed bør bestemmelserne vedrørende indholdet af ansøgninger om tilskud, forslagsindkaldelser og tilskudsaftaler forenkles og strømlines.

(126)For at lette gennemførelsen af de foranstaltninger, der finansieres af flere donorer, og hvor den samlede finansiering af foranstaltningen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor der disponeres over Unionens bidrag, er det nødvendigt at præcisere, hvordan Unionens bidrag defineres og metoden for at verificere anvendelsen deraf.

(127)De erfaringer, der er indhøstet i brugen af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter fast sats, har vist at sådanne finansieringsformer medfører en væsentlig forenkling af de administrative procedurer og en betydelig nedsættelse af risikoen for fejl. Det er hensigtsmæssigt at anvende finansiering i form af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger, uafhængigt af området for Unionens intervention og især til standardiserede og tilbagevendende foranstaltninger, f.eks. mobilitet, institutionelle partnerskaber, uddannelse osv. I den forbindelse bør betingelserne for at anvende faste beløb, enhedsomkostninger og faste satser være mere fleksible. Det er nødvendigt at fastsætte udtrykkelige bestemmelser om faste engangsbeløb, der dækker samtlige støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning eller et arbejdsprogram. For at fremme fokuseringen på resultater bør der desuden gives prioritet til resultatbaseret finansiering. Der bør fortsat være mulighed for at benytte inputbaserede faste beløb, enhedsomkostninger og faste satser, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende resultatbaseret finansiering.

(128)De administrative procedurer for bemyndigelse af faste beløb, enhedsomkostninger og faste satser bør forenkles, ved at den anvisningsberettigede gives beføjelse til at bemyndige dem. Hvis det er relevant, kan denne bemyndigelse gives af Kommissionen i lyset af aktiviteternes art eller andre udgifter eller på baggrund af antallet af berørte anvisningsberettigede.

(129)For at afhjælpe mangelen på disponible data, der anvendes til at fastsætte faste beløb, enhedsomkostninger og faste satser, bør det tillades at anvende ekspertvurderinger.

(130)Omfanget af tjek og kontrol i modsætning til periodisk vurdering af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser bør præciseres. Sådan tjek og kontrol bør fokusere på, om de betingelser, der udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser, er opfyldt, og, hvis det er relevant, også på resultatopnåelsen. I de pågældende betingelser bør der ikke kræves indberetning af de omkostninger, der faktisk er afholdt af modtageren. Hvis de faste beløb, enhedsomkostningerne eller finansieringsbeløbene efter sats er blevet besluttet på forhånd af den kompetente anvisningsberettigede eller Kommissionen, bør de ikke anfægtes i forbindelse med efterfølgende kontrol. Til den periodiske vurdering af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser kan det være nødvendigt at have adgang til modtagerens regnskaber for at kigge på statistiske og metodemæssige aspekter. Den periodiske vurdering kan medføre ajourføringer af de faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser, der gælder for fremtidige aftaler, men bør ikke bruges til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af de faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser, som allerede er aftalt. Det er også nødvendigt at have adgang til modtagerens regnskaber med henblik på forebyggelse af svig og opdagelsestiltag.

(131)For at fremme små organisationers deltagelse i gennemførelsen af EU's politikker under forholdene med begrænsede ressourcer er det nødvendigt at anerkende værdien af det arbejde, som udføres af frivillige, som støtteberettigede omkostninger. Som følge heraf kan sådanne organisationer i højere grad basere sig på frivilligt arbejde med henblik på at tilvejebringe medfinansiering til en foranstaltning. Med forbehold af den maksimale medfinansieringssats, der er fastsat i basisretsakten, skal EU-tilskuddet i sådanne tilfælde være begrænset til de anslåede støtteberettigede omkostninger fraregnet omkostningerne i forbindelse med frivilligt arbejde. Eftersom frivilligt arbejde er et arbejde, der ydes af tredjemand, uden at modtagerne betaler dem vederlag, forhindres det med denne begrænsning, at omkostninger, som modtageren ikke har afholdt, godtgøres.

(132)Som en værdifuld form for finansiel støtte, der ikke er knyttet til forudsigelige omkostninger, bør anvendelsen af priser fremmes, og de gældende regler bør præciseres. Priser bør ses som et supplement til og ikke en erstatning for andre finansieringsinstrumenter som f.eks. tilskud.

(133)For at muliggøre en mere fleksibel anvendelse af priser bør forpligtelsen til at bekendtgøre priser til en værdi af 1 000 000 EUR eller derover i de erklæringer, der ledsager budgetforslaget, afløses af forudgående underretning af Europa-Parlamentet og en udtrykkelig angivelse af sådanne priser i finansieringsafgørelsen.

(134)Priser bør være underlagt forpligtelsen til at overholde principperne om gennemsigtighed og ligebehandling. I den forbindelse bør der fastlægges minimumskarakteristika for konkurrencer, herunder betingelserne for udbetalingen af prisen til vinderne i tilfælde af tildeling, og passende publikationsmåder. Det er også nødvendigt at fastlægge en klart defineret tildelingsprocedure, fra indsendelsen af bidragene til information af ansøgere og underretning af den vindende deltager, som afspejler proceduren for tildeling af tilskud.

(135)Denne forordning bør fastlægge principperne og betingelserne for finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand samt reglerne for begrænsning af Unionens finansielle ansvar, bekæmpelse af svig og hvidvaskning af penge, afvikling af finansielle instrumenter og rapportering.

(136)I de seneste år har Unionen i stigende grad anvendt finansielle instrumenter, der giver mulighed for at opnå en større løftestangseffekt for EU-budgettet, men samtidig indebærer en finansiel risiko for samme budget. Disse finansielle instrumenter omfatter ikke kun finansielle instrumenter, der allerede er omfattet af finansforordningen, men også andre instrumenter såsom budgetgarantier og finansiel bistand, der tidligere har været underlagt de regler, der er fastsat i de respektive basisretsakter. Det er vigtigt at fastlægge en fælles ramme for at sikre, at der gælder ensartede principper for dette sæt instrumenter, og samle de pågældende bestemmelser i et nyt afsnit, der også indeholder afdelinger om budgetgarantier og om finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande udover de gældende regler, der finder anvendelse på finansielle instrumenter.

(137)Finansielle instrumenter kan være et værdifuldt middel til at multiplicere effekten af Unionens midler, når disse midler samles i en pulje med andre midler og indebærer en løftestangseffekt. Der bør kun anvendes finansielle instrumenter, hvis der ikke er nogen risiko for markedsforvridning eller uoverensstemmelse med reglerne om statsstøtte.

(138)Inden for rammerne af de beløb, som Europa-Parlamentet og Rådet hvert år bevilger til et givet program, bør finansielle instrumenter anvendes på grundlag af en forudgående vurdering, der har påvist, at de vil bidrage effektivt til opfyldelsen af Unionens politikmål.

(139)Finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand bør godkendes ved hjælp af en basisretsakt. Såfremt finansielle instrumenter i behørigt begrundede tilfælde etableres uden en basisretsakt, bør de godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i budgettet.

(140)De instrumenter, som kan falde ind under afsnit X, herunder lån, garantier, egenkapitalinvesteringer, kvasiegenkapitalinvesteringer og risikodelingsinstrumenter, bør defineres. I definitionen af risikodelingsinstrumenter bør der gives mulighed for medtagelse af kreditforbedringer for projektobligationer, der dækker gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og mindsker obligationsindehavernes kreditrisiko via kreditforbedringer i form af et lån eller en garanti.

(141)Eventuelle tilbageførsler fra finansielle instrumenter bør anvendes til det instrument, der har frembragt dem, med henblik på at øge instrumentets effektivitet og eventuelt reducere tildelingen af nye midler fra budgettet til dette instrument, medmindre andet er fastsat i basisretsakten.

(142)Det er hensigtsmæssigt at anerkende afpasningen af interesser i forfølgelsen af Unionens politiske mål og navnlig, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond har den fornødne specifikke ekspertise til at gennemføre finansielle instrumenter.

(143)Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond, der optræder som en gruppe, bør have mulighed for at overføre en del af gennemførelsen til hinanden, hvis det kan gavne gennemførelsen af en given foranstaltning, og som det er nærmere fastlagt i den relevante aftale med Europa-Kommissionen.

(144)Det bør præciseres, at hvis finansielle instrumenter kombineres med andre former for støtte fra EU-budgettet, bør reglerne for finansielle instrumenter finde anvendelse. Disse regler bør, hvis det er relevant, suppleres af specifikke krav, som følger af den sektorspecifikke lovgivning.

(145)Derudover bør gennemførelsen af finansielle instrumenter og budgetgarantier være i overensstemmelse med Unionens skattepolitiske målsætninger og resultater med hensyn til skatteundgåelse, navnlig aggressiv skatteplanlægning og god forvaltningspraksis på skatteområdet. I den forbindelse bør der tages hensyn til Kommissionens henstilling om aggressiv skatteplanlægning (C(2012)8806), Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet (C(2012)8805), Kommissionens meddelelse om en pakke af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse: Næste skridt i retning af en effektiv og mere gennemsigtig beskatning i EU (COM(2016)23), herunder især Kommissionens meddelelse om en ekstern strategi for effektiv beskatning (COM(2016)24), samt til udviklingen på EU-plan i relation hertil.

(146)Budgetgarantier og finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande er ikke-budgetmæssige transaktioner, som har en betydelig indvirkning på Unionens balance. Ved at indarbejde disse transaktioner, som fortsat er ikke-budgetmæssige transaktioner, i finansforordningen opnås der en bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser og en klarere ramme for bemyndigelse, forvaltning og regnskabsførelse.

(147)Unionen har for nylig iværksat vigtige initiativer baseret på budgetgarantier, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) eller Den Europæiske Fond for bæredygtig udvikling (EFSD). Det der kendetegner disse instrumenter er, at de skaber en eventualforpligtelse for Unionen og indebærer, at der hensættes midler til en likviditetspude, som gør det muligt for budgettet at reagere på en velordnet måde på de betalingsforpligtelser, der kan opstå som følge af disse eventualforpligtelser. For at sikre Unionens kreditværdighed og dermed dens kapacitet til at levere effektiv finansiering er det vigtigt, at bemyndigelsen af, hensættelsen af midler til og overvågningen af eventualforpligtelser følger et solidt sæt regler, som bør gælde for alle budgetmæssige garantier.

(148)De eventualforpligtelser, der opstår i forbindelse med budgetgarantier, kan omfatte en bred vifte af finansierings- og investeringstransaktioner. Muligheden for, at budgetgarantien kræves indfriet, kan ikke planlægges med fuld sikkerhed på årsbasis som i tilfælde af lån, der har en fastlagt tidsplan for tilbagebetaling. Det er derfor nødvendigt at fastlægge rammer for bemyndigelsen og overvågningen af eventualforpligtelser, der sikrer fuldstændig overholdelse, på ethvert tidspunkt, af det årlige loft for betalinger, der er fastlagt i afgørelse (EF, Euratom) nr. 2007/436 om ordningen for Unionens egne indtægter.

(149)Disse rammer bør også indeholde bestemmelser om forvaltning og kontrol, herunder regelmæssig rapportering om Unionens finansielle eksponering. Tilførselssatsen for finansielle forpligtelser bør fastsættes på grundlag af en grundig risikovurdering af de finansielle risici, som det dermed forbundne instrument medfører. Eventualforpligtelsernes bæredygtighed bør vurderes årligt inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Der bør etableres en mekanisme for tidlig varsling for at undgå, at der ikke er tilstrækkelige tilførsler til at dække de finansielle forpligtelser.

(150)Den øgede anvendelse af finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand kræver, at der mobiliseres og foretages tilførsler til en betydelig mængde betalingsbevillinger. For at skabe løftestangseffekt og samtidig sikre et passende niveau af beskyttelse mod finansielle forpligtelser er det vigtigt at optimere det tilførselsbeløb, der kræves for at opnå effektivitetsgevinster, ved at samle de pågældende tilførsler i en fælles hensættelsesfond. Desuden vil den mere fleksible anvendelse af de samlede tilførsler gøre de muligt at sikre en effektiv samlet tilførselssats, som yder den fornødne beskyttelse med en optimeret mængde midler.

(151)De regler, der gælder for tilførsler og den fælles hensættelsesfond, bør indeholde solide rammer for intern kontrol. Retningslinjerne for forvaltningen af aktiver for tilførslerne bør fastlægges af Kommissionen efter høring af regnskabsføreren. De anvisningsberettigede bør aktivt overvåge de finansielle forpligtelser under deres ansvar, og den anvisningsberettigede for den fælles hensættelsesfond bør forvalte fondens likvide midler og aktiver efter de regler og procedurer, der er fastsat af regnskabsføreren.

(152)Budgetgarantier og finansiel bistand bør følge det samme sæt af principper, der allerede er fastlagt for finansielle instrumenter. Især bør budgetgarantier opfylde følgende principper: De bør være uigenkaldelige, ubetingede og efter anfordring. De bør forvaltes indirekte eller kun i undtagelsestilfælde direkte. De må kun dække finansierings- og investeringsforanstaltninger, og modparterne bør bidrage med deres egne midler til de foranstaltninger, der er omfattet.

(153)Finansiel bistand til medlemsstater eller tredjelande bør tage form af et lån, en kreditlinje eller ethvert andet instrument, der anses for hensigtsmæssigt til at sikre, at støtten er effektiv. De midler, der ydes, lånes af Kommissionen, som bør tillægges beføjelse til dette formål, på kapitalmarkederne eller fra finansielle institutioner, idet det undgås, at Unionen inddrages i enhver ændring af løbetider, som ville udsætte den for en renterisiko eller andre markedsrisici.

(154)Bestemmelserne vedrørende finansielle instrumenter bør finde anvendelse snarest muligt og senest fra den 1. januar 2018 for at opnå den forenkling og effektivitet, der tilstræbes. Bestemmelserne vedrørende budgetgarantier og finansiel bistand samt den fælles hensættelsesfond bør gælde fra den flerårige finansielle ramme efter 2020. Denne tidsplan vil muliggøre en grundig forberedelse af de nye redskaber til forvaltning af eventualforpligtelser. Den vil også muliggøre en afstemning mellem de principper, der er fastsat i afsnit X, og på den ene side forslaget til den flerårige finansielle ramme efter 2020 og på den anden side særprogrammerne i tilknytning til sidstnævnte.

(155)Den 22. oktober 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 (5), som ophæver forordning (EF) nr. 2004/2003, og som fastlægger nye regler bl.a. vedrørende finansieringen af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, navnlig hvad angår finansieringsbetingelser, tildeling og fordeling af midler, donationer og bidrag, finansiering af kampagner til valg til Europa-Parlamentet, tilskudsberettigede udgifter, forbud mod finansiering, regnskaber, rapportering og revision, gennemførelse og kontrol, sanktioner, samarbejde mellem myndigheden for europæiske politiske partier og fonde, Europa-Parlamentets anvisningsberettigede og medlemsstaterne og gennemsigtighed. Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2017.

(156)Der bør fastlægges regler om bidrag fra Unionens almindelige budget til europæiske politiske partier, jf. forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014. Disse regler bør give europæiske politiske partier mulighed for større fleksibilitet, hvad angår fristerne for at anvende disse bidrag, hvilket er nødvendigt på grund af karakteren af deres særlige aktiviteter.

(157)Den finansielle støtte til europæiske politiske partier bør tage form af et specifikt bidrag, der afspejler de europæiske politiske partiers særlige behov.

(158)Selv om der ydes finansiel støtte uden krav om indgivelse af et arbejdsprogram, bør de europæiske politiske partier efterfølgende kunne påvise en fornuftig anvendelse af EU-midlerne. Den ansvarlige anvisningsberettigede bør bl.a. kontrollere, at midlerne er blevet brugt til at betale tilskudsberettigede udgifter i overensstemmelse med indkaldelsen af ansøgninger om bidrag inden for de tidsfrister, der er fastlagt i denne forordning. Bidrag til europæiske politiske partier bør være anvendt ved udgangen af det regnskabsår, der følger det regnskabsår, i hvilket de blev tildelt, hvorefter alle uudnyttede midler skal inddrives af den ansvarlige anvisningsberettigede.

(159)EU-midler, der tildeles til at finansiere europæiske politiske partiers driftsomkostninger, bør ikke bruges til andre formål end dem, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 navnlig til direkte eller indirekte finansiering af andre enheder, som f.eks. nationale politiske partier. Europæiske politiske partier bør bruge bidragene til at betale en procentdel af nuværende og kommende udgifter og ikke udgifter eller gæld fra før indgivelsen af indkaldelsen af ansøgninger om bidrag.

(160)Tildelingen af bidrag bør også forenkles og tilpasses de særlige forhold for europæiske politiske partier, bl.a. ved ikke at anvende udvælgelseskriterier, ved fastlæggelse af en enkelt fuldstændig forfinansieringsbetaling som hovedregel og ved at give mulighed for at anvende faste beløb, faste satser, finansiering efter enhedsomkostninger og finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne ved de pågældende transaktioner.

(161)Bidrag over Unionens almindelige budget bør suspenderes, nedsættes eller inddrages, hvis de europæiske politiske partier ikke overholder de forpligtelser, der er fastlagt i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(162)Sanktioner, som er baseret både på finansforordningen og forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, bør pålægges på konsekvent vis og overholde princippet om ne bis in idem. I overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 pålægges der ikke administrative og/eller finansielle sanktioner i henhold til finansforordningen i de tilfælde, hvor der allerede er pålagt sanktioner på grundlag af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

(163)Denne forordning bør fastlægge en generel ramme, i henhold til hvilken budgetstøtte kan anvendes som et instrument i foranstaltninger udadtil, bl.a. med en forpligtelse for tredjelandet til at give Kommissionen passende og rettidige oplysninger til at vurdere, om de aftalte vilkår er opfyldt, og bestemmelser, som sikrer, at Unionens finansielle interesser beskyttes.

(164)Kommissionen bør bemyndiges til at oprette og forvalte EU-trustfonde til akutte nødhjælpsforanstaltninger, foranstaltninger, der gennemføres efter katastrofefasen, eller tematiske foranstaltninger, ikke kun i forbindelse med foranstaltninger udadtil, men også i forbindelse med EU-interne foranstaltninger. De seneste begivenheder i Den Europæiske Union viser, at der er behov for større finansieringsfleksibilitet inden for EU. Da grænserne mellem eksterne og interne politikker i stigende grad udviskes, vil dette også være et redskab til at håndtere grænseoverskridende udfordringer. Det er nødvendigt at specificere de principper, der finder anvendelse på bidrag til EU-trustfonde, for at præcisere de ansvarsområder, de finansielle aktører og trustfondens bestyrelse har. Det er også nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer en retfærdig repræsentation af de deltagende donorer i trustfondens bestyrelse samt kravet om positiv stemmeafgivelse fra Kommissionen vedrørende anvendelsen af midlerne.

(165)I overensstemmelse med strømliningen af de gældende regler og for at undgå unødige gentagelser bør finansforordningens anden del, som omhandler særlige bestemmelser om Den Europæiske Garantifond for Landbruget, forskning, foranstaltninger udadtil og særlige EU-fonde, udgå. Bestemmelserne i den pågældende anden del bør enten indarbejdes i de relevante dele af finansforordningen, eller, hvis bestemmelserne ikke anvendes eller ikke længere relevante, simpelthen udgå.

(166)Bestemmelserne om regnskabsaflæggelse og regnskabsføring bør forenkles og præciseres. Det er derfor relevant at samle alle bestemmelser om årsregnskaber og andre former for regnskabsaflæggelse i et særligt afsnit.

(167)Den måde, hvorpå institutionerne på nuværende tidspunkt rapporterer om bygningsprojekter til Europa-Parlamentet og Rådet, bør opretholdes. Institutionerne bør have mulighed for at finansiere nye bygningsprojekter med de bevillinger, der er modtaget til allerede solgte bygninger, hvorfor der bør indføres en henvisning til bestemmelserne om formålsbestemte indtægter. Dette vil gøre det muligt at imødekomme de skiftende behov i institutionernes bygningspolitik, samtidigt med at der opnås omkostningsbesparelser og skabes større fleksibilitet.

(168)For at tilpasse de tekniske bestemmelser og de detaljerede regler om offentligt udbud og om de regler, der gælder for visse EU-organer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår bilaget til nærværende forordning, rammefinansforordningen for organer nedsat under TEUF og Euratomtraktaten samt finansforordningsmodellen for offentlig-private partnerskabsorganer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(169)For at opnå større smidighed i anvendelsen af særlige instrumenter er det hensigtsmæssigt at forenkle mobiliserings- og overførselsprocedurerne ved at benytte overførsler internt i Kommissionen for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond.

(170)For at sikre, at der under EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) hurtigt kan ydes tilstrækkelige midler til at støtte hurtigt skiftende politiske prioriteter, bør der være mulighed for større fleksibilitet med hensyn til de vejledende andele for hver af de tre akser og de laveste procentsatser for hver af de tematiske prioriteter inden for de enkelte akser. Dette burde forbedre forvaltningen af programmet og gøre det muligt at fokusere budgetmidler på de foranstaltninger, der giver bedre beskæftigelsesmæssige og sociale resultater.

(171)For at lette investeringerne i kulturel og bæredygtig turistinfrastruktur og med forbehold af den fulde anvendelse af EU's miljølovgivning, navnlig direktiverne om strategisk miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering, alt efter tilfældet, bør visse begrænsninger med hensyn til omfanget af støtte til disse investeringer afskaffes.

(172)For at reagere på de udfordringer, som det voksende migrant- og flygtningestrømme medfører, bør de mål, som EFRU kan bidrage til i sin støtte til migranter og flygtninge, præciseres.

(173)Da ændringen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 19 giver gunstigere betingelser for visse indtægtsskabende operationer, for hvilke der i bilag II til forordning om EHFF-forordningen er fastlagt støttebeløb eller -satser, er det nødvendigt at fastsætte en anden dato for ikrafttrædelsen af disse bestemmelser for at sikre ligebehandling af operationer, der støttes på grundlag af forordning (EU) nr. 1303/2013.

(174)Med henblik på at lette gennemførelsen af operationer bør kredsen af potentielle modtagere udvides. Derfor bør fysiske personer være berettigede til støtte under samhørighedspolitikken.

(175)For at sikre en forsvarlig finansiel forvaltning af ESI-fondene, der forvaltes ved delt gennemførelse, og præcisere medlemsstaternes forpligtelser, bør de generelle principper eksplicit henvise til de principper for intern kontrol med budgetgennemførelsen og undgåelse af interessekonflikter, som er fastsat i finansforordningen.

(176)For at opnå størst mulig synergi mellem alle EU-fonde med henblik på at håndtere udfordringerne i forbindelse med migration og asyl på en effektiv måde, bør det, hvis de tematiske målsætninger omsættes til prioriteter i de fondsspecifikke regler, sikres, at de pågældende prioriteter omfatter en hensigtsmæssig anvendelse af hver enkelt fond for disse områder.

(177)For at sikre sammenhæng i programmeringen bør partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer afstemmes indbyrdes én gang om året.

(178)Med henblik på at optimere anvendelsen af de finansielle midler, der tildeles medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, er det nødvendigt at tillade medlemsstaterne at overføre ESI-fondsbevillinger til instrumenter, der er etableret i henhold til finansforordningen eller i henhold til de sektorspecifikke forordninger.

(179)For at lette forberedelsen og gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfund, bør den ledende fond have mulighed for at dække forberedelses-, drifts- og animeringsomkostninger.

(180)For at lette gennemførelsen af lokaludviklingstiltag, der styres af lokalsamfund, og integrerede territoriale investeringer bør rollerne og ansvarsområderne præciseres for de lokale aktionsgrupper i forbindelse med lokaludviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet, og for de lokale myndigheder, regionale udviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer i tilfælde af integrerede territoriale investeringer (ITI), set i forhold til andre programorganer. Det bør kun kræves, at der udpeges et bemyndiget organ i de tilfælde, hvor de relevante organer udfører opgaver, der rækker ud over dem, der er anført i den relevante artikel, eller hvor det kræves i henhold til de fondsspecifikke regler.

(181)Det er nødvendigt at præcisere, at forvaltningsmyndighederne bør have mulighed for at gennemføre finansielle instrumenter via direkte tildeling af kontrakter til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og til de internationale finansielle institutioner (IFI).

(182)Mange medlemsstater har oprettet offentligt ejede banker eller finansielle institutioner, der opererer under et offentligt politisk mandat for at fremme den økonomiske udvikling. Sådanne banker eller finansielle institutioner har specifikke karakteristika, der adskiller dem fra private forretningsbanker hvad angår deres ejerforhold, deres udviklingsmandat og den omstændighed, at de ikke har til formål at opnå profitmaksimering. Sådanne bankers rolle består navnlig i at afbøde markedssvigt, hvis forretningsbankerne ikke tilbyder tilstrækkelige finansielle tjenesteydelser i visse regioner eller for bestemte politikområder eller sektorer. Disse offentligt ejede banker eller finansielle institutioner er velplacerede til at fremme adgang til ESI-fondene og samtidig opretholde en konkurrenceneutralitet. I kraft af deres særlige rolle og karakteristika kan de give medlemsstaterne mulighed for at øge anvendelsen af finansielle instrumenter til anvendelsen af ESI-midlerne for at maksimere virkningen af disse midler i realøkonomien. Et sådant resultat ville være i overensstemmelse med Kommissionens politik om at fremme sådanne bankers eller institutioners rolle som fondsforvaltere, både ved gennemførelsen af ESI-fondene samt i kombinationen af ESI-midler med EFSI-finansiering, således som det navnlig er anført i investeringsplanen for Europa. Derfor er det berettiget at give forvaltningsmyndighederne mulighed for at tildele kontrakter direkte til sådanne offentlige banker eller finansielle institutioner. For at sikre, at denne mulighed for direkte tildeling er i overensstemmelse med det indre markeds principper bør der dog fastlægges strenge betingelser, der skal være opfyldt af de offentlige banker eller institutioner, for at denne bestemmelse kan finde anvendelse.

(183)For at bevare muligheden for at anvende SMV-initiativet som et instrument til at øge konkurrenceevnen for SMV'erne er det nødvendigt at fastsætte, at medlemsstaterne kan bidrage til fælles finansielle instrumenter for garanti uden loft og securitisering til fordel for SMV'er i hele programmeringsperioden og til at ajourføre relevante bestemmelser vedrørende denne mulighed, f.eks. bestemmelser om forudgående vurderinger og evalueringer.

(184)I forbindelse med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 for af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) – ønskede man at give medlemsstaterne mulighed for at anvende ESI-fondene til at bidrage til finansieringen af støtteberettigede projekter, der understøttes af den EU-garanti, som EFSI omfatter. Der bør indføres en særlig bestemmelse med henblik på at fastsætte vilkårene og betingelserne for at muliggøre større samspil og komplementaritet, som vil lette muligheden for at kombinere ESI-fondene med EIB's finansielle produkter under EFSI's EU-garanti.

(185)For at forenkle og harmonisere kontrol- og revisionskravenes og forbedre ansvarligheden i forbindelse med finansielle instrumenter, der gennemføres af EIB og andre internationale finansielle institutioner, er det nødvendigt at ændre bestemmelserne om forvaltning og kontrol af finansielle instrumenter for at lette processen for opnåelse af sikkerhed.

(186)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår modellen for kontrolrapporterne og de årlige revisionsberetninger som defineret i artikel 40, stk. 1, i denne forordning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 20 .

(187)For at sikre sammenhæng med behandlingen af finansielle korrektioner i løbet af programmeringsperioden 2007-2013 er det nødvendigt at præcisere, at når der er tale om finansielle instrumenter, bør det være muligt at tillade, at en enkeltstående uregelmæssighed erstattes af formelt rigtige udgifter inden for samme operation, således at den dertil knyttede finansielle korrektion ikke medfører et nettotab for operationen under det finansielle instrument.

(188)For at tilskynde private investorer til at samfinansiere i offentlige politiske projekter bør man indføre begrebet differentieret behandling af investorer, som på bestemte betingelser åbner mulighed for, at ESI-fondene kan have en underordnet stilling i forhold til en privat investor og EIB's finansielle produkter under EFSI's EU-garanti. Samtidig bør betingelserne for anvendelsen af en sådan differentieret behandling i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene fastlægges.

(189)I betragtning af den langvarige situation med lave renter og for ikke uretmæssigt at straffe de organer, der gennemfører finansielle instrumenter, er det nødvendigt under iagttagelse af en aktiv og omhyggelig finansforvaltning at gøre det muligt at finansiere negative renter, der opstår som følge af investeringer af ESI-midler i henhold til artikel 43 forordningen om fælles bestemmelser, med de midler, der tilbagebetales til det finansielle instrument.

(190)For at afstemme rapporteringskravene efter den nye artikel 43, litra a), om differentieret behandling af investorer og for at undgå en overlapning mellem "værdi af investeringer" i artikel 46, stk. 2, litra h), og "egenkapitalinvesteringer" i artikel 46, stk. 2, litra i), er det nødvendigt at ajourføre artikel 46 forordningen om fælles bestemmelser.

(191)For at lette gennemførelsen af ESI-fondene er det nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for direkte tildeling til teknisk bistand, der gennemføres af EIB/EIF, andre internationale finansielle institutioner og offentligt ejede banker eller finansielle institutioner.

(192)For at lette gennemførelsen af indtægtsskabende operationer bør det være muligt at nedsætte samfinansieringssatsen på et hvilket som helst tidspunkt af programgennemførelsen og at fastsætte fast procentsatser for nettoindtægter på nationalt plan.

(193)På grund af den sene vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 og den omstændighed, at støtteintensiteten blev fastsat ved nævnte forordning, er det nødvendigt at fastsætte visse undtagelser for EHFF for så vidt angår indtægtsskabende operationer.

(194)For at mindske den administrative byrde for modtagerne bør den tærskelværdi, hvorved der for visse operationer gives fritagelse fra at beregne og tage hensyn til indtægter, der er genereret under gennemførelsen, øges.

(195)For at lette synergierne mellem ESI-fondene og andre EU-instrumenter kan afholdte udgifter godtgøres fra forskellige ESI-fonde og EU-instrumenter på basis af en andel, der er fastsat på forhånd.

(196)Med henblik på at fremme brugen af faste beløb og i betragtning af, at faste beløb skal være baseret på en retfærdig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning, bør den gældende øvre grænse for deres anvendelse bør afskaffes.

(197)For at mindske den administrative byrde i forbindelse med modtagernes gennemførelse af projekter bør der indføres en ny form for forenklet omkostningsmulighed for finansiering, som baseres på andre betingelser end operationernes omkostninger.

(198)Under hensyntagen til, at forpligtelsen til at sikre investeringernes varighed i henhold til artikel 71 forordning (EU) nr. 1303/2013 gælder fra den sidste betaling til modtageren, og at den sidste betaling, hvis investeringen består i leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr, finder sted ved kontraktperiodens udløb, bør denne forpligtelse ikke gælde for denne type investeringer.

(199)For at sikre en bred anvendelse af de forenklede omkostningsmuligheder bør der fastsættes en obligatorisk brug af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb eller faste satser for operationer under en vis tærskel for EFRU og ESF. Samtidig bør man indføre anvendelsen af budgetforslag som en supplerende metode til fastsættelse af forenklede omkostninger.

(200)For at lette en tidligere og mere målrettet anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår fastlæggelsen af standardskalaerne for enhedsomkostninger eller finansiering efter fast sats, fastlæggelsen af en retfærdig, afbalanceret og kontrollerbar metode til at fastsætte dem og fastlæggelsen af finansiering, der snarere er baseret på opfyldelse af betingelser forbundet med realiseringen af fremskridt i gennemførelsen eller opnåelsen af programmålene end på omkostninger. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen under sit forberedende arbejde gennemfører hensigtsmæssige høringer, herunder eksperthøringer, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(201)For at mindske den administrative byrde bør anvendelsen af faste satser, der ikke kræver, at medlemsstaterne fastlægger en metode, øges. Derfor bør der indføres to yderligere faste satser; én til beregning af direkte personaleomkostninger og den anden for beregning af de resterende støtteberettigede omkostninger baseret på personaleomkostningerne. Endvidere bør metoderne til beregning af personaleomkostninger præciseres yderligere.

(202)Med henblik på at forbedre operationernes effektivitet og virkning bør gennemførelsen af nationale foranstaltninger eller operationer, der dækker forskellige programområder, lettes, og mulighederne med hensyn til udgifter uden for Unionen i forbindelse med visse investeringer bør øges.

(203)For at tilskynde medlemsstaterne til at gøre brug af uafhængige ekspertvurderinger af store projekter, bør det være muligt at anmelde udgifter vedrørende store projekter til Kommissionen, før der gives en positiv vurdering af den uafhængige ekspert, såfremt Kommissionen er blevet underrettet om, at de relevante oplysninger er blevet videregivet til den uafhængige ekspert.

(204)For at fremme anvendelsen af fælles handlingsplaner, som vil reducere de administrative byrder for modtagerne, er det nødvendigt at mindske de forskriftsmæssige krav for etablering af en fælles handlingsplan.

(205)For at undgå en unødvendig administrativ byrde for modtagerne bør reglerne om information og kommunikation være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Det er derfor vigtigt at præcisere anvendelsesområdet for reglerne om information og kommunikation.

(206)For at mindske den administrative byrde og sikre en effektiv anvendelse af teknisk bistand på tværs af fonde og regionskategorier bør der skabes større fleksibilitet med hensyn til beregningen og overvågningen af de respektive lofter for medlemsstaternes tekniske bistand.

(207)For at strømline gennemførelsesstrukturerne bør det præciseres, at muligheden for, at forvaltningsmyndigheden, attesteringsmyndigheden og revisionsmyndigheden kan være en del af det samme offentlige organ, også gælder for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde.

(208)Forvaltningsmyndighedernes ansvar med hensyn til verificering af udgifter, når metoden med forenklede omkostninger anvendes, bør præciseres nærmere.

(209)For at sikre, at modtagerne kan få fuldt udbytte af mulighederne for forenkling ved e-forvaltningsløsninger i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Bistand til de socialt dårligst stillede (FEAD), især med henblik på at fremme en fuldstændig elektronisk dokumentstyring, er det nødvendigt at præcisere, at det ikke er nødvendigt med et papirspor, hvis visse betingelser er opfyldt.

(210)For at sikre ligebehandling af de operationer, der støttes i henhold til denne forordning, er det nødvendigt at fastsætte datoen for anvendelsen af visse ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 21 .

(211)For at lette visse målgruppers adgang til ESF bør indsamlingen af data om visse indikatorer baseres på repræsentative stikprøver og finde sted to gange i løbet af programmeringsperioden.

(212)For at sikre retssikkerheden og en ensartet og ikke-diskriminerende gennemførelse af støtte til unge landbrugere er det nødvendigt at fastsætte, at i forbindelse med udvikling af landdistrikter er "etableringsdatoen" som omhandlet i de relevante bestemmelser den dato, hvor etableringsprocessen startes ved hjælp af en foranstaltning, der skal udføres af ansøgeren, og at støtteansøgningen skal indgives inden for 24 måneder regnet fra den dato. Desuden har erfaringerne fra forhandlingerne om programmerne vist, at reglerne for unge landbrugeres fælles etablering og tærsklerne for adgang til støtte, jf. artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, bør præciseres, og at bestemmelserne om forretningsplanens varighed bør strømlines.

(213)For at være tilstrækkeligt attraktive for den private sektor er det afgørende, at de finansielle instrumenter udformes og gennemføres på en fleksibel måde. Erfaringerne har dog vist, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse begrænser udnyttelsen af finansielle instrumenter i programmerne for udvikling af landdistrikterne og hæmmer en fleksibel brug af de finansielle instrumenter fra fondsforvalternes side. Det er derfor hensigtsmæssigt at præcisere, at visse foranstaltningsspecifikke regler for støtteberettigelse finder ikke anvendelse på finansielle instrumenter. Af samme årsag er det også hensigtsmæssigt, at etableringsstøtte til unge landbrugere i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1305/2013 også kan ydes i form af finansielle instrumenter. I betragtning af disse ændringer bør det fastsættes, at hvis der ydes støtte til investeringer i henhold til artikel 17 forordning (EU) nr. 1305/2013 i form af finansielle instrumenter, skal investeringen bidrage til en eller flere af EU-prioriteterne for udvikling af landdistrikterne.

(214)Landbrugerne udsættes i dag for stadig større økonomiske risici som følge af markedsudviklingen. Disse økonomiske risici berører dog ikke alle landbrugets sektorer lige meget. Medlemsstaterne bør derfor i behørigt begrundede tilfælde have mulighed for at hjælpe landbrugere med sektorspecifikke redskaber til indkomststabilisering, især inden for sektorer, der er ramt af alvorlige indkomstfald, som kan få betydelige økonomiske konsekvenser for et bestemt landdistrikt, forudsat at Unionens internationale forpligtelser er opfyldt. For at sikre overvågningen af de udgifter, der afholdes i relation til dette nye redskab, bør indholdet af finansieringsplanen for programmet desuden tilpasses. Endvidere er de særlige rapporteringskrav til risikostyringsforanstaltningen i 2018, jf. artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1305/2013, allerede er dækket af den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik, der er omhandlet i artikel 110, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013. Derfor bør artikel 36, stk. 5, andet afsnit, udgå.

(215)For så vidt angår gensidige fonde fremgår det, at forbuddet mod enhver form for bidrag af offentlige midler til startkapital, jf. artikel 38, stk. 3, og artikel 39, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1305/2013, er til hinder for, at disse fonde fungerer effektivt. Dette forbud bør derfor udgå.

(216)Støtte til investeringer til genopretning af produktionspotentiale efter naturkatastrofer og katastrofale hændelser i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b), og artikel 24, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 1305/2013 ydes normalt til alle støtteberettigede ansøgere. Derfor bør medlemsstaterne ikke være forpligtet til at fastsætte udvælgelseskriterier for genopretningsforanstaltninger. I behørigt begrundede tilfælde bør det desuden, hvis det ikke er muligt at fastsætte udvælgelseskriterier på grund af operationernes art, være muligt for medlemsstaterne at fastsætte alternative udvælgelsesmetoder.

(217)I artikel 59 i forordning (EU) nr. 1305/2013 fastsættes de maksimale ELFUL-bidragssatser. For at lette presset på de nationale budgetter i nogle medlemsstater og fremskynde de hårdt tiltrængte investeringer i Cypern bør den maksimale medfinansieringssats på 100 %, jf. artikel 59, stk. 4, litra f), forlænges indtil programmets afslutning. Desuden bør der indføres en henvisning til den specifikke bidragssats, der blev indført i forordning (EU) nr. 1303/2013 for det nye finansielle instrument, der er omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra c), i samme forordning, i artikel 59, stk. 4.

(218)I henhold til artikel 60, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 kan udgifter vedrørende ændringer af programmet i tilfælde af hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer starte fra den dato, hvor naturkatastrofen fandt sted. Denne mulighed for at gøre udgifter, der er afholdt inden forelæggelsen af en programændring, støtteberettigede bør udvides til også at omfatte andre forhold som f.eks. naturkatastrofer eller en betydelig og pludselig ændring i de socioøkonomiske forhold i medlemsstaten eller regionen, herunder pludselige og betydelige demografiske ændringer som følge af migration eller modtagelse af flygtninge.

(219)I henhold til artikel 60, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013 er det, for så vidt angår investeringer i landbrugssektoren, kun udgifter, der er afholdt efter indgivelsen af en ansøgning, som er støtteberettigede. Medlemsstaterne bør have mulighed for i deres programmer at fastsætte, at udgifter, der er afholdt efter at en hændelse har fundet sted, er støtteberettigede, hvis investeringen vedrører hasteforanstaltninger som følge af naturkatastrofer, katastrofale hændelser og ugunstige vejrforhold eller en betydelig og pludselig ændring i de socioøkonomiske forhold i medlemsstaten eller regionen.

(220)For at øge anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder, der er omhandlet i artikel 67, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EU) nr. 1303/2013, er det nødvendigt at begrænse de specifikke ELFUL-regler, der er fastsat i artikel 62, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, til kun at omfatte støtte, der ydes i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a) og b), vedrørende indkomsttab og vedligeholdelsesomkostninger og artikel 28 til 31, artikel 33 og artikel 34 i forordning (EU) nr. 1305/2013.

(221)I henhold til artikel 74 forordning (EU) nr. 1305/2013 skal medlemsstaterne høre overvågningsudvalget for programmet for udvikling af landdistrikterne vedrørende kriterierne for udvælgelse inden for fire måneder efter programmets godkendelse. Dette skaber en indirekte forpligtelse for medlemsstaterne til at have fastlagt alle udvælgelseskriterierne inden denne dato, selv for de indkaldelser af ansøgninger, som vil blive lanceret senere. For at mindske unødige administrative byrder og samtidig sikre, at de finansielle midler anvendes på den bedst mulige måde, bør medlemsstaterne have mulighed for at fastlægge udvælgelseskriterierne og anmode om en udtalelse fra overvågningsudvalget på et hvilket som helst tidspunkt inden offentliggørelsen af indkaldelser af ansøgninger.

(222)Der anvendes finansiel disciplin for at sikre, at budgettet for Den Europæiske Garantifond for Landbruget er i overensstemmelse med de respektive årlige lofter, og for at oprette reserven til kriser i landbrugssektoren. I betragtning af den tekniske karakter af fastsættelsen af tilpasningssatsen og dens tætte tilknytning til Kommissionens udgiftsoverslag, der er anført i det årlige budgetforslag, bør proceduren for fastsættelse af tilpasningssatsen forenkles ved at bemyndige Kommissionen til at vedtage den i overensstemmelse med rådgivningsproceduren. Den nye finansforordning fastlægger ikke den population af modtagere, der er berettigede til godtgørelse for anvendelse af finansiel disciplin. Nærværende forordning bør tilpasses herefter, samtidig med at den nuværende definition af støtteberettigede modtagere bevares.

(223)For at harmonisere reglerne for automatisk frigørelse i artikel 87 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 38 i forordning (EU) nr. 1306/2013 bør den dato, inden hvilken medlemsstaterne skal sende Kommissionen de oplysninger om undtagelser fra frigørelsen, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, tilpasses.

(224)For at sikre retlig klarhed med hensyn til behandlingen af de inddrivelser, der opstår som følge af de midlertidige nedsættelser i henhold til artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, bør sidstnævnte opføres på listen over kilder til de formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 43 i nævnte forordning.

(225)Erfaringen har vist, at reglen, der første gang blev indført ved forordning (EU) nr. 1290/2005, med en lige fordeling mellem budgettet og medlemsstaterne af risikoen ved manglende inddrivelse af skyldige beløb for uregelmæssigheder, hvis disse beløb ikke er blevet inddrevet inden for en rimelig frist (den såkaldte 50/50-regel), har fungeret godt til at beskytte budgettet. Men et sådant system medfører en stor administrativ og regnskabsmæssig byrde for både Kommissionen og medlemsstaterne. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at ændre denne tilgang og lade de berørte medlemsstater afholde de dermed forbundne beløb fuldt ud efter udløbet af de relevante frister, samtidig med at de på den anden side gives mulighed for i deres nationale budgetter at beholde de beløb, der senere inddrives efter de dermed forbundne inddrivelsesprocedurer.

(226)For at sikre, at et afslag på eller en inddrivelse af betalinger, der ikke overholder reglerne for offentlige indkøb, afspejler, hvor alvorlig den manglende overholdelse er, og respekterer proportionalitetsprincippet, bør det pågældende afslag eller den pågældende inddrivelse være begrænset til de niveauer, som Kommissionen har fastlagt for finansielle korrektioner, der skal foretages for udgifter ved delt gennemførelse på grund af manglende overholdelse af sådanne regler. Det bør endvidere præciseres, at en sådan manglende overholdelse kun berører transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed på samme niveau.

(227)De hidtidige erfaringer viser, at det i mange medlemsstater ved gennemførelsen har været vanskeligt at opfylde de tre kriterier, der er fastlagt for at komme i betragtning som aktiv landbruger i artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 22 . For at mindske den administrative byrde, der er forbundet med gennemførelsen af de tre kriterier, bør medlemsstaterne have mulighed for kun at kræve et eller to af dem opfyldt. Erfaringerne viser også, at de administrative omkostninger ved at gennemføre reglen for aktive landbrugere i visse medlemsstater som helhed overskygger fordelen ved at udelukke et meget begrænset antal ikke-aktive modtagere fra ordningerne for direkte støtte. For at gøre det muligt for medlemsstaterne at håndtere sådanne situationer i de fremtidige ansøgningsår bør det være fakultativt for dem at anvende hele artikel 9.

(228)Erfaringerne fra de første år af gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 har vist, at visse medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, ikke har anvendt alle de midler, der er til rådighed under de lofter, som er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1089. Medlemsstater, der anvender grundbetalingsordningen har allerede inden for visse grænser mulighed for at distribuere betalingsrettigheder for en højere værdi end det beløb, der er til rådighed til deres grundbetalingsordning, med henblik på at sikre en mere effektiv anvendelse af midlerne. Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, bør, såfremt de samme fælles begrænsninger og nettolofterne for direkte betalinger overholdes, også have mulighed for at beregne det beløb, der er nødvendigt for, at deres loft for den generelle arealbetalingsordning kan øges.

(229)For at sikre en maksimal rækkevidde af betalingen til unge landbrugere i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013 er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne begrænser antallet af betalingsrettigheder og støtteberettigede hektar, dog kun i de tilfælde, hvor denne begrænsning har til formål at sikre overholdelsen af de relevante bestemmelser om finansiering af betalinger til unge landbrugere.

(230)I henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1307/2013 kan medlemsstaterne på visse betingelser yde koblet støtte til landbrugere i bestemte landbrugssektorer eller landbrugsmæssige driftsformer i det omfang, der er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det nuværende produktionsniveau i de berørte sektorer eller regioner. For at undgå, at produktionsniveauerne skal opretholdes, selv om det ikke er hensigtsmæssig på grund af strukturel uligevægt på markedet, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, som indeholder bestemmelser om, at der fortsat kan betales frivillig koblet støtte indtil 2020 på grundlag af de produktionsenheder, som der i en tidligere referenceperiode er ydet sådan støtte til. I forbindelse med den aktuelle krise er formålet med denne midlertidige undtagelse på lang sigt at nå målet for frivillig koblet støtte til opretholdelse af produktionsniveauet i de berørte områder. 

(231)En af de største hindringer for dannelsen af producentorganisationer, navnlig i medlemsstater, der er bagefter hvad angår organiseringsgrad, synes at være mangel på gensidig tillid og tidligere erfaringer. Coaching, hvor fungerende producentorganisationer viser vejen for andre producentorganisationer, producentsammenslutninger eller individuelle producenter af frugt og grøntsager, vil i den sammenhæng kunne afhjælpe denne hindring og bør derfor medtages blandt målene for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren.

(232)Ud over tilbagekøb med henblik på gratis uddeling er det også hensigtsmæssigt at sørge for coachingforanstaltninger, der skal tilskynde producenterne til at oprette organisationer, som opfylder kriterierne for at blive anerkendt til fuld EU-finansiering inden for de operationelle programmer, der gennemføres af eksisterende producentorganisationer.

(233)Kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltningerne bør udvides til at omfatte genopfyldning af gensidige fonde, der som nye instrumenter kan bidrage til at bekæmpe kriser.

(234)I de medlemsstater, hvor producenterne i frugt- og grøntsagssektoren kun er organiseret i ringe grad, bør det være tilladt at yde supplerende national finansiel støtte.

(235)For at sikre en effektiv, målrettet og bæredygtig støtte til producentorganisationer og sammenslutninger i frugt- og grøntsagssektoren bør beføjelsen til at vedtage visse retsakter delegeres til Kommissionen for så vidt angår listen over medlemsstater, der kan yde national finansiel støtte til producentorganisationer.

(236)Med henblik på at forenkle den nuværende procedure med først at give medlemsstaterne bemyndigelse til at yde supplerende national finansiel støtte til producentorganisationer i de regioner i Unionen, hvor organisationsgraden er særlig lav, og derefter godtgøre af en del af den nationale finansielle støtte, hvis visse yderligere betingelser er opfyldt, kan der eventuelt etableres et nyt system. De medlemsstater, hvor organisationsgraden er særlig lav og var under 20 % på nationalt plan i 2013, vil kunne tilstå en yderligere procentdel af værdien af den afsatte produktionsmængde som national støtte med et resultat svarende til den nuværende ordning med forhåndstilladelse og efterfølgende EU-refusion. Kommissionen bør regelmæssigt revidere listen over medlemsstater, der kan yde yderligere national bistand, for at holde den ajourført.

(237)Erfaringerne fra anvendelsen af artikel 188 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 23 har vist, at kravet om at vedtage gennemførelsesretsakter til forvaltningen af simple, matematiske processer i tilknytning til den måde, der tildeles kvoter på, er besværligt og ressourcekrævende, uden at der er nogen specifik fordel ved en sådan fremgangsmåde. Kommissionen har faktisk ikke nogen skønsmargen i den forbindelse, idet den pågældende formel allerede er fastlagt i artikel 7, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 24 . For at mindske den administrative byrde og strømline processen bør det fastsættes, at Kommissionen offentliggør resultaterne af tildelingen af importtoldkontingenter via en passende webpublikation. Der bør endvidere medtages en specifik bestemmelse om, at medlemsstaterne kun bør udstede licenser, efter at Kommissionen har offentliggjort resultaterne af tildelingen.

(238)EGF bør fortsat efter den 31. december 2017 midlertidigt yde støtte til unge, som ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse ("NEETs - not in employment, education, or training") og som bor i regioner omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, eftersom disse regioner er uforholdsmæssigt hårdt ramt af omfattende afskedigelser.

(239)For at øge interventionernes effektivitet kan der oprettes en eller flere blandingsfaciliteter under Connecting Europe-faciliteten (CEF). Disse blandingsfaciliteter bør bruges til at finansiere blandingsoperationer, som består i foranstaltninger, hvor man kombinerer ikke-tilbagebetalingspligtige støtteformer og/eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet, herunder en kombination af egenkapitalinstrumenter og finansielle gældsinstrumenter under CEF, og finansiering fra EIB-Gruppen (herunder EIB-finansiering under EFSI), udviklingsinstitutioner eller andre finansieringsinstitutter samt investorer.

(240)En blandingsfacilitet under CEF bør tage sigte på at forstærke multiplikatoreffekten af Unionens udgifter ved at tiltrække yderligere midler fra private investorer. Derudover bør det sikres, at de støttede foranstaltninger bliver økonomisk og finansielt levedygtige.

(241)For at støtte gennemførelsen af de projekter, der har størst merværdi for det transeuropæiske transportnet i forbindelse med hovednetkorridorerne, grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende andre dele af hovednettet, er det nødvendigt at tillade en vis fleksibilitet i anvendelsen af det flerårige arbejdsprogram, således at det er muligt at nå op til 95 % af de finansielle og budgetmæssige ressourcer, der er anført i forordning (EU) nr. 1316/2013.

(242)På nuværende tidspunkt må der kun anvendes tilskud og udbud til at støtte foranstaltninger inden for digitaltjenesteinfrastruktur. For at sikre størst mulig effektivitet bør de finansielle instrumenter også stilles til rådighed for at understøtte disse foranstaltninger.

(243)Indsatsen inden for digitaltjenesteinfrastruktur bør bygge på en enkle og fleksible principper, således at Unionen kan reagere på nye politiske prioriteter og dertil knyttede finansieringsbehov. Især kan det for at nå målene for en intervention på et givent område være nødvendigt at finansiere "gatewaytjenester", der forbinder en eller flere nationale infrastrukturer med den eller de centrale tjenesteplatforme, såsom elementer i en bestemt digitaltjenesteinfrastruktur: computersystemer, datalagring og -forvaltning, konnektivitet.

(244)For at undgå at forvaltningsmyndighederne pålægges en unødvendig administrativ byrde, der kan hindre en effektiv gennemførelse af FEAD, er det hensigtsmæssigt at forenkle og lette proceduren for ændring af ikke-væsentlige elementer i de operationelle programmer.

(245)For at forenkle anvendelsen af FEAD yderligere er det hensigtsmæssigt at fastsætte yderligere bestemmelser om udgifters støtteberettigelse, navnlig hvad angår anvendelsen af standardskalaer for enhedsomkostninger, faste beløb og faste satser.

(246)For at undgå at partnerorganisationer behandles uretfærdigt, bør uregelmæssigheder, som kun kan tilskrives det organ, der har ansvaret for at købe bistanden, ikke have indflydelse på, om partnerorganisationernes udgifter er støtteberettigede.

(247)Det er hensigtsmæssigt at præcisere definitionen af "regler for støtteberettigelse" for at sikre retssikkerheden i forbindelse med operationer, der støttes af FEAD.

(248)For at forenkle gennemførelsen af FEAD og undgå juridisk usikkerhed bør visse af medlemsstaternes ansvarsområder vedrørende forvaltningen og kontrollen præciseres.

(249)For at forenkle gennemførelsen af ESI-fondene og FEAD og undgå juridisk usikkerhed bør visse af medlemsstaternes ansvarsområder vedrørende forvaltningen og kontrollen præciseres.

(250)I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 25 er det kun muligt at opdele budgetforpligtelserne i årlige rater i forbindelse med godkendelse af flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, undersøgelsesprogrammer vedrørende forekomst af skadegørere og programmer for bekæmpelse af skadegørere i Unionens fjernområder. For at opnå større forenkling og mindske den administrative byrde bør denne mulighed udvides til også at omfatte de øvrige foranstaltninger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 652/2014.

(251)Den støtteramme for overvågning og sporing i rummet (SST), der blev oprettet ved afgørelse 541/2014/EU, finansieres over budgetterne for tre EU-finansieringsprogrammer, Copernicusprogrammet, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 377/2014, satellitnavigationsprogrammerne, der blev indført ved forordning (EU) nr. 1285/2013, og særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020, som blev oprettet ved Rådets afgørelse 2013/743/EU. Som følge heraf har støtterammen for STT været underlagt tre sæt regler. Det har ført til en ikke helt optimal gennemførelse af rammen og påført Kommissionen og modtagerne en uforholdsmæssig stor administrativ byrde. Formålene, målene og anvendelsesområderne for hvert af de tre finansieringsprogrammer skal respekteres, men for at forenkle gennemførelsen af STT-støtterammen bør der fremover kun gælde ét sæt regler for tildeling og forvaltning af tilskud inden for SST-støtterammen.

(252)Denne forordning bør kun revideres, når det er nødvendigt, og senest to år inden udløbet af hver flerårig finansiel ramme. For hyppige revisioner medfører uforholdsmæssigt store omkostninger i forbindelse med tilpasningen af de administrative strukturer og procedurer til de nye regler. Derudover kan den tid, hvor de gældende bestemmelser er blevet anvendt, i visse tilfælde være for kort til, at der kan drages gyldige konklusioner.

(253)Der bør fastsættes overgangsbestemmelser. For ikke at hæmme anvendelsen af de relevante sektorspecifikke regler, som kan henvise til tilskudsafgørelser, er det hensigtsmæssigt at specificere, at tilskudsafgørelser fortsat kan vedtages i overensstemmelse med deres basisretsakt. For at sikre overgangen til den nye mekanisme for vedtagelse af afgørelser, hvorved der gives bemyndigelse til anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste satser, er det hensigtsmæssigt at give den ansvarlige anvisningsberettigede bemyndigelse til at ændre de relevante gældende afgørelser —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

FØRSTE DEL
FINANSFORORDNING

AFSNIT I
EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1
Emne

Denne forordning fastsætter reglerne for fastlæggelse og gennemførelse af Den Europæiske Unions og Euratoms almindelige budget og for regnskabsaflæggelse og kontrol af regnskaber.

Artikel 2
Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1."ansøger": en fysisk person eller en enhed med eller uden status som juridisk person, der har indgivet en ansøgning i en tilskudsprocedure eller i en konkurrence om priser

2."ansøgningsdokumenter": et tilbud, en ansøgning om deltagelse, en ansøgning om tilskud eller en ansøgning i en konkurrence om priser

3."tildelingsprocedure": en udbudsprocedure, en tilskudsprocedure, en konkurrence om priser, eller en procedure for udvælgelse af eksperter eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c)

4."basisretsakt": en retsakt, der giver et retligt grundlag for en foranstaltning og for afholdelsen af den dertil svarende udgift, der er opført på budgettet, eller for en budgetgaranti eller finansiel bistand, som understøttes af budgettet.

En basisretsakt kan have en af følgende former:

a)i forbindelse med gennemførelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten"), en forordning, et direktiv eller en afgørelse som defineret i artikel 288 i TEUF eller

b)i forbindelse med gennemførelsen af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"), en af de former, som er anført i artikel 28, stk. 1, artikel 31, stk. 2, artikel 33, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 1, i TEU.

Henstillinger og udtalelser udgør ikke basisretsakter

5."tilskudsmodtager": en fysisk person eller en enhed med eller uden status som juridisk person, med hvem der er undertegnet en tilskudsaftale

6."blandingsoperation": en foranstaltning, der gennemføres inden for rammerne af en blandingsfacilitet, som kombinerer støtte og/eller finansielle instrumenter, der ikke skal tilbagebetales, fra EU-budgettet og finansielle instrumenter fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansielle institutioner og investorer. Blandingsoperationer kan omfatte forberedende foranstaltninger, der fører til potentielle investeringer fra finansieringsinstitutioner

7."blandingsfacilitet": en facilitet, der er etableret som en samarbejdsramme mellem Kommissionen og udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer, med henblik på at nå visse af Unionens prioriterede mål og politikker ved hjælp af blandingsoperationer og andre individuelle foranstaltninger

8."budgetmæssig forpligtelse": den foranstaltning, hvorved den kompetente anvisningsberettigede afsætter bevillinger på budgettet til efterfølgende betalinger

9."budgetgaranti": en retlig forpligtelse for Unionen til at støtte et program for foranstaltninger, ved at der over EU-budgettet indgås en finansiel forpligtelse, hvis en nærmere angivet begivenhed opstår under gennemførelsen af programmet

10."ejendomskontrakter": en kontrakt, der dækker køb, langtidslejemål, brugsret samt leasing eller leje med eller uden forkøbsret af byggegrunde, bygninger eller anden fast ejendom Den dækker både eksisterende bygninger og bygninger, der ikke er færdiggjorte, forudsat at ansøgeren har opnået en gyldig byggetilladelse til den pågældende bygning, medmindre bygningen er udformet i overensstemmelse med den ordregivende myndigheds specifikationer

11."ansøger": en økonomisk aktør, der har anmodet om opfordring til, eller som er blevet opfordret til at deltage i et begrænset udbud, et konkurrenceudbud med forhandling, en konkurrencepræget dialog, et innovationspartnerskab, en projektkonkurrence eller et udbud med forhandling

12."indkøbscentral": en ordregivende myndighed, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter og eventuelt accessoriske indkøbsaktiviteter

13."tjek": verificering af et specifikt aspekt af en indtægts- eller udgiftstransaktion

14."koncessionskontrakt": en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 168 og 172 med henblik på at overdrage ansvaret for udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering og forvaltning af tjenesteydelser til en økonomisk aktør ("koncessionen"). Vederlaget består enten udelukkende i retten til at udnytte bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne eller i denne ret sammen med betaling af en pris. Tildeling af en koncessionskontrakt indebærer, at der overføres en driftsrisiko til koncessionshaver ved udnyttelsen af disse bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, som omfatter en efterspørgsels- eller en udbudsrisiko eller begge dele. Koncessionshaveren anses for at påtage sig en driftsrisiko, hvis den pågældende under normale driftsbetingelser ikke har nogen garanti for at få dækket de foretagne investeringer og de afholdte omkostninger i forbindelse med driften af de pågældende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser

15."eventualforpligtelse": en potentiel finansiel forpligtelse, som måtte opstå, afhængig af resultatet af en fremtidig begivenhed

16."kontrakt": en offentlig kontrakt eller en koncessionskontrakt

17."kontrahent": en økonomisk aktør, med hvem der er indgået en indkøbskontrakt

18."kontrol": enhver foranstaltning, der træffes for at give en rimelig sikkerhed med hensyn til foranstaltningers effektivitet, produktivitet og sparsommelighed, pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, forebyggelse, afsløring og korrektion af svig og uregelmæssigheder og opfølgning herpå samt tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art. Kontrol kan indebære forskellige tjek samt gennemførelse af politikker og procedurer med henblik på at nå de mål, der er beskrevet i første punktum

19."bidragsaftale": en aftale indgået med enheder eller personer i medfør af artikel 61, stk. 1, litra c), nr. ii)-viii)

20."modpart": den anden part, som Unionen yder budgetgaranti til

21."krisesituationer": situationer, hvor der er umiddelbar eller overhængende fare, der truer med at udvikle sig til væbnet konflikt eller med at destabilisere et land. Ved krisesituationer forstås endvidere situationer, som er forårsaget af naturkatastrofer, menneskeskabte kriser såsom krige og andre konflikter eller usædvanlige omstændigheder, der har lignende virkninger, bl.a. i forbindelse med klimaændringer, miljøskader, manglende adgang til energi og naturressourcer eller ekstrem fattigdom.

22."dynamisk indkøbssystem": en fuldt ud elektronisk proces for almindelige indkøb

23."økonomisk aktør": enhver fysisk eller juridisk person, herunder en offentlig enhed eller en sammenslutning af sådanne personer, som tilbyder levering af varer, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser eller fast ejendom

24."egenkapitalinvestering": tilvejebringelse af kapital til en virksomhed, som investeres direkte eller indirekte til gengæld for helt eller delvist ejerskab af virksomheden, og hvor egenkapitalinvestoren kan påtage sig en vis ledelseskontrol med virksomheden og få andel i dens overskud

25."endelig administrativ afgørelse": en afgørelse fra en administrativ myndighed, der har endelig og bindende virkning i overensstemmelse med den gældende lovgivning

26."finansielt aktiv": ethvert aktiv, der består af likvide midler, et egenkapitalinstrument i en anden enhed eller en kontraktlig ret til at modtage likvide midler eller andre finansielle aktiver fra en anden enhed

27."finansielle instrumenter": finansielle EU-støtteforanstaltninger afholdt over budgettet med henblik på at støtte et eller flere af Unionens specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have form af egenkapital- eller kvasiegenkapitalinvesteringer, lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter, og kan, hvor det er relevant, kombineres med andre former for finansiel støtte eller med midler under delt gennemførelse eller EUF-midler

28."finansiel forpligtelse": enhver forpligtelse, der består af en kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide midler eller andre finansielle aktiver til en anden enhed

29."rammeaftale": en offentlig kontrakt indgået mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder for at fastlægge de bestemmelser, som skal gælde for en række specifikke kontrakter henhørende derunder, der kan indgås inden for en vis periode, bl.a. med hensyn til prisen og eventuelt den forventede mængde

30."garanti": et skriftligt tilsagn om helt eller delvis at påtage sig ansvaret for tredjemands gæld eller forpligtelse eller for den pågældende tredjemands tilfredsstillende opfyldelse af sine forpligtelser i forbindelse med en begivenhed, der udløser en sådan garanti, f.eks. misligholdelse af et lån

31."anfordringsgaranti": en garanti, som efter anfordring fra modparten skal indfris af garanten, uanset eventuelle mangler i mulighederne for at håndhæve den underliggende forpligtelse

32."retlig forpligtelse": den handling, hvorved den anvisningsberettigede indgår eller fastlægger en forpligtelse, der medfører efterfølgende betaling eller betalinger og anerkendelse af udgifter, der afholdes over budgettet. I forbindelse med afsnit V i del I, med undtagelse af artikel 134, omfatter "retlig forpligtelse" også finansielle partnerskabsrammeaftaler og rammeaftaler

33."løftestangseffekt": det beløb, der udbetales til de støtteberettigede slutmodtagere, divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør

34."lån": en aftale, som forpligter långiver til at stille et aftalt pengebeløb til rådighed for låntager i en aftalt periode, og i henhold til hvilken låntager er forpligtet til at tilbagebetale beløbet inden for den aftalte periode

35."tilskud med lav værdi": tilskud, der er mindre end eller lig med 60 000 EUR

36."gennemførelsesmetode": metoderne til gennemførelse af budgettet, der er omhandlet i artikel 61, 62 eller 149, dvs. direkte gennemførelse, indirekte gennemførelse og delt gennemførelse

37."multidonorforanstaltning": enhver foranstaltning, hvor EU-midler samles i en pulje med mindst én anden donor

38."multiplikatoreffekt": de støtteberettigede slutmodtageres investering divideret med det beløb, som Unionens bidrag udgør

39."pari passu": et tilsvarende krav på en ret

40."deltager": en ansøger eller en bydende i en udbudsprocedure, en ansøger i en tilskudsprocedure, en ekspert i en procedure for udvælgelse af eksperter, en ansøger i en konkurrence om priser eller en enhed eller person, der deltager i en procedure for gennemførelse af EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c)

41."udbudsdokument": ethvert dokument, som den ordregivende myndighed udarbejder eller henviser til for at beskrive eller fastlægge elementer af udbudsproceduren herunder:

a)de offentliggørelsesforanstaltninger, der er fastsat i artikel 157

b)opfordringen til at afgive tilbud

c)udbudsbetingelserne, der skal omfatte de tekniske specifikationer og relevante kriterier, eller de beskrivende dokumenter i tilfælde af en konkurrencepræget dialog

d)udkastet til kontrakt

42."offentlig kontrakt": en gensidigt bebyrdende kontrakt, der indgås skriftligt mellem en eller flere økonomiske aktører og en eller flere ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 168 og 172 med henblik på mod betaling af en pris, der helt eller delvis afholdes over budgettet, at opnå levering af varer eller fast ejendom, udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller levering af tjenesteydelser.

43.Offentlige kontrakter kan vedrøre:

a)ejendomskontrakter

b)vareindkøbskontrakter

c)bygge- og anlægskontrakter

d)tjenesteydelseskontrakter

44."priser": finansielle bidrag, der uddeles som belønning i forbindelse med en konkurrence

45."udbud": en eller flere ordregivende myndigheders erhvervelse, ved hjælp af en kontrakt, af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser og erhvervelse eller leje af jord, bygninger eller anden fast ejendom fra økonomiske aktører valgt af de ordregivende myndigheder

46."kvasiegenkapitalinvestering": en finansieringsform, der rangerer mellem egenkapital og gæld, idet den indebærer større risiko end foranstående gæld og mindre risiko end almindelig egenkapital. Kvasiegenkapitalinvesteringer kan struktureres som gæld, typisk simple fordringer eller efterstillet gæld, der i visse tilfælde kan konverteres til egenkapital, eller som "preferred equity"

47."modtager": en tilskudsmodtager, en kontrahent, en aflønnet ekstern ekspert eller enhver person eller enhed, der modtager priser eller midler via et finansielt instrument eller forvalter Unionens midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c)

48."genkøbsaftale": salg af værdipapirer mod likvide midler med en aftale om at tilbagekøbe dem på en nærmere angivet fremtidig dato, eller på anfordring

49."bevillinger til forskning og teknologisk udvikling": bevillinger opført enten under et af de budgetafsnit, der vedrører politikområderne forbundet med "indirekte forskning" og "direkte forskning", eller i et kapitel om forskningsaktiviteter under et andet afsnit

50."risikodelingsinstrument": et finansielt instrument, som gør det muligt for to eller flere enheder at dele en bestemt risiko, eventuelt mod en aftalt godtgørelse

51."tjenesteydelseskontrakt": kontrakt, som omfatter alle de intellektuelle eller ikke-intellektuelle tjenesteydelser, der ikke er omfattet af vareindkøbskontrakter, bygge- og anlægskontrakter og ejendomskontrakter

52."vedtægten": vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Den Europæiske Unions øvrige ansatte som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68

53."underkontrahent": en økonomisk aktør, der af en ansøger, tilbudsgiver eller kontrahent foreslås til at gennemføre dele af en kontrakt eller af en modtager foreslås til at udføre en del af de opgaver, der medfinansieres ved hjælp af tilskuddet.

54."kontingent": beløb, der betales til organisationer, som Unionen er medlem af, i henhold til de budgetafgørelser og betalingsbetingelser, som den pågældende organisation har fastlagt

55."vareindkøbskontrakt": en kontrakt vedrørende køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. En vareindkøbskontrakt kan accessorisk omfatte monterings- og installationsarbejde.

56."teknisk bistand": den støtte og de kapacitetsopbygningsaktiviteter, som er nødvendige for gennemførelsen af et program eller en foranstaltning, navnlig aktiviteter vedrørende forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, revision og kontrol, jf. dog de sektorspecifikke regler

57."tilbudsgiver": en økonomisk aktør, som har afgivet et tilbud.

58."Union:" Den Europæiske Union, Det Europæiske Atomenergifællesskab eller begge afhængigt af sammenhængen

59."EU-institution": Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Europa-Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ("EU-Udenrigstjenesten"); Den Europæiske Centralbank anses ikke for at være en EU-institution

60."leverandør": en økonomisk aktør, der er opført på en liste over leverandører, der vil blive opfordret til at ansøge om at deltage eller afgive tilbud

61."bygge- og anlægsarbejde": resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion

62."bygge- og anlægskontrakter": en kontrakt vedrørende udførelse eller både projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder eller arbejder vedrørende en af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU om offentlige udbud 26 , eller udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov præciseret af de ordregivende myndigheder, der har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.

Artikel 3
Overholdelsen af denne forordning i afledt ret

1.Enhver bestemmelse vedrørende gennemførelsen af budgettets indtægter eller udgifter, der findes i en basisretsakt, skal overholde de budgetprincipper, der er anført i afsnit II.

2.Uden at det berører stk. 1, skal ethvert forslag og enhver ændring af et forslag, som forelægges for lovgivningsmyndigheden og som indeholder undtagelser fra andre bestemmelser end bestemmelserne i afsnit II eller fra delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne, klart angive sådanne undtagelser og den specifikke begrundelse herfor i betragtningerne og i begrundelsen til sådanne forslag.

Artikel 4
Tidsrum, datoer og tidsfrister

Medmindre andet er fastsat, finder Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 27 anvendelse på de frister, der er fastsat i denne forordning.

Artikel 5
Beskyttelse af personoplysninger

Personoplysninger, der indsamles i henhold til denne forordning, behandles i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF 28 og forordning (EF) nr. 45/2001. En ansøger eller en bydende i en udbudsprocedure, en ansøger i en tilskudsprocedure, en ekspert i en procedure for udvælgelse af eksperter, en ansøger i en konkurrence om priser eller en enhed eller person, der deltager i en procedure for gennemførelse af EU-midler i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, litra c), og en tilskudsmodtager, en kontrahent, en aflønnet ekstern ekspert eller enhver person eller enhed, der modtager priser eller gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), underrettes herom.

AFSNIT II
BUDGET OG BUDGETPRINCIPPER

Artikel 6
Overholdelse af budgetprincipperne

Budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

KAPITEL 1
Principperne om enhed og et realistisk budget

Artikel 7
Budgettets anvendelsesområde

1.For hvert regnskabsår angives og godkendes alle de indtægter og udgifter, der skønnes nødvendige for Unionen, på budgettet. Det omfatter:

a)Unionens indtægter og udgifter, herunder de administrationsudgifter, der følger af bestemmelserne i TEU om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og de aktionsudgifter, der følger af gennemførelsen af disse bestemmelser, såfremt de afholdes over budgettet

b)Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter.

2.Budgettet omfatter opdelte bevillinger, der giver anledning til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, og ikke-opdelte bevillinger.

De bevillinger, der godkendes for regnskabsåret, omfatter:

a)de bevillinger, der er opført på budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem ændringsbudgetter

b)fremførte bevillinger

c)genopførte bevillinger, jf. artikel 14

d)bevillinger, der hidrører fra forfinansieringer, som er blevet tilbagebetalt, jf. artikel 12, stk. 3, litra b)

e)bevillinger, der er opført som følge af opkrævning af formålsbestemte indtægter i løbet af regnskabsåret eller i tidligere regnskabsår, og som ikke er anvendt.

3.Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret, jf. dog artikel 112, stk. 2.

4.Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

5.Denne artikels stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at der kan indgås samlede forpligtelser eller budgetmæssige forpligtelser opdelt i årlige trancher, jf. artikel 110, stk. 1, litra b), og artikel 110, stk. 2.

Artikel 8
Særlige regler om principperne om enhed og et realistisk budget

1.Enhver indtægt og udgift skal konteres en budgetpost.

2.Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de godkendte bevillinger.

3.Renter af forfinansieringer fra budgettet tilkommer ikke Unionen, medmindre andet er bestemt i bidragsaftaler eller finansieringsaftaler.

KAPITEL 2
Princippet om etårighed

Artikel 9
Regnskabsår

Bevillingerne på budgettet gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

Artikel 10
Budgetmæssigt regnskab for indtægter og bevillinger

1.Indtægterne opføres for et regnskabsår på grundlag af de beløb, der oppebæres i løbet af regnskabsåret. Egne indtægter for januar i det følgende regnskabsår kan dog overdrages før tiden i medfør af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 609/2014 29 .

2.Opførelsen af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften og på grundlag af bruttonationalindkomsten kan justeres i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 609/2014.

3.Forpligtelserne opføres på grundlag af de retlige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december. Som en undtagelse herfra opføres de samlede budgetmæssige forpligtelser, der er omhandlet i artikel 110, stk. 4, på grundlag af de budgetmæssige forpligtelser, der indgås indtil den 31. december.

4.Betalingerne opføres for et regnskabsår på grundlag af de betalinger, som regnskabsføreren foretager senest den 31. december i det pågældende regnskabsår.

5.Uanset stk. 3 og 4:

a)udgifterne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) konteres udgifterne et regnskabsår på grundlag af de beløb, som Kommissionen har refunderet medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, forudsat at betalingsordren er regnskabsføreren i hænde den 31. januar i det følgende regnskabsår

b)udgifter afholdt under delt gennemførelse med undtagelse af EGFL konteres for et regnskabsår på grundlag af de tilbagebetalinger, som Kommissionen har foretaget til medlemsstaterne til og med den 31. december i det pågældende regnskabsår, herunder også de udgifter, der er konteret til og med den 31. januar i det følgende regnskabsår, jf. artikel 28 g 29.

Artikel 11
Indgåelse af forpligtelser for bevillinger

6.Der kan disponeres over de på budgettet opførte bevillinger med virkning fra 1. januar, så snart budgettet er vedtaget.

7.Fra 15. oktober i regnskabsåret kan der for rutinemæssige administrationsudgifter og rutinemæssige udgifter til løbende forvaltning af EGFL indgås forudgående forpligtelser, der konteres under det følgende regnskabsårs bevillinger.

Sådanne forpligtelser kan dog ikke overstige:

a)en fjerdedel af de bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår til rutinemæssige administrationsudgifter, forudsat at disse udgifter er godkendt i det sidste behørigt vedtagne budget

b)tre fjerdedele af de samlede tilsvarende bevillinger, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår til rutinemæssige udgifter til løbende forvaltning af EGFL, forudsat at princippet for disse udgifter er fastsat i den eksisterende basisretsakt.

Artikel 12
Bortfald og fremførsel af bevillinger

1.Bevillinger, der ikke er udnyttet ved udgangen af det regnskabsår, for hvilket de er opført, bortfalder, medmindre de fremføres, jf. stk. 2 og 3.

2.Bevillinger kan fremføres, men kun til de følgende regnskabsår ved afgørelse truffet senest den 15. februar af den berørte institution, hvad angår:

a)beløb, der svarer til forpligtelsesbevillinger og ikke-opdelte bevillinger, for hvilke størstedelen af de forberedende etaper forud for indgåelsen af forpligtelsen er afsluttet pr. 31. december. Der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. marts det følgende år med undtagelse af ikke-opdelte bevillinger vedrørende byggeprojekter, for hvilke der er indgået forpligtelser indtil den 31. december det følgende regnskabsår

b)beløb, der er nødvendige, når lovgivningsmyndigheden har vedtaget basisretsakten i løbet af regnskabsårets sidste kvartal, og Kommissionen ikke senest den 31. december har været i stand til at indgå forpligtelser for de bevillinger, der er opført hertil på budgettet. Der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december det følgende regnskabsår

c)betalingsbevillinger, der er nødvendige til opfyldelse af tidligere indgåede forpligtelser eller er knyttet til fremførte forpligtelsesbevillinger, når de betalingsbevillinger, der er opført under de pågældende budgetposter for det følgende regnskabsår, ikke er tilstrækkelige til at dække behovet

d)bevillinger til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1306/2013, som der ikke er indgået forpligtelser for.

En sådan fremførsel må højst svare til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af budgetmyndigheden, og må ikke overstige beløbet for tilpasningen af de direkte betalinger, som i henhold til artikel 26 i Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 blev anvendt i det foregående regnskabsår. Fremførte bevillinger tilføres de budgetposter, der dækker de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013.

e)endnu ikke-tildelte bevillinger i begyndelsen af regnskabsåret vedrørende de midler, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 inden for en grænse på 10 % af de oprindelige bevillinger for hvert instrument.

Den berørte institution underretter senest den 15. marts Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning om fremførsel. Den angiver samtidig for hver budgetpost, hvordan kriterierne i litra a), b) og c) er anvendt på de enkelte fremførsler.

3.Bevillinger fremføres automatisk med hensyn til:

a)beløb svarene til forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger til nødhjælpsreserven og EU-krisereserven og forpligtelsesbevillinger til Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

b)beløb svarende til interne formålsbestemte indtægter.

De i litra a) og b) omhandlede beløb kan kun fremføres til det efterfølgende regnskabsår, og der kan indgås forpligtelser for dem frem til 31. december, dog med undtagelse af interne formålsbestemte indtægter fra udlejning og salg af bygninger og jord, jf. artikel 20, stk. 3, litra g), som kan fremføres, indtil de er fuldt anvendt. De forpligtelsesbevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013 og forordning (E) nr. 514/2014 30 , som er disponible pr. 31. december og hidrører fra tilbagebetalinger af forfinansiering fremføres indtil programmets afslutning og om nødvendigt anvendes, såfremt der ikke er andre disponible forpligtelsesbevillinger.

c)beløb svarende til interne formålsbestemte indtægter.

Disse beløb fremføres automatisk og skal anvendes fuldt ud, indtil alle aktioner i tilknytning til det program eller den foranstaltning, de er bestemt for, er udført, eller kan fremføres og anvendes til efterfølgende programmer eller foranstaltninger.

Dette gælder ikke for de indtægter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra g), nr. iii), som, hvis der ikke er indgået forpligtelser herfor inden fem år, bortfalder.

Eksterne formålsbestemte indtægter som følge af EFTA-staternes (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) deltagelse i visse EU-programmer, jf. artikel 20, stk. 2, litra e), behandles som anført i protokol 32, der er knyttet som bilag til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen).

d)betalingsbevillinger vedrørende EGFL som følge af suspensioner i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr.. 1306/2013.

4.Ikke-opdelte bevillinger, der svarer til retlige forpligtelser, som er indgået ved regnskabsårets udløb, fremføres automatisk, dog kun til udgangen af det følgende regnskabsår.

5.Bevillinger opført under reserven og bevillinger til personaleudgifter kan ikke fremføres, jf. dog stk. 3. I nærværende artikel forstås ved personaleudgifter vederlag og godtgørelser til medlemmer af og ansatte ved de institutioner, der er omfattet af vedtægten.

Artikel 13
Frigørelse af bevillinger

1.Frigørelse af bevillinger i et senere regnskabsår end det regnskabsår, i hvilket der blev indgået forpligtelser, som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger, hvortil de var bestemt, bevirker, at de pågældende bevillinger bortfalder, medmindre andet er fastsat i stk. 3 og artikel 14.

2.Beløb, for hvilke der skal indgås forpligtelser senest den 31. marts, jf. artikel 12, stk. 2, hvor de tilsvarende bevillinger frigøres efter den 31. marts, bortfalder.

3.De bevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013, frigøres automatisk i henhold til nævnte forordning.

4.De bevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 514/2014, frigøres automatisk i henhold til nævnte forordning.

5.Denne artikels stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse på de eksterne formålsbestemte indtægter, der omhandlet i artikel 20, stk. 2.

Artikel 14
Genopførelse af frigjorte bevillinger

1.De frigjorte bevillinger, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1303/2013 og forordning (EU) nr. 223/2014 31 kan genopføres, hvis der er tale om en åbenlys fejl, som alene skyldes Kommissionen.

Med henblik herpå undersøger Kommissionen de frigørelser, der er foretaget i løbet af det foregående regnskabsår, og træffer senest den 15. februar i det løbende regnskabsår på grundlag af behovet beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at genopføre de dertil svarende bevillinger.

2.De frigjorte bevillinger skal genopføres i tilfælde af:

a)frigørelse af bevillinger fra et program inden for rammerne af ordningen for gennemførelse af resultatreserven indført ved artikel 20 i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)frigørelse af bevillinger fra et program, der er tilegnet et specifikt finansielt instrument til fordel for små og mellemstore virksomheder som fastsat i artikel 39, stk. 2, syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1303/2013, efter at en medlemsstat har afbrudt sin deltagelse i det finansielle instrument.

3.Frigjorte bevillinger i år n-2 genopføres under EU-krisereserven i forbindelse med budgetproceduren i år n, jf. dog stk. 1 og 2.

Hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt at udnytte reserven, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet et forslag om overførsel fra reserven til de pågældende budgetposter, jf. artikel 30, stk. 4.

4.De forpligtelsesbevillinger, der svarer til det beløb af en forpligtelse, der er blevet frigjort, fordi det forskningsprojekt, som de var bestemt til, ikke eller kun delvis er blevet gennemført, kan genopføres af hensyn til det forskningsprogram, som projektet henhører under, eller det efterfølgende program i forbindelse med den årlige budgetprocedure.

Artikel 15
Gældende regler i tilfælde af sen vedtagelse af budgettet

1.Såfremt budgettet ikke er endeligt vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, finder proceduren i artikel 315, stk. 1, i TEUF (ordningen med foreløbige tolvtedele) anvendelse. Der kan indgås forpligtelser og foretages betalinger inden for de grænser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2.

2.Der kan for hvert relevant kapitel indgås forpligtelser for indtil en fjerdedel af det foregående regnskabsårs samlede godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, forhøjet med en tolvtedel for hver forløben måned.

Bevillingerne i budgetforslaget må ikke overskrides.

Der kan for hvert relevant kapitel foretages månedlige betalinger på indtil en tolvtedel af det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel. Beløbet må dog ikke overskride en tolvtedel af de bevillinger, der er opført i samme kapitel i budgetforslaget.

3.Ved det foregående regnskabsårs godkendte bevillinger for det pågældende kapitel, jf. stk. 1 og 2, forstås de bevillinger, der er vedtaget i budgettet, herunder bevillinger fastsat gennem et ændringsbudget, efter justering for de overførsler, der er foretaget i løbet af det pågældende regnskabsår.

4.Hvis kontinuiteten i Unionens virksomhed nødvendiggør det, kan Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen bevilge et udgiftsbeløb, der overstiger én foreløbig tolvtedel, men ikke den samlede sum af fire foreløbige tolvtedele, der automatisk er disponibel, bortset fra i behørigt begrundede tilfælde, til såvel forpligtelser som betalinger ud over dem, der automatisk er til rådighed i henhold til stk. 1 og 2. Det forelægger straks Europa-Parlamentet sin bevillingsafgørelse.

Den i første afsnit omhandlede afgørelse træder i kraft 30 dage efter vedtagelsen, medmindre Europa-Parlamentet træffer en af følgende foranstaltninger:

a)med et flertal af sine medlemmer inden for denne frist beslutter at reducere disse udgifter, i hvilket tilfælde Kommissionen forelægger et nyt forslag

b)meddeler Rådet og Kommissionen, at det ikke ønsker at reducere disse udgifter, i hvilket tilfælde afgørelsen træder i kraft inden udløbet af de 30 dage.

De yderligere tolvtedele bevilges med en tolvtedels fulde beløb og kan ikke opdeles.

5.Hvis fire foreløbige tolvtedele, som er bevilget for et givet kapitel i henhold til stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at dække de udgifter, der er nødvendige for at undgå at bryde kontinuiteten i Unionens virksomhed på det område, det pågældende kapitel vedrører, kan en overskridelse af det bevillingsbeløb, der er opført under det tilsvarende kapitel på det foregående regnskabsårs budget, undtagelsesvis tillades. Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter proceduren i stk. 4. Det samlede beløb for bevillingerne på det foregående regnskabsårs budget eller i budgetforslaget må dog under ingen omstændigheder overskrides.

KAPITEL 3
Princippet om balance

Artikel 16
Definition og anvendelsesområde

1.Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.Unionen og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70, må ikke optage lån inden for rammerne af budgettet.

Artikel 17
Saldoen for regnskabsåret

1.Saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, eller som betalingsbevilling, hvis der er tale om et underskud.

2.Overslag over sådanne indtægter eller betalingsbevillinger opføres på budgettet under budgetbehandlingen ved forelæggelse af en ændringsskrivelse efter fremgangsmåden i artikel 40. Overslaget udarbejdes efter bestemmelserne i artikel 1 i forordning (EF, Euratom) nr. 608/2014 32 .

3.Efter fremlæggelsen af det foreløbige årsregnskab for hvert regnskabsår opføres en eventuel difference mellem disse regnskaber og overslagene på budgettet for det følgende regnskabsår ved et ændringsbudget. I så fald forelægger Kommissionen forslaget til ændringsbudget for Europa-Parlamentet og Rådet inden for 15 dage efter forelæggelsen af det foreløbige årsregnskab.

KAPITEL 4
Princippet om én regningsenhed

Artikel 18
Brug af euroen

1.Den flerårige finansielle ramme og budgettet opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen som omhandlet i artikel 76 kan regnskabsføreren og, hvis der er tale om forskudskonti, forskudsbestyreren, og, i forbindelse med den administrative forvaltning af Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), den ansvarlige anvisningsberettigede, dog gennemføre transaktioner i andre valutaer.

2.Ved omregninger, som foretages af den ansvarlige anvisningsberettigede, anvendes den daglige vekselkurs for euroen, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den dag, hvor betalingsordren eller indtægtsordren udfærdiges af den anvisningsberettigede tjenestegren, jf. dog de særlige bestemmelser, der følger af anvendelsen af sektorspecifikke forordninger eller af specifikke udbudskontrakter, tilskudsaftaler eller tilskudsafgørelser og finansieringsaftaler.

Hvis der for den pågældende valutas vedkommende ikke offentliggøres en daglig vekselkurs, anvender den ansvarlige anvisningsberettigede den regnskabskurs, der er omhandlet i stk. 3.

3.Med henblik på den regnskabsføring, der er omhandlet i artikel 80 og 81, foretages omregningen mellem euroen og en anden valuta ved anvendelse af den månedlige regnskabskurs for euroen. Denne regnskabsvekselkurs fastsættes af Kommissionens regnskabsfører under anvendelse af de informationskilder, han anser for troværdige, på grundlag af vekselkursen den næstsidste arbejdsdag i den måned, der går forud for den måned, for hvilken kursen fastsættes.

4.Valutaomregninger foretages på en sådan måde, at det undgås, at de har væsentlig indvirkning på niveauet for Unionens samfinansiering eller negativ indvirkning på Unionens budget. Når det er hensigtsmæssigt, kan omregningskursen mellem euroen og andre valutaer beregnes ved hjælp af gennemsnittet for den daglige vekselkurs i en given periode.

KAPITEL 5
Princippet om bruttoopgørelse

Artikel 19
Anvendelsesområde

Samtlige indtægter skal dække samtlige betalingsbevillinger, jf. dog artikel 20. Indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, jf. dog artikel 25.

Artikel 20
Formålsbestemte indtægter

1.Eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter skal øremærkes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.Følgende udgør eksterne formålsbestemte indtægter:

a)finansielle bidrag fra medlemsstaterne, tredjelande, og organer, der ikke er oprettet i medfør af TEUF og Euratomtraktaten, til visse projekter eller programmer for bistand til tredjelande, der finansieres af Unionen, samt til supplerende programmer for forskning og teknologisk udvikling, og som forvaltes af Kommissionen på deres vegne

b)bevillingerne vedrørende de indtægter, der hidrører fra Kul- og Stålforskningsfonden, som er oprettet ved protokol nr. 37 om de finansielle konsekvenser af udløbet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og om Kul- og Stålforskningsfonden, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF

c)renter af deponeringer og bodsbeløb som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 33

d)indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og testamentsarv, herunder hver enkelt institutions egne formålsbestemte indtægter

e)finansielle bidrag, der ikke er omfattet af litra b), fra tredjelande og fra forskellige organer uden for Unionen, til EU-aktiviteter

f)interne formålsbestemte indtægter som omhandlet i stk. 3, i det omfang, at de er supplerende til de andre indtægter i nærværende stykke

g)indtægter fra aktiviteter, som Det Fælles Forskningscenter (JRC) gennemfører på et konkurrencemæssigt grundlag, og som blandt andet omfatter:

i)tilskuds- og udbudsprocedurer, hvori FFC deltager

ii)FFC's aktiviteter for tredjemands regning

iii)aktiviteter under en administrativ aftale med andre institutioner eller andre af Kommissionens tjenestegrene, jf. artikel 57, om tilvejebringelse af videnskabelige og tekniske hjælpefunktioner.

3.Følgende udgør interne formålsbestemte indtægter:

a)indtægter fra tredjemand for levering af varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder udført på dennes anmodning

b)indtægter fra salg af køretøjer, materiel, installationer, materialer samt apparater til videnskabelige og tekniske formål

c)indtægter fra tilbagebetaling i henhold til artikel 99 af uretmæssigt udbetalte beløb

d)indtægter fra renter på forfinansieringsbetalinger i henhold til artikel 8, stk. 3

e)indtægter fra levering af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der udføres for andre tjenestegrene i en institution, institutioner eller organer, herunder sådanne institutioners og organers tilbagebetalinger af udlæg for tjenesterejser

f)forsikringserstatninger

g)indtægter fra udlejning og salg af bygninger og jord

h)indtægter fra salg af publikationer og film, også på elektroniske medier

i)indtægter og tilbagebetalinger som følge af andre finansielle transaktioner end lånoptagelses- og långivningsvirksomhed og de tilknyttede aktiver i den fælles hensættelsesfond.

j)indtægter fra efterfølgende refundering af afgifter i henhold til artikel 25, stk. 3. Formålsbestemte indtægter fremføres og overføres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, stk. 3, litra b) og c), og artikel 30.

4.I en basisretsakt kan det også foreskrives, at indtægter, som følger af basisretsakten, er formålsbestemt til bestemte former for udgifter. Medmindre andet er fastsat i basisretsakten, udgør sådanne indtægter interne formålsbestemte indtægter.

5.Budgettet skal indeholde posteringsmuligheder for eksterne formålsbestemte indtægter og interne formålsbestemte indtægter, og beløbet skal så vidt muligt anføres.

Artikel 21
Strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter og af de tilsvarende bevillinger

1.Uden at dette berører denne artikels stk. 2, litra c), og artikel 22, omfatter strukturen for opførelse af formålsbestemte indtægter følgende:

a)i oversigten over indtægter i hver institutions sektion oprettes en budgetpost, hvor indtægterne opføres

b)i oversigten over udgifter anføres det i budgetanmærkningerne, herunder de generelle anmærkninger, under hvilke poster bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter vil kunne opføres.

I det i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde anføres der et pro memoria (p.m.) under posten, og de anslåede indtægter anføres til orientering i anmærkningerne.

2.Bevillingerne svarende til de formålsbestemte indtægter stilles automatisk til rådighed for både forpligtelsesbevillingers og betalingsbevillingers vedkommende, når institutionen har modtaget indtægten, undtagen i følgende tilfælde:

a)I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra a), for medlemsstater, hvor bidragsaftalen er udtrykt i euro, kan forpligtelsesbevillingerne opføres, når medlemsstaten har underskrevet bidragsaftalen.

b)I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), og artikel 20, stk. 2, litra g), opføres forpligtelsesbevillingerne, så snart der foreligger et overslag over fordringen.

c)I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra c), giver opførelsen af disse beløb i oversigten over indtægter anledning til, at der samtidig i oversigten over udgifter opføres forpligtelses- og betalingsbevillinger.

De bevillinger, der er omhandlet i dette afsnit, litra c), gennemføres i henhold til artikel 19.

3.De overslag over fordringer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra b), meddeles regnskabsføreren med henblik på registrering.

Artikel 22
Formålsbestemte indtægter, som følger af EFTA-staternes deltagelse i visse EU-programmer

1.Budgetstrukturen for opførelse af de indtægter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra e), er som følger:

a)i oversigten over indtægter oprettes en post med et pro memoria (p.m.), på hvilken EFTA-staternes samlede bidrag i det pågældende regnskabsår opføres

b)i oversigten over indtægter indgår et bilag, der udgør en integrerende del af budgettet, med samtlige poster for de EU-aktiviteter, som EFTA-staterne deltager i.

2.I henhold til artikel 82 i EØS-aftalen skal de beløb, der svarer til EFTA-staternes årlige bidrag, således som de er bekræftet over for Kommissionen af Det Blandede EØS-udvalg i henhold til artikel 1, stk. 5, i protokol 32, der er knyttet som bilag til EØS-aftalen, fra regnskabsårets begyndelse opføres som de samlede beløb for henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger.

Artikel 23
Donationer

1.EU-institutionerne kan modtage enhver form for donation til fordel for Unionen såsom fondsmidler, tilskud samt gaver og testamentsarv.

2.En donation af en værdi på 50 000 EUR eller derover, der medfører en forpligtelse, også dermed forbundne udgifter, som overstiger 10 % af donationens værdi, kan kun modtages efter godkendelse fra Europa-Parlamentet og Rådet. Med henblik på denne godkendelse handler Europa-Parlamentet og Rådet inden to måneder fra modtagelsen af Kommissionens anmodning. Er der ikke rejst indvending inden for denne frist, træffer EU-institutionerne en endelig afgørelse vedrørende modtagelse af donationen. EU-institutionerne forklarer, hvilke følgeomkostninger der er forbundet med modtagelsen af donationer til Unionen.

Artikel 24
Virksomhedssponsorering

1.Ved virksomhedssponsorering forstås en aftale, hvorved en juridisk person i form af naturalydelser støtter et arrangement eller en aktivitet med sigte på fremstød eller virksomhedernes sociale ansvar.

2.På grundlag af specifikke interne regler kan EU-institutionerne og -organerne undtagelsesvis acceptere virksomhedssponsorering i form af naturalydelser, forudsat at:

a)der tages behørigt hensyn til principperne om ikkediskriminering, proportionalitet, ligebehandling og gennemsigtighed

b)det bidrager til Unionens positive image og er direkte knyttet til hovedformålet med et arrangement eller en foranstaltning

c)det hverken skaber en interessekonflikt eller udelukkende vedrører sociale arrangementer.

Artikel 25
Regler om fradrag og kursjusteringer

3.Følgende fradrag kan finde anvendelse på betalingsanmodninger, for hvilke der derefter udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet:

a)sanktioner, der pålægges parter i udbudskontrakter eller tilskudsmodtagere

b)prisnedslag, bonusser og rabatter fratrukket fakturaer og udgiftsopgørelser

c)renter fra forfinansieringsbetalinger

d)justeringer for uretmæssigt udbetalte beløb.

De i stk. 1, litra d), omhandlede justeringer kan foretages i form af direkte fradrag i tilfælde af en ny mellemliggende betaling eller betaling af saldoen til den samme modtager i henhold til det kapitel, den artikel og det regnskabsår, hvorunder den overskydende udbetaling er konteret.

Unionens regnskabsregler finder anvendelse på de i første afsnit, litra c) og d), omhandlede elementer.

4.Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen skal opføres på budgettet med beløbet eksklusive afgifter, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af medlemsstaterne i henhold til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

5.Priser på varer og tjenesteydelser leveret til Unionen kan, hvis de omfatter afgifter, der refunderes af tredjelande i henhold til relevante aftaler, opføres på budgettet med beløbet:

a)eksklusive afgifter

b)inklusive afgifter. I så fald betragtes efterfølgende refundering af afgifter som interne formålsbestemte indtægter.

6.Der kan justeres for kursdifferencer, som registreres under budgetgennemførelsen. Det positive eller negative slutresultat indregnes i regnskabsårets saldo.

KAPITEL 6
Princippet om specificering

Artikel 26
Almindelige bestemmelser

1.Bevillingerne fordeles på afsnit og kapitler efter deres specifikke formål. Kapitlerne underinddeles i artikler og konti.

2.Kommissionen og andre institutioner kan overføre bevillinger inden for budgettet på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 27-30.

Der kan kun overføres bevillinger til budgetposter, hvorunder der på budgettet er opført en bevilling eller er anført et pro memoria (p.m.).

Beregningen af de procentsatser, der er omhandlet i artikel 27 og 28, foretages på tidspunktet for anmodningen om overførsel og under henvisning til de bevillinger, som er opført på budgettet, herunder ændringsbudgetterne.

Det beløb, som skal tages i betragtning, er summen af de overførsler, der skal foretages fra den budgetpost, hvorfra overførslen sker, korrigeret med de tidligere overførsler. Det beløb, der svarer til de overførsler, som Kommissionen foretager selvstændigt uden en afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet, tages ikke i betragtning.

Uanset de supplerende betingelser for anmodninger om overførsel, der er fastsat i artikel 30, ledsages forslag om overførsler og alle oplysninger bestemt for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende overførsler, der foretages i henhold til finansforordningens artikel 27, 28 og 29, af relevante og detaljerede bilag med de senest tilgængelige oplysninger om anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang såvel for de poster, hvortil bevillingerne skal overføres, som for de poster, hvorfra bevillingerne skal overføres.

Artikel 27
Overførsler foretaget af andre institutioner end Kommissionen

1.Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion overføre bevillinger:

a)fra et afsnit til et andet, dog højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages

b)fra et kapitel til et andet uden begrænsninger.

2.Institutionerne underretter Europa-Parlamentet og Rådet om deres hensigter tre uger før, de foretager de i stk. 1 omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 29 anvendelse.

3.Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion foreslå Europa-Parlamentet og Rådet, at der foretages overførsler fra et afsnit til et andet af over 10 % af årets bevillinger under den post, hvorfra overførslen foretages. Disse overførsler foretages efter proceduren i artikel 29.

4.Alle institutioner med undtagelse af Kommissionen kan inden for deres egen budgetsektion foretage overførsler mellem artikler og mellem hvert kapitel uden først at underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. De kan også foretage overførsler mellem to kapitler under samme afsnit af op til højst 10 % af årets bevillinger på den post, hvorfra overførslen foretages, uden på forhånd at underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 28
Overførsler foretaget af Kommissionen

1.Kommissionen kan inden for sin budgetsektion:

a)selv overføre bevillinger inden for hvert kapitel

b)for så vidt angår personale- og driftsudgifter, der er fælles for flere afsnit, selv overføre bevillinger fra et afsnit til et andet, dog højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages, og højst 30 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvortil overførslen foretages

c)for så vidt angår aktionsudgifter selv foretage overførsler mellem kapitler inden for samme afsnit eller mellem forskellige afsnit, der er omfattet af samme basisretsakt, herunder kapitlerne om administrativ støtte, dog inden for en grænse på højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker.

d)for så vidt angår bevillinger til forskning og teknologisk udvikling, som JRC har anvendt, inden for budgetafsnittet om "direkte forskning" selv foretage overførsler fra et kapitel til et andet, dog højst 15 % af bevillingerne på den budgetpost, hvorfra overførslen sker

e)for så vidt angår Den Europæiske Unions Solidaritetsfond selv overføre bevillinger fra reserven til posten herfor, efter at Europa-Parlamentet og til Rådet har truffet afgørelse om at anvende fonden

f)for så vidt angår aktionsudgifter i forbindelse med de fonde, der forvaltes under delt gennemførelse, dog med undtagelse af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, selv foretage overførsler fra et afsnit til et andet, forudsat at der er tale om bevillinger til samme formål i henhold til de pågældende forordninger, eller at der er tale om udgifter til teknisk bistand.

g)selv overføre bevillinger fra en budgetkonto for en budgetgaranti til en budgetkonto for en anden budgetgaranti, hvis de tildelte ressourcer i den fælles garantifond for sidstnævnte ikke er tilstrækkelige, når der trækkes på garantien.

Med henblik på første afsnit, litra c), kan Kommissionen selv foretage overførsler fra posterne for administrativ støtte til de tilsvarende aktionsposter.

Kommissionen træffer beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår.

De udgifter, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, litra b), omfatter for hvert politikområde de kategorier, der er omhandlet i artikel 45, stk. 3.

Når Kommissionen foretager overførsler af EGFL-bevillinger i henhold til stk. 1, træffer den beslutning herom senest den 31. januar i det følgende regnskabsår. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter beslutningen om disse overførsler.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sine hensigter tre uger før, de foretager de i denne artikels stk. 1, litra b), omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, finder proceduren i artikel 29 anvendelse.

I regnskabsårets sidste to måneder kan Kommissionen dog som undtagelse fra stk. 2 selv overføre bevillinger vedrørende udgifter til personale, eksternt personale og øvrige ansatte fra et afsnit til et andet inden for den samlede grænse på 5 % af årets bevillinger. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet senest to uger efter beslutningen om disse overførsler.

2.Kommissionen kan inden for sin egen budgetsektion træffe beslutning om følgende overførsel af bevillinger fra et afsnit til et andet, forudsat at den umiddelbart herefter underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sin beslutning:

a)overførsel af bevillinger fra afsnittet "hensættelser" som omhandlet i nærværende forordnings artikel 47, hvor den eneste betingelse for at frigøre reserven er vedtagelse af en basisretsakt i henhold til artikel 294 i TEUF

b)i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, f.eks. hvis der er tale om internationale humanitære katastrofer og kriser, der indtræffer efter den 1. december i regnskabsåret, overførsel af uudnyttede bevillinger for det pågældende regnskabsår, der stadig er disponible under budgetafsnittene under udgiftsområde 4 i den flerårige finansielle ramme, til budgetafsnittene vedrørende bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger.

Forslag om overførsler og alle oplysninger bestemt for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende overførsler, der foretages i henhold til artikel 27 og 28, ledsages af relevante og detaljerede bilag, der viser anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang såvel for de poster, hvortil bevillingerne skal overføres, som for de poster, hvorfra bevillingerne skal overføres.

Artikel 29
Overførselsforslag, som institutionerne forelægger Europa-Parlamentet og Rådet

1.Hver institution forelægger samtidigt sit overførselsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.Kommissionen kan forelægge Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler af betalingsbevillinger til fonde, der forvaltes under delt gennemførelse, dog med undtagelse af EGFL, senest den 10. januar i det følgende regnskabsår. Overførsel af betalingsbevillinger kan foretages fra alle budgetposter. Den seks ugers frist, der er omhandlet i stk. 3, nedsættes til tre uger.

Såfremt overførslen ikke - eller kun delvis - godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet, konteres den tilsvarende andel af de udgifter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5, litra b), til betalingsbevillingerne for det følgende regnskabsår.

3.Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om sådanne overførsler efter bestemmelserne i stk. 4-8.

4.Medmindre sagen er af hastende karakter, træffer Europa-Parlamentet og Rådet, med kvalificeret flertal, afgørelse om hvert overførselsforslag inden for seks uger fra begge institutioners modtagelse af forslaget.

5.Hvis Kommissionen overfører EGFL-bevillinger i henhold til denne artikel, forelægger den Europa-Parlamentet og Rådet forslag om overførsler senest den 10. januar i det følgende regnskabsår.

Den seks ugers frist, der er omhandlet i stk. 4, nedsættes til tre uger.

6.Overførselsforslaget vedtages, hvis der inden for fristen på seks uger sker følgende:

a)Europa-Parlamentet og Rådet vedtager det.

b)enten Europa-Parlamentet eller Rådet vedtager det, og den anden institution undlader at træffe afgørelse.

c)Europa-Parlamentet og Rådet undlader at træffe afgørelse eller træffer ikke en afgørelse, som ændrer eller forkaster overførselsforslaget.

7.Den seks ugers frist, der er omhandlet i stk. 4, nedsættes til tre uger, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet anmoder om noget andet, når:

a)overførslen udgør mindre end 10 % af bevillingerne på den budgetpost, som den stammer fra, eller ikke overstiger 5 000 000 EUR

b)overførslen kun vedrører betalingsbevillinger, og den samlede overførsel ikke overstiger 100 000 000 EUR.

8.Hvis enten Europa-Parlamentet eller Rådet har ændret overførselsbeløbet, og den anden institution har godkendt det eller undladt at træffe afgørelse, eller hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har ændret overførselsbeløbet, betragtes det laveste af de to beløb som godkendt, medmindre den pågældende institution trækker sit overførselsforslag tilbage.

Artikel 30
Overførsler underlagt særlige bestemmelser

1.Bevillinger, der modsvares af formålsbestemte indtægter, kan kun overføres, hvis disse indtægter bevarer deres oprindelige formål.

2.Der tilføjes et pro memoria (p.m.) til en post uden bevillinger, der er godkendt efter en særlig anmodning fra Kommissionen. Reglerne for vedtagelse af Kommissionens anmodninger er fastsat i artikel 29. 

3.Stk. 1 finder ikke anvendelse på internt formålsbestemte indtægter, hvis der ikke er konstateret behov, der gør det muligt at anvende sådanne indtægter til det formål, hvortil de er bestemt.

4.Afgørelser om overførsler, der skal muliggøre anvendelse af nødhjælpsreserven og EU-krisereserven, træffes af Europa-Parlamentet og Rådet på forslag af Kommissionen.

Med henblik på dette stykke finder proceduren i artikel 29, stk. 3 og 4, anvendelse. Kan Europa-Parlamentet og Rådet ikke nå til enighed om Kommissionens forslag eller om at vedtage en fælles holdning med hensyn til anvendelsen af denne reserve, undlader de at træffe afgørelse om Kommissionens overførselsforslag.

Forslag om overførsler fra nødhjælpsreserven og EU-krisereserven skal ledsages af relevante og detaljerede bilag, som viser:

a)de senest tilgængelige oplysninger om anvendelsen af bevillingerne og overslag over behovene indtil regnskabsårets udgang for de poster, hvortil bevillingerne skal overføres

b)en analyse af mulighederne for at reallokere bevillingerne.

5.Overførsler fra reserven til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen anses for godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, når de har truffet afgørelse om at anvende fonden.

KAPITEL 7
Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og resultater

Artikel 31
Resultater og principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

1.Bevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, det vil sige i overensstemmelse med følgende principper:

a)princippet om sparsommelighed, i henhold til hvilket de ressourcer, som institutionen bruger til udførelse af sine aktiviteter, skal stilles til rådighed på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris

b)princippet om produktivitet, som vedrører det optimale forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater

c)princippet om effektivitet, som vedrører det omfang, i hvilket de forventede mål nås.

2.I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal der ved anvendelsen af bevillingerne fokuseres på resultater og med henblik herpå:

a)skal der fastsættes forudgående mål for programmerne og aktiviteterne

b)skal det ved hjælp af resultatindikatorer overvåges, at målene nås

c)skal Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om resultaterne, jf. artikel 39, stk. 3, litra h), og artikel 239, stk. 1, litra b), nr. ii).

Artikel 32
Evalueringer

1.Programmer og aktiviteter, der giver anledning til betydelige udgifter, skal være genstand for en forudgående og retrospektiv evaluering ("evalueringen"), som skal stå i forhold til målene og udgifterne.

2.Forudgående evalueringer, der understøtter forberedelsen af programmer og aktiviteter, skal baseres på dokumentation for resultaterne af de pågældende programmer eller aktiviteter, og anvendes til at indkredse og analysere de spørgsmål, der skal besvares, nemlig merværdien på EU-plan, mål, forventede virkninger af forskellige løsninger og overvågnings- og evalueringsordninger.

3.Retrospektive evalueringer skal anvendes til at vurdere resultaterne af programmet eller aktiviteten, herunder aspekter såsom effektivitet, produktivitet, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan. De skal foretages regelmæssigt og tilstrækkeligt tidligt til, at der kan tages hensyn til resultaterne i forudgående evalueringer, som understøtter forberedelsen af de pågældende programmer og aktiviteter.

Artikel 33
Obligatorisk finansieringsoversigt

1.Ethvert forslag eller initiativ, som Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik ("den højtstående repræsentant") eller en medlemsstat forelægger lovgivningsmyndigheden, og som kan få budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt og af en forudgående vurdering som omhandlet i artikel 32.

Enhver ændring af et forslag eller initiativ, som forelægges lovgivningsmyndigheden, og som kan få betydelige budgetmæssige følger, herunder for antallet af stillinger, skal ledsages af en finansieringsoversigt, der er udarbejdet af den institution, som foreslår ændringen.

Finansieringsoversigten indeholder finansielle og økonomiske oplysninger, således at lovgivningsmyndigheden kan vurdere, om en handling fra Unionens side er nødvendig. Finansieringsoversigten skal indeholde relevante oplysninger om sammenhængen med Unionens andre aktiviteter og eventuelle synergieffekter.

Når der er tale om flerårige foranstaltninger, skal finansieringsoversigten indeholde den forventede tidsplan for de årlige bevillings- og personalebehov, herunder eksternt personale, og en evaluering af deres finansielle virkninger på mellemlang sigt.

2.Under budgetproceduren tilvejebringer Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for, at udviklingen i bevillingsbehovene kan sammenlignes med de oprindelige overslag i finansieringsoversigten i takt med fremskridtene i forhandlingerne om forslaget eller initiativet, som er forelagt lovgivningsmyndigheden.

3.For at mindske risikoen for svig, uregelmæssigheder og manglende opnåelse af målene skal den i stk. 1 omhandlede finansieringsoversigt indeholde oplysninger om det interne kontrolsystem, der er indført, et overslag over omkostninger og fordele ved de kontroller, der er omfattet af sådanne systemer, og en vurdering af den forventede fejlrisiko samt eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Denne analyse skal tage hensyn til fejlenes sandsynlige omfang og art såvel som det pågældende politikområdes særlige betingelser og de gældende regler herfor.

4.Kommissionen anslår ved fremlæggelsen af reviderede eller nye udgiftsmæssige forslag omkostningerne og fordelene ved kontrolsystemer samt fejlrisikoniveauet som omhandlet i artikel stk. 3.

Artikel 34
Intern kontrol med budgetgennemførelsen

1.I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning skal budgettet gennemføres under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol, der er tilpasset den pågældende budgetgennemførelsesmetode, og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler.

2.Med henblik på gennemførelsen af budgettet defineres intern kontrol som en proces, der finder anvendelse på alle niveauer i forvaltningen og har til formål at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i forbindelse med transaktionerne

b)pålidelig rapportering

c)beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)forebyggelse, opdagelse, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder

e)tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyntagen til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

3.En effektiv intern kontrol er baseret på bedste internationale praksis og omfatter bl.a.:

a)adskillelse af opgaver

b)en passende strategi for risikostyring og kontrol, herunder kontrol på modtagerniveau

c)undgåelse af potentielle interessekonflikter

d)tilstrækkelige revisionsspor og dataintegritet i datasystemer

e) procedurer for overvågning af effektivitet og produktivitet og for opfølgning på konstaterede svagheder i den interne kontrol og undtagelser

f)regelmæssig vurdering af, om det interne kontrolsystem fungerer, som det skal.

4.En produktiv intern kontrol er baseret på følgende elementer:

a)gennemførelse af en hensigtsmæssig strategi for risikostyring og kontrol, som koordineres blandt relevante aktører i kontrolkæden

b)tilgængeligheden af kontrolresultaterne for alle relevante aktører i kontrolkæden

c)tillid, hvor det er berettiget, til forvaltningserklæringer fra gennemførelsespartnere og uafhængige revisionsudtalelser, såfremt kvaliteten af det arbejde, der ligger til grund herfor, er tilstrækkelig og acceptabel, og arbejdet er udført i overensstemmelse med aftalte standarder

d)rettidig anvendelse af korrigerende foranstaltninger, herunder i givet fald afskrækkende sanktioner

e)klar og utvetydig lovgivning som grundlag for politikkerne

f)afskaffelse af gentagne kontroller

g)forbedring af cost-benefit-forholdet for kontrol.

5.Hvis omfanget af fejl under gennemførelsen af programmet vedvarende er højt, skal Kommissionen udpege svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og tage eller foreslå passende skridt i form af f.eks. forenkling af de gældende bestemmelser, forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmets eller leveringssystemernes udformning.

KAPITEL 8
Princippet om gennemsigtighed

Artikel 35
Offentliggørelse af regnskaber og budgetter

1.Budgettet opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.Budgettet og ethvert ændringsbudget offentliggøres i deres endeligt vedtagne form i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Europa-Parlamentets formand.

Budgetterne offentliggøres senest tre måneder efter den dato, hvor det fastslås, at de er endeligt vedtaget.

Snarest muligt og senest fire uger efter den endelige vedtagelse af budgettet offentliggøres på Kommissionens initiativ de endelige detaljerede budgettal på institutionernes websted på alle sprog indtil den endelige offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Det konsoliderede årsregnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 36
Offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger

1.Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om modtagere og om den præcise art af og formålet med de foranstaltninger, der finansieres over budgettet, når budgettet gennemføres direkte i henhold til artikel 61, stk. 1, litra a).

Forpligtelsen i første afsnit gælder også for andre institutioner, når de gennemfører Unionens budget.

Oplysningerne om modtagerne af EU-midler, der tildeles under direkte forvaltning, offentliggøres på EU-institutionernes websted senest den 30. juni i det år, der følger efter det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for dem.

2.Oplysningerne i første afsnit, stk. 1, stilles til rådighed under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, navnlig beskyttelsen af personoplysninger, og skal omfatte følgende:

a)modtagerens navn

b)modtagerens lokalitet

c)det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for

d)foranstaltningens art og formål.

I første afsnit, litra b) forstås ved "lokalitet":

i)modtagerens adresse, når der er tale om en juridisk person

ii)regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren er en fysisk person.

Disse oplysninger offentliggøres kun i forbindelse med priser, tilskud og kontrakter, som er tildelt på grundlag af konkurrencer eller tilskudsprocedurer eller offentlige udbudsprocedurer, og eksperter, der er blevet udvalgt i henhold til artikel 230, stk. 2. Oplysningerne offentliggøres ikke for:

a)uddannelsesstøtte udbetalt til fysiske personer og anden direkte støtte til fysiske personer med særligt stort behov, jf. artikel 185, stk. 4, litra b)

b)kontrakter med meget lav værdi, der tildeles eksperter, der udvælges i henhold til artikel 230, stk. 2, samt kontrakter med meget lav værdi under det beløb, der er omhandlet i punkt 14.4 i bilaget til denne forordning.

EU-institutionernes websted skal mindst indeholde en henvisning til det websted, hvor oplysningerne kan findes, hvis de ikke offentliggøres direkte på det særlige sted herfor på EU-institutionernes websted.

3.For fysiske personers vedkommende offentliggøres kun modtagerens navn og lokalitet, det beløb, der er indgået retlige forpligtelser for, og formålet med foranstaltningen. Offentliggørelsen af disse oplysninger baseres på relevante kriterier som f.eks. den periodiske fordeling eller foranstaltningens art og omfang. Med hensyn til personoplysninger fjernes de offentliggjorte oplysninger to år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor der blev indgået retlige forpligtelser for beløbet. Det samme gælder personoplysninger vedrørende juridiske personer, hvis officielle navn identificerer en eller flere fysiske personer.

4.Oplysningerne offentliggøres ikke, hvis en sådan offentliggørelse risikerer at udgøre en trussel mod de pågældende personers rettigheder og frihedsrettigheder, som er beskyttet af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, eller at skade modtagernes kommercielle interesser.

5.Personer eller enheder, der anvender Unionens midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), og organer, der er udpeget i henhold til artikel 62, stk. 3, stiller oplysninger om deres modtagere til rådighed på en hensigtsmæssig måde og rettidigt.

Oplysninger om slutmodtagerne af midler, der er ydet gennem finansielle instrumenter, hvortil der ydes støtte fra Unionens budget på under 500 000 EUR, skal begrænses til statistiske oplysninger, der er aggregeret i henhold til de relevante kriterier såsom geografisk placering, modtagerens økonomiske typologi, type støtte, der er modtaget, og det EU-politikområde, hvorpå støtten blev ydet.

Detaljeringsgraden og kriterierne fastlægges, når det er relevant, i de relevante sektorspecifikke regler og kan præciseres yderligere i de finansielle partnerskabsrammeaftaler.

Kommissionen giver på en hensigtsmæssig måde og rettidigt adgang til oplysninger om det websted, hvor de i første afsnit omhandlede oplysninger kan findes.

AFSNIT III
BUDGETTETS FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR

KAPITEL 1
Opstilling af budgettet

Artikel 37
Overslag over indtægter og udgifter

1.Hver institution bortset fra Kommissionen opstiller hver især et overslag over deres udgifter og indtægter, som de hvert år inden den 1. juli sender til Kommissionen og samtidigt til orientering til Europa-Parlamentet og Rådet.

2.Den højtstående repræsentant afholder konsultationer med de medlemmer af Kommissionen, der er ansvarlige for henholdsvis udvikling, naboskabspolitik og internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, om deres respektive ansvarsområder.

3.Kommissionen opstiller et overslag over sine egne udgifter og indtægter, som den også sender til Europa-Parlamentet og Rådet umiddelbart efter vedtagelsen.

Ved udarbejdelsen af sit overslag anvender Kommissionen de oplysninger, der er nævnt i artikel 38.

Artikel 38
Budgetoverslag for organer omhandlet i artikel 69

Hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 69, sender i overensstemmelse med retsakten om dets oprettelse hvert år senest den 31. januar Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet deres udkast til samlet programmeringsdokument.

Artikel 39
Budgetforslag

1.Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet et forslag, som indeholder budgetforslaget, inden den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører. Forslaget sendes også til de nationale parlamenter til orientering.

Budgetforslaget indeholder en samlet oversigt over Unionens indtægter og udgifter og sammenfatter de overslag, der er omhandlet i artikel 37. Det kan også indeholde andre overslag end dem, der er opstillet af institutionerne.

Budgetforslaget følger den struktur og udformning, der er opstillet i artikel 45-50.

Hver af budgetforslagets sektioner forsynes med en indledning udarbejdet af den pågældende institution.

Kommissionen udarbejder den generelle indledning til budgetforslaget. Den generelle indledning omfatter de finansielle opstillinger med de vigtigste oplysninger fordelt på afsnit og begrundelser for de bevillingsændringer, der foreslås i forhold til det foregående regnskabsår, fordelt på udgiftskategorierne i den flerårige finansielle ramme.

2.For at sikre mere præcise og pålidelige overslag over de budgetmæssige følger af gældende ret og lovgivningsforslag under behandling knytter Kommissionen en finansiel programmering for de følgende år, der er struktureret efter udgiftskategori, politikområde og budgetpost, til budgetforslaget. Den fuldstændige finansielle programmering omfatter samtlige udgiftskategorier bortset fra landbrug, samhørighedspolitik og administration, for hvilke der kun forelægges oversigtsoplysninger.

Den vejledende finansielle programmering opdateres efter budgettets vedtagelse for at medtage budgetprocedurens resultat og eventuelle andre relevante beslutninger.

3.Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen:

a)årsagerne til, at budgetforslaget indeholder overslag, der afviger fra dem, som er udarbejdet af andre institutioner

b)alle relevante arbejdsdokumenter, som den finder nyttige i forbindelse med institutionernes stillingsfortegnelser. Alle sådanne arbejdsdokumenter, hvoraf den senest godkendte stillingsfortegnelse fremgår, skal indeholde en redegørelse for:

i)alt personale ansat af Unionen, ordnet efter type af kontrakt

ii)politikken vedrørende stillinger og eksternt personale og for kønsbalancen

iii)antallet af reelt besatte stillinger ved begyndelsen af det år, hvor budgetforslaget fremlægges, med angivelse af fordelingen opgjort efter indplacering og administrativ enhed

iv)stillingernes fordeling på politikområder

v)det oprindeligt anslåede antal, for hver kategori af eksternt personale, af tilsvarende fuldtidsansatte på basis af de godkendte bevillinger såvel som antallet af personer, der reelt er til rådighed ved begyndelsen af det år, hvor budgetforslaget fremlægges, med angivelse af fordelingen af disse opgjort efter ansættelsesgruppe og, i hensigtsmæssigt omfang, lønklasse.

c)de organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70, et arbejdsdokument med oplysninger om indtægter og udgifter samt alle oplysninger om personalet, jf. litra b), nr. i)-v).

I de tilfælde, hvor offentlig-private partnerskaber gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges oplysninger vedrørende disse instrumenter dog i det arbejdsdokument, der er omtalt i stk. 4.

d)et arbejdsdokument om den planlagte gennemførelse af bevillinger for regnskabsåret og om uindfriede forpligtelser

e)for så vidt angår administrationsbevillinger, et arbejdsdokument med oplysninger om de administrationsudgifter, som Kommissionen skal afholde i medfør af dens sektion af budgettet

f)et arbejdsdokument om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som også skal indeholde en vurdering af resultaterne og den planlagte opfølgning

g)for så vidt angår finansiering til internationale organisationer, et arbejdsdokument, der indeholder:

i)en oversigt over alle bidrag fordelt efter EU-program eller -fond og efter international organisation

ii)en begrundelse med forklaring på, hvorfor det var mere effektivt for Unionen at finansiere de internationale organisationer end at handle direkte

h)programerklæringer eller et andet relevant dokument, der indeholder følgende:

i)angivelse af, hvilke EU-politikker og -mål programmet skal bidrage til

ii)en klar redegørelse for baggrunden for intervention på EU-plan i overensstemmelse med bl.a. nærhedsprincippet

iii)ajourføring med henblik på at nå programmålene

iv)en fuldstændig begrundelse, herunder en cost-benefit-analyse for foreslåede ændringer i bevillingsniveauet

v)oplysninger om gennemførelsessatser for indeværende år og det foregående år i forbindelse med programmet

i)en oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal foretages i efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår.

4.I de tilfælde, hvor Kommissionen gør brug af finansielle instrumenter, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument, der redegør for hvert af følgende finansielle instrumenter:

a)en henvisning til det finansielle instrument og dets basisretsakt sammen med en generel beskrivelse af instrumentet, dets indvirkning på budgettet og merværdien af Unionens bidrag

b)de finansielle institutioner, der er involveret i gennemførelsen, herunder eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af artikel 150, stk. 2

c)dets bidrag til opfyldelsen af det pågældende programs mål, målt ud fra de fastsatte indikatorer, herunder evt. den geografiske spredning.

d)de forventede transaktioner, herunder målvolumen baseret på den løftestangseffekt, der var sat som mål, eller hvis der ikke foreligger oplysninger herom, løftestangsvirkningen af de eksisterende finansielle instrumenter

e)de budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og de aggregerede budgetmæssige forpligtelser og betalinger fra budgettet

f)det gennemsnitlige tidsrum mellem den budgetmæssige forpligtelse for de finansielle instrumenter og retlige forpligtelser for de enkelte projekter i form af egenkapital eller gæld, når deres varighed er længere end tre år. Kommissionen skal i rapporten redegøre for grundene til og, hvis det er relevant, forelægge en handlingsplan for afkortningen af varigheden inden for rammerne af den årlige dechargeperiode

g)indtægter og tilbagebetalinger i medfør af artikel 202, stk. 2, herunder en evaluering af anvendelsen heraf

h)værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til de foregående år

i)det samlede beløb for hensættelser til tab og omkostninger såvel som oplysninger om Unionens eksponering for finansiel risiko

j)værdiforringelser og indfriede garantier både for det foregående år og de respektive akkumulerede tal

k)resultaterne af det finansielle instrument, herunder de investeringer, der er foretaget, den løftestangseffekt, der var sat som mål, og den opnåede løftestangseffekt

l)de tildelte ressourcer i den fælles garantifond og, når det er relevant, saldoen på forvaltningskontoen.

Arbejdsdokumentet skal desuden indeholde en oversigt over de administrative omkostninger ved enhver form for forvaltningsgebyrer og andre finansielle udgifter og driftsudgifter, der afholdes til forvaltningen af finansielle instrumenter opstillet samlet og efter henholdsvis forvaltningspart og forvaltede finansielle instrument.

5.I de tilfælde, hvor Kommissionen har givet en budgetgaranti, vedlægges budgetforslaget et arbejdsdokument, hvori der for hver budgetgaranti og for den fælles garantifond redegøres for følgende:

a)en henvisning til budgetgarantien og dens basisretsakt sammen med en generel beskrivelse af garantien, dens indvirkning på de finansielle forpligtelser på budgettet og merværdien af Unionens bidrag

b)modparterne i forbindelse med garantien, herunder eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af artikel 150, stk. 2

c)dens bidrag til opfyldelsen af målene for budgetgarantien målt ud fra de fastsatte indikatorer, herunder eventuelt den geografiske spredning og mobiliseringen af midler fra den private sektor

d)oplysninger om de transaktioner, der er omfattet af garantien på aggregeret grundlag efter sektor, land og instrument, herunder eventuelt porteføljer og kombineret støtte sammen med andre EU-foranstaltninger

e)de finansielle beløb, der overføres til modtagerne, og en vurdering af den løftestangseffekt, der er opnået som følge af de projekter, der blev støttet under garantien

f)oplysninger aggregeret på samme grundlag som i litra d) i forbindelse med træk på garantien, tab, udbytte, inddrevne beløb og andre betalinger der er modtaget

g)oplysninger om den finansielle forvaltning og resultaterne af samt risikoen ved den fælles garantifond ved udgangen af det foregående regnskabsår

h)den faktiske tilførselssats for den fælles garantifond og, når det er relevant, efterfølgende overførsler efter artikel 206, stk. 3

i)kapitalstrømmene i den fælles hensættelsesfond i løbet af det foregående kalenderår og væsentlige transaktioner og andre relevante oplysninger om Unionens eksponering for finansiel risiko

j)i medfør af artikel 203, stk. 3, en vurdering af bæredygtigheden af eventualforpligtelser som følge af finansielle transaktioner, og som dækkes over EU-budgettet

6.Hvis Kommissionen gør brug af EU-trustfonde, vedlægger den budgetforslaget et arbejdsdokumenter vedrørende de aktiviteter, der støttes via EU-trustfonde, samt gennemførelsen og resultaterne heraf.

7.Sammen med budgetforslaget forelægger Kommissionen også alle yderligere arbejdsdokumenter, som den mener, kan understøtte budgetanmodningerne.

8.I henhold til artikel 8, stk. 5, i afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010( 34 ) og med henblik på at sikre budgetmæssig gennemsigtighed på området Unionens optræden udadtil, sender Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et arbejdsdokument sammen med budgetforslaget, hvori følgende er udførligt beskrevet:

a)alle administrations- og aktionsudgifter i forbindelse med Unionens optræden udadtil, herunder opgaver vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, finansieret over budgettet

b)EU-Udenrigstjenestens samlede administrative udgifter for det foregående år opdelt på hver enkelt EU-delegation og udgifter for EU-Udenrigstjenestens centrale administration samt aktionsudgifter opdelt efter geografisk område (regioner, lande), tematisk område, EU-delegation og mission.

9.Desuden skal følgende fremgå af arbejdsdokumentet, der er omhandlet i stk. 6:

a)antallet af stillinger for hver lønklasse i hver kategori og det antal faste og midlertidige stillinger, herunder kontraktansat og lokalt ansat personale, der er godkendt inden for rammerne af bevillingerne i hver af EU-delegationerne og i EU-Udenrigstjenestens centrale administration

b)enhver forhøjelse eller nedskæring af antallet af stillinger, opdelt efter lønklasse og kategori, i EU-Udenrigstjenestens centrale administration og samtlige EU-delegationer i forhold til det foregående regnskabsår.

Artikel 40
Ændringsskrivelse til budgetforslaget

Kommissionen kan, på grundlag af enhver ny oplysning, der ikke var til rådighed, da budgetforslaget blev fastlagt, på eget initiativ eller efter anmodning fra en af de øvrige institutioner for så vidt angår deres respektive sektioner samtidigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet ændringsskrivelser til budgetforslaget i god tid før indkaldelsen af det forligsudvalg, der er omhandlet i artikel 314 i TEUF. Skrivelserne kan omfatte en ændringsskrivelse, navnlig med ajourførte udgiftsoverslag for landbruget.

Artikel 41
Medlemsstaternes forpligtelser som følge af budgettets vedtagelse

1.Europa-Parlamentets formand fastslår efter fremgangsmåden i artikel 314, stk. 9, i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten, at budgettet er endeligt vedtaget.

2.Når det er fastslået, at budgettet er endeligt vedtaget, er medlemsstaterne fra den 1. januar i det følgende regnskabsår eller fra det tidspunkt, hvor det fastslås, at budgettet er endeligt vedtaget, hvis dette sker efter den 1. januar, forpligtet til at foretage betalinger til Unionen for skyldige beløb som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014.

Artikel 42
Forslag til ændringsbudgetter

1.Kommissionen kan i følgende tilfælde forelægge forslag til ændringsbudget, som primært er baseret på indtægter:

a)for at opføre saldoen fra det foregående regnskabsår på budgettet i overensstemmelse med proceduren i artikel 17

b)for at revidere overslaget over egne indtægter på grundlag af ajourførte økonomiske prognoser

c)for at ajourføre det reviderede overslag over egne indtægter og andre indtægter såvel som tilstedeværelsen af og behovet for betalingsbevillinger.

Kommissionen kan så vidt muligt, og når det er begrundet, foreslå udgiftsdrevne ændringer sammen med de indtægtsdrevne ændringer, der er omhandlet i første afsnit.

Kommissionen kan i tilfælde af uundgåelige, helt usædvanlige eller uforudsete omstændigheder forelægge forslag til ændringsbudgetter, der hovedsaglig er udgiftsdrevne.

2.Anmodninger om ændringsbudget fra de øvrige institutioner i de samme tilfælde som i første afsnit sendes til Kommissionen.

Før fremlæggelsen af et forslag til ændringsbudget undersøger Kommissionen og de øvrige institutioner, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger.

Artikel 41 finder anvendelse på ændringsbudgetter. Ændringsbudgetter begrundes i forhold til de budgetter, hvis overslag de ændrer.

3.Kommissionen forelægger samtidig Europa-Parlamentet og Rådet sine forslag til ændringsbudgetter senest den 15. oktober i hvert regnskabsår, medmindre ganske særlige og behørigt begrundede omstændigheder gør sig gældende. Den kan lade anmodninger om ændringsbudgetter fra de øvrige institutioner ledsage af en udtalelse.

4.Forslag til ændringsbudgetter ledsages af begrundelser og af de oplysninger om budgetgennemførelsen i det foregående og løbende regnskabsår, som foreligger ved udarbejdelsen af forslagene.

Artikel 43
Fremrykket fremsendelse af overslag og budgetforslag

Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet kan aftale at fremrykke visse datoer for fremsendelse af overslag samt vedtagelse og fremsendelse af budgetforslaget. En sådan ordning må dog ikke medføre, at fristerne i artikel 314 i TEUF og artikel 106A i Euratomtraktaten for behandlingen af disse tekster afkortes eller forlænges.

KAPITEL 2
Budgettets struktur og udformning

Artikel 44
Budgettets struktur

Budgettet består af følgende:

a)en almindelig oversigt over indtægter og udgifter,

b)en særskilt sektion for hver institution, bortset fra Det Europæiske Råd og Rådet der indgår i samme sektion, med en oversigt over dennes indtægter og udgifter.

Artikel 45
Budgetkontoplan

1.Kommissionens indtægter samt de øvrige institutioners indtægter og udgifter fordeles af Europa-Parlamentet og Rådet på afsnit, kapitler, artikler og konti i overensstemmelse med deres art eller formål.

2.Oversigten over udgifter i Kommissionens budgetsektion opstilles efter en kontoplan vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet og opdelt efter formål.

Hvert afsnit svarer til et politikområde, mens hvert kapitel normalt svarer til et program eller en aktivitet.

Hvert afsnit kan omfatte aktionsbevillinger og administrationsbevillinger. Inden for hvert afsnit samles administrationsbevillingerne i et enkelt kapitel.

Kontoplanen skal overholde principperne om specificering, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning. Den skal sikre den klarhed og gennemsigtighed, som er nødvendig for budgetprocessen, gøre det lettere at identificere de vigtigste formål, som er afspejlet i de relevante retsgrundlag, muliggøre valg vedrørende politiske prioriteter og muliggøre en produktiv og effektiv gennemførelse.

3.Ved opstillingen efter formål opdeles administrationsbevillingerne som følger:

a)udgifter vedrørende personale, der er godkendt i stillingsfortegnelsen: der anføres et bevillingsbeløb og et antal stillinger i fortegnelsen svarende til disse udgifter

b)udgifter til eksternt personale og øvrige udgifter omhandlet i artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra b), som finansieres over udgiftsområdet "administration" under den flerårige finansielle ramme

c)udgifter vedrørende ejendomme og hertil knyttede udgifter, herunder rengøring og vedligeholdelse, lejeudgifter, telekommunikation, vand, gas og elektricitet

d)eksternt personale og teknisk bistand direkte tilknyttet gennemførelsen af programmer.

Alle typer af Kommissionens administrative udgifter, der er fælles for flere afsnit, opføres i en separat oversigt, opdelt efter type.

Artikel 46
Negative indtægter

1.Budgettet må ikke indeholde negative indtægter, undtagen når det er resultatet af negativ forrentning af indlån.

2.De egne indtægter, der oppebæres i henhold til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, er nettobeløb og opføres som sådanne i budgettets samlede oversigt over indtægter.

Artikel 47
Hensættelser

1.Hver sektion i budgettet kan omfatte et afsnit med "hensættelser". Bevillingerne opføres under det pågældende afsnit i et af følgende tilfælde:

a)der foreligger ikke nogen basisretsakt for den pågældende foranstaltning på det tidspunkt, hvor budgettet fastsættes

b)der er stærkt begrundet usikkerhed om, hvorvidt bevillingerne under de pågældende aktionsposter er tilstrækkelige, eller om det er muligt at gennemføre dem på betingelser, der er i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Bevillingerne i nævnte afsnit kan kun anvendes efter overførsel i overensstemmelse med proceduren i artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra c), i nærværende forordning i de tilfælde, hvor vedtagelsen af basisretsakten er omfattet af proceduren i artikel 294 i TEUF, og i andre tilfælde af proceduren i artikel 29 i nærværende forordning.

2.I tilfælde af alvorlige vanskeligheder med budgetgennemførelsen kan Kommissionen i løbet af regnskabsåret foreslå overførsel af bevillinger til afsnittet "hensættelser". Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse om sådanne overførsler efter bestemmelserne i artikel 29.

Artikel 48
Negativ reserve

Kommissionens budgetsektion kan omfatte en "negativ reserve" på højst 400 000 000 EUR. Denne reserve, der opføres under et særligt afsnit, omfatter kun betalingsbevillinger.

Denne negative reserve anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter proceduren i artikel 26 og 27.

Artikel 49
Nødhjælpsreserven og EU-krisereserven

3.Budgettets sektion vedrørende Kommissionen omfatter en nødhjælpsreserve til tredjelande og EU-krisereserven.

4.De i stk. 1 omhandlede reserver skal anvendes inden regnskabsårets udgang ved overførsel efter proceduren i artikel 28 og 30.

Artikel 50
Budgettets udformning

1.Budgettet viser:

a)i den almindelige oversigt over indtægter og udgifter:

i)overslag over Unionens indtægter i det pågældende regnskabsår ("regnskabsår n")

ii)de anslåede indtægter i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n - 2

iii)forpligtelses- og betalingsbevillingerne for regnskabsår n

iv)forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår

v)de indgåede udgiftsforpligtelser og de betalte udgifter i regnskabsåret n - 2, sidstnævnte også opført som procentdel af budgettet for regnskabsår n

vi)de relevante anmærkninger for hver underinddeling, jf. artikel 45, stk. 1. Budgetanmærkningerne skal indeholde en henvisning til basisretsakten, når der findes en sådan og alle hensigtsmæssige forklaringer vedrørende arten af og formålet med bevillingerne

b)i hver sektion: indtægter og udgifter struktureret på samme måde som under litra a)

c)for så vidt angår personale:

i)en stillingsfortegnelse, der for hver sektion angiver det antal faste og midlertidige stillinger i hver lønklasse inden for hver kategori og tjenestegruppe, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

ii)en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over bevillingerne til forskning og teknologisk udvikling med henblik på direkte foranstaltninger, og en stillingsfortegnelse over det personale, der aflønnes over de samme bevillinger med henblik på indirekte foranstaltninger; fortegnelserne er opdelt efter kategori og lønklasse og med en sondring mellem faste og midlertidige stillinger, der godkendes inden for rammerne af budgetbevillingerne

iii)en stillingsfortegnelse, der for hvert af de i artikel 69 omhandlede organer, som modtager bidrag over budgettet, angiver antallet af stillinger for hver lønklasse og for hver kategori. Stillingsfortegnelserne skal ud for det antal stillinger, der godkendes for det pågældende regnskabsår, vise antallet af godkendte stillinger for det foregående regnskabsår Personalet ved Euratoms Forsyningsagentur opføres separat i Kommissionens stillingsfortegnelse.

d)for så vidt angår finansiel bistand og budgetgarantier:

i)i den almindelige oversigt over indtægter: budgetposter, der svarer til de pågældende transaktioner og er bestemt til opførelse af eventuelle tilbagebetalinger fra modtagere, der i første omgang har misligholdt deres forpligtelser disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.) og de relevante anmærkninger

ii)i sektionen vedrørende Kommissionen:

–budgetposter, der svarer til Unionens garantier i forbindelse med de pågældende transaktioner.Disse poster forsynes med et pro memoria (p.m.), forudsat at der ikke herunder er opstået faktiske udgifter, der skal dækkes af endelige bevillinger

–anmærkninger med henvisning til basisretsakten, omfang og varighed af de planlagte transaktioner samt den finansielle garanti, som Unionen stiller for gennemførelsen af disse transaktioner

iii)i et dokument som bilag til sektionen vedrørende Kommissionen, til orientering også de tilsvarende risici:

–løbende kapitaltransaktioner og gældsforvaltning

–kapitaltransaktioner og gældsforvaltning i regnskabsår n

e)for så vidt angår den finansiering, der implementeres af enhederne i medfør af artikel 61, stk. 1, litra c):

i)en henvisning til basisretsakten for det relevante program

ii)tilsvarende budgetposter

iii)en generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens varighed og indvirkning på budgettet

f)de samlede udgifter vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) opført under et kapitel med overskriften FUSP og fordelt på specifikke artikler. Disse artikler omfatter FUSP's udgifter og indeholder specifikke poster, der som minimum anfører de enkelte større missioner.

2.Europa-Parlamentet og Rådet kan ud over de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, lade budgettet ledsage af andre relevante dokumenter.

Artikel 51
Regler for stillingsfortegnelsen for personale

1.De stillingsfortegnelser, der er beskrevet i artikel 50, stk. 1, litra c), udgør for hver institution eller hvert organ en ufravigelig grænse. Ingen udnævnelser kan finde sted ud over denne grænse.

Hver institution eller hvert organ kan dog ændre sin stillingsfortegnelse med indtil 10 % af de godkendte stillinger, undtagen for så vidt angår lønklasse AD 16, AD 15 og AD 14, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)omfanget af personalebevillinger for hele regnskabsåret berøres ikke

b)det samlede antal godkendte stillinger for stillingsfortegnelsen overskrides ikke

c)institutionen eller organet har deltaget i en benchmarkingundersøgelse med andre EU-institutioner eller -organer iværksat gennem Kommissionens personalescreening.

Institutionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om dens hensigter, tre uger før den foretager de i stk. 2 omhandlede overførsler. Hvis der foreligger behørigt begrundede årsager, som enten Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort opmærksom på inden denne frist, undlader institutionen at foretage ændringerne, og proceduren i artikel 42 finder anvendelse.

2.Uanset stk. 1, første afsnit, kan der kompenseres for virkningerne af deltidstjeneste, der er godkendt af ansættelsesmyndigheden i overensstemmelse med vedtægten.

KAPITEL 3
Budgetdisciplin

Artikel 52
Overholdelse af den flerårige finansielle ramme

Budgettet overholder den flerårige finansielle ramme.

Artikel 53
Unionens retsakters overholdelse af budgettet

Hvis gennemførelsen af en EU-retsakt medfører overskridelse af de disponible budgetbevillinger, må den finansielle gennemførelse af en sådan retsakt først finde sted, når budgettet er blevet ændret tilsvarende.

AFSNIT IV
GENNEMFØRELSE AF BUDGETTET

KAPITEL 1
Almindelige bestemmelser

Artikel 54
Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og borgernes holdning

1.Kommissionen har ansvaret for gennemførelsen af budgettet med hensyn til indtægter og udgifter i overensstemmelse med denne forordning og inden for rammerne af de givne bevillinger.

2.Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

3.Borgerne kan blive hørt om, hvordan EU-budgettet gennemføres af Kommissionen, medlemsstaterne og alle andre enheder, der gennemfører EU-budgettet.

Artikel 55
Information om overførsel af personoplysninger til revisionsformål

I forbindelse med tilskud, udbud eller priser, der gennemføres ved direkte gennemførelse, informeres potentielle modtagere, ansøgere, tilbudsgivere og deltagere i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001( 35 ) om, at deres personoplysninger af hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser kan overføres til interne revisionstjenester, til Den Europæiske Revisionsret eller til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og mellem de anvisningsberettigede i Kommissionen og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 70.

Artikel 56
Basisretsakt og undtagelser

1.Anvendelsen af bevillingerne på budgettet til foranstaltninger, som gennemføres af Unionen, kræver forudgående vedtagelse af en basisretsakt.

2.Som en undtagelse fra stk. 1 kan følgende bevillingstyper anvendes uden en basisretsakt, forudsat at de foranstaltninger, der skal finansieres, falder ind under Unionens kompetence:

a)bevillinger til pilotprojekter af eksperimentel art, der skal vise, om en foranstaltning er gennemførlig og nyttig. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for to på hinanden følgende regnskabsår.

De samlede bevillinger til pilotprojekterne må ikke overstige 40 000 000 EUR pr. regnskabsår.

b)bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for anvendelsesområdet for TEUF og Euratomtraktaten, der skal forberede forslag med henblik på vedtagelse af fremtidige foranstaltninger. De forberedende foranstaltninger skal indgå i en sammenhængende strategi og kan antage forskellige former. De dermed forbundne forpligtelsesbevillinger må højst opføres på budgettet for tre på hinanden følgende regnskabsår. Proceduren for vedtagelsen af den relevante basisretsakt skal være tilendebragt inden udgangen af det tredje regnskabsår. Under denne procedure skal der ved indgåelsen af bevillingsforpligtelser tages hensyn til den forberedende foranstaltnings særlige karakteristika for så vidt angår planlagte aktiviteter, mål og modtagere. De anvendte midler må derfor ikke være af samme størrelsesorden som dem, der tænkes anvendt til finansiering af den endelige foranstaltning.

De samlede bevillinger til de nye forberedende foranstaltninger, der er omhandlet i dette litra, må ikke overstige 50 000 000 EUR pr. regnskabsår, og de samlede bevillinger, som der faktisk er indgået forpligtelser for til forberedende foranstaltninger, må ikke overstige 100 000 000 EUR.

c)bevillinger til forberedende foranstaltninger inden for afsnit V i TEU. Disse foranstaltninger skal begrænses til en kort periode og skal have til formål at fastlægge betingelserne for Unionens indsats for at opfylde målene for FUSP og for vedtagelsen af de nødvendige juridiske instrumenter.

I forbindelse med Unionens krisestyringsoperationer skal forberedende foranstaltninger bl.a. have til formål at vurdere de operative behov, sikre en hurtig første anvendelse af ressourcerne eller skabe betingelserne på stedet for iværksættelse af operationen.

Forberedende foranstaltninger vedtages af Rådet på forslag fra den højtstående repræsentant.

For at sikre en hurtig gennemførelse af de forberedende foranstaltninger underretter den højtstående repræsentant hurtigst muligt Europa-Parlamentet og Kommissionen om Rådets hensigt om at iværksætte en forberedende foranstaltning og især om de anslåede ressourcer, som er nødvendige til dette formål. Kommissionen træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at midlerne udbetales hurtigt.

Finansieringen af foranstaltninger, som Rådet har godkendt med henblik på forberedelse af Unionens krisestyringsoperationer i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, omfatter marginalomkostninger direkte i forbindelse med en specifik udsendelse til stedet af en mission eller et hold, som bl.a. involverer personale fra EU-institutionerne, herunder højrisikoforsikring, rejse- og indkvarteringsudgifter og dagpenge.

d)bevillinger til punktuelle eller permanente foranstaltninger, som Kommissionen gennemfører i medfør af de opgaver, der i henhold til TEUF og Euratomtraktaten følger af dens prærogativer på det institutionelle plan ud over initiativretten på det lovgivningsmæssige område som omhandlet i litra b), samt i medfør af de særlige beføjelser, der tillægges den direkte ved disse traktater, og som er opstillet i delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

e)bevillinger til hver enkelt institutions drift i medfør af dens administrative autonomi.

Artikel 57
Andre institutioners end Kommissionens gennemførelse af budgettet

1.Kommissionen giver de andre institutioner de nødvendige beføjelser til at gennemføre de sektioner af budgettet, som vedrører dem.

2.Kommissionen kan indgå aftaler med andre EU-institutioner for at lette gennemførelsen af bevillinger, særlig administrationsbevillinger vedrørende leveringen af tjenesteydelser og varer, udførelse af arbejder eller gennemførelse af bygge- og anlægskontrakter.

3.Der kan også indgås sådanne serviceleveranceaftaler mellem afdelinger i EU-institutionerne, EU-organerne, europæiske kontorer, organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke foranstaltninger under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i TEU, og kontoret for generalsekretæren for Europaskolernes Øverste Råd. Disse aftaler skal gøre det muligt at kompensere for omkostninger som følge af deres gennemførelse.

Artikel 58
Delegation af beføjelser vedrørende budgetgennemførelsen

1.Kommissionen og hver af de øvrige institutioner kan på de vilkår, der er fastsat i denne forordning og i deres forretningsordener, og inden for de rammer, som de fastsætter i fuldmagtsdokumentet, delegere deres beføjelser vedrørende budgettets gennemførelse inden for deres respektive institutioner. De befuldmægtigede handler inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

2.Kommissionen kan dog delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under dens egen budgetsektion til cheferne for EU-delegationer og for at sikre kontinuiteten under delegationschefernes fravær til stedfortrædende delegationschefer. Når EU-delegationscheferne og disses stedfortrædere, når førstnævnte ikke er til stede, fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvender de Kommissionens budgetgennemførelsesbestemmelser og er omfattet af de samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede.

Kommissionen kan trække delegationen tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Med henblik på første afsnit træffer den højtstående repræsentant de nødvendige foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem EU-delegationerne og Kommissionens tjenestegrene.

3.EU-Udenrigstjenesten kan undtagelsesvis delegere sine budgetgennemførelsesbeføjelser vedrørende aktionsbevillingerne under sin egen budgetsektion til delegationens kommissionsansatte, hvis det er nødvendigt for at sikre kontinuiteten i forvaltningen af delegationerne under EU-Udenrigstjenestens kompetente anvisningsberettigedes fravær. I de ekstraordinære tilfælde, hvor kommissionsansatte i EU-delegationerne fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede ved subdelegation, anvender de EU-Udenrigstjenestens interne budgetgennemførelsesbestemmelser og er omfattet af de samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som EU-Udenrigstjenestens anvisningsberettigede.

Udenrigstjenesten kan trække delegationen tilbage i overensstemmelse med sine egne regler.

Artikel 59
Interessekonflikter

1.Finansielle aktører som defineret i kapitel 4 i afsnit IV og andre personer, der er involveret i den direkte, indirekte og delte budgetgennemførelse og -forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision eller kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at den pågældendes egne interesser kommer i konflikt med Unionens interesser. De træffer passende foranstaltninger for at undgå interessekonflikter, der måtte opstå i de funktioner, der henhører under deres ansvar, og afhjælper situationer, der objektivt set kan opfattes som en interessekonflikt.

2.Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet direkte eller indirekte personligt interessefællesskab.

Artikel 60
Ansattes interessekonflikter

Hvis den risiko for en interessekonflikt, der er omhandlet i artikel 59, involverer en ansat, der er omfattet af vedtægten, skal den pågældende forelægge sagen for den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, som skriftligt fastslår, om der eksisterer en interessekonflikt. Den ansatte orienterer også sin nærmeste umiddelbart overordnede. Hvis det konstateres, at der eksisterer en interessekonflikt, fritager ansættelsesmyndigheden tjenestemanden for ansvaret i den pågældende sag. Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sikrer personligt, at alle yderligere hensigtsmæssige foranstaltninger træffes.

KAPITEL 2
Gennemførelsesmetoder

Artikel 61
Metoder til gennemførelse af budgettet

1.Kommissionen gennemfører budgettet på følgende måder:

a)direkte ("direkte gennemførelse") af dens tjenestegrene, herunder dens personale ved EU-delegationer under ledelse af de respektive delegationschefer i henhold til artikel 58, stk. 2, eller gennem forvaltningsorganer som omhandlet i artikel 68

b)ved delt gennemførelse med medlemsstaterne ("delt gennemførelse")

c)indirekte ("indirekte gennemførelse"), hvis dette foreskrives i basisretsakten eller i de tilfælde, der er omtalt i artikel 56, stk. 2, første afsnit, litra a)-d), sammen med:

i)tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

ii)internationale organisationer eller deres organer som defineret i artikel 151

iii)Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller Den Europæiske Investeringsfond ("EIB-gruppen")

iv)de organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70

v)offentligretlige organer

vi)privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

vii)privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

viii)organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

2.Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet i henhold til artikel 317 i TEUF og må ikke uddelegere gennemførelsen af budgettet til tredjeparter, hvis disse opgaver, som indebærer en betydelig skønsmargen, der vil kunne afspejle overvejelser af politisk art.

Kommissionen må ikke via aftaler i henhold til afsnit VII udlicitere offentligretlige opgaver, der indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser.

Artikel 62
Delt gennemførelse med medlemsstaterne

1.Hvis budgettet gennemføres under delt gennemførelse, overholder Kommissionen og medlemsstaterne principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed samt ikke-forskelsbehandling og sikrer Unionens synlighed. Kommissionen og medlemsstaterne opfylder med dette for øje deres respektive kontrol- og revisionsforpligtelser og påtager sig det deraf følgende ansvar i medfør af denne forordning. Yderligere bestemmelser fastsættes i sektorspecifikke regler.

2.Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser, navnlig for at:

a)sikre, at foranstaltninger, der finansieres over budgettet, gennemføres korrekt og effektivt og i overensstemmelse med de gældende sektorspecifikke regler, og med henblik herpå i henhold til stk. 3 udpege og overvåge de organer, der skal være ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med EU-midler

b)forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig.

For at beskytte Unionens finansielle interesser udfører medlemsstaterne under overholdelse af proportionalitetsprincippet og i henhold til denne artikel og de sektorspecifikke regler forudgående og efterfølgende kontrol, om nødvendigt på stedet, af repræsentative og/eller risikobaserede stikprøver af transaktioner. De inddriver også uretmæssigt udbetalte beløb og indleder retsforfølgning, hvis det i forbindelse hermed er nødvendigt.

Medlemsstaterne pålægger modtagerne tvangsbøder, der er effektive, står i et rimeligt forhold til situationen og har afskrækkende virkning, når det er påkrævet i henhold til sektorspecifikke regler og specifikke bestemmelser i national lovgivning.

Kommissionen overvåger som led i sin risikovurdering og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er oprettet i medlemsstaterne. Kommissionen overholder i sit revisionsarbejde proportionalitetsprincippet og tager hensyn til størrelsen af den vurderede risiko i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

3.Medlemsstaterne udpeger i overensstemmelse med de kriterier og procedurer, der er fastsat i sektorspecifikke regler, på passende niveau organer, som skal have ansvaret for forvaltning og kontrol af EU-midler. Disse organer kan også udføre opgaver uden tilknytning til forvaltningen af EU-midler og kan overdrage visse af deres opgaver til andre organer, herunder de organer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii).

Ved udpegelsen af organer kan medlemsstaterne basere deres afgørelse på, om forvaltnings- og kontrolsystemerne i det væsentlige er de samme, som allerede var indført for den foregående periode, og om de har fungeret effektivt.

Hvis revisions- og kontrolresultaterne viser, at de udpegede organer ikke længere opfylder kriterierne i de sektorspecifikke regler, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der rettes op på manglerne i gennemførelsen af disse organers opgaver, herunder ved at bringe udpegelsen til ophør i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler.

De sektorspecifikke regler definerer Kommissionens rolle i det forløb, der er fastsat i dette stykke.

4.Organer udpeget i henhold til stk. 3 skal:

a)indføre og sikre driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol

b)anvende et regnskabssystem, der rettidigt kan frembringe nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)fremskaffe de nødvendige oplysninger i henhold til stk. 5

d)sikre efterfølgende offentliggørelse i henhold til artikel 36, stk. 2. Enhver behandling af personoplysninger skal overholde de nationale bestemmelser for anvendelse af direktiv 95/46/EF.

5.Organer udpeget i henhold til stk. 3 sender senest den 15. februar i det følgende regnskabsår følgende til Kommissionen:

a)deres regnskaber for de udgifter, der er afholdt i den relevante referenceperiode som fastlagt i de sektorspecifikke regler, til udførelse af deres opgaver, og som blev forelagt Kommissionen til godtgørelse. Disse regnskaber skal indeholde forfinansieringsbeløb og beløb, for hvilke inddrivelsesprocedurer er indledt eller afsluttet. De ledsages af en forvaltningserklæring, der bekræfter følgende ud fra de personers synspunkt, der er ansvarlige for forvaltningen af midlerne:

i)at oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige

ii)at udgifterne er anvendt til de tilsigtede formål som fastlagt i de sektorspecifikke regler

iii)at de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

b)en årlig oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

De i første afsnit, litra a), nævnte regnskaber og den i første afsnit, litra b), nævnte oversigt ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, der er udarbejdet i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder. En sådan udtalelse skal fastslå, hvorvidt regnskaberne giver et retvisende billede, hvorvidt de udgifter, for hvilke der er søgt om godtgørelse fra Kommissionen, er lovlige og formelt korrekte, og hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i den forvaltningserklæring, der er omhandlet i første afsnit, litra a).

Fristen indtil den 15. februar kan undtagelsesvis forlænges af Kommissionen til den 1. marts efter meddelelse fra den berørte medlemsstat.

Medlemsstaterne kan på det relevante niveau offentliggøre de oplysninger, som er omhandlet i dette stykke.

Medlemsstaterne kan herudover forelægge erklæringer, som er undertegnet på det relevante niveau, baseret på oplysninger som omhandlet i dette stykke.

6.For at sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med de gældende regler, skal Kommissionen:

a)anvende procedurer for gennemgangen og godkendelsen af de udpegede organers regnskaber, og fastslå, om regnskaberne er fuldstændige, nøjagtige og retvisende

b)udelukke udbetalinger, der er foretaget i strid med gældende lovgivning, fra Unionens udgiftsfinansiering

c)afbryde betalingsfrister eller suspendere betalinger, når det er påkrævet i henhold til de sektorspecifikke regler.

Kommissionen ophæver fuldstændigt eller delvist afbrydelsen af betalingsfrister eller suspenderingen af betalinger, når en medlemsstat har fremsat sine bemærkninger, og så snart den har truffet de nødvendige foranstaltninger. Alle de i dette afsnit omhandlede forpligtelser skal behandles i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 73, stk. 9.

7.Sektorspecifikke regler skal tage hensyn til EU-programmerne for europæisk territorialt samarbejde, navnlig hvad angår indholdet af forvaltningserklæringen, forløbet i stk. 3 og revisionsfunktionen.

8.Kommissionen udarbejder en fortegnelse over organer, der er ansvarlige for forvaltnings-, certificerings- og revisionsaktiviteter i henhold til de sektorspecifikke forordninger.

For at fremme bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af strukturfondene, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Fiskerifond kan Kommissionen til orientering stille en metodevejledning, som beskriver dens egen kontrolstrategi og -metode, herunder tjeklister, og giver eksempler på bedste praksis, til rådighed for de organer, der er ansvarlige for forvaltnings- og kontrolaktiviteterne. Denne vejledning opdateres, når det er nødvendigt.

9.De midler, der tildeles medlemsstaterne under delt gennemførelse, kan også anvendes i kombination med de transaktioner og instrumenter, der gennemføres i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013.

KAPITEL 3
EUROPÆISKE KONTORER OG EU-ORGANER

Afdeling 1
Europæiske kontorer

Artikel 63
Definition og anvendelsesområde

1."Europæiske kontorer" er administrative strukturer oprettet af Kommissionen eller af Kommissionen og en eller flere institutioner til udførelse af specifikke tværgående opgaver, forudsat at dette kan begrundes ved hjælp af en cost-benefit-analyse og en vurdering af de tilknyttede risici.

2.Europæiske kontorer skal inden for rammerne af deres beføjelser:

a)udføre de obligatoriske opgaver, der er fastsat i retsakten om deres oprettelse eller i anden EU-lovgivning

b)kan udføre ikkeobligatoriske opgaver, der er godkendt af deres forvaltningskomitéer under hensyntagen til cost-benefit-forholdet og de tilknyttede risici for de involverede parter. Med henblik på udførelsen af disse opgaver kan kontoret få delegation af beføjelser som anvisningsberettiget eller kan indgå ad hoc-serviceleveranceaftaler med EU-institutionerne, EU-organerne, andre europæiske kontorer og tredjeparter.

3.Dette afsnit, undtagen denne artikels stk. 4, artikel 65 og artikel 66, stk. 1, 2 og 3, finder anvendelse på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

4.Kommissionens interne revisor er ansvarlig for udførelsen af de alle opgaver, der er omhandlet i kapitel 8 i dette afsnit.

Artikel 64
Bevillinger til de europæiske kontorer

1.De bevillinger, der godkendes til gennemførelsen af hvert europæisk kontors opgaver, opføres under en specifik budgetpost i budgetsektionen vedrørende Kommissionen og udspecificeres i et bilag til denne sektion.

Det bilag, der er omhandlet i første afsnit, udformes som en oversigt over indtægter og udgifter, der opdeles på samme måde som budgettets sektioner.

De bevillinger, der opføres i bilaget:

a)skal dække alle de finansielle behov, hvert europæisk kontor har i forbindelse med udførelsen af de obligatoriske opgaver, der er fastsat i retsakten om deres oprettelse eller i anden EU-lovgivning

b)kan dække de finansielle behov, hvert europæisk kontor har i forbindelse med udførelsen af de opgaver, EU-institutioner, EU-organer, europæiske kontorer og agenturer oprettet ved eller i medfør af traktaterne anmoder om, og som de kan udføre i overensstemmelse med retsakten om deres oprettelse.

2.For så vidt angår de bevillinger, der er opført i bilaget for hvert europæisk kontor, uddelegerer Kommissionen beføjelserne som anvisningsberettiget til det pågældende europæiske kontors direktør i henhold til artikel 72.

3.Stillingsfortegnelsen for hvert europæisk kontor knyttes som bilag til Kommissionens stillingsfortegnelse.

4.Direktøren for hvert europæisk kontor træffer beslutning om overførsler inden for det i stk. 1 omhandlede bilag. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sådanne overførsler.

Artikel 65
Ikkeobligatoriske opgaver

For så vidt angår de ikkeobligatoriske opgaver, der er omhandlet i artikel 63, stk. 2, litra b), kan et europæisk kontor:

a)få delegation til dets direktør fra EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer sammen med en delegation af beføjelser som anvisningsberettiget vedrørende bevillinger, der opført i budgetsektionen for EU-institutionen, EU-organet eller et andet europæisk kontor. De pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer fastsætter grænserne og betingelserne for denne delegation af beføjelser. En sådan delegation aftales i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af det europæiske kontor, navnlig hvad angår betingelserne og retningslinjerne for denne delegation

b)indgå ad hoc-serviceleveranceaftaler. I sådanne tilfælde vedtager direktøren for det europæiske kontor i overensstemmelse med retsakten om oprettelse af det europæiske kontor de specifikke bestemmelser for gennemførelsen af disse opgaver, kompensationen for de påløbne omkostninger og regnskabsføringen af opgaverne. Kontoret rapporterer til de pågældende EU-institutioner, EU-organer eller andre europæiske kontorer om resultaterne af disse regnskaber.

Artikel 66
De europæiske kontorers regnskaber

1.Hvert europæisk kontor opstiller et regnskab over sine udgifter, som gør det muligt at fastslå hver institutions, hvert EU-organs eller andre europæiske kontorers andel af de leverede ydelser. Kontorets direktør fastsætter, efter styrelsesudvalgets godkendelse, regler for, hvordan dette regnskab skal føres.

2.Anmærkningerne vedrørende den særlige budgetpost, hvorunder de samlede bevillinger til hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 65, litra a), er opført, skal vise et overslag over omkostningerne i forbindelse med de ydelser, som det pågældende kontor leverer til hver af de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer, udarbejdet på grundlag af det regnskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

3.Hvert europæisk kontor, der har fået delegeret beføjelser som anvisningsberettiget i henhold til artikel 65, litra a), underretter de pågældende EU-institutioner, EU-organer og andre europæiske kontorer om resultaterne af det regnskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

4.Hvert europæisk kontors årsregnskab udgør en integrerende del af Unionens årsregnskab, jf. artikel 234.

5.Kommissionens regnskabsfører kan på forslag af det pågældende kontors styrelsesudvalg delegere nogle af sine beføjelser vedrørende inddrivelsen af indtægter og betaling af udgifter, der udføres direkte af kontoret, til en af kontorets ansatte.

6.Til dækning af et europæisk kontors likviditetsbehov kan Kommissionen på forslag af styrelsesudvalget åbne bank- og postgirokonti i kontorets navn. Ved regnskabsårets udløb afstemmes og reguleres den årlige kassesaldo mellem det pågældende europæiske kontor og Kommissionen. 

Afdeling 2
EU-organer

Artikel 67
Anvendelse på Euratoms Forsyningsagentur

Denne forordning finder anvendelse på gennemførelsen af budgettet for Euratoms Forsyningsagentur.

Artikel 68
Forvaltningsorganer

1.Kommissionen kan delegere beføjelser til forvaltningsorganer for helt eller delvist at gennemføre et EU-program eller -projekt, herunder pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og afholdelsen af administrationsudgifter, på dens vegne og ansvar i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003( 36 ). Forvaltningsorganer oprettes ved en kommissionsafgørelse og skal være EU-retlige juridiske personer. De skal modtage et årligt bidrag.

2.Forvaltningsorganernes direktører fungerer som delegerede anvisningsberettigede for gennemførelsen af aktionsbevillingerne til de EU-programmer, som de helt eller delvis forvalter.

3.Forvaltningsorganernes styrelsesudvalg kan aftale med Kommissionen, at Kommissionens regnskabsfører også skal fungere som regnskabsfører for forvaltningsorganet. Styringsudvalget kan også overdrage dele af forvaltningsorganets regnskabsførers opgaver til Kommissionens regnskabsfører under hensyn til omkostningseffektiviteten. I begge tilfælde skal der træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

Artikel 69
Organer nedsat under TEUF og Euratomtraktaten

1.Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 261 for at supplere finansforordningen med en rammefinansforordning for organer, der er nedsat i henhold til TEUF og Euratomtraktaten, og som er juridiske personer og modtager bidrag over budgettet.

2.Denne rammefinansforordning tager udgangspunkt i de principper og regler, der er fastlagt i denne forordning.

3.De finansielle bestemmelser for disse organer kan kun afvige fra rammefinansforordningen, hvis det er nødvendigt på grund af deres særlige behov, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

4.Det er Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet meddeler decharge for gennemførelsen af budgettet for de i stk. 1 omhandlede organer. De organer, der er omhandlet i stk. 1, samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er involveret i dechargeproceduren, og tilvejebringer, når det er relevant, de nødvendige supplerende oplysninger, herunder ved at deltage i møder med de relevante organer.

5.Kommissionens interne revisor har samme beføjelser over for de i stk. 1 omhandlede organer som over for Kommissionen.

6.En uafhængig ekstern revisor skal bekræfte, at årsregnskaberne for hvert af de i denne artikels stk. 1 omhandlede organer giver et korrekt billede af det relevante organs indtægter, udgifter og finansielle stilling, inden konsolideringen i Kommissionens endelige årsregnskab. Medmindre andet er bestemt i den basisretsakt, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, udarbejder Revisionsretten en særlig årsberetning om hvert organ i overensstemmelse med kravene i artikel 287, stk. 1, i TEUF. Revisionsretten tager i forbindelse med udarbejdelsen af denne beretning det revisionsarbejde, der er udført af uafhængige eksterne revisorer, og de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på revisorernes konklusioner, i betragtning.

Artikel 70
Offentlig-private partnerskabsorganer

Organer, der er juridiske personer og er nedsat ved en basisretsakt og har fået overdraget gennemførelsen af offentlig-private partnerskaber, vedtager deres egne finansielle bestemmelser.

Disse bestemmelser omfatter et sæt af de principper, der er nødvendige for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler.

Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 261 for at supplere finansforordningen med en finansforordningsmode, der fastlægger de nødvendige principper til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler, og som skal baseres på artikel 149.

De finansielle bestemmelser for disse organer kan kun afvige fra finansforordningsmodellen, hvis det er nødvendigt på grund af deres særlige behov, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.

Artikel 69, stk. 2, 3 og 4, finder anvendelse på offentlig-private partnerskabsorganer.

KAPITEL 4
Finansielle aktører

AFDELING 1
PRINCIPPET OM ADSKILLELSE AF FUNKTIONER

Artikel 71
Adskillelse af funktioner

1.Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

2.Hver institution giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at han kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af hans opgaver, rettigheder og forpligtelser.

AFDELING 2
DEN ANVISNINGSBERETTIGEDE

Artikel 72
Den anvisningsberettigede

1.Hver institution udøver funktionen som anvisningsberettiget.

2.I dette afsnit forstås ved "ansatte" personer, der er omfattet af vedtægten.

3.Hver institution delegerer i overensstemmelse med betingelserne i sin forretningsorden funktionen som anvisningsberettiget til ansatte på et passende niveau. Den angiver i sine interne administrative regler, hvilke ansatte den delegerer disse funktioner til, omfanget af de delegerede beføjelser og hvorvidt de befuldmægtigede kan subdelegere disse beføjelser.

4.Funktionen som anvisningsberettiget kan kun delegeres eller subdelegeres til ansatte.

5.De ansvarlige anvisningsberettigede handler kun inden for de grænser, der er fastsat i fuldmagtsdokumentet. Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bistås af en eller flere ansatte, der har til opgave under den anvisningsberettigedes ansvar at gennemføre visse transaktioner, der er nødvendige for budgetgennemførelsen og tilvejebringelsen af finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger.

6.Hver af institutioner eller hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 69, underretter Revisionsretten, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionens regnskabsfører inden to uger fra udpegelsen af ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, interne revisorer og regnskabsførere samt frigørelse af disse fra deres hverv samt de interne bestemmelser, som den/det vedtager på det finansielle område.

7.Hver institution underretter Revisionsretten om udpegelsen af forskudsbestyrere og delegation af beføjelser i henhold til artikel 78 og 85.

Artikel 73
Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

1.Den anvisningsberettigede sørger i hver institution for, at indtægter modtages, og udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og sikrer deres lovlighed og formelle rigtighed samt ligebehandlingen af modtagerne under et program.

2.Med henblik på stk. 1 i denne artikel etablerer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede i henhold til artikel 34 og de minimumsstandarder, der er fastsat af den enkelte institution, og under hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisatorisk struktur samt interne kontrolsystemer, der er tilpasset opgaverne. Etableringen af en sådan struktur og sådanne systemer understøttes af en omfattende risikoanalyse, der tager hensyn til deres omkostningseffektivitet.

3.Afholdelsen af udgifter indebærer, at den ansvarlige anvisningsberettigede indgår budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

4.Modtagelsen af indtægter omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og udstedelse af indtægtsordrer. Den omfatter om nødvendigt også afkald på konstaterede fordringer.

5.Hver transaktion er genstand for mindst en forudgående kontrol af såvel de operationelle som de finansielle aspekter af transaktionen på grundlag af en flerårig kontrolstrategi, der tager hensyn til risikoen. Formålet med den forudgående kontrol er at forhindre fejl og uregelmæssigheder, inden transaktionerne godkendes.

Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede under hensyntagen til resultaterne af den tidligere kontrol og ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for godkendelsen af de pågældende transaktioner, som led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

For hver enkelt transaktion udføres efterprøvningen af andre ansatte end dem, der iværksatte transaktionen. De ansatte, der udfører efterprøvningen af en transaktion, er ikke underordnet dem, der indledte transaktionen.

6.Den anvisningsberettigede kan indføre efterfølgende kontrol for at opdage og korrigere fejl og uregelmæssigheder i forbindelse med transaktioner, efter at de er blevet godkendt. Denne kontrol kan ske på grundlag af stikprøver afhængigt af risikoen og skal tage hensyn til resultaterne af forudgående kontrol og omkostningseffektiviteten.

Den efterfølgende kontrol foretages ikke af de samme ansatte, som har haft ansvaret for den forudgående kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol, kan ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Hvis den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede gennemfører finansielle revisioner af tilskudsmodtagere ved efterfølgende kontrol, skal de pågældende revisionsregler være klare, konsekvente og gennemsigtige og skal respektere både Kommissionens og de reviderede enheders rettigheder.

7.De anvisningsberettigede og ansatte, der er ansvarlige for budgetgennemførelsen, skal have de nødvendige faglige færdigheder.

I hver institution sikrer den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede følgende:

a)de ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede og deres ansatte modtager regelmæssigt opdaterede og hensigtsmæssige oplysninger om kontrolstandarder og metoder og teknikker til det formål

b)at der om nødvendigt træffes foranstaltninger til at sikre, at kontrolsystemerne fungerer effektivt, jf. stk. 2.

8.Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, mener, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at føre ud i livet eller acceptere, er i strid med gældende regler, med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende sin nærmeste umiddelbart overordnede herom. Hvis den ansatte gør dette skriftligt, skal den nærmeste umiddelbare overordnede svare skriftligt. Hvis den umiddelbart overordnede ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige afgørelse eller instruks, og hvis den ansatte mener, at denne bekræftelse ikke er tilstrækkelig i betragtning af de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede herom. Hvis sidstnævnte ikke svarer inden for en rimelig frist afhængigt af sagens omstændigheder og under alle omstændigheder senest inden en måned, informerer den ansatte det relevante panel, der er omhandlet i artikel 139.

I tilfælde af ulovlige aktiviteter, svig eller korruption, som kan være til skade for Unionens interesser, skal den ansatte informere de myndigheder og instanser, der er udpeget i vedtægten og i EU-institutionernes afgørelser om betingelser og nærmere vilkår for de interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter til skade for Unionens interesser. Aftaler med eksterne revisorer, der udfører revisioner af Unionens finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser.

9.Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede redegør over for institutionen for sin virksomhed i en årsberetning, der indeholder oplysninger om de finansielle forhold og forvaltningen, herunder resultaterne af kontrollen, til bekræftelse af, at denne, medmindre andet er præciseret i eventuelle forbehold vedrørende afgrænsede indkomst- og udgiftsområder, har rimelig sikkerhed for, at:

a)oplysningerne i beretningen giver et retvisende billede

b)de midler, der var afsat til de i beretningen beskrevne aktiviteter, er anvendt til de tilsigtede formål og i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning

c)de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Årsberetningen skal indeholde resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål i de strategiske planer og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for det interne kontrolsystems effektivitet og produktivitet. Det indbefatter en overordnet vurdering af omkostningerne og fordelene ved kontrollen og oplysninger om, i hvilket omfang de godkendte aktionsudgifter bidrager til at nå Unionens strategiske mål og skabe en merværdi på EU-plan. Kommissionen udarbejder en sammenfatning af årsberetningerne for det foregående år.

10.De ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede registrerer for hvert regnskabsår de kontrakter, der er indgået efter udbud med forhandling, der er omhandlet i punkt 11, stk. 1, litra a)-f), og punkt 39 i bilaget denne forordning. Hvis andelen af udbud med forhandling set i forhold til antallet af kontrakter indgået af samme ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede er steget væsentligt i forhold til tidligere regnskabsår, eller hvis denne andel er betydeligt større end det gennemsnit, der er registreret i institutionen, aflægger den ansvarlige anvisningsberettigede rapport til den pågældende institution og redegør for, hvilke foranstaltninger der i givet fald er truffet for at ændre på denne tendens. Hver institution fremsender en rapport vedrørende udbud med forhandling til Europa-Parlamentet og Rådet. For Kommissionens vedkommende vedlægges denne rapport som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i denne artikels stk. 9.

Artikel 74
De anvisningsberettigedes opbevaring af bilag

Den anvisningsberettigede etablerer papirbaserede eller elektroniske systemer til opbevaring af originale bilag knyttet til og affødt af budgetgennemførelsen og budgetgennemførelsesforanstaltningerne. Disse bilag skal opbevares i mindst fem år regnet fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det budgetår, som bilagene vedrører.

Dog opbevares bilag vedrørende transaktioner, som ikke er endeligt afsluttet, indtil udgangen af året efter, at transaktionerne er afsluttet.

Personoplysninger i bilag slettes om muligt, når disse oplysninger ikke er nødvendige med henblik på budgetdecharge, kontrol og revision. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

Artikel 75
EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver

1.Hvis EU-delegationschefer fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 58, stk. 2 , er de afhængige af Kommissionen som den ansvarlige institution med ansvar for fastsættelsen, udøvelsen, overvågningen og vurderingen af deres pligter og ansvar som anvisningsberettigede ved subdelegation og samarbejder tæt med Kommissionen om korrekt anvendelse af midlerne, navnlig med henblik på at sikre de finansielle transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning i forvaltningen af midlerne og effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De er underlagt Kommissionens interne regler og Kommissionens charter ved udførelsen af de finansielle forvaltningsopgaver, der er subdelegeret til dem. De kan ved udførelsen af deres funktioner bistås af ansatte ved Kommissionen.

De træffer til det formål de nødvendige foranstaltninger for at forhindre dels enhver situation, som kan få konsekvenser for Kommissionens ansvar for gennemførelsen af det budget, de er pålagt ved subdelegation, dels enhver konflikt mellem prioriteter, der med en vis sandsynlighed kan få indflydelse på de finansielle forvaltningsopgaver, de varetager ved subdelegation.

Opstår der en situation eller en konflikt som omhandlet i andet afsnit, underretter EU-delegationscheferne straks Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens ansvarlige generaldirektører herom. Disse generaldirektører træffer passende foranstaltninger til afhjælpning af situationen.

2.EU-delegationschefer, der befinder sig i en situation som den, der er omhandlet i artikel 73, stk. 8, henviser spørgsmålet til det panel, der er omhandlet i artikel 139. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, underretter delegationschefen de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning.

3.EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation efter artikel 58, stk. 2 , aflægger rapport til deres ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, således at sidstnævnte kan indføje rapporterne i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 73, stk. 9. De rapporter, der udarbejdes af EU-delegationscheferne, skal indeholde oplysninger om dels produktiviteten og effektiviteten af interne kontrolsystemer, der er etableret i deres delegation, dels forvaltningen af opgaver, de varetager ved subdelegation, samt den i artikel 89, stk. 5 , tredje afsnit, nævnte erklæring. Disse rapporter vedføjes årsberetningen fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede som bilag og stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter.

EU-delegationscheferne samarbejder fuldt ud med de institutioner, der er inddraget i dechargeproceduren, og tilvejebringer i givet fald nødvendige supplerende oplysninger. I den forbindelse kan de blive anmodet om at deltage i møder i de relevante organer og bistå den ved delegation bemyndigede ansvarlige anvisningsberettigede.

EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 58, besvarer enhver anmodning fra den anvisningsberettigede, Kommissionen har bemyndiget ved delegation, på Kommissionens egen foranledning eller, som led i dechargeproceduren, efter anmodning fra Europa-Parlamentet .

Kommissionen sikrer, at subdelegation af beføjelser ikke er til skade for dechargeproceduren i henhold til artikel 319 i TEUF .

4.Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på EU-delegationschefernes stedfortrædere, når de fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i EU-delegationschefens fravær.

AFDELING 3
REGNSKABSFØREREN

Artikel 76
Regnskabsførerens beføjelser og opgaver

Hver institution udnævner en regnskabsfører, der i sin institution har ansvaret for følgende:

a)korrekt gennemførelse af betalinger, indkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)udarbejdelse og forelæggelse af årsregnskabet i overensstemmelse med afsnit XIII

c)regnskabsføring i overensstemmelse med artikel 80 og 81

d)fastlæggelse af regnskabsreglerne og -procedurerne samt regnskabskontoplanen i henhold til artikel 79-81

e)udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger i den forbindelse er regnskabsføreren til hver en tid bemyndiget til at kontrollere, at godkendelseskriterierne er overholdt

f)likviditetsstyring.

Ansvaret hos regnskabsføreren for EU-Udenrigstjenesten er begrænset til budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten, som gennemføres af EU-Udenrigstjenesten. Kommissionens regnskabsfører bevarer ansvaret for hele budgetsektionen vedrørende Kommissionen, herunder regnskabsforanstaltninger vedrørende bevillinger, som ved subdelegation forvaltes af EU-delegationscheferne.

Kommissionens regnskabsfører fungerer også som regnskabsfører for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten.

Artikel 77
Udnævnelse af regnskabsføreren og dennes fratræden

1.Hver institution udnævner en regnskabsfører blandt tjenestemænd omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

Regnskabsføreren udvælges af institutionen på grundlag af sine særlige kvalifikationer, som skal være dokumenteret ved eksamensbeviser eller tilsvarende faglig erfaring.

2.To eller flere institutioner kan udnævne den samme regnskabsfører.

I så fald træffer de de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver interessekonflikt.

3.Hvis regnskabsføreren fratræder sit hverv, opstilles der snarest muligt en generel kontooversigt.

4.Den generelle kontooversigt, ledsaget af en afleveringsrapport, sendes af den fratrædende regnskabsfører eller, hvis dette ikke er muligt, af en tjenestemand i hans tjenestegren, til den nye regnskabsfører.

Den nye regnskabsfører godkender den generelle kontooversigt med sin underskrift senest en måned efter fremsendelsen, og han kan fremsætte forbehold.

Afleveringsrapporten skal også indeholde resultatet af den generelle kontooversigt og eventuelle forbehold.

Artikel 78
Beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere

Regnskabsføreren kan under udførelsen af sit hverv delegere visse opgaver til underordnede ansatte og forskudsbestyrere udpeget i henhold til artikel 86, stk. 1.

Fuldmagtsdokumentet definerer disse opgaver.

Artikel 79
Regnskabsregler

1.De regnskabsregler, der skal anvendes af alle EU-institutionerne, de europæiske kontorer, der er omhandlet i dette afsnits kapitel 3, afdeling 1, og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 234, skal baseres på internationalt anerkendte regnskabsstandarder for den offentlige sektor. Disse regler skal vedtages af Kommissionens regnskabsfører efter høring af de andre EU-institutioners, de europæiske kontorers og EU-organernes regnskabsførere.

2.Regnskabsføreren kan fravige disse standarder, hvis vedkommende mener, det er nødvendigt for at give et retvisende og pålideligt billede af aktiver og passiver samt udgifter, indtægter og pengestrømme. Når en regnskabsregel afviger væsentligt fra disse standarder, anføres dette samt årsagerne hertil i noterne til årsregnskabet.

3.I de regnskabsregler, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes strukturen for og indholdet af årsregnskaberne og regnskabsprincipperne for regnskaberne.

4.De i artikel 234 omhandlede budgetregnskaber skal overholde de budgetprincipper, der er fastsat i denne forordning. De skal give et detaljeret billede af budgetgennemførelsen. De skal registrere alle indtægts- og udgiftstransaktioner, der er omfattet af dette afsnit, og give et retvisende billede heraf.

Artikel 80
Regnskabsføring

1.Kommissionens regnskabsfører er ansvarlig for fastsættelsen af harmoniserede regnskabskontoplaner, som skal anvendes af alle EU-institutioner, de europæiske kontorer, der er omhandlet i dette afsnits kapitel 3, afdeling 1, og de EU-organer, der er omhandlet i artikel 234.

2.Kommissionens regnskabsfører modtager fra de anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede af institutionens økonomiske situation og budgetgennemførelsen. Regnskabsførerne garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

3.Før regnskabet vedtages af institutionen eller det organ, der er omhandlet i artikel 69 , underskrives det af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at vedkommende har rimelig sikkerhed for, at regnskabet giver et retvisende billede af institutionens eller det i artikel 69 omhandlede organs økonomiske situation.

Med henblik herpå efterprøver regnskabsføreren, om regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, jf. artikel 79 , og regnskabsprocedurerne, jf. artikel 76, stk. 1, første afsnit, litra d), og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

4.Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede sender under overholdelse af de regler, som regnskabsføreren har vedtaget, regnskabsføreren de finansielle og forvaltningsmæssige oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af regnskabsførerens funktioner.

Regnskabsføreren skal regelmæssigt og mindst i forbindelse med regnskabsafslutningen fra den anvisningsberettigede have meddelelse om relevante finansielle data vedrørende forvaltningskonti, så anvendelsen af EU-midlerne kan afspejles i Unionens regnskaber.

De anvisningsberettigede bevarer det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af de midler, de forvalter, lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, de kontrollerer, og fuldstændigheden og nøjagtigheden af de oplysninger, der fremsendes til regnskabsføreren.

5.Den ansvarlige anvisningsberettigede skal meddele regnskabsføreren enhver udvikling i eller betydelig ændring af et finansielt forvaltningssystem, et opgørelsessystem eller et system til værdiansættelse af aktiver og passiver, hvis det bidrager med data til institutionens regnskaber eller anvendes til støtte for sådanne data, således at regnskabsføreren kan kontrollere, at godkendelseskriterierne er overholdt.

Regnskabsføreren kan på et hvilket som helst tidspunkt igen se nærmere på et finansielt forvaltningssystem, som allerede er godkendt, og kan anmode om, at den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder en handlingsplan for i rette tid at afhjælpe eventuelle svagheder.

Den ansvarlige anvisningsberettigede bærer ansvaret for, at de oplysninger, der sendes til regnskabsføreren, er fyldestgørende.

6.Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af disse forbehold.

7.En institutions regnskabssystem er et budgetstyrings- og regnskabssystem, hvori data indlæses, klassificeres og registreres.

8.Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et budgetregnskab. Regnskaberne føres i euro og på basis af kalenderåret.

9.Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan også føre et detaljeret forvaltningsregnskab.

10.Bilag vedrørende bogføringen og vedrørende udfærdigelsen af det årsregnskab, der er omhandlet i finansforordningens artikel 234 , opbevares i fem år fra Europa-Parlamentets meddelelse af decharge for det budgetår, som bilagene vedrører.

Dog opbevares bilag vedrørende transaktioner, som ikke er endeligt afsluttet, indtil udgangen af året efter, at transaktionerne er afsluttet. Artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på opbevaring af trafikdata.

Artikel 81
Det almindelige regnskab

1.I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og formuestillingen for institutionerne og for de organer, der er omhandlet i artikel 234.

2.Kontienes saldi og de enkelte kontobevægelser i det almindelige regnskab bogføres.

3.Alle regnskabsposteringer, herunder regnskabsmæssige korrektioner, skal være baseret på bilag, hvortil posteringerne henviser.

4.Regnskabssystemet skal etablere et klart revisionsspor for hver enkelt regnskabspostering.

Artikel 82
Bankkonti

1.Regnskabsføreren kan, til brug for likviditetsstyringen, i institutionens navn åbne konti eller lade konti åbne i nationale pengeinstitutter eller centralbanker. Regnskabsføreren er også ansvarlig for at lukke konti eller for at sikre, at sådanne konti er lukket.

2.I vilkårene for åbning, funktion og anvendelse af konti fastsættes det alt efter kravene til den interne kontrol, at checks, bankoverførsler og alle andre banktransaktioner skal underskrives af én eller flere behørigt bemyndigede ansatte. Manuelle instrukser underskrives af mindst to behørigt bemyndigede ansatte eller af den anvisningsberettigede personligt.

3.Der kan i forbindelse med gennemførelsen af et program eller en foranstaltning åbnes forvaltningskonti på Kommissionens vegne, så det bliver muligt at lade enheder, der er bemyndiget i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c) , nr. ii), iii), v) eller vi), forvalte disse.

Den anvisningsberettigede, som forestår gennemførelsen af programmet eller foranstaltningen, er ansvarlig for åbningen af sådanne konti efter aftale med Kommissionens regnskabsfører.

Sådanne konti forvaltes under den anvisningsberettigedes ansvar.

4.Kommissionens regnskabsfører fastlægger regler for åbningen, forvaltningen, anvendelsen og lukningen af forvaltningskontiene.

Artikel 83
Likviditetsstyring

1.Medmindre andet er fastsat i denne forordning, er regnskabsføreren den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

2.Regnskabsføreren sikrer, at hans institution råder over tilstrækkelige midler til at dække de likviditetsbehov, der følger af gennemførelsen af budgettet inden for rammerne af bestemmelserne i den gældende retlige ramme og indfører procedurer, for at sikre, at ingen af de konti, der åbnes i henhold til artikel 82, stk. 1, og artikel 86, stk. 2, er i debet.

3.Betalinger foretages ved bankoverførsel, pr. check eller via forskudskonti eller, hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det, med betalingskort, via direkte debitering eller ved hjælp af andre betalingsmidler i overensstemmelse med de regler, regnskabsføreren har fastsat.

4.Regnskabsføreren kan kun foretage betalinger, hvis betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger først er opført i et fælles register efter den institution, som den pågældende er ansvarlig over for.

Inden der indgås forpligtelser over for tredjepart, fastslår den anvisningsberettigede betalingsmodtagerens juridiske enhed og betalingsoplysninger og opfører dem i et fælles register efter den institution, som regnskabsføreren er ansvarlig over for, for derved at sikre gennemsigtighed, ansvarliggørelse og en korrekt gennemførelse af betalinger.

De anvisningsberettigede underretter regnskabsføreren om eventuelle ændringer af de juridiske oplysninger og de betalingsoplysninger, som betalingsmodtageren har meddelt dem, og kontrollerer, at disse oplysninger er gyldige, inden de godkender en betaling.

Artikel 84
Formuefortegnelse

1.Hver EU-institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 234, skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør Unionens formue, efter en model vedtaget af Kommissionens regnskabsfører.

Hver EU-institution og hvert af de organer, der er omhandlet i artikel 234, tjekker, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

Alle aktiver, som anskaffes, opføres i formuefortegnelsen og registreres i kontiene over anlægsaktiver, hvis anvendelsesperioden er over et år, hvis der ikke er tale om forbrugsgoder, og hvis anskaffelsesprisen eller kostprisen er højere end den pris, som er anført i de regnskabsprocedurer, der er omhandlet i artikel 76.

2.Salg af Unionens materielle aktiver skal annonceres på passende måde.

3.Hver EU-institution og hvert organ, der er omhandlet i artikel 234, fastlægger sine egne regler for beskyttelse af de aktiver, der er opført på deres respektive balance, og udpeger de tjenestegrene, der har ansvaret for formuefortegnelsen.

AFDELING 4
FORSKUDSBESTYREREN

Artikel 85
Forskudskonti

1.Der kan oprettes forskudskonti til inddrivelse af andre indtægter end egne indtægter og til betaling af udgifter, når det er fysisk umuligt eller ineffektivt at foretage betalingstransaktioner gennem budgetprocedurer, fordi der er tale om mindre beløb.

I forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan forskudskonti dog anvendes uden beløbsmæssige begrænsninger under overholdelse af det bevillingsniveau, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet under den dertil svarende budgetpost for det løbende regnskabsår, jf. Kommissionens interne regler.

I EU-delegationerne kan forskudskonti også anvendes til at foretage betalinger af begrænsede beløb ved hjælp af budgetprocedurer, hvis dette på grund af de lokale behov er produktivt og effektivt.

2.I Unionens delegationer oprettes der forskudskonti til betaling af udgifter fra både Kommissionens sektion i budgettet og EU-Udenrigstjenestens sektion i budgettet, idet det sikres, at udgifterne fuldt ud kan spores.

Artikel 86
Oprettelse og forvaltning af forskudskonti

1.Oprettelsen af en forskudskonto og udpegelsen af en forskudsbestyrer sker ved en afgørelse, som træffes af institutionens regnskabsfører efter behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede. I afgørelsen fastsættes forskudsbestyrerens og den anvisningsberettigedes respektive ansvar og forpligtelser.

Forskudsbestyrere udvælges blandt tjenestemænd eller, hvis det er nødvendigt og kun i behørigt begrundede tilfælde, blandt andre ansatte eller inden for de begrænsninger, der er fastsat i Kommissionens interne regler, blandt personale, der er ansat af Kommissionen i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, forudsat at deres ansættelseskontrakter garanterer et tilsvarende beskyttelsesniveau, hvad angår ansvar, som finder anvendelse på ansatte i henhold til artikel 93. Forskudsbestyrerne vælges på grundlag af deres viden, egnethed og særlige kvalifikationer, som skal være dokumenteret ved eksamensbeviser eller relevant faglig erfaring, eller efter et passende uddannelsesprogram.

Når en forskudsbestyrer beslutter at oprette en forskudskonto, specificerer den pågældende funktionsvilkårene og betingelserne for anvendelse af forskudskontoen.

Ændringerne i funktionsvilkårene for en forskudskonto sker ligeledes ved en afgørelse, som træffes af regnskabsføreren efter behørigt begrundet forslag fra den ansvarlige anvisningsberettigede.

2.Bankkonti til forskud åbnes af regnskabsføreren, som også godkender delegerede underskrifter på dem på grundlag af et begrundet forslag fra den anvisningsberettigede.

3.Forskudskonti tilføres midler af institutionens regnskabsfører og er underlagt forskudsbestyrere.

4.Efter betalingerne følger formelle afgørelser om endelig fastsættelse eller betalingsordrer, underskrevet af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Transaktionerne over forskudskontoen reguleres af den anvisningsberettigede senest ved udgangen af den følgende måned for at sikre afstemningen mellem den regnskabsmæssige saldo og banksaldoen

5.Regnskabsføreren foretager selv eller lader en ansat fra hans egen tjenestegren eller fra den anvisningsberettigede tjenestegren, der er specielt befuldmægtiget hertil, foretage tjek, som hovedregel på stedet og om nødvendigt uanmeldt, af, at de midler, som er betroet forskudsbestyrerne, er til stede, at regnskabet er ført korrekt, og at reguleringen af transaktionerne på forskudskontoen er sket inden for de fastsatte frister. Regnskabsføreren meddeler den ansvarlige anvisningsberettigede resultaterne af disse tjek..

KAPITEL 5
De finansielle aktørers ansvar

AFDELING 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 87
Inddragelse af bemyndigelse og suspension af funktioner for finansielle aktører

1.Den myndighed, der har udpeget en ansvarlig anvisningsberettiget, kan når som helst midlertidigt eller definitivt inddrage den pågældendes bemyndigelse.

2.Den myndighed, der har udpeget en regnskabsfører eller en forskudsbestyrer eller begge, kan når som helst midlertidigt eller definitivt suspendere dem fra deres funktioner.

3.Stk. 1 og 2 berører ikke eventuelle disciplinære foranstaltninger over for de finansielle aktører, der er omhandlet i stk. 1 og 2.

Artikel 88
Finansielle aktørers ansvar i tilfælde af ulovlig aktivitet, svig eller korruption

1.Dette kapitel indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de i artikel 87 nævnte finansielle aktører kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller tjenestemænd i medlemsstaterne.

2.De ansvarlige anvisningsberettigede, regnskabsførerne og forskudsbestyrerne er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten, jf. dog artikel 89, 92 og 93, eller for personer, der er omhandlet i artikel 86, efter bestemmelserne i deres ansættelseskontrakt. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade Unionens interesser, indbringes sagen for de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning, navnlig for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

AFDELING 2
Regler for ansvarlige anvisningsberettigede

Artikel 89
Regler for anvisningsberettigede

1.Den ansvarlige anvisningsberettigede pådrager sig økonomisk ansvar i henhold til vedtægten.

2.Erstatningspligt består især, hvis den ansvarlige anvisningsberettigede forsætligt eller groft uagtsomt:

a)konstaterer tilstedeværelsen af udestående fordringer eller udsteder indtægtsordrer, indgår en udgiftsforpligtelse eller underskriver en betalingsordre og i den forbindelse undlader at følge denne forordning

b)undlader at udstede et dokument, som indebærer skabelse af en fordring, undlader at udstede en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en indtægtsordre eller forhaler udstedelsen af en betalingsordre, hvorved institutionen påføres et civilretligt ansvar over for tredjemand.

3.Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en beslutning, som det påhviler vedkommende at træffe, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, skal vedkommende give den fuldmagtsgivende myndighed skriftlig meddelelse herom. Hvis den fuldmagtsgivende myndighed skriftligt giver den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede en begrundet instruks om at træffe den pågældende beslutning, drages den pågældende anvisningsberettigede ikke til ansvar.

4.I tilfælde af subdelegation inden for egne tjenestegrene forbliver den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede ansvarlig for produktiviteten og effektiviteten af de oprettede systemer for intern forvaltning og kontrol og for valget af den ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede.

5.I tilfælde af bemyndigelse af EU-delegationscheferne og deres stedfortrædere ved subdelegation har den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, ansvaret for fastlæggelsen af de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der anvendes, såvel som for deres produktivitet og effektivitet. EU-delegationscheferne har ansvaret for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og anvendelse af disse systemer i overensstemmelse med instrukserne fra den anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved delegation, og for forvaltningen af de af EU-delegationens midler og opgaver, der henhører under deres ansvar. Før deres tiltrædelse gennemfører de specifikke uddannelseskurser vedrørende de opgaver og beføjelser, som påhviler anvisningsberettigede, samt om gennemførelsen af budgettet.

EU-delegationscheferne aflægger rapport om varetagelsen af deres ansvar som omhandlet i dette stykkes første afsnit, jf. artikel 75, stk. 3.

Hvert år forelægger EU-delegationscheferne den anvisningsberettigede, som Kommissionen har bemyndiget ved delegation, erklæringen om de interne forvaltnings- og kontrolsystemer, der er etableret i deres delegationer, og om forvaltningen af de opgaver, de varetager ved subdelegation, samt resultaterne heraf, med henblik på at den anvisningsberettigede kan udarbejde erklæringen, jf. artikel 73, stk. 9.

Dette stykke finder også anvendelse på EU-delegationschefernes stedfortrædere, når de fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i EU-delegationschefens fravær.

Artikel 90
Behandling af økonomiske uregelmæssigheder fra en ansats side

1.Uden at det berører Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs beføjelser, henvises overtrædelser af bestemmelser i finansforordningen eller bestemmelser vedrørende den finansielle forvaltning eller tjek af transaktioner, der følger af en ansats handling eller undladelse, til det panel, der er omhandlet i artikel 139 i denne forordning, med henblik på en udtalelse fra en af følgende:

a)ansættelsesmyndigheden med ansvar for disciplinærsager

b)en ansat i overensstemmelse med artikel 73, stk. 8. I så tilfælde videresender panelet sagen til ansættelsesmyndigheden og underretter den ansatte herom. Ansættelsesmyndigheden kan anmode panelet om en udtalelse om sagen

c)den ansvarlige anvisningsberettigede, herunder EU-delegationschefer og i deres fravær disses stedfortrædere, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til denne forordnings artikel 58, stk. 2.

2.I de i stk. 1 omhandlede tilfælde er det panel, der er omhandlet i denne forordnings artikel 139, kompetent til at afgøre, om der foreligger en økonomisk uregelmæssighed. På grundlag af udtalelsen fra panelet, der er omhandlet i artikel 139, afgør den pågældende institution ved sager, der er omhandlet i stk. 1, om der skal træffes foranstaltninger med henblik på at fastslå, om disciplinært eller økonomisk ansvar kan gøres gældende. Hvis panelet har opdaget systemrelaterede problemer, retter den en henstilling til den anvisningsberettigede og til den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede, medmindre sidstnævnte er den involverede ansatte, samt til den interne revisor.

3.Inden panelet vedtager en udtalelse i tilfælde af uregelmæssigheder, der er omhandlet i stk. 1, giver den den involverede ansatte mulighed for at fremsætte bemærkninger.

4.Når panelet afgiver den i stk. 1 omhandlede udtalelse, skal den have den sammensætning, der er fastlagt i artikel 139, stk. 2, samt to ekstra medlemmer:

a)en repræsentant for den ansættelsesmyndighed, der er ansvarlig for den pågældende institutions eller det pågældende organs disciplinærsager, og

b)et andet medlem, der udpeges af den pågældende institutions eller det pågældende organs personaleudvalg. Der skal ved udpegelsen af de ekstra medlemmer tages hensyn til nødvendigheden af at undgå interessekonflikter.

5.Når panelet afgiver den i stk. 1 omhandlede udtalelse, skal den rette udtalelsen til det disciplinærråd, som alle institutioner eller organer har oprettet i henhold til deres interne regler.

6.Medlemsstaterne bistår i fuldt omfang Unionen ved håndhævelsen af ethvert ansvar, som måtte følge af artikel 22 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union for midlertidigt ansatte, for hvilke artikel 2, litra e), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Den Europæiske Union finder anvendelse.

Artikel 91
Bekræftelse af instrukser

1.Hvis en ved delegation eller subdelegation bemyndiget anvisningsberettiget finder, at en instruks, som det påhviler ham at gennemføre, er i strid med gældende regler eller med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig fordi instruksen ikke kan gennemføres med de tildelte ressourcer, skal han give den myndighed, af hvilken han er bemyndiget ved delegation eller subdelegation, skriftlig meddelelse herom. Hvis instruksen bekræftes skriftligt, og hvis bekræftelsen sker rettidigt og er tilstrækkelig præcis, således at den udtrykkeligt henviser til de punkter, som den ved delegation eller subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede har anfægtet, drages den anvisningsberettigede ved delegation eller subdelegation ikke til ansvar. Han skal følge instruksen, medmindre den er klart ulovlig eller strider mod de sikkerhedsforskrifter, der finder anvendelse.

2.Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når en anvisningsberettiget under gennemførelsen af en instruks, som det påhviler ham at gennemføre, konstaterer, at omstændigheder ved sagen kan forårsage en uregelmæssig situation.

Enhver instruks, som bekræftes under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 89, stk. 3, skal registreres af den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede og anføres i hans årsberetning.

AFDELING 3
REGLER FOR REGNSKABSFØRERE OG FORSKUDSBESTYRERE

Artikel 92
Regler for regnskabsførere

Regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlig på de betingelser og efter de procedurer, der er fastsat i vedtægten. Navnlig er nedenstående fejl ansvarspådragende:

a)tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)uretmæssig ændring af bank- eller postgirokonti

c)inkasseringer eller betalinger, der ikke er i overensstemmelse med de dertil svarende indtægts- eller betalingsordrer

d)manglende inkassering af skyldige indtægter.

Artikel 93
Regler for forskudsbestyrere

Med forbehold af artikel 88, stk. 2, er navnlig nedenstående fejl ansvarspådragende for en forskudsbestyrer:

a)tab eller beskadigelse af midler, værdier eller dokumenter, som vedkommende har ansvaret for

b)manglende dokumentation for de betalinger, vedkommende har foretaget

c)udbetaling til andre end de berettigede

d)manglende inkassering af skyldige indtægter.

KAPITEL 6
Forvaltning af indtægter

AFDELING 1
Overdragelse af egne indtægter

Artikel 94
Egne indtægter

1.Egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter opføres på budgettet i form af et overslag udtrykt i EUR. De overdrages i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 609/2014.

2.Den anvisningsberettigede opstiller en tidsplan for, hvornår de egne indtægter, der er omhandlet i afgørelsen om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, forventes overdraget til Kommissionen.

Fastlæggelsen og opkrævningen af egne indtægter sker i henhold til de regler, der er fastlagt i henhold til den i stk. 1 omhandlede afgørelse.

Af hensyn til bogføringen udsteder den anvisningsberettigede en indtægsordre for kredit og debet vedrørende kontoen for egne indtægter, der er omhandlet i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014,

AFDELING 2
OVERSLAG OVER FORDRINGER

Artikel 95
Overslag over fordringer

1.Når den ansvarlige anvisningsberettigede råder over tilstrækkelige og pålidelige oplysninger vedrørende enhver foranstaltning eller ethvert forhold, der kan give anledning til et til Unionen skyldigt beløb, udarbejder den ansvarlige anvisningsberettigede et overslag over fordringen.

2.Overslaget over fordringen justeres af den ansvarlige anvisningsberettigede, så snart vedkommende bliver bekendt med en begivenhed, der ændrer foranstaltningen eller det forhold, som gav anledning til overslaget over fordringen.

Når den ansvarlige anvisningsberettigede udarbejder indtægtsordren vedrørende en foranstaltning eller et forhold, der tidligere havde givet anledning til et overslag over fordringen, justeres overslaget tilsvarende af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Hvis indtægtsordren er udarbejdet for samme beløb som det oprindelige overslag over fordringen, nedsættes dette overslag til nul.

3.Uanset stk. 1 udarbejdes der ikke forud for medlemsstaternes overdragelse af beløbene til Kommissionen et sådant overslag i forbindelse med de egne indtægter som omhandlet i Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, der indbetales af medlemsstaterne på faste forfaldstidspunkter. For sådanne beløb udsteder den ansvarlige anvisningsberettigede en indtægtsordre.

AFDELING 3
FASTLÆGGELSE AF FORDRINGER

Artikel 96
Fastlæggelse af fordringer

1.Fastlæggelse af en fordring er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)kontrollerer eksistensen af debitors gæld

b)fastslår eller kontrollerer gældens tilstedeværelse og størrelse

c)kontrollerer, at gælden er forfalden.

Den udgør en anerkendelse af Unionens rettigheder over for en debitor samt af grundlaget for at kræve, at den pågældende debitor betaler sin gæld.

2.Enhver fordring, der er sikker, opgjort og forfalden til betaling, fastlægges ved en indtægtsordre, der sendes til regnskabsføreren. Den følges op af en debetnota, der sendes til debitor, undtagen i de tilfælde, hvor der umiddelbart gives afkald herpå. Indtægtsordren og debetnotaen udarbejdes begge af den ansvarlige anvisningsberettigede.

Den anvisningsberettigede sender debetnotaen umiddelbart efter, at fordringen er fastlagt, og senest inden for en frist på fem år regnet fra det tidspunkt, hvor institutionen under normale omstændigheder kunne gøre sin fordring gældende. Denne frist gælder ikke, hvis den ansvarlige ansvisningsberettigede fastlægger, at forsinkelsen på trods af institutionens indsats skyldes debitors adfærd, især dennes forhalende adfærd eller onde tro.

Indtægtsordren er den transaktion, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede giver regnskabsføreren instruks om at inddrive den fastlagte fordring.

3.Ved fastlæggelsen af en fordring sikrer den ansvarlige anvisningsberettigede sig:

a)at fordringen er sikker i den forstand, at den ikke er undergivet nogen betingelse

b)at fordringen er opgjort og beløbet nøjagtigt fastsat

c)at fordringen er forfalden og ikke undergivet nogen frist

d)at debitors identitet er korrekt

e)at konteringen af de beløb, der skal inddrives, er korrekt

f)at bilagene er formelt korrekte, og

g)at der er overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig på grundlag af kriterierne i artikel 99, stk. 2, andet afsnit, litra a) eller b).

4.Debetnotaen er en underretning af debitor om følgende:

a)Unionen har fastlagt fordringen

b)hvis gælden betales inden udløbet af den frist, der er anført i debetnotaen, beregnes der ikke morarenter

c)hvis betaling ikke har fundet sted inden for den frist, der er omhandlet i litra b), er gælden rentebærende med den rentesats, der er omhandlet i artikel 97, jf. dog eventuelle specifikke forskrifter

d)hvis betaling ikke har fundet sted inden for den frist, der er omhandlet i litra b), foretager institutionen inddrivelsen enten ved modregning eller ved at kræve eventuelle forhåndsgarantier indfriet

e)efter at have underrettet debitor om grundene til og datoen for inddrivelsen ved modregning kan regnskabsføreren i særlige tilfælde foretage inddrivelsen ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i litra b), hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser, når han har berettigede grunde til at mene, at det beløb, som skyldes til Kommissionen, ellers ville være tabt

f)hvis det, efter at alle de foranstaltninger, som er anført i litra a)-e) i dette afsnit, er truffet, ikke har været muligt at inddrive det fulde beløb, foretager institutionen inddrivelsen ved tvangsfuldbyrdelse af den afgørelse, der er opnået enten i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, eller gennem domstolene.

Hvis det efter verificeringen af debitors identitet eller på grundlag af andre relevante oplysninger, der er til rådighed på det givne tidspunkt, er tydeligt, at gælden falder ind under tilfældende i artikel 99, stk. 2, andet afsnit, litra a) eller b), eller at debetnotaen ikke er blevet sendt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, kan den anvisningsberettigede efter fastlæggelse af fordringen beslutte straks at give afkald i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 99 uden at sende en debetnota efter aftale med regnskabsføreren.

I alle andre tilfælde printer den anvisningsberettigede debetnotaen ud og sender den til debitor. Regnskabsføreren informeres om fremsendelsen gennem det finansielle informationssystem.

5.Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

Artikel 97
Morarenter

1.Enhver fordring, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), er rentebærende efter stk. 2 og 3 i denne artikel, jf. dog de særlige bestemmelser, der følger af anvendelsen af sektorspecifikke forordninger.

2.Med undtagelse af det tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor fristen udløber, og som offentligøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

a)otte procentpoint, når baggrunden for fordringen er en offentlig vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakt som omhandlet i afsnit V

b)tre og et halvt procentpoint i alle andre tilfælde.

3.Rentebeløbet beregnes fra den kalenderdag, der følger efter udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), og som er anført i debetnotaen, til den kalenderdag, hvor hele gælden er indfriet.

Den indtægtsordre, der svarer til beløbet af morarenterne, udstedes, når disse renter rent faktisk inkasseres.

4.I tilfælde af bøder eller andre sanktioner er rentesatsen for fordringer, som ikke er indfriet inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første kalenderdag i den måned, hvor afgørelsen om at pålægge bøde eller anden sanktion er blevet vedtaget, og som offentligøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med:

a)et og et halvt procentpoint, såfremt debitor i stedet for betaling stiller en finansiel garanti, som er godkendt af regnskabsføreren

b)tre og et halvt procentpoint i alle andre tilfælde.

Hvis Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af sine beføjelser i henhold til TEUF's artikel 261 øger størrelsen af en bøde eller en anden sanktion, skal renterne på det beløb, hvormed der er øget, løbe fra datoen for Domstolens dom.

I tilfælde hvor den samlede rentesats vil være negativ, sættes den til nul procentpoint.

AFDELING 4
ANVISNING AF INDTÆGTER

Artikel 98
Anvisning af indtægter

1.Anvisning af indtægter er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede ved udstedelse af en indtægtsordre giver regnskabsføreren instruks om at inddrive en fordring, som den ansvarlige anvisningsberettigede har fastlagt.

2.Institutionen kan formalisere fastlæggelsen af en fordring på andre end medlemsstater ved en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, jf. artikel 299 i TEUF.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv og rettidig beskyttelse af Unionens finansielle interesser, kan Kommissionen også under særlige omstændigheder vedtage en sådan afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, til fordel for andre institutioner på deres anmodning med hensyn til krav i forbindelse med ansatte, som vedtægten finder anvendelse på, eller i forbindelse med medlemmer eller tidligere medlemmer af en EU-institution.

De særlige omstændigheder foreligger, når den pågældende institution har udtømt mulighederne for at opnå en frivillig betaling og for at inddrive gælden ved modregning efter denne forordnings artikel 99, stk. 1, og gælden udgør et betydeligt beløb. I sådanne tilfælde kan de pågældende institutioner, når der er tale om andre institutioner end dem, der er omhandlet i artikel 299 i TEUF, anmode Kommissionen om at vedtage en afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes.

Under alle omstændigheder skal det i den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, præciseres, at de krævede beløb skal opføres i den sektion i budgettet, som svarer til den pågældende institution, der fungerer som anvisningsberettiget. Indtægterne opføres som ordinære indtægter, medmindre de falder ind under de særlige tilfælde af formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3.

Den anmodende institution underretter Kommissionen om enhver begivenhed, som kan påvirke inddrivelsen, og indtræder i sagen til støtte for Kommissionen, hvis den afgørelse, der kan tvangsfuldbyrdes, påklages.

Kommissionen og den pågældende institution fastlægger de praktiske foranstaltninger for gennemførelsen af denne artikel.

AFDELING 5
INDDRIVELSE

Artikel 99
Regler vedrørende inddrivelse

1.Regnskabsføreren tager sig af de indtægtsordrer, der er behørigt udstedt af den ansvarlige anvisningsberettigede med henblik på inddrivelse af fordringer. Regnskabsføreren skal sikre, at Unionen modtager sine indtægter, og sørge for, at Unionens krav bevares.

Delvis betaling fra en debitor, til hvem der er udstedt flere indtægtsordrer, dækker først den ældste fordring, medmindre andet specificeres af debitor. Enhver delvis betaling dækker først renterne.

Regnskabsføreren indriver beløb, der skyldes til EU's budget ved at modregne beløb, som Unionen eller et gennemførelsesorgan, der gennemfører EU's budget, skylder debitor. Fordringer vedrørende sådanne beløb skal være sikre, opgjorte og forfaldne til betaling.

2.Når den anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Afgørelser om afkald skal begrundes. Den anvisningsberettigede kan delegere afgørelser om afkald.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan kun give afkald på at inddrive en fastlagt fordring helt eller delvist i følgende tilfælde:

a)de forventede omkostninger ved inddrivelsen ville overstige det beløb, der skal inddrives, og afkaldet ville ikke skade Unionens image

b)det er umuligt at inddrive fordringen på grund af fordringens alder, forsinkelse i fremsendelsen af debetnotaen, jf. artikel 96, stk. 2, eller på grund af andre insolvensbehandlinger

c)når inddrivelsen er i strid med proportionalitetsprincippet.

3.I det i stk. 2, litra c), omhandlede tilfælde overholder den ansvarlige anvisningsberettigede de procedurer, der på forhånd er fastsat af hver institution, og anvender følgende kriterier, som er obligatoriske og finder anvendelse under alle omstændigheder:

a)de faktiske omstændigheder henset til grovheden af den uregelmæssighed, der har givet anledning til fastlæggelsen af fordringen (svig, gentagelse, forsæt, omhu, god tro, åbenlys fejl)

b)den indvirkning, som et afkald på inddrivelse vil få på Unionens funktion og på dens finansielle interesser (beløbets størrelse, risiko for at skabe præcedens, underminering af regler).

4.Den ansvarlige anvisningsberettigede kan alt efter sagens omstændigheder også tage hensyn til følgende kriterier:

a)en eventuel konkurrenceforvridning, som afkaldet på inddrivelse måtte medføre

b)den økonomiske og sociale skade, som en fuldstændig inddrivelse af fordringen ville medføre.

5.Hver institution sender hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de tilfælde, hvor der i henhold til dette stykke er givet afkald på at inddrive fordringer på 100 000 EUR og derover. I Kommissionens tilfælde vedlægges rapporten som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i artikel 73, stk. 9.

6.Den ansvarlige anvisningsberettigede kan annullere en fastlagt fordring helt eller delvist. En delvis annullering af en fastlagt fordring indebærer ikke, at den resterende del af Unionens fastlagte krav bortfalder.

I tilfælde af en fejl annullerer den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvis den fastlagte fordring med en behørig begrundelse.

Hver institution fastsætter i sine interne regler betingelserne og proceduren for delegation af beføjelsen til at annullere en fastlagt fordring.

7.Medlemsstaterne er i første omgang ansvarlige for at gennemføre kontrol og revisioner og for at inddrive uretmæssigt anvendte beløb som fastsat i de sektorspecifikke regler. I det omfang medlemsstaterne opdager og korrigerer uregelmæssigheder for egen regning, fritages de for Kommissionens finansielle korrektioner af disse uregelmæssigheder.

8.Kommissionen anvender finansielle korrektioner på medlemsstater for at udelukke udgifter, der er afholdt i strid med gældende lovgivning, fra EU-finansiering. Kommissionen baserer sine finansielle korrektioner på identifikation af uretmæssigt anvendte beløb og finansielle konsekvenser for budgettet. Hvis disse beløb ikke kan identificeres præcist, kan Kommissionen anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner i henhold til de sektorspecifikke regler.

Når Kommissionen fastsætter beløbet for en finansiel korrektion, tager den hensyn til arten og omfanget af overtrædelsen af den gældende lovgivning og de finansielle konsekvenser for budgettet, herunder mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer.

Kriterierne for fastsættelse af finansielle korrektioner og den procedure, der skal anvendes, kan fastsættes i de sektorspecifikke regler.

9.Metoden for at anvende ekstrapolerede eller faste korrektioner fastsættes i overensstemmelse med de sektorspecifikke regler med henblik på at gøre det muligt for Kommissionen at beskytte Unionens finansielle interesser.

Artikel 100
Inddrivelse ved modregning

1.Når debitor har en fordring på Unionen eller på det gennemførelsesorgan, der gennemfører EU's budget, som er sikker, jf. artikel 96, stk. 3, litra a), opgjort og forfalden til betaling, og som vedrører et beløb, der er fastlagt ved en betalingsordre, inddriver regnskabsføreren efter udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), fastlagte fordringer ved modregning.

I undtagelsestilfælde kan regnskabsføreren foretage inddrivelsen ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis det er nødvendigt for at beskytte Unionens finansielle interesser, og hvis vedkommende har berettigede grunde til at mene, at det beløb, som skyldes til Unionen, ellers vil være tabt.

Regnskabsføreren foretager også inddrivelse ved modregning inden udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), hvis debitor samtykker.

2.Inden regnskabsføreren foretager en inddrivelse efter stk. 1, hører han den ansvarlige anvisningsberettigede og underretter de pågældende debitorer, herunder om klagemulighederne i henhold til artikel 129.

Når debitor er en national myndighed eller en af dens administrative enheder, underretter regnskabsføreren mindst 10 arbejdsdage i forvejen også den pågældende medlemsstat om, at han har til hensigt at foretage inddrivelse ved modregning. Efter aftale med den pågældende medlemsstat eller administrative enhed kan regnskabsføreren dog foretage inddrivelsen ved modregning inden fristens udløb.

3.Den modregning, der er omhandlet i stk. 1, har samme virkning som en betaling og frigør Unionen for gældsbeløbet og i givet fald for de skyldige renter.

Artikel 101
Inddrivelsesprocedure ved manglende frivillig betaling

1.Hvis det fulde beløb ikke har kunnet inddrives ved udløbet af den frist, som er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b), og som er anført i debetnotaen, underretter regnskabsføreren den ansvarlige anvisningsberettigede herom og iværksætter omgående inddrivelsesproceduren ved hjælp af alle til rådighed værende retsmidler, herunder ved at kræve eventuelle forhåndsgarantier indfriet, jf. dog artikel 100.

2.Hvis der ikke er mulighed for at foretage inddrivelsen på den måde, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, og hvis debitor ikke har betalt efter det af regnskabsføreren fremsendte påkrav om betaling, iværksætter regnskabsføreren tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse om inddrivelse, der er opnået enten i overensstemmelse med artikel 98, stk. 2, eller gennem domstolene, jf. dog artikel 100.

Artikel 102
Henstand med betaling

Regnskabsføreren kan i samarbejde med den ansvarlige anvisningsberettigede kun give henstand med betaling efter behørigt begrundet skriftlig anmodning fra debitor, hvis følgende to betingelser begge er opfyldt:

a)debitor forpligter sig til at betale renter til den i artikel 97 anførte sats i hele henstandsperioden regnet fra udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b)

b)debitor stiller, for at beskytte Unionens rettigheder, en finansiel garanti for både hovedstol og rente af endnu ikke inddrevet gæld, som godkendes af institutionens regnskabsfører.

Den i første afsnit, litra b), omhandlede garanti kan erstattes af en selvskyldnerkaution stillet af tredjemand og godkendt af institutionens regnskabsfører.

Under særlige omstændigheder kan regnskabsføreren på anmodning af debitor fravige kravet om garanti i første afsnit, litra b), hvis han vurderer, at debitor vil og kan foretage betalingen i henstandsperioden, men ikke kan stille en sådan garanti og befinder sig i en vanskelig situation.

Artikel 103
Forældelsesfrist

1.Uden at dette berører bestemmelserne i specifikke forordninger eller anvendelsen af Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter, er Unionens fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for Unionen underlagt en forældelsesfrist på fem år.

2.Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand begynder at løbe ved udløbet af den frist, som er meddelt debitor i debetnotaen, jf. artikel 96, stk. 4, første afsnit, litra b).

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen begynder at løbe fra den dato, hvor den pågældende tredjemands fordring forfalder til betaling i overensstemmelse med den tilsvarende retlige forpligtelse.

3.Forældelsesfristen for Unionens fordringer over for tredjemand afbrydes af enhver handling, som foretages af en institution eller af en medlemsstat, der handler på anmodning af en institution, og som den pågældende tredjemand er blevet underrettet om, og som sigter mod at inddrive gælden.

Forældelsesfristen for tredjemands fordringer over for Unionen afbrydes af enhver handling, som Unionen underrettes om af sine kreditorer eller på vegne af sine kreditorer, og som sigter mod at inddrive gælden.

4.En ny forældelsesfrist på fem år begynder at løbe fra dagen efter de afbrydelser, der er omhandlet i stk. 3.

5.Enhver retssag vedrørende en fordring som omhandlet i stk. 2, herunder retssager, der anlægges ved en domstol, som senere erklærer sig inkompetent, afbryder forældelsesfristen. Den nye femårige forældelsesfrist begynder først at løbe, når der afsiges en retskraftig dom, eller der indgås et udenretsligt forlig mellem de samme parter i samme retssag.

6.Når regnskabsføreren giver debitor henstand med betalingen efter artikel 102, betragtes det som en afbrydelse af forældelsesfristen. Den nye femårige forældelsesfrist begynder at løbe fra dagen efter henstandsperiodens udløb.

7.Unionens fordringer inddrives ikke efter udløbet af forældelsesfristen, jf. stk. 2-6.

Artikel 104
National behandling af EU-krav

I tilfælde af insolvensbehandling skal EU-krav have samme fortrinsbehandling som offentlige organers krav af samme art i de medlemsstater, hvor inddrivelsesprocedurerne finder sted.

Artikel 105
Bøder, tvangsbøder, sanktioner og påløbne renter pålagt af institutionerne

1.Beløb modtaget i form af bøder, tvangsbøder og sanktioner samt påløbne renter eller andre deraf hidrørende indtægter bogføres ikke som budgetindtægter, så længe afgørelserne herom kan underkendes af Den Europæiske Unions Domstol.

2.De i stk. 1 nævnte beløb bogføres som budgetindtægt hurtigst muligt og senest i året efter, at alle retsmidler er udtømt. De beløb, der skal tilbagebetales til den enhed, der udbetalte dem, efter en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, bogføres ikke som budgetindtægt.

3.Stk. 1 finder ikke anvendelse på afgørelser om regnskabsafslutning eller finansielle korrektioner.

Artikel 106
Inddrivelse af bøder, tvangsbøder eller andre sanktioner, som er pålagt af institutionerne

1.Når en afgørelse om pålæggelse af en bøde eller andre sanktioner, som en institution har truffet i henhold til TEUF eller Euratomtraktaten, indbringes for Den Europæiske Unions Domstol, indbetaler debitor, indtil alle retsmidler er udtømt, enten midlertidigt de pågældende beløb på den bankkonto, som Kommissionens regnskabsfører har angivet, eller stiller en finansiel garanti, som kan accepteres af Kommissionens regnskabsfører. Garantien skal være uafhængig af forpligtelsen til at betale bøden, tvangsbøden eller andre sanktioner og skal kunne tvangsfuldbyrdes ved første påkrav. Den skal dække fordringens hovedstol og de skyldige renter, jf. artikel 97, stk. 4.

2.Kommissionen sikrer de foreløbigt inkasserede beløb ved at investere dem i finansielle aktiver og dermed garantere pengenes sikkerhed og likviditet, samtidigt med at den sigter mod at opnå et positivt afkast.

3.Når alle retsmidler er udtømt, og når bøden eller sanktionen er blevet bekræftet, træffes en af følgende foranstaltninger:

a)de foreløbigt opkrævede beløb og afkastet heraf opføres på budgettet i overensstemmelse med artikel 105 senest i løbet af regnskabsåret efter det år, hvor alle retsmidler er udtømt

b)når der er stillet en finansiel garanti, skal sidstnævnte indfris og det tilsvarende beløb opføres på budgettet.

Hvis bøden eller sanktionen er blevet forhøjet af Den Europæiske Unions Domstol, gælder første afsnit, litra a) og b), op til det beløb, der var anført i institutionens oprindelige afgørelse eller, hvor det er relevant, op til det beløb, der er fastlagt i en tidligere dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol i samme sag. Kommissionens regnskabsfører inddriver det beløb, der svarer til forhøjelsen, og de skyldige renter, jf. artikel 97, stk. 4, som opføres på budgettet.

4.Når alle retsmidler er udtømt, og hvis bøden eller sanktionen er annulleret eller reduceret, træffes en af følgende foranstaltninger:

a)de foreløbigt indkasserede beløb eller en del heraf, idet der tages højde for eventuelle afkast, betales tilbage til den pågældende tredjemand

b)når der er stillet en finansiel garanti, frigøres denne.

Artikel 107
Udligningsrenter

Uden at dette berører artikel 97, stk. 2, og for såvidt angår andre sager end dem, der er omhandlet i artikel 105, er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol eller en mindelig tvistbillæggelse, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende den første kalenderdag i måneden, fra datoen for betalingen af dette beløb til datoen, hvor tilbagebetalingen forfalder til betaling forhøjet med nul procentpoint.

I tilfælde hvor den samlede rentesats vil være negativ, sættes den til nul procentpoint.

KAPITEL 7
Forvaltning af udgifter

Artikel 108
Finansieringsafgørelser

1.Forud for indgåelsen af en budgetmæssig forpligtelse skal der foreligge en finansieringsafgørelse vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget. Dette gælder ikke i tilfælde af bevillinger til transaktioner, der foretages af den enkelte institution i medfør af dens administrative autonomi, og som kan gennemføres uden en basisretsakt i henhold til artikel 56, stk. 2, første afsnit, litra e), i tilfælde af udgifter til administrativ bistand og bidrag til de organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70. Finansieringsafgørelserne skal være årlige eller flerårige.

2.Finansieringsafgørelsen skal også samtidig udgøre det årlige eller det flerårige arbejdsprogram og skal vedtages snarest muligt efter vedtagelsen af budgetforslaget og i princippet senest den 31. marts i året for gennemførelsen. Den del, som indeholder arbejdsprogrammet, offentliggøres på den pågældende institutions websted, så snart det er vedtaget, og inden det gennemføres. Finansieringsafgørelsen skal angive det samlede beløb, der er omfattet af finansieringsafgørelsen, og skal indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres. Den skal indeholde oplysninger om følgende:

a)basisretsakten og budgetposten

b)de mål, der forfølges, og de forventede resultater

c)gennemførelsesmetoder

d)eventuelle yderligere oplysninger, som er påkrævede i henhold til basisretsakten for arbejdsprogrammet.

Derudover skal følgende angives:

a)i forbindelse med tilskud: hvilken type ansøgere forslagsindkaldelsen eller den direkte tildeling er rettet imod; den samlede budgetbevilling, der er afsat til tilskud

b)i forbindelse med indkøb: den samlede budgetbevilling, der er afsat til indkøb

c)i forbindelse med bidrag til de trustfonde, der er omhandlet i artikel 227: de bevillinger, der øremærkes til trustfonden for regnskabsåret, samt de planlægte beløb over trustfondens levetid

d)i forbindelse med priser: hvilke deltagere konkurrencen er rettet imod, den samlede budgetbevilling, der øremærkes til konkurrencen, og specifik henvisning til priser med en enhedsværdi på 1 000 000 EUR eller mere

e)i forbindelse med finansielle instrumenter: det beløb, der er afsat til det finansielle instrument

f)i forbindelse med indirekte gennemførelse: enheden eller personen i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller de kriterier, der er anvendt til at vælge enheden eller personen

g)i forbindelse med blandingsfaciliteter: hvilket beløb der øremærkes til blandingsfaciliteten og listen over de enheder, der deltager i blandingsfaciliteten

h)i forbindelse med budgetgarantier: beløbet til årlig hensættelse, og eventuelt, hvilket beløb der skal frigives til budgetgarantien.

Den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan tilføje yderligere oplysninger, der forekommer nyttige, enten i den finansieringsafgørelse, der udgør arbejdsprogrammet, eller i et andet dokument, der offentliggøres på institutionens websted.

En flerårig finansieringsafgørelse skal stemme overens med den finansielle programmering, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, og skal specificere, at afgørelsens gennemførelse er afhængig af, at der er budgetbevillinger til rådighed til de respektive regnskabsår efter vedtagelsen af det årlige budget, eller er underlagt ordningen med foreløbige tolvtedele, medmindre den danner grundlag for budgetmæssige forpligtelser, der er opdelt i årlige trancher, jf. artikel 110, stk. 2.

3.Enhver væsentlig ændring af en finansieringsafgørelse, som allerede er vedtaget, følger samme procedure som den oprindelige afgørelse, jf. dog eventuelle specifikke bestemmelser i en basisretsakt.

Artikel 109
Forvaltning af udgifter

1.Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Ved udløbet af de perioder, der er omhandlet i artikel 112, frigøres den uudnyttede del af de budgetmæssige forpligtelser.

Når den anvisningsberettigede gennemfører transaktioner, sikrer vedkommende, at udgiften er i overensstemmelse med traktaterne, budgettet, nærværende forordning og andre retsakter og forskrifter, der er vedtaget i henhold til traktaterne, samt med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

2.Budgetmæssige og retlige forpligtelser indgås af samme anvisningsberettigede undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Navnlig i forbindelse med bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger kan retlige forpligtelser undertegnes af EU-delegationschefer eller, såfremt de er fraværende, af deres stedfortrædere, efter instruks fra Kommissionens ansvarlige anvisningsberettigede, som dog forbliver fuldt ud ansvarlig for den underliggende transaktion. Det personale, der er ansat af Kommissionen på området bistand i krisesituationer og humanitære bistandsforanstaltninger, kan undertegne retlige forpligtelser, der er knyttet til den betaling, der er gennemført fra forskudskontiene, til en værdi af højst 2 500 EUR.

Den ansvarlige anvisningsberettigede skal indgå en budgetmæssig forpligtelse, før vedkommende indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand eller overfører midler til en trustfond, som omhandlet i artikel 227.

Denne forpligtelse gælder ikke:

a)retlige forpligtelser, der indgås som følge af en erklæring om en krisesituation inden for rammerne af en beredskabsplan i overensstemmelse med de procedurer, som Kommissionen eller en anden institution har vedtaget i medfør af dens administrative autonomi

b)i forbindelse med humanitære bistandsforanstaltninger, civilbeskyttelsesforanstaltninger og bistand i krisesituationer, hvis en effektiv levering af Unionens hjælp gør det nødvendigt at indgå en retlig forpligtelse øjeblikkeligt, og det ikke er muligt at reservere indgåelse af en specifik budgetmæssig forpligtelse. Reservationen af den budgetmæssige forpligtelse foretages, så snart der er indgået en retlig forpligtelse over for tredjemand.

3.Fastsættelsen af udgifter er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede accepterer at kontere en udgift efter at have tjekket de bilag, der attesterer kreditors adkomst i overensstemmelse med betingelserne i den retlige forpligtelse, når der foreligger en retlig forpligtelse. Med henblik herpå foretager den ansvarlige anvisningsberettigede sig følgende:

a)verificerer kreditors adkomst

b)fastslår eller verificerer fordringens tilstedeværelse og størrelse ved påtegningen "i overensstemmelse med de faktiske forhold"

c)verificerer, at fordringen er forfalden.

Uanset ovenstående er fastsættelsen af udgifter ikke begrænset til udgifter, der opføres på budgettet. Den gælder også foreløbige eller endelige rapporter, der ikke er knyttet til en betalingsanmodning, i hvilket tilfælde virkningen for regnskabssystemet vil være begrænset til det generelle regnskab. Afgørelsen om fastsættelse kommer til udtryk ved en elektronisk sikret signatur, jf. artikel 141, der gives af den anvisningsberettigede eller af en teknisk kompetent ansat, der er behørigt bemyndiget ved en formel afgørelse truffet af den anvisningsberettigede, eller undtagelsesvist, i tilfælde hvor der benyttes papir, ved et stempel, hvori signaturen indgår.

Med påtegnelsen "i overensstemmelse med de faktiske forhold" certificerer den ansvarlige anvisningsberettiede eller den teknisk kompetente ansatte, der er behørigt bemyndiget af den ansvarlige anvisningsberettigede, følgende:

a)de forfinansieringsbetingelser, der er fastsat i den retlige forpligtelse for betaling af forfinansiering, er opfyldt

b)i forbindelse med mellemliggende betalinger og betaling af saldoen i kontrakter er de tjenesteydelser, der er omhandlet i kontrakten, korrekt leveret, varerne er korrekt leveret, eller bygge- og anlægsarbejderne er korrekt udført

c)i forbindelse med mellemliggende betalinger og betaling af saldoen i tilskud er den foranstaltning eller det arbejdsprogram, som tilskudsmodtageren har gennemført, i alle henseender i overensstemmelse med tilskudsaftalen, og hvor det er relevant, er de omkostninger, som tilskudsmodtageren har angivet, støtteberettigede. Samme princip gælder for foreløbige og endelige rapporter, som ikke er knyttet til en betalingsanmodning.

4.Anvisning af udgifter er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede efter at have sikret sig, at bevillingerne er til stede, ved udstedelse af en betalingsordre giver regnskabsføreren instruks om at betale en udgift, som tidligere er blevet fastsat.

Når der foretages periodisk betaling for leverede tjenesteydelser, herunder udlejningsydelser, eller vareleverancer og afhængigt af den anvisningsberettigedes risikoanalyse, kan den anvisningsberettigede give instruks om anvendelse af en direkte debiteringsordning fra en forskudskonto, eller hvis regnskabsføreren specifikt har godkendt det i henhold til artikel 83, stk. 3.

5.Frigørelse er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede helt eller delvist annullerer den afsættelse af bevillinger, der tidligere er blevet foretaget med en budgetmæssig forpligtelse.

Artikel 110
Kategorier af budgetmæssige forpligtelser

1.En budgetmæssig forpligtelse hører under en af følgende kategorier:

a)specifik: hvis tilskudsmodtageren og udgiftens størrelse er bestemt

b)samlet: hvis mindst ét af de elementer, der er nødvendige for at identificere en specifik forpligtelse, ikke er bestemt

c)foreløbig: hvis den har til formål at dække udgifter for EGFL som omhandlet i artikel 11, stk. 2, og løbende administrationsudgifter, for hvilke enten beløbet eller de endelige modtagere ikke er endeligt bestemt.

Løbende administrationsudgifter vedrørende Unionens delegationer og Unionens repræsentationer kan dog være dækket af foreløbige forpligtelser, også når beløbet og den endelige modtager er bestemt.

2.Budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, kan kun opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis basisretsakten åbner mulighed for det, eller hvis de vedrører administrationsudgifter.

3.Den samlede budgetmæssige forpligtelse indgås på grundlag af en finansieringsafgørelse.

Den samlede budgetmæssige forpligtelse indgås senest inden afgørelsen om modtagerne og beløbet træffes, og, når anvendelsen af de pågældende bevillinger omfatter vedtagelse af et arbejdsprogram, tidligst efter vedtagelsen af dette.

4.Den samlede budgetmæssige forpligtelse gennemføres enten ved indgåelse af en finansieringsaftale, hvori det fastslås, at der senere skal indgås en eller flere retlige forpligtelser, eller ved indgåelse af én eller flere retlige forpligtelser.

Finansieringsaftaler inden for direkte finansiel bistand til tredjelande, herunder budgetstøtte, som udgør retlige forpligtelser, kan give anledning til betalinger, uden at der indgås andre retlige forpligtelser.

Når den samlede forpligtelse gennemføres ved indgåelsen af en finansieringsaftale, finder stk. 3, andet afsnit, ikke anvendelse.

5.Når der vedtages en specifik retlig forpligtelse, der følger af en samlet budgetmæssig forpligtelse, skal den ansvarlige anvisningsberettigede, inden denne underskriver, registrere beløbet i det centrale bevillingsregnskab og afskrive det på den samlede budgetmæssige forpligtelse.

6.Foreløbige budgetmæssige forpligtelser gennemføres ved indgåelse af en eller flere retlige forpligtelser, der giver ret til senere betalinger. Hvis der er tale om udgifter til personaleforvaltning eller kommunikationsudgifter, som institutionerne afholder i forbindelse med dækning af begivenheder i Unionen eller i tilfælde, der er omhandlet i punkt 14.5 i bilaget til denne forordning, kan de gennemføres ved direkte betalinger.

Artikel 111
Forpligtelser for EGFL-bevillinger

1.For hvert regnskabsår omfatter EGFL-bevillingerne ikke-opdelte bevillinger med undtagelse af udgifterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1306/2013, bortset fra foranstaltninger, der finansieres under ikke-operationel teknisk bistand og bidrag til gennemførelsesorganer, som dækkes af opdelte bevillinger.

2.Kommissionens afgørelser om fastsættelse af størrelsen af refusionen af disse udgifter udgør samlede foreløbige forpligtelser, der skal ligge inden for det samlede bevillingsbeløb, der er opført under EGFL.

3.De samlede foreløbige forpligtelser for EGFL, der er indgået for et regnskabsår, men for hvilke der ikke inden den 1. februar i det følgende regnskabsår er indgået forpligtelser specificeret efter kontoplanen, frigøres med virkning for det pågældende regnskabsår.

4.For udgifter afholdt af de administrative myndigheder og organer, der er omhandlet i retsforskrifterne vedrørende EGFL, indgås der inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af de af medlemsstaterne fremsendte regnskaber en forpligtelse opdelt på kapitel, artikel og konto. Sådanne

5.forpligtelser kan indgås efter udløbet af fristen på to måneder, hvis en bevillingsoverførselsprocedure vedrørende de pågældende budgetposter er nødvendig. Inden for samme frist på to måneder konteres beløbene som betalinger, undtagen hvis medlemsstaterne endnu ikke har betalt, eller hvis det er usikkert, om udgifterne er støtteberettigede.

De forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, fratrækkes de samlede foreløbige forpligtelser, der er omhandlet i stk. 1.

6.Stk. 2 og 3 finder anvendelse med forbehold af gennemgangen og accepten af regnskaberne.

Artikel 112
Frister for forpligtelser

1.Retlige forpligtelser, der er knyttet til specifikke budgetmæssige forpligtelser eller foreløbige budgetmæssige forpligtelser, skal indgås senest den 31. december i år n, jf. dog bestemmelserne i artikel 109, stk. 2, og artikel 256, stk. 3.

2.De samlede budgetmæssige forpligtelser dækker alle omkostninger, som følger af de dertil svarende retlige forpligtelser, der indgås frem til den 31. december i år n+1.

Hvis den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører tildeling af en pris, som omhandlet i afsnit IX, indgås den retlige forpligtelse, der er omhandlet i artikel 200, stk. 4, senest den 31. december i år n+3.

I forbindelse med eksterne foranstaltninger, hvor den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører indgåelse af en finansieringsaftale med et tredjeland, skal finansieringsaftalerne indgås senest den 31. december i år n+1, idet år n er det år, hvor den budgetmæssige forpligtelse blev indgået. I så tilfælde skal den samlede budgetmæssige forpligtelse dække udgifterne til de retlige forpligtelser, der gennemfører den indgåede finansieringsaftale frem til udgangen af finansieringsaftalens gennemførelsesperiode.

3.Ved specifikke og foreløbige budgetmæssige forpligtelser til foranstaltninger, hvis gennemførelse strækker sig over mere end et regnskabsår, fastsættes der, undtagen for personaleudgifter, en tidsfrist for indfrielsen i overensstemmelse med betingelserne i de retlige forpligtelser, de vedrører, og under hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

4.Den del af de budgetmæssige forpligtelser, der ikke er indfriet ved betaling seks måneder efter den endelige frist for indfrielsen, frigøres efter artikel 13.

5.Når en retlig forpligtelse ikke har givet anledning til nogen betaling som omhandlet i artikel 113 i en periode på to år efter indgåelsen af den, frigøres beløbet for den dertil svarende budgetmæssige forpligtelse, undtagen hvis beløbet vedrører en sag, der pågår for retten eller en voldgiftsinstans, hvis den retlige forpligtelse består af en finansieringsaftale med et tredjeland, eller hvis der er fastlagt særlige bestemmelser i sektorspecifikke regler.

Artikel 113
Betalingstyper

1.Regnskabsføreren foretager betalingerne inden for rammerne af de disponible midler.

2.Betalingerne skal dække en eller flere af følgende transaktioner:

a)betaling af hele det skyldige beløb

b)betaling af det skyldige beløb i form af:

i)forfinansiering med til rådighedsstillelse af likvide midler, som kan opdeles i flere betalinger i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og udbetales enten på grundlag af kontrakten, afgørelsen, aftalen eller basisretsakten eller på grundlag af bilag, der gør det muligt at tjekke, at betingelserne i den pågældende kontrakt, afgørelse eller aftale overholdes

ii)en eller flere mellemliggende betalinger modsvarende en delvis gennemførelse af foranstaltningen eller kontrakten. Den kan helt eller delvis afslutte forfinansieringen, jf. dog bestemmelserne i basisretsakten

iii)betaling af saldoen af det skyldige beløb, når foranstaltningen eller kontrakten er fuldstændigt gennemført.

c)betaling af en hensættelse til den fælles hensættelsesfond, der er oprettet i henhold til artikel 205.

Betalingen af saldoen kan ikke gentages og skal afslutte alle tidligere udgifter, og der skal udstedes en indtægtsordre for at inddrive alle uudnyttede beløb.

3.De forskellige typer af betalinger, der er omhandlet i stk. 2, opføres særskilt i budgetregnskabet på betalingstidspunktet.

4.De regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 79, omfatter reglerne for afslutning af forfinansiering i regnskaberne og for anerkendelse af udgifternes støtteberettigelse.

5.Udbetalinger ved forfinansiering afsluttes regelmæssigt af den ansvarlige anvisningsberettigede i henhold til den økonomiske karakter og senest ved projektets afslutning. Afslutningen foretages på grundlag af oplysninger om afholdte omkostninger eller bekræftelse af de i henhold til artikel 121 opnåede betalingsbetingelser som fastsat af den anvisningsberettigede i henhold til artikel 109, stk. 3.

I forbindelse med tilskudsaftaler, kontrakter eller bidragsaftaler på over 5 000 000 EUR skal den anvisningsberettigede ved hver årsafslutning indhente mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne beregne et rimeligt skøn over disse omkostninger. Selv om dette ikke kan benyttes til at afslutte forfinansieringen, sætter det både den anvisningsberettigede og regnskabsføreren i stand til at opfylde forpligtelserne i artikel 80, stk. 2.

Med henblik på andet afsnit bør der indsættes passende bestemmelser i de indgåede retlige forpligtelser.

Artikel 114
Betalingsfrister

1.Fristen for gennemførelse af betalinger er:

a)90 kalenderdage ved bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler, hvor det er særlig vanskeligt at vurdere de tekniske ydelser eller foranstaltninger, og hvor udbetalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

b)60 kalenderdage ved alle andre bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler, hvor udbetalingen afhænger af godkendelsen af en rapport eller et certifikat

c)30 kalenderdage ved alle andre bidragsaftaler, kontrakter og tilskudsaftaler.

2.Fristen for gennemførelse af betalinger omfatter fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter.

Den begynder at løbe fra den dag, hvor en betalingsanmodning modtages.

En betalingsanmodning registreres hurtigst muligt af den ansvarlige anvisningsberettigedes bemyndigede tjeneste og anses for at være modtaget på den dag, den registreres.

Som betalingsdato betragtes den dato, hvor institutionens konto debiteres.

En betalingsanmodning skal omfatte følgende væsentlige elementer:

a)identifikation af kreditor

b)beløb

c)valuta

d)dato.

Hvis mindst ét væsentligt element mangler, afvises betalingsanmodningen.

Kreditor underrettes skriftligt om afvisningen og grundene til denne hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 30 kalenderdage fra den dato, hvor betalingsanmodningen blev modtaget.

3.Den ansvarlige anvisningsberettigede kan suspendere fristen for betalinger, når:

a)beløbet ikke er forfaldent eller

b)de nødvendige bilag ikke er blevet fremlagt.

Får den ansvarlige anvisningsberettigede kendskab til oplysninger, der rejser tvivl om, hvorvidt udgifter i en betalingsanmodning er støtteberettigede, kan vedkommende suspendere betalingsfristen med henblik på at efterprøve, herunder ved kontrol på stedet, at udgiften rent faktisk er støtteberettiget. Den resterende betalingsfrist begynder at løbe igen fra den dato, hvor de oplysninger eller reviderede dokumenter, der er anmodet om, modtages, eller hvor den nødvendige yderligere kontrol, herunder kontrol på stedet, foretages.

De pågældende kreditorer skal underrettes skriftligt om årsagerne til den pågældende suspension.

4.Med undtagelse af medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsband og Den Europæiske Investeringsfond er kreditor efter udløbet af de frister, der er fastsat i stk. 1, berettiget til renter på følgende betingelser:

a)rentesatserne er de satser, der er omhandlet i artikel 97, stk. 2,

b)renterne skal betales for den periode, der går fra kalenderdagen efter udløbet af betalingsfristen i stk. 1 og indtil betalingsdatoen.

Hvis de renter, som er beregnet efter bestemmelserne i første afsnit, er 200 EUR eller derunder, udbetales de dog kun til kreditor, når der indgives en anmodning herom inden for en frist på to måneder efter modtagelsen af den forsinkede betaling.

5.Hver institution forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om overholdelsen af de frister og om suspensionen af de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1-4. Kommissionens rapport vedlægges som bilag til den sammenfatning af årsberetningerne, der er omhandlet i artikel 73, stk. 9.

Kapitel 8
Den interne revisor

Artikel 115
Udpegelse af den interne revisor

1.Hver institution opretter en intern revisionsfunktion, der skal udøves under overholdelse af de relevante internationale standarder. Den interne revisor, der udpeges af institutionen, er over for denne ansvarlig for at kontrollere, at systemerne og procedurerne til gennemførelse af budgettet fungerer tilfredsstillende. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

2.Hvad angår intern revision af EU-Udenrigstjenesten, er EU-delegationschefer, der fungerer som anvisningsberettigede ved subdelegation i henhold til artikel 58, stk. 2, underlagt kontrolbeføjelserne for Kommissionens interne revisor med hensyn til den finansielle forvaltning, de varetager ved subdelegation.

Kommissionens interne revisor fungerer også som intern revisor for EU-Udenrigstjenesten med hensyn til gennemførelsen af budgetsektionen vedrørende EU-Udenrigstjenesten.

3.Hver institution udpeger sin interne revisor efter nærmere regler, der er tilpasset dens særlige omstændigheder og behov. Institutionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om udpegelsen af den interne revisor.

4.Hver institution fastsætter på grundlag af sine særlige omstændigheder og behov omfanget af den interne revisors opgaver og fastlægger detaljeret målsætningerne og procedurerne for udøvelsen af den interne revisionsfunktion under overholdelse af de gældende internationale standarder for intern revision.

5.Som intern revisor kan den enkelte institution udpege en tjenestemand eller anden ansat, der er omfattet af vedtægten og er statsborger i en af medlemsstaterne, på grundlag af vedkommendes særlige kompetence.

6.Hvis to eller flere institutioner udpeger den samme interne revisor, træffer de de forholdsregler, der er nødvendige for, at vedkommende kan drages til ansvar for sine handlinger på de betingelser, der er fastsat i artikel 119.

7.Når den interne revisor ophører med sine funktioner, underretter institutionen Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Artikel 116
Den interne revisors beføjelser og opgaver

1.Den interne revisor rådgiver sin institution med hensyn til risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til, hvordan betingelserne for transaktionernes gennemførelse kan forbedres, og hvordan en forsvarlig økonomisk forvaltning kan fremmes.

Den interne revisor har navnlig til opgave:

a)at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre politikker, programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b)at vurdere produktiviteten og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på hver budgetgennemførelsestransaktion.

2.Den interne revisors hverv dækker alle institutionens aktiviteter og tjenestegrene. Vedkommende har fuldstændig og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af vedkommendes hverv, om nødvendigt på stedet og herunder også i medlemsstaterne og i tredjelande.

Den interne revisor gør sig bekendt med årsberetningen fra de anvisningsberettigede og med de øvrige nævnte oplysninger.

3.Den interne revisor aflægger rapport til institutionen om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger. Institutionen sørger for, at henstillinger på baggrund af revisionsarbejdet følges op. Den interne revisor forelægger endvidere institutionen en årlig intern revisionsberetning, hvori vedkommende angiver antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted som følge af disse henstillinger.

Hver institution undersøger, om henstillingerne i den interne revisors beretninger er egnet til udveksling af god praksis med de øvrige institutioner.

4.Den interne revisor forelægger endvidere institutionen en årlig intern revisionsberetning, der angiver antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de vigtigste henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted som følge af disse henstillinger.

I årsberetningen anføres ligeledes de systemiske problemer, som er konstateret af det panel, der er oprettet i henhold til artikel 139, i de tilfælde hvor dette afgiver udtalelse som omhandlet i artikel 90.

5.Den interne revisor skal under udarbejdelsen af sin beretning være særlig opmærksom på den generelle overholdelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og skal sikre, at der er truffet passende foranstaltninger for løbende at forbedre anvendelsen af princippet.

6.Hvert år fremsender Kommissionen som led i dechargeproceduren og i overensstemmelse med artikel 319 i TEUF efter anmodning sin årlige interne revisionsberetning som defineret i stk. 3 i nærværende artikel under behørig hensyntagen til fortrolighedskravene.

7.Institutionen gør kontaktoplysningerne for den interne revisor tilgængelige for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i forvaltning af udgifter, med henblik på fortrolig kontakt til den interne revisor.

8.Institutionen udarbejder hvert år en beretning, som indeholder et resumé af antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse hermed, og sender den til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 239.

9.Den interne revisors beretninger og konklusioner såvel som institutionens beretning gøres først tilgængelige for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af beretningerne og konklusionerne.

10.Institutionen giver den interne revisor de ressourcer, der er nødvendige for, at vedkommende kan udføre sin revisionsfunktion korrekt, samt en detaljeret beskrivelse af dennes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

Artikel 117
Den interne revisors arbejdsprogram

1.Den interne revisor vedtager sit arbejdsprogram og forelægger det for institutionen.

2.Institutionen kan anmode den interne revisor om at foretage revisioner, som ikke indgår i det arbejdsprogram, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 118
Den interne revisors uafhængighed

1.Den interne revisor foretager sin revision i fuldstændig uafhængighed. Institutionen fastsætter særlige regler for den interne revisor, der sikrer den interne revisor fuldstændig uafhængighed under udøvelsen af dennes hverv og bestemmer dennes ansvarsområde.

2.Den interne revisor må hverken modtage instrukser eller pålægges begrænsninger for så vidt angår udøvelsen af de funktioner, som vedkommende ved sin udnævnelse får overdraget i medfør af finansforordningens bestemmelser.

1.Hvis den interne revisor er en ansat, varetager vedkommende sine særlige revisionsfunktioner i fuldstændig uafhængighed og drages til ansvar efter bestemmelserne i vedtægten og som nærmere fastsat i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til denne forordning.

Artikel 119
Den interne revisors ansvar

Den interne revisor kan i sin egenskab af tjenestemand eller øvrig ansat omfattet af vedtægten kun drages til ansvar for sine handlinger af institutionen selv på de betingelser, der er anført i denne artikel.

Institutionen træffer en begrundet afgørelse om indledning af en undersøgelse. Afgørelsen meddeles den pågældende. Institutionen kan under sit eget direkte ansvar pålægge én eller flere tjenestemænd i samme eller højere lønklasse som den pågældende at lede undersøgelsen. I løbet af undersøgelsen skal den pågældende høres.

Undersøgelsesrapporten forelægges den pågældende, og denne høres derefter af institutionen vedrørende rapporten.

På grundlag af rapporten og høringen vedtager institutionen enten en begrundet afgørelse om afslutning af proceduren eller en begrundet afgørelse i overensstemmelse med vedtægtens artikel 22 og 86 og bilag IX. Afgørelser om disciplinære foranstaltninger eller økonomiske sanktioner meddeles den pågældende og til orientering de øvrige institutioner samt Revisionsretten.

Den pågældende kan på de i vedtægten fastsatte betingelser indbringe ovennævnte afgørelser for Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 120
Indbringelse af klager for Den Europæiske Unions Domstol

Uden at klageadgangen i henhold til vedtægten i øvrigt berøres, kan den interne revisor indbringe en sag direkte for Den Europæiske Unions Domstol vedrørende enhver akt i forbindelse med udøvelsen af hans funktion som intern revisor. Sagen skal indbringes for Domstolen senest tre måneder efter meddelelsen af den pågældende akt.

Sådanne sager undersøges og pådømmes i henhold til artikel 91, stk. 5, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

AFSNIT V
FÆLLES REGLER

KAPITEL 1
REGLER FOR DIREKTE, INDIREKTE OG DELT GENNEMFØRELSE

Artikel 121
Former for EU-tilskud

1.EU's bidrag ved direkte, fælles og indirekte gennemførelse skal hjælpe til at nå de mål og resultater, der er fastsat for Unionens politik, og kan tage følgende form:

a)godtgørelse af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter

b)enhedsomkostninger, som dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettige omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed

c)faste beløb, som dækker generelt alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettige omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd

d)finansiering efter takst, som dækker specifikke kategorier af støtteberettige omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed

e)finansiering, som ikke er knyttet til de pågældende transaktioners omkostninger, og som baseres på:

i)enten opfyldelsen af betingelserne i den sektorspecifikke lovgivning eller Kommissionens afgørelser eller

ii)opnåelsen af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte milepæle eller ved hjælp af resultatindikatorer

f) en kombination af de i litra a)-e) omhandlede former.

EU's bidrag i litra b), c), og d) fastsættes i henhold til artikel 175 eller sektorspecifik lovgivning. EU's bidrag i litra e) fastsættes i henhold til artikel 175, sektorspecifik lovgivning eller en kommissionsafgørelse.

2.Ved fastlæggelsen af den passende bidragsform tages der så vidt muligt hensyn til de potentielle modtageres interesser og regnskabsmetoder.

Artikel 122
Gensidig tillid til vurderinger

Kommissionen kan helt eller delvis sætte sin lid til vurderinger, som foretages af den selv eller af andre enheder, herunder donorer, for så vidt som disse vurderinger er foretaget efter betingelser, der svarer til betingelserne i denne forordning for den relevante budgetgennemførelsesmetode. Til det formål fremmer Kommissionen anerkendelsen af internationalt anerkendte standarder eller international bedste praksis.

Artikel 123
Gensidig tillid til revisioner

Hvis en revision bygger på internationalt anerkendte standarder, der giver rimelig sikkerhed for, at den er foretaget af en uafhængig revisor på grundlag af regnskaber og beretninger, som beskriver anvendelsen af EU's bidrag, skal den pågældende revision danne grundlag for den generelle sikkerhed, som nærmere beskrevet, hvor dette er relevant, i de sektorspecifikke regler.

Artikel 124
Samarbejde om beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.Alle personer eller enheder, som modtager EU-midler, skal samarbejde om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og skal som betingelse for at modtage midlerne indrømme den ansvarlige anvisningsberettigede, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Den Europæiske Revisionsret og om nødvendigt de relevante nationale myndigheder de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF omfatter dette retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol på stedet og inspektioner.

2.Alle personer eller enheder, der modtager EU-midler som led i direkte eller indirekte gennemførelse, skal skriftligt indvilje i at tildele de fornødne rettigheder, jf. stk. 1. Dette indebærer forpligtelsen for tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, til at sikre tilsvarende rettigheder.

Artikel 125
Overførsel af midler til instrumenter, der er oprettet ved denne forordning eller sektorspecifikke forordninger

Midler, som tildeles medlemsstater ved delt gennemførelse, kan på medlemsstaternes anmodning, overføres til instrumenter, der er oprettet ved denne forordning eller sektorspecifikke forordninger. Kommissionen forvalter disse midler i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, litra a) eller c), om muligt til gavn for den pågældende medlemsstat. Ressourcer, som tildeles medlemsstater ved delt gennemførelse, kan derudover på medlemsstaternes anmodning anvendes til at øge EFSIs risikobærende kapacitet. I så tilfælde finder EFSIs regler anvendelse.

KAPITEL 2
REGLER FOR DIREKTE OG INDIREKTE GENNEMFØRELSE

Afdeling 1
REGLER FOR PROCEDURER OG GENNEMFØRELSE

Artikel 126
Finansielle partnerskabsrammer

1.Kommissionen kan indgå finansielle partnerskabsrammeaftaler for et langsigtet samarbejde med personer og enheder, der forvalter EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller med modtagerne. De finansielle parterskabsrammeaftaler skal tages op til revision mindst en gang for hver flerårige finansielle ramme, jf. dog stk. 4, litra c). Der kan undertegnes bidragsaftaler eller tilskudsaftaler som led i sådanne aftaler.

2.Det skal i den finansielle partnerskabsrammeaftale præciseres, hvilke former for finansielt samarbejde der er tale om, hvilke fælles mål der er med samarbejdet, og hvilke principper der gælder for samarbejdet mellem Kommissionen og de personer og enheder, der forvalter EU-midlerne i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller modtagerne. Aftalerne skal også afspejle, i hvilken grad Kommissionen kan sætte sin lid til de systemer og procedurer, der anvendes af de personer eller enheder, der forvalter EU-midlerne i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller af modtagerne, herunder revisionsprocedurerne.

3.Med henblik på at nedbringe omkostningerne og optimere fordelene ved revision og fremme koordinering, kan der indgås revisions- eller verificeringaftaler med personer og enheder, der gennemfører midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller tilskudsmodtagerne. Med hensyn til Den Europæiske Investeringsbank skal den trepartsaftale, der er indgået mellem Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret finde anvendelse.

4.Ved finansielle partnerskabsrammer, som gennemføres ved hjælp af specifikke tilskud:

a)skal det ud over præciseringerne i stk. 2 også fremgå af aftalen:

i)hvilke former for foranstaltninger eller arbejdsprogrammer der er planlagt

ii)hvad der er proceduren for at tildele bestemte tilskud i overensstemmelse med principperne og procedurereglerne i afsnit VIII

b)skal bestemmelserne i den finansielle partnerskabsrammeaftale og den specifikke tilskudsaftale til sammen overholde kravene i artikel 194

c)må varigheden af partnerskabet højst vare fire år undtagen i behørigt begrundede tilfælde

d)skal den finansielle partnerskabsramme anvendes i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed og princippet om ligebehandling af ansøgere

e)skal den finansielle partnerskabsramme behandles som et tilskud, hvad angår programmering, forudgående offentliggørelse og tildeling

f)skal specifikke tilskud, der bygger på et sådant partnerskab, være genstand for proceduren for efterfølgende offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 183, stk. 2.

5.Det kan fastsættes i den finansielle partnerskabsrammeaftale, der gennemføres ved specifikke tilskud, at det er modtagerens systemer og procedurer, der sættes lid til i overensstemmelse med stk. 2, såfremt disse systemer og procedurer er blevet vurderet i henhold til artikel 149, stk. 2, 3 og 4. I så fald finder artikel 189, stk. 1, litra d), ikke anvendelse. Hvis modtagerens procedurer for tildeling af finansiering til tredjeparter som omhandlet i artikel 149, stk. 4, litra d), vurderes positivt, finder artikel 197 og 198 ikke anvendelse.

6.Når det drejer sig om finansielle partnerskabsrammeaftaler, der gennemføres ved hjælp af specifikke tilskud, foretages verificeringen af den operationelle og finansielle kapacitet som omhandlet i artikel 191, inden den finansielle partnerskabsrammeaftale undertegnes. Kommissionen kan vælge at sætte sin lid til en tilsvarende verificering af den finansielle og operationelle kapacitet, der er foretaget af andre donorer.

7.Ved finansielle partnerskabsrammer, som gennemføres ved hjælp af bidragsaftaler, skal bestemmelserne i den finansielle partnerskabsrammeaftale og i bidragsaftalen tilsammen overholde kravene i artikel 150, stk. 2, og artikel 124.

8.Kommissionen tilstræber at afstemme sine rapporteringskrav efter donorernes.

Artikel 127
Suspension, ophør og nedsættelse

1.Hvis der i forbindelse med tildelingsproceduren har været uregelmæssigheder eller svig, suspenderer den ansvarlige anvisningsberettigede proceduren og kan træffe de forholdsregler, der måtte være nødvendige, herunder annullering af proceduren. Den ansvarlige anvisningsberettigede underretter straks OLAF om formodede tilfælde af svig.

2.Hvis det efter tildelingen viser sig, at tildelingsproceduren har været behæftet med uregelmæssigheder eller svig, kan den ansvarlige anvisningsberettigede:

a)nægte at underskrive den retlige forpligtelse eller annullere tildelingen af prisen

b)suspendere betalinger

c)suspendere gennemførelsen af den retlige forpligtelse

d)hvor det er relevant bringe den retlige forpligtelse til ophør enten helt eller blot over for en modtager.

3.Den ansvarlige anvisningsberettigede kan også suspendere betalinger eller gennemførelsen af den retlige forpligtelse, hvis:

a)gennemførelsen af den retlige forpligtelse viser sig at have været behæftet med uregelmæssigheder, svig eller misligholdte forpligtelser

b)det er nødvendigt at verificere, om formodede uregelmæssigheder, formodet svig eller formodet misligholdelse af forpligtelser rent faktisk er begået

c)uregelmæssigheder, svig eller misligholdelse af forpligtelser sår tvivl om pålideligheden af de interne kontrolsystemer hos en enhed eller person, der forvalter EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Hvis de formodede uregelmæssigheder eller den formodede svig eller misligholdelse af forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit, litra b), ikke påvises, skal gennemførelsen eller betalingerne genoptages hurtigst muligt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan bringe den retlige forpligtelse til ophør helt eller over for blot en modtager i de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra a) og c).

4.Ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, kan den ansvarlige anvisningsberettigede reducere tilskuddet, prisen, bidraget i henhold til en bidragsaftale eller prisen i henhold til en kontrakt under hensyntagen til alvoren af uregelmæssighederne, svigen eller misligholdelsen af forpligtelser, bl.a. hvis de pågældende foranstaltninger ikke var gennemført eller var gennemført dårligt, delvist eller med forsinkelse.

I tilfælde af finansiering omhandlet i artikel 121, stk. 1, litra e), kan den ansvarlige anvisningsberettigede reducere bidraget forholdsmæssigt, hvis resultaterne kun er opnået i ringe grad, kun er opnået delvist eller er opnået med forsinkelse, eller hvis betingelserne ikke er opfyldt.

5.Stk. 2, litra b), c) og d), og stk. 3 finder ikke anvendelse på ansøgere i en konkurrence om priser.

Artikel 128
Opbevaring af akter

1.Modtagerne skal opbevare akter, bilag, statiske dokumenter og andre dokumenter, der vedrører midlerne, herunder akter og dokumenter i elektronisk form, i fem år efter betalingen af saldoen eller, i mangel af en sådan betaling, transaktionen. Opbevaringsperioden skal være tre år, når midlerne er et beløb på 60 000 EUR eller derunder.

2.Akter og dokumenter, der vedrører revision, appelsager, retssager, forfølgelse af erstatsningskrav hidrørende fra enten den retlige forpligtelse eller undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Svig, skal hvis de er meddelt modtageren, opbevares indtil sådanne revisioner, appeller, retssager, erstatsningskrav eller undersøgelser er blevet afsluttet.

3.Akterne og dokumenterne opbevares enten i de originale udgaver eller som bekræftede genparter af de originale udgaver, eller på almindeligt anerkendte datamedier, herunder elektroniske udgaver af originaldokumenter eller dokumenter, der kun findes i elektronisk udgave. I sidstnævnte tilfælde kræves der ingen originaludgaver, hvis dokumenterne opfylder de gældende juridiske krav for at blive anset som værende i overensstemmelse med originalerne og kan ligge til grund for revision.

Artikel 129
Kontradiktorisk procedure og klagemuligheder

4.Inden der vedtages foranstaltninger, som kan indvirke negativt på en deltagers eller en modtagers rettigheder, skal den ansvarlige anvisningsberettigede sikre, at deltageren eller modtageren har fået mulighed for at fremsætte sine bemærkninger.

5.Hvis en foranstaltning, der er truffet af den anvisningsberettigede, indvirker negativt på en deltagers eller en modtagers rettigheder, skal retsakten, hvorved foranstaltningen indføres, ledsages af oplysninger om de eksisterende administrative og/eller retlige klagemuligheder.

Artikel 130
Rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte

1.Rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte ydes i henhold til afsnit X, hvis de kombineres i en fælles foranstaltning med finansielle instrumenter.

2.Hvis rentegodtgørelser og garantigebyrstøtte ikke kombineres i en fælles foranstaltning med finansielle instrumenter, kan de ydes i henhold til afsnit VI eller VIII.

Afdeling 2
SYSTEMET FOR TIDLIG OPDAGELSE OG UDELUKKELSE

Artikel 131
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser ved hjælp af opdagelse af risici og pålæggelse af administrative sanktioner

1.Med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser opretter og anvender Kommissionen et system for tidlig opdagelse og udelukkelse på deltagere og modtagere.

Formålet med sådan et system skal være at lette:

a)den tidlige opdagelse af deltagere og modtagere, som udgør en risiko for Unionens finansielle interesser

b)udelukkelsen af deltagere og modtagere, der befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er opregnet i artikel 132, stk. 1

c) indførelsen af en økonomisk sanktion over for en modtager i medfør af artikel 134.

Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse skal også finde anvendelse på:

a)enheder, hvis kapacitet ansøgeren eller tilbudsgiveren har til hensigt at sætte sin lid til, eller en kontrahents underkontrahenter

b)personer eller enheder, der modtager EU-midler, hvis budgettet gennemføres i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), på grundlag af oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 150, stk. 4. Ved finansielle instrumenter gælder i mangel på regler og procedurer, som fuldt ud svarer til dem, der er omhandlet i artikel 149, stk. 4, litra d), at slutmodtagere og formidlere skal forelægge den person eller enhed, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), en underskrevet erklæring på tro og love, som bekræfter, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 132, stk. 1, litra a), b), c) og d), eller i artikel 137, stk. 1, litra b) og c), eller i en situation, der efter den vurdering, der foretages i henhold til artikel 149, stk. 4, skønnes at være en tilsvarende situation.

c)personer eller enheder, der modtager EU-midler fra finansielle instrumenter, der undtagelsesvis gennemføres i henhold til artikel 61, stk. 1, litra a). Slutmodtagere skal forelægge finansielle formidlere en underskrevet erklæring på tro og love, som bekræfter, at de ikke befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 132, stk. 1, litra a), b), c) og d), eller artikel 137, stk. 1, litra b) og c).

d)deltagere eller modtagere, hvorom enheder, der gennemfører budgettet i henhold til artikel 62, har givet oplysninger i henhold til artikel 138, stk. 2, litra d).

2.Afgørelsen om at registrere oplysninger om en tidlig opdagelse, udelukke og/eller pålægge en økonomisk sanktion træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede. Oplysninger vedrørende sådanne afgørelser registreres i den database, der er omhandlet i artikel 138, stk. 1. Hvis der træffes en sådan afgørelse på grundlag af artikel 132, stk. 2, skal oplysningerne i databasen omfatte oplysningerne vedrørende de personer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 4.

3.Afgørelsen om udelukkelse eller pålæggelse af økonomiske sanktioner kan baseres på en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse i de situationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, eller på en foreløbig juridisk vurdering foretaget af panelet omhandlet i artikel 139 i de situationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 2, for at sikre en centraliseret vurdering i disse situationer. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 137, afviser den ansvarlige anvisningsberettigede en deltager fra en given procedure.

Artikel 132
Udelukkelseskriterier og administrative sanktioner

1.Den ansvarlige anvisningsberettigede udelukker en person eller enhed, som omhandlet i artikel 131, stk. 1, fra at deltage i tildelingsprocedurer, der er omfattet af denne forordning, eller fra at blive udvalgt til at gennemføre EU-midler, hvis:

a)personen eller enheden er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller en ret, hvis denne er under tvangsakkord uden for konkurs, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet, eller hvis denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i EU-lovgivning eller nationale love eller administrative bestemmelser

b)det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har undladt at opfylde sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til gældende lovgivning

c)det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået alvorlige forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervet ved at have overtrådt gældende love eller bestemmelser eller etiske standarder for det erhverv, inden for hvilket personen eller enheden er virksom, eller har begået fejl, der har en indvirkning på dennes faglige troværdighed, hvis de afspejler forsætlig misligholdelse eller grov uagtsomhed, herunder navnlig følgende:

i)forsætlig eller uagtsom afgivelse af urigtige oplysninger, der er påkrævet til verifikation af, at der ikke er grundlag for udelukkelse, eller af, at kriterierne for støtteberettigelse eller udvælgelse er opfyldt, eller i forbindelse med opfyldelsen af den retlige forpligtelse

ii)indgåelse af aftaler med andre personer eller enheder med det formål at forvride konkurrencen

iii)krænkelse af intellektuel ejendomsret

iv)forsøg på at påvirke beslutningsprocessen hos den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af tildelingsproceduren

v)forsøg på at indhente fortrolige oplysninger, der kan give vedkommende uretmæssige fordele i forbindelse med tildelingsproceduren

d)det ved en endelig dom er fastslået, at personen eller enheden er skyldig i et eller flere af følgende forhold:

i)svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. juli 1995 37  

ii)bestikkelse som defineret i artikel 3 i konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, som udarbejdet ved Rådets retsakt af 26. maj 1997 38 , og i artikel 2, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA 39 samt bestikkelse som defineret i gældende lovgivning

iii)deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA 40

iv)hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF 41

v)terrorhandlinger eller strafbare handlinger med forbindelse til terroraktivitet som defineret i henholdsvis artikel 1 og 3 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA 42 eller anstiftelse, medvirken eller forsøg på at begå sådanne handlinger som omhandlet i nævnte afgørelses artikel 4

vi)børnearbejde eller andre former for menneskehandel som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU 43  

e)personen eller enheden har udvist betydelig misligholdelse ved opfyldelsen af væsentlige forpligtelser i forbindelse med opfyldelsen af en retlig forpligtelse, der finansieres over budgettet

f)det ved en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse er fastslået, at personen eller enheden har begået en uregelmæssighed som defineret i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 44 .

2.I mangel af en endelig dom eller, hvor dette er relevant, en endelig administrativ afgørelse i de tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra c), d) og f), eller i det tilfælde, som er omhandlet i stk. 1, litra e), udelukker den ansvarlige anvisningsberettigede en person eller en enhed som omhandlet i artikel 131, stk. 1, på grundlag af en foreløbig juridisk vurdering af adfærd som omhandlet i de nævnte litraer, med henvisning til konstaterede faktiske omstændigheder eller andre forhold i henstillingen fra det i artikel 139 omhandlede panel.

Den foreløbige vurdering, der er omhandlet i første afsnit, foregriber ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders vurdering i henhold til national ret af den i artikel 131, stk. 1, omhandlede persons eller enheds adfærd. Den ansvarlige anvisningsberettigede reviderer straks sin afgørelse om at udelukke en person eller en enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, og/eller pålægge en modtager en økonomisk sanktion straks efter underretningen om en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse. I tilfælde, hvor den endelige dom eller den endelige administrative afgørelse ikke fastsætter udelukkelsens varighed, fastsætter den ansvarlige anvisningsberettigede varigheden på grundlag af konstaterede faktiske omstændigheder og forhold og under hensyntagen til henstillingen fra det i artikel 139 omhandlede panel.

Hvis en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse fastslår, at personen eller enheden omhandlet i artikel 131, stk. 1, ikke er skyldig i den adfærd, der var genstand for den foreløbige juridiske vurdering, på grundlag af hvilken den pågældende person eller enhed blev udelukket, bringer den ansvarlige anvisningsberettigede straks udelukkelsen til ophør og/eller refunderer i givet fald en eventuel pålagt økonomisk sanktion.

De i første afsnit nævnte faktiske omstændigheder og forhold omfatter navnlig følgende:

a)faktiske omstændigheder, der konstateres i forbindelse med revisioner eller undersøgelser, som foretages af Revisionsretten, Det Europæiske Kontor for Svig eller den interne revisionstjeneste eller andre tjek, revisioner eller kontroller, som er foretaget under den anvisningsberettigedes ansvar

b)ikke-endelige administrative afgørelser, der kan omfatte disciplinære foranstaltninger, som træffes af det kompetente tilsynsorgan med ansvar for at kontrollere anvendelsen af standarder for erhvervsetik

c)afgørelser, som træffes af enheder eller personer, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller af enheder, der gennemfører budgettet i henhold til artikel 62

d)Kommissionens afgørelser vedrørende overtrædelse af Unionens konkurrenceregler eller en national kompetent myndigheds afgørelser vedrørende overtrædelse af Unionens eller national konkurrenceret.

3.Enhver afgørelse, som træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede i henhold til artikel 131-138, eller eventuelt henstillinger fra det panel, der er omhandlet i artikel 139, skal træffes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet der især tages hensyn til:

a)situationens alvor, herunder konsekvenserne for Unionens finansielle interesser og image

b)hvor lang tid, der er gået siden den relevante adfærd

c)dens varighed og gentagelse

d)forsætligheden eller graden af uagtsomhed

e)det begrænsede beløb, der er tale om i denne artikels stk. 1, litra b)

f)eventuelle andre formildende omstændigheder, f.eks. graden af den i artikel 131, stk. 1, omhandlede persons eller enheds samarbejde med den relevante kompetente myndighed og vedkommendes bidrag til undersøgelsen, som den ansvarlige anvisningsberettigede har anerkendt, eller offentliggørelsen af udelukkelsessituationen gennem den erklæring, der er omhandlet i artikel 133, stk. 1.

4.Den ansvarlige anvisningsberettigede skal udelukke den person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, hvis:

a)en fysisk eller juridisk person, der er medlem af en i artikel 131, stk. 1, omhandlet persons eller enheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til sådanne personer eller enheder, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-f)

b)en juridisk eller fysisk person, der hæfter ubegrænset for den i artikel 131, stk. 1, omhandlede persons eller enheds gæld, befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra a) eller b)

c)en fysisk person, som spiller en afgørende rolle for tildelingen eller gennemførelsen af den retlige forpligtelse, og som befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i stk. 1, litra c)-f).

5.I de i denne artikels stk. 2 omhandlede tilfælde kan den ansvarlige anvisningsberettigede udelukke en i artikel 131, stk. 1, omhandlet person eller enhed midlertidigt uden den forudgående henstilling fra det panel, der omhandlet i artikel 139, såfremt vedkommendes deltagelse i udbudsprocedurerne eller udvælgelse til gennemførelsen af EU-midler ville udgøre en alvorlig og overhængende trussel mod Unionens finansielle interesser. I sådanne tilfælde henviser den ansvarlige anvisningsberettigede straks sagen til panelet og træffer en endelig afgørelse senest 14 dage efter modtagelse af panelets henstilling.

6.Den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant, tager hensyn til henstillingen fra det panel, der er omhandlet i artikel 139, må ikke udelukke en person eller en enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, fra at deltage i en tildelingsprocedure eller fra at blive udvalgt til gennemførelse af EU-midler, hvis:

a)personen eller enheden har truffet afhjælpende foranstaltninger som specificeret i stk. 7, i en grad, der er tilstrækkelig til at vise, at vedkommende er pålidelig. Dette gælder ikke i det tilfælde, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra d)

b)den er nødvendig for at sikre tjenesteydelsens kontinuitet i en begrænset periode, indtil de afhjælpende foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 7, kan træffes

c)en sådan udelukkelse ville være ude af proportioner på grundlag af de kriterier, der er nævnt i stk. 3 i nærværende artikel.

Derudover finder denne artikels stk. 1, litra a), ikke anvendelse ved indkøb af varer på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, der endeligt indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer i en konkursbehandling, tvangsakkord eller en tilsvarende behandling i henhold til love og forskrifter på EU-plan eller nationalt plan.

Hvis der ikke sker udelukkelse som omhandlet i første og andet afsnit i dette stykke, begrunder den ansvarlige anvisningsberettigede, hvorfor den ikke udelukker den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed, og orienterer det i artikel 139 omhandlede panel herom.

7.De i stk. 6 nævnte foranstaltninger, der kan afhjælpe udelukkelsessituationen, kan navnlig omfatte:

a)foranstaltninger med henblik på at afdække, hvorfor de situationer, der giver anledning til udelukkelsen, er opstået, og hvilke konkrete tekniske, organisatoriske og personalemæssige foranstaltninger inden for den i artikel 131, stk. 1, omhandlede persons eller enheds forretningsområde der er egnede til at korrigere adfærden og forebygge yderligere forekomst heraf

b)dokumentation for, at den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed har truffet foranstaltninger til at kompensere eller godtgøre den skade eller de tab, der er påført Unionens finansielle interesser af de tilgrundliggende faktiske omstændigheder, der giver anledning til udelukkelsessituationen

c)dokumentation for, at den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed har betalt eller sikret betaling af en eventuel bøde, som er pålagt af en kompetent myndighed, eller eventuelle skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger som omhandlet i stk. 1, litra b).

8.Den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant, tager hensyn til den reviderede henstilling fra det i artikel 139 omhandlede panel, reviderer straks på eget initiativ eller efter anmodning fra en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, sin afgørelse om at udelukke den pågældende person eller enhed, såfremt denne har truffet afhjælpende foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at vise vedkommendes pålidelighed, eller har fremlagt nye elementer, der viser, at den udelukkelsessituation, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, ikke længere eksisterer.

Artikel 133
Erklæring og bevis for, at der ikke foreligger en udelukkelsessituation

1.Deltageren skal erklære, om vedkommende befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, eller artikel 137, stk. 1, og i givet fald, om vedkommende har truffet afhjælpende foranstaltninger som omhandlet i artikel 132, stk. 6, litra a).

Ansøgeren eller tilbudsgiveren skal fremlægge samme erklæring undertegnet af en underleverandør eller af en anden enhed, hvis kapacitet den har til hensigt at udnytte, alt efter hvad der er relevant. I tilfælde hvor en enhed, hvis kapacitet ansøgeren eller tilbudsgiveren har til hensigt at udnytte, eller en kontrahents underleverandør befinder sig i en udelukkelsessituation, skal den ansvarlige anvisningsberettigede kræve, at ansøgeren eller tilbudsgiveren erstatter dem.

Den ansvarlige anvisningsberettigede må ikke kræve en sådan erklæring, hvis erklæringen allerede er indgivet med henblik på en anden tildelingsprocedure, forudsat at situationen ikke har ændret sig, og at der ikke er gået mere end et år, siden erklæringen blev udstedt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan fravige kravet i første og andet afsnit ved kontrakter af meget lav værdi, som defineres i bilaget.

2.Deltageren, den enhed, hvis kapacitet ansøgeren eller tilbudsgiveren har til hensigt at udnytte, eller en sådan ansøgers eller tilbudsgivers underleverandør skal, når den ansvarlige anvisningsberettigede anmoder om det, og hvis dette er nødvendigt for at sikre, at proceduren gennemføres korrekt, forelægge:

a)passende bevis for, at vedkommende ikke befinder sig i en af udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1

b)oplysninger om de fysiske eller juridiske personer, der er medlemmer af deltagerens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan eller har repræsentations-, beslutnings- eller kontrolbeføjelser i forhold til den pågældende deltager, og passende bevis for, at en eller flere af de pågældende personer ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra c)-f)

c)passende bevis for, at fysiske eller juridiske personer, der hæfter ubegrænset for den pågældende deltagers gæld, ikke befinder sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra a) eller b).

3.Den ansvarlige anvisningsberettigede godkender som tilstrækkeligt bevis for, at en deltager eller enhed omhandlet i stk. 2 ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra a), c), d) eller f), fremlæggelse af en straffeattest af nyere dato eller eventuelt et tilsvarende dokument, som for nylig er udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

Den ansvarlige anvisningsberettigede godkender som tilstrækkeligt bevis for, at en deltager eller enhed ikke omhandlet i stk. 2 ikke befinder sig i en af de situationer, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra a) eller b), en attest af nyere dato udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende stat. Når attesten ikke udstedes af det pågældende land, kan deltageren i stedet fremlægge en edsvoren erklæring, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent faglig organisation i hjemlandet.

4.Den ansvarlige anvisningsberettigede skal fritage en deltager eller enhed som omhandlet i stk. 2 for at fremlægge det bevis, der er omhandlet i stk. 2 og 3:

a)hvis vedkommende har gratis adgang til det i national database

b)hvis beviset allerede er forelagt for vedkommende i forbindelse med en anden procedure, forudsat at de pågældende dokumenter stadig er gyldige, og at der er ikke er gået mere end et år, siden de blev udstedt

c)hvis det er fysisk umuligt at fremlægge sådant bevis, som kan godkendes af den ansvarlige anvisningsberettigede.

5.Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på personer og enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), eller på organer, der er omhandlet i artikel 69 og 70.

Artikel 134
Økonomiske sanktioner

1.For at sikre en afskrækkende virkning kan den ansvarlige anvisningsberettigede, der, hvor det er relevant tager hensyn til henstillingen fra det panel, der er omhandlet i artikel 139, pålægge en modtager med hvem, der er indgået en retlig forpligtelse, og som befinder sig i en situation som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra c), d), e) eller f), en økonomisk sanktion.

Hvad angår situationer omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra c), d), e) og f), kan den finansielle sanktion pålægges som et alternativ til en afgørelse om at udelukke en modtager, såfremt en sådan udelukkelse ville være ude af proportioner på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i stk. 132, stk. 3

Hvad angår situationer omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra c), d), e) og f), kan finansielle sanktioner pålægges i tillæg til en udelukkelse, der er nødvendig for at beskytte Unionens finansielle interesser, såfremt modtageren har udvist en systemisk og tilbagevendende adfærd i den hensigt uretmæssigt at opnå EU-midler.

2.Den finansielle sanktion må højst udgøre 10 % af den retlige forpligtelses samlede værdi. Hvis der er tale om en tilskudsaftale, som er undertegnet med en række modtagere, må den økonomiske sanktion højst udgøre 10 % af det tilskud, som den pågældende modtager er berettiget til i henhold til tilskudsaftalen.

Artikel 135
Udelukkelsens varighed og forældelsesfrist

1.Udelukkelsen må ikke overstige nogle af følgende varigheder:

a)den eventuelle varighed, der er fastsat ved en medlemsstats endelige dom eller endelige administrative afgørelse

b)fem år i de tilfælde, der er nævnt i artikel 132, stk. 1, litra d)

c)tre år i de tilfælde, der er nævnt i artikel 132, stk. 1, litra c), e) og f).

En person eller henhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, udelukkes, så længe denne befinder sig i en af de situationer, der er nævnt i artikel 132, stk. 1, litra a) og b).

2.Forældelsesfristen for at udelukke og/eller pålægge en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, økonomiske sanktioner er fem år regnet fra en af følgende datoer:

a)datoen for den adfærd, der giver anledning til udelukkelsen, eller i tilfælde af fortsatte eller gentagne handlinger den dato, hvor adfærden ophører, i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra b), c), d) og e)

b)datoen for en national rets endelige dom eller for en endelig administrativ afgørelse i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra b), c) og d).

Forældelsesfristen afbrydes af enhver handling begået af en national myndighed, Kommissionen, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, det i artikel 139 omhandlede panel eller andre enheder, der medvirker ved gennemførelsen af budgettet, såfremt den givne handling er meddelt den person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, og vedrører undersøgelser eller retslige procedurer. En ny forældelsesfrist løber fra dagen efter afbrydelsen.

For så vidt angår artikel 132, stk. 1, litra f), anvendes forældelsesfristen i artikel 3 i forordning (EF, Euratom) nr. 2998/95 for at udelukke en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, og/eller pålægge en modtager økonomiske sanktioner.

Hvis den i artikel 131, stk. 1, omhandlede persons eller enheds adfærd er omfattet af flere af de grunde, der er opført i artikel 132, stk. 1, finder forældelsesfristen for den mest tungtvejende af disse grunde anvendelse.

Artikel 136
Offentliggørelse af udelukkelse og økonomiske sanktioner

1.Såfremt det er nødvendigt for at øge den afskrækkende virkning af udelukkelsen og/eller den økonomiske sanktion, offentliggør Kommissionen, med forbehold af en afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede, på sit websted følgende oplysninger vedrørende udelukkelsen og, hvis det er relevant, den økonomiske sanktion for så vidt angår de i artikel 132, stk. 1, litra c), d), e) og f), omhandlede tilfælde:

a)navnet på den person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1

b)udelukkelsessituationen

c)udelukkelsens varighed og/eller den økonomiske sanktions størrelse.

Hvis afgørelsen om udelukkelse og/eller den økonomiske sanktion er truffet på grundlag af en foreløbig vurdering som omhandlet i artikel 132, stk 2, angives det i forbindelse med offentliggørelsen, at der ikke foreligger nogen endelig dom eller, hvis det er relevant, nogen endelig administrativ afgørelse. I disse tilfælde skal oplysninger om eventuelle appeller, deres status og resultat samt en eventuel revideret afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede straks offentliggøres. Hvis der er pålagt en økonomisk sanktion, skal det i forbindelse med offentliggørelsen også angives, om den pågældende sanktion er blevet betalt.

Afgørelsen om at offentliggøre oplysningerne træffes af den ansvarlige anvisningsberettigede enten efter den relevante endelige dom eller, hvis det er relevant, den endelige administrative afgørelse eller efter henstillingen fra det i artikel 139 omhandlede panel alt efter omstændighederne. Afgørelsen får virkning tre måneder efter den er meddelt den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed.

De offentliggjorte oplysninger fjernes, så snart udelukkelsen ophører. I tilfælde af en økonomisk sanktion fjernes de offentliggjorte oplysninger seks måneder efter betalingen af sanktionen.

Når der er tale om personoplysninger, orienterer den ansvarlige anvisningsberettigede i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed om dennes rettigheder i henhold til gældende databeskyttelsesregler og om den procedure, der gælder for udøvelse af disse rettigheder.

2.Oplysningerne i stk. 1 i denne artikel offentliggøres ikke under nogen af følgende omstændigheder:

a)hvis det er nødvendigt at sikre fortroligheden i forbindelse med en undersøgelse eller nationale retslige procedurer

b)hvis offentliggørelsen ville medføre uforholdsmæssig stor skade for den berørte person eller enhed, som er omhandlet i artikel 131, stk. 1, eller på anden måde ville være ude af proportioner på grundlag af de proportionalitetskriterier, som er fastsat i artikel 132, stk. 3, og af den økonomiske sanktions størrelse

c)når der er tale om en fysisk person, medmindre offentliggørelsen af personoplysninger undtagelsesvis er berettiget, bl.a. på grund af adfærdens alvor eller dens indvirkning på Unionens finansielle interesser. I sådanne tilfælde skal afgørelsen om at offentliggøre oplysningerne tage behørigt hensyn til retten til privatlivets fred og andre rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 137
Udelukkelse fra en given tildelingsprocedure

1.Den ansvarlige anvisningsberettigede skal i en given tildelingsprocedure afvise en deltager, som:

a)befinder sig i en udelukkelsessituation, der er fastslået i henhold til artikel 132

b)har givet urigtige oplysninger i forbindelse med meddelelsen af de oplysninger, som er påkrævet som betingelse for at deltage i proceduren, eller har undladt at afgive disse oplysninger

c)tidligere har været inddraget i udarbejdelsen af dokumenter, der anvendes i tildelingsproceduren, såfremt dette medfører en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, herunder konkurrenceforvridning, som der ikke på anden måde kan rettes op på.

Den ansvarlige anvisningsberettigede meddeler de øvrige deltagere i tildelingsproceduren de relevante oplysninger, der blev udvekslet i forbindelse med eller som følge af, at deltageren blev inddraget i forberedelsen af tildelingsproceduren som omhandlet i litra c). Den ansvarlige anvisningsberettigede fastsætter hensigtsmæssige frister for modtagelsen af tilbud eller ansøgninger. Inden en eventuel udelukkelse skal deltageren have mulighed for at godtgøre, at vedkommendes inddragelse i forberedelsen af tildelingsproceduren ikke er i strid med princippet om ligebehandling.

2.Artikel 129, stk. 1, finder anvendelse, medmindre udelukkelsen er begrundet i overensstemmelse med stk. 1, litra a), af en udelukkelsesafgørelse, der er truffet over for deltageren efter en undersøgelse af dennes bemærkninger.

Artikel 138
Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse

1.Oplysninger, der udveksles inden for rammerne af det i artikel 131 omhandlede system for tidlig opdagelse og udelukkelse, centraliseres i en database ("databasen"), der oprettes af Kommissionen og forvaltes i fuld overensstemmelse med retten til privatlivets fred og andre rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 45/2001.

Oplysninger om tilfælde af tidlig opdagelse, udelukkelse og/eller økonomiske sanktioner skal indføres i databasen af den ansvarlige anvisningsberettigede efter underretning af den i artikel 131, stk. 1, omhandlede berørte person eller enhed. Denne underretning kan undtagelsesvis udsættes, hvis der er vægtige legitime grunde til at sikre fortrolighed i forbindelse med en undersøgelse eller en national retslig procedure, indtil sådanne vægtige legitime grunde til at bevare fortroligheden ikke længere består.

Enhver person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, og som er omfattet af systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, har i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 ret til at blive orienteret om de oplysninger, der opbevares i databasen, efter anmodning herom til Kommissionen.

Oplysningerne i databasen ajourføres, hvor det er relevant, efter berigtigelse, sletning eller ændringer af data. De offentliggøres kun i overensstemmelse med artikel 136.

2.Systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse, som er omhandlet i denne forordnings artikel 131, stk. 1, skal baseres på oplysninger som omhandlet i artikel 132, stk. 2, fjerde afsnit, og på oplysninger, der fremsendes til Kommissionen, fra navnlig:

a)Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 45 , når en igangværende eller afsluttet undersøgelse forestået af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig viser, at det kan være hensigtsmæssigt at træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte Unionens finansielle interesser under behørig hensyntagen til processuelle og grundlæggende rettigheder og til beskyttelsen af informanter

b)en anvisningsberettiget i Kommissionen, i et europæisk kontor oprettet af Kommissionen eller i et gennemførelsesorgan

c)en anden institution, et andet europæiske kontor eller agentur end dem, der er nævnt i litra b), et organ eller en person, der har fået overdraget gennemførelsen af FUSP-aktioner

d)enheder, der gennemfører budgettet i overensstemmelse med artikel 62, i tilfælde af opdaget svig og/eller opdagede uregelmæssigheder og opfølgningen heraf, såfremt dette er påkrævet i sektorspecifikke regler

e)enheder eller personer, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), i tilfælde af opdaget svig og/eller opdagede uregelmæssigheder og opfølgningen heraf.

3.Bortset fra de tilfælde, hvor oplysninger skal forelægges i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, skal de oplysninger, der fremsendes i henhold til stk. 2 i denne artikel, omfatte:

a)identifikation af den pågældende enhed eller person

b)en sammenfatning af de opdagede risici eller faktiske omstændigheder

c)oplysninger, der kan bistå den anvisningsberettigede med at foretage den kontrol, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, eller med at træffe en afgørelse om udelukkelse, som omhandlet i artikel 132, stk. 1 eller 2, eller en afgørelse om at pålægge en økonomisk sanktion, som omhandlet i artikel 134

d)hvor det er relevant eventuelle særlige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de fremsendte oplysninger forbliver fortrolige, herunder foranstaltninger til sikring af bevismateriale med henblik på at beskytte undersøgelsen eller den nationale retslige procedure.

4.Kommissionen fremsender straks de i stk. 3 i denne artikel omhandlede oplysninger til sine anvisningsberettigede og de anvisningsberettigede i sine gennemførelsesorganer, alle andre institutioner, organer, europæiske kontorer og agenturer ved hjælp af den database, der er omhandlet i stk. 1, for at gøre det muligt for dem at foretage den nødvendige kontrol i forbindelse med deres igangværende tildelingsprocedurer og gældende retlige forpligtelser.

Ved udførelsen af denne kontrol udøver den ansvarlige anvisningsberettigede sine beføjelser i medfør af artikel 73 og må ikke gå ud over det, der er fastsat i betingelserne i tildelingsproceduren og de kontraktlige bestemmelser.

Oplysninger, der vedrører den tidlige opdagelse, og som fremsendes i overensstemmelse med stk. 3, må højst opbevares et år. Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede i dette tidsrum anmoder panelet om at fremsætte en henstilling i en sag om udelukkelse, kan opbevaringstiden forlænges, indtil den ansvarlige anvisningsberettigede har truffet en afgørelse.

5.Den ansvarlige anvisningsberettigede må kun træffe en afgørelse om udelukkelse og/eller om at pålægge en økonomisk sanktion og en afgørelse om at offentliggøre oplysninger i forbindelse hermed, efter at vedkommende har fået en henstilling fra panelet, hvis en sådan afgørelse er baseret på en foreløbig vurdering som omhandlet i artikel 132, stk. 2.

6.Alle enheder, der deltager i gennemførelsen af budgettet i henhold til artikel 61, skal af Kommissionen have adgang til oplysningerne om udelukkelsesafgørelser i medfør af artikel 132, så de kan kontrollere, om der er en udelukkelse i systemet, således at de, hvor dette er relevant og på eget ansvar kan tage hensyn til disse oplysninger i forbindelse med tildelingen af kontrakter som led i gennemførelsen af budgettet.

7.Som led i Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet som omhandlet i artikel 325, stk. 5, i TEUF, forelægger Kommissionen samlede oplysninger om de afgørelser, der er truffet af de anvisningsberettigede i medfør af artikel 131-138. Rapporten skal også indeholde yderligere oplysninger om afgørelser, der er truffet af de anvisningsberettigede i henhold til artikel 132, stk. 6, litra b), og artikel 136, stk. 2, samt om de anvisningsberettigedes afgørelser om at fravige henstillingen fra panelet i henhold til artikel 139, stk. 6.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, forelægges under behørig hensyntagen til fortrolighedskravene og må især ikke gøre det muligt at identificere den pågældende person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1.

Artikel 139
Panel

1.Et panel indkaldes på anmodning af en anvisningsberettiget i enhver institution, ethvert EU-organ, ethvert europæisk kontor og organ og enhver person, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke FUSP-aktioner i henhold til afsnit V i TEU.

2.Panelet skal bestå af:

a)en fast, uafhængig formand på højt plan, der udnævnes af Kommissionen

b)to faste repræsentanter for Kommissionen som indehaver af systemet, der skal give udtryk for en fælles holdning, og

c)en repræsentant for den anmodende anvisningsberettigede.

Panelet sammensættes, således at der sikres den nødvendige juridiske og tekniske ekspertise. Panelet bistås af et fast sekretariat, der oprettes af Kommissionen, og som sikrer panelets løbende administration.

3.Formanden vælges blandt tidligere medlemmer af Revisionsretten eller Domstolen eller tidligere tjenestemænd, der som minimum har været generaldirektør i en af Unionens institutioner, Kommissionen undtaget. Vedkommende vælges på baggrund af personlige egenskaber og faglige kvalifikationer, omfattende erfaring med juridiske og økonomiske spørgsmål samt dokumenterede kompetencer, uafhængighed og integritet. Mandatperioden er på fem år og kan ikke fornyes. Formanden udnævnes til særlig rådgiver som omhandlet i artikel 5 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Panelets formand leder alle panelets møder. Formanden varetager sit hverv i uafhængighed. Vedkommende må ikke have en interessekonflikt mellem hvervet som formand for panelet og andre officielle pligter.

4.Panelets forretningsorden vedtages af Kommissionen.

5.Panelet værner om den i artikel 131, stk. 1, pågældende persons eller enheds ret til at fremsende bemærkninger vedrørende fakta eller resultater omhandlet i artikel 132, stk. 2, i forbindelse med den foreløbige juridiske vurdering og inden, det vedtager sine henstillinger. Muligheden for at fremsende bemærkninger kan undtagelsesvis udsættes, hvis der er vægtige legitime grunde til at sikre fortrolighed i forbindelse med en undersøgelse eller en national retslig procedure, indtil sådanne vægtige legitime grunde til at bevare fortroligheden ikke længere består.

6.Henstillingen fra panelet om udelukkelse og/eller om at pålægge en økonomisk sanktion skal, hvor dette er relevant, omfatte følgende elementer:

a)de faktiske omstændigheder eller forhold som omhandlet i artikel 132, stk. 2, og den foreløbige juridiske vurdering heraf

b)en vurdering af behovet for at pålægge en økonomisk sanktion og dens størrelse

c)en vurdering af behovet for at udelukke den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed og i givet fald den foreslåede varighed af en sådan udelukkelse

d)en vurdering af behovet for at offentliggøre oplysninger om den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed, der udelukkes og/eller pålægges en økonomisk sanktion

e)en vurdering af de afhjælpende foranstaltninger, som den i artikel 131, stk. 1, omhandlede person eller enhed eventuelt har truffet.

Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede påtænker at træffe en strengere afgørelse end den, som panelet henstiller, sikrer den, at den pågældende afgørelse træffes under behørig hensyntagen til retten til at blive hørt og til reglerne om beskyttelse af personoplysninger.

Såfremt den ansvarlige anvisningsberettigede beslutter at fravige henstillingen fra panelet, begrunder den over for dette sin beslutning herom.

7.Panelet reviderer sin henstilling i udelukkelsesperioden på anmodning af den ansvarlige anvisningsberettigede i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 132, stk. 8, eller efter underretning om en endelig dom eller en endelig administrativ afgørelse, der fastslår udelukkelsesgrundene, hvor en sådan dom eller afgørelse ikke fastsætter udelukkelsens varighed, jf. artikel 132, stk. 2, andet afsnit.

8.Panelet underretter straks den anmodende anvisningsberettigede om sin reviderede henstilling, hvorefter den anvisningsberettigede reviderer sin afgørelse.

9.Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret med hensyn til afgørelser, hvorved den anvisningsberettigede udelukker en person eller enhed, der er omhandlet i artikel 131, stk. 1, og/eller pålægger en modtager en økonomisk sanktion, og kan bl.a. annullere udelukkelsen, forkorte eller forlænge udelukkelsens varighed og/eller annullere, reducere eller forhøje den pålagte økonomiske sanktion. Artikel 22, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 finder ikke anvendelse, hvis den anvisningsberettigedes afgørelse om udelukkelse eller om at pålægge en økonomisk sanktion træffes på grundlag af en henstilling fra panelet.

Artikel 140
Undtagelser, der gælder Det Fælles Forskningscenter

Artikel 131-139 finder ikke anvendelse på Det Fælles Forskningscenter.

Afdeling 3
IT-SYSTEMER OG E-FORVALTNING

Artikel 141
Elektronisk forvaltning af transaktioner

1.Hvis indtægts- og udgiftstransaktioner eller udveksling af dokumenter forvaltes ved hjælp af it-systemer, kan dokumenter underskrives elektronisk, forudsat at underskriveren kan autentificeres tilstrækkeligt. Sådanne it-systemer skal indeholde en fuldstændig og ajourført beskrivelse af dette system med en fastlæggelse af alle datafelters indhold, en præcisering af, hvordan systemet behandler hver enkelt transaktion, og en detaljeret redegørelse for, hvordan it-systemet sikrer, at der findes et fuldstændigt revisionsspor for hver enkelt transaktion.

2.Med de pågældende institutioners og medlemsstaters forhåndsgodkendelse kan enhver fremsendelse af dokumenter mellem dem foretages ad elektronisk vej.

Artikel 142
e-forvaltning

1.Institutionerne, forvaltningsorganerne og de i artikel 69 og 70 omhandlede organer indfører og anvender ensartede standarder for elektronisk udveksling af information med deltagere. De udarbejder og anvender navnlig i videst mulig udstrækning ensartede standarder for gennemførelse af løsninger for indgivelse, lagring og behandling af data indgivet som led i tildelingsprocedurer og etablerer med henblik herpå et "fælles område for udveksling af elektroniske data" for deltagere.

2.Alle officielle udvekslinger af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal ved delt gennemførelse finde sted som omtalt i de sektorspecifikke regler. Disse regler foreskriver interoperabilitet af de data, der indsamles eller modtages på anden vis og overføres som led i budgetforvaltningen.

Artikel 143
Elektroniske udvekslingssystemer

1.Al udveksling med modtagere, herunder indgåelsen af retlige forpligtelser og alle ændringer af disse, kan ske gennem elektroniske systemer.

2.De elektroniske udvekslingssystemer skal opfylde følgende krav:

a)det er kun bemyndigede personer, som kan få adgang til systemet og til de dokumenter, der sendes gennem det

b)det er kun bemyndigede personer, der kan underskrive eller fremsende et dokument elektronisk gennem systemet

c)bemyndigede personer skal identificeres gennem systemet på veletablerede måder

d)tidspunktet og datoen for den elektroniske transaktion skal fastsættes præcist

e)dokumenternes integritet skal sikres

f)det skal sikres, at dokumenterne er tilgængelige

g)i givet fald skal dokumenternes fortrolighed bevares

h)det skal sikres, at personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 45/2001.

3.Med hensyn til data, som sendes eller modtages gennem et sådant system, gælder der efter loven en formodning om dataenes integritet og nøjagtigheden af den dato og det tidspunkt for afsendelse eller modtagelse af dataene, som systemet angiver.

Et dokument, som sendes eller meddeles gennem et sådant system, anses for fuldstændig ligestillet med papirudgaven af samme dokument, det kan godtages som bevismateriale under retssager og betragtes som en original, og der gælder efter loven en formodning om ægthed og integritet, forudsat at dokumentet ikke indeholder dynamiske elementer, der automatisk kan ændre det.

De elektroniske underskrifter, der er omhandlet i stk. 2, litra b), har samme retsvirkning som håndskrevne underskrifter.

Artikel 144
Indgivelse af ansøgningsdokumenter

1.Reglerne for indgivelse af ansøgningsdokumenter fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede, som kan vælge, at indgivelsen foretages på én bestemt måde.

Det valgte kommunikationsmiddel skal gøre det muligt at sikre, at der bliver tale om reel konkurrence, og at følgende betingelser er opfyldt:

a)hver indgivelse indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere den

b)dataintegriteten sikres

c)ansøgningsdokumenternes fortrolighed sikres

d)personoplysninger beskyttes i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 45/2001.

2.Kommissionen sikrer ved hjælp af egnede foranstaltninger og i henhold til artikel 142, stk. 1, at deltagere får mulighed for at indgive ansøgningsdokumenter og eventuelle bilag i et elektronisk format. Ethvert elektronisk kommunikationssystem, der anvendes til at støtte kommunikations- og informationsudveksling, skal være ikkediskriminerende, almindeligt tilgængeligt og funktionelt kompatibelt med almindeligt anvendte informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) produkter og må ikke begrænse deltagernes adgang til tildelingsproceduren.

3.Systemerne for elektronisk modtagelse af ansøgningsdokumenter skal ved tekniske midler og passende procedurer garantere følgende:

a)deltageren kan autentificeres med sikkerhed

b)det nøjagtige tidspunkt og den nøjagtige dato for modtagelse af ansøgningsdokumenter kan fastslås med sikkerhed

c)kun bemyndigede personer har adgang til data, som er fremsendt i medfør af disse krav, og kan fastsætte eller ændre datoer for åbning af disse data

d)på de forskellige stadier af tildelingsproceduren må kun bemyndigede personer få adgang til alle eller en del af de indsendte oplysninger, der er nødvendige for proceduren

e)det kan i rimelig grad sikres, at ethvert forsøg på overtrædelse af betingelserne i litra a)-e) klart kan spores.

Det første afsnit gælder ikke for kontrakter under de tærskler, der er fastsat i artikel 169, stk. 1.

4.Når den ansvarlige anvisningsberettigede tillader indgivelse af ansøgningsdokumenter ad elektronisk vej, anses de elektroniske dokumenter, som indgives ved hjælp af sådanne systemer, for at være originaler.

5.Foretages indgivelsen pr. brev, kan deltagerne vælge at indgive deres ansøgningsdokumenter:

a)pr. post eller med kurertjeneste, i hvilke tilfælde det er postvæsenets stempel eller datoen for beviset for aflevering, der er afgørende

b)ved personlig aflevering til den ansvarlige anvisningsberettigedes lokaler, enten af deltageren selv eller af dennes befuldmægtigede, i hvilke tilfælde det er kvittering for modtagelsen, der er afgørende.

6.Ved indgivelsen af ansøgningsdokumenter accepterer deltagerne, at resultatet af proceduren meddeles ad elektroniske kanaler.

7.Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på udvælgelse af personer eller enheder, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c).

KAPITEL 3
REGLER VEDRØRENDE DIREKTE GENNEMFØRELSE

Artikel 145
Evalueringsudvalg

1.Ansøgningsdokumenter skal evalueres af et evalueringsudvalg.

2.Den ansvarlige anvisningsberettigede udpeger evalueringsudvalget.

Udvalget består af mindst tre personer.

3.Medlemmerne af det udvalg, der evaluerer ansøgninger om tilskud eller bud, skal repræsentere mindst to organisatoriske afdelinger i de institutioner eller organer, som er omhandlet i artikel 67, 69 og 70, som ikke er hierarkisk forbundne med hinanden, og hvoraf mindst én ikke hører ind under den ansvarlige anvisningsberettigede. I repræsentationerne og de lokale enheder uden for Unionen samt i de organer, der er omhandlet i artikel 67, 69 og 70, stilles der, hvis der ikke findes særskilte afdelinger, ikke krav om organisatoriske afdelinger, der ikke er hierarkisk forbundne. Ved lokale enheder forstås især Unionens delegationer, kontorer eller afdelinger i tredjelande.

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan beslutte at lade udvalget bistå af eksterne eksperter.

Medlemmer af udvalget kan være eksterne eksperter, hvis basisretsakten åbner mulighed for dette.

4.Medlemmerne af det udvalg, der evaluerer ansøgninger i en konkurrence om priser, kan være de personer, der nævnes i stk. 3, første afsnit, eller eksterne eksperter.

5.Evalueringsudvalgets medlemmer og de eksterne eksperter skal opfylde de forpligtelser, som er fastsat i artikel 59.

Artikel 146
Præcisering og korrektion af ansøgningsdokumenter

Den ansvarlige anvisningsberettigede kan korrigere åbenlyse materielle fejl i ansøgningsdokumenter efter at have indhentet deltagerens bekræftelse af den påtænkte korrektion.

Hvis deltageren ikke indgiver oplysninger eller afgiver erklæringer, opfordrer evalueringsudvalget eller i givet fald den ansvarlige anvisningsberettigede bortset fra i behørigt begrundede tilfælde deltageren til at fremskaffe de manglende oplysninger eller præcisere bilagene.

Disse oplysninger, præciseringer eller bekræftelser må ikke i væsentlig grad ændre ansøgningsdokumenterne.

Artikel 147
Garantier

1.Den ansvarlige anvisningsberettigede kan, medmindre det drejer sig om kontrakter og tilskud med lav værdi, hvis det er rimeligt og med forbehold af en risikoanalyse, kræve, at der stilles en garanti:

a)af kontrahenter eller tilskudsmodtagere for at begrænse de økonomiske risici, der er forbundet med en betaling af forfinansiering (”garanti for forfinansiering”)

b)af kontrahenter for at sikre, at væsentlige kontraktmæssige forpligtelser overholdes, når der er tale om bygge- og anlægsarbejder, varer eller komplekse tjenesteydelser (”opfyldelsesgaranti”)

c)af kontrahenter for at sikre, at kontrakten gennemføres i fuld udstrækning i løbet af kontraktperioden (”sikkerhed for korrekt opfyldelse”).

JRC er fritaget for at stille garantier.

I stedet for at anmode om en garanti for forfinansiering kan den ansvarlige anvisningsberettigede for tilskuds vedkommende beslutte at opdele betalingen i flere trancher.

2.Den ansvarlige anvisningsberettigede skal beslutte, om garantien angives i EUR eller i den valuta, der angives i kontrakten eller tilskudsaftalen.

3.Garantien stilles af en godkendt bank eller et godkendt pengeinstitut, som den ansvarlige anvisningsberettigede kan acceptere.

Efter kontrahentens eller tilskudsmodtagerens anmodning og med den ansvarlige anvisningsberettigedes godkendelse:

a)kan den i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede garanti erstattes af en selvskyldnerkaution stillet af tredjemand

b)kan garantien, der er omhandlet i stk. 1, litra a), erstattes af en garanti med uigenkaldelig og ubetinget solidarisk hæftelse stillet af flere tilskudsmodtagere, der er part i samme tilskudsaftale.

4.Garantien skal sikre, at banken, pengeinstituttet eller tredjeparten indtræder som uigenkaldelig selvskyldnerkautionist eller hæfter umiddelbart for kontrahentens eller tilskudsmodtagerens forpligtelser.

5.Opdager den ansvarlige anvisningsberettigede i løbet af gennemførelsen af kontrakten eller aftalen om tilskud, at en garantistiller ikke eller ikke længere er bemyndiget til at udstede garantier i henhold til den gældende nationale ret, pålægger den anvisningsberettigede kontrahenten eller tilskudsmodtageren at erstatte den garanti, som blev stillet af garantistilleren.

Artikel 148
Garanti for forfinansiering

1.Garantien skal være på et beløb, der ikke må overstige forfinansieringsbeløbet.

2.Garantien frigives i takt med, at forfinansieringen afvikles ved modregning i mellemliggende betalinger eller betaling af saldoen til kontrahenten eller tilskudsmodtageren på de betingelser, der er fastsat i kontrakten, eller de vilkår, der er fastsat i tilskudsaftalen.

Afsnit VI
Indirekte gennemførelse 

Artikel 149
Indirekte gennemførelse

1.Udvælgelsen af enheder og personer, der gennemfører EU-midler eller budgetgarantier i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), skal være gennemsigtig, berettiget i forhold til foranstaltningens art og må ikke give anledning til en interessekonflikt. For enheder, der er nævnt i artikel 61, stk. 1, litra c), nr. ii), v), vi) og vii), skal der ved udvælgelsen også tages behørigt hensyn til deres operationelle og finansielle kapacitet.

Hvis enheden eller personen er udpeget i en basisretsakt, skal finansieringsoversigten, der er foreskrevet i artikel 33, indeholde en udførlig begrundelse for valget af den pågældende enhed eller person.

Foretages gennemførelsen af et netværk, der indebærer, at mindst ét organ eller én enhed udpeges pr. berørt medlemsstat eller land, skal medlemsstaten eller landet foretage udpegelsen i henhold til basisretsakten. I alle andre tilfælde udpeger Kommissionen disse organer eller enheder i forståelse med de berørte medlemsstater eller lande.

2.Enheder og personer, der gennemfører EU-midler eller budgetgarantier i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), skal overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling og sikre synligheden af Unionens indsats. Når Kommissionen opretter finansielle partnerskabsaftaler i overensstemmelse med artikel 126, skal disse principper beskrives nærmere i aftalerne.

3.Forud for undertegnelsen af bidragsaftaler, finansieringsaftaler eller aftaler om kaution skal Kommissionen sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes på et niveau, som svarer til beskyttelsesniveauet, når Kommissionen gennemfører midlerne i overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, litra a). Kommissionen sikrer dette ved at foretage en vurdering af systemer og procedurer hos personer og enheder, der gennemfører EU-midler, hvis Kommissionen påtænker at benytte sig af disse til foranstaltningens gennemførelse, eller også ved at anvende egnede tilsynsforanstaltninger.

4.Kommissionen skal i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under behørig hensyntagen til foranstaltningens art og de finansielle risici vurdere, hvorvidt de enheder og personer, der gennemfører EU-midler i henhold til artikel 61, stk. 1, litra c), skal:

a)indføre og sikre driften af et effektivt og produktivt system til intern kontrol, som er baseret på bedste internationale praksis og bl.a. åbner mulighed for at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig

b)anvende et regnskabssystem, der rettidigt kan frembringe nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger

c)underlægge sig en uafhængig ekstern revision, der udføres i overensstemmelse med de internationalt anerkendte revisionsstandarder af en revisionstjeneste, der funktionelt er uafhængig af den pågældende enhed eller person

d)anvende hensigtsmæssige regler og procedurer for tilvejebringelse af finansiering til tredjeparter, herunder passende procedurer for domstolsprøvelse, regler for inddrivelse af uretmæssigt udbetalte midler og regler for udelukkelse af adgang til finansiering

e)offentliggøre passende oplysninger om deres modtagere

f)sikre en beskyttelse af personoplysninger, som svarer til det niveau, der er nævnt i artikel 5.

Derudover kan Kommissionen efter aftale med de pågældende enheder eller personer vurdere andre regler og procedurer såsom enhedernes sædvanlige praksis for beregning af administrationsomkostninger. Ud fra resultaterne af denne vurdering kan Kommissionen beslutte at basere sig på disse systemer og procedurer.

Enheder eller personer, der er blevet vurderet i henhold til disse krav, skal hurtigst muligt underrette Kommissionen, hvis enhedens eller personens regler, systemer eller procedurer ændres væsentligt på en måde, som påvirker pålideligheden af Kommissionens vurdering.

5.Opfylder disse enheder eller personer kun delvis de krav, der er nævnt i stk. 4, skal Kommissionen træffe passende tilsynsforanstaltninger for at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser. Sådanne foranstaltninger fastsættes nærmere i de relevante aftaler.

6.Der stilles ikke krav om en forudgående vurdering:

a)for de organer, der er nævnt i artikel 69 og 70, og for personer som omhandlet i artikel 61, stk. 1, litra c), nr. viii), der har vedtaget deres finansielle bestemmelser med Kommissionens forudgående samtykke

b)for tredjelande eller de organer, som disse udpeget, såfremt Kommissionen bevarer ansvaret for de finansielle forvaltningsopgaver og derigennem garanterer en tilstrækkelig beskyttelse af Unionens finansielle interesser eller

c)for de procedurer, som specifikt er pålagt af Kommissionen, herunder dens egne, eller procedurer, der er specificeret i basisretsakter.

7.Når de enheder eller personer, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, litra c), har fået deres systemer eller procedurer vurderet som egnede, kan Unionens bidrag til disse enheder eller personer gennemføres i overensstemmelse med dette afsnit. Deltager disse enheder eller personer i en indkaldelse af forslag, skal de overholde bestemmelserne i indkaldelsen af forslag i overensstemmelse med afsnit VIII. Den anvisningsberettigede kan i så fald beslutte at undertegne en bidragsaftale eller en finansieringsaftale i stedet for en tilskudsaftale.

Artikel 150
Gennemførelse

1.Enheder og personer, der gennemfører EU-midler eller budgetgarantier, skal forelægge Kommissionen følgende:

a)en rapport om gennemførelsen af EU-midlerne eller budgetgarantien og herunder opfyldelsen af de betingelser eller opnåelsen af de resultater, der er nævnt i artikel 121, stk. 1, litra e)

b)deres regnskaber for de afholdte udgifter, når bidraget anvendes til at godtgøre udgifter

c)en forvaltningserklæring, hvori det bekræftes for så vidt angår de oplysninger, der er nævnt i litra a) og i givet fald i litra b):

i)at oplysningerne er korrekt udformet, fuldstændige og nøjagtige

ii)at EU-bidraget er anvendt til det tilsigtede formål som fastlagt i bidragsaftalerne, finansieringsaftalerne eller aftalerne om kaution, eller i givet fald i de sektorspecifikke regler

iii)at de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

d)en oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

Når foranstaltninger afsluttes inden udgangen af det pågældende regnskabsår, kan den endelige rapport om den pågældende foranstaltning erstatte den forvaltningserklæring, der er omhandlet i litra c), forudsat at den fremsendes inden den 15. februar i det år, der følger efter det pågældende regnskabsår.

Dokumenterne omhandlet i første afsnit ledsages af en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan udarbejdet i overensstemmelse med de internationalt anerkendte revisionsstandarder. En sådan udtalelse skal fastslå, hvorvidt de indførte kontrolsystemer fungerer ordentligt, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Det skal også fremgå af udtalelsen, hvorvidt revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, som er omtalt i litra c) i første afsnit. Foreligger der ikke en sådan udtalelse, kan den anvisningsberettigede søge at opnå et tilsvarende sikkerhedsniveau med andre uafhængige midler.

Disse dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. februar i det følgende regnskabsår. Udtalelsen, der er omhandlet i tredje afsnit, fremsendes til Kommissionen senest den 15. marts.

De i dette stykke omhandlede forpligtelser berører ikke bestemmelser i aftaler indgået med EIB-gruppen, internationale organisationer og tredjelande. Hvad forvaltningserklæringen angår, skal sådanne aftaler mindst indeholde et krav om, at disse internationale organisationer og tredjelande hvert år tilsender Kommissionen en erklæring om, at Unionens bidrag i løbet af det pågældende regnskabsår er blevet anvendt og dokumenteret i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 149, stk. 3 og 4, og de forpligtelser, der er fastlagt i sådanne aftaler. Denne erklæring kan medtages i den endelige rapport, hvis den gennemførte foranstaltning er begrænset til 18 måneder.

2.Enheder og personer, der gennemfører EU-midler eller budgetgarantier:

a)skal overholde de relevante standarder og den gældende lovgivning om forebyggelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af terrorisme, skattesvig og skatteunddragelse

b)må ikke anvende eller indgå i skatteundgåelsesstrukturer, herunder især aggressive skatteplanlægningsordninger eller former for praksis, der ikke stemmer overens med principper for god skattepraksis, således som de er fastsat i EU-lovgivningen eller meddelelser og henstillinger fra Kommissionen

c)må ikke være etableret og – i forbindelse med gennemførelsen af finansielle instrumenter og budgetgarantier – ikke have forretningsforbindelser med enheder, der er registreret i retsområder, hvis retsinstanser ikke samarbejder med Unionen, for så vidt angår anvendelsen af de internationalt anerkendte skattestandarder om gennemsigtighed og informationsudveksling.

3.Kommissionen skal verificere, at EU-midler eller budgetgarantier er blevet anvendt i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i de relevante aftaler. Godtgøres enhedens eller personens omkostninger ud fra metoden med forenklede omkostninger i henhold til artikel 121, litra b) - d), finder bestemmelserne i artikel 175, stk. 1 - 4, og artikel 176 - 178 tilsvarende anvendelse. Er EU-midler eller budgetgarantier blevet anvendt i strid med de forpligtelser, der er fastsat i de relevante aftaler, finder artikel 127 anvendelse.

4.Når EU-bidraget anvendes til at godtgøre udgifter i forbindelse med multidonorforanstaltninger, består proceduren i stk. 3 i at verificere, at enheden har anvendt et beløb svarende til det, der er udbetalt af Kommissionen til den pågældende foranstaltning, til foranstaltningen i overensstemmelse med de betingelser, som er fastlagt i den relevante tilskudsaftale, bidragsaftale eller finansieringsaftale.

5.Bidragsaftaler, finansieringsaftaler eller aftaler om kaution skal indeholde en klar fastlæggelse af ansvarsområder og forpligtelser for den enhed, der gennemfører EU-midler, herunder de forpligtelser, der er nævnt i artikel 124, betingelserne for betaling af bidraget samt i givet fald vederlaget, der bør være resultatbaseret, når dette er relevant. Disse aftaler skal også indeholde regler om rapportering til Kommissionen om, hvordan opgaverne udføres, de forventede resultater og herunder indikatorer til måling af resultater og en forpligtelse for enheder, der gennemfører EU-midler, til straks at underrette Kommissionen om afslørede tilfælde af svig og uregelmæssigheder samt en opfølgning herpå.

6.Alle bidragsaftaler, finansieringsaftaler eller aftaler om kaution stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet på deres anmodning.

7.Artikel 150 finder ikke anvendelse på Unionens bidrag til de enheder, der i henhold til artikel 69 og 70 er underlagt en særskilt dechargeprocedure, dog undtagen eventuelle ad hoc-bidragsaftaler.

Artikel 151
Indirekte gennemførelse med internationale organisationer

1.De internationale organisationer skal være internationale offentligretlige organisationer, der er oprettet ved internationale aftaler, og særagenturer, som disse har oprettet. Sådanne aftaler skal fremsendes til Kommissionen som led i den vurdering, som Kommissionen foretager, og som er omhandlet i artikel 149, stk. 3.

2.Følgende organisationer sidestilles med internationale organisationer:

a)Den Internationale Røde Kors Komité

b)Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne Selskaber.

3.Kommissionen kan træffe en behørigt begrundet afgørelse om sidestilling af nonprofitorganisationer med internationale organisationer, under forudsætning af at organisationen opfylder følgende betingelser:

a)den har status som juridisk person og selvstændige styreorganer

b)den er oprettet med henblik på udøvelse af specifikke opgaver af generel international interesse

c)mindst seks medlemsstater er medlem af den pågældende nonprofitorganisation

d)den stiller tilstrækkelige finansielle garantier

e)den arbejder med udgangspunkt i en permanent struktur og i overensstemmelse med systemer, regler og procedurer, der kan underlægges en vurdering i henhold til artikel 149, stk. 3.

4.Gennemfører internationale organisationer midler under indirekte gennemførelse, finder de aftaler om verificering, der er indgået med disse, anvendelse.

Artikel 152
Indirekte gennemførelse med tredjelande

1.Kommissionen kan gennemføre budgettet i partnerskab med et tredjeland som omhandlet i artikel 61, stk. 1, litra c), nr. i), ved at undertegne en finansieringsaftale med en beskrivelse af Unionens indsats i tredjelandet og fastlæggelse af gennemførelsesmetoden for hver del af foranstaltningen.

2.For den del af foranstaltningen, der gennemføres indirekte af tredjelandet eller de organer, det har udpeget, skal finansieringsaftalen foruden de elementer, der er nævnt i artikel 150, stk. 4, klart definere tredjelandets og Kommissionens roller og ansvarsområder i forbindelse med gennemførelsen af midlerne. Finansieringsaftalen skal også fastlægge de regler og procedurer, som tredjelandet skal anvende ved gennemførelsen af EU-midler.

Artikel 153
Blandingstransaktioner

1.Blandingstransaktioner er foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af en blandingsfacilitet eller -platforme.

2.Afsnit X finder anvendelse, når finansielle instrumenter gennemføres inden for rammerne af en blandingsfacilitet.

3.For så vidt angår finansielle instrumenter inden for blandingsfaciliteter skal artikel 202, stk. 1, litra h), anses for at være overholdt, hvis en forudgående vurdering er gennemført forud for oprettelsen af den relevante blandingsfacilitet.

4.Årlige beretninger i medfør af artikel 241 udarbejdes på blandingsfacilitetsniveau under hensyntagen til alle finansielle instrumenter, der er grupperet under det.

AFSNIT VII
OFFENTLIGE UDBUD OG KONCESSIONER

KAPITEL 1
Fælles bestemmelser

Artikel 154
Gældende principper for offentlige kontrakter og anvendelsesområde

1.Offentlige kontrakter, der helt eller delvis finansieres over budgettet, skal overholde principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2.Alle kontrakter skal indgås på grundlag af tilbud indkaldt fra så bred en kreds som muligt undtagen i de tilfælde, hvor proceduren omhandlet i artikel 158, stk. 1, litra d), finder anvendelse.

En kontrakts anslåede værdi må ikke fastsættes med den hensigt at omgå de gældende regler; en kontrakt må heller ikke opdeles med dette formål.

Den ordregivende myndighed skal opdele en kontrakt i delkontrakter, såfremt dette er hensigtsmæssigt af hensyn til en omfattende konkurrence.

3.De ordregivende myndigheder må ikke anvende rammeaftaler uretmæssigt eller på en sådan måde, at deres formål eller virkning er at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen.

4.JRC kan modtage finansiering, der konteres andre bevillinger end bevillinger til forskning og teknologisk udvikling, hvis der er tale om bevillinger, der skal dække JRC’s deltagelse i udbuds- og tildelingsprocedurer, som helt eller delvis finansieres over budgettet.

5.Reglerne for offentlige udbud som fastsat ved denne forordning finder ikke anvendelse på JRC’s aktiviteter på tredjemands vegne med undtagelse af principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.

Artikel 155
Bilag om udbud og udøvelse af de delegerede beføjelser

Nærmere bestemmelser om udbudsprocedurer er fastsat i bilaget til denne forordning. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre bilaget i overensstemmelse med artikel 261.

Artikel 156
Blandede kontrakter og fælles glossar for offentlige kontrakter

1.En blandet kontrakt, der omfatter mindst to typer udbud (bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser) eller koncessioner (bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser) eller begge dele, tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den udbudstype, som kendetegner, hvad der i det væsentlige er genstand for den pågældende kontrakt.

2.I forbindelse med blandede kontrakter, der indeholder elementer af kontrakter vedrørende varer og tjenesteydelser, fastsættes hovedformålet ved hjælp af en sammenligning af værdierne for de pågældende varer eller tjenesteydelser.

En kontrakt, der omfatter én type udbud (bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser), tildeles i overensstemmelse med de bestemmelser, der finder anvendelse på den offentlige kontrakt.

3.Dette afsnit anvendes ikke for kontrakter om teknisk bistand indgået med EIB eller Den Europæiske Investeringsfond.

4.Alle referencer til nomenklaturer i forbindelse med offentlige udbud er baseret på ”det fælles glossar for offentlige kontrakter”, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2195/2002 46 .

Artikel 157
Offentliggørelsesforanstaltninger

1.For procedurer med en værdi svarende til eller over de tærskler, der er henvist til i artikel 169, stk. 1, eller artikel 172, offentliggør den ordregivende myndighed i Den Europæiske Unions Tidende:

a)en udbudsbekendtgørelse med henblik på at iværksætte en procedure, undtagen når der er tale om proceduren omhandlet i artikel 158, stk. 1, litra d)

b)en bekendtgørelse om indgåede kontrakter om resultaterne af proceduren.

2.Procedurer med en værdi under de tærskler, der er henvist til i artikel 169, stk. 1, eller artikel 172, skal offentliggøres på passende måde.

3.Offentliggørelse af visse oplysninger om indgåelsen af en kontrakt kan undlades, hvis videregivelse heraf ville hindre retshåndhævelsen eller på anden måde være i strid med offentlige interesser, ville være til skade for de økonomiske aktørers legitime kommercielle interesser eller for fair konkurrence mellem dem.

Artikel 158
Udbudsprocedurer

1.Udbudsprocedurer med henblik på tildeling af koncessionskontrakter eller offentlige kontrakter, herunder rammeaftaler, antager en af følgende former:

a)offentligt udbud

b)begrænset udbud, herunder gennem et dynamisk indkøbssystem

c)projektkonkurrence

d)udbud med forhandling, herunder uden forudgående offentliggørelse

e)konkurrencepræget dialog

f)konkurrenceudbud med forhandling

g)innovationspartnerskab

h)udbud efter indkaldelse af interessetilkendegivelser.

2.Ved offentlige udbud kan alle interesserede økonomiske aktører afgive tilbud.

3.Ved begrænsede udbud, konkurrencepræget dialog, konkurrenceudbud med forhandling og innovationspartnerskaber kan alle økonomiske aktører ansøge om at deltage ved at fremsende de oplysninger, som den ordregivende myndighed anmoder om. Den ordregivende myndighed opfordrer alle ansøgere, som opfylder udvælgelseskriterierne, og som ikke befinder sig i nogen af de situationer, der er fastsat i artikel 132 og 137, til at afgive tilbud.

Uanset stk. 1 kan den ordregivende myndighed begrænse antallet af ansøgere, der skal opfordres til at deltage i proceduren, på grundlag af objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier, der skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller indkaldelsen af interessetilkendegivelser. Antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud, skal være tilstrækkeligt stort til at sikre reel konkurrence.

4.I alle procedurer, der omfatter forhandling, forhandler den ordregivende myndighed med tilbudsgiverne om de indledende og eventuelle efterfølgende tilbud eller dele heraf, undtagen det endelige tilbud, med henblik på at forbedre indholdet heri. De minimumskrav og kriterier, der er specificeret i udbudsdokumenterne, er ikke genstand for forhandling.

En ordregivende myndighed kan tildele en kontrakt på grundlag af det indledende tilbud uden forhandling, såfremt den i udbudsdokumenterne har angivet, at den forbeholder sig muligheden for at gøre dette.

5.Den ordregivende myndighed kan anvende:

a)offentligt udbud eller begrænset udbud til ethvert indkøb

b)udbud efter indkaldelse af interessetilkendegivelser for kontrakter med en værdi under de tærskler, der er henvist til i artikel 169, stk. 1, med henblik på at forhåndsudvælge ansøgere, der skal opfordres til at afgive tilbud som reaktion på fremtidige begrænsede opfordringer til at afgive tilbud, eller med henblik på at opstille en liste over leverandører, der skal opfordres til at deltage eller afgive tilbud

c)projektkonkurrence til at tilvejebringe en plan eller et projekt udvalgt af en bedømmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence

d)innovationspartnerskab til at udvikle innovative varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder og med henblik på det efterfølgende indkøb af de heraf resulterende varer, tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder

e)konkurrenceudbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog med henblik på koncessionskontrakter, tjenesteydelseskontrakter som omhandlet i bilag XIV til direktiv 2014/24/EU, i tilfælde, hvor der kun er afgivet ukorrekte eller uacceptable tilbud som reaktion på et offentligt udbud eller et begrænset udbud efter afslutningen af det oprindelige udbud, og i tilfælde, hvor dette er begrundet i særlige omstændigheder knyttet til bl.a. kontraktgenstandens beskaffenhed eller kompleksitet eller den specifikke kontrakttype som præciseret i de delegerede retsakter vedtaget i medfør af denne forordning

f)udbud med forhandling med henblik på kontrakter med en værdi under de tærskler, der er henvist til i artikel 169, stk. 1, eller udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse, kun med henblik på de specifikke indkøbstyper, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2014/24/EU, eller under klart definerede særlige omstændigheder som fastsat i bilaget til denne forordning.

6.Det dynamiske indkøbssystem skal gennem hele sin varighed være åbent for enhver økonomisk aktør, der opfylder udvælgelseskriterierne.

Den ordregivende myndighed følger reglerne for begrænset udbud ved udbud gennem et dynamisk indkøbssystem.

Artikel 159
Interinstitutionelle udbud og fælles udbud

1.Når en kontrakt eller en rammeaftale er af interesse for to eller flere institutioner, forvaltningsorganer eller organer som omhandlet i artikel 69 og 70, og når der er mulighed for at opnå øget produktivitet, kan de berørte ordregivende myndigheder gennemføre proceduren og forvaltningen af den efterfølgende kontrakt eller rammeaftale på et interinstitutionelt grundlag under ledelse af en af de ordregivende myndigheder.

Organer og personer, der har fået til opgave at gennemføre specifikke foranstaltninger inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og sekretariatet for Europaskolernes Øverste Råd kan ligeledes deltage i interinstitutionelle procedurer.

Betingelserne i en rammeaftale kan kun anvendes mellem de ordregivende myndigheder, der er identificeret til dette formål i udbudsdokumenterne, og de økonomiske aktører, der er parter i rammeaftalen.

2.Når en kontrakt eller en rammeaftale er nødvendig for gennemførelsen af en fælles aktion mellem en institution og en eller flere ordregivende myndigheder fra medlemsstaterne, kan udbudsproceduren gennemføres i fællesskab af institutionen og de ordregivende myndigheder.

Fælles udbud med EFTA-stater og EU-kandidatlande kan gennemføres, hvis denne mulighed udtrykkeligt er fastsat i en bilateral eller multilateral aftale.

I forbindelse med en fælles udbudsprocedure anvendes de procedureregler, som gælder for institutionerne.

Når den andel af kontraktens samlede anslåede værdi, som vedrører eller forvaltes af en medlemsstats ordregivende myndighed, udgør 50 % eller derover, eller i andre behørigt begrundede tilfælde kan institutionen beslutte, at de procedureregler, som gælder for en medlemsstats ordregivende myndighed, finder anvendelse på det fælles udbud, forudsat at disse regler kan anses for at svare til institutionens procedureregler.

Institutionen og den ordregivende myndighed fra en medlemsstat, en EFTA-stat eller et EU-kandidatland, som deltager i det fælles udbud, fastlægger navnlig de detaljerede praktiske bestemmelser for evaluering af ansøgningerne om deltagelse eller af tilbuddene, tildeling af kontrakten, hvilken lovgivning der finder anvendelse på kontrakten, og hvilken domstol der er kompetent til at behandle tvister.

Artikel 160
Forberedelse af en udbudsprocedure

1.Inden iværksættelsen af en udbudsprocedure kan den ordregivende myndighed gennemføre en indledende markedsundersøgelse med henblik på at forberede proceduren.

2.I udbudsdokumenterne anfører den ordregivende myndighed udbuddets genstand ved at give en beskrivelse af sine behov og de karakteristika, der kræves af de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal indkøbes, og fastlægger de gældende udelukkelses-, udvælgelses- og tildelingskriterier. Den ordregivende myndighed anfører også, hvilke elementer der definerer de minimumskrav, som skal opfyldes i alle tilbud. Minimumskravene omfatter overholdelse af gældende miljø-, social- og arbejdsretlige forpligtelser, der er fastlagt i EU-retten, den nationale lovgivning eller kollektive aftaler, eller de gældende internationale sociale og miljømæssige konventioner, der er opført i bilag X til direktiv 2014/24/EU.

Artikel 161
Tildeling af kontrakter

1.Kontrakter tildeles på grundlag af tildelingskriterier, forudsat at den ordregivende myndighed har kontrolleret følgende:

a)tilbuddet overholder de minimumskrav, der er fastsat i udbudsdokumenterne

b)ansøgeren eller tilbudsgiveren er ikke udelukket i henhold til artikel 132 eller afvist i henhold til artikel 137

c)ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder de udvælgelseskriterier, der er fastsat i udbudsdokumenterne, og har ikke modstridende interesser, som kan påvirke kontraktens gennemførelse negativt.

2.Den ordregivende myndighed anvender udvælgelseskriterierne til at vurdere ansøgerens eller tilbudsgiverens kapacitet. Udvælgelseskriterierne må kun vedrøre rets- og handleevnen og den lovgivningsmæssige kapacitet til at udøve det pågældende erhverv, den økonomiske og finansielle kapacitet og den tekniske og faglige kapacitet. JRC skal ligeledes anses for at opfylde kravene til økonomisk og finansiel kapacitet.

3.Den ordregivende myndighed anvender tildelingskriterierne til at vurdere tilbuddet.

4.Den ordregivende myndighed tildeler kontrakter på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket består i en af følgende tre tildelingsmetoder: laveste pris, laveste omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet.

For så vidt angår metoden med laveste omkostninger anvender den ordregivende myndighed en metode baseret på omkostningseffektivitet, der omfatter livscyklusomkostninger.

For så vidt angår det bedste forhold mellem pris og kvalitet tager den ordregivende myndighed hensyn til prisen eller omkostningerne og andre kvalitetskriterier knyttet til kontraktens genstand.

Artikel 162
Afgivelse, elektronisk kommunikation og evaluering

1.De ordregivende myndigheder fastlægger frister for modtagelse af tilbud og ansøgninger om deltagelse i henhold til punkt 24 i bilaget, idet der tages hensyn til indkøbets kompleksitet, og de økonomiske aktører overlades et passende tidsrum til at udarbejde deres tilbud.

2.Når det anses for hensigtsmæssigt og proportionalt, kan den ordregivende myndighed kræve en forhåndsgaranti af tilbudsgiverne for at sikre sig, at de ikke trækker deres afgivne tilbud tilbage, inden kontrakten underskrives. Den krævede garanti skal udgøre mellem 1 og 2 % af kontraktens anslåede samlede værdi.