BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Den 6. april 2016 vedtog Kommissionen meddelelsen "Om en reform af det fælles europæiske asylsystem og om fremme af lovlige migrationsveje til Europa" 1 , hvori den fastlægger sine prioriteringer for at forbedre det fælles europæiske asylsystem. Som svar på opfordringer fra Det Europæiske Råd 2 erklærede Kommissionen, at den gradvist vil arbejde på at reformere de nuværende EU-rammer ved at etablere en bæredygtig og retfærdig ordning for udpegelse af de medlemsstater, der har ansvaret for bestemte asylansøgere, ved at styrke Eurodac-systemet, opnå øget konvergens i asylsystemet, så sekundære strømme forhindres, og give Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) et styrket mandat. Nærværende forslag fremlægges som en del af en første pakke med reformer af det fælles europæiske asylsystem sammen med to andre forslag, nemlig et forslag til reform af Dublinsystemet og et andet forslag om ændring af Eurodac-systemet.

Formålet med dette forslag er at styrke EASO's rolle og udvikle det til et agentur, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde. Siden EASO trak i arbejdstøjet i 2011, har det hjulpet medlemsstaterne med at anvende de gældende regler og gøre de nuværende værktøjer mere effektive. Agenturet har draget erfaringer og opnået troværdighed takket være dets indsats med hensyn til at sikre praktisk samarbejde blandt medlemsstaterne og hjælpe dem med at overholde deres forpligtelser i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem. Med tiden vil EASO's opgaver gradvist blive videreudviklet for at opfylde de voksende behov hos medlemsstaterne og i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem som helhed. Medlemsstaterne benytter sig i stigende grad af operationel og teknisk støtte fra agenturet. Agenturet har øget sin viden og erfaring på asylområdet, og tiden er nu inde til at udnytte denne i et selvstændigt ekspertisecenter, som ikke er afhængigt af oplysninger og ekspertise fra medlemsstaterne.

Efter Kommissionens mening er agenturet et af de værktøjer, der kan tages i brug for at tage effektiv hånd om de strukturelle svagheder i det fælles europæiske asylsystem, som er blevet forværret yderligere af det store og ukontrollerede antal migranter og asylansøgere, der er ankommet til EU, navnlig i løbet af det seneste år. Det ville ikke være rimeligt at reformere det fælles europæiske asylsystem uden at give agenturet et mandat, der modsvarer de behov, som reformen vil indebære. Det er afgørende at forsyne agenturet med de midler, der kræves for at hjælpe medlemsstaterne i krisesituationer, men det er lige så nødvendigt at etablere solide retlige, operationelle og praktiske rammer, inden for hvilke agenturet kan styrke og supplere medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer.

For at afspejle denne udvikling omdøbes EASO i forslaget til Den Europæiske Unions Asylagentur ("Asylagenturet"). Et styrket mandat som det, der fastsættes i dette forslag, omdanner EASO til et flyvefærdigt agentur, som kan yde den fornødne operationelle og tekniske bistand til medlemsstaterne, fremme praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne, understøtte en bæredygtig og rimelig fordeling af ansøgninger om international beskyttelse, føre tilsyn med og vurdere gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og kapaciteten ved medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer samt sikre konvergens i hele EU ved vurdering af ansøgninger om international beskyttelse.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Den 19. februar 2016 gav Det Europæiske Råd udtryk for, at skal gøres fremskridt i retning af at reformere EU's nuværende rammer for at sikre en human og effektiv asylpolitik. I sin meddelelse af 6. april 2016 fastholdt Kommissionen, at det overordnede mål for EU's migrations- og asylpolitik er at bevæge sig væk fra et system, hvor bestemte medlemsstater udsættes for et uforholdsmæssigt stort pres på grund af dårlig udformning eller gennemførelse, og hvor der tilskyndes til ukontrollerede bevægelser til andre medlemsstater. Målet er, at EU skal have et solidt og effektivt system til bæredygtig migrationsstyring baseret på principperne om ansvar og solidaritet.

I den europæiske dagsorden for migration 3 har Kommissionen erkendt den store rolle, som EASO spiller med hensyn til at udforme og opretholde en stærk fælles asylpolitik. Efter Kommissionens mening kan EASO intensivere det praktiske samarbejde, fungere som clearinghouse for nationale oplysninger om oprindelseslande for at fremme mere ensartede beslutninger, træffe centrale foranstaltninger med hensyn til uddannelse og etablere dedikerede netværk af nationale myndigheder for at forbedre det operationelle samarbejde om asylrelaterede spørgsmål. I sin meddelelse af 6. april 2016 erklærede Kommissionen, at den vil foreslå, at EASO får et stærkere mandat, så kontoret kan spille en ny rolle med hensyn til gennemførelse af politikken og en stærkere operationel rolle. Dette kunne opnås ved hjælp af en mekanisme til vurdering af overensstemmelsen med det fælles europæiske asylsystem og varetagelsen af andre vigtige opgaver såsom tilvejebringelse og analyse af oplysninger om oprindelseslande, brug af fordelingsnøglen under Dublinsystemet og indgreb til støtte for medlemsstater, hvis der opstår en nødsituation, eller hvis de nødvendige afhjælpende foranstaltninger ikke er truffet.

Formålet med dette forslag er at forsyne Den Europæiske Unions Asylagentur med de værktøjer, der er nødvendige for, at det kan udvikle sig til et agentur, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde. I den henseende supplerer agenturet de retlige og politiske virkemidler på asylområdet, navnlig med hensyn til asylprocedurer, standarder for enkeltpersoners ret til international beskyttelse, Dublinsystemet, flytning og genbosætning.

•Overensstemmelse med andre EU-politikker

Dette forslag er i overensstemmelse med den helhedsorienterede langsigtede politik for bedre migrationsstyring, som Kommissionen har fastlagt i den europæiske dagsorden for migration, og hvori formand Junckers politiske retningslinjer omsættes til en række sammenhængende og gensidigt styrkende initiativer baseret på fire søjler. Disse søjler består i at mindske incitamentet til irregulær migration, sikre de ydre grænser og redde liv, føre en stærk asylpolitik og fastlægge en ny politik for lovlig migration. Forslaget sikrer yderligere gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration, mere specifikt med hensyn til målet om at styrke EU's asylpolitik, da Den Europæiske Unions Asylagentur vil sikre fuldstændig og sammenhængende gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 78, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

•Nærhedsprincippet

Formålet med dette forslag er at lette gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og gøre det mere velfungerende, at styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om asylrelaterede spørgsmål, at styrke EU-retten og de operationelle standarder for at sikre ensartethed med hensyn til asylprocedurer, modtagelsesforhold og vurdering af behov for beskyttelse i hele EU, at føre tilsyn med den praktiske og tekniske anvendelse af EU-retten og standarderne med hensyn til asyl og at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, navnlig til de medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.

Da det er i vores fælles interesse at sikre korrekt anvendelse af de retlige rammer for asyl – gennem en samordnet indsats blandt medlemsstaterne med støtte fra Den Europæiske Unions Asylagentur – så vi kan sikre et stabilt, velordnet og velfungerende fælles europæisk asylsystem, og da målene i dette forslag ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne, men bedre kan nås på EU-plan, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som omhandlet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget har til formål at reagere på de politiske realiteter og udfordringer, som EU står over for på området for migration og asyl, ved at forsyne Den Europæiske Unions Asylagentur med de værktøjer, der er nødvendige for at afhjælpe både det uforholdsmæssigt store pres på visse medlemsstaters asyl- og modtagelsessystemer og de iboende svagheder i disse systemer på længere sigt.

I forslaget tilstræbes det at sikre, at medlemsstaterne anvender lovgivningen og de operationelle standarder på asylområdet fuldt ud og korrekt, at det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen øges blandt medlemsstaterne og med tredjelande, og at der træffes passende foranstaltninger for at opretholde et velfungerende fælles europæisk asylsystem og effektivt afhjælpe tilfælde med uforholdsmæssigt højt pres med hjælp fra og i samarbejde med agenturet. Agenturet kan bistå medlemsstaterne med behandling af ansøgninger om international beskyttelse efter anmodning fra medlemsstaterne og inden for rammer, der er fastlagt klart og tydeligt i den operationelle plan. Agenturet kan kun pålægges at gribe ind og yde støtte til en medlemsstat i de tilfælde, hvor den pågældende medlemsstat på baggrund af overvågning eller i tilfælde af et uforholdsmæssigt stort pres på asyl- og modtagelsessystemerne ikke træffer tilstrækkelige foranstaltninger og derved bringer et velfungerende fælles europæisk asylsystem i fare. I lyset af målene for forslaget og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt, og står i forhold til de tilsigtede mål.

•Valg af retsakt

Kun en forordning kan sikre den effektivitet og ensartethed, der er nødvendig ved anvendelsen af EU-retten om asyl. Da EASO, der omdøbes til Den Europæiske Unions Asylagentur ("Asylagenturet"), blev oprettet ved en forordning, er det desuden hensigtsmæssigt at anvende samme type retsakt til dette forslag.

3.HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget udgangspunkt i de drøftelser, der regelmæssigt har fundet sted i Det Europæiske Råd og Ministerrådet samt Europa-Parlamentet om udformningen af EU's migrations- og asylpolitik og brugen af EU's agenturer til bedre migrationsstyring. EASO har ved flere lejligheder spillet en rolle ved at yde operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne, bl.a. ved de ydre grænser i samarbejde med Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser. Medlemsstaterne mener generelt, at EASO spiller en væsentlig rolle med hensyn til at hjælpe dem med omfordeling og genbosætning.

Siden EASO blev oprettet den 1. februar 2011, er der pågået drøftelser med de relevante interessenter på europæisk og nationalt plan. Der har navnlig været regelmæssige drøftelser i forbindelse med agenturets rapportering i Europa-Parlamentet og Rådet. Agenturet rapporterer løbende om sine aktiviteter på bestyrelsesmøder og via forskellige rapporter, det udsender i løbet af året. Desuden er der jævnligt blevet udvekslet oplysninger med andre EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Derudover har der været drøftelser med civilsamfundet og den akademiske verden.

Der er foretaget en evaluering af EASO på grundlag af artikel 46 i forordning (EU) nr. 439/2010, der indeholder bestemmelser om en uafhængig ekstern evaluering, som bl.a. omfatter EASO's indvirkning på det praktiske samarbejde om asyl og på det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen foretog i 2013 en intern evaluering af EASO. I 2014 var EASO genstand for en ekstern evaluering foretaget af en uafhængig aktør, som dækkede perioden fra februar 2011 til juni 2014. Denne evaluering blev efterfølgende udvidet, så den omfattede hele agenturets levetid. Evalueringen blev foretaget mellem oktober 2014 og juli 2015 og omfattede alle EASO's aktiviteter i alle medlemsstater. I dette forslag tages der hensyn til anbefalingerne fra denne evaluering og EASO's synspunkter om agenturets fremtid.

•Grundlæggende rettigheder

I dette forslag respekteres de grundlæggende rettigheder og de principper, der navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Alle aktiviteter hos Den Europæiske Unions Asylagentur skal gennemføres under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, herunder retten til asyl (artikel 18), beskyttelse mod refoulement (artikel 19), retten til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8) og adgang til effektive retsmidler (artikel 47). Forslaget tager i fuld udstrækning hensyn til børns rettigheder og sårbare personers særlige behov.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Den Europæiske Unions Asylagentur, som baseres på det nuværende EASO, får til opgave at fremme gennemførelsen det fælles europæiske asylsystem og gøre det mere velfungerende.

De samlede økonomiske ressourcer, der kræves for at sætte agenturet i stand til at opfylde sin mission under det foreslåede udvidede mandat, udgør 363,963 mio. EUR for perioden 20172020. Hvis agenturet skal varetage sine nye opgaver effektivt, er der behov for 275 midlertidigt ansatte og 82 kontraktansatte – i alt 357 medarbejdere – i perioden 2017-2020 ud over de nuværende midlertidigt ansatte og kontraktansatte, som budgettet for 2016 rummer mulighed for, så agenturets medarbejderstab bringes op på i alt 500 i 2020.

De finansielle behov er forenelige med indeværende flerårige finansielle ramme, men kan medføre anvendelse af særlige instrumenter som anført i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. 4

5.ANDRE FORHOLD

•Overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsforanstaltninger

Den Europæiske Unions Asylagentur skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport om asylsituationen, hvori den evaluerer resultaterne af de aktiviteter, som det har gennemført i årets løb. Rapporten skal omfatte en komparativ analyse af agenturets aktiviteter, så agenturet kan forbedre det fælles europæiske asylsystems kvalitet, sammenhæng og effektivitet. Agenturet skal sende rapporten til bestyrelsen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert femte år bestiller Kommissionen en evaluering til vurdering af navnlig virkningen, virkningsfuldheden og effektiviteten af agenturets arbejde og dets arbejdsmetoder. Denne evaluering skal omfatte agenturets indvirkning på det praktiske samarbejde om asylrelaterede spørgsmål og på det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

•Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser

I forordning (EU) nr. 439/2010 etableres Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og det fastlægges, at kontorets formål er at styrke det praktiske samarbejde blandt medlemsstaterne og yde operationel støtte til medlemsstaterne eller koordinere tilvejebringelsen af denne støtte. EASO kan nå disse mål ved at fremme udveksling af oplysninger og indsamle bedste praksis, yde støtte til uddannelse og flytning, koordinere aktiviteter med relation til oplysninger om oprindelsesland, yde støtte til gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem og dets eksterne dimension, udarbejde tekniske dokumenter om gennemførelsen af EU's asylinstrumenter og yde operationel støtte til de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres.

Dette forslag bygger på EASO's nuværende mandat, som udvides, således at EASO omdannes til et flyvefærdigt agentur med de værktøjer, der er nødvendige for at (1) øge det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger om asyl, (2) fremme EU-retten og de operationelle standarder for at sikre ensartet anvendelse af de retlige rammer på asylområdet, (3) sikre øget konvergens i vurderingen af behov for beskyttelse på tværs af EU, (4) overvåge og vurdere gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, (5) yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaternes forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, navnlig hvis de er under et uforholdsmæssigt stort pres. For at afspejle EASO's styrkede mandat omdøbes agenturet i forslaget til Den Europæiske Unions Asylagentur.

(1)Øge det praktiske samarbejde og udvekslingen af oplysninger om asyl

Dette aspekt er omfattet af kapitel 2 i forslaget om praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne og med agenturet. I forslaget fastlægges det, hvordan agenturet vil varetage sine opgaver med at lette, koordinere og styrke det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen blandt medlemsstaterne om diverse aspekter ved asyl. Disse opgaver er ikke helt nye for agenturet, da EASO allerede har ansvaret for at fremme udveksling af oplysninger og lette det praktiske samarbejde. EASO har dog hidtil været afhængig af medlemsstaternes frivillige indberetning af oplysninger. Med dette forslag vil agenturet og medlemsstaterne være forpligtet til at samarbejde og udveksle oplysninger.

For at blive til et ekspertisecenter skal agenturet opbygge sin egen kapacitet til at indsamle og analysere oplysninger om asylsituationen i EU og tredjelande, i det omfang dette kan få en indvirkning på EU og på gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Analysen af oplysningerne om asylsituationen skal gøre det muligt for agenturet at hjælpe medlemsstaterne med bedre at forstå de faktorer, der er afgørende for asylrelateret migration til og inden for EU, og styrke medlemsstaterne med hensyn til tidlig varsling og beredskab. I denne henseende skal agenturet arbejde tæt sammen med ikke blot medlemsstaterne, men også andre relevante EU-agenturer, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og internationale organisationer såsom UNHCR.

I forbindelse med en reform af Dublinsystemet vil agenturet få yderligere opgaver og forpligtelser. Agenturet er det naturlige middel at vælge for at yde medlemsstaterne den støtte, som de behøver for at forvalte korrektionsmekanismen.

Agenturet vil fortsat spille en vigtig rolle med hensyn til at udvikle og levere uddannelse til medlemmer af nationale administrationer, domstole og retsinstanser samt nationale tjenester med ansvar for asylspørgsmål i medlemsstaterne. Idet agenturets personale i højere grad inddrages i at yde operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, vil agenturet også skulle sikre hensigtsmæssig uddannelse af dets eget personale. Desuden skal agenturet sikre, at alle de eksperter, der deltager på asylstøtteholdene og i asylindsatspuljen, får en specialuddannelse, der er relevant i forhold til deres opgaver og funktioner, før de deltager i operationelle aktiviteter.

(2)Sikre øget konvergens i vurderingen af behov for beskyttelse på tværs af EU

I sine konklusioner fra den 21. april 2016 om konvergens i afgørelsespraksis på asylområdet 5 bemærkede Rådet, at der trods fremskridt med det fælles europæiske asylsystem stadig er væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad angår anerkendelsesprocenter, arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse og resultaterne af procedurerne i almindelighed. Rådet anerkendte behovet for at skabe en mere struktureret og strømlinet procedure for EASO's fremskaffelse af oplysninger om oprindelseslande, der dækker alle de vigtigste oprindelseslande og tematiske spørgsmål, ved at styrke de midler, der er til rådighed for EASO's fremskaffelse af oplysningerne, ligesom det opfordrede EASO til at bidrage til politikudviklingen på EU-plan på grundlag af fælles oplysninger om oprindelseslande.

For at sikre øget konvergens og afhjælpe forskelle i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse, pålægges agenturet i forslaget at koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle en fælles analyse med vejledning om situationen i tredjelande, der er oprindelseslande som omhandlet i kapitel 3 i forslaget. Indtil nu har agenturet haft til opgave at tilrettelægge, fremme og koordinere aktiviteter vedrørende oplysninger om oprindelseslande, herunder foretage analyser af disse oplysninger. Denne opgave vil agenturet fortsat varetage, idet det også skal sikre koordinering af nationale initiativer til fremskaffelse af oplysninger om oprindelseslande ved at etablere netværk, der udveksler disse oplysninger. Disse netværk skal bl.a. bruges til at udveksle og opdatere nationale rapporter og skal fungere som et system, hvor forespørgsler om konkrete faktuelle spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med ansøgninger om international beskyttelse, kan sendes til agenturet.

En anden ny opgave for agenturet består i at hjælpe Kommissionen med jævnligt at gennemgå situationen i tredjelande, som står på EU's fælles liste over sikre oprindelseslande. I forbindelse med overvejelser om at føje et tredjeland til denne liste kan Kommissionen anmode agenturet om oplysninger om det pågældende tredjeland.

(3)Fremme EU-retten og de operationelle standarder på asylområdet

Kapitel 4 i forslaget handler om operationelle standarder, retningslinjer og bedste praksis. Under EASO's nuværende mandat kan agenturet vedtage tekniske dokumenter om gennemførelsen af asylinstrumenterne. I forslaget skelnes der mellem de forskellige slags tekniske dokumenter, som agenturet kan vedtage. Agenturet vil på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen udarbejde dels operationelle standarder for gennemførelsen af EU-rettens instrumenter på asylområdet og dels indikatorer til brug ved overvågning af overholdelsen af disse standarder. Agenturet vil desuden kunne udarbejde retningslinjer og bedste praksis med hensyn til gennemførelsen af EU-rettens instrumenter om asyl. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne har behov for hjælp til at anvende de operationelle standarder, retningslinjerne og den bedste praksis, kan de anmode agenturet om at levere den nødvendige ekspertise eller operationelle og tekniske bistand.

(4)Overvåge og vurdere gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

Kapitel 5 i forslaget indeholder bestemmelser om en ny opgave for agenturet, som består i dels at overvåge og vurdere alle aspekter ved det fælles europæiske asylsystem, navnlig asylprocedurerne, Dublinsystemet, anerkendelsesprocenter samt kvaliteten og arten af den tildelte internationale beskyttelse, dels at overvåge overholdelsen af de operationelle standarder og retningslinjer og dels at kontrollere asyl- og modtagelsessystemerne og medlemsstaternes kapacitet til at forvalte disse systemer effektivt, navnlig i perioder, hvor de oplever et uforholdsmæssigt stort pres. Formålet med overvågningen er på den ene side at sikre, at eventuelle mangler ved det fælles europæiske asylsystems funktionsmåde afhjælpes så tidligt som muligt for at sikre velordnet forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, og på den anden side at sørge for, at medlemsstaterne har de fornødne værktøjer på plads til at kunne afhjælpe situationer med et uforholdsmæssigt stort pres tilstrækkelig effektivt.

I artikel 13 fastlægges overvågnings- og vurderingsmekanismernes omfang, og i artikel 14 fastlægges procedurerne for overvågning og vurdering. Agenturet kan basere sine vurderinger på oplysninger fra medlemsstaterne, analyser af oplysninger om asylsituationen, som agenturet selv har udarbejdet, besøg i berørte områder og stikprøveudtagning af sager. Overvågningsprocessen kan planlægges af den enkelte medlemsstat eller på basis af tematiske eller andre særlige aspekter ved asylsystemerne. Agenturet vil etablere hold bestående af egne og Kommissionens eksperter, som skal foretage overvågningen og udarbejde rapporter med deres konklusioner. Bestyrelsen vedtager disse rapporter, idet den tager hensyn til eventuelle bemærkninger fra den pågældende medlemsstat, og sender dem til Kommissionen. Samtidig forelægger den administrerende direktør medlemsstaten udkast til henstillinger med henblik på at modtage bemærkninger efter høring af Kommissionen. I udkastet til henstillinger skitseres de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe eventuelle mangler i overvågningsrapporten. Bestyrelsen vedtager henstillingerne og opfordrer medlemsstaten til at fremlægge en handlingsplan for gennemførelsen af henstillingerne inden for højst ni måneder.

I artikel 15 behandles de situationer, hvor den pågældende medlemsstat stadig ikke har fremlagt en handlingsplan efter udløbet af denne periode, og manglerne er så alvorlige, at det er til fare for et velfungerende fælles europæisk asylsystem. På dette stadie foretager Kommissionen sin egen vurdering af handlingsplanen og manglernes omfang. Kommissionen vedtager derefter selv henstillinger, idet den om nødvendigt kan udpege foranstaltninger, som agenturet skal træffe for at hjælpe den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten vil over for Kommissionen skulle rapportere om status for gennemførelsen af henstillingerne. Hvis medlemsstaten efter en tidsfrist, som Kommissionen har fastsat i sine henstillinger, stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser, kan Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger, hvor den pålægger agenturet at gribe ind og hjælpe medlemsstaten.

(5)Yde øget operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne

En af EASO's vigtige opgaver hidtil har bestået i at indsætte asylstøttehold, som yder teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig med hensyn til tolketjenester, oplysninger om oprindelseslande og viden om behandling og forvaltning af asylsager. Medlemsstaterne har selv truffet beslutninger om antallet af eksperter og disses profiler og om varigheden af deres indsættelse.

I kapitel 6 i forslaget udvides agenturets rolle og funktioner væsentligt for så vidt angår operationel og teknisk bistand i lighed med det, som Kommissionen har foreslået for Det Europæiske Agentur For Grænse- og Kystbevogtning. 6 I forslaget udpeges det klart, hvilke operationelle og tekniske foranstaltninger agenturet kan iværksætte og koordinere efter anmodning fra medlemsstaterne. Som led i disse foranstaltninger kan agenturet f.eks. også fremme den behandling af ansøgninger om international beskyttelse, som de kompetente nationale myndigheder foretager. I så fald skal den operationelle plan omfatte detaljerede aftaler og en klar opgavebeskrivelse samt en henvisning til gældende lovgivning.

Agenturet vil indsætte asylstøttehold, som skal yde operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne. Disse asylstøttehold består af eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til agenturet, og eksperter fra agenturets egne rækker. I tilfælde, hvor asyl- og modtagelsessystemerne er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, som skaber et ekstraordinært og påtrængende behov, vil agenturet tilrettelægge og koordinere en omfattende vifte af operationelle og tekniske foranstaltninger. Dette kan iværksættes efter anmodning fra en medlemsstat eller på forslag fra agenturet. I tilfælde, hvor der trods det uforholdsmæssigt stort pres ikke anmodes om bistand, eller den pågældende medlemsstat ikke tager imod agenturets tilbud eller træffer utilstrækkelige foranstaltninger i en sådan grad, at det er til fare for opretholdelsen af et velfungerende fælles europæisk asylsystem, kan Kommissionen vedtage en afgørelse i kraft af en gennemførelsesretsakt, som udpeger en eller flere operationelle og tekniske foranstaltninger, som agenturet skal træffe for at hjælpe den berørte medlemsstat. Til dette formål vil agenturet etablere en asylindsatspulje, som udgør en reserve på ikke mindre end 500 eksperter fra medlemsstaterne.

Antallet af eksperter på asylstøtteholdene og disses profiler fastlægges af bestyrelsen på forslag fra den administrerende direktør. I betragtning af det stigende antal børn, herunder uledsagede børn, blandt migranter og asylansøgere er det vigtigt, at holdene omfatter eksperter med et indgående kendskab til beskyttelse af børn. Indsættelsens varighed fastlægges som udgangspunkt af værtsmedlemsstaten, men for at sikre kontinuitet i indsættelsen er det dog nødvendigt at fastsætte en varighed på mindst 30 dage i forslaget. For så vidt angår eksperterne i asylindsatspuljen vil bestyrelsen på forslag fra den administrerende direktør træffe beslutning om eksperternes profiler og om den andel, som hver medlemsstat skal bidrage med, så der sikres en reserve på mindst 500 eksperter. Indsættelse af eksperter fra asylindsatspuljen er obligatorisk for medlemsstater, som ikke har mulighed for at påberåbe sig en usædvanlig situation, der i væsentlig grad kan påvirke udførelsen af nationale opgaver. Agenturet kan desuden indsætte eksperter fra egne rækker for at styrke gruppen af eksperter fra asylindsatspuljen.

Forordning (EU) nr. XXX/XXX indeholder bestemmelser om etablering af migrationsstyringsstøttehold i hotspotområder, der er kendetegnet ved blandede migrationsstrømme. Disse hold består af eksperter og embedsmænd, der er indsat af og gennem forskellige EU-agenturer, herunder Den Europæiske Unions Asylagentur. Den operationelle og tekniske forstærkning, som asylstøtteholdene og asylindsatspuljens eksperter kan bidrage med, kan omfatte screening af tredjelandsstatsborgere, registrering af ansøgninger om international beskyttelse og – efter anmodning fra medlemsstaterne – behandling af disse ansøgninger samt tilvejebringelse af oplysninger og levering af særlig støtte til ansøgere eller potentielle ansøgere, som måske vil blive omfordelt.

Eksperter, der indgår i asylstøtteholdene eller indsættes fra asylindsatspuljen, skal kunne søge i nationale og europæiske databaser, så de kan varetage deres opgaver effektivt og hjælpe medlemsstaterne. Derfor forpligtes medlemsstaterne i forslaget til at gøre det muligt for disse eksperter at søge i europæiske databaser, og det gøres muligt for dem at tillade søgning i nationale databaser med forbehold af gældende EU-ret og national lovgivning om adgang til og søgning i disse databaser.

For at sikre tilstrækkelig og effektiv koordinering i marken erstattes i forslaget det, der indtil nu har været et "EU-kontaktpunkt", med en koordinationsansvarlig for agenturet svarende til den person, der anvendes i operationer, som koordineres af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser. Den koordinationsansvarlige har til opgave at fremme samarbejdet og koordineringen mellem værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den koordinationsansvarlige modtager kun instrukser fra agenturet og rapporterer til den administrerende direktør, hvis den operationelle plan ikke gennemføres tilstrækkeligt.

I betragtning af at agenturet vil indsætte eksperter fra egne rækker, som skal indgå i asylstøtteholdene og supplere asylindsatspuljen, lægges der i forslaget også op til, at agenturet kan erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr. Dette berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til at levere de faciliteter og det udstyr, der er nødvendigt for, at agenturet kan yde operationel og teknisk bistand, og som skal supplere udstyr fra andre EU-agenturer.

(6)Andre aspekter

I kapitel 7 i forslaget fastlægges bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, og agenturet gives mandat til at behandle disse oplysninger. Agenturet må kun behandle personoplysninger, hvis formålet er at varetage dets opgaver, yde operationel og teknisk bistand, lette udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og andre EU-agenturer, navnlig i forbindelse med migrationsstyringsstøttehold, eller analysere oplysninger om asylsituationen. Agenturet vil i samarbejde med det europæiske agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (eu-LISA) desuden udvikle og opretholde et informationssystem til udveksling af fortrolige oplysninger.

Kapitel 8 omhandler agenturets øvrige samarbejde med Danmark og associerede lande, tredjelande, andre EU-organer og internationale organisationer, navnlig UNHCR. Disse aspekter er ikke helt nye sammenholdt med EASO's nuværende mandat, hvor samarbejde med interessenter er et vigtigt aspekt.

Den vigtigste ændring i dette kapitel vedrører artikel 35 om samarbejde med tredjelande, som nu er mere velstruktureret og mere entydigt åbner mulighed for samarbejde mellem agenturet og tredjelande. Heri fastlægges det, at agenturet ikke blot skal koordinere informationsudvekslingen, men også det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande, og at embedsmænd fra tredjelande kan inviteres til at fungere som observatører ved de operative aktiviteter, som agenturet gennemfører. Med hensyn til genbosætning vil agenturet fortsat koordinere udvekslingen af oplysninger og andre foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, herunder ordninger, der gennemføres på EU-plan. Agenturet vil desuden kunne medvirke ved gennemførelsen af internationale aftaler, som EU indgår med tredjelande.

Kapitel 9 handler om agenturets organisation. Det afspejler EASO's nuværende organisation og følger den fælles tilgang med decentrale agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enedes om. En af de vigtigste forskelle i forhold til den nuværende organisation er, at forslaget indeholder bestemmelser om, at der udnævnes en viceadministrerende direktør i betragtning af, at agenturet har fået væsentlig flere opgaver og vil opleve en tilsvarende stigning i antallet af medarbejdere frem til 2020. En anden forskel i forhold til den nuværende organisation vedrører det rådgivende forum. Dette forum skal være uafhængigt af agenturet, og derfor skal det ikke længere ledes af den administrerende direktør, men derimod bistå den administrerende direktør og bestyrelsen i spørgsmål vedrørende asyl.

I kapitel 10 findes de finansielle bestemmelser, og kapitel 11 indeholder generelle bestemmelser. I overensstemmelse med de finansielle bestemmelser har agenturet fået mulighed for at give tilskud. De generelle bestemmelser afspejler de tilsvarende bestemmelser i den nuværende forordning. I kapitel 12 findes de afsluttende bestemmelser. Som noget nyt findes der i dette kapitel en artikel om den udvalgsprocedure, der skal gælde for Kommissionens mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter i henhold til dette forslag. Endelig rummer dette sidste kapitel bestemmelser om agenturets forpligtelse til årligt at rapportere om sine aktiviteter og om evaluering og gennemgang af agenturets mandat.

2016/0131 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 78, stk. 1 og 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Formålet med EU's asylpolitik er at fastlægge og udvikle et fælles europæisk asylsystem, som harmonerer med EU's værdier og humanitære tradition og følger princippet om solidaritet og en rimelig fordeling af ansvar.

(2)Det fælles europæiske asylsystem er baseret på fælles minimumsstandarder for asylprocedurer, -anerkendelse og -beskyttelse på EU-plan, modtagelsesforhold og et system til fastlæggelse af medlemsstaternes ansvar for asylansøgere. Selv om der er gjort fremskridt med det fælles europæiske asylsystem, er der stadig store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til tildeling af international beskyttelse og den form, som denne beskyttelse antager. Disse forskelle bør udjævnes ved at sikre øget konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse og ved at garantere omfattende og ensartet anvendelse af EU-retten i hele EU.

(3)I sin meddelelse af 6. april 2016 fastlagde Kommissionen sine muligheder for at forbedre det fælles europæiske asylsystem. Dette kan sikres ved at etablere en bæredygtig og retfærdig ordning for udpegelse af de medlemsstater, der har ansvaret for bestemte asylansøgere, styrke Eurodac-systemet, opnå øget konvergens i asylsystemet og forhindre sekundære strømme samt give Det Europæiske Asylstøttekontor et styrket mandat. Meddelelsen harmonerer med Det Europæiske Råds opfordring fra den 18. februar 2016 om at gøre fremskridt i retning af at reformere EU's nuværende rammer for at sikre en human og effektiv asylpolitik. I meddelelsen udpeges desuden vejen fremad i tråd med den helhedsorienterede tilgang til migration, som Europa-Parlamentet har fastlagt i sin initiativbetænkning af 12. april 2016.

(4)Det Europæiske Asylstøttekontor blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 7 og påbegyndte sit arbejde den 1. februar 2011. Kontoret har fremmet det praktiske samarbejde blandt medlemsstaterne om asylrelaterede spørgsmål og hjulpet medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem. Det yder desuden støtte til de medlemsstater, hvis asyl- og modtagelsessystemer er under et særligt pres. Der er imidlertid behov for at styrke kontorets rolle og funktion yderligere for ikke blot at støtte medlemsstaterne i deres praktiske samarbejde, men også forstærke og supplere medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer.

(5)I betragtning af de strukturelle svagheder ved det fælles europæiske asylsystem, som er blevet fremhævet af det store og ukontrollerede antal migranter og asylansøgere, der er ankommet til EU, og behovet for effektiv, omfattende og ensartet anvendelse af EU's asyllovgivning i medlemsstaterne er det nødvendigt at forbedre gennemførelsen af et velfungerende fælles europæisk asylsystem, ved at bygge videre på Det Europæiske Asylstøttekontors arbejde og videreudvikle kontoret, så det bliver til et flyvefærdigt agentur, som skal have ansvaret for at fremme et velfungerende fælles europæisk asylsystem, muliggøre en bæredygtig og rimelig fordeling af ansøgninger om international beskyttelse for at sikre konvergens i vurderingen af disse ansøgninger i hele EU og overvåge den praktiske og tekniske anvendelse af EU-retten.

(6)Det Europæiske Asylstøttekontors opgaver bør udvides, og for at afspejle disse forandringer bør det omdøbes til Den Europæiske Unions Asylagentur ("Asylagenturet"). Asylgenturet bør være et ekspertisecenter, og dets vigtigste rolle bør være at styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger om asyl blandt medlemsstaterne, at fremme EU-retten og de operationelle standarder for at sikre ensartethed med hensyn til asylprocedurer, modtagelsesforhold og vurdering af behov for beskyttelse i hele EU, at føre tilsyn med den praktiske og tekniske anvendelse af EU-retten og standarderne med hensyn til asyl, at understøtte Dublinsystemet og at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, navnlig til de medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort pres.

(7)Den Europæiske Unions Asylagentur bør arbejde tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre tjenester og trække på disses kapacitet og ekspertise samt med Kommissionen. Medlemsstaterne bør samarbejde med agenturet for at sikre, at det er i stand til at opfylde sit mandat. Det er vigtigt, at agenturet og medlemsstaterne handler i god tro og sikrer rettidig udveksling af præcise oplysninger. Tilvejebringelse af statistiske data bør ske under overholdelse af de tekniske og metodemæssige specifikationer i forordning (EF) nr. 862/2007. 8

(8)Den Europæiske Unions Asylagentur bør indsamle og analysere oplysninger om asylsituationen i EU og i tredjelande, for så vidt denne kan have indvirkning på EU. Dette skal gøre det muligt for agenturet at hjælpe medlemsstaterne med bedre at forstå de faktorer, der er afgørende for asylrelateret migration til og inden for EU, og styrke medlemsstaterne med hensyn til tidlig varsling og beredskab.

(9)Under hensyntagen til reformen af Dublinsystemet bør Den Europæiske Unions Asylagentur yde den nødvendige støtte til medlemsstaterne, navnlig ved at forvalte korrektionsmekanismen.

(10)Den Europæiske Unions Asylagentur bør hjælpe medlemsstaterne med at uddanne eksperter fra alle nationale forvaltninger, retsinstanser og nationale tjenester med ansvar for asylspørgsmål og bl.a. udarbejde et fælles grundlæggende uddannelsesprogram. Derudover bør Asylagenturet sikre, at alle eksperter, der indgår i asylstøttehold eller asylindsatspuljen, modtager specialuddannelse, før de deltager i operative aktiviteter, som agenturet tilrettelægger.

(11)Den Europæiske Unions Asylagentur bør sikre en mere velstruktureret og effektiv tilvejebringelse af oplysninger om oprindelseslande på EU-plan. Det er nødvendigt, at agenturet ved indsamling af oplysninger om oprindelseslande og udarbejdelse af rapporter om disse gør brug af EU-netværk til udveksling af oplysninger om oprindelseslande, så dobbeltarbejde undgås, og der skabes synergier med nationale rapporter. For at sikre konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse og arten og kvaliteten af den tildelte beskyttelse bør agenturet endvidere i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en fælles analyse, der indeholder vejledning om situationen i bestemte oprindelseslande.

(12)Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå EU's fælles liste over sikre oprindelseslande, som oprettes i kraft af forordning (EU) nr. XXX/XXX 9 . I betragtning af agenturets ekspertise bør det bistå Kommissionen ved gennemgangen af listen. Asylagenturet bør desuden efter anmodning fra Kommissionen forsyne denne med oplysninger om bestemte tredjelande, som måtte stå på EU's fælles liste over sikre oprindelseslande, og om tredjelande, der udpeges som sikre oprindelseslande eller sikre tredjelande, eller for hvilke medlemsstaterne anvender principperne om sikkert tredjeland, første asylland eller europæisk sikkert tredjeland gælder.

(13)For at sikre ensartede asylprocedurer, modtagelsesforhold og vurderinger af beskyttelsesbehov i hele EU, bør Asylagenturet tilrettelægge og koordinere aktiviteter, der fremmer EU-retten. I den henseende bør agenturet hjælpe medlemsstaterne ved at udarbejde operationelle standarder og indikatorer for overvågning af overholdelsen af disse standarder. Asylagenturet bør desuden udarbejde retningslinjer om asylrelaterede spørgsmål og skabe mulighed for udveksling af bedste praksis blandt medlemsstaterne.

(14)Den Europæiske Unions Asylagentur bør i tæt samarbejde med Kommissionen, og uden at det berører Kommissionens ansvar som traktaternes vogter, etablere en mekanisme til overvågning og vurdering af gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og medlemsstaternes overholdelse af operationelle standarder, retningslinjer og bedste praksis på området for asyl og til kontrol af, at medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer fungerer tilfredsstillende. Overvågningen og vurderingen bør være grundig og navnlig baseres på oplysninger fra medlemsstaterne, analyser af oplysninger om asylsituationen, som agenturet selv har udarbejdet, besøg i berørte områder og stikprøveudtagning af sager. Asylagenturet bør indberette sine resultater til bestyrelsen, som derefter skal godkende rapporten. Den administrerende direktør bør efter samråd med Kommissionen udarbejde udkast til henstillinger til den berørte medlemsstat, hvori vedkommende skitserer de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe alvorlige mangler, og bestyrelsen skal godkende disse henstillinger.

(15)Der bør følges op på henstillingerne på basis af en handlingsplan, som den berørte medlemsstat udarbejder. Hvis medlemsstaten ikke træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterleve henstillingerne inden for et nærmere fastsat tidsrum, og manglerne ved asyl- og modtagelsessystemerne er så alvorlige, at de er til fare for et velfungerende fælles europæisk asylsystem, bør Kommissionen på baggrund af sin egen vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen og manglernes betydning vedtage henstillinger rettet til medlemsstaten, hvori den skitserer de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe de alvorlige mangler. Kommissionen kan have behov for at aflægge besøg i den berørte medlemsstat for at kontrollere handlingsplanens gennemførelse. Om nødvendigt bør Kommissionen desuden udpege de foranstaltninger, som Asylagenturet skal træffe for at hjælpe medlemsstaten. Hvis medlemsstaten stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser inden for en bestemt periode, kan Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger, hvor den pålægger agenturet at gribe ind og hjælpe medlemsstaten.

(16)For at fremme og forbedre et velfungerende fælles europæisk asylsystem og hjælpe medlemsstaterne med at opfylde deres forpligtelser inden for rammerne af det bør Den Europæiske Unions Asylagentur yde medlemsstaterne operationel og teknisk bistand, navnlig hvis deres asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres. Asylagenturet bør yde den nødvendige operationelle og tekniske bistand ved på basis af en operationel plan at indsætte asylstøttehold bestående af eksperter fra agenturets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret hos agenturet. Disse hold bør bistå medlemsstaterne med operationelle og tekniske foranstaltninger, bl.a. ved at stille ekspertise til rådighed vedrørende identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere, tolketjenester, oplysninger om oprindelseslande og viden om behandling af asylsager og ved at hjælpe de kompetente nationale myndigheder med at behandle ansøgninger om international beskyttelse og assistere i forbindelse med flytning. Ordningen med asylstøttehold bør være omfattet af denne forordning for at sikre en effektiv indsættelse af holdene.

(17)I tilfælde hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, som stiller særlig store og påtrængende krav til deres asyl- og modtagelsessystemer, bør Den Europæiske Unions Asylagentur efter anmodning eller på eget initiativ hjælpe medlemsstaten ved at træffe omfattende foranstaltninger, herunder indsættelse af eksperter fra asylindsatspuljen. For at sikre at disse eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse, bør asylindsatspuljen udgøre en reserve på mindst 500 eksperter fra medlemsstaterne. Asylagenturet bør selv kunne gribe ind og hjælpe en medlemsstat, hvis den berørte medlemsstat trods det uforholdsmæssigt store pres ikke anmoder om bistand fra agenturet, eller medlemsstaten ikke træffer tilstrækkelige foranstaltninger for at afhjælpe presset med den konsekvens, at asyl- og modtagelsessystemerne bliver så ineffektive, at det er til fare for et velfungerende fælles europæisk asylsystem. Ekstraordinært mange ansøgninger om international beskyttelse, som en medlemsstat har ansvaret for, kan indikere et uforholdsmæssigt stort pres.

(18)For at sikre at asylstøtteholdene eller de eksperter, der indsættes fra asylindsatspuljen, kan varetage deres opgaver effektivt med de fornødne midler, bør Den Europæiske Unions Asylagentur kunne erhverve eller lease sit eget tekniske udstyr. Dette bør dog ikke berøre medlemsstaternes forpligtelse til at levere de faciliteter og det udstyr, der er nødvendigt for, at agenturet kan yde den fornødne operationelle og tekniske bistand. Inden erhvervelse eller leasing af udstyr bør agenturet foretage en grundig behovs- og cost-benefit-analyse.

(19)Hvis nogle medlemsstaters asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et særligt og uforholdsmæssigt stort pres, navnlig som følge af disse landes geografiske placering eller befolkningsmæssige situation, bør Den Europæiske Unions Asylagentur støtte udviklingen af solidaritet inden for Unionen og hjælpe med at omfordele de personer, der nyder international beskyttelse, mellem medlemsstater, samtidig med at det sikres, at asyl- og modtagelsessystemerne ikke misbruges.

(20)I særlige områder langs de ydre grænser, hvor medlemsstaterne står over for et uforholdsmæssigt stort migrationspres, der er karakteriseret ved store blandede migrationsstrømme, og som benævnes hotspotområder, bør medlemsstaterne kunne regne med øget operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold bestående af hold af eksperter fra medlemsstaterne, som er udsendt af Den Europæiske Unions Asylagentur, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser og Europol eller andre relevante EU-agenturer, og eksperter fra Asylagenturet og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser. Asylagenturet bør sikre, at dets aktiviteter i migrationsstyringsstøtteholdene koordineres med Kommissionens og de andre relevante EU-agenturers aktiviteter. Asylagenturet bør sikre, at dets aktiviteter i migrationsstyringsstøtteholdene koordineres med Kommissionens og de andre relevante EU-agenturers aktiviteter.

(21)Den Europæiske Unions Asylagentur kan med henblik på at opfylde sin mission, og i det omfang det kræves for at kunne udføre sine opgaver, samarbejde med EUorganerne, -agenturerne og -kontorerne, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, i sager, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsordninger, der indgås i overensstemmelse med EU-retten og EU's politikker. Sådanne samarbejdsordninger bør forhåndsgodkendes af Kommissionen.

(22)Den Europæiske Unions Asylagentur bør samarbejde med Det Europæiske Migrationsnetværk, som er oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF 10 , for at sikre synergier og undgå dobbeltarbejde.

(23)I anliggender, der er omfattet af denne forordning, bør Den Europæiske Unions Asylagentur indgå samarbejdsaftaler med internationale organisationer, navnlig FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), for at få gavn af deres ekspertise og støtte. Med henblik herpå bør UNHCR's og de øvrige relevante internationale organisationers roller anerkendes fuldt ud, og disse organisationer bør inddrages i agenturets arbejde. Sådanne samarbejdsaftaler bør forhåndsgodkendes af Kommissionen.

(24)Den Europæiske Unions Asylagentur bør fremme praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne i anliggender, der er omfattet af denne forordning. Asylagenturet bør desuden samarbejde med myndigheder i tredjelande inden for rammerne af samarbejdsaftaler, som bør forhåndsgodkendes af Kommissionen. Asylagenturet bør handle i overensstemmelse med EU's udenrigspolitik og under ingen omstændigheder formulere sin egen. Agenturet og medlemsstaterne bør i forbindelse med samarbejdet med tredjelande overholde normer og standarder, der mindst svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen, også når et samarbejde med tredjelande finder sted på disse landes område.

(25)Den Europæiske Unions Asylagentur bør opretholde en tæt dialog med civilsamfundet med henblik på udveksling af oplysninger og indsamling af viden på asylområdet. Agenturet bør etablere et rådgivende forum, som skal udgøre et middel til udveksling af oplysninger og viden. Det rådgivende forum bør bistå den administrerende direktør og bestyrelsen i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

(26)Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som er anerkendt i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Alle aktiviteter hos Den Europæiske Unions Asylagentur skal gennemføres under fuld overholdelse af disse grundlæggende rettigheder og principper, herunder retten til asyl, beskyttelse mod refoulement, retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger og adgang til effektive retsmidler. Der skal altid tages hensyn til børns rettigheder og sårbare personers særlige behov.

(27)Kommissionen og medlemsstaterne bør være repræsenteret i Den Europæiske Unions Asylagenturs bestyrelse for at udøve praktisk og politisk tilsyn med dets arbejde. Bestyrelsen bør om muligt bestå af de operative chefer for medlemsstaternes asylmyndigheder eller deres repræsentanter. Den bør have de nødvendige beføjelser, navnlig med hensyn til at fastlægge budgettet, kontrollere dets gennemførelse, vedtage passende finansielle bestemmelser, fastlægge gennemsigtige procedurer for asylagenturets beslutningstagning og udpege den administrerende direktør og vicedirektøren. Asylagenturet bør forvaltes og drives i overensstemmelse med principperne i den fælles tilgang til decentrale EU-agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen vedtog den 19. juli 2012.

(28)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig hvad angår situationer, der kræver en hurtig indsats ved de ydre grænser, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. 11

(29)Den Europæiske Unions Asylagentur bør være uafhængigt hvad angår operationelle og tekniske forhold og have retlig, administrativ og finansiel selvstændighed. Med henblik herpå er det nødvendigt og hensigtsmæssigt, at asylagenturet er et EU-organ, der har status som juridisk person, og som udøver de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges det ved denne forordning.

(30)For at sikre Den Europæiske Unions Asylagenturs selvstændighed bør det råde over sit eget budget, hvor indtægterne hovedsagelig kommer fra et EU-bidrag. Finansieringen af asylagenturet bør ske på grundlag af en aftale med budgetmyndigheden som fastlagt i punkt 31 i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 2. december 2013 om budgetdisciplin, samarbejde om budgetmæssige anliggender og forsvarlig økonomisk forvaltning. 12 Unionens budgetprocedure bør gælde for så vidt angår Unionens bidrag og ethvert tilskud, der ydes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Revisionen af regnskaberne bør foretages af Revisionsretten.

(31)Finansielle ressourcer, som asylagenturet stiller til rådighed i form af tilskud, uddelegeringsaftaler eller kontrakter i henhold til denne forordning, bør ikke medføre dobbeltfinansiering med andre nationale, europæiske eller internationale kilder.

(32)Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42) bør gælde for Den Europæiske Unions Asylagentur.

(33)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 883/2013 13 bør finde anvendelse uden begrænsninger på Den Europæiske Unions Asylagentur, som bør tiltræde den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. 14

(34)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 15 bør finde anvendelse for Den Europæiske Unions Asylagentur.

(35)Al behandling af personoplysninger i Den Europæiske Unions Asylagentur inden for rammerne af denne forordning bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 og under overholdelse af principperne om nødvendighed og proportionalitet. 16 Asylagenturet kan behandle personoplysninger for at varetage dets opgaver med at yde operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, for at lette udvekslingen af oplysninger med medlemsstaterne, Frontex, Europol og Eurojust, for at analysere oplysninger om asylsituationen og til administrative formål. Yderligere behandling af personoplysninger til andre formål end dem, der er fastlagt i denne forordning, bør være forbudt.

(36)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2016 17 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger gælder for medlemsstaterne, når de behandler personoplysninger ved anvendelse af denne forordning, medmindre behandlingen foretages af de udpegede eller verificerende kompetente myndigheder i medlemsstaterne med det formål at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare forhold, herunder forebygge og beskytte mod trusler mod den offentlige sikkerhed.

(37)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/XXX/EU 18 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger gælder for medlemsstaternes kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med det formål at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare forhold i medfør af denne forordning.

(38)De bestemmelser, der er fastlagt i forordning (EU) nr. XXX/2016 om beskyttelse af fysiske personers rettigheder og friheder, navnlig deres ret til beskyttelse af egne personoplysninger, og som specifikt vedrører behandling af personoplysninger, bør angives med hensyn til ansvaret for at behandle oplysningerne, sikre de registreredes rettigheder og føre tilsyn med databeskyttelsen, navnlig for så vidt angår bestemte sektorer.

(39)Asylagenturet bør alene behandle personoplysninger for at varetage sine opgaver med at yde operationel og teknisk bistand, foretage stikprøveudtagning af sager med henblik på overvågningsprocessen, eventuelt ved behandling af ansøgninger om international beskyttelse fra børn eller sårbare personer, fremme udveksling af oplysninger med medlemsstaterne, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, Europol og Eurojust og i forbindelse med oplysninger, der er indhentet under varetagelsen af agenturets opgaver i migrationsstyringsstøttehold i brændpunkter, samt til analysere af oplysninger om asylsituationen. Behandlingen af personoplysninger skal overholde proportionalitetsprincippet og nøje begrænses til personoplysninger, der er nødvendige til formålet.

(40)Alle personoplysninger, som agenturet behandler til andre formål end administrative formål, bør slettes efter 30 dage. En længere opbevaringsperiode er ikke nødvendig for at opnå formålene med agenturets behandling af personoplysninger som foreskrevet i denne forordning.

(41)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001, og afgav udtalelse den [...]. 19

(42)Eftersom formålet med denne forordning er at lette gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og gøre det mere velfungerende, at styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger om asylrelaterede spørgsmål blandt medlemsstaterne, at styrke EU-retten og de operationelle standarder for at sikre ensartethed med hensyn til asylprocedurer, modtagelsesforhold og vurdering af behov for beskyttelse i hele EU, at føre tilsyn med den praktiske og tekniske anvendelse af EU-retten og standarderne med hensyn til asyl og at yde øget operationel og teknisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, navnlig til de medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer, og da dette formål ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på egen hånd, men på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre kan nås på EU-plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde disse mål.

(43)[I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

ELLER

[I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.]

ELLER

[(XX) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(XX) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland (ved skrivelse af …) meddelt, at Irland ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]

ELLER

[(XX) I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt (ved skrivelse af …), at Det Forenede Kongerige ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(XX) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]

(44)I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(45)Eftersom Danmark hidtil har bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, bør asylagenturet fremme det operationelle samarbejde med Danmark. I den henseende bør en dansk repræsentant blive inviteret til at deltage på alle bestyrelsens møder, dog uden stemmeret.

(46)Kompetencen til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger om international beskyttelse ligger fortsat hos medlemsstaternes asylmyndigheder.

(47)Denne forordning sigter mod at ændre og udvide bestemmelserne i EuropaParlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010. Eftersom der skal foretages væsentlige ændringer, bør denne retsakt af klarhedshensyn erstattes og ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning bør betragtes som henvisninger til nærværende forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

DEN EUROPÆISKE UNIONS ASYLAGENTUR

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Den Europæiske Unions Asylagentur ("Asylagenturet") sikrer effektiv og ensartet anvendelse af EU's asyllovgivning i medlemsstaterne. Asylagenturet fremmer gennemførelsen det fælles europæiske asylsystem og gør det mere velfungerende, ligesom det har ansvaret for at sikre konvergens i vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse i hele EU.

2. Asylagenturet udgør et ekspertisecenter i kraft af dets uafhængighed, den videnskabelige og tekniske kvalitet af den støtte, som det yder, og de oplysninger, det formidler, dets gennemsigtige operationelle procedurer og metoder, dets omhu med hensyn til at varetage de tildelte opgaver og den informationsteknologiske støtte, der kræves, for at det kan opfylde sit mandat.

3. Den Europæiske Unions Asylagentur er det nye navn på Det Europæiske Asylstøttekontor, som blev etableret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010. Asylagenturets aktiviteter baseres fremover på denne forordning.

Artikel 2

Opgaver

1. Asylagenturet varetager følgende opgaver:

(a)letter, koordinerer og styrker praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om forskellige aspekter ved asyl

(b)indsamler og analyserer oplysninger om asylsituationen og om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

(c)hjælper medlemsstaterne med at gennemføre det fælles europæiske asylsystem

(d)hjælper medlemsstaterne med at uddanne eksperter fra alle nationale forvaltninger, retsinstanser og nationale tjenester med ansvar for asylspørgsmål og bl.a. udarbejde et fælles grundlæggende uddannelsesprogram

(e)udarbejder og opdaterer regelmæssigt rapporter og andre dokumenter med oplysninger om oprindelseslande på EU-plan

(f)koordinerer medlemsstaternes bestræbelser på at foretage og udvikle fælles analyser af situationen i tredjelande, der er oprindelseslande

(g)yder effektiv operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne, navnlig hvis deres asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres

(h)hjælper med omfordeling eller overførsel af personer, som er omfattet af international beskyttelse, inden for EU

(i)opretter og indsætter asylstøttehold og en asylindsatspulje

(j)indsætter det nødvendige tekniske udstyr til asylstøtteholdene og eksperterne fra asylindsatspuljen

(k)fastlægger operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis med hensyn til gennemførelsen af alle EU-rettens instrumenter på asylområdet

(l)overvåger og vurderer gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer

(m)støtter medlemsstaterne i deres samarbejde med tredjelande i sager om asyl, navnlig med hensyn til genbosætning.

2. Asylagenturet støtter medlemsstaterne med hensyn til den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem. I denne henseende koordinerer Asylagenturet efter aftale med Kommissionen udvekslingen af oplysninger og andre foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål i tilknytning til gennemførelsen af instrumenter og mekanismer vedrørende den eksterne dimension af det fælles europæiske asylsystem.

3. Asylagenturet kan deltage i kommunikationsaktiviteter på eget initiativ på de områder, der er omfattet af dets mandat. Kommunikationsaktiviteterne må ikke gribe ind i de opgaver, der er nævnt i stk. 1 og 2, og skal gennemføres i henhold til de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

KAPITEL 2

PRAKTISK SAMARBEJDE OG OPLYSNINGER OM ASYL

Artikel 3

Pligt til at samarbejde i god tro og udveksle oplysninger

1. Asylagenturet og medlemsstaternes asylmyndigheder, nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale tjenester pålægges en forpligtelse til at samarbejde i god tro og udveksle oplysninger.

2. Asylagenturet arbejder tæt sammen med medlemsstaternes asylmyndigheder, med nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale tjenester samt med Kommissionen. Asylagenturet varetager sine pligter, uden at det berører de opgaver, som andre relevante EU-organer tildeles, og arbejder tæt sammen med disse organer og med FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

3. Asylagenturet tilrettelægger, fremmer og koordinerer aktiviteter, som muliggør udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne, bl.a. ved at etablere netværk efter behov. Til dette formål udveksler agenturet og medlemsstaternes asylmyndigheder, nationale indvandrings- og asyltjenester og andre nationale tjenester rettidigt og præcist alle nødvendige oplysninger.

Artikel 4

Analyse af oplysninger om asylsituationen

1. Asylagenturet indsamler og analyserer oplysninger om asylsituationen i EU og tredjelande i det omfang, denne kan få indflydelse på EU, herunder opdaterede oplysninger om bagvedliggende årsager, migrations- og flygtningestrømme samt om eventuelle pludselige store tilstrømninger af tredjelandsstatsborgere, som kan skabe et uforholdsmæssigt stort pres på asyl- og modtagelsessystemerne, med det formål at fremme hurtig og pålidelig gensidig udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne og afdække mulige risici for medlemsstaternes asylsystemer.

2.Asylagenturet baserer sin analyse på oplysninger, der primært leveres af medlemsstaterne, relevante EU-institutioner og -agenturer, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt UNHCR og andre internationale organisationer.

Til dette formål arbejder agenturet tæt sammen med Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, idet det navnlig gør brug af sidstnævntes risikoanalyser for at sikre maksimal sammenhæng og konvergens i de oplysninger, som begge agenturer leverer.

3.Asylagenturet sikrer hurtig udveksling af relevante oplysninger blandt medlemsstaterne og med Kommissionen. Endvidere forelægger agenturet rettidigt bestyrelsen detaljerede resultater af dets analyser.

Artikel 5

Oplysninger om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

1. Asylagenturet tilrettelægger, koordinerer og fremmer udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne og mellem Kommissionen og medlemsstaterne om gennemførelsen af alle EU-rettens instrumenter på asylområdet.

2. Asylagenturet opretter en database over faktuelle og retlige oplysninger samt retspraksis vedrørende anvendelse og fortolkning af asylinstrumenter på EU-plan samt nationalt og internationalt plan, idet der navnlig gøres brug af eksisterende arrangementer. Asylagenturet lagrer ingen personoplysninger i sådanne databaser, medmindre de pågældende oplysninger er hentet fra offentligt tilgængelige dokumenter.

3. Asylagenturet indsamler navnlig oplysninger om følgende:

(a)nationale administrationers og myndigheders behandling af ansøgninger om international beskyttelse

(b)national ret på asylområdet og udviklingen heraf, herunder retspraksis

(c)EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante retspraksis.

Artikel 6

Støtte til Dublinsystemet

Asylagenturet varetager sine opgaver og forpligtelser som anført i forordning (EU) nr. XXX/XXX. 20

Artikel 7

Uddannelse

1. Asylagenturet fastlægger og tilrettelægger uddannelse af eget personale og medlemmerne af alle nationale administrationer, domstole og retsinstanser samt nationale tjenester med ansvar for asylspørgsmål i medlemsstaterne.

2. Asylagenturet tilrettelægger denne uddannelse i tæt samarbejde med medlemsstaterne og i samarbejde med velegnede uddannelsesenheder i medlemsstaterne, herunder uddannelsesinstitutioner og andre relevante organisationer.

3. Asylagenturet udvikler generelle, specifikke eller temabaserede uddannelsesværktøjer, som kan omfatte "train the trainer"-ordninger og e-læring.

4. Asylagenturet fastlægger og udvikler et europæisk uddannelsesprogram på asylområdet under hensyntagen til Unionens eksisterende samarbejde på dette område. Medlemsstaterne integrerer dette fælles basisuddannelsesprogram i uddannelsen af medarbejdere hos nationale tjenester og myndigheder med ansvar for asylspørgsmål i medfør af deres forpligtelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU 21 for at sikre passende uddannelse af deres medarbejdere.

5. De specifikke eller tematiske uddannelsesaktiviteter, der vedrører asylspørgsmål, omfatter:

(a)internationale standarder og EU-standarder for grundlæggende rettigheder, navnlig bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt international ret og EU's asyllovgivning, herunder særlige retlige emner og spørgsmål vedrørende retspraksis

(b)spørgsmål i forbindelse med behandling af ansøgninger om international beskyttelse, navnlig fra sårbare personer med særlige behov og børn, herunder vurderinger af barnets tarv, særlige proceduremæssige garantier såsom respekt for barnets ret til at blive hørt og aspekter vedrørende beskyttelse af børn, bl.a. teknikker til aldersvurdering

(c)interviewteknikker, bl.a. med særlig fokus på børn, sårbare grupper og torturofre

(d)fingeraftryksoplysninger, herunder krav til datakvalitet og -sikkerhed

(e)anvendelse af lægejournaler og juridiske ekspertudtalelser i asylprocedurer

(f)spørgsmål i forbindelse med fremskaffelse og anvendelse af oplysninger om oprindelseslande

(g)modtagelsesforhold, bl.a. med særlig fokus på uledsagede børn og børn med deres familier, sårbare grupper og torturofre.

6. De tilbudte uddannelsesaktiviteter skal være af høj kvalitet og fastlægge en række nøgleprincipper og eksempler på bedste praksis med henblik på større konvergens i de administrative metoder, afgørelser og retspraksis under behørig hensyntagen til de nationale domstoles og retsinstansers uafhængighed.

7. Asylagenturet træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de eksperter, der deltager i asylstøtteholdene og i asylindsatspuljen, har en specialuddannelse, der er relevant i forhold til deres opgaver og funktioner, før de deltager i operative aktiviteter. Asylagenturet afholder regelmæssige øvelser med disse eksperter i overensstemmelse med den plan for specialuddannelse og øvelser, som er fastlagt i agenturets årlige arbejdsprogram.

8. Asylagenturet kan tilrettelægge uddannelsesaktiviteter i samarbejde med medlemsstater og tredjelande på deres område.

KAPITEL 3

Oplysninger om oprindelseslande

Artikel 8

Oplysninger om oprindelseslande på EU-plan

1. Asylagenturet udgør et center for indsamling af relevante, pålidelige, præcise og ajourførte oplysninger om oprindelseslande for personer, der ansøger om international beskyttelse, herunder nærmere oplysninger om børn og personer, som tilhører sårbare grupper. Det udarbejder og opdaterer regelmæssigt rapporter og andre dokumenter med oplysninger om oprindelseslande på EU-plan, bl.a. om tematiske emner, der specifikt vedrører oprindelseslande.

2. Asylagenturet skal navnlig:

(h)gøre brug af alle relevante informationskilder, herunder oplysninger fra dets analyser af asylsituationen og andre oplysninger, der er indsamlet fra statslige, ikkestatslige og internationale organisationer, bl.a. gennem de i artikel 9 omhandlede netværk, og fra EU-institutioner, -agenturer, -organer og -kontorer og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

(i)forvalte og videreudvikle en portal til indsamling af oplysninger om oprindelseslande

(j)udarbejde et fælles format og en fælles metode, herunder en referenceramme, i overensstemmelse med de krav i EU-retten om asyl, der gælder for udarbejdelse af rapporter og andre produkter med oplysninger om oprindelseslande på EU-plan.

Artikel 9

EU-netværk til udveksling af oplysninger om oprindelseslande

1. Asylagenturet sikrer koordinering af nationale initiativer til frembringelse af oplysninger om oprindelseslande ved at etablere og forvalte netværk til udveksling af disse oplysninger blandt medlemsstaterne.

2. Formålet med de i stk. 1 omhandlede netværk er, at medlemsstaterne:

(a)udveksler og opdaterer nationale rapporter og andre produkter om oprindelseslande, herunder specifikke tematiske spørgsmål vedrørende oprindelseslande

(b)indsender forespørgsler til Asylagenturet vedrørende specifikke spørgsmål, der opstår på baggrund af ansøgninger om international beskyttelse, under hensyntagen til gældende bestemmelser om fortrolighed i national lovgivning.

Artikel 10

Fælles analyse af oplysninger om oprindelseslande

1. For at fremme konvergensen i anvendelsen af de vurderingskriterier, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU 22 , koordinerer Asylagenturet medlemsstaternes bestræbelser med henblik på at udarbejde en fælles analyse, der indeholder vejledning om situationen i bestemte oprindelseslande.

2. Den administrerende direktør forelægger efter samråd med Kommissionen den fælles analyse for bestyrelsen med henblik på godkendelse. Medlemsstaterne pålægges at tage hensyn til den fælles analyse, når de behandler ansøgninger om international beskyttelse, uden at det berører deres kompetence til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger.

3. Asylagenturet sikrer, at den fælles analyse løbende gennemgås og opdateres efter behov. Enhver opdatering kræver ligeledes forudgående samråd med Kommissionen og godkendelse fra bestyrelsens side.

4. Medlemsstaterne forelægger en gang om måneden Asylagenturet relevante oplysninger om de afgørelser, der er truffet vedrørende personer, der ansøger om international beskyttelse, som stammer fra tredjelande, og som er omfattet af den fælles analyse. Disse oplysninger skal navnlig omfatte:

(a)statistikker om antallet af afgørelser, hvor der er tildelt international beskyttelse til ansøgere fra hvert enkelt af de oprindelseslande, som er genstand for den fælles analyse, med udspecificering af beskyttelsens art

(b)statistikker om antallet af afgørelser, hvor international beskyttelse er nægtet over for ansøgere fra hvert enkelt af de oprindelseslande, som er genstand for den fælles analyse

(c)statistikker om antallet af afgørelser, der er truffet vedrørende ansøgere fra hvert enkelt af de oprindelseslande, som er genstand for den fælles analyse, men hvor anbefalingerne fra den fælles analyse ikke er blevet fulgt, og årsagerne til, at de ikke er blevet fulgt.

Artikel 11

Udpegelse af sikre oprindelseslande og sikre tredjelande

1. Asylagenturet hjælper Kommissionen med jævnligt at gennemgå situationen i tredjelande, der står på EU's fælles liste over sikre oprindelseslande, som er oprettet ved forordning (EU) nr. XXX/XXX, herunder de lande, der er blevet suspenderet af Kommissionen, og dem, som er blevet fjernet fra listen.

2.Asylagenturet forelægger efter anmodning fra Kommissionen oplysninger om specifikke tredjelande, som det kan overvejes at medtage på EU's fælles liste over sikre oprindelseslande i overensstemmelse med forordning (EU) nr. XXX/XXX.

3.Når medlemsstaterne underretter Kommissionen i overensstemmelse med artikel 37, stk. 4, artikel 38, stk. 5, og artikel 39, stk. 7, i direktiv 2013/32/EU, skal de også underrette Asylagenturet om de tredjelande, der er udpeget som sikre oprindelseslande eller sikre tredjelande, eller for hvilke begreberne første asylland, sikkert tredjeland eller europæisk sikkert tredjeland anvendes i henhold til henholdsvis artikel 35, 38 og 39 i direktiv 2013/32/EU.

Kommissionen kan anmode agenturet om at foretage en gennemgang af situationen i et sådant tredjeland med henblik på at vurdere, om de relevante betingelser og kriterier, der er fastsat i samme direktiv, overholdes.

KAPITEL 4

OPERATIONELLE STANDARDER OG RETNINGSLINJER

Artikel 12

Operationelle standarder, retningslinjer og bedste praksis

1. Asylagenturet tilrettelægger og koordinerer aktiviteter, der fremmer korrekt og effektiv gennemførelse af EU-retten, bl.a. gennem udvikling af operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og eksempler på bedste praksis i asylrelaterede spørgsmål, og udveksling af eksempler på bedste praksis i asylrelaterede spørgsmål blandt medlemsstaterne.

2.Asylagenturet udarbejder på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen og i samråd med denne operationelle standarder for gennemførelsen af EU-rettens instrumenter på området for asyl og indikatorer til brug ved overvågning af overholdelsen af disse standarder samt retningslinjer og bedste praksis med hensyn til gennemførelsen af EU-rettens instrumenter på asylområdet. Asylagenturet formidler disse standarder, indikatorer, retningslinjer og eksempler på bedste praksis til medlemsstaterne efter samråd med Kommissionen, og efter at bestyrelsen har vedtaget dem.

3. Asylagenturet hjælper efter anmodning fra medlemsstaterne disse med at anvende de operationelle standarder, retningslinjerne og eksemplerne på bedste praksis på deres asyl- og modtagelsessystemer ved at stille den nødvendige ekspertise eller operationelle og tekniske bistand til rådighed.

KAPITEL 5

OVERVÅGNING OG EVALUERING

Artikel 13

Mekanismer til overvågning og evaluering af asyl- og modtagelsessystemer

1. Asylagenturet etablerer i tæt samarbejde med Kommissionen en mekanisme til at:

(a)overvåge gennemførelsen og evaluere alle aspekter ved det fælles europæiske asylsystem i medlemsstaterne, navnlig Dublinsystemet, modtagelsesforhold, asylprocedurer, anvendelse af kriterier til fastlæggelse af beskyttelsesbehov samt arten og kvaliteten af den beskyttelse, som medlemsstaterne yder til personer med behov for international beskyttelse, bl.a. med hensyn til respekt for grundlæggende rettigheder, børns ret til beskyttelse og behovene hos sårbare personer

(b)overvåge medlemsstaternes overholdelse af operationelle standarder, indikatorer, retningslinjer og bedste praksis på asylområdet

(c)kontrollere asyl- og modtagelsessystemer, kapacitet, infrastruktur, udstyr, tilgængeligt personale, bl.a. til oversættelse og tolkning i medlemsstaterne, økonomiske ressourcer og medlemsstaternes asylmyndigheders, herunder retssystemets, kapacitet til at behandle og forvalte asylsager effektivt og korrekt.

2. Asylagenturet kan navnlig basere sine vurderinger på oplysninger fra medlemsstaterne, analyser af oplysninger om asylsituationen, som agenturet selv har udarbejdet, besøg i de berørte områder og stikprøveudtagning af sager.

Til dette formål skal medlemsstater efter anmodning fra Asylagenturet forsyne dette med de nødvendige oplysninger om asylprocedurer, udstyr, infrastruktur, modtagelsesforhold, anerkendelsesprocenter og beskyttelsens kvalitet samt medarbejdere og økonomiske ressourcer på nationalt plan, der skal sikre effektiv forvaltning af asyl- og modtagelsessystemet. Medlemsstaterne skal desuden samarbejde med Asylagenturet og lette eventuelle besøg på stedet, som agenturet aflægger med henblik på overvågning.

3. Asylagenturet evaluerer medlemsstaternes beredskab med hensyn til at overvinde udfordringerne for deres asyl- og modtagelsessystemer, som skyldes et eventuelt uforholdsmæssigt stort pres på disse. Asylagenturet kan anmode medlemsstaterne om at forelægge det deres beredskabsplaner med de foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe et sådant eventuelt uforholdsmæssigt stort pres, ligesom det om nødvendigt skal hjælpe medlemsstaterne med at udarbejde og gennemgå deres beredskabsplaner.

Artikel 14

Procedurer for agenturets overvågning og evaluering

1. Bestyrelsen fastlægger efter samråd med Kommissionen programmet for overvågning og evaluering af asyl- og modtagelsessystemerne i hver enkelt medlemsstat eller i alle medlemsstaterne på basis af tematiske eller specifikke aspekter ved asylsystemerne. Dette program skal indgå i den i artikel 41 omhandlede flerårige og årlige planlægning.

I det flerårige program anføres de medlemsstater, hvis asyl- og modtagelsessystemer skal overvåges hvert år, så det sikres, at hver medlemsstat som minimum overvåges én gang inden for hver periode på fem år.

I det årlige arbejdsprogram anføres de medlemsstater, der skal overvåges det følgende år i henhold til det flerårige program og de tematiske evalueringer. Det skal omfatte en angivelse af, hvad overvågningen skal bestå af, og en plan for eventuelle besøg på stedet.

Det årlige arbejdsprogram kan om nødvendigt tilpasses i overensstemmelse med artikel 41.

Asylagenturet kan iværksætte overvågning og evaluering af en medlemsstats asyl- eller modtagelsessystemer på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen, hvis der udtrykkes alvorlig bekymring over bestemte aspekter ved medlemsstatens asyl- eller modtagelsessystemer.

2. Asylagenturet etablerer hold af eksperter for hvert overvågningsforløb, herunder for besøg på stedet efter behov. Disse hold består af eksperter fra agenturets egne rækker og Kommissionens repræsentanter. Ekspertholdene har ansvaret for at udarbejde en rapport på basis af resultaterne fra besøgene på stedet og de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger.

3. Den administrerende direktør sender ekspertholdets rapportudkast til den berørte medlemsstat, som fremsætter sine bemærkninger om udkastet. Den administrerende direktør forelægger derefter udkastet for bestyrelsen, idet der tages hensyn til den berørte medlemsstats bemærkninger. Bestyrelsen vedtager overvågningsrapporten og sender den til Kommissionen.

4. Efter samråd med Kommissionen sender den administrerende direktør et udkast til henstillinger til den berørte medlemsstat, hvori vedkommende skitserer de foranstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe de mangler, der påpeges i overvågningsrapporten. Den berørte medlemsstat har en måned til at fremsætte bemærkninger til udkastet til henstillinger. Bestyrelsen vedtager henstillingerne under hensyntagen til disse bemærkninger og opfordrer den berørte medlemsstat til at udarbejde en handlingsplan, hvori den skitserer de foranstaltninger, der vil blive truffet for at afhjælpe eventuelle mangler.

5.Den berørte medlemsstat forelægger Asylagenturet en handlingsplan inden for en måned efter vedtagelsen af de i stk. 4 omhandlede henstillinger. Medlemsstaten rapporterer til Asylagenturet om gennemførelsen af handlingsplan inden for tre måneder efter vedtagelsen af henstillingerne og derefter en gang om måneden i op til seks måneder.

6.Asylagenturet underretter regelmæssigt Kommissionen om gennemførelsen af handlingsplanen.

Artikel 15

Opfølgning og overvågning

1. Hvis den berørte medlemsstat ikke har gennemført handlingsplanen fuldt ud inden for den i artikel 14, stk. 5, omhandlede periode, og manglerne ved asyl- og modtagelsessystemerne er så alvorlige, at de er til fare for et velfungerende fælles europæisk asylsystem, vedtager Kommissionen på baggrund af sin egen vurdering af gennemførelsen af handlingsplanen og manglernes betydning en række henstillinger rettet til medlemsstaten, hvori den skitserer de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe de alvorlige mangler, og om nødvendigt fastlægger de foranstaltninger, som Asylagenturet skal træffe for at hjælpe medlemsstaten.

2.Afhængigt af, hvor alvorlige de påpegede mangler er, kan Kommissionen aflægge besøg hos den berørte medlemsstat for at kontrollere gennemførelsen af handlingsplanen.

3. Den berørte medlemsstat rapporterer til Kommissionen om gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede henstillinger inden for den tidsfrist, der er fastsat i henstillingerne. Hvis Kommissionen efter denne tidsfrist ikke er overbevist om, at medlemsstaten efterlever henstillingerne fuldt ud, kan den træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 22, stk. 3.

4.Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om den pågældende medlemsstats fremskridt.

KAPITEL 6

OPERATIONEL OG TEKNISK BISTAND

Artikel 16

Operationel og teknisk bistand fra agenturet

1. Medlemsstaterne kan anmode agenturet om bistand til at opfylde deres forpligtelser, hvad angår asyl, navnlig hvis deres asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres.

2. Medlemsstaterne indgiver deres anmodning om bistand til den administrerende direktør, idet de beskriver situationen og formålet med anmodningen. Anmodningen ledsages af en detaljeret behovsvurdering. Den administrerende direktør evaluerer, godkender og koordinerer anmodningerne om bistand. Hver anmodning vurderes omhyggeligt, så Asylagenturet kan udpege og foreslå en række foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, der kan opfylde behovene hos den berørte medlemsstat.

3. Asylagenturet tilrettelægger og koordinerer i en begrænset periode en eller flere af følgende operationelle og tekniske foranstaltninger:

(a)bistå medlemsstaterne med identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere

(b)lette de kompetente nationale myndigheders behandling af ansøgninger om international beskyttelse

(c)yde assistance til de kompetente nationale myndigheder med ansvar for behandling af ansøgninger om international beskyttelse

(d)fremme medlemsstaternes initiativer til teknisk samarbejde om behandling af ansøgninger om international beskyttelse

(e)bistå med tilvejebringelse af oplysninger om proceduren i forbindelse med international beskyttelse

(f)rådgive om og koordinere medlemsstaternes etablering eller tilvejebringelse af modtagefaciliteter, navnlig nødindlogering, transport og lægehjælp

(g)hjælpe med omfordeling eller overførsel af personer, som er omfattet af international beskyttelse, inden for EU

(h)tilvejebringe tolketjenester

(i)hjælpe medlemsstaterne med at sørge for, at alle fornødne midler til sikring af børns rettigheder og ret til beskyttelse er på plads

(j)indgå i de i forordning (EU) nr. XXX/XXX omhandlede migrationsstyringsstøttehold ved hotspotområder. 23

4. Asylagenturet finansierer eller medfinansierer de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 3, i overensstemmelse med de finansielle regler, der gælder for agenturet.

5.Den administrerende direktør vurderer resultaterne af de operationelle og tekniske foranstaltninger og sender detaljerede evalueringsrapporter til bestyrelsen inden for 60 dage efter foranstaltningernes afslutning. Asylagenturet foretager en omfattende komparativ analyse af resultaterne, som medtages i den i artikel 65 omhandlede årlige aktivitetsrapport.

Artikel 17

Asylstøttehold

1. Asylagenturet indsætter asylstøttehold i medlemsstaterne, som yder operationel og teknisk bistand til disse i overensstemmelse med artikel 16.

2. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til agenturet.

3. På forslag fra den administrerende direktør træffer bestyrelsen med et absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer afgørelse om det samlede antal eksperter, der skal stilles til rådighed for asylstøtteholdene, og om disses profil. Den samme procedure finder anvendelse ved eventuelle senere ændringer af det samlede antal eksperter og profilerne.

4. Medlemsstaterne bidrager til asylstøtteholdene gennem udnævnelse af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra en national pulje af eksperter etableret i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret.

5. Asylagenturet udarbejder en liste over tolke, som indgår i asylstøtteholdene. Medlemsstaterne bistår Asylagenturet med at udpege tolke til tolkelisten. Medlemsstaterne kan vælge enten at indsætte tolke eller at stille dem til rådighed via videokonference.

6. Medlemsstaternes bidrag, hvad angår deres egne eksperter eller eksperter, der udstationeres til Asylagenturet i det følgende år, planlægges på grundlag af årlige bilaterale forhandlinger og aftaler mellem Asylagenturet og medlemsstaterne. I overensstemmelse med disse aftaler stiller medlemsstaterne øjeblikkeligt eksperter til rådighed med henblik på udsendelse, medmindre de står i en ekstraordinær situation, der i væsentlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver.

7. Medlemsstaterne sikrer, at de eksperter, de bidrager med, svarer til de profiler og det antal, bestyrelsen har truffet afgørelse om. Udsendelsens varighed fastsættes af oprindelsesmedlemsstaten, men må ikke være på under 30 dage.

8. Asylagenturet bidrager til asylstøtteholdene med eksperter fra sit eget personale, der er specifikt ansat til feltarbejde, og tolke.

Artikel 18

Asylindsatspulje

1. Med henblik på artikel 22 opretter bestyrelsen efter forslag fra den administrerende direktør en asylindsatspulje, som udgør en reserve af eksperter, der umiddelbart står til rådighed for Asylagenturet. Med henblik på dette stiller medlemsstaterne årligt mindst 500 eksperter til rådighed for Asylagenturet.

2. Bestyrelsen træffer på forslag fra den administrerende direktør en beslutning med tre fjerdeles flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer om eksperternes profiler og om den andel, som hver medlemsstat skal bidrage med til asylindsatspuljen. Den samme procedure finder anvendelse ved eventuelle senere ændringer af det samlede antal eksperter og profilerne.

3.Medlemsstaterne bidrager til asylindsatspuljen gennem en national ekspertpulje etableret på grundlag af de forskellige profiler, der er defineret, og udpeger eksperter, der svarer til de ønskede profiler. Udsendelsens varighed fastsættes af oprindelsesmedlemsstaten, men må ikke være på under 30 dage.

Artikel 19

Operationel plan

1. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten aftaler en operationel plan. Den operationelle plan er bindende for Asylagenturet, værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater.

2.Den operationelle plan indeholder de nærmere betingelser for levering af operationel og teknisk bistand og indsættelse af asylstøttehold eller eksperter fra asylindsatshold, herunder følgende:

(a)en beskrivelse af situationen med modus operandi og formålene med indsættelsen, herunder det operationelle mål

(b)den forventede varighed af indsættelsen

(c)det sted i værtsmedlemsstaten, hvor asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen skal indsættes

(d)logistiske ordninger, herunder oplysninger om arbejdsbetingelser og miljøet på det sted, hvor asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen skal indsættes

(e)en detaljeret og klar beskrivelse af opgaverne og særlige instrukser for asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen, inklusive de nationale og europæiske databaser, som de har tilladelse til at søge i, og det udstyr, som de må anvende eller bære i værtsmedlemsstaten

(f)sammensætningen af asylstøtteholdene eller eksperterne, som skal indsættes fra asylindsatspuljen

(g)det tekniske udstyr, der indsættes, inklusive specifikke bestemmelser såsom anvendelsesbetingelser, transport og andre former for logistik samt finansielle bestemmelser

(h)for så vidt angår bistand med ansøgninger om international beskyttelse, inklusive behandling af sådanne ansøgninger, specifikke oplysninger om de opgaver, som asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen kan udføre samt henvisninger til gældende national ret og EU-ret

(i)en rapporterings- og evalueringsordning med benchmarks for evalueringsrapporten og en sidste frist for indgivelse af den endelige evalueringsrapport

(j)retningslinjer for samarbejde med tredjelande, andre EU-agenturer, -organer eller -kontorer eller internationale organisationer

(k)procedurer til henvisning af personer med behov for international beskyttelse, ofre for menneskehandel, uledsagede mindreårige og sårbare personer til de kompetente nationale myndigheder med henblik på passende bistand.

3. Under hensyntagen til stk. 2, litra e), giver værtsmedlemsstaten eksperter fra asylstøtteholdene eller asylindsatspuljen tilladelse til at foretage søgninger i europæiske databaser, og den kan give dem tilladelse til at søge i sine nationale databaser i overensstemmelse med EU-retten og national ret om adgang til og søgning i disse databaser og efter behov for at opnå målsætningen og udføre de opgaver, der er beskrevet i den operationelle plan.

4. Alle ændringer eller tilpasninger af den operationelle plan skal godkendes af såvel den administrerende direktør som værtsmedlemsstaten. Asylagenturet sender straks en kopi af den ændrede eller tilpassede operationelle plan til de deltagende medlemsstater.

Artikel 20

Procedure for indsættelse af asylstøttehold

1. Om nødvendigt kan den administrerende direktør udsende eksperter fra Asylagenturet for at vurdere situationen i den medlemsstat, der anmoder om bistand. Den administrerende direktør underretter straks bestyrelsen om enhver anmodning om indsættelse af asylstøttehold.

2. Den administrerende direktør træffer afgørelse om en anmodning om indsættelse af asylstøttehold inden for tre dage fra datoen for modtagelsen af anmodningen. Den administrerende direktør underretter samtidig skriftligt den medlemsstat, der anmoder om bistand, og bestyrelsen om sin beslutning med angivelse af de væsentligste årsager til beslutningen.

3. Ved sammensætningen af de enkelte asylstøttehold tager den administrerende direktør hensyn til de særlige omstændigheder i den medlemsstat, der anmoder om bistand, og dens vurdering af behovene. Asylstøtteholdene sammensættes i overensstemmelse med den operationelle plan.

4. Den administrerende direktør og værtsmedlemsstaten udarbejder en operationel plan inden for tre hverdage fra datoen for beslutningen om indsættelse af asylstøtteholdene.

5. Så snart den operationelle plan er vedtaget, anmoder den administrerende direktør medlemsstaterne om at indsætte eksperterne inden for højst syv hverdage. Den administrerende direktør angiver det antal og de profiler, der kræves af medlemsstaterne. Disse oplysninger gives skriftligt til de nationale kontaktpunkter og angiver den planlagte udsendelsesdato. En kopi af den operationelle plan sendes også til de nationale kontaktpunkter.

6.Den administrerende direktør suspenderer eller afslutter udsendelsen af asylstøtteholdene efter at have underrettet værtsmedlemsstaten, hvis betingelserne for gennemførelsen af de operationelle og tekniske foranstaltninger ikke længere er opfyldt, eller hvis værtsmedlemsstaten ikke overholder den operationelle plan.

Artikel 21

Migrationsstyringsstøttehold

1. Når en medlemsstat anmoder om operationel og teknisk forstærkning fra migrationsstyringsstøttehold, jf. artikel 17 i forordning nr. XXX/XXX, eller når der er udsendt migrationsstyringsstøttehold til hotspotområder, jf. artikel 18 i forordning nr. XXX/XXX, sikrer den administrerende direktør koordineringen af Asylagenturets aktiviteter i migrationsstyringsstøtteholdene med Kommissionen og med andre relevante EU-agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser.

2. Den administrerende direktør iværksætter efter behov proceduren for udsendelse af asylstøttehold eller eksperter fra asylindsatspuljen i overensstemmelse med artikel 17 og 18. Den operationelle og tekniske forstærkning fra asylstøtteholdene eller eksperter fra asylindsatspuljen inden for rammerne af migrationsstyringsstøtteholdene kan omfatte:

(a)screening af tredjelandsstatsborgere, herunder identifikation, registrering og, når medlemsstaterne anmoder herom, optagelse af fingeraftryk

(b)registrering af ansøgninger om international beskyttelse og, når medlemsstaterne anmoder herom, behandling af sådanne ansøgninger

(c)levering af oplysninger om asylprocedurer, herunder omfordeling og specifik bistand til ansøgere eller potentielle ansøgere, som kan blive genstand for omfordeling.

Artikel 22

Uforholdsmæssigt pres på asyl- og modtagelsessystemet

1. Hvis en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort pres, der stiller ekstraordinært store og påtrængende krav til disse systemer, tilrettelægger og koordinerer Asylagenturet på anmodning af den berørte medlemsstat eller på eget initiativ med kort frist et omfattende sæt operationelle og tekniske foranstaltninger, jf. artikel 16, og udsender eksperter fra asylindsatspuljen, jf. artikel 18, og sine egne eksperter for at forstærke asyl- og modtagelsessystemerne.

2. Eksperterne fra asylindsatspuljen indsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 20, dog således at eksperterne indsættes fra hver medlemsstat senest tre hverdage efter den dato, hvor den operationelle plan godkendes af den administrerende direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand. Medlemsstaterne kan ikke påberåbe sig undtagelsesbestemmelsen i artikel 17, stk. 6.

3. Hvis en medlemsstat i tilfælde af et uforholdsmæssigt pres på asyl- eller modtagelsessystemerne ikke anmoder Asylagenturet om operationel og teknisk bistand eller ikke tager imod Asylagenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres, eller hvis den ikke følger Kommissionens henstillinger, jf. artikel 15, stk. 3, og derved gør asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion, kan Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere af de foranstaltninger, der er beskrevet i artikel 16, stk. 3, som agenturet skal gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 64.

4. For så vidt angår stk. 3 fastslår den administrerende direktør senest to hverdage efter vedtagelsen af Kommissionens afgørelse de nødvendige foranstaltninger med henblik på den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der fremgår af Kommissionens afgørelse. Sideløbende hermed aftaler den administrerende direktør og den berørte medlemsstat en operationel plan.

5. Asylagenturet udsender hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest tre hverdage efter fastlæggelsen af den operationelle plan de nødvendige eksperter fra asylindsatspuljen samt sine egne eksperter. Når der er behov for det, suppleres udsendelsen af eksperter fra asylindsatspuljen straks med asylstøttehold.

6. Den berørte medlemsstat samarbejder straks med Asylagenturet og tager de nødvendige skridt til gennemførelse af afgørelsen og den praktiske gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen og i den operationelle plan.

7. Medlemsstaterne stiller eksperterne fra asylindsatspuljen til rådighed som fastsat af den administrerende direktør.

Artikel 23

Teknisk udstyr

1. Med forbehold af medlemsstaternes forpligtelse til at stille de nødvendige faciliteter og det nødvendige udstyr til rådighed for Asylagenturet med henblik på at yde den krævede operationelle og tekniske bistand, kan Asylagenturet indsætte sit eget udstyr i medlemsstaterne, i den udstrækning asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen har behov for det, og dermed supplere udstyr, som medlemsstaterne eller andre EU-agenturer allerede har stillet til rådighed.

2. Asylagenturet kan erhverve eller lease teknisk udstyr ved en afgørelse, som den administrerende direktør træffer i samråd med bestyrelsen. Inden erhvervelse eller leasing af udstyr foretages der en grundig behovs- og cost-benefit-analyse. Alle sådanne udgifter skal medtages på agenturets budget som vedtaget af bestyrelsen og i overensstemmelse med de finansielle regler, der er gældende for agenturet.

Artikel 24

Nationalt kontaktpunkt

Hver medlemsstat udpeger et nationalt kontaktpunkt til kommunikation med Asylagenturet om alle spørgsmål vedrørende den operationelle og tekniske bistand som omhandlet i artikel 16 og 22.

Artikel 25

Agenturets koordinationsansvarlige

1. Asylagenturet sikrer den operationelle gennemførelse af alle organisatoriske aspekter, herunder tilstedeværelsen af agenturets fastansatte, udsendelse af asylstøttehold eller eksperter fra asylindsatspuljen i hele den periode, hvor der ydes operationel og teknisk bistand som omhandlet i artikel 16 og 22.

2.Den administrerende direktør udpeger en eller flere eksperter blandt Asylagenturets medarbejdere, der fungerer eller udsendes som koordinationsansvarlig i henhold til stk. 1. Den administrerende direktør underretter værtsmedlemsstaten om udpegelsen.

3. Den koordinationsansvarlige fremmer samarbejdet og koordineringen mellem værtsmedlemsstaten og de deltagende medlemsstater. Den koordinationsansvarlige skal navnlig:

(a)fungere som kontaktperson mellem Asylagenturet, værtsmedlemsstaten og eksperter fra asylstøtteholdene eller eksperter fra asylindsatspuljen og yde bistand på agenturets vegne i alle spørgsmål vedrørende betingelserne for udsendelsen

(b)overvåge, at den operationelle plan gennemføres korrekt

(c)handle på Asylagenturets vegne vedrørende alle aspekter af udsendelsen af asylstøtteholdene eller eksperterne fra asylindsatspuljen og aflægge rapport til agenturet om alle disse aspekter

(d)aflægge rapport til den administrerende direktør, hvis den operationelle plan ikke gennemføres korrekt.

4. Den administrerende direktør kan give den koordinationsansvarlige tilladelse til at bistå med løsning af eventuelle tvister vedrørende gennemførelsen af den operationelle plan og udsendelsen af asylstøttehold eller eksperter fra asylindsatspuljen.

5. I forbindelse med varetagelsen af sine pligter tager den koordinationsansvarlige udelukkende imod instrukser fra den administrerende direktør.

Artikel 26

Civilretligt ansvar

1. Når eksperter fra et asylstøttehold eller asylindsatspuljen udfører opgaver i en værtsmedlemsstat, er denne medlemsstat ansvarlig for de skader, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

2. Hvis skaderne er forvoldt ved grov uagtsomhed eller forsætligt, kan værtsmedlemsstaten henvende sig til oprindelsesmedlemsstaten eller Asylagenturet for at få eventuelle beløb, den har udbetalt til skadelidte eller disses retssuccessorer, godtgjort af oprindelsesmedlemsstaten eller agenturet.

3. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand frafalder hver medlemsstat alle sine krav mod værtsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat for skader, den har lidt, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

4. Tvister mellem medlemsstater eller med Asylagenturet om anvendelsen af denne artikels stk. 2 og 3, som ikke kan løses ved forhandlinger mellem dem, indbringes af dem for De Europæiske Unions Domstol, jf. traktatens artikel 273.

5. Med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand afholder Asylagenturet udgifter i forbindelse med skader på agenturets udstyr under indsættelsen, undtagen i tilfælde af grov uagtsomhed eller forsæt.

Artikel 27

Strafferetligt ansvar

Under indsættelsen af et asylstøttehold sidestilles eksperter fra asylindsatspuljen med eksperter fra værtsmedlemsstaten for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Artikel 28

Udgifter

1. Asylagenturet afholder medlemsstaternes udgifter, når de stiller deres eksperter til rådighed for udsendelse af asylstøttehold eller som en del af asylindsatspuljen, navnlig:

(a)rejser fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten og fra værtsmedlemsstaten til oprindelsesmedlemsstaten

(a)vaccinationer

(b)særlige forsikringsbehov

(c)sundhedsydelser

(d)dagpenge, herunder til indkvartering

(e)agenturets tekniske udstyr

(f)eksperthonorarer.

2. Bestyrelsen udformer detaljerede bestemmelser vedrørende dagpenge til eksperter, som medlemsstaterne har udsendt til asylstøttehold, og ajourfører dem, når det er nødvendigt.

KAPITEL 7

INFORMATIONSUDVEKSLING OG DATABESKYTTELSE

Artikel 29

Systemer til udveksling af oplysninger

1. Asylagenturet kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lette udvekslingen af oplysninger, der er relevante for dets opgaver, med Kommissionen og medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, de relevante EU-agenturer.

2. Asylagenturet udvikler og driver i samarbejde med Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som blev oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/2011 24 , et informationssystem, der giver mulighed for at udveksle fortrolige oplysninger med disse aktører samt personoplysninger, jf. artikel 31 og 32, i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488 25 og Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444. 26

Artikel 30

Beskyttelse af personoplysninger

1. I forbindelse med behandling af personoplysninger anvender Asylagenturet forordning (EF) nr. 45/2001.

2. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på Asylagenturets anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende udpegelse af en databeskyttelsesansvarlig for agenturet. Disse foranstaltninger fastsættes efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

3. Asylagenturet kan behandle personoplysninger til administrative formål, jf. dog artikel 31 og 32.

4. Videregivelse af personoplysninger, som behandles af agenturet, og medlemsstaters videregivelse til myndigheder i tredjelande eller til tredjeparter, inklusive internationale organisationer, af personoplysninger, som behandles inden for rammerne af nærværende forordning, er forbudt.

Artikel 31

Formål med behandling af personoplysninger

1. Asylagenturet må udelukkende anvende personoplysninger til følgende formål:

(a)udførelse af sine opgaver med at yde operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, og artikel 21, stk. 2

(b)udtagelse af stikprøver med henblik på overvågning som omhandlet af artikel 13

(c)håndtering af ansøgninger om international beskyttelse fra børn eller sårbare personer efter anmodning fra medlemsstaterne, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 16, stk.3, litra b) og c)

(d)fremme af informationsudvekslingen med medlemsstater, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Europol og Eurojust i overensstemmelse med artikel 36 og inden for rammerne af de oplysninger, man har indhentet gennem udførelsen af de i artikel 21, stk. 2, anførte opgaver

(e)analyse af oplysninger om asylsituationen i overensstemmelse med artikel 4.

2. Behandlingen af personoplysninger skal overholde proportionalitetsprincippet og nøje begrænses til personoplysninger, der er nødvendige med henblik på stk. 1.

3. Medlemsstater eller andre EU-agenturer, der leverer personoplysninger til Asylagenturet, må udelukkende overføre oplysninger til Asylagenturet med de i stk. 1 omtalte formål. Enhver yderligere behandling af opbevarede personoplysninger til andre end de i stk. 1 anførte formål er forbudt.

4. Medlemsstaterne eller andre EU-agenturer kan ved videregivelse af personoplysninger anføre, om adgangen til oplysningerne eller brugen af dem skal begrænses generelt eller specifikt, herunder med hensyn til videregivelse, sletning eller tilintetgørelse. Hvis behovet for sådanne begrænsninger opstår efter videregivelsen af oplysningerne, underretter de Asylagenturet herom. Asylagenturet overholder disse begrænsninger.

Artikel 32

Behandling af personoplysninger indsamlet ved levering af operationel og teknisk bistand

1. Asylagenturets brug af personoplysninger, som medlemsstaterne eller dets egne medarbejdere indsamler eller sender til det i forbindelse med leveringen af operationel og teknisk bistand til medlemsstater, må kun omfatte navn, fødselsdato, køn, nationalitet, profession eller uddannelse, fingeraftryk og et digitaliseret fotografi af tredjelandsstatsborgere.

2. Asylagenturet må behandle de personoplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i følgende tilfælde:

(a)når det er nødvendigt med henblik på den i artikel 16, stk. 3, litra a), omtalte identifikation og registrering

(b)når der er nødvendigt for at fremme behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, som de kompetente nationale myndigheder foretager, jf. artikel 16, stk. 3, litra b)

(c)når der er nødvendigt for at yde bistand til de kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for behandling af ansøgninger om international beskyttelse, jf. artikel 16, stk. 3, litra c)

(d)når det er nødvendigt for at bistå med omfordeling eller overførsel af modtagere af international beskyttelse inden for EU, jf. artikel 16, stk. 3, litra g)

(e)når det er nødvendigt at overføre oplysninger til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Europol eller Eurojust med henblik på udøvelsen af deres opgaver i overensstemmelse med deres respektive mandater og i overensstemmelse med artikel 30

(f)når det er nødvendigt at overføre oplysninger til medlemsstaternes myndigheder eller immigrations- og asyltjenester til brug i henhold til national lovgivning og de nationale databeskyttelsesregler eller EU's databeskyttelsesregler

(g)når det er nødvendigt til analyse af oplysninger om asylsituationen.

3. Personoplysningerne slettes, så snart de er overført til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Europol eller Eurojust eller til medlemsstaternes kompetente myndigheder eller er benyttet til informationsanalyse af asylsituationen. Opbevaringsperioden må under ingen omstændigheder overstige 30 dage efter den dato, hvor agenturet indsamler eller modtager disse data. I resultatet af informationsanalysen af asylsituationen må dataene ikke på noget tidspunkt gøre det muligt at identificere en fysisk person.

KAPITEL 8

AGENTURETS SAMARBEJDE

Artikel 33

Samarbejde med Danmark

Asylagenturet fremmer operationelt samarbejde med Danmark, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis i spørgsmål, der er omfattet af dets aktiviteter.

Artikel 34

Samarbejde med associerede lande

1. Asylagenturet er åbent for deltagelse fra Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

2. Arten, omfanget og måden, hvorpå disse lande kan deltage i Asylagenturets arbejde, fastlægges i relevante samarbejdsaftaler. Sådanne aftaler omfatter bestemmelser vedrørende deltagelse i initiativer, der gennemføres af Asylagenturet, økonomiske bidrag samt deltagelse i bestyrelsens og personalets møder. Hvad angår personaleanliggender skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten.

Artikel 35

Samarbejde med tredjelande

1. I spørgsmål vedrørende Asylagenturets aktiviteter, og i det omfang det er påkrævet for udførelsen af dets opgaver, fremmer og tilskynder Asylagenturet til operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelande inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik, herunder med hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Asylagenturet og medlemsstaterne fremmer og overholder normer og standarder, der svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen, herunder også når de udfører aktiviteter på disse tredjelandes område.

2. Asylagenturet kan samarbejde med de kompetente myndigheder i tredjelande i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning, med støtte fra og koordineret med EU-delegationerne, navnlig med henblik på at fremme EU's standarder på asylområdet og bistå tredjelande med ekspertise og kapacitetsopbygning til deres egne asyl- og modtagelsessystemer samt gennemføre regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer og andre foranstaltninger. Asylagenturet kan gennemføre et sådant samarbejde inden for rammerne af samarbejdsaftaler, der er indgået med disse myndigheder i overensstemmelse med EU's lovgivning og politikker. Asylagenturet anmoder Kommissionen om forhåndsgodkendelse af sådanne samarbejdsaftaler og underretter Europa-Parlamentet.

3.Asylagenturet kan med værtsmedlemsstatens samtykke invitere embedsmænd fra tredjelande som observatører af de operationelle og tekniske foranstaltninger, der er skitseret i artikel 16, stk. 3, forudsat at deres tilstedeværelse ikke hæmmer gennemførelsen af målene med disse foranstaltninger, og hvor det kan bidrage til at forbedre samarbejde og udveksling af bedste praksis.

4.Asylagenturet koordinerer foranstaltninger om genbosætning, som træffes af medlemsstaterne eller af EU, herunder informationsudveksling, med henblik på at opfylde flygtninges behov for international beskyttelse i tredjelande og udvise solidaritet med deres værtslande. Asylagenturet indsamler oplysninger, overvåger genbosætning i medlemsstaterne og støtte medlemsstaterne med kapacitetsopbygning i forbindelse med genbosætning. Asylagenturet kan også afhængig af aftalen med tredjelandet og efter aftale med Kommissionen koordinere alle sådanne udvekslinger af oplysninger eller andre foranstaltninger mellem medlemsstater og et tredjeland på det pågældende tredjelands område.

5.Asylagenturet deltager i gennemførelsen af de internationale aftaler, som Unionen har indgået med tredjelande, inden for rammerne af Unionens udenrigspolitik og på de områder, der er omfattet af denne forordning.

6. Asylagenturet kan få EU-finansiering i henhold til bestemmelserne for de relevante instrumenter til støtte for Unionens udenrigspolitik. Det kan indlede og finansiere projekter til at yde tredjelande teknisk bistand i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 36

Samarbejde med EU-agenturer, -organer og -kontorer

1. Asylagenturet samarbejder med Unionens agenturer, organer og kontorer, som udøver aktiviteter, der har forbindelse til dets aktivitetsområde, navnlig Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, og som er kompetente i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

2. Dette samarbejde skal foregå inden for rammerne af de samarbejdsordninger, der er aftalt med de pågældende organer, efter at have opnået Kommissionens godkendelse. Asylagenturet underretter Europa-Parlamentet om enhver sådan aftale.

3. Samarbejdet skal skabe synergier blandt Unionens relevante organer, og det skal forhindre dobbeltarbejde mellem de enkelte organers arbejde i henhold til deres mandat.

Artikel 37

Samarbejde med UNHCR og andre internationale organisationer

Asylagenturet samarbejder med internationale organisationer, navnlig UNHCR, på områder, der er omfattet af denne forordning, inden for rammerne af samarbejdsaftaler, der er indgået med disse organer, i henhold til traktaten og bestemmelserne om disse organers kompetence. Bestyrelsen træffer beslutning om samarbejdsaftaler, der forelægges Kommissionen til forudgående godkendelse.

KAPITEL 9

AGENTURETS ORGANISATION

Artikel 38

Ledelses- og forvaltningsstruktur

Agenturets ledelses- og forvaltningsstruktur består af:

(a)en bestyrelse, der varetager de opgaver, der er fastsat i artikel 40

(b)en administrerende direktør, der udfører de opgaver, der er fastsat i artikel 46

(c)en viceadministrerende direktør, jf. artikel 47.

Artikel 39

Bestyrelsens sammensætning

1. Bestyrelsen består af en repræsentant for hver medlemsstat og to repræsentanter for Kommissionen, der alle har stemmeret.

2. Bestyrelsen omfatter en repræsentant for UNHCR, som ikke er stemmeberettiget.

3. Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i dettes fravær.

4. Medlemmerne af bestyrelsen og deres stedfortrædere udpeges på grundlag af deres viden på asylområdet og under hensyntagen til relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer. Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, bestræber sig på at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i bestyrelsens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

5. Bestyrelsens medlemmer udnævnes for fire år. Perioden kan forlænges. Ved udløbet af deres mandat eller ved en eventuel tilbagetrædelse fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er truffet foranstaltning til forlængelse eller afløsning.

Artikel 40

Bestyrelsens opgaver

1. Bestyrelsen skal:

a)fremlægge en generel orientering om Asylagenturets aktiviteter og hvert år vedtage Asylagenturets programmeringsdokument med to tredjedeles flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer og i overensstemmelse med artikel 41

b)vedtage Asylagenturets årsbudget med et flertal på to tredjedele blandt de stemmeberettigede medlemmer og udføre andre opgaver i relation til Asylagenturets budget i henhold til kapitel 10

c)vedtage en konsolideret årlig aktivitetsrapport om Asylagenturets virksomhed og senest den 1. juli hvert år sende den til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten. Den konsoliderede årlige aktivitetsrapport offentliggøres

d)vedtage de finansielle bestemmelser for Asylagenturet i overensstemmelse med artikel 53

e)træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af Asylagenturets mandat som defineret i denne forordning

f)vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt forhold til risikoen for svig under hensyntagen til en cost-benefit-analyse af de foranstaltninger, der skal gennemføres

g)vedtage regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i forhold til medlemmerne

h)vedtage og regelmæssigt ajourføre de kommunikations- og formidlingsplaner, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, baseret på en behovsanalyse

i)vedtage sin forretningsordenen

j)i overensstemmelse med stk. 2 og med hensyn til agenturets personale udøve de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter 27 ("ansættelsesmyndigheden")

k)vedtage passende gennemførelsesbestemmelser til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte i overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110

l)udpege den administrerende direktør og den viceadministrerende direktør, udøve disciplinær myndighed over vedkommende og om nødvendigt forlænge vedkommendes ansættelse eller afskedige vedkommende i overensstemmelse med artikel 45 og 47

m)vedtage en årsrapport om situationen på asylområdet i Unionen, jf. artikel 65. Denne rapport forelægges Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

n)træffe alle beslutninger vedrørende udvikling af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b)

o)vedtage de detaljerede bestemmelser om anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001 i overensstemmelse med artikel 58

p)vedtage Asylagenturets personalepolitik, jf. artikel 55

q)efter at have anmodet om en udtalelse fra Kommissionen vedtage programmeringsdokumentet i overensstemmelse med artikel 41

r)træffe alle afgørelser vedrørende etablering af Asylagenturets interne strukturer og om nødvendigt ændring heraf

s)sikre passende opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt fra undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

t)vedtage de operationelle standarder, indikatorer og retningslinjer samt den bedste praksis, som Asylagenturet har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2

u)godkende den fælles analyse vedrørende oplysninger om oprindelsesland og eventuelle revisioner af denne fælles analyse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2 og 3

v)fastlægge programmet for overvågning og vurdering af asyl- og modtagelsessystemer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1

w)vedtage udkastet til rapport fra holdet af eksperter, der udfører overvågningen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3

x)vedtage henstillinger efter overvågning i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4

y)udforme og træffe beslutning om profiler for og det samlede antal eksperter, der skal stilles til rådighed for asylstøtteholdene i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3

z)udforme og træffe beslutning om profiler for og det samlede antal eksperter, der skal stilles til rådighed for asylindsatspuljen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2

aa)vedtage en strategi for relationer med tredjelande eller internationale organisationer vedrørende spørgsmål, hvor Asylagenturet er kompetent, samt en samarbejdsaftale med Kommissionen med henblik på gennemførelsen heraf

bb)bemyndige indgåelsen af samarbejdsaftaler i overensstemmelse med artikel 35.

2. I overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte en afgørelse om at delegere de relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlægger betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

3. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg bestående af formanden for bestyrelsen, en repræsentant for Kommissionen i bestyrelsen og tre andre medlemmer af bestyrelsen til at bistå bestyrelsen og den administrerende direktør med forberedelsen af afgørelser, de årlige og flerårige programmer og aktiviteter, som skal vedtages af bestyrelsen. Hvis det er nødvendigt i hastende tilfælde, kan bestyrelsen vedtage visse midlertidige afgørelser på bestyrelsens vegne, navnlig vedrørende administrative og budgetmæssige spørgsmål.

Artikel 41

Flerårig programmering og årlige arbejdsprogrammer

1. Senest den 30. november hvert år vedtager bestyrelsen et programmeringsdokument med flerårig og årlig programmering på grundlag af et udkast fremlagt af den administrerende direktør, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse og efter at have hørt Europa-Parlamentet om den flerårige programmering. Bestyrelsen sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Programmeringsdokumentet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af det almindelige budget, og om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

Et udkast til programmeringsdokument sendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar hvert år sammen med eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument.

2. Det flerårige program skal indeholde den overordnede strategiske programmering på mellemlang og lang sigt, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det skal også indeholde programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og personale.

I det flerårige program skal de strategiske indsatsområder fastlægges, og der skal redegøres for, hvordan målene nås. Det skal omfatte strategien for relationer med tredjelande eller internationale organisationer, jf. henholdsvis artikel 34 og 37, og foranstaltningerne vedrørende denne strategi samt en specificering af de tilknyttede ressourcer.

Det flerårige program gennemføres ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer, og det skal ajourføres årligt. Det flerårige program ajourføres efter behov, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af evalueringen som omhandlet i artikel 66.

3.Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver aktivitet, i overensstemmelse med principperne om den aktivitetsbaserede budgetlægning og -forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 2 nævnte flerårige program. Det skal klart anføres i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående finansår.

4. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis agenturet tillægges nye opgaver.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

Artikel 42

Bestyrelsens formand

1. Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2. Formandens og næstformandens mandat er på fire år. Perioden kan fornys én gang. Hvis en formand eller næstformand ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden dog automatisk samtidig.

Artikel 43

Bestyrelsens møder

1. Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2. Agenturets administrerende direktør deltager i drøftelserne, men har ikke stemmeret.

3. Repræsentanten for UNHCR deltager ikke i mødet, når bestyrelsen varetager funktionerne i artikel 40, stk. 1, litra l), o), p), q) og r), og artikel 40, stk. 2, samt når bestyrelsen beslutter at stille økonomiske midler til rådighed til finansiering af UNHCR's aktiviteter, som gør det muligt for agenturet at drage nytte af UNHCR's ekspertise, jf. artikel 49.

4. Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

5. Bestyrelsen kan invitere enhver, hvis udtalelser kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør.

6. Danmark inviteres til at deltage i bestyrelsens møder.

7. Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne kan, såfremt forretningsordenens bestemmelser tillader det, bistås af rådgivere eller eksperter.

8. Agenturet varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

Artikel 44

Bestyrelsens afstemningsregler

1. Medmindre andet er fastsat, træffer bestyrelsen beslutninger med et flertal blandt dens stemmeberettigede medlemmer.

2. Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3. Formanden deltager i afstemningen.

4. Den administrerende direktør deltager ikke i afstemningen.

5. I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

Artikel 45

Administrerende direktør

1. Den administrerende direktør er en del af personalet og ansættes som midlertidigt ansat ved Asylagenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

2. Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Den administrerende direktør udnævnes på grundlag af faglige kvalifikationer og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kompetencer på højt plan samt ledelseserfaring på migrations- og asylområdet.

Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres Asylagenturet af formanden for bestyrelsen.

3. Før udnævnelsen kan den kandidat, bestyrelsen har valgt, indbydes til at afgive en erklæring for Europa-Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

4. Den administrerende direktørs ansættelsesperiode er fem år. Ved udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, der tager evalueringen af den administrerende direktørs arbejde og Asylagenturets fremtidige opgaver og udfordringer i betragtning.

5. Bestyrelsen kan forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode én gang efter forslag fra Kommissionen, der tager udgangspunkt i den i stk. 4 omhandlede evaluering, dog højst for en periode på fem år.

6. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode. I måneden inden en sådan forlængelse kan den administrerende direktør opfordres til at afgive en erklæring til det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.

7. En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af den samlede periode.

8. Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen på forslag af Kommissionen.

9. Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode og afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Artikel 46

Den administrerende direktørs ansvarsområder

1. Den administrerende direktør forestår ledelsen af Asylagenturet. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

2. Uden at det berører Kommissionens og bestyrelsens beføjelser, skal den administrerende direktør være uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, institution, person eller noget andet organ.

3. Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

4. Den administrerende direktør er Asylagenturets retlige repræsentant.

5. Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges Asylagenturet ved denne forordning. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for at:

(a)forestå den daglige ledelse af Asylagenturet

(b)gennemføre bestyrelsens afgørelser

(c)udarbejde programmeringsdokumentet og forelægge dette for bestyrelsen efter høring af Kommissionen

(d)gennemføre programmeringsdokumentet og aflægge rapport til bestyrelsen om dets gennemførelse

(e)udarbejde en konsolideret årlig aktivitetsrapport om agenturets aktiviteter og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

(f)udarbejde en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i interne eller eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og aflægge statusrapport to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen og forretningsudvalget

(g)med forbehold af OLAF's undersøgelsesbeføjelser beskytte Unionens finansielle interesser gennem anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og anden ulovlig aktivitet og gennem effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb og efter omstændighederne ved at pålægge administrative og finansielle sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til uregelmæssigheden og har afskrækkende virkning

(h)udarbejde agenturets strategi for bekæmpelse af svig og forelægge denne for bestyrelsen til godkendelse

(i)udarbejde udkast til finansielle bestemmelser for Asylagenturet

(j)udarbejde agenturets udkast til et overslag over indtægter og udgifter og gennemføre dets budget

(k)udøve de i artikel 55 nævnte beføjelser over for Asylagenturets medarbejdere

(l)træffe alle beslutninger vedrørende forvaltningen af de informationssystemer, der er fastsat i denne forordning, bl.a. den informationsportal, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra b)

(m)træffe alle beslutninger om forvaltningen af Asylagenturets interne strukturer

(n)fremlægge den fælles analyse for bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2

(o)fremlægge udkast til rapporter og anbefalinger i forbindelse med overvågning for den berørte medlemsstat og efterfølgende for bestyrelsen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3 og 4

(p)evaluere, godkende og koordinere anmodninger om operationel og teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og artikel 20

(q)sikre gennemførelsen af de operationelle planer, der er omhandlet i artikel 19

(r)sikre koordineringen af agenturets aktiviteter i migrationsstyringsstøtteholdene med Kommissionen og andre relevante EU-agenturer, jf. artikel 21, stk. 1

(s)sikre gennemførelsen af den kommissionsafgørelse, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3

(t)i samråd med bestyrelsen træffe afgørelse om erhvervelse eller leasing af teknisk udstyr i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2

(u)udpege en koordineringsansvarlig for agenturet i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1.

Artikel 47

Viceadministrerende direktør

1. Den administrerende direktør bistås af en viceadministrerende direktør.

2. Bestemmelserne i artikel 45 gælder for den viceadministrerende direktør.

Artikel 48

Det rådgivende forum

1. Asylagenturet opretholder en tæt dialog med relevante organisationer i civilsamfundet og relevante kompetente organer, der er aktive inden for asylpolitikken på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau samt på EUniveau. Med henblik på dette opretter agenturet et rådgivende forum.

2. Det rådgivende forum udgør et middel til udveksling af oplysninger og deling af viden. Det sikrer en tæt dialog mellem agenturet og relevante organisationer eller organer, jf. stk. 1, og bistår den administrerende direktør og bestyrelsen i spørgsmål, der er omfattet af denne forordning.

3. Asylagenturet inviterer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, UNHCR og andre relevante organisationer eller organer, jf. stk. 1.

På forslag af den administrerende direktør træffer bestyrelsen afgørelse om det rådgivende forums sammensætning, arbejdsmetoder, herunder tematisk eller geografisk orienterede høringsgrupper, og de nærmere regler for videregivelse af oplysninger til det.

4. Det rådgivende forum bistår den administrerende direktør og bestyrelsen i asylspørgsmål i henhold til specifikke behov på områder, der er identificeret som en prioritering for agenturets arbejde.

5. Det rådgivende forum skal navnlig:

(a)fremsætte forslag til bestyrelsen om den årlige og flerårige programmering, jf. artikel 41

(b)komme med tilbagemeldinger til bestyrelsen og foreslå foranstaltninger som opfølgning på årsberetningen om asyl i Unionen, jf. artikel 65

(c)videreformidle konklusioner og anbefalinger fra konferencer, seminarer og møder samt resultater af undersøgelser eller feltarbejde, som udføres af en af medlemsorganisationerne eller organerne i det rådgivende forum, som er relevante for agenturets arbejde, til den administrerende direktør og bestyrelsen.

6. Det rådgivende forum mødes mindst to gange om året.

KAPITEL 10

FINANSIELLE BESTEMMELSER

Artikel 49

Budget

1. Asylagenturets indtægter og udgifter anslås for hvert regnskabsår, der er sammenfaldende med kalenderåret, og opføres på agenturets budget.

2. Der skal være ligevægt mellem indtægter og udgifter på Asylagenturets budget.

3. Med forbehold af andre indtægter omfatter Asylagenturets indtægter:

(a)et bidrag fra Unionen, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget

(b)EU-finansiering i form af delegationsaftaler eller ad hoc-tilskud i henhold til de finansielle bestemmelser i artikel 53 og til bestemmelserne i de relevante instrumenter til gennemførelse af Unionens politik

(c)eventuelle frivillige finansielle bidrag fra medlemsstaterne

(d)bidrag fra de associerede lande

(e)beløb, der opkræves for publikationer og andre ydelser leveret af agenturet.

4. Asylagenturets udgifter omfatter bl.a. lønninger, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

Artikel 50

Opstilling af budgettet

1. Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over Asylagenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, der skal omfatte et udkast til stillingsfortegnelse, og sender det til bestyrelsen.

2. Bestyrelsen vedtager på grundlag af dette foreløbige udkast et foreløbigt udkast til overslag over Asylagenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår.

3. Det foreløbige udkast til overslag over Asylagenturets indtægter og udgifter sendes senest den 31. januar hvert år til Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

4. Kommissionen sender overslaget til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget.

5. På grundlag af overslaget opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med traktatens artikel 313 og 314.

6. Budgetmyndigheden godkender bevillingen af bidraget til Asylagenturet.

7. Budgetmyndigheden godkender agenturets stillingsfortegnelse.

8. Asylagenturets budget vedtages af bestyrelsen. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Den Europæiske Unions almindelige budget. Det tilpasses om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

9. Bestemmelserne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 28 finder anvendelse på ethvert ejendomsprojekt, hvor det er sandsynligt, at der vil være en væsentlig virkning på Asylagenturets budget.

Artikel 51

Gennemførelse af budgettet

1. Den administrerende direktør gennemfører Asylagenturets budget.

2. Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

Artikel 52

Regnskabsaflæggelse og decharge

1. Asylagenturets regnskabsfører sender senest den 1. marts det følgende regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.

2. Senest den 31. marts det følgende regnskabsår sender Asylagenturet en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

Kommissionens regnskabsfører sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår Asylagenturets foreløbige årsregnskab konsolideret med Kommissionens årsregnskab til Revisionsretten.

3. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om Asylagenturets foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør, i medfør af bestemmelserne i artikel 148 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 29 , på eget ansvar Asylagenturets endelige årsregnskab og sender det til bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

4. Bestyrelsen afgiver udtalelse om Asylagenturets endelige årsregnskab.

5. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til EuropaParlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

6. Det endelige regnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år.

7. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Den administrerende direktør sender ligeledes dette svar til bestyrelsen.

8. Hvis Europa-Parlamentet anmoder herom, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. finansforordningens artikel 165, stk. 3, i.

9. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år n + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår n.

Artikel 53

Finansielle bestemmelser

1.De finansielle bestemmelser for Asylagenturet vedtages af bestyrelsen efter høring af Kommissionen. De skal overholde den delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013, undtagen når der specifikt er behov for en undtagelse fra bestemmelserne i denne forordning af hensyn til agenturets drift, og hvis Kommissionen har givet sit forudgående samtykke.

2.Asylagenturet kan tildele tilskud vedrørende gennemførelsen af de opgaver, der omtales i artikel 2, i overensstemmelse med denne forordning eller efter delegering fra Kommissionen, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), punkt iv), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. 30 De relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 31 finder anvendelse.

KAPITEL 11

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 54

Retlig status

1. Asylagenturet er et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2. Asylagenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

3. Asylagenturet er uafhængigt i operationelle og tekniske anliggender.

4. Asylagenturet repræsenteres af sin administrerende direktør.

5. Asylagenturet har hjemsted i Malta.

Artikel 55

Personale

1. Vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for agenturets personale.

2. Bestyrelsen vedtager de nærmere bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen af personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte i medfør af vedtægtens artikel 110.

3. De beføjelser, som vedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden og den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, udøves af Asylagenturet for så vidt angår dets eget personale.

4. Asylagenturet kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter og andet personale, der ikke er ansat af agenturet. Bestyrelsen vedtager en afgørelse, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter til Asylagenturet.

5. Asylagenturet kan ansætte medarbejdere til at arbejde i felten i medlemsstaterne.

Artikel 56

Privilegier og immuniteter

Protokollen vedrørende Den Europæiske Unions Privilegier og Immuniteter gælder for Asylagenturet og dets personale.

Artikel 57

Sprogordning

1. Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 32 finder anvendelse på agenturet.

2. Med forbehold af beslutninger, der træffes på grundlag af traktatens artikel 342, udarbejdes den konsoliderede årlige aktivitetsrapport om agenturets aktiviteter og programmeringsdokumentet på alle de officielle sprog for Den Europæiske Unions institutioner.

3. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed, udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.

Artikel 58

Gennemsigtighed

1. Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på agenturets dokumenter.

2. Asylagenturet kan selv tage initiativ til kommunikation inden for sit ansvarsområde. Asylagenturet offentliggør den konsoliderede årlige aktivitetsrapport og sørger navnlig for, at offentligheden og alle interesserede parter hurtigt får objektive, pålidelige og letforståelige oplysninger om dets arbejde.

3. Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter datoen for dens første møde detaljerede bestemmelser vedrørende anvendelsen af stk. 1 og 2.

4. Enhver fysisk eller juridisk person har ret til at henvende sig skriftligt til Asylagenturet på et af Unionens officielle sprog. Den pågældende har ret til at modtage et svar på samme sprog.

5. Der kan klages til Ombudsmanden over de afgørelser, som Asylagenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller de kan indbringes for Den Europæiske Unions Domstol på de i traktatens artikel 228 og 263 fastsatte betingelser.

Artikel 59

Bekæmpelse af svig

1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 27 33 finder ubegrænset anvendelse i forbindelse med at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre retsstridige handlinger. Asylagenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på Asylagenturets ansatte, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2. Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler gennem Asylagenturet.

3. OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af agenturet. 34

4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

Artikel 60

Sikkerhedsregler for beskyttelse af klassificerede oplysninger og ikke-klassificerede følsomme oplysninger

1. Asylagenturet anvender Kommissionens regler om sikkerhed, jf. Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 35 og (EU, Euratom) 2015/444 36 . Disse regler anvendes navnlig på udveksling, behandling og opbevaring af klassificerede informationer.

2. Asylagenturet anvender ligeledes sikkerhedsprincipperne for behandling af ikke-klassificerede følsomme oplysninger som fastsat i de i stk. 1 nævnte afgørelser og som gennemført af Kommissionen. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på anvendelse af disse sikkerhedsprincipper.

Artikel 61

Erstatningsansvar

1. Asylagenturets ansvar i kontraktforhold er omfattet af den lovgivning, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt, som Asylagenturet har indgået.

3.For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold skal Asylagenturet i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, erstatte skader, der forvoldes af dets afdelinger eller af dets ansatte under udførelsen af deres hverv.

4. Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for de i stk. 3 omhandlede skader.

5. De ansattes personlige ansvar over for Asylagenturet bestemmes efter den vedtægt eller de ansættelsesvilkår, der gælder for de ansatte.

Artikel 62

Administrativt tilsyn

Asylagenturets virke er underlagt Den Europæiske Ombudsmands tilsyn i overensstemmelse med traktatens artikel 228.

Artikel 63

Hjemstedsaftale og vilkår

1. De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til rådighed for Asylagenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på Asylagenturets administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, Asylagenturets personale og deres familiemedlemmer fastsættes i en hjemstedsaftale mellem Asylagenturet og værtsmedlemsstaten, der indgås, efter at bestyrelsen har godkendt den.

2. Asylagenturets værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at Asylagenturet kan fungere korrekt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

KAPITEL 12

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 64

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 37

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer afgørelse herom, eller to tredjedele af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden fristen for afgivelse af udtalelsen.

4. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

5. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

Artikel 65

Rapportering

1.Asylagenturet udarbejder hvert år en aktivitetsrapport om situationen på asylområdet i Unionen, idet der tages behørigt hensyn til allerede foreliggende oplysninger fra andre relevante kilder. I rapporten evaluerer agenturet bl.a. resultaterne af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til denne forordning, og foretager en samlet sammenlignende analyse af dem for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af og sammenhængen i det fælles europæiske asylsystem.

2.Asylagenturet sender den årlige aktivitetsrapport til bestyrelsen, Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Den administrerende direktør forelægger Europa-Parlamentet årsrapporten.

Artikel 66

Evaluering og gennemgang

1. Senest tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert femte år bestiller Kommissionen en evaluering til vurdering af navnlig Asylagenturets resultater i forhold til dets mål, mandat og opgaver. Denne evaluering skal omfatte agenturets indvirkning på det praktiske samarbejde om asylrelaterede spørgsmål og på det fælles europæiske asylsystem. Evalueringen skal inden for rammerne af det fastlagte mandat tage behørigt hensyn til de fremskridt, der er gjort, herunder vurdere, om der kræves yderligere foranstaltninger for at sikre en effektiv fordeling af ansvar og solidaritet med medlemsstater, der er udsat for et særligt pres.

Evalueringen skal navnlig undersøge eventuelle behov for at ændre Asylagenturets mandat og de finansielle følger af en sådan ændring. Den skal også omfatte en undersøgelse af, hvorvidt ledelsesstrukturen er hensigtsmæssig for udførelsen af Asylagenturets pligter. Evalueringen tager hensyn til de berørte parters synspunkter, både på EU-plan og på nationalt plan.

2. Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til EuropaParlamentet, Rådet og bestyrelsen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

3. I forbindelse med hver anden evaluering tager Kommissionen stilling til, hvorvidt der er grund til at videreføre Asylagenturet med dets målsætninger, mandat og opgaver, og den kan foreslå, at denne forordning ændres eller ophæves.

Artikel 67

Ophævelse

1. Forordning (EU) 439/2010 ophæves med virkning fra denne forordnings ikrafttræden.

2. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning i overensstemmelse med sammenligningstabellen som anført i bilaget.

Artikel 68

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formanden Formanden

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagets betegnelse

1.2.Berørt politikområde inden for ABM/ABB-strukturen

1.3.Forslagets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkte forvaltningsmetoder

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørte udgiftspost på budgettet og udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS RAMME

1.1.Forslagets betegnelse

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 439/2010

1.2.Berørt politikområde inden for ABM/ABB-strukturen 38

Politikområde: Asyl og migration (udgiftsområde 18)

Aktivitet: Asyl

1.3.Forslagets art

◻ Forslaget vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget vedrører om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 39

☑ Forslaget vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

◻ Forslaget vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget vedrører

Formålet med dette forslag er at styrke Det Europæiske Asylstøttekontors rolle og udvikle det til et fuldgyldigt agentur, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

For at afspejle denne udvikling omdøbes EASO i forslaget til Den Europæiske Unions Asylagentur ("Asylagenturet").

1.4.2.Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1: Lette gennemførelsen og forbedre funktionen af det fælles europæiske asylsystem

– Overvåge og vurdere gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

– Støtte (-aktiviteter) til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem

– Støtte (-aktiviteter) til medlemsstaternes praktiske samarbejde

– Oplysninger om oprindelseslande og fælles analyse

– Fremme EU-retten og de operationelle standarder på asylområdet

Specifikt mål nr. 2 Styrke operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne

– Styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger

– Operationelle støtteaktiviteter

– Samarbejde med partnere og interessenter

– Operationelle standarder, retningslinjer og bedste praksis på asylområdet

– Kommunikation, informationsudveksling

Berørt ABM/ABB-aktivitet

Aktivitet 18 03: Asyl og migration

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Formålet er at omdanne Det Europæiske Asylstøttekontor til et fuldt udbygget agentur, der kan:

– yde den nødvendige operationelle og tekniske bistand til medlemsstaterne

– øge det praktiske samarbejde og informationsudvekslingen blandt medlemsstaterne

– støtte en bæredygtig og retfærdig fordeling af ansøgninger om international beskyttelse

– overvåge og vurdere gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og kapaciteten af asyl- og modtagelsessystemerne i medlemsstaterne

– give mulighed for konvergens ved vurderingen af ansøgninger om international beskyttelse i hele EU.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets gennemførelse.

– Antal mangler konstateret ved overvågningen og vurderingen af gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem/år

– Antal støtte (-aktiviteter) til gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem/år

– Antal støtte (-aktiviteter) for medlemsstaternes praktiske samarbejde/år

– Antal oprindelseslande, for hvilke der udarbejdes rapporter og gennemføres fælles analyser/år

– Antal operationelle standarder, retningslinjer og eksempler på bedste praksis for asyl/år

– Antal praktiske samarbejdsprojekter og udviklede netværk/år

– Antal aftaler om informationsudveksling/år

– Antal operationelle støtteaktiviteter/år

– Antal aftaler og aktiviteter med partnere og interessenter/år

– Antal kommunikationsaktiviteter/år

1.5.Forslagets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side

Formålet med dette forslag er at lette gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og gøre det mere velfungerende, at styrke praktisk samarbejde og udveksling af oplysninger blandt medlemsstaterne om asylrelaterede spørgsmål, at styrke EU-retten og de operationelle standarder for at sikre ensartethed med hensyn til asylprocedurer, modtagelsesforhold og vurdering af behov for beskyttelse i hele EU, at føre tilsyn med den praktiske og tekniske anvendelse af EU-retten og standarderne med hensyn til asyl og at yde øget praktisk og teknisk støtte til medlemsstaterne i forbindelse med forvaltning af asyl- og modtagelsessystemerne, navnlig til de medlemsstater, der oplever et uforholdsmæssigt stort pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.

Da det er i vores fælles interesse at sikre korrekt anvendelse af de retlige rammer for asyl – gennem en samordnet indsats blandt medlemsstaterne med støtte fra Asylagenturet – så vi kan sikre et stabilt, velordnet og velfungerende fælles europæisk asylsystem, kan målene i dette forslag ikke i tilstrækkelig grad opnås af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Siden EASO trak i arbejdstøjet i 2011, har det hjulpet medlemsstaterne med at anvende de gældende regler og gøre de nuværende værktøjer mere effektive. Agenturet har draget erfaringer og opnået troværdighed takket være dets indsats med hensyn til at sikre praktisk samarbejde blandt medlemsstaterne og hjælpe dem med at overholde deres forpligtelser i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem. Med tiden vil EASO's opgaver gradvist blive videreudviklet for at opfylde de voksende behov hos medlemsstaterne og i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem som helhed. Medlemsstaterne benytter sig i stigende grad af operationel og teknisk støtte fra agenturet. Agenturet har opnået betydelig viden og erfaring på asylområdet, og tiden er nu inde til at udnytte denne i et selvstændigt ekspertisecenter, som ikke er afhængigt af oplysninger og ekspertise fra medlemsstaterne.

Efter Kommissionens mening er Asylagenturet et af de værktøjer, der kan tages i brug for at tage effektiv hånd om de strukturelle svagheder i det fælles europæiske asylsystem, som er blevet forværret yderligere af det store og ukontrollerede antal migranter og asylansøgere, der er ankommet til EU, navnlig i løbet af det seneste år. Det ville ikke være rimeligt at reformere det fælles europæiske asylsystem uden at give agenturet et mandat, der modsvarer de behov, som reformen vil indebære. Det er afgørende at forsyne agenturet med de midler, der kræves for at hjælpe medlemsstaterne i krisesituationer, men det er lige så nødvendigt at etablere solide retlige, operationelle og praktiske rammer, inden for hvilke agenturet kan styrke og supplere medlemsstaternes asyl- og modtagelsessystemer.

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Dette forslag er i overensstemmelse med den helhedsorienterede langsigtede politik for bedre migrationsstyring, som Kommissionen har fastlagt i den europæiske dagsorden for migration, og hvori formand Junckers politiske retningslinjer omsættes til en række sammenhængende og gensidigt styrkende initiativer baseret på fire søjler. Disse søjler består i at mindske incitamentet til irregulær migration, sikre de ydre grænser og redde liv, føre en stærk asylpolitik og fastlægge en ny politik for lovlig migration. Forslaget sikrer yderligere gennemførelse af den europæiske dagsorden for migration, mere specifikt med hensyn til målet om at styrke EU's asylpolitik, da Asylagenturet vil sikre fuldstændig og sammenhængende gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem.

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag af begrænset varighed

–◻ Forslag gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

☑ Forslag af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang

1.7.Påtænkt forvaltningsmetode 40

◻ Direkte forvaltning ved Kommissionen

–◻ i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer

–◻ i gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

–◻ tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget

–◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

–◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

–☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

–◻ offentligretlige organer

–◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

–◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt

–Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Den Europæiske Unions Asylagentur har pligt til at aflægge beretning om sine aktiviteter. Asylagenturet skal udarbejde en årlig aktivitetsrapport om asylsituationen, hvori den evaluerer resultaterne af de aktiviteter, som det har gennemført i årets løb. Rapporten skal omfatte en komparativ analyse af Asylagenturets aktiviteter, så det kan forbedre det fælles europæiske asylsystems kvalitet, sammenhæng og effektivitet. Asylagenturet skal sende rapporten til bestyrelsen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden og herefter hvert femte år bestiller Kommissionen en evaluering til vurdering af navnlig virkningen, virkningsfuldheden og effektiviteten af agenturets arbejde og dets arbejdsmetoder. Denne evaluering skal omfatte Asylagenturets indvirkning på det praktiske samarbejde om asylrelaterede spørgsmål og på det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen sender evalueringsrapporten og dens konklusioner til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

– Der er behov for en udvidelse af agenturets nuværende kompetencer for at sikre gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og af det reformerede Dublinsystem. Der er behov for en styrkelse af agenturets bemanding og ressourcer for at sikre opfyldelsen af dets mission. Uden disse ændringer vil det fælles europæiske asylsystem komme i fare.

– Store og ukontrollerede migrantstrømme, der fortsætter med at sætte asyl- og modtagelsessystemer under pres og derved forsinker overgangen fra nødstilstand til en velordnet forvaltning af migrations- og asylsystemerne.

– Ansættelse af personale: Tempoet i ansættelsen af medarbejdere kan udgøre en risiko, eftersom agenturets aktuelle kapacitet stadig er reduceret, ansættelserne sker forholdsvis langsomt, og mængden af nye opgaver vokser. Kommissionen søger at afhjælpe dette aspekt gennem løbende støtte og overvågning.

– Forsinkelser med vedtagelsen af retsgrundlaget for det ændrede Dublinsystem og den tilhørende IT-udvikling, der skal iværksættes og administreres af agenturet, kan hindre gennemførelsen af agenturets nye opgaver i denne henseende.

– Fortsat stor afhængighed af medlemsstaternes viden og forsinket udvikling af agenturets egen videnbase og mulighed for at blive et reelt ekspertisecenter i sin egen ret.

2.2.2.Påtænkte kontrolmetoder

Asylagenturets regnskaber skal godkendes af Revisionsretten og er omfattet af dechargeproceduren. Kommissionens interne revisionstjeneste vil i samarbejde med Asylagenturets interne revisor foretage revisioner.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

– Asylagenturet: Den administrerende direktør gennemfører agenturets budget. Hvert år forelægger den administrerende direktør de detaljerede regnskaber over alle indtægter og udgifter i det foregående regnskabsår for Kommissionen, bestyrelsen og Revisionsretten. Desuden vil Kommissionens interne revisionstjeneste bistå agenturet med den økonomiske forvaltning ved at overvåge risici og overholdelse af bestemmelserne og ved at afgive en uafhængig udtalelse om forvaltningens og kontrolsystemernes kvalitet og fremsætte anbefalinger til forbedring af transaktionernes virkningsfuldhed og sikre, at agenturets midler anvendes rationelt.

Asylagenturet vedtager sin finansforordning i overensstemmelse med delegeret forordning nr. 1271/2013 efter at have fået den godkendt af Kommissionen og Revisionsretten. Agenturet opretter en intern revisionsordning svarende til den, Kommissionen har indført i forbindelse med sin egen strukturomlægning.

– Samarbejde med OLAF: Det personale, som er omfattet af Kommissionens personalevedtægt, samarbejder med OLAF om at bekæmpe svig.

– Revisionsretten: Revisionsretten gennemgår regnskaberne i overensstemmelse med traktatens artikel 248 og offentliggør hvert år en rapport om agenturets virksomhed.

3.FORSLAGETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt udgiftspost på budgettet og udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer
[Udgiftsområde 3]

OB/IOB 41

fra EFTA-lande 42

fra kandidat-lande 43

fra tredje-lande

iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

18.03.02 Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

OB/IOB

NEJ

JA*

NEJ

*EASO modtager bidrag fra associerede lande.

Nye budgetposter, som der er søgt om

Der er ingen grund til at søge om en ny budgetpost, men budgetpost 18 03 02 bør omdøbes i overensstemmelse hermed

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer
[Udgiftsområde………………………………………]

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidat-lande

fra tredje-lande

iht. finans-forordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

[XX.YY.YY.YY]

JA/NEJ

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Sikkerhed og EU-borgerskab

Den Europæiske Unions Asylagentur

År
2017 44

År
2018

År
2019

År
2020

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

• Aktionsbevillinger

Budgetpostens nummer

Forpligtelser

(1)

Betalinger

(2)

Budgetpostens nummer

Forpligtelser

(1a)

Betalinger

(2a)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 45

Budgetpostens nummer

(3)

Bevillinger I ALT
til Den Europæiske Unions Asylagentur

Forpligtelser

=1+1a +3

66 206

86 971

96 686

114 100

363 963

Betalinger

=2+2a

+3

66 206

86 971

96 686

114 100

363 963

Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme

Administration

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2017	År 2018	År 2019	År 2020	I ALT
KOMMISSIONEN
• Menneskelige ressourcer		0,536	0,536	0,536	0,536	2,144
• Andre administrationsudgifter		0,030	0,030	0,030	0,030	0,120
I ALT KOMMISSIONEN	Bevillinger	0,566	0,566	0,566	0,566	2,264

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

0,566

0,566

0,566

0,566

2,264

i mio. EUR (tre decimaler)

		År 2017 46	År 2018	År 2019	År 2020	I ALT
Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme	Forpligtelser	66 206,5	86 971,5	96 686,5	114 100,5	363 963,5
	Betalinger	66 206,5	86 971,5	96 686,5	114 100,5	363 963,5

3.2.2.Anslåede virkninger af bevillingerne til Den Europæiske Unions Asylagentur

–◻ Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger.

–☑ Forslaget medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Der angives mål og resultater ⇩					År 2017				År 2018		År 2019		År 2020			I ALT

	Type 47		Gennemsnitlige omkostninger		Antal		Omkostninger		Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger	Antal	Omkostninger		Antal i alt	Omkostninger i alt
SPECIFIKT MÅL NR. 1 48 : Lette gennemførelsen og forbedre funktionen af det fælles europæiske asylsystem
- Resultat		Støtteaktiviteter til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem	90 104,922		70		7 810 000,00		120	10 810 000,00	150	13 810 000,00	170	13 523 510,20		510	45 953 510,200
- Resultat		Støtteaktiviteter til medlems-staternes praktiske samarbejde	40 586,80		100		6 081 250		150	6 081 250	200	6 981 250	200	7 237 654		650	26 381 404,080
- Resultat		Oplysninger om oprindelses-lande og fælles analyse	494 651,327		8		4 306 250,00		10	4 645 000,00	10	4 845 000,00	12	5 989 803,06		40	19 786 053,060
Subtotal for specifikt mål nr. 1			625 343,05		178		18 197 500,000		280	21 536 250,000	360	25 636 250,000	382	26 750 967,340		1 200	92 120 967,340
SPECIFIKT MÅL NR. 2: Styrke operationel og teknisk bistand til medlemsstaterne
- Resultat		Operationelle støtteaktiviteter		572 666,823		70		28 633 341,16	70	28 633 341,16	70	28 633 341,16	70	28 633 341,16	280		114 533 364,620
- Resultat		Samarbejde med partnere og interessenter		73 281,678		15		1 240 000,00	20	1 740 000,00	25	1 740 000,00	30	1 875 351,02	90		6 595 351,020
- Resultat		Operationelle standarder og bedste praksis på asylområdet		43 969,007		15		500 000	20	700 000	20	800 000	20	1 297 675,51	75		3 297 675,510
- Resultat		Kommunikation, informations-udveksling		82 441,888		10		500 000	10	700 000	10	800 000	10	1 297 675,51	40		3 297 675,510
Subtotal for specifikt mål nr. 2				772 359,40		110		30 873 341,155	120	31 773 341,155	125	31 973 341,155	130	33 104 043,195	485		127 724 066,660
OMKOSTNINGER I ALT				1 309 064,436		288		49 070 841,155	400	53 309 591,155	485	57 609 591,155	512	59 855 010,535	1 685		219 845 034,000

* Denne tabel viser kun operationelle udgifter under udgiftsområde 3

3.2.3.Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑ Forslaget medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Menneskelige ressourcer	2017	2018	2019	2020
C(2013)519 reference	51	51	51	51
Ændringer	40	40	40	40
Ændret reference	91	91	91	91
Anmodning om yderligere poster (ikke kumulative)*	64	59	70	82
Stillinger i stillingsfortegnelsen (samlet antal ansatte)	155	214	284	366
Heraf AD	107	135	179	231
Heraf AST	48	79	105	135
Eksternt personale (i årsværk)	52	83	106	134
Heraf kontraktansatte	41	72	95	123
Heraf udstationerede nationale eksperter	11	11	11	11
Ansatte i alt	207	297	390	500

* For 2017 anmoder man om 34 stillinger under det eksisterende mandat i 2017, mens man anmoder om 30 yderligere stillinger med henblik på det nye mandat.

Personaleudgifter	2017	2018	2019	2020
Stillinger på stillingsfortegnelsen (samlet antal ansatte)	16 482 000	24 723 000	33 366 00	43 550 000
- Heraf AD	12 060 000	16 214 000	21 038 000	27 470 000
- Heraf AST	4 422 000	8 509 000	12 328 000	16 080 000
Eksternt personale (i årsværk)	3 238 000	4 813 000	6 703 000	8 488 000
- Heraf kontraktansatte	2 380 000	3 955 000	5 845 000	7 630 000
- Heraf udstationerede nationale eksperter (UNE)	858 000	858 000	858 000	858 000
Ansatte i alt	19 720 000	29 536 000	40 069 000	52 038 000

Forslaget følger personalereformen (2013-2017) om at reducere personalet med 5 % ved at reducere agenturets ansatte i stillingsfortegnelsen gradvist med 1 % for 2017 (en tilsvarende reduktion blev gennemført i årene 2013-2016).

I løbet af 2014-2015 blev agenturets stillingsfortegnelse forstærket med 40 ekstra stillinger for at sætte det i stand til at håndtere forskellige medlemsstaters asylrelaterede behov på den mest effektive måde. For at gennemføre sine nye opgaver, der er omhandlet i forordningen, vil agenturet imidlertid få behov for 275 yderligere faste stillinger i 2020. Der er navnlig behov for at styrke følgende stillinger:

Yderligere personale, som Det Europæiske Asylstøttekontor har behov for for at kunne opfylde sine nye opgaver under det nye mandat (fordelt efter operationelt mål)
Ansatte i alt (i årsværk)	AD	AST	KA	Mål
55	36	8	11	Mål nr. 1: Mekanisme til overvågning og vurdering af asyl- og modtagelsessystemer og en procedure for agenturets overvågning og vurdering, forvaltning og drift af Dublinsystemet
44	21	12	11	Mål nr. 2: Oplysninger om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, oplysninger om situationen på asylområdet, kvalitetsprocesser og ekspertise
32	13	8	11	Mål nr. 3: Europæisk netværk vedrørende oplysninger om oprindelseslande, fælles analyse af oplysninger om oprindelseslande, udpegelse af sikre oprindelseslande og sikre tredjelande
126	66	29	31	Mål nr. 4: Operationelt plan, asylindsatspuljen, asylstøttehold, flytningsaktiviteter, uforholdsmæssigt stort pres på asyl- og modtagelsessystemer, teknisk udstyr, migrationsstyringsstøttehold
34	16	13	5	Mål nr. 5: Samarbejde om naboskabslande med Det Europæiske Asylstøttekontor (øremærket), samarbejde med DK, associerede lande, tredjelande, EU-agenturer, -organer og -kontorer, UNHCR og andre internationale organisationer, støtte til medlemsstaterne i forbindelse med det fælles europæiske asylsystem, rådgivende forum
23	11	9	3	Mål nr. 6: Operationelle standarder, retningslinjer og bedste praksis
15	2	7	6	Mål nr. 7: Kommunikationsinitiativer på eget initiativ inden for de områder, der er omfattet af mandatet
28	9	15	4	Forvaltningsstøtte og administrativ støtte til de nye opgaver
357	174	101	82

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer

–◻ Forslaget medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

–☑ Forslaget medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i årsværk

		2017	2018	2019	2020	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
• Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)		4	4	4	4
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
• Eksternt personale (i årsværk ) 49
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i delegationerne)
XX 01 04 yy 50	- i hovedsædet
	- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT		4	4	4	4

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte	Repræsentere Kommissionen i agenturets bestyrelse. Udarbejde Kommissionens udtalelse om det årlige arbejdsprogram og føre tilsyn med dets gennemførelse. Føre tilsyn med udarbejdelsen af agenturets budget og med dets gennemførelse. Bistå agenturet med at udvikle dets aktiviteter i overensstemmelse med EU's politikker, herunder ved at deltage i ekspertmøder.
Eksternt personale

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–☑ Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme og kan medføre anvendelse af specielle instrumenter som defineret i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013. 51

–◻ Forslaget kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Agenturets budgetter for 2015 og 2016 er blevet øget betydeligt. Med 2015-budgettet føjede man 40 ansatte til stillingsfortegnelsen som følge af agenturets stadig større rolle med at yde støtte til medlemsstaterne i asylspørgsmål. 2016-budgettet blev kraftigt forøget for så vidt angår driftsudgifter, og omfanget af Det Europæiske Asylstøttekontors interventioner til støtte for medlemsstaterne er støt stigende.

–◻ Forslaget kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 52 .

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

–◻ Forslaget indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

–☑ Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (3 decimaler)

	2017	2018	2019	2020	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I alt
Bidrag fra associerede Schengenlande	pm	pm	pm	pm
Samfinansierede bevillinger I ALT

Anslåede virkninger for indtægterne

–☑ Forslaget har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

–◻ Forslaget har følgende finansielle virkninger:

–◻ for egne indtægter

–◻ for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:	Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår	Forslagets virkninger 53
		År n	År n+1	År n+2	År n+3	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel ….....

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

(1) COM(2016) 197 final.

(2) EUCO 19.02.2016, SN 16/16.

(3) COM(2015) 240 final.

(4) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(5) Rådets konklusioner om konvergens i afgørelsespraksis på asylområdet, den 21. april 2016, 8210/16.

(6) COM(2015) 671 final.

(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 af 11. juli 2007 om EF-statistikker over migration og international beskyttelse og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 311/76 om udarbejdelse af statistik vedrørende udenlandske arbejdstagere (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 23).

(9) EUT L […].

(10) Rådets beslutning 2008/381/EF af 14. maj 2008 om oprettelse af et europæisk migrationsnetværk (EUT L 131 af 21.5.2008, s. 7).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(12) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(14) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(17) EUT L […].

(18) EUT L […].

(19) EUT C […]

(20) EUT L […].

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(23) EUT L […].

(24) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s. 1).

(25) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

(26) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(27) Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(28) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).

(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(31) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(32) Forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).

(33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(34) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

(35) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).

(36) Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).

(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(38) ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

(39) Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).

(40) Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html .

(41) OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

(42) EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

(43) Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

(44) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget begynder.

(45) Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

(46) År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget begynder.

(47) Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

(48) Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål..."

(49) KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udsendte nationale eksperter, V: vikarer, JED: junioreksperter ved delegationerne).

(50) Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

(51) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884).

(52) Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(53) Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.

Den Europæiske Unions Asylagentur			År 2017 44	År 2018	År 2019	År 2020	Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6)	I ALT
• Aktionsbevillinger
Budgetpostens nummer	Forpligtelser	(1)
	Betalinger	(2)
Budgetpostens nummer	Forpligtelser	(1a)
	Betalinger	(2a)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 45
Budgetpostens nummer		(3)
Bevillinger I ALT til Den Europæiske Unions Asylagentur	Forpligtelser	=1+1a +3	66 206	86 971	96 686	114 100		363 963
	Betalinger	=2+2a +3	66 206	86 971	96 686	114 100		363 963

Kommissionens forordning (EU) nr. 439/2010	Denne forordning
Artikel 1 og artikel 2, stk. 1	Artikel 1, stk. 1
-	Artikel 1, stk. 3
-	Artikel 2, stk. 1, med undtagelse af artikel 2, stk. 1, litra g) og h)
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 1, litra g)
-	Artikel 2, stk. 3
Artikel 2, stk. 3	-
Artikel 2, stk. 4,	Artikel 1, stk. 2
-	Artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 3
Artikel 2, stk. 5	Artikel 3, stk. 2
Artikel 2, stk. 6	-
Artikel 3	Artikel 12, stk. 1
Artikel 4	Artikel 8
Artikel 5	Artikel 2, stk. 1, litra h)
-	Artikel 6
Artikel 6	Artikel 7
-	Artikel 9
-	Artikel 10
-	Artikel 11
-	Artikel 12, stk. 3
-	Artikel 13
-	Artikel 14
-	Artikel 15
Artikel 7, første afsnit	Artikel 2, stk. 2
Artikel 7, andet afsnit	Artikel 35, stk. 4
Artikel 7, tredje afsnit	Artikel 35, stk. 2
Artikel 8	Artikel 22, stk. 1
Artikel 9	Artikel 4
Artikel 10	Artikel 16, stk. 3
Artikel 11	Artikel 5
Artikel 12, stk. 1	Artikel 65
Artikel 12, stk. 2	Artikel 12, stk. 2
Artikel 13, stk. 1	Artikel 16, stk. 1
-	Artikel 16, stk. 2
Artikel 13, stk. 2	Artikel 16, stk. 3
Artikel 14	Artikel 16, stk. 3
Artikel 15	Artikel 17
Artikel 16	-
-	Artikel 18
Artikel 17	Artikel 20
Artikel 18	Artikel 19
-	Artikel 21
-	Artikel 22, stk. 2-7
-	Artikel 23
Artikel 19	Artikel 24
Artikel 20	Artikel 25
Artikel 21	Artikel 26
Artikel 22	Artikel 27
Artikel 23	Artikel 28
-	Artikel 29
-	Artikel 30
-	Artikel 31
-	Artikel 32
Artikel 24	Artikel 38
Artikel 25	Artikel 39
-	Artikel 41
Artikel 26	Artikel 42
Artikel 27	Artikel 43
Artikel 28	Artikel 44
Artikel 29	Artikel 40
Artikel 30	Artikel 45
Artikel 31	Artikel 46
Artikel 32	-
-	Artikel 47
Artikel 33	Artikel 49
Artikel 34	Artikel 50
Artikel 35	Artikel 51
Artikel 36	Artikel 52
Artikel 37	Artikel 53, stk. 1
-	Artikel 53, stk. 2
Artikel 38	Artikel 55
Artikel 39	Artikel 56
Artikel 40	Artikel 54
Artikel 41	Artikel 57
Artikel 42	Artikel 58
Artikel 43	Artikel 60
Artikel 44	Artikel 59
Artikel 45	Artikel 61
Artikel 46	Artikel 66
Artikel 47	Artikel 62
Artikel 48	Artikel 33
Artikel 49, stk. 1	Artikel 34
Artikel 49, stk. 2	Artikel 35, stk. 1
-	Artikel 35, stk. 3, 5 og 6
Artikel 50, første afsnit	Artikel 37
Artikel 50, andet afsnit	-
Artikel 51	Artikel 48
Artikel 52	Artikel 36
Artikel 53	Artikel 63
-	Artikel 64
Artikel 54	-
-	Artikel 67
Artikel 55	Artikel 68