Forslaget vedrører Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af Den Europæiske Union af Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som vedtages i henhold til artikel 218, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

På den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21), som fandt sted i Paris fra den 30. november til den 12. december 2015, blev der indgået en aftale vedrørende en global reduktion af drivhusgasemissioner. Aftalen træder i kraft på tredivtedagen efter den dato, hvor mindst 55 parter i konventionen, som i alt tegner sig for mindst ca. 55 % af de samlede drivhusgasemissioner, har deponeret deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter.

Aftalen vil være åben for undertegnelse for parterne i UNFCCC mellem den 22. april 2016 og den 21. april 2017. Den Europæiske Union og dens medlemsstater er parter i UNFCCC. Der vil blive afholdt en undertegnelsesceremoni på højt plan i New York den 22. april 2016.

Parisaftalen er en global milepæl og vil styrke den globale kollektive indsats og fremskynde den globale omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund. Den vil udgøre et stort fremskridt i forhold til Kyoto-protokollen fra 1997, som indtil Parisaftalen var den eneste retligt bindende aftale i verden om at reducere drivhusgasemissioner, og som indeholder forpligtelser frem til udgangen af 2020. Parisaftalen fastsætter et kvalitativt langsigtet mål for emissionsreduktioner i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C og at gøre en indsats for at holde den på 1,5 °C. For at nå dette mål vil parterne fastsætte eller opdatere deres emissionsreduktionsmål. Fra og med 2023 vil parterne hvert femte år på grundlag af den nyeste forskning og den hidtidige implementering gøre status på verdensplan og undersøge, hvilke fremskridt der er gjort, samt se nærmere på emissionsreduktionerne og klimatilpasningen samt den støtte, der er ydet.

Forud for COP 21 fremlagde parterne i UNFCCC deres tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) til aftalen. Den 6. marts 2015 meddelte Den Europæiske Union og dens medlemsstater som den første større økonomi deres INDC, som indeholdt tilsagn om på EU-plan at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990 som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken.

EU har allerede påbegyndt arbejdet med at opfylde målet om at reducere drivhusgasemissionerne med 40 %. Hvad angår de sektorer, der er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS), vedtog Kommissionen den 15. juli 2015 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for yderligere at fremme omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer. Forslaget har til formål at opfylde ovenævnte mål for så vidt angår de sektorer, der er omfattet af EU ETS. Kommissionen agter desuden i løbet af 2016 at fremsætte forslag, som fastsætter medlemsstaternes mål for de sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelssystemet, og fastslår hvordan emissioner kan integreres med optag gennem arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Det Europæiske Råds konklusioner fra den 23. oktober 2014 indeholder også et mål på mindst 27 % for den andel af vedvarende energi, der forbruges i EU i 2030. Der fastsættes også et vejledende mål på EU-plan på mindst 27 % for forbedring af energieffektiviteten i 2030. I 2016 vil Kommissionen derfor afslutte sin gennemgang og fremskynde foranstaltninger vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet, herunder energieffektivitet i bygninger.

Forslaget fremsættes på grundlag af artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 5, i TEUF. Artikel 218 fastsætter proceduren for at forhandle og indgå aftaler mellem Den Europæiske Union og tredjelande eller internationale organisationer. Særligt fastslås det i stk. 5, at Rådet på forslag af Kommissionen som forhandler vedtager en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af en aftale på vegne af Den Europæiske Union.

I henhold til artikel 192, stk. 1, og artikel 191 i TEUF skal Den Europæiske Union bidrage til forfølgelse af bl.a. følgende mål: bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

Der findes omfattende lovgivning i Unionen om gennemførelsen af disse mål, som vil skulle ændres for at implementere Parisaftalen, og dette kan kun gøres gennem EU-lovgivning.