17.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 272/25

1.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at både Rådet og Europa-Parlamentet har anerkendt, at strategierne for intelligent specialisering (RIS3) kan være effektive instrumenter til at bidrage til at tackle samfundets udfordringer og styrke innovation, investeringer og konkurrenceevne med udgangspunkt i de specifikke socioøkonomiske og territoriale træk;

2.

understreger vigtigheden af, at forordning (EU) nr. 1303/2013 har defineret RIS3 som en forhåndsbetingelse, og bifalder, at den ramme, hvori S3 vil blive udarbejdet, giver plads til en regional tilgang og således mulighed for at tage hensyn til regionale forhold;

3.

regionerne har tilsluttet sig S3, fordi der var tale om en hensigtsmæssig tilgang for at gøre den regionale udvikling mere effektiv og resultatorienteret. Regionerne ønsker at bevare denne tilgang, der er baseret på nærhed og en bottom up-tilgang. De ønsker at bevare det frie valg af regionale specialiseringer. Udarbejdelsen af S3-strategier bør fortsat først og fremmest være et svar på ønsket om at styrke den regionale udviklings dynamik og skabe arbejdspladser i lokal- og regionalområderne;

4.

fremhæver, at bestemmelserne og retningslinjerne for udarbejdelsen af en strategi for intelligent specialisering skal overholde nærhedsprincippet og give regionerne et tilstrækkeligt spillerum, så de kan håndtere specifikke udfordringer.

5.

Det Europæiske Regionsudvalg minder om, at det bør sikres, at alle forvaltningsniveauer (statsligt, regionalt, subregionalt og/eller lokalt) — som har kompetencer og træffer foranstaltninger vedrørende strategiens indsatsområder — deltager, og at dette inkluderer de relevante aktører fra den såkaldte »quadruple helix« (1), idet det understreger industriens, uddannelses- og forskningsinstitutionernes samt borgernes rolle, selvom den nøjagtige sammensætning af de involverede organisationer vil afhænge af regionale forhold;

6.

mener, at RIS3 leverer merværdi til de lokale og regionale myndigheder, idet de skaber fælles tværsektorielle og interregionale projekter og investeringer, som er særligt fordelagtige, når det gælder industriel fornyelse;

7.

understreger, at udviklingen af RIS3 bør inkludere alle interessenter, og at disse bør opfordres til at anlægge en samlet vision. Processen bør styrke forvaltning på flere niveauer og bidrage til at skabe kreativ og social kapital i området;

8.

vurderer, at udformningen og den fortløbende revision af RIS3 bør ske som en kombination af en interaktiv forvaltningsproces, som understøtter den såkaldte »udforskning af potentialet for iværksættere«, dvs. en proces, der kombinerer top-down- og bottom-up-processer, og hvor borgerne, repræsenteret via de kanaler der måtte være relevante, inddrages på hensigtsmæssig vis;

9.

påpeger, at det fremgår af bilag I, punkt 4.3, i forordning (EU) nr. 1303/2013, at dette skal foregå som en deltagelsesorienteret proces. Dog er der fortsat adskillige tilfælde, hvor den deltagelsesorienterede proces stadig ikke er effektiv. Derfor opfordrer udvalget Kommissionen til at opfordre de relevante aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau til at overvåge, at dette lovgivningsmæssige krav reelt bliver overholdt;

10.

minder om, at der for udviklingen af RIS3 også anbefales politisk lederskab og konsensus, og derfor anbefales det, at alle eller størstedelen af de politiske partier såvel som sociale aktører og civilsamfundets institutioner deltager aktivt;

11.

mener, at RIS3 ikke bør begrænse sig til spørgsmål om forskning, innovation og virksomhedernes udvikling. I tråd med strategien for nye færdigheder i Europa (New skills agenda for Europe) bør RIS3 tillige omfatte udvikling af nye færdigheder, uddannelse og efteruddannelse for alle borgere, især unge, lønmodtagere og arbejdsløse. Samtidig anser udvalget det for vigtigt, at udviklings- og uddannelsesprogrammerne fremmes, navnlig i regioner med begrænset erfaring på dette område, idet opmærksomheden henledes på vellykkede sektoreksempler, som kan bruges som reference for andre regioner. Udvalget opfordrer til, at der træffes foranstaltninger vedrørende samarbejde mellem innoverende regioner og mindre udviklede regioner;

12.

mener, at regionernes valg af intelligent specialisering tillige kan være en tilskyndelse til at styrke visse fællesskabspolitikker. Eksempelvis har mange regioner valgt at udvikle intelligente specialiseringer vedrørende maritime forhold med tværgående og tværsektorielle tilgange, i forhold til hvilke EU's politikker er lidt bagud med hensyn til strukturering, hvilket hæmmer deres understøttende evne og deres effektivitet;

13.

understreger, at prioriteringen af sektorer, hvori en region har en komparativ fordel, bør ske i overensstemmelse med de horisontale målsætninger i Lissabonstrategien (uddannelse af unge og adgang til arbejdsmarkedet, ligestilling mellem kvinder og mænd, investeringer i videregående uddannelser og forskning, støtte til SMV'ers innovation i alle den regionale økonomis sektorer, støtte til social og miljømæssig innovation osv.). Det er afgørende, at EU's politikker fortsat understøtter disse kernemålsætninger i Lissabonstrategien, samtidig med at S3-strategierne befordres. Selv om der allerede er opnået vigtige forbedringer på dette område, bør man således i samtlige EU's regioner gøre fremskridt hen imod indfrielsen af disse målsætninger;

14.

understreger den rolle, som specialiserings- og innovationsstrategierne spiller for den bæredygtige udvikling i landdistrikterne og fremhæver betydningen af uddannelse i indkredsning og udnyttelse af lokalsamfundenes og de lokale værdiers potentiale eller kapacitet;

15.

minder om, at de førnævnte forordninger fastlægger, at RIS3 bør omfatte »en overvågningsmekanisme«, som bør kunne opfange og følge de forventede ændringer i hver RIS3-prioritet ved hjælp af et passende udvalg af resultatindikatorer og fremme udveksling af bedste praksis. Udvalget understreger, at fokus skal være på overvågning og evaluering. Der bør således oprettes en vejledende og fleksibel fælles ramme, som kan opfange og følge de forventede ændringer i hver RIS3-prioritet, og som sætter regionerne i stand til at udvikle deres egne overvågningsmekanismer og skræddersyede indikatorer alt efter deres situation og behov. Overvågningsmekanismen vil gøre det muligt for regionerne løbende at videreudvikle deres strategi på et evidensbaseret grundlag. Den afhænger i det væsentlige af de enkelte strategiers særtræk, og fastsættelsen af den bør derfor indgå som led i strategiudviklingen. I betragtning af sidstnævnte foreslår udvalget i den forbindelse, at man kunne overveje en særlig finansiel tildeling fra flere fonde for at støtte en fleksibel integreret gennemførelsesmetode, som alle aktører anvender, og som også omfatter analyse, overvågning og opfølgning;

16.

mener ikke, at RIS3 alene bør omfatte innovation og forskning. Tværtimod bør de udvides, så de fremover udvikler sig til mere komplette regionale udviklingsstrategier, som omfatter andre aspekter såsom uddannelse og erhvervsuddannelse;

17.

henviser til den aktuelle situation og foreslår, at der oprettes en fælles vejledende overvågningsramme, der kan fungere som reference for de enkelte regioner, så de kan udarbejde deres egne rammer for overvågning, idet der tages hensyn til regionernes særlige karakteristika, og de får mulighed for at bruge deres egne evaluerings- og overvågningsordninger;

18.

anerkender den indsats, der er gjort med S3-platformen med hensyn til teknisk bistand og udvikling af instrumenter, selvom en fælles vejledende ramme ville anspore til større sammenhæng i implementeringen og overvågningen af RIS3;

19.

opfordrer til, at evalueringen af S3-strategierne foregår gradvis og med forsigtighed, eftersom der er tale om en nyindført politik, hvis udarbejdelse og gennemførelse er kompleks, og som derfor først ad åre kan få fuld effekt. Første succesindikator bør være realiteten af den lokale prioritering og mobilisering. Regionerne skal nøje inddrages i fastlæggelsen og styringen af evalueringsredskaberne;

20.

opfordrer Kommissionen til at offentliggøre betingelserne for udformningen af strategierne i god tid inden næste programmeringsperiode. Fremlæggelsen af »retningslinjer« efter programmeringsperiodens start, som det var tilfældet med de nuværende forhåndsbetingelser, fungerer ikke i praksis for de aktører, der står for gennemførelsen;

21.

anbefaler en tæt sammenkædning med overvågningen af de regionale operationelle programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, hvor sådanne operationelle programmer spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af F&I-strategien og med anvendelsen — under fuld hensyntagen til de særlige territoriale forhold — af de i den forbindelse opstillede harmoniserede regionale kriterier, som Kommissionen allerede har udarbejdet (2), og hvor indikatorerne struktureres som ressourceindikatorer, output-indikatorer og resultatindikatorer (kvalitative og kvantitative);

22.

fremhæver særligt de højere læreanstalters, andre uddannelsesinstitutioners, forsknings- og teknologiorganisationers samt industriers, herunder især nyetablerede virksomheders og SMV'ers, potentiale i udformningen og implementeringen af RIS3. Højere læreanstalter fungerer som bindeled i den såkaldte »videntrekant« (forskning, uddannelse og innovation) og har særligt gode forudsætninger for at støtte opbygningen af regionernes innovative kapacitet. Derfor bør de regionale myndigheder tilskynde de højere læreanstalter til at spille en aktiv rolle i RIS3-processen. Der skal her tilstræbes en balance mellem en åbning af de højere læreanstalter for markedets behov på den ene side og fri og uafhængig uddannelse og (grund)forskning for morgendagens innovationer på den anden side. Derfor finder udvalget det hensigtsmæssigt, at de højere læreanstalter skal være tilgængelige for alle og bidrage til at øge uddannelsesniveauet, hvilket er nødvendigt for et kreativitetsorienteret vidensamfund, samt at de skal imødekomme arbejdsmarkedets, virksomhedernes og andre arbejdsgiveres behov;

23.

anbefaler, at RIS3-strategierne så vidt muligt sørger for dannelsen af organisationer eller fleksible og eksterne strukturer rettet mod at bistå regeringerne, navnlig dem med begrænsede ressourcer, i udviklingen af kapaciteten hos de lokale og regionale myndigheder. Udvalget finder den støtte og de vurderinger udefra (som understøtter peer-evalueringer og ekspertbesøg), som S3-platformen har tilvejebragt, særdeles brugbare, men utilstrækkelige, i og med at udvalget mener, at hver lokal og regional myndighed selv bør kunne udvikle sin lokale og regionale kapacitet, herunder mekanismer til implementering og overvågning af RIS3;

24.

understreger, at der også i udviklingen og gennemførelsen af RIS3 skal være et rimeligt forhold mellem omkostningerne og nytteværdien. Generelt må alle muligheder udnyttes for at undgå, at RIS3 fører til nye administrative byrder;

25.

henviser til, at RIS3 i hele den relevante strukturfondsperiode skal være udformet på en tilstrækkelig fleksibel måde. De må ikke være stå i vejen for nye udviklinger, intelligent diversificering og eventuelle disruptive innovationer i regionerne. Især må RIS3 ikke begrænse aktiviteter inden for den private sektor, f.eks. nyetableringer, i de pågældende regioner.

26.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at RIS3's grundsten er mere end blot at udnytte strukturfondene mere effektivt, og at RIS3 har til formål at skabe synergi mellem politikker vedrørende regional innovation og udvikling og de finansielle instrumenter med henblik på at undgå overlapning;

27.

minder om, at det at fremme synergi mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (»ESI-fonde«) og Horisont 2020 er en af prioriteterne for perioden 2014-2020. Men den retlige kompleksitet vanskeliggør denne proces. Denne stræben efter synergi bør tillige omfatte EU's andre politikker og deres interventionsredskaber;

28.

understreger det ønskelige i en sådan tilgang, som tillige bør sigte mod at styrke støtten til SMV'er, disses individuelle projekter og kollektive initiativer, samt nystartede virksomheder;

29.

påpeger, at det er nødvendigt at simplificere retsgrundlaget og skabe fungerende bindeled, der skal forbedre samspillet mellem de forskellige støtteordninger. Disse ordninger skal selv indeholde en let forståelig og tydelig beskrivelse af, hvordan de kan muliggøre og opnå den nævnte synergi;

30.

mener, at det er vigtigt at fremme kapacitetsudbygningsprogrammer, især i regioner, der har begrænset erfaring i denne henseende, og fra et sektororienteret perspektiv fremhæve succeshistorier, der kan blive referencerammer for andre regioner;

31.

gør opmærksom på, at en vigtig forudsætning for skabelsen af synergieffekter består i en styrkelse af kommunikation og samarbejde mellem de interessenter, der arbejder med de forskellige støtteinstrumenter (strukturfonde og Horisont 2020), og som hidtil kun har et meget begrænset kendskab til hinandens områder. Dette gælder for både det regionale og det europæiske niveau. Udvalget opfordrer Kommissionen og regionerne til at støtte og styrke videndeling mellem disse grupper;

32.

minder om, at en væsentlig faktor for projektets succes vil være en smidig relation mellem de forskellige forvaltningsniveauer (EU, statsligt, regionalt og eventuelt lokalt niveau) samt blandt andet koordineringen mellem forvaltningsmyndighederne og de nationale kontaktpunkter;

33.

finder det beklageligt, at den ufuldstændige harmonisering mellem lovgivningen vedrørende støtte, som administreres direkte af Kommissionen (Horisont 2020), og den indirekte forvaltede støtte (ESI-fondene), som er underlagt begrænsninger i statsstøtten, stadig udgør en stor hindring for at opnå synergi mellem disse to. Udvalget opfordrer til, at anbefalingerne på dette område fra Europa-Parlamentets nylige studie (3) følges.

34.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender igen den store indsats, der er gjort med S3-platformen, selvom det bemærkes, at de mange initiativer fra Kommissionens side giver anledning til forvirring, ukendskab og mangel på koordinering mellem regionerne;

35.

mener, at synergien mellem de forskellige instrumenter, tiltag, redskaber og støtteinstanser skal analyseres, f.eks. platformen for intelligent specialisering, observatoriet for europæiske klynger, det europæiske innovationspartnerskab, Det Europæiske Strategiforum, tiltag vedrørende de centrale støtteteknologier, forskningsinfrastrukturerne osv.;

36.

beder Kommissionen om at sikre en mere ensartet forståelse af tiltagene og deres gennemførelse, navnlig for så vidt angår mindre regioner eller regioner, der har mindre administrativ kapacitet;

37.

efterlyser en tydeliggørelse med henblik på at identificere de temaer, for hvilke Kommissionen agter at iværksætte betragtelige tiltag for at udvikle en global tilgang til værdikæden i en bestemt sektor på europæisk plan med udgangspunkt i vellykkede fortilfælde på centrale områder, som er relevante for flest mulige medlemsstater/regioner, hvor Kommissionen bør koncentrere sig om netværksdannelse, støtte og inspiration, med afsæt i S3-strategierne;

38.

anbefaler, at EU kortlægger indvirkningen af intelligente specialiseringsstrategier såvel på andre af EU's styringsmekanismer som på de involverede parter, at kommunikationen forbedres, og at der udarbejdes et »atlas over EU's tiltag, redskaber og projekter« for RIS3-relaterede emner, idet Kommissionens e-justice-portal, som har til formål at gøre livet lettere for borgerne ved at tilbyde oplysninger på flere sprog, kan bruges som eksempel;

39.

anbefaler samtidig at udvikle et videnfællesskab, som kan uddanne og professionalisere eksperter inden for RIS3, bl.a. under henvisning til arbejdet i OECD, S3-platformen og i en bred forskningskreds.

40.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at dannelsen af en kritisk masse på territorialt niveau er væsentlig for, at EU og EU's erhvervsliv kan være konkurrencedygtig på globalt plan. De lokale og regionale myndigheder anses som de mest passende steder at udvikle de innovative økosystemer og skabe de nødvendige forbindelser mellem EU's politik, erhvervslivet, forskningscentrene, de højere læreanstalter og borgerne;

41.

påpeger, at det på baggrund af RIS3's prioriteter er nødvendigt at udvikle samarbejdet på tværs af regionerne, hvilket vil gøre det muligt at skabe værdikæder på tværs af hele EU;

42.

er overbevist om, at samarbejdet på tværs af regionerne vil skabe synergi mellem økonomiske aktiviteter og regionernes ressourcer, således at man kan udnytte muligheder og undgå unødvendig overlapning i forbindelse med investeringer ved at benytte strukturfonde;

43.

mener, at nøglen er at kunne besidde tilstrækkeligt med oplysninger og koordineringskapacitet, hvis ideelle resultat ville være et perfekt og sammenhængende komplementaritetssystem, som fjerner den ineffektivitet, der er skabt af overlapning og ren og skær efterligning;

44.

er glad for Kommissionens forskellige tiltag på dette område, f.eks. de tematiske platforme, selvom disse tiltag burde være blevet til med finansielle instrumenter og meget klare mål for derved undgå faren for, at deltagerne bliver usikre, og undgå overlapninger med andre tiltag og programmer såsom KIC, ERA-Net, COSME-klyngeprogrammerne, projekter inden for Interreg Europe osv.;

45.

kritiserer det forhold, at de store finansieringsinstrumenter tilsidesætter mindre projekter, og at de — trods de store beløb, der er mobiliseret navnlig under EFSI — ikke er tilstrækkelige til at sætte SMV'erne i stand til at kompensere for markedsfejlene og lette adgangen til kredit og risikofinansiering. Meget ofte er det graden af kompleksitet, tidskrævende procedurer i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afslutning af et meget stort projekt og lave teknologiske modenhedsniveauer (langt fra ethvert markant udbytte af investeringer), som hindrer mindre aktører i at deltage;

46.

understreger betydningen af Kommissionens udvikling af tematiske platforme og navnlig de muligheder, som disse platforme skaber for at fremme samarbejdet mellem regionale aktører. Udvalget bemærker endvidere, at de nævnte platforme for interregionalt samarbejde har haft afgørende betydning for gennemførelsen, da de har maksimeret væksten og markedspotentialet, især hvad angår industristyret innovation. Udvalget finder derfor, at det burde være muligt for flere regioner frivilligt at organisere visse specialiseringer på interregionalt niveau:

47.

mener, at RIS3 burde opmuntre regionerne til at arbejde sammen om mellem klyngerne at udvikle internationalt sektorielt samarbejde eller samarbejde i fælles markedssegmenter, som kan bidrage til at styrke de førnævnte internationale værdikæder. EU's politik bør afspejle den rolle, som klyngerne kan have som broer mellem aktører i og uden for regionerne og som veje til virksomhedsstøtte for SMV'er;

48.

beklager, at de nationale og regionale myndigheder ikke i tilstrækkelig grad har udnyttet de gældende retlige rammer for interregional og tværnational anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde. Det gælder også for gennemførelse af aktiviteter uden for programområdet, hvilket så godt som aldrig sker i praksis;

49.

fremhæver, at der ifølge talrige undersøgelser er væsentlige barrierer, der hæmmer udnyttelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde i det interregionale og tværnationale samarbejde, eksempelvis mangel på ressourcer eller administrativ kapacitet, mangel på bedste praksis-eksempler, usikkerhed om fremgangsmåder, fraværet af referencerammer og metodologier, manglende klarhed om mål, asymmetriske politiske kompetenceniveauer, standardiseringsbarrierer og mangel på en finansiel ramme, som kan fremme samarbejdet;

50.

mener derfor, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme ikke fremmer, men derimod snarere begrænser samarbejdet på tværs af regionerne. Opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at støtte arbejdet i EFRU- og ESF-forvaltningsmyndighedernes netværk med konkret bistand, f.eks. i spørgsmål om udveksling af oplysninger og fjernelse af usikkerhed om, hvorvidt planlagte foranstaltninger opfylder støttebetingelserne i de enkelte konkrete tilfælde, og til at afholde sig fra restriktive fortolkninger af de eksisterende retlige rammer. Udvalget medgiver imidlertid, at visse af de væsentlige hindringer ikke skyldes, at den nuværende regulering er utilstrækkelig, men mangel på administrativ kapacitet og asymmetriske niveauer i de politiske, administrative og videnskabelige kompetencer.

51.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at regionernes S3 skal tænkes ind i alle EU's politikker, herunder gennemførelsen af samhørighedspolitikken som helhed, og ikke kun i gennemførelsen af EFRU;

52.

mener, at det kan være svært at igangsætte nye politikker ved hjælp af den samme lovgivningsmæssige og finansielle ramme. Derfor mener udvalget, at der bør indbygges en vis fleksibilitet i programmerne, så de smidigt kan tilpasses igangsættelsen af nye politikker;

53.

finder, at regionerne for at udvikle deres samarbejde om RIS3 har behov for et enkelt redskab, som gør det muligt at tage højde for de reelle omkostninger til netværksdannelsen og ikke kun omkostningerne til de operationelle projekter, der drives i fællesskab;

54.

forkaster ethvert forsøg på at renationalisere samhørighedspolitikken efter 2020, da denne fortsat udgør en hjørnesten for fremme af strategier for intelligent specialisering i alle regioner i EU, og da den kan være til fare for den positive udvikling, der allerede finder sted på lokalt og regionalt niveau i den nuværende finansieringsperiode;

55.

anbefaler derfor:

56.

anbefaler, at Kommissionen nedsætter en arbejdsgruppe, hvori Det Europæiske Regionsudvalg deltager aktivt, og som tager fat på alle disse elementer, som gør det muligt at gøre RIS3's førnævnte forhåndsbetingelser mere konkrete samt at opstille mål og instrumenter dertil.