21.3.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 88/64

1.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at fremme af stabilitet og velstand i EU's nabolag bør prioriteres højt i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udvalget opfordrer til, at der tages højde for de lokale og regionale myndigheders potentiale ved udformningen og gennemførelsen af den europæiske udenrigspolitik. Regionsudvalget bør yde et betydeligt bidrag til opbygning af tillid og internationalt samarbejde på regionalt og lokalt niveau;

2.

konstaterer, at den europæiske naboskabspolitik (ENP) kun kan yde et vedvarende bidrag, hvis den har en konkret nytteværdi for borgerne i EU's medlemsstater og ENP-landene. Udvalget opfordrer til, at der fokuseres på dette aspekt i forbindelse med gennemførelsen af den nye strategi;

3.

konstaterer, at ENP først og fremmest er et projekt for Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstaternes og nabolandenes regeringer. Regionsudvalget understreger, at en vellykket gennemførelse af programmerne og projekterne har betydelige konsekvenser for det regionale og lokale niveau i EU-landene og i de berørte tredjelande. Udvalget opfordrer til, at navnlig samarbejdet på lokalt og regionalt niveau og samspillet mellem civilsamfundene styrkes, og at der afsættes de nødvendige midler hertil inden for rammerne af ENP. Regionsudvalget insisterer på, at de lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger bør inddrages i alle faser af ENP's gennemførelse — fra programplanlægning til den demokratiske kontrol. Udvalget er af den opfattelse, at de lokale og regionale myndigheder og deres sammenslutninger bør inddrages i associeringsudvalg og -råd og tildeles permanent observatørstatus;

4.

opfordrer til, at der iværksættes flere konkrete projekter til fremme af mellemfolkelige kontakter. Udvalget anser det for uomgængeligt, at der skal afsættes flere midler til grænseoverskridende samarbejde, partnerskaber mellem lokale og regionale myndigheder, den videnskabelige og kulturelle udveksling samt ungdomsudveksling. Regionsudvalget gentager sin opfordring om at inddrage partnerne i EU's programmer, f.eks. Erasmus og bifalder, at Kommissionen prioriterer spørgsmålet om visumlempelser højt og har fremsat konkrete forslag for Ukraine og Georgien. Udvalget bekræfter sin støtte til et samarbejde om visum- og mobilitetsspørgsmål med de ENP-lande, der ønsker dette, herunder om visumliberalisering og en styrket dialog;

5.

bekræfter de forslag, som det fremsatte i udtalelsen af 9. juli 2015»Mod en ny europæisk naboskabspolitik«. Udvalget opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til konsekvent at tage hensyn til disse forslag ved gennemførelsen af strategien;

6.

konstaterer, at væbnede konflikter, magtanvendelse, brud på territorial suverænitet, overtrædelser af menneskerettigheder og principperne om folkenes ligeret, terrorisme og alvorlig destabilisering i en lang række lande og regioner i EU's naboskab har resulteret i store tab af menneskeliv, kvæstede, internt fordrevne, tvungen migration og hæmmer udviklingen af vedvarende partnerskaber. Udvalget understreger, at det er vigtigt at sige farvel til geopolitiske overvejelser og ønsketænkning, opstille realistiske mål på grundlag af en realistisk vurdering og tilrettelægge et samarbejde med de partnere, som har en ægte interesse i et sådant, og som samtidig har evnen til at opfylde mål på bæredygtig vis. Regionsudvalget fastholder, at der på trods af den nødvendige differentiering fortsat skal være en balance mellem det østlige og sydlige partnerskab;

7.

gør opmærksom på, at et partnerskab kun kan være bæredygtigt, hvis det er baseret på ligestilling og er til gensidig fordel. Udvalget bifalder, at Kommissionen lægger særlig vægt på dette spørgsmål i forbindelse med revisionen af ENP og opfordrer til, at princippet om det ligestillede og gensidige ansvar for ENP-partnerskabet håndhæves i praksis;

8.

understreger især, at der ikke må stilles spørgsmålstegn ved en konsekvent overholdelse af menneskerettighederne og normerne i den humanitære folkeret. Det fremhæver i den forbindelse, at de konflikter, som skaber uro i mange ENP-partnerlande, afføder nye udfordringer knyttet til beskyttelse af flygtninge og overholdelse af den humanitære folkeret, og at der må anlægges nye tilgange, og tages nye og mere effektive værktøjer i brug for at garantere, at europæiske og internationale standarder for beskyttelse af flygtninge overholdes fuldt ud. Det understreger endvidere, at de forestående forhandlinger med mange ENP-partnerlande om globale migrationspagter bør inddrage de lokale myndigheder og i højere grad integrere migrationspolitik og naboskabspolitik med henblik på at forhindre uoverensstemmelser.

9.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at Europa udøver størst indflydelse på stabilitet og velstand i naboskabet gennem tiltrækningskraften i EU's socioøkonomiske model, sammenholdet og solidariteten mellem EU's medlemsstater, bæredygtig udvikling, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de demokratiske friheder. Udvalget understreger, at det vigtigste bidrag til naboskabets stabilisering ydes ved, at EU forbliver stabilt og håndhæver sine værdier og principper;

10.

opfordrer til, at de komplekse trusler mod sikkerheden analyseres, og at der tages udgangspunkt i modvirkningen af årsagerne til manglende stabilitet. Udvalget fremhæver, at det først og fremmest er de socioøkonomiske årsager til de aktuelle udfordringer vedrørende sikkerhed og migration, som skal imødegås. Udvalget bifalder EU's tilsagn om, at Unionen vil samarbejde med ENP-partnerne om at realisere FN's mål for bæredygtig udvikling og opfordrer til, at der især lægges vægt på at fremme de sociale rettigheder, idet en bæredygtig økonomisk og social udvikling har afgørende betydning for et stabilt naboskab. Regionsudvalget fremhæver, at oprettelsen af arbejdspladser spiller en nøglerolle for de fleste nabolandes fremtidsperspektiver og bifalder, at der i særlig grad vil blive lagt vægt på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og fremme af små og mellemstore virksomheder. Udvalget fremhæver, at der i den henseende er behov for en tilgang baseret på flerniveaustyring — omfattende det nationale, regionale og lokale niveau — samt et regionalt, subregionalt og grænseoverskridende samarbejde. Regionsudvalget opfordrer til, at de sektorspecifikke samarbejdsprogrammer udformes på en måde, som sikrer, at de kan gennemføres af de lokale og regionale myndigheder;

11.

bifalder, at Kommissionen har fremsat et forslag til en ny partnerskabsramme med tredjelande og en ny europæisk ekstern investeringsplan, der har til formål at imødegå de grundlæggende årsager til migration ved at mobilisere investeringer, øge den tekniske bistand samt støtte økonomiske og strukturelle reformer møntet på at forbedre vilkårene for erhvervslivet og de politiske rammer. Udvalget opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder i Europa inddrages i denne proces;

12.

forventer, at de nye »migrationsaftaler«, som EU forhandler med Jordan og Libanon inden for rammerne af meddelelsen om »oprettelsen af en ny ramme for partnerskaber med tredjelande« af 7. juni 2016, vil skabe en god balance mellem flygtningenes behov, behovene og de særlige forhold i disse lande og forventningerne hos EU og dets medlemsstater under hensyntagen til menneskerettighederne og standarderne i folkerettens humanitære bestemmelser;

13.

bekræfter sin støtte til det tunesiske folk og opfordrer til et reelt vidtgående og bredt partnerskab mellem EU og Tunesien. Regionsudvalget fremhæver, at en fortsættelse af landets fredelige og demokratiske udvikling i retning af økonomisk og sikkerhedsmæssig stabilitet ville sende et meget positivt signal til alle ENP-lande. Regionsudvalget understreger behovet for en væsentlig forøgelse af EU's bistand til Tunesien med henblik på at støtte konsolideringen af overgangen til demokrati og fremme investeringer og udvikling i alle økonomiske og samfundsmæssige sektorer, navnlig jobskabelse og opretholdelse af offentlige tjenester af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle borgere. Regionsudvalget bemærker indledningen af forhandlinger om en ambitiøs frihandelsaftale (DCFTA) mellem EU og Tunesien og opfordrer Kommissionen til at vælge en holistisk tilgang, der sikrer, at denne aftale vil være til gavn for begge parter, samtidig med at der tages højde for de betydelige økonomiske forskelle mellem de to forhandlingsparter;

14.

opfordrer til, at de lokale og regionale myndigheder i både EU og ENP-landene primært får støtte til at stille passende basisydelser til rådighed for flygtningene, i stedet for at flygtningeproblematikken eksternaliseres til tredjelande, og bidrage til bæredygtig social og økonomisk udvikling i deres oprindelseskommuner og -regioner under inddragelse af disse personer på længere sigt. Udvalget gør opmærksom på, at flygtninge, der er kommet til Europa fra nabolandene, set i et længere perspektiv kan bygge bro mellem EU og nabolandene;

15.

opfordrer i forbindelse med religiøs radikalisering, nationalisme, ekstremisme og terrorisme til udvikling af strategier og tilvejebringelse af hensigtsmæssige værktøjer møntet på at fremme den interkulturelle dialog både internt i EU og med samfundene i nabolandene. Udvalget fremhæver de lokale og regionale myndigheders ansvar og potentiale på dette område. Der er brug for denne dialog mellem politikere, men ligeledes mellem civilsamfund og især borgere;

16.

konstaterer, at gode naboskabsforbindelser med de europæiske naboskabslande og deres naboer er en forudsætning for stabiliteten i Europa. Udvalget gør opmærksom på, at økonomisk samarbejde og en politisk dialog mellem EU og Den Russiske Føderation er særligt vigtige aspekter, men at en normalisering af de økonomiske og politiske forbindelser med Rusland afhænger af en fuldstændig gennemførelse af Minskaftalen. Udvalget gør opmærksom på, at der på subnationalt niveau og mellem aktører i civilsamfundet og den private sektor fortsat er et samarbejde og en dialog, og at dette potentiale bør udnyttes bedre i indsatsen for at nå til enighed.

17.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at samarbejdet med EU ikke må blive til en indbyrdes konkurrence mellem nabolandene om de bedste forbindelser til EU, men at det derimod bør resultere i et regionalt og territorialt samarbejde. Regionsudvalget understreger, at ENP må have en multilateral dimension og fremhæver, at de komplekse udfordringer i tilknytning til en stabilisering af naboskabet kun kan håndteres, hvis alle partnere i en region samarbejder på systematisk vis. Udvalget konstaterer, at der er behov for et større engagement fra EU's side for at skabe ny fremdrift i den multilaterale tilgang til naboskabspolitikken, hvor de lokale og regionale myndigheder bør tildeles en central rolle;

18.

gør opmærksom på sit engagement og potentiale, hvad angår det regionale samarbejde, især Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM), konferencen for lokale og regionale myndigheder i landene i Østpartnerskabet (CORLEAP) samt taskforcen vedrørende Ukraine og opfordrer Kommissionen og EU's delegationer til i højere grad at udnytte den faglige kompetence hos disse tre organer;

19.

noterer, at Georgien, Moldova og Ukraine i forventning om en langsigtet nytteværdi for den demokratiske og økonomiske udvikling i deres respektive lande har besluttet sig for at satse på særligt tætte forbindelser til EU ved at undertegne associeringsaftaler. Udvalget er bekymret for de sociale omkostninger ved reformprocesserne, som kan undergrave befolkningens accept af tilnærmelsesprocesserne og opfordrer EU til at samarbejde tættere med de berørte lande om at finde en måde at håndtere denne udfordring på. Hvad angår aftalernes gennemførelse understreger udvalget betydningen af decentraliseringsreformer i disse lande og opfordrer til at støtten til demokratiseringsprocesserne på lokalt og regionalt niveau prioriteres;

20.

opfordrer til, at der udarbejdes strategier, som forebygger situationer, hvor lande må vælge mellem et tættere samarbejde med EU og andre partnere. Udvalget bifalder, at der i de nye forhandlinger mellem EU og Armenien gås nye veje for at muliggøre et tæt samarbejde med EU uden at skade andre internationale forpligtelser og er af den opfattelse, at disse erfaringer bør udnyttes set i relation til udviklingen af forbindelserne til Hviderusland og Aserbajdsjan;

21.

opfordrer til, at der udformes subregionale strategier, der tager højde for de meget forskellige udfordringer og realiteter i de sydlige nabolande, navnlig i form af en strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav, en strategi for det vestlige Middelhavsområde og en strategi for det østlige Middelhavsområde;

22.

opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at fremlægge en konkret strategi for inddragelse af nabolandenes nabolande i ENP, navnlig Den Russiske Føderation, med henblik på at konkretisere denne tilgang;

23.

understreger, at partnerskaber begynder i grænseregioner, og opfordrer Kommissionen til at anerkende deres rolle og støtte spirende grænseoverskridende samarbejdsformer mellem lokale og regionale myndigheder i nabolande og dermed skabe et eksempel til efterfølgelse i andre ENP-lande. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en langsigtet og omfattende model, som går ud over den nuværende finansielle ramme. Udvalget opfordrer til at gennemføre EGTS'er mellem EU og naboskabsregionerne samt en hurtig aftale om harmoniseret anvendelse af EU-fonde mellem Interreg Europe og det europæiske naboskabsinstrument, som skal udformes med henblik på udvikling af alle EU regioner, der grænser op til naboskabslandene.

24.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at det er nødvendigt, at det lokale og regionale niveau tager ansvar, hvis ENP skal blive en succes, samtidig med at EU-politikker og foranstaltninger samt finansieringen bør afstemmes efter regionale behov. Dvs. der bør vælges en overordnet strategi, der gavner alle samfundsgrupper og støtter den regionale udvikling. Udvalget gør opmærksom på, at den rolle, som de lokale og regionale myndigheder, især i grænseregioner, spiller i de bilaterale handlingsplaner bør udvides, hvilket kræver en styrkelse af de lokale og regionale myndigheders rettigheder og kompetencer samt tildeling af tilstrækkelige midler, som de lokale og regionale myndigheder har adgang til;

25.

konstaterer, at kendskabet til EU og ENP-landenes aftaler med EU er begrænset på subnationalt niveau og i civilsamfundet. Udvalget opfordrer Kommissionen og EU-delegationerne til at samarbejde om at øge samarbejdsprogrammernes synlighed betydeligt på lokalt og regionalt niveau, informere og uddanne de lokale og regionale aktører bedre, især med uddannelsesprogrammer for lærere og udveksling af undervisningsmateriale, og styrke kapaciteten til udnyttelse af ENP-programmerne på subnationalt niveau;

26.

anser udnyttelse af de unges engagement og styrkelse af kvinders deltagelse som nøglefaktorer for udviklingen i nabolandene;

27.

opfordrer til, at der iværksættes flere konkrete praktiske projekter med håndgribelige resultater og positiv indvirkning på borgernes hverdag.

28.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at god regeringsførelse, retsstatsprincippet, demokrati samt overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske friheder har afgørende betydning for stabiliteten og gør opmærksom på, at de enkelte samfund i EU's naboskab er præget af forskellige historiske erfaringer og karakteristika, samt at standarder for demokrati og menneskerettigheder hverken kan dikteres ude eller oven fra, men må udvikle sig neden fra og op. Udvalget fremhæver de lokale og regionale myndigheders rolle med hensyn til forankringen af demokratiske og retsstatslige principper i samfundet og understreger, at disse grundlæggende værdier udgør det ufravigelige fundament for ENP. Regionsudvalget fremhæver, at der i partnerskabsaftalerne skal medtages mere effektive institutionelle mekanismer, som gør det muligt at overvåge partnerlandenes respekt for disse værdier;

29.

påpeger, at forvaltningskapaciteten på subnationalt niveau må forbedres i de fleste af nabolandene og bekræfter, at udvalget, dets medlemmer, de subnationale myndigheder og deres nationale sammenslutninger er parate til at medvirke i programmer til opbygning af forvaltningskapacitet i nabolandene. Regionsudvalget opfordrer Kommissionen til at skabe de nødvendige forvaltningsmæssige og økonomiske forudsætninger for denne indsats og anmoder om en intensiveret støtte til decentraliseringsreformer i nabolandene. Udvalget foreslår, at der aftales sektorspecifikke pilotprojekter med nabolandene, der gennemføres med lokale og regionale myndigheder som ansvarshavende med det formål at indsamle erfaringer med decentraliseringsprocesser;

30.

opfordrer Kommissionen til at udvikle projekter for lokale og regionale repræsentanter og lokalforvaltninger, der kan danne ramme for erfaringsudvekslingen med lokale og regionale myndigheder i EU. Udvalget opfordrer til at øge støtten til de lokale og regionale myndigheders nationale sammenslutninger med henblik på at styrke den interne erfaringsudveksling mellem de lokale og regionale myndigheder i de enkelte lande og er fortaler for en betydelig udvidelse af bypartnerskabsprogrammer, TAIEX-programmet (Technical Assistance and Information Exchange Programme) og Twinning-programmet. Udvalget opfordrer Kommissionen til at yde ikke blot politisk, men også en passende finansiel støtte til aktiviteter ledet af RU og udviklet inden for rammerne af ARLEM, CORLEAP og taskforcen vedrørende Ukraine;

31.

bekræfter sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om, som en praktisk foranstaltning, at etablere et kontaktpunkt for lokale og regionale myndigheder i hver af de 16 EU-repræsentationer i ENP-landene.

32.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at et tæt samarbejde om energispørgsmål udgør et væsentligt element i EU's forbindelser til nabolandene, idet mange af disse er vigtige energileverandører til EU's medlemsstater. Regionsudvalget har den holdning, at EU kan formindske sin afhængighed af eksterne leverandører og energikilder ved at forbedre energieffektiviteten i alle faser af energikæden, i størst muligt omfang udnytte vedvarende og øvrige indenlandske energikilder og prioritere miljømæssigt bæredygtige brændstoffer og teknologier. EU vil således også bidrage til opfyldelse af COP21-målene som vedtaget i Paris, og udvalget fremhæver, at samarbejdet mellem EU og nabolandene på energiområdet først og fremmest bør omfatte projekter til udvikling af energiinfrastruktur og energieffektivitet;

33.

påpeger, at borgmesteraftalen om klima og energi kan være en af platformene til samarbejde på dette område og tilbyder på den baggrund at stille ekspertise og knowhow hos Regionsudvalgets ambassadører for borgmesteraftalen til rådighed i forbindelse med gennemførelsen af klima- og energimålene i ENP-landene;

34.

anerkender staternes ret til at træffe afgørelser vedrørende den nationale energiforsyning. Udvalget opfordrer i den henseende til, at der konsekvent tages hensyn til de lokale og regionale myndigheders og borgernes interesser og henleder opmærksomheden på den stærke modstand hos mange kommuner i EU mod udnyttelse af olie og gas ved hjælp af hydraulisk frakturering og opfordrer til, at respekt for de højeste EU-miljøstandarder ved olie- og gasudvinding og -forarbejdning prioriteres i energisamarbejdet med ENP-landene;

35.

opfordrer til, at sammenkoblingen af energinet, ikke kun internt i EU, men også mellem EU og Unionens naboer og deres naboer igen, forbedres;

36.

er bekymret for, at energipriserne i nogle ENP-lande er steget kraftigt og opfordrer til, at Kommissionens tilsagn om at fremme energi til overkommelige priser omsættes til konkrete modeller for støtten til den del af befolkningen, der er ramt af energifattigdom i ENP-landene;

37.

er overbevist om, at nye energiprojekter bør fokusere på energidiversificering og ikke bør undergrave ENP-landenes status som transitlande.

38.

Det Europæiske Regionsudvalg anbefaler en bedre erfaringsudveksling om samarbejdet med henholdsvis de østlige og de sydlige nabolande og bifalder engagementet hos medlemmerne af ARLEM, CORLEAP og taskforcen vedrørende Ukraine i den henseende;

39.

opfordrer til tættere samordning mellem ENP og EU's programmer til afhjælpning af flygtningesituationen i nabolandene;

40.

bifalder, at den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik anerkender regionernes rolle som repræsentanter for »kritiske rum for styring i en decentraliseret verden« og giver tilsagn om at »fremme og støtte regionale samarbejdsordninger i hele verden«. Regionsudvalget opfordrer den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at tage højde for og gøre brug af de erfaringer, som de lokale og regionale myndigheder indhenter.

41.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at finansieringen til det europæiske naboskabsinstrument ikke tager højde for de politiske ambitioner og udfordringer i EU's naboskab og beklager, at der i forbindelse med revisionen af den europæiske naboskabspolitik ikke anbefales ekstra finansiering;

42.

fastslår, at EU for øjeblikket står over for et større antal kriser end nogensinde før, især flygtningekrisen, naturkatastrofer og væbnede konflikter, som har bragt grundlæggende værdier i fare og fremhæver, at disse kriser ikke kunne forudses på tidspunktet for vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020. Udvalget opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til en revision af FFR med henblik på en forøgelse af de øvre grænser på dette udgiftsområde 4 samt udgiftsområde 3, der også resulterer i en betydelig forøgelse af ENP-midlerne med det formål at afbøde migrations- og flygtningekrisen og sikre modtagelsen og integrationen af flygtninge, hvilket hovedsageligt varetages af de lokale og regionale myndigheder. Den nye FFR åbner mulighed for at øge ressourcer, der er øremærket til at gennemføre prioriteringerne i den europæiske dagsorden for migration, herunder dens eksterne dimension;

43.

opfordrer til, at man gradvist opgiver den praksis, hvor ENP-midler først og fremmest anvendes til samarbejde med det nationale niveau og anmoder om, at der i tråd med forholdene i de enkelte lande eventuelt afsættes relevante procentandele til finansiering af projekter på subnationalt niveau. Regionsudvalget fremhæver nødvendigheden af, at EU's midler på målrettet vis tilpasses de regionale og lokale aktørers behov, bl.a. gennem støtte til mindre projekter og en fleksibel udformning af medfinansiering. Udvalget foreslår, at Kommissionen overvejer at genindføre den tidligere lokalforvaltningsordning (LAF), der blev anvendt af tiltrædelseslandene, med strengere godtgørelsesregler, hvor gennemførelse af konkrete og bæredygtige projekter er en betingelse og samtidig udvider anvendelsesområdet til ENP-landene. Udvalget opfordrer til en grundig kontrol med anvendelsen af de finansielle midler, bl.a. foretaget af civilsamfundet.